§ 1§-link ↗
Den i § 2 i Lov af 6. Marts 1869 om Klasselotteriets Ordning og Forbud mod andet Lottospil m.m. fastsatte Straf for Overtrædelse af de i Paragraffen givne Forbud kommer til Anvendelse, hvad enten Salg af Lodsedler finder Sted her i Riget eller herfra søges foretaget eller foretages i Udlandet. Under samme Straf er det forbudt her i Landet at foretage Trækning af fremmede eller her ikke anerkendte Lotterier, selv om Salg af disses Lodsedler alene finder Sted i Udlandet.
§ 2§-link ↗
Den i samme Lovs § 3 fastsatte Straf kommer til Anvendelse, hvad enten de i Paragraffen ommeldte Handelsforretninger drives ved Salg af Lodsedler eller Beviser for Andele i Retten efter Lodsedler her i Riget eller ved Salg, der herfra søges foretaget eller foretages i Udlandet.
§ 3§-link ↗
Bestemmelserne i §§ 5 og 6 i Lov af 6. Marts 1869 kommer ogsaa til Anvendelse med Hensyn til de ved nærværende Lov forbudte Handlinger. Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.