Ændringslov nr. 331 · 1959

Historisk

Lov om ændring i lov om afgift af gevinster ved lotterispil m.v.

Lov om ændring i lov om afgift af gevinster ved lotterispil m.v.

Dokumentdato: 19. dec. 1959Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Lov om ændring i lov om afgift af gevinster ved lotterispil m.v. VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Selsvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: § 1 § 1, stk. 1, i lov nr. 23 af 27. januar 1956 om afgift af gevinster ved lotterispil m.v. affattes således: "§ 1. I overensstemmelse med nedenstående regler svares afgift til staten af gevinster: a) i Landbrugslotteriet og Almindeligt dansk Vare- og Industrilotteri (Varelotteriet), b) ved bortlodninger, hvortil der i henhold til § 2 i lov af 6. marts 1869 kræves tilladelse fra det offentlige, herunder bortlodning ved tombola, c) ved andre her i landet afholdte bortlodninger, der må anses for offentlige, og d) ved her i landet afholdte præmie- og gættekonkurrencer, der må anses for offentlige." § 2 Til lovens § 2 indføjes som nyt stk, 4: "Stk. 4. Afgiftspligten omfatter alle gevinster, uanset om disse afhentes eller ej, dog at der ikke svares afgift af gevinster, der falder på ikke afhændede lodsedler." § 3 Denne lovs bestemmelser finder anvendelse på lotterier m.v., der foranstaltes efter lovens ikrafttræden. Givet på Christiansborg slot, den 19. december 1959. Under Vor Kongelige Hånd og Segl. FREDERIK R.