Lov nr. 208 · 1965

Historisk

Lov om udstedelse af statspræmieobligationer

Lov om udstedelse af statspræmieobligationer

Dokumentdato: 4. jun. 1965Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Lov om udstedelse af statspræmieobligationer § 1. Finansministeren bemyndiges til at udstede et statspræmieobligationslån til et beløb af 100 mill. kr. Obligationerne, der hver lyder på 100 kr., forfalder til betaling med deres pålydende 10 år efter udstedelsesdagen. Tilbagebetalingen sker uden fradrag af skat eller afgift til staten. Obligationerne bærer ingen rente, men deltager i to årlige præmiebetalinger. Den samlede præmiesum udgør 7 mill. kr. årlig. Præmiebetalingen foregår på grundlag af udtrækning mellem samtlige obligationer af lånet. § 2. Obligationerne udstedes til ihændehaver og kan ikke noteres på navn. § 3. De i lov nr. 145 af 13. april 1938 om mortifikation af værdipapirer indeholdte regler finder ikke anvendelse på de i henhold til nærværende lov udstedte præmieobligationer. § 4. Den i § 49 i lov nr. 146 af 13. april 1938 om gældsbreve indeholdte bestemmelse vedrørende retten til at kræve fordringen betalt, uanset at fordringsdokumentet er gået tabt, finder ikke anvendelse på de i henhold til nærværende lov udstedte præmieobligationer og de derpå faldne præmier. Præmier, som ikke er krævet udbetalt inden 3 år fra forfaldsdagen, tilfalder statskassen. § 5. Retten til en på en af lånets obligationer fremtidigt faldende præmie eller andel i en sådan må ikke i erhvervsmæssig øjemed gøres til genstand for særskilt køb, belåning eller lignende disposition. Overtrædelse af denne bestemmelse straffes med bøde. § 5. Af de præmier, der tilfalder obligationsejerne, skal der svares en afgift på l5 pct., beregnet af den del af præmiebeløbet, der overstiger 200 kr. Afgiften, der fradrages ved udbetaling af præmierne, tilfalder statskassen. Præmierne er fritaget for indkomstskat til stat og kommune. § 7. De nærmere regler for lånets emission og administration fastsættes af finansministeren. Denne bemyndiges til at afholde de med nærværende lovs gennemførelse forbundne udgifter. § 8. Denne lov træder straks i kraft. Givet på Amalienborg den 4. juni 1965. Under Vor Kongelige Hånd og Segl. FREDERIK R. Poul Hansen.