Lov nr. 313 · 1915

Historisk

Lov om en særlig Stempelafgift ved Overdragelse af offentlige Værdipapirer. (* 1) (Børsstempelafgiftsloven)

Lov om en særlig Stempelafgift ved Overdragelse af offentlige Værdipapirer. (* 1) (Børsstempelafgiftsloven)

Dokumentdato: 20. dec. 1915Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

Ved Overdragelse af Aktier og lignende offentlige Værdipapirer gennem Køb og Bytte skal der betales Stempelafgift efter nedenstaaende Regel. Afgiften betales ogsaa ved Overdragelse af Tegningsret til saadanne Papirer og af Interimsbeviser for disse.

§ 2§-link ↗

Naar Værdipapirer af den i § 1 Nævnte Art overdrages ved Køb og Bytte, skal der udfærdiges særlig skriftlig Opgørelse mellem Parterne, undtagen i de i § 4 b) og c) nævnte Tilfælde: Naar overdragelse sker gennem Mellemmand, der handler i eget Navn, men for en andens Regning (Kommissionær), skal der saavel mellem Kommissionæren og den, for hvis Regning han Handler, som mellem Kommissionæren og Trediemand udfærdiges skriftlig Opgørelse som ved selvstændig Overdragelse.

§ 3§-link ↗

1) Opgørelsen skal forsynes med Stempel i Forhold til de Overdragne Papires samlede Værdi med 40 Øre for hver 200 Kr. eller Del deraf. Hvis den ene af Parterne er Vekselerer, og hvis Overdragelsen for hans Vedkommende ikke sker for egen Regning, men i Kommission, nedsættes Adgiften til det halve. Hvad der i denne Lov er fastsat for det tilfælde, at en Part er Vekselerere, gælder ogsaa Banker, Vekselmægler eller andre, der driver saadan Omsætning med offentlige Værdipapirer, at de er pligtige til at føre Bøger efter Lov Nr. 98 af 10. Maj 1912. 2) Hvis Overenskomst om Køb eller Bytte af offentlige VærdiPapirer afsluttes i Udlandet, og den ene af Parterne er bosat i Udlandet, svares Stempelafgiften med Halvdelen af det Beløb, hvormed Opgørelsen efter den under 1) givne Regel ellers skulde stemples. 3) Ved Køb beregnes Stemplet efter den betingede Købesum, ved Bytte efter samtlige overdragne Papirers Værdi paa det paagældende Tidspunkt.

§ 4§-link ↗

Stempelafgift svares ikke i følgende Tilfælde: a) naar begge Parterne er Veksekelerere, og Overdragelsen for begges Vedkommende sker i Kommission, b) ved den første Overdragelse fra Udstederen til første Erhverver, c) naar hos den oprindelige Udsteder eller dennes Stedfortræder Værdipapirer ombyttes med nye af tilsvarende Art og Værdi uden Vederlag ud over i Vedtægt eller paa anden Maade for saadan Ombytning fastsat Kendelse. d) ved Arbitrageforretninger, for saa vidt angaar Salg til Udlandet af Aktier i danske Selskaber.

§ 5§-link ↗

Opgørelse skal udfærdiges senest første Søgnedag efter, at Købet eller Byttet er afsluttet. Under ganske særlige Forhold kan Opgørelsens Udfærdigelse dog udsættes indtil Fjerdedagen efter Handelens Afslutning. Den skal indeholde Oplysning om Parternes Navn og Bopæl, Tid og Sted for Overdragelsen, dennes Genstand, og ved Køb Størrelsen af den betingede Købesum, ved Bytte Værdien af de overdragne Papirer. Hvis Overdragelsen er sket ved Kommissionær, skal Opgørelsen forsynes med Paategning: »I Kommission«; hvis den er sket som Led i en Arbitrageforretning, skal den forsynes med Paategning: »Arbitrage«; hvis den er sket ved Mellemmand, der ikke selv er Part, skal Opgørelsen foruden Parternes Navne tillige indeholde Oplysning om Mellemmandens Navn.

§ 6§-link ↗

1) Ved Køb skal Opgørelsen udfærdiges af Sælgeren. Hvis den ene Part er Vekselerer, den anden ikke, skal Opgørelsen dog udfærdiges af Vekselereren. Hvis begge Parter er Vekselerere og Købet sker i Kommission, skal ogsaa Køberen udfærdige Opgørelse, som dog ikke skal stemples. Hvis Købet sker gennem Mellemmand, skal denne udfærdige Opgørelsen. 2) Ved Bytte skal hver af Parterne udfærdige Opgørelse med Angivelse af Værdien af de Værdipapirer, den paagældende overdrager. Hvis Ombytningen sker med Vekselerer som Kommissionær, paahviler det alene Vekselereren at udfærdige Opgørelse; denne skal angive Værdien af de Papirer, der overdrages ham. Hvis Ombytningen sker gennem Mellemmand, skal denne udfærdige særskilt Opgørelse for hver af Parterne med Angivelse af Værdien af de Papirer, der overdrages af vedkommende Part. 3) Hvis den ene af Parterne er i Udlandet, udfærdiges Opgørelse af den herværende Part. 4) Hver Opgørelse udfærdiges i to enslydende Eksemplarer, af hvilke det ene bliver hos Udstederen, medens det andet senest Trediedagen efter Udfærdigelsen afsendes til den anden Part. Hvis Overdragelsen er sket gennem Mellemmand, skal denne inden nævnte Tidsfrist afsende begge Eksemplarer af Opgørelsen, eet til hver Part.

§ 7§-link ↗

Vekselerer skal ved Udfærdigelse af Opgørelsen benytte saadanne Blankethæfter, som af Finansministeren foreskrives. Det Eksemplar af Opgørelsen, som Udfærdigeren selv beholder, skal forblive i det paagældende Blankethæfte, og naar Opgørelse udfærdiges af begge Parter, skal ogsaa det Eksemplar, der modtages,opbevares. Naar Vekselerer som Mellemmand afsender begge Eksemplarer af Opgørelsen, skal han forsyne den til Blanketten hørende Talon med Angivelse af det anvendte Stempel. Blankethæfterne skal opbevares i 2 Åar.

§ 8§-link ↗

Den, som efter de foregaaende Bestemmelser er pligtig til at udfærdige Opgørelse, skal inden 3 Dage efter Udfærdigelsen forsyne den med det foreskrevne Stempel. Enhver af Parterne er derhos ansvarlig for Stempelafgiftens Betaling.

§ 9§-link ↗

Stemplingen sker ved, at Opgørelsen forsynes med Stempelmærker. Finansministeren fastsætter, til hvilke Takster der skal udfærdiges Stemplmærker, og træffer nærmere Bestemmelse om Mærkernes Form, Udstyrelse og Forhandling samt om Fremgangsmaaden ved Stemplingen. Finansministeren bemyndiges til at godtgøre makulerede, men ubrugte Stempelmærker med Fradrag af 4 pCt. af deres Beløb, dog mindst af 10 Øre.

§ 10§-link ↗

Hvis den, til hvem der skal afsendes Opgørelse, ikke modtager saadan, skal han inden 14 Dage efter, at Købets eller Byttets Afslutning er kommet til hans Kundskab, affordre den anden Part behørigt stemplet Opgørelse. Hvis Opgørelsen ikke derefter modtages inden 14 Dage, eller hvis den fremkommer uden at være behørigt stemplet, skal vedkommende Part inden andre 14 Dage anmelde Sagen for Tilsynsmyndigheden, jfr. § 12.

§ 11§-link ↗

Banker, Vekselmæglere, Vekselerere og andre, som driver saadan Omsætning med offentlige Værdipapirer, at de er pligtige til at føre Bøger efter Lov Nr. 98 af 10. Maj 1912, skal, inden Virksomheden paabegyndes, indgive særlig Anmeldelse desangaaende til Finansministeren. Selskaber og Personer, der alt driver saadan Virksomhed ved denne Lovs Ikrafttræden, skal indgive Anmeldelse inden 4 Uger derefter. Virksomheder med Filialer indgiver særlig Anmeldelse for Hovedafdelingen og for hver af Filialerne.

§ 12§-link ↗

Tilsynet med denne Lovs Overholdelse føres af Finansminiateren gennem Skattedepartementet.

§ 13§-link ↗

Enhver, der efter Bestemmelsen i § 7 er pligtig at benytte Blankethæfter, skal efter Skattedepartementets Bestemmelse enten senest inden 4 Uger efter, at Begæring derom er fremsat, indsende de Hæfter, der vedrører de inden Begæringens Fremsættelse afsluttede Forretninger, til Tilsynsmyndigheden til Undersøgelse eller med samme Tidsfrist udlevere Hæfterne til Undersøgelse i Forretningens Lokaler og endvidere give Adgang til fornøden Undersøgelse i Virksomhedens Lokaler af Forretningens Bøger og Regnskaber vedrørende Omsætningen med Aktier og lignende offentlige Værdipapirer. Opfyldelsen af denne Pligt kan i fornødent Fald fremtvinges ved Dagbøde, der paalægges af Finansministeren. Gennemsynet af de indsendte Blankethæfter skal foretages hurtigst muligt, og Hæfterne skal efter endt Undersøgelse straks tilbageleveres Indsenderen. Kun de Hæfter, med Hensyn til hvilke der er forefundet nogen Stempelovertrædelse, kan tilbageholdes ud over 4 Uger efter Indsendelsen.

§ 14§-link ↗

Tilsynsmyndigheden fastsætter Stempelafgiften for Opgørelser, der ikke findes behørigt stemplede, og ikender Bøde for begaaede Stempelovertrædelser. Den er til Brug ved Stempelberegningen berettiget til at afæske Parterne enhver Oplysning, som er fornøden for Beregningen.

§ 15§-link ↗

Hvis nogen anser sig for forurettet ved den af Tilsynsmyndigheden trufne Afgørelse, kan han inden 4 Uger, efter at han har faaet Underretning om denne, forlange, at Spørgsmaalet om, hvorvidt Stempelforpligtelse eller overtrædelse af denne Lovs Bestemmelser foreligger, eller om Bøde rettelig er ikendt, afgøres ved Rettergang under en mod ham efter Administrationens Forstaltning anlagt Sag.

§ 16§-link ↗

Tilsynsmyndigheden er under Ansvar efter Straffelovens § 139 pligtig til overfor alle andre end de med Tilsynet betroede at hemmeligholde, hvad den gennem Tilsynsvirksomheden er blevet vidende om.

§ 17§-link ↗

Antallet af Embedsmænd under Skattepartementet forøges med en Kontorchef og en Fuldmægtig, hvorhos Finansministeren bemyndiges til at afholde den med Gennemførelsen af denne Lov i øvrigt forbundne Udgift.

§ 18§-link ↗

Den, som uretmæssig undlader at udfærdige Opgørelse eller at forsyne en Opgørelse med behørigt Stempel, saavel som den, der undlader at indsende en ikke behørigt stemplet Opgørelse til Tilsynsmyndigheden, hvor Pligten dertil paahviler ham, anses med Bøde fra 5 til 25 Gange det manglende Stempelbeløb, dog mindst med 10 Kr. Hvis Opgørelsen ikke skulde have være Stemplet, er Bøden 10 Kr.

§ 19§-link ↗

Den, som ved Angivelse i Opgørelsen eller i øvrigt til Brug ved Stempelafgiftens Beregning meddeler vitterlig urigtig Oplysning angaaende de Forhold, hvorpaa Stempelafgiftens Beregning beror, eller som for at unddrage sig eller andre fra et paadraget Stempelansvar fragaar Besiddelsen af en stempelpligtig Opgørelse, anses med Bøde fra 100 til 1,000 Kr.

§ 20§-link ↗

Hvis nogen i øvrigt gør sig skyldig i Overtrædelse af de i denne Lovs §§ 5,6,7,10 eller 11 givne Bestemmelser, straffes han med Bøde fra 10 til 100 Kr.

§ 21§-link ↗

De i §§ 18 og 20 foreskrevne Bøder ikendes af Tilsynsmyndigheden. Sager angaaende Forseelser efter § 19 skal, for saa vidt de ikke med Finansministerens Samtykke afgøres i Mindelighed, behandles efter de for offentlige Straffesager givne Regler.

§ 22§-link ↗

Med hensyn til Stempelafgiftens Inddrivelse og Bødernes Afsoning forholdes der i Overensstemmelse med Reglerne i Lov om Stempelafgift af 13. Maj 1911 § 44. Bøderne tilfalder Statskassen, men kan, naar Omstændighederne taler derfor, eftergives eller nedsættes af Finansministeren.

§ 23§-link ↗

Den i Oktroj for Nationalbanken af 4. Juli 1818 § 50, jfr. Lov Nr. 157 af 12. Juli 1907, hjemlede Fritagelse for Stempelafgift kommer ikke til Anvendelse med Hensyn til Opgørelser efter denne Lov. Denne Bestemmelse faar dog først Gyldighed overfor Nationalbanken, naar den i Henhold til § 16 i Lov Nr. 157 af 12. Juli 1907 er blevet tiltraadt af Bankens Aktionærforsamling.

§ 24§-link ↗

De Personer og Institutioner, hvem Anmeldelsespligt paahviler i Henhold til denne Lovs § 11, skal - dog kun indenfor en saadan Begrænsning, som fastsættes af Finansministeren - til Brug ved Skatteansættelser for Skatteaarene 1916 -17 og 1917 - 18 meddele Skattemyndighederne de Oplysninger vedrørende Køb og Salg af Værdipapirer, der kan tjene til Vejledning ved Ansættelse af Indkomst- og Formueskat til Staten. Finansministeren kan, om fornødent, fremvinge Oplysningernes Meddelelse ved Fastsøttelse af en Dagbøde.

§ 25§-link ↗

De i § 86 i Lov om Stempelafgift af 13.Maj 1911 nævnte Aktier og Andelsbeviser skal fremtidig stemples med 1 pCt. af deres paalydende Beløb. Det samme gælder de i ovennævnte Lov omhandlede Interimsbeviser, naar de ikke inden den fastsatte Frist afløses af behørigt stemplede Aktiebreve eller Andelsbeviser. De Nævnte Dokumenter kan fremtidig i alle Tilfælde udstedes til Ihændehaveren og transporteres uden Stempel.

§ 26§-link ↗

Denne Lov, som ikke gælder for Færøerne, træder i Kraft den 1. Januar 1916. Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.