§ 1§-link ↗
I Anledning af den sønderjydske Landskirkes Indlemmelse i den danske Folkekirke oprettes der et nyt jydsk Stift med Bispesæde i Haderslev. Stiftets Omfang m.v. fastsættes ved kgl. Resolution.
§ 2§-link ↗
Der oprettes et Embede som Biskop i Roskilde. Det fastsættes ved kongelig Resolution, hvilken Del af Sjællands Stift der skal henlægges til dette Embede, samt om en Del af nævnte Stift - i bekræftende Fald hvilken - skal henlægges til Lolland-Falster Stift.
§ 3§-link ↗
Angående Stiftsøvrighedsforretningernes Besørgelse i de nyoprettede Stifter saavel som om Ansættelse af Stiftsprovster m.v. bestemmes det fornødne ved kgl. Resolution. De hidtidige Embeder som 2den og 3die Stiftsprovst over Sjællands Stift nedlægges ved indtrædende ledighed i disse Embeder.
§ 4§-link ↗
Biskopperne i de nyoprettede Bispeembeder lønnes som de øvrige Biskopper udenfor København. Indtil en ny Lov om Godtgørelse for Kontorhold til Biskopperne er givet, bevilges Godtgørelserne for Kontorhold paa Finansloven. Stiftsøvrighedernes Udgifter til Medhjælp og Kontorfornødenheder godtgøres dem paa den i Lov om Godtgørelse for Kontorhold til Stiftsøvrighederne af 1. April 1921 fastsatte Maade.
§ 5§-link ↗
Tidspunktet for denne Lovs Ikrafttræden fastsættes ved kgl. Anordning. Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.