Lov nr. 14 · 1967

Historisk

Lov om nedslag i skatteansættelsen for folkepensionister m.fl.

Lov om nedslag i skatteansættelsen for folkepensionister m.fl.

Dokumentdato: 1. feb. 1967Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Ved ansættelsen til indkomstskat af personer, der opfylder betingelserne i denne lov, gives der i selve ansættelsen nedslag for nedsat erhvervsevne enten med et fast beløb, jfr. § 2, eller med et indkomstbestemt beløb, jfr. § 3.

§ 2.§-link ↗

Fast nedslag i indkomstansættelsen gives med 2.500 kr., såfremt den skattepligtige ved skatteårets begyndelse oppebærer eller er kendt berettiget til at oppebære 1) invalidepension med helt grundbeløb og helt invaliditetsbeløb samt eventuelt beløb for erhvervsudygtighed, 2) invalidepension med halvt grundbeløb og halvt invaliditetsbeløb eller 3) invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg.

§ 3.§-link ↗

Overstiger den skattepligtige indkomst ikke 16.000 kr., gives der nedslag i indkomstansættelsen med 6.000 kr., dog højst forskellen mellem 16.000 kr. og den skattepligtige indkomst, såfremt den skattepligtige ved skatteårets begyndelse 1) opfylder aldersbetingelsen for at oppebære folkepension, 2) oppebærer eller er tillagt ret til folkepension eller pension i henhold til lov om pension og hjælp til enker m.fl. eller 3) oppebærer eller er kendt berettiget til at oppebære invalidepension med invaliditetstillæg.

Stk. 2. Nedslag efter stk. 1 gives ikke, hvis betingelserne for nedslag efter § 2 er opfyldt.

§ 4.§-link ↗

Reglerne i §§ 2-3 finder tilsvarende anvendelse, når den skattepligtige er gift og sambeskattet med hustruen og kun denne opfylder betingelserne i § 2 eller § 3, stk. 1, nr. 1)-3).

§ 5.§-link ↗

Loven træder med virkning fra og med skatteåret 1967-68 i stedet for bestemmelserne i § 22 i lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten.

Stk. 2. Lov nr. 19 af 28. januar 1966 om nedslag i skatteansættelsen for folkepensionister m.fl. ophæves med virkning fra udgangen af skatteåret 1966-67.