§ 1.§-link ↗
Ministeren for offentlige arbejder bemyndiges til at lade foretage fornøden projektering samt bundundersøgelser i Store-Bælt til forberedelse af udførelsen af en fælles vej- og jernbanebro over Store-Bælt fra Halsskov rev over Sprogø til Knudshoved med de af broanlægget følgende vej- og jernbaneanlæg samt forlægninger af eksisterende veje og jernbaner.
§ 2.§-link ↗
Reglerne i forordning af 5. marts 1845, jfr. lov nr. 6 af 10. januar 1928, kommer til anvendelse i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til gennemførelsen af de i § 1 omhandlede foranstaltninger.
§ 3.§-link ↗
Beløbene til bestridelse af udgifterne ved de i § 1 og § 2 nævnte foranstaltninger afholdes på de årlige finanslove dels af vejfonden, dels på statsbanernes konto for faste nyanlæg med halvdelen til hver.
§ 4.§-link ↗
Alle de i forbindelse med de af nærværende lov omfattede arbejder udfærdigede dokumenter, udskrifter, attester m.v. fritages for stempel- og tinglysningsafgifter samt alle andre afgifter til det offentlige.