§ 2§-link ↗
Enkekassernes samlede Formue hæfter fremtidig for samtlige Kassers Forpligtelser. Medlemsbidragene opkræves efter de for hver Kasse hidtil gældende Regler. Pensionerne udredes fremtidig med det Beløb, hvortil de var ansat i aaret 1927.
§ 3§-link ↗
Enkekassernes Fællesbestyrelse bestaar af Biskoppen over Københavns Stift som Formand, et Medlem valgt af Roskilde og Lolland-Falsters Stifters Landemoder, et Medlem valgt af Fyns, Haderslev og Ribe Stifters Landemoder, et Medlem valgt af Aarhus, Viborg og Aalborg Stifters Landemoder og et Medlem valgt af Kirkeministeriet.
§ 4§-link ↗
De enkelte Kasser bestyres indtil videre særskilt som hidtil. Den enkelte Kasses Aarsregnskab indsendes til Fællesbestyrelsen, der udarbejder et samlet Regnskab for Fællesenkekassen. Fremkommer der Underskud i en Kasse, dækkes det af de øvrige Kassers Overskud. Fra det Tidspunkt, der bestemmes af Kirkeministeriet, ophæves de enkelte Kassers Særbestyrelse, og Administrationen overgaar fra dette Tidspunkt til Fællesbestyrelsen.
§ 5§-link ↗
Efter Udløbet af aaret 1928 og derefter mindst hvert femte aar skal der foretages en forsikringsmæssig Opgørelse af samtlige Kassers Status og Ansvar. Udgiften hertil afholdes af Fællesenkekassen. Udviser en saadan Opgørelse et Overskud, gør Fællesbestyrelsen Indstilling til Ministeriet om, hvorvidt der i det kommende Femaar aarlig skal udbetales en Del af Overskuddet til en Understøttelsesfond for Enker og Børn af Præster i Folkekirken. Tilskuddets Størrelse fastsættes af Ministeriet efter derom indhentet Erklæring fra Forsikringsraadet, men kan ikke for noget Aar overstige 4 pCt. af det ved den sidst foretagne Statusopgørelse beregnede Overskud.
§ 6§-link ↗
Naar samtlige Enkekassers Forpligtelser er bortfaldet, tilfalder den overskydende Kapital den i § 5 nævnte Understøttelsesfond.
§ 7§-link ↗
Reglerne for Fællesbestyrelsens Virksomhed fastsættes i en Vedtægt, der skal stadfæstes af Kirkeministeriet. De nærmere Bestemmelser om Understøttelsesfondens Bestyrelse og Virksomhed fastsættes i en Vedtægt, hvis Indhold fastsættes af Kirkemimisteriet efter Indstilling af Fællesenkekassens Bestyrelse. Paa Vedtægten skal der erhverves kongelig Stadfæstelse.
§ 8§-link ↗
Kirkeministeriet kan træffe Bestemmelse om, at de for enkelte provstier bestaaende Præsteenkekasser skal inddrages under den for Stiftsenkekasserne fastsatte Ordning.
§ 9§-link ↗
Præstehjælpeenkekassen for Fyns, Lolland-Falsters, Ribe og Viborg Stifter ophæves fra den 31. December 1928 at regne, og disse Kassers Forpligtelser overtages af Lønningsfondene. Præstehjælpeenkekassen for Sjællands, Aarhus og Aalborg Stifter fortsættes indtil videre. Ministeriet træffer Bestemmelse om, hvornaar disse Kasser skal ophæves. For Sjællands Stift bortfalder Tilskuddet fra Lønningsfonden fra 31. December 1928 at regne. For Aarhus og Aalborg Stifter tilskyder Lønningsfonden det Beløb, som ikke dækkes af Renterne af Kassernes Formue. Efter Indstilling af Kassernes Bestyrelse kan Ministeriet træffe Bestemmelse om, at Kassernes aarlige Overskud helt eller delvis udbetales til den fornævnte Understøttelsesfond. Ministeriet kan efter Indstilling af vedkommende Kasses Direktion ligeledes træffe Bestemmelse om delvis Overførelse af Kapitalen til Understøttelsesfonden, efterhaanden som Kassernes Forpligtelse bortfalder. Naar Kassernes Forpligtelser helt er bortfaldet, overføres den tiloversblevne Kapital til Understøttelsesfonden. Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.