Lov nr. 131 · 1941

Historisk

Lov om Foranstaltninger til Udryddelse af Oksebremselarven

Lov om Foranstaltninger til Udryddelse af Oksebremselarven

Dokumentdato: 26. mar. 1941Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Lov om Foranstaltninger til Udryddelse af Oksebremselarven VI Christian den Tiende, af Guds Naade Konge til Danmark og Island, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Dit- marsken, Lauenborg og Oldenborg. Gøre vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende Lov: § 1 Ministeren for Landbrug og Fiskeri kan i det Omfang, han skønner det paakrævet, paabyde, at enhver Kreaturholder sørger for Udryddelse af de i hans Besætning forekommende Oksebremselarver. § 2 Ministeren for Landbrug og Fiskeri kan paalægge Kommunalraadene ved dertil beskikkede Mænd i ca. 14 dage, forinden Kreaturene i Almindelighed udbindes, at foretage Eftersyn af alle Hornkvægsbesætninger i Kommunen, samt i det Omfang, Ministeren finder det fornødent , og paa et af Ministeren nærmere fastsat Tidspunkt at lade foretage et yderligere Eftersyn og Behandling ved en Dyrlæge af de nævnte Besætninger. 2. En Kreaturholder kan dog frigøre sig for de nævnte Eftersyn ved at sende Kommunalraadet Attest fra en Dyrlæge om, at der ikke i den paagældende Besætning kan paavises Oksebremselarver, der maa antages at være levende. Attesten maa ikke være ældre end 8 Dage. Saafremt det af Ministeren er fastsat, at der skal foretages to Eftersyn, skal Attest indsendes særskilt for hvert af de to Eftersyn. 3. Det paahviler Kreaturholderne at stille den fornødne Medhjælp til Raadighed ved de af Kommunalraadene foranstaltede Eftersyn og Behandlinger for Oksebremselarver. Er Dyrene løsgaaende i Hus eller paa Græs, er det Kreaturholdernes Pligt at lade Dyrene indfange og binde. § 3 1. Saafremt det ved et af de i § 2 nævnte Eftersyn godtgøres, at en Kreaturholder har undladt at udrydde de i hans Besætning forekommende Oksebremselarver, skal Udryddelsen ved det paagældende Kommunalraads Foranstaltning foretages i Overensstemmelse med en af Ministeren for Landbrug og Fiskeri fastsat Fremgangsmaade. 2. Udgifterne til Eftersyn afholdes af Kommunens Kasse, dog skal Udgifterne til saavel Eftersyn som den af Kommunalraadet foranstaltede Udryddelse af Oksebremselarven i saadanne Besætninger, i hvilke der ved noget Eftersyn forefindes Oksebremselarver, paahvile de paagældende Kreaturholdere og paalignes hver enkelt efter hans Antal Kreaturer på 1/2 Aar og derover. De paalignede Beløb kan af vedkommende Kommune inddrives ved Udpantning. § 4. 1. Ministeren for Landbrug og Fiskeri kan paabyde Eftersyn og Behandling for Oksebremselarver ved en Dyrlæge, naar Kreaturer paa 1/2 Aar og derover indsættes paa fælles Græsgang eller føres til Markeder, Bortsalg og Auktioner over sammenbragte Kreaturer eller overføres til Øer, der er rensede for Oksebremselarven, eller hvor denne kun forekommer i meget ringe Omfang. 2. Udgifterne til de i Henhold til Stk. 1 foretagne Eftersyn og Behandlinger paahviler Kreaturejeren efter nærmere af Ministeren fastsatte Regler. § 5. Ministeren for Landbrug og Fiskeri kan paalægge de praktiserende Dyrlæger at foretage de i denne Lov omhandlede Eftersyn og Behandlinger samt fastsætte den Dyrlægerne herfor tilkommende Betaling. De praktiserende Dyrlæger er pligtige at holde sig de Instrukser efterrettelig, der maatte blive givet dem af Ministeren. § 6. 1. Saafremt den foretagne Behandling af et Kreatur til Udryddelse af Oksebremselarver maatte medføre Dyrets Død som umiddelbart Følge, og dette er godtgjort ved en af Veterinærdirektoratet godkendt Syge- og Obduktionserklæring, kan Ministeren for Landbrug og Fiskeri yde Erstatning i Overensstemmelse med de Regler, der gælder ved Nedslagning af Husdyr, der er angrebet af ondartede smitsomme Sygdomme, jf. § 8 i Lov nr. 156 af 14. April 1920 om smitsomme Sygdomme hos Husdyrene. 2. Erstatning kan dog ikke ydes, forsaavidt Ejeren selv ved Uforsigtighed eller ved Anvendelse af en uheldig Fremgangsmaade er Skyld i Dyrets Død, eller han , saafremt der indtræder faretruende Sygdomstegn, har undladt at tilkalde en Dyrlæge. For forbigaaende Sygdomstilfælde, der maatte indtræde i Tilslutning til Behandlingen, ydes der ikke Ejeren nogen Erstatning. § 7. Ministeren for Landbrug og Fiskeri kan afholde de Udgifter, der medgaar til Bekendtgørelse i lokale Blade om de Foranstaltninger, der skal træffes i Anledning af de i denne Lov indeholdte Bestemmelser. § 8. En Kreaturholder, der nægter at give de af Kommunalraadet udsendte Mænd Adgang til at foretage Eftersyn af sine Kreaturer eller til at foretage Udryddelse af Oksebremselarven, hvor Udryddelsen skal ske ved Kommunens Foranstaltning, straffes med Bøde ikke under 100 Kr. Overtrædelse i øvrigt af de i Medfør af denne Lov fastsatte Bestemmelser straffes med Bøde fra 20 Kr. til 100 Kr. Sagerne behandles som Politisager. Bøderne tilfalder Kommunens Kasse. § 9. Denne Lov, der ikke gælder for Færøerne, træder straks i Kraft, og samtidig ophæves Lov Nr. 50 af 14. Marts 1931 om Foranstaltninger til Udryddelse af Oksebremselarven. Hvorefter alle vedkommende sig have at rette. Givet paa Amalienborg den 26. Marts 1941. Under Vor Kongelige Haand og Segl Christian R. (L.S.) /Kr. Bording