§ 1.§-link ↗
Ministeren for offentlige arbejder bemyndiges til for statskassens regning fra et af ministeren fastsat tidspunkt 1) at erhverve den af statsbanerne drevne privatbane fra Viborg til Ålestrup på de i § 12 i koncession af 28. maj 1890 for Viborg amtsråd til anlæg og benyttelse af nævnte bane nærmere fastsatte vilkår og 2) at nedlægge denne bane. Der opretholdes indtil videre en indskrænket drift kun omfattende godsbefordring.
§ 2.§-link ↗
For alle overenskomster, dokumenter, udskrifter og attester m.v., der udfærdiges i anledning af eller i forbindelse med den i nærværende lov omhandlede banenedlæggelse, indrømmes fritagelse for stempel- og tinglysningsafgifter samt alle andre afgifter til det offentlige.