Sø- og Handelsretten · Afgørelse

Påstande om midlertidige forbud blev afvist, da påstandene ikke havde den fornødne klarhed og præcision til at kunne danne grundlag for en konklusion i kendelse, som skulle kunne tvangsfuldbyrdes.

Sagsnummer: BS-12702/2026-SHRAfgørelsesdato: 16. sep. 2026Læs sagen hos Sø- og Handelsrettens afgørelsesdatabase ↗
Tekst fra kildens dokumenter. Tekstudtrækket kan mangle layout, tabeller eller tekst fra skannede sider. Se originaldokumentet for den fulde gengivelse.

Kendelse · 16. sep. 2026

Kendelse · BS-12702/2026-SHRLink ↗

SØ- OG HANDELSRETTEN KENDELSE afsagt den 16. september 2026 Sag BS-12702/2026-SHR Neeo ApS (advokat Gabriel Lars Martiny) mod Casper Dolleris (advokat Steffan Munkholm Asp Møller (proceduretilladelse)) og FarmLaser ApS (advokat Steffan Munkholm Asp Møller (proceduretilladelse)) og Lumiacure Technologies Inc. (advokat Steffan Munkholm Asp Møller (proceduretilladelse)) og Dolleris Scientific Corp. (advokat Steffan Munkholm Asp Møller (proceduretilladelse)) Denne afgørelse er truffet af vicepræsident Harald Micklander og de sag- kyndige medlemmer Karina Engström Nielsen og Henrik Rasmussen. 2 Sagens baggrund og parternes påstande Sagen, der er anlagt den 16. marts 2026, er en midlertidig forbudssag, som dre- jer sig om, hvorvidt der er grundlag for at nedlægge en række forbud over for de sagsøgte, Casper Dolleris, Dolleris Scientific Corp., FarmLaser ApS og Lumi- acure Technologies Inc., vedrørende blandt andet udvikling, produktion, mar- kedsføring mv. af lasermaskiner til behandling af dyr samt anvendelse mv. af fortrolige oplysninger, erhvervshemmeligheder og teknisk knowhow tilhø- rende sagsøger, Neeo ApS, Neeo ApS har fremsat følgende påstande: 1.1 Det forbydes Casper Dolleris i perioden fra 17. september 2024 til og med 17. september 2029 at a) udføre arbejde (som ansat, konsulent, virksomhedsejer eller på anden måde) med udvikling af lasermaskiner til brug for til behandling af yver- betændelse hos køer, og b) være direkte eller indirekte medejer af eller på anden måde have økono- misk interesse i virksomheder, som udfører sådant arbejde, jf. konkurrenceklausulen i punkt 8.2 i samarbejdsaftalen af 22. december 2023 (underskrevet senest 5. januar 2024) mellem Neeo ApS, Medart ApS og Dolleris Scientific v. Casper Dolleris. 1.2 Det forbydes Casper Dolleris og Dolleris Scientific Corp. og andre eventuelle hermed koncernforbundne selskaber – hver for sig og i fællesskab – at an- vende, overdrage, videreformidle, udnytte eller på anden måde benytte for- trolige oplysninger, erhvervshemmeligheder og teknisk knowhow tilhø- rende Neeo ApS, som er erhvervet i medfør af den gensidige fortroligheds- aftale af 26. juli 2023 mellem Neeo ApS og Casper Dolleris (Dolleris Scienti- fic Corp.) med tilhørende koncernforbundne selskaber, herunder, men ikke begrænset til ”information og knowhow om den metode, hvorpå sygdoms- fremkaldende mikroorganismer i yveret på en ko kan reduceres ved brug af et laser behandlingsapparat, specifikationer, processer, software, data, ud- styr, formularer, behandlingsteknik, fabrikationsteknik, salgs og marke- tingsinformation, immaterielle rettigheder, udviklingsplaner og anden in- formation af fortrolig karakter”, jf. pkt. 1 og 2 i den gensidige fortroligheds- aftale. 1.3 Det forbydes Casper Dolleris at anvende, overdrage, videreformidle, ud- nytte eller på anden måde benytte fortrolige oplysninger, erhvervshemme- ligheder og teknisk knowhow tilhørende Neeo ApS, som er erhvervet i 3 medfør af samarbejdsaftalen af 22. december 2023 (underskrevet senest 5. januar 2024) mellem Neeo ApS, Medart ApS og Dolleris Scientific v. Casper Dolleris, herunder, men ikke begrænset til ”Neeo’s særlige know-how og her- under de metoder og behandlingsprogrammer, der indgår i Lasermaskinens laser- boks og dens funktioner” jf. pkt. 8.1 i samarbejdsaftalen. 1.4 Det forbydes FarmLaser ApS – selvstændigt og i forening med Casper Dol- leris og/eller Dolleris Scientific Corp. – at udvikle, producere, udbyde til salg, markedsføre, importere eller eksportere lasermaskiner og tilhørende behandlingsydelser til dyr, herunder kvæg, og herunder lasermaskiner markedsført som “LumiaLaser™” eller lignende, der bygger på eller i øv - rigt gør brug af fortrolige oplysninger, forretningshemmeligheder og tekni- ske knowhow tilhørende Neeo ApS og/eller der falder inden for beskyttel- sesområdet for Neeo ApS’ brugsmodelregistrering DK 2026 3008. 1.5 Det forbydes Lumiacure Technologies Inc. – selvstændigt og i forening med Casper Dolleris og/eller Dolleris Scientific Corp. og/eller FarmLaser ApS – at udvikle, producere, udbyde til salg, markedsføre, importere eller ekspor- tere lasermaskiner og tilhørende behandlingsydelser til dyr, herunder kvæg, herunder lasermaskiner markedsført som “LumiaLaser™” eller lig - nende, der bygger på eller i øvrigt gør brug af fortrolige oplysninger, forret- ningshemmeligheder og tekniske knowhow tilhørende Neeo ApS og/eller der falder inden for beskyttelsesområdet for Neeo ApS’ brugsmodelregi- strering DK 2026 3008. 1.6 Det forbydes Casper Dolleris, Dolleris Scientific Corp., FarmLaser ApS og Lumiacure Technologies Inc. – hver for sig og i forening – uden Neeo ApS’ samtykke erhvervsmæssigt at fremstille, udbyde, bringe i omsætning, an- vende, importere eller besidde lasermaskiner og tilhørende enheder, der falder inden for beskyttelsesområdet for Neeo ApS’ brugsmodelregistrering DK 2026 30086, herunder lasermaskiner markedsført som "LumiaLaser™" eller lignende. Casper Dolleris, FarmLaser ApS, Lumiacure Technologies Inc. og Dolleris Scientific Corp. har nedlagt påstand om, at Neeo ApS’ anmodning om midler- tidigt forbud/påbud ikke tages til følge, subsidiært at et eventuelt forbud/påbud begrænses til et præcist, snævert og dokumenteret forhold, der alene angår ud- vikling eller markedsføring af lasermaskiner specifikt til behandling af yverbe- tændelse hos køer, og alene over for den eller de parter, som retten måtte finde faktisk og retligt omfattet, og mere subsidiært at et eventuelt forbud/påbud gø- res betinget af, at Neeo ApS forud stiller betryggende sikkerhed efter rettens be- stemmelse. Oplysningerne i sagen 4 Sagens parter Neeo ApS blev stiftet i 2021 og indgik i 2023 et samarbejde med blandt andre in- geniør Casper Dolleris med henblik på at udvikle en laser til veterinær brug. Neeo ApS har den 1. marts 2024 indleveret patentansøgning WO 2024/180251 A1 med prioritetsdag 1. marts 2023. Patentansøgningen har titlen ”Method and system for treatment of bovine mastitis”. Neeo ApS har desuden brugsmodelre- gistrering DK 2026 30086 med titlen ”System til behandling af bovin mastitis” udstedt den 15. juli 2026 af Patent- og Varemærkestyrelsen. Lumiacure Technologies Inc. er et canadisk selskab stiftet af Casper Dolleris, Janny Marie Peterslund og Mads Daugaard, hvor Casper Dolleris er Chief Tech- nology Officer. FarmLaser ApS blev stiftet den 11. januar 2026 af Nina Marleen Jebens, Niels-Christian Frost Østergaard Schultz, Lumiacure Technologies Inc. og NeeoFarms Tech ApS. Casper Dolleris er bestyrelsesmedlem og reel ejer af FarmLaser ApS, ligesom han er direktør i det canadiske selskab Dolleris Scienti- fic Corp. Fortrolighedsaftale Af gensidig fortrolighedsaftale af 26. juli 2023 indgået mellem Neeo ApS med tilhørende koncernforbundne selskaber (i aftalen tilsammen benævnt Neeo) og Casper Dolleris samt Dolleris Scientific Corp. med tilhørende koncernfor- bundne selskaber (i aftalen tilsammen benævnt Samarbejdspartneren) fremgår blandt andet: ”… IDET Parterne har til hensigt at drøfte indgåelse af et forretningsmæssigt samarbejde, under hvilket Neeo leverer forskellige ydelser og/eller produk- ter til Samarbejdspartneren. Det forventes i den forbindelse, at en Part ("AFGIVER”) til den anden Part ("MODTAGER”) overgiver information af fortrolig karakter, IDET Neeo har indleveret en patentansøgning på en metode, hvorpå syg- domsfremkaldende mikroorganismer i yveret på en ko kan reduceres ved brug af et laserbehandlingsapparat, og idet Neeo besidder en omfattende know-how i denne forbindelse, … 1. DEFINITIONER 1.1 "Information" betyder al fortrolig information overgivet under denne aftale enten mundtligt, skriftligt eller i elektronisk form af 5 AFGIVER til MODTAGER, herunder, men ikke begrænset til infor- mation og know-how om den metode, hvorpå sygdomsfremkal- dende mikroorganismer i yveret på en ko kan reduceres ved brug af et laser behandlingsapparat, specifikationer, processer, software, data, udstyr, formularer, behandlingsteknik, fabrikationsteknik, salgs og marketingsinformation, immaterielle rettigheder, udvik- lingsplaner og anden information af fortrolig karakter. 1.2 "Koncernforbundet selskab" betyder ethvert selskab, som er (a) ejet eller kontrolleret af en Part (b) ejer eller kontrollerer en Part, eller er (c) søsterselskab til en Part. 2. FORTROLIGHED OG IKKE BRUG AF INFORMATION 2.1 MODTAGER forpligter sig til at behandle al modtagen Information som strengt fortrolig og forpligter sig således til ikke at udlevere denne til tredjemand uden AFGIVERS forudgående skriftlige god- kendelse. … 2.3 Parterne er enige om udelukkende at bruge informationen i forbin - delse med forhandlingerne om et fremtidigt samarbejde eller i for- bindelse med det etablerede samarbejde. …” Samarbejdsaftale Der fremgår af ”Samarbejds- og udviklingsaftale” af 22. december 2023 indgået mellem Neeo ApS og på den anden side Medart ApS og Casper Dolleris som underleverandør til Medart (i aftalen tilsammen benævnt Medart) blandt andet: ”… 1.2 Neeo har udviklet og har søgt om patent på en metode, hvorpå syg - domsfremkaldende mikroorganismer i yveret på en ko kan reduce- res ved brug af et laserbehandlingsapparat (”Patentansøgningen”). 1.3 Neeo har kontaktet Medart med henblik på videreudvikling af la - serbehandlingsapparatet omfattet af Patentansøgningen til behand- ling af yverbetændelse hos køer (herefter benævnt ”Lasermaski- nen”). … 2.2 Udviklingen af Lasermaskinen skal foregå med udgangspunkt i Pa - tentansøgningen. … 8. FORTROLIGHED OG KLAUSUL 6 8.1 Under samarbejdet vil Medart få kendskab til Neeo’s særlige know- how og herunder de metoder og behandlingsprogrammer, der ind- går i Lasermaskinens laserboks og dens funktioner. Medart må kun bruge disse oplysninger i forbindelse med udvikling af Lasermaski- nen for Neeo, og Medart og dennes personale skal holde disse op- lysninger hemmelige overfor tredjemand. Der henvises endvidere til de mellem Parterne indgåede gensidige fortrolighedsaftaler. 8.2 Medart forpligter sig til i en periode på 5 år efter ophør af Samar - bejdsaftalen ikke at udføre arbejde (hverken som ansat, konsulent eller virksomhedsejer) med udvikling af Lasermaskiner til brug for til behandling af yverbetændelse hos køer og til ej heller at være di- rekte eller indirekte medejer af virksomheder som udfører sådant arbejde. Denne forpligtelse påhviler tillige Olav Balle-Petersen og Casper Dolleris personligt. …” Forklaringer Der er under sagen afgivet forklaring af Rune Bak Jensen, Casper Dolleris, Jan- ny Marie Peterslund, Olav Balle-Petersen, Linda Dahl Pedersen, Anette Hegner, Nina Jebens, Mads Daugaard, Niels Schultz og Claus Elmann. Rune Bak Jensen har forklaret blandt andet, at han er direktør i Neeo ApS. Han er iværksætter og investor. I Neeo beskæftigede de sig indledningsvis med laserbehandling på mennesker med blandt andet skulderskader og sår. I forbindelse med, at en landmand blev behandlet for noget andet, kom de på ideen om, at det måske også var muligt at laserbehandle yverbetændelse. De besluttede at forfølge dette spor og opda- gede, at laserbehandling også havde en positiv effekt på yverbetændelse. Ud- over en smule laserbehandling af heste kunne de hurtigt konstatere, at der ikke var andre i verden, som havde forsøgt sig med en sådan brug af laserbehand- ling i landbruget. Der var således mulighed for at være first mover på marke- det. Der var tidligt i forløbet en dialog om andre dyr, men da laserbehandling kan virke en smule alternativt, var det vigtigt for Neeo indledningsvis at koncen- trere sig om et begrænset behandlingsområde for at undgå at ødelægge sin markedsforklaring ved at udvande forklaringen med alt muligt andet. Det var derfor en strategisk beslutning, at de i første omgang gik på markedet med et klart budskab, som omfattede blandt andet klovbrandbylder, kalvelungebetæn- delse, grise med liggesår og sårskader og øvrige tilstande som i landbruget el- lers blev behandlet med antibiotika. 7 De havde i Neeo anskaffet en ASA-laser fra Italien, som i princippet blev an- vendt på mennesker, men som viste sig også at være gavnlig på dyr. Laseren var imidlertid besværlig at tage med sig ud i en stald, og da de i Neeo ligeledes ønskede at eje deres egen elektronik, skulle der udvikles en ny laser. ASA-lase- ren var desuden udformet som en tusch, hvor laserkilden kom ud af, hvilket gjorde den uegnet til mange formål. Neeos senere udviklede laser og ASA-lase- ren adskiller sig derfor i udformningen, idet Neeos laser er batteridrevet, let og bærbar, ligesom den er udformet med en ”håndbruser”, som specifikt er udvik- let til at kunne behandle såvel et yver, som sår og andre overfladebehandlinger. Som led i udviklingsprocessen indgik Neeo et samarbejde med Medart, hvor Olav Balle-Petersen var direktør. Medart antog Casper Dolleris som samar- bejdspartner og underleverandør. Casper Dolleris skulle bidrage med sin fag- lige viden som ingeniør til den tekniske udvikling, herunder i forhold til software og elektronik, ligesom han generelt skulle designe det kredsløb og den unikke laser, som Neeo havde udtænkt. Han ved ikke, hvorfor Medart hentede Casper Dolleris ind. Neeo havde indgivet en patentansøgning, inden Casper Dolleris blev tilknyttet projektet. Fra den italienske ASA-laser havde de allerede oplysninger om celletal. Casper Dolleris fik ved samarbejdet herudover adgang til fortrolige oplysninger, her- under oplysninger om virkeeffekt, hvilke frekvenser der gav resultater, hvor- dan landmanden bedst muligt behandler koen og yveret og det til dette formål særligt designede håndtag samt spejlrefleksioner. Da den italienske laser havde en lang behandlingstid, skulle der udvikles en kraftigere laser, hvorfor laseren skulle designes med kilden placeret i elektronikboksen, så håndtaget ikke blev varmt. Da de i Neeo var overbeviste om, at de havde gjort en helt ny opfindelse, blev der indgået stramme fortroligheds- og samarbejdsaftaler, herunder med Casper Dolleris. Årsagen til, at det ikke af samarbejds- og udviklingsaftalen mellem Neeo ApS, Medart og Casper Dolleris fremgår, at laseren, foruden at behandle yverbetæn- delse hos køer, også kan anvendes til behandling på andre dyr og for andre til- stande, er, at de i Neeo ikke ønskede at patentet skulle være for bredt, ligesom visse behandlinger var afprøvet på mennesker, hvorfor det ikke var patenter- bart. Gennembruddet er det, der fremgår af aftalen, og det er derfor også det, de har patenteret. Udviklingsforløbet anskueliggjorde tidligt, at der også var et markedspotentiale for andre behandlinger indenfor landbruget. I forhold til forståelsen af samarbejdsaftalens punkt 8.2 skulle man nok have siddet i lokalet dengang aftalen blev til. Samarbejdsaftalen blev indgået tidligt, 8 idet de i Neeo ønskede at gardere sig. Det følger af og er naturligt ud fra den di- alog, der var, at aftalen også gælder for andre behandlinger end yverbetændelse hos køer, da der er tale om markedsviden og -adgang. Emnet var nyt for Med- art, mens han selv havde kendskab til det. Det var derfor en naturlig del, at det var et nyt emne, der naturligvis skulle beskyttes i hvert fald som minimum af fortrolighedsaftalen og også af samarbejdsaftalen. Grundet sagsforløbet og kvaliteten af det leverede, er der ikke betalt fuldt ud, men i stedet er der indgået et forlig mellem Neeo ApS og Medart, hvorefter par- terne er enige om, at der er sket betaling. Han er ikke bekendt med, om Casper Dolleris har fået forelagt forliget mellem Neeo ApS og Medart. Efter samarbejdets ophør har de etableret et tættere samarbejde med Olav Balle- Petersen, der var direktør i Medart, idet Medart efterfølgende er blevet solgt. Der er ca. 1.800 landbrug i Danmark, hvorfor han formoder, at der kan sælges ca. 1.000 lasere, og at markedet herved kan mættes på 2-3 år, hvorefter marke- det de facto er dækket. Det er derfor særdeles vigtigt, at de ikke spilder tiden. En konkurrent vil derfor have stor indvirkning på Neeos position på markedet både i forhold til det konkrete begrænsede marked og i forhold til den markeds- ledende position som firstmover. Dækningsbidraget på en laser ligger på omkring 60-70.000 kr., hvorfor der i lø- bet af 2-3 år kan være tale om en tab på omkring 100 mio. kr. Neeos produktion er genopstartet i foråret 2026, og der foreligger ingen faktiske økonomiske tal på nuværende tidspunkt. Neeo ApS og Neeo Bovis har sammen samlet været på markedet i ca. 1 år. Der er solgt 28 enheder i den aktive periode, der svarer til ca. 10 måneder. Casper Dolleris har forklaret blandt andet, at han har arbejdet indenfor det re- levante område i 30 år. Han var i perioden 1991-1997 ansat i Asah Medico, som beskæftigede sig med laserprodukter til behandling af mennesker og dyr. I 1990’erne var han involveret i udviklingen af veterinærprodukter til behandling af betændelsestilstande ved brug af de samme bølgelængder, som man anven- der i dag. Siden er han flyttet til Canada og har stiftet sit eget firma, hvor han har udviklet blandt andet tekniske løsninger, prototyper og koncepter til medicinske pro- dukter, herunder produkter til hårfjerning og laserkirurgi. Han er desuden in- dehaver af en række patenter, som blandt andet tæller en håndscanner til hår- 9 fjerning og behandling af hudsygdomme, et apparat med en grafisk bruger- flade, hvorved der kan behandles ud fra prædefinerede programmer, samt et håndholdt batteridrevet måleapparat. Han kunne udvikle et produkt til Neeo på kort tid, fordi der var tale om tekno- logi, han allerede havde udviklet. Han har et ”bibliotek” af løsninger, som han kan genbruge. Selve kernen i produktet var således allerede udviklet i forbindelse med et an- det projekt rettet mod behandling af mennesker. Han havde desuden allerede fiberkoblingen, kombineringen af to lasere indeni og bruger-interface-løsninger liggende i sit ”bibliotek” for lasersystemer. De anvendte bølgelængder var stan- darden i branchen, uanset om det gjaldt veterinær- eller human anvendelse. Bølgelængderne blev anvendt helt tilbage i 1990’erne og er derfor ikke unikke. De dele, han tidligere havde udviklet, var målrettet behandling af mennesker. Han havde i en periode inden samarbejdet talt med Olav Balle-Petersen og be- søgt Medart mange gange, hvor de havde drøftet mulighederne for at anvende de allerede udviklede løsninger i nye produkter. Han vil tro, at det var derfor, at Olav Balle-Petersen kontaktede ham i forbindelse med projektet. Udviklin- gen af produktet skete således på baggrund af hans tidligere erfaringer, hvorfor det alene tog ham 3 måneder at løse opgaven. Han underskrev den fremlagte gensidige fortrolighedsaftale med Neeo ApS, idet han mente, at aftalen også ville beskytte det, han delte. Det var ham, der besad den omfattende know-how vedrørende de tekniske aspekter. Der var ikke nogen i Neeo, der havde kendskab til de tekniske aspekter af lasere udover den ASA-laser, de havde indkøbt. Forud for samarbejdet var der således ikke anført nogle tekniske oplysninger i patentansøgningen. Samarbejds- og udviklingsaftalen mellem Neeo ApS, Medart og ham selv var meget klart defineret, idet det drejede sig om et laserapparat til behandling af køer med mastitis. Han har således forholdt sig til det, der tydeligt fremgår af aftalen, og han har derfor ikke forstået det som om, at han var bundet i forhold til laserbehandling af andre dyr. Det følger desuden af samarbejdsaftalens punkt 6.1, at der skulle ske betaling, før rettighederne tilfaldt Neeo. Da der ikke er sket betaling, tilfalder rettighe- derne til teknologien ham. Han har først fået forelagt forligsaftalen mellem Neeo ApS og Medart i forbindelse med nærværende retssag, og han er således ikke blevet informeret eller orienteret herom. 10 Under samarbejdet mellem parterne udstedte han fakturaer til Medart, som herefter fakturerede videre til Neeo. Ved samarbejdets ophør i midt 2024 blev projektet officielt afsluttet af Neeo. Ef- terfølgende blev han spurgt, om han ville fortsætte med at levere nogle syste- mer, hvilket han gjorde igennem en periode. Da der opstod en intern konflikt i Neeo Bovis, hvorefter direktøren, Glennie Christensen, blev bortvist, blev han nervøs, fordi de skyldte ham penge. Han havde givet dem lange betalingsfrister og leveret lasere til Neeo Bovis til en værdi af 1.400.000 kr. Han anmodede der- for om en betalingsaftale, hvilket de ikke indvilligede i. Det var derefter, at det gik galt mellem dem. Han har heller ikke efterfølgende modtaget betaling. Det er korrekt, at samarbejdsaftalen var indgået med Neeo ApS, og at det var Neeo Bovis, der skyldte ham penge. Han har aldrig modtaget betaling fra Neeo ApS, da alt gik igennem Neo Bovis. Forud for samarbejdet med Neeo havde han ikke ret meget viden om celletal re- lateret til yverbetændelser. Han havde imidlertid erfaring med behandling af sårheling og andre hudbehandlinger til mennesker, og da grise og mennesker deler mange ligheder og der er tale om de samme biologiske mekanismer, vil en behandling, som virker på grise med stor sandsynlighed også virke på menne- sker og omvendt. Han har ikke efter samarbejdet anvendt viden omfattet af samarbejdsaftalens punkt 8.1, idet han alene har anvendt de løsninger, han selv har udviklet. Han har således ikke anvendt viden om yverbetændelse. De tekniske elementer i Lu- mialaseren er ikke de samme, da de er tilpasset de nye behandlinger, der ikke omfatter yverbetændelse. De forsøg han i den fremlagte e-mail af 28. februar 2025 til Glennie Christensen refererer til, omhandler sårbehandling og klovbrandbylder. Når Glennie Christensen i punkt 11 i den fremlagte mail af 31. marts 2025 til ad- vokat Jakob Dalsgaard-Hansen refererer til ”os”, er der tale om Lumifarms. Han har ikke bedt hende om at holde noget skjult, og han har ikke haft kend- skab til, at der skulle være tale om hemmelige forhold. Han har stolet på de in- formationer, han har modtaget fra Glennie Christensen. Lumifarms var et domæne og har aldrig eksisteret som et selskab. Han har alene leveret nogle demoer til at tage med på en messe, og han har ikke modta- get betaling herfor. Demoerne skulle efterfølgende returneres til ham. Han har fået to ud af tre demoer retur, idet én demomodel er forsvundet. Han deltog med Lumifarms på Landsskuet den 4. juli 2025, fordi der var en dia- log med Glennie Christensen om et produkt til behandling af blandt andet 11 grise. Der fremgår derfor ikke noget om yverbetændelse i materialet fra messen, hvorimod der fremgår sårbehandling af køer, hvilket ikke er omfattet af aftalen med Neeo ApS. Det er Glennie Christensen, der har udarbejdet materialet. Hun var meget proaktiv og ønskede at afsøge markedet. Det er formentlig derfor, at hun har anført en pris i brochuren. Der var ikke foretaget ret mange ændringer af den laser, der ses i fotografierne fra Landsskuet, som ikke var beregnet til salg, sammenlignet med laseren, der tidligere var udviklet under samarbejdet med Neeo, fordi han var overbevist om, at teknologien tilhørte ham. At de efterfølgende har fokuseret på behand- ling af grise har medført, at produktet afviger fra Neeos. For så vidt angår sekvens 1.66 i transskription af lydoptagelse af 4. juli 2025 havde han ikke før samarbejdet med Neeo udviklet laserprodukter til dyr, men han havde i Asah Medico deltaget i produktion af produkter til dyr. Olav Balle- Petersen, som var udviklingschef dengang, havde sammen med et team udvik- let produkterne, hvorefter han var involveret i produktionen. Vedrørende sekvens 1.89 i transskription af lydoptagelse af 4. juli 2025 har han forklaret, at han i september 2024 efter Neeos opsigelse af aftalen fortsatte med udviklingen af produktet på egen hånd og for egen regning. Der er tale om en samtale med en kvinde, som udgav sig for at være en investor, hvilket gør, at man siger nogle ting og overdriver. Han vidste ikke på daværende tidspunkt, at hun udgav sig for at være en investor. For så vidt angår sekvens 1.466 i transskription af lydoptagelse af 14. juli 2025 har han forklaret, at han i sit arbejde genbruger dele og derfor ikke starter helt forfra. På tidspunktet for indgåelsen af samarbejdet med Neeo Bovis, havde de i Neeo Bovis ingen teknisk viden om lasere. De havde alene indkøbt nogle ASA- lasere, der var godkendt til behandling af mastitis hos mennesker. Udviklingen skete således på baggrund af en eksisterende løsning i form af ASA-lasere, der anvender samme bølgelængder og teknologi. I FarmLaser ApS har de bevidst arbejdet med helt andre behandlinger end Neeo. Det fremgår både af fortrolighedsaftalen og af samarbejdsaftalen, at der er tale om yverbetændelse, køer og lasere, som de derfor har holdt sig fra. Det kræver undersøgelser at foretage andre behandlinger, og de har derfor anvendt tid på at undersøge disse behandlinger med et nyt system, der er optimeret til disse formål. Der er derfor ikke genbrugt erfaringer fra tidligere. Produktet afbilledet i de fremlagte underbilag A og B til det af Olav Balle-Peter- sen udarbejdede fremlagte notat ”Sammenligning af lasere” er et demoprodukt, som blev anvendt i starten, men som ikke var det endeligt godkendte produkt. 12 Demomodellen har således aldrig været til salg. Olav Balle-Petersens sammen- ligning er derfor foretaget med en meget tidlig prototype, som ikke var god- kendt eller tiltænkt kunder. Demomodellen blev alene fremstillet med henblik på at afdække, om der var et marked for produktet. Deres eget endeligt godkendte produkt er udviklet specifikt til andre behand- linger. Der er blandt andet et helt nyt håndstykke samt digital kommunikation og mulighed for at placere sensorer i håndstykket. Der er således mange ele- menter, som er udviklet til det nye produkt. De 9 lasere Glennie Christensen omtaler i sekvens 1.986 i transskription af lyd- optagelse af 14. juli 2025, er de lasere, der er solgt efter opsigelsen af aftalen med Medart i september 2024. Glennie Christensen spurgte ham, om han kunne levere lasere til Neeo Bovis efterfølgende, fordi leveringerne stoppede grundet produktionsproblemer hos Medart. Det er rigtig, at optagelsen er dateret efter Landsskuet i Herning, hvor Lumifarms deltog. Han husker ikke, hvad Glennie Christensen sagde i sekvensen, uanset at han formentlig deltog i samtalen. Han har serienumre på alle lasere, han har fremstillet. Han har leveret tre systemer efterfølgende til demoformål, som ikke skulle sælges. Det var meningen, at Glennie Christensen skulle sende laserne retur til ham, da de var til låns. De 9 lasere er ikke nogen, som han har leveret, og han kender ikke til dem, medmin- dre der er tale om tidligere systemer, eller nogle der allerede er hos kunder. Han indgik forlig med Medart i forbindelse med, at Medart efter ophøret af samarbejdet med Neeo skyldte ham 530.000 kr. for leverede lasere og kompo- nenter. Forliget indebar, at Medart skulle betale ham omkring 200.000 kr. og derudover returnere varelageret af komponenter, herunder lasermoduler som indgik i Neeos laser. Det er disse komponenter, der omtales i sekvens 1.600 i transskription af lydoptagelse af 14. juli 2025. I forliget indgik desuden en trans- porterklæring på de udestående beløb, som Neeo Bovis skyldte Medart. Hvis der nedlægges forbud efter påstandene i nærværende sag, vil det betyde, at der ikke er indtægter, hvorfor selskabet vil gå konkurs. Janny Marie Peterslund har forklaret blandt andet, at hun er direktør i FarmLa- ser ApS. Hun er uddannet biolog med en ph.d. i cellebiologi. Hun har derud- over en bred baggrund i kommercialisering af produkter, ligesom hun har ar- bejdet med laserprodukter og laserbaserede celletællere til blandt andet mejeri- industrien. Hun har kendt Casper Dolleris gennem 18 år som familieven. For ca. et år siden spurgte Casper Dolleris, om hun ville møde Glennie Christensen. Ef- ter 1-2 møder med Glennie Christensen, som ikke førte noget med sig, hen- vendte Nina Jebens, Niels Schultz og Claus Elmann sig til Casper Dolleris i ef- teråret 2025 med henblik på at opstarte laserbehandling af dyr i Danmark. Hun 13 indtrådte i FarmLaser ApS, da hendes uddannelses- og erhvervsmæssige bag- grund passede godt ind. Som direktør i FarmLaser ApS forestår hun den daglige ledelse, mens større be- slutninger træffes af hele bestyrelsen, som blandt andet Casper Dolleris er en del af. Nina Jebens, der er en af stifterne, har erfaring med konventionel behandling af landbrugsdyr, mens en anden af stifterne Mads Daugaard har en teoretisk, im- munbiologisk baggrund, Casper Dolleris har den tekniske kendskab, og hun har arbejdet med blandt andet kommercialisering. Sammen med Casper Dolleris og Mads Daugaard ejer hun udviklingsselskabet Lumiacure Technologies Inc. Lumiacure Technologies Inc. har indgået en distri- butøraftale med FarmLaser ApS om distribuering af Lumiacure Technologies Inc.’s produkt, som er en laser til behandling af forskellige diagnoser hos køer, grise, får og geder. Laseren kan anvendes til behandling af både bakterielle infektioner og nonbak- terielle inflammationer i almindelige danske husdyr. De har bevidst ikke be- skæftiget sig med yverbetændelse hos køer, idet Casper Dolleris ville være sik- ker på ikke at handle i strid med de indgåede aftaler med Neeo ApS. Laseren kan anvendes til behandling af blandt andet yverbetændelse hos grise, geder og får. Hun ved ikke, om laseren rent praktisk også kan anvendes til behandling af yverbetændelse hos køer, da dette ikke er blevet testet. Hun har ikke set celledata eller øvrige oplysninger, der stammer fra Neeo ApS eller Neeo Bovis. Laseren er blevet testet på dyr i stalde, hvorefter Casper Dolleris har indarbej- det input. Salgsprojektionerne for 2026 for de sagsøgte selskaber er forventninger, og hun husker ikke, hvor mange lasere beregningerne bygger på. I FarmLaser ApS har de på nuværende tidspunkt ikke solgt nogle lasere, men hun regner med, at for- ventningerne i salgsprojektionerne for 2026 overordnet set opfyldes, om end lidt forsinket grundet en længere udviklingsproces end først antaget. FarmLa- ser ApS har købt 10 lasere af Lumiacure Technologies Inc. FarmLaser ApS markedsfører sig i Danmark og sælger laseren som eneste pro- dukt. Et forbud vil medføre utilfredse kunder, som regner med at kunne købe produktet, ligesom de investerede penge, tid og arbejde på dette ene produkt vil være spildt. FarmLaser ApS har på nuværende tidspunkt 15-18 kunder, der er i gang med at teste laseren og overveje et muligt køb. 14 Olav Balle-Petersen har forklaret blandt andet, at han er uddannet civilinge- niør. Han har tidligere været ansat som udviklingschef i Asah Medico, som beskæfti- gede sig med fremstilling af blandt andet lasersystemer. Indledningsvis var der tale om lasere til terapeutisk brug. Fra midten af 1990’erne udviklede de kraf- tige, kirurgiske lasere. Casper Dolleris blev på et tidspunkt ansat i Asah Medico og var derfor med til at udvikle mange af de laserprodukter, selskabet udvik- lede. De kirurgiske lasersystemer var udviklet til primært mennesker, men de blev også anvendt til veterinær brug. Der blev ikke udviklet lasere specifikt til dyr, selvom laserne også i nogen grad blev anvendt hertil. Der blev ikke foreta- get tekniske ændringer målrettet veterinær anvendelse. I foråret 2023 blev han som direktør i Medart ApS kontaktet af Henrik Mond- rup Kristiansen og forespurgt, om Medart ville indgå i udviklingen af et pro- dukt. På daværende tidspunkt var Casper Dolleris ikke længere ansat i Medart, men han og Casper Dolleris havde fortsat samarbejdet, selv efter at Casper Dol- leris var flyttet til Canada. Han spurgte derfor, om Casper Dolleris ville deltage i projektet, hvilket Casper Dolleris var interesseret i. Både han og Casper Dolleris besad forud for deres tilknytning til projektet en stor teknisk viden. Da de blev tilknyttet projektet, var proceduren på plads. De blev spurgt, om de kunne udvikle en bedre og mindre laser end den italienske laser, som ellers fun- gerede til behandlingen. De skulle således kopiere den italienske laser, men den skulle udformes, så den var bedre egnet til veterinært brug. Den italienske laser havde et håndtag, der var helt anderledes end den senere udviklede ”håndbruser”. Ideen om ”håndbruseren” var ikke udviklet på det tidspunkt, hvor han og Casper Dolleris blev tilknyttet projektet. Ideen om ”håndbruseren” var noget der opstod ved dialogen mellem dem. Glennie Chri- stensen havde mange input, og han og Casper Dolleris blev enige om kompo- nenterne. Det var ikke et produkt han og Casper Dolleris havde udarbejdet før deres tilknytning til projektet. ”Håndbruseren” har således et langt større ud- gangsvindue, end de tidligere havde arbejdet med. Ved deres indtrædelse i samarbejdet havde de ikke kendskab til yverbetæn- delse og celletalsmålere, uden at han dog med sikkerhed kan udtale sig om, hvad Casper Dolleris besad af viden. Hvor man ved brug af kirurgiske lasere kunne se effekten, havde de ikke tidligere kunnet se den umiddelbare effekt af terapeutisk behandling. Med celletalsmålere kunne man imidlertid se konkrete og objektive tal, hvilket han aldrig havde set før. 15 Han tror ikke, at han og Casper Dolleris var kommet på ideen om at behandle yverbetændelse og behandling af inflammation hos dyr, hvis de ikke havde væ- ret tilknyttet projektet. Både han og Casper Dolleris underskrev en fortrolighedsaftale og senere en samarbejds- og udviklingsaftale. Forinden drøftede han og Casper Dolleris kon- sekvenserne af at indgå disse aftaler, herunder begrænsningerne indeholdt heri, hvorefter de konkluderede, at det ikke ville blive et problem, da sandsynlighe- den for, at de senere skulle arbejde med præcis dette område, var meget lille. Glennie Christensen er kreativ, aktiv og prøver alting af, og der blev derfor også drøftet øvrige behandlingsformer, herunder af klovbrandbylder. Han vid- ste godt, at man kunne anvende laser til behandling af sår, men han kendte ikke til behandlingen af klovbrandbylder eller kalvelungebetændelse. Sidstnævnte kan han dog fortsat ikke forestille sig, at man kan behandle med laser. Han og Casper Dolleris fik gennem samarbejdet med Neeo kendskab blandt an- det til, at kombinationen af de to bølgelængder i den italienske laser med succes kunne anvendes. Selvom de kendte til de to bølgelængder fra den italienske la- ser, da bølgelængderne er hyppigt anvendte i andre terapeutiske laservirksom- heder, var det ikke noget, de havde prøvet. ”Håndbruseren” var endvidere en markant udvikling. Selve opbygningen af produktet skete løbende i udviklingsprocessen mellem parterne. De lasere, de tidligere havde arbejdet med, havde altid været til meget små om- råder, og det var derfor også nyt for dem at udvikle en laser til så stort et be- handlingsområde. Selve betjeningen af laseren var simplificeret og specifikt udviklet i forhold til den konkrete procedure, idet der var brug for en simpel indstilling på 10 minut- ter. I Medart havde de forud for projektet udviklet små håndholdte, batteridrevne systemer, som dog ikke havde samme effekt som dem, de senere udviklede. Han har ikke kendskab til, hvad Casper Dolleris i forhold hertil eventuelt havde arbejdet med tidligere. Selvom de tidligere havde arbejdet med flere af komponenterne særskilt, var kombinationen af dem unik. 16 Han har i januar og februar 2026 foretaget en sammenligning mellem to appara- ter, hvor han havde de to fysiske apparater. Sammenligningen er fremlagt i bi- laget benævnt ”Sammenligning af lasere” med bilag A-D. Det var Henrik Mon- drup Kristiansen, der anmodede om sammenligningen. De angivne procentsatser i sammenligningen er ikke beregnede. De er udtryk for hans vurdering. Ved sammenligningen har han konkluderet, at de to produkter er identiske. La- serne kan derfor også anvendes til samme formål, herunder til behandling af yverbetændelse hos køer. Det ville ikke have været muligt at udvikle FarmLaser ApS’ produkt uden de input og oplysninger, de havde fået fra Glennie Christensen i forbindelse med projektet. I forbindelse med ophøret af samarbejdet blev der indgået et forlig mellem Neeo ApS og Medart og et mellem Medart og Casper Dolleris. Han mener, at Medart indgik forlig først med Casper Dolleris og dernæst med Neeo ApS. Ved forliget modtog Casper Dolleris et beløb, ligesom Medart returnerede kompo- nenter til Casper Dolleris. Komponenterne, herunder blandt andet et laser- modul og vinduer til håndtag, var alle specifikt udviklet og fremstillet til lase- ren. Forliget var afslutningen på sagen mellem parterne. Han havde i Medart behov for at få ryddet op og afsluttet sagen, da de ønskede at sælge Medart. Det var hans opfattelse, at sagen herefter var lukket. Han ved ikke, om forliget mellem Neeo ApS og Medart blev forelagt for Casper Dolleris. Linda Dahl Pedersen har forklaret blandt andet, at hun er privatdetektiv. Hun blev kontaktet af et af de bureauer, hun er tilknyttet, og fik tildelt nærværende sag om laserudvikling. Hun blev konkret bedt om at undersøge, om der skete promovering og præsentation af hendes klients laser. Hun har gennemlæst transskriptionerne af de fremlagte lydoptagelser af samta- ler af 4., 5. og 14. juli 2025. Hun deltog i samtalerne, og det det er hendes opfat- telse, at der er tale om fuld gengivelse af samtalerne. Hun var som led i sin opgave på Landsskue den 4. juli 2025. Her var der sat et telt op af LumiFarms. I teltet talte hun med Casper Dolleris og en person ved navn Nina, ligesom hun så en laser, der angiveligt kunne behandle kreaturer. 17 Den laser, som ses i det fremlagte bilag benævnt ”Billede fra landsskuet i Her- ning, fredag den 4. juli 2025” ser identisk ud med den, hun så på Landsskuet. Ved samtalen med LumiFarms på Landsskuet udgav hun sig for at være en in- vestor ved navn Connie. Det var 10-15 minutter inde i samtalen, at hun nævnte, at hun var investor. Casper Dolleris forklarede under samtalen, at laseren kunne bruges til behand- ling af blandt andet yverbetændelse, skader og sår på kreaturer og grise, herun- der yverbetændelse hos køer. Han fortalte videre, at den fremviste laser var en demomodel, og at de havde været i gang med udviklingen af laseren i ca. 1 år, ligesom han forklarede, at han var hjernen bag teknologien og softwaren i lase- ren. Ved den sidste samtale, hun havde med LumiFarms, var der blevet solgt én la- ser, mens der var ordrer på ca. 350 lasere fra Tyskland. Neeo Bovis optrådte flere gange i de tre samtaler, hun havde med LumiFarms. Hun har ikke har set Neeos og LumiFarms lasere side om side, men det er hen- des indtryk, at laserne, herunder funktionaliteten, er identiske. Hun har ikke er- faring med laserprodukter. Det var hendes opfattelse, at LumiFarms gerne ville have fat i de ca. 30-37 kun- der, som Neeo Bovis havde gennem Leasing Fyn. På baggrund af samtalen den 14. juli 2025 er det hendes opfattelse, at Casper Dolleris’ rolle i det nye projekt er at videreudvikle laseren fra kvæg og kreatu- rer til får og heste, herunder for så vidt angår sekvenserne. Hun blev af Glennie Christensen oplyst om, at yverbetændelse af køer ikke måtte fremgå af laserens display, da Casper Dolleris var bundet af en aftale omhandlende dette. Casper Dolleris bekræftede, at det ville blive noget rod. Anette Hegner har forklaret blandt andet, at hun er uddannet ingeniør. Hun har arbejdet med patenter siden 1987 og er europæisk patentagent. Hun har udarbejdet ”Notat vedrørende omfang af patentansøgningen WO24180251” af 18. februar 2026, ”Notat vedrørende de af sagsøgte med dup- lik fremlagte bilag B – I” af 23. juni 2026 og ”Notat vedrørende omfang af regi- streret Brugsmodel nr. BA 2026 30086” af 7. juli 2026. Hun kan vedstå de tre no- tater. Inden for patentretten og brugsmodelretten skelner man skarpt mellem metode og produkt. Hvis det af et produktkrav fremgår, at man har et produkt ”for” 18 skal det forstås som ”suitable for”, hvilket vil sige, at produktet skal kunne an- vendes til det angivne formål. Beskyttelsen dækker imidlertid ikke alene den anførte anvendelse, da det er selve produktet, der er beskyttet. Det særlige ved Neeo ApS’ produkt er udformningen af håndtaget. Håndtaget skal kunne behandle et relativt stort område som et yver, uden at håndtaget fyl- der for meget. Det væsentlige er, at laseren er lagt ind i håndtaget, så det kan gøres smalt. Produktet skal desuden være bærbart. Det er altså ikke teknologien og de rette bølgelængder, der er beskyttet. Det er derimod den særlige anven- delse og udformning. Hun har sammenholdt lumialaseren med brugsmodelkravene i brugsmodelre- gistrering DK 2026 30086 vedrørende de enkelte features. Ved sammenlignin- gen har hun identificeret samtlige features fra brugsmodelregistreringen i lumi- alaseren. Hendes vurdering er baseret på en antagelse om, at Olav Balle-Petersens beskri- velse er korrekt, idet hun ikke har været i besiddelse af apparatet ved sin ana- lyse. Hun har således lagt Olav Balle-Petersens beskrivelser til grund, ligesom hun har undersøgt billeder af produktet. Uagtet om lumialaseren alene markedsføres til grise og ikke til køer, vil den alli- gevel være omfattet af brugsmodellen, hvis produktet kan anvendes til det i brugsmodelregistreringen anførte formål. Det er hendes vurdering, at lumiala- seren kan anvendes til kvæg. Hun har ikke identificeret forhold, som skulle være til hinder for udstedelse af brugsmodellen og patentet. Det er korrekt, at registreringen som brugsmodel er sket uden prøvning af såvel nyhed som frembringelseshøjde. Nina Jebens har forklaret blandt andet, at hun er faglært landmand. Hun er ud- dannet indenfor grise, men har også arbejdet med malkekreaturer. Hun har fra sin tidligere ansættelse i Neeo Bovis erfaring med lasere. I FarmLaser ApS ar- bejder hun blandt andet med foretagelse tests. I FarmLaser ApS foretager de blandt andet test på grise med skuldersår. De te- ster forløbet med laserbehandling, herunder ved målinger, intervaller og bille- der. Svin er deres hovedfokus, men der er herudover foretaget test på får og for klov- og lemmelidelser hos køer. Der er anvendt mange ressourcer på behandlingen af grise, herunder for at finde de mest optimale behandlingsprotokoller. 19 FarmLaser ApS’ apparat er ikke det samme, som det de anvendte i Neeo Bovis. Produktet har således både et andet udseende, en højere brugervenlighed og en anden funktion. Det er korrekt, at FarmLaser ApS’ produkt er bærbart, ligesom den har et håndtag til behandling af klovbylder. De behandler ikke yverbetændelse hos køer, og hun ved ikke, om FarmLaser ApS’ apparat kan anvendes hertil. Det er ikke noget, som de har anvendt det til. Hun har ikke viderebragt viden eller data, som hun har haft adgang til gennem sin ansættelse i Neeo Bovis, til FarmLaser ApS, ligesom hun ikke har kunnet an- vende sin erfaringer med laserbehandling fra Neeo Bovis i sit arbejde i FarmLa- ser ApS. Alt i FarmLaser ApS er således blevet opbygget fra bunden, og hun har alene anvendt sine erfaringer fra landbrugsbranchen. De har ikke anvendt Neeo Bovis’ laser, og der er i forhold til erfaring ingen sammenhæng mellem det hun foretager sig nu, og det hun foretog i Neeo Bo- vis. Der er på nuværende tidspunkt ca. 15 potentielle kunder. Det er primært kun- der med svinebestande, men der er også kunder med køer, som skal have be- handling af klovbylder. Der er ikke nogen af FarmLaser ApS’ potentielle kun- der, som hun har stiftet bekendtskab med fra sin ansættelse i Neeo Bovis. Nedlægges der forbud i nærværende sag, vil det medføre, at de ikke kan sælge deres produkt og derfor ville miste kunder. Der vil ikke være et selskab uden produktet. Mads Daugaard har forklaret blandt andet, at han er professor i biologi på Uni- versity of British Columbia. Han er desuden en af stifterne af FarmLaser ApS igennem deres canadiske virksomhed Lumiacure Technologies Inc. Han er be- styrelsesformand og har ansvaret for den videnskabelige del af virksomheden. Lumiacure Technologies Inc. er en teknologivirksomhed, der ejer rettighederne til deres teknologi, og som står for blandt andet udviklingsarbejdet samt test og godkendelser af instrumenterne. FarmLaser ApS er en distributionsvirksomhed med rettigheder fra Lumiacure Technologies Inc. til at distribuere deres produkt i Danmark. Forinden stiftelsen af FarmLaser ApS foretog de en ”freedom to operate”-ana- lyse af deres teknologi, hvorefter de vurderede, at de havde ”freedom to ope- rate”. 20 Deres produkt er udviklet til sårbehandling af husdyr, hvilket for dem var et ukendt marked. De har anvendt meget tid på at foretage markedsanalyser og teste produktet videnskabeligt i det segment, der omhandler sårbehandling af husdyr i landbruget. Han har selv deltaget i processen med test og data, idet han har designet de vi- denskabelige dele af testene, ligesom han har analyseret dataene. Der foreligger aftaler med forskellige landbrug, som beskæftiger sig med ho- vedsagelig svineproduktion, om blandt andet test, hvorfra de kan indsamle data. Data er grundlaget for, hvordan produktet skal udarbejdes og finjusteres. Han er ikke bekendt med, at der skulle være anvendt data som hidrører fra Neeo. De har ikke testet sårbehandling på kvæg på samme måde som på grise. Der er foretaget test vedrørende sårbehehandling på kvæg, men ikke systematisk som de har gjort på grise. Lumiacure-laseren er ikke testet i forhold til behandling af yverbetændelse hos køer. Niels Schultz har forklaret blandt andet, at han har været den drivende kraft bag salg i FarmLaser ApS. Forinden sin ansættelse i FarmLaser ApS var han an- sat i Neeo Bovis. Han har ikke i Neeo Bovis haft adgang til tegninger eller lig- nende oplysninger, og han har ikke nærmere indsigt i den tekniske opbygning af lasere. I kraft af sit arbejde i FarmLaser ApS har han været i kontakt med en række landmænd, hvoraf 15-20 har haft det i en prøveperiode. Der har alene været tale om nye kunder, og han har således ikke været i kontakt med kunder, som han har stiftet bekendtskab med gennem sin tid i Neeo Bovis. Han har primært været på besøg ved grisebesætninger, hvor han har forklaret, at produktet er godt til behandling af sår og lemmelidelser. Han har desuden været på besøg ved en enkelt kobesætning, hvor det omhandlede behandling af klovbrandbylder og hævede haser. Behandling af grise og sår er først noget, han har beskæftiget sig med i FarmLa- ser ApS. Han underviser i korrekt anvendelse af deres laser. Et sædvanligt testforløb strækker sig over 14 dage og består af blandt andet af teoretisk undervisning om anvendelse af laseren og test i stalden. Herefter får kunden nogle dage alene til at teste laseren, hvorefter der er en opfølgning med kunden. 21 I Neeo Bovis underviste han i behandling af yverbetændelse. Det gør han ikke hos FarmLaser ApS, da der ikke er datagrundlag for et sådant brug af FarmLa- ser ApS’ produkt. Han ved derfor heller ikke, om laseren vil kunne anvendes til behandling af yverbetændelse. I forhold til kvæg udbydes laseren til behand- ling af blandt andet klovbrandbylder og hævede haser. Det er korrekt, at begge lasere er bærbare, og at de begge har et håndtag, hvori laseren er placeret. Der er imidlertid store forskelle i såvel design som anven- delse af laseren, herunder fordi behandlingen tilpasses den diagnose, der øn- skes behandlet. Hvis der nedlægges forbud, vil kunderne gå tabt, og FarmLaser ApS’ trovær- dighed vil hurtigt forsvinde. Det vil være svært at få kunderne tilbage på et se- nere tidspunkt, da luften vil være gået af ballonen. Claus Elmann har forklaret blandt andet, at han blev involveret i FarmLaser ApS gennem en personlig relation til direktøren i det gamle firma, som havde behandlet hans kone med laser, og derved opstod ideen om at software, som han havde udviklet til andre klienter, måske kunne understøtte deres arbejde som CRM-system. Han kunne derfor hjælpe dem med at finde offentlige data om landmænd, som herefter kunne lægges i systemet til brug for opsøgende salg. Han har ikke modtaget betaling for det udførte arbejde i det gamle selskab, da der var tale om en privat aftale mellem ham og Glennie Christensen. Siden har han stiftet bekendtskab med Nina Jebens, Niels Schultz, Janny Marie Peterslund og Mads Daugaard. Efter det gamle selskab lukkede, blev de i efter- året 2025 enige om, at mulighederne for behandling var for værdifulde til at gå tabt. Det var derefter ham, der kontaktede Casper Dolleris med henblik på at få et samarbejde i stand. Hans rolle som en del af bestyrelsen i FarmLaser ApS, er at være IT-bindeled- det, og han beskæftiger sig alene med IT. Ligesom, at det system, han udviklede til Glennie Christensen, var en videreudvikling af tidligere arbejde, så har han genbrugt den samme CRM-kompetence i FarmLaser ApS. Det var derfor et spørgsmål om at starte forfra med at finde offentlige oplysninger om gårde. De startede altså med en tom database. Han og de andre vidste, at der var tale om et helt andet segment, de skulle arbejde med, og de havde derfor ikke interesse i at gemme de gamle data. 22 Neeo Bovis’ domæne er lukket, og han har ikke adgang til den tidligere data- base. Det kan godt passe, at det er ham, som Glennie Christensen henvendte sig til i sekvens 1.1132 i transskription af lydoptagelse af samtale af 14. juli 2025. De ud- arbejdede en ny version af det samme system, og hun skulle derfor ikke tilgå det gamle system. Neeo Bovis var 99,9% målrettet køer med mastitis, da det var her pengene lå. Grundet den uafklarede klausul foreslog Glennie Christensen, at de skulle be- skæftige sig med et helt andet segment, uanset at der var mange forhold, som pegede på, at klausulen var ugyldig. De har derfor fra starten vidst, at de ikke kunne beskæftige sig med mastitis. De har aldrig anvendt de lasere, der blev anvendt i Neeo Bovis. I februar eller marts 2026 fik de leveret 10 lasere fra Lumiacure Technologies, som på nuvæ- rende tidspunkt ikke er betalt. Indkøbsprisen for en laser er 45.000 kr. Der er anvendt meget tid på at sikre, at produktet er anvendeligt, og de presser ikke på for hurtige salg, da de gerne vil sikre deres troværdighed. Han har fra gammel tid udviklet en app, som han har genbrugt og videreudvik- let til en app, som landmanden kan tilgå og derigennem finde frem til, hvilket program landmanden skal anvende til den ønskede behandling. I appen frem- går en liste diagnoser under hvert dyr, og der er ikke gennem appen mulighed for at finde behandling af yverbetændelse på en ko. Hvis de på FarmLaser ApS’ hjemmeside reklamerer med DMS er det en fejl. Han har ikke på nuværende tidspunkt modtaget betaling for sit arbejde i det nye selskab. Hvis de ikke kan fortsætte på markedet med behandling af dyr, må de lukke selskabet. Parternes synspunkter Neeo ApS har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit på- standsdokument af 4. august 2026, hvoraf fremgår blandt andet: ”… 3. OVERORDNET BESKRIVELSE AF TVISTEN 23 3.1 Sagen omhandler, at Casper Dolleris, DOLLERIS SCIENTIFIC CORP. og Dolleris Scientific v. Casper Dolleris (tilsammen og hver for sig benævnt ”Casper”) har haft et samarbejde med Neeo om udvikling af lasere til brug for til behandling af dyr - herunder yverbetændelse hos køer - og til be- handling af inflammation. Der blev i den forbindelse den 26. juli 2023 ind- gået den som bilag 5 vedlagte gensidige fortrolighedsaftale med bilag 1 som er en generel kravspecifikation (”Fortrolighedsaftalen”) og i forlæn- gelse heraf indgik parterne den 22. december 2023 (underskrevet senest 5. januar 2024) den som bilag 6 vedlagte samarbejds- og udviklingsaftale (”Samarbejdsaftalen”). 3.2 Samarbejdet under Samarbejdsaftalen ophørte den 17. september 2024. Casper har efter dette ophør misbrugt fortrolige oplysninger, erhvervshem- meligheder og teknisk knowhow tilhørende Neeo i forbindelse med råd- givning til, deltagelse i og ejerskab af forskellige konkurrerende virksomhe- der, som udvikler, designer og markedsfører produkter, der bygger på disse oplysninger. Der er Neeo bekendt tale om virksomhederne Lumi- Farms, NeeoFarms ApS, CVR-nr. 45845281 (”NeeoFarms”), jf. bilag 7, FarmLaser og Lumiacure. 3.3 I forbindelse med det under 3.2 anførte har Casper misligholdt Fortro- lighedsaftalen, misligholdt konkurrenceklausulen og fortrolighedsklausu- len i Samarbejdsaftalen, ligesom Casper har overtrådt lov om forretnings- hemmeligheder, brugsmodelloven og markedsføringsloven. 3.4 Casper har fortsat misligholdelserne til trods for, at der til Casper er sendt påkrav af 7. oktober 2025 (bilag 8) og efterfølgende indleveret politi- anmeldelse af 10. december 2025 og anlagt retssag den 22. december 2025. 3.5 Med baggrund i ovenstående ønsker Neeo, at der nedlægges et midler- tidigt forbud som anført i denne begæring. 4. ANBRINGENDER 4.1 Vedrørende overtrædelse af konkurrenceklausulen i Samarbejdsafta- lens punkt 8.2 4.1.1 Til støtte for den nedlagte påstand 1.1 gøres det gældende, at Dolleris Scientific v. Casper Dolleris og Casper Dolleris personligt har handlet i strid med konkurrenceklausulen i punkt 8.2 i Samarbejdsaftalen. Konkur- renceklausulen forbyder Dolleris Scientific v. Casper Dolleris og Casper Dolleris i en periode på 5 år efter samarbejdets ophør at udføre arbejde (som ansat, konsulent eller virksomhedsejer) med udvikling af Lasermaski- ner til brug for til behandling af yverbetændelse hos køer og til ej heller at være direkte eller indirekte medejer af virksomheder, som udfører sådant arbejde. 24 4.1.2 Samarbejdsaftalen regulerede samarbejdet mellem Neeo, Casper og Medart ApS om videreudvikling, test og produktion af ”en lasermaskine om- fattet af Patentansøgningen (”Lasermaskinen”)”, jf. punkt 1.3 i Samarbejdsafta- len. 4.1.3 Med ”Patentansøgningen” menes den af Neeo i februar 2023 indleve- rede Internationale PCTpatentansøgning nr. PCT/EP2024/055490, publice- ret som nr. WO24180251, og som er rettet mod metoder og produkter til be- handling af yverbetændelse hos køer. Patentansøgningen er videreført na- tionalt og regionalt, herunder som en Europæisk patentansøgning med EP- ansøgnings nr. 24707824.9 – 1122 – se i øvrigt bilag 9 (herefter samlet be- nævnt ”Patentansøgningen”). 4.1.4 Patentansøgningen er rettet mod metoder og produkter til behandling af yverbetændelse hos køer. Det betyder, at den laser, som skulle udvikles under Samarbejdsaftalen, som udgangspunkt skulle kunne bruges til yver- betændelse hos køer, men også til behandling af andre sygdomme hos køer og behandling af andre dyr. Dette understøttes af et notat af 18. februar 2026 udarbejdet af European Patent Attorney Anette Hegner fra Ploug- mann Vingtoft A/S (bilag 10), hvoraf fremgår: ”Det betyder at de ovennævnte patentkrav 1-29 og 79-81 også vil omfatte laserud- styr der udbydes eller sælges til anden brug end til behandling af yverbetændelse hos køer, forudsat at laserudstyret har de øvrige kendetegn angivet i de respektive patentkrav samt at laserudstyret med rimelighed kan anvendes til behandling af yverbetændelse hos køer. Hvis laserudstyret f.eks. udbydes eller sælges til inflam- mation hos grise, men med rimelighed kan anvendes til behandling af yverbetæn- delse hos køer, vil laserudstyret således falde under kravenes ordlyd og udbud- det/salget vil således udgøre en krænkelse af et eventuelt senere udstedt patent med nævnte ordlyd”. 4.1.5 Neeo blev grundlagt i 2021. I 2022 påbegyndtes arbejdet med udvik- ling af en laser til behandling af dyr indenfor landbruget. Drivkraften bag og formålet med denne opfindelse var at erstatte antibiotikabehandling af dyr i landbruget med laserbehandling. Laserbehandlingen viste sig at have en positiv indvirkning på mange dyr og sygdomme indenfor landbruget, herunder behandling af yverbetændelse, sår, klovbrandbylder m.v. hos køer, men også sygdomme hos andre dyr indenfor landbruget. Neeo be- sluttede at anvende laserbehandling mod yverbetændelse hos køer som en initiator for tests, udvikling og kommercialisering, og med henblik på en senere bredere anvendelsesplan for andre dyr og sygdomme, lige så snart laseren og be- handlingsmetoden havde bevist sit værd og havde opnået succes. 4.1.6 Under samarbejdet med Casper drøftede parterne allerede fra begyn- delsen af 2024, at laseren skal kunne anvendes til flere sygdomme end yverbetændelse og til behandling af andre dyr. Under tests i begyndelsen af 2024 viste det sig, at laseren havde en yderst effektiv effekt på både klov- bylder, kalvelungebetændelse, sår, væske i led, tandbylder m.v. – både på 25 køer og grise. Parterne drøftede om de forskellige behandlingsprogrammer på laseren skulle beskrives ved hjælp af ord eller piktogrammer, og det blev besluttet at anvende piktogrammer, da de ansatte på gårdene ofte ikke kunne dansk. Dette bekræftes af det som bilag 12 fremlagte notat, som beskriver, at den af Neeo udviklede laser allerede i en version fra fe- bruar/marts 2024 anvendte piktogrammer for hove, lunger, grise, yvere og sår. Det kan ligeledes ses af bilag 12, at den af Casper udviklede og kræn- kende laser ”Lumilaser” og den af FarmLaser markedsførte laser ”Lumia- Laser” anvender præcis de samme piktogrammer. 4.1.7 Dette understøttes af mødereferater i bilag 26.1-26.9, der dokumente- rer, at samarbejdet omfatter andre dyr end køer og andre sygdomme en yverbetændelse, herunder den løbende udvikling af Neeos laser samt de drøftelser der har været herom og hvori Casper Dolleris har deltaget. 4.1.8 Det forhold, at den registrerede Brugsmodel, jf. nedenfor under punkt 4.2, beskytter selve lasersystemet som produkt og ikke alene en bestemt ve- terinær anvendelse, understøtter tillige, at samarbejdet mellem parterne vedrørte udviklingen af et generelt veterinært lasersystem og ikke alene en laser til behandling af mastitis. Dette stemmer overens med parternes fæl- les udviklingsarbejde, jf. bilag 12 og mødereferaterne fremlagt som bilag 26.1-26.9. 4.1.9 Det gøres med baggrund i ovenstående gældende, at konkurrence- klausulen omfatter arbejde med lasere, som skal kunne bruges til yverbe- tændelse hos køer, men også til behandling af andre sygdomme hos køer og behandling af andre dyr. 4.1.10 Samarbejdet ophørte den 17. september 2024, hvorfor konkurrence- klausulen gælder frem til den 17. september 2029. 4.1.11 På trods af konkurrenceklausulen har Casper i regi LumiFarms, Ne- eoFarms, FarmLaser og LumiaCure udført arbejde med udvikling af en La- sermaskine. Dette udgør en klar og gentagen overtrædelse af konkurrence- klausulen, der sigter mod at forhindre præcis denne type illoyal konkur- rence. 4.1.12 På denne baggrund er det godtgjort – eller i det mindste sandsynlig- gjort - at Casper handler i strid med konkurrenceklausulen. Det er derfor nødvendigt og proportionalt, at der nedlægges forbud for at forhindre fort- sat eller yderligere krænkelse af Neeos rettigheder og markedsinteresser. 4.2 Vedrørende Neeos brugsmodelret og krænkelse heraf 4.2.1 Neeo er indehaver af brugsmodelregistrering BR 2026 30086 vedrø- rende en metode og et system til behandling af bl.a. bovin mastitis, jf. den som bilag 34 fremlagte brugsmodelregistrering (herefter “Brugsmodellen”). Brugsmodellen er baseret på den patentansøgning, der er fremlagt som 26 bilag 9, og har prioritet fra 1. marts 2023, jf. brugsmodellovens regler om prioritet. 4.2.2 Ved registreringen af Brugsmodellen har Neeo opnået eneret til er- hvervsmæssigt at udnytte frembringelsen, jf. brugsmodellovens § 1, stk. 2. Eneretten indebærer, at andre end Neeo ikke uden Neeos tilladelse må ud- nytte frembringelsen ved at fremstille, udbyde, bringe i omsætning eller anvende det produkt, der er genstand for brugsmodelbeskyttelsen, eller importere eller besidde produktet med sådant formål, jf. brugsmodellovens § 6, stk. 1. 4.2.3 Brugsmodellen har prioritetsdag den 1. marts 2023. Prioriteten inde- bærer, at brugsmodellen nyhedsmæssigt bedømmes fra denne dato. Regi- streringen giver Neeo eneret efter brugsmodelloven, og rekvisitus' er- hvervsmæssige fremstilling, udbud, markedsføring, omsætning, anven- delse, import og besiddelse af de krænkende lasere udgør derfor indgreb i Neeos brugsmodelret, jf. brugsmodellovens § 6, stk. 1. 4.2.4 Det gøres gældende, at rekvisitus’ lasere, som bl.a. dokumenteret i bi- lag 12, 13 og 35, falder inden for Brugsmodellens beskyttelsesområde, idet de realiserer samtlige væsentlige elementer i den registrerede frembrin- gelse. Rekvisitus krænker dermed Neeos brugsmodelret ved uden Neeos samtykke erhvervsmæssigt at fremstille, udbyde, bringe i omsætning, an- vende, importere og besidde lasere omfattet af Brugsmodellen, jf. brugsmo- dellovens § 6, stk. 1. 4.2.4.1 Rekvisitus' laser realiserer samtlige de tekniske karaktertræk i det uafhængige brugsmodelkrav 1. Rekvisitus' laser falder derfor inden for Brugsmodellens beskyttelsesområde. 4.2.5 Rekvisitus har kopieret Neeos lasere og i visse tilfælde anvendt kom- ponenter fra Neeos lasere i egne produkter og har gennem en længere peri- ode systematisk forberedt og gennemført salg af konkurrerende lasere med henblik på at overtage Neeos markedsposition. Dette understøtter, at der foreligger en bevidst og tilstræbt krænkelse af Brugsmodellen. 4.2.5.1 Rekvisitus kan ikke undgå krænkelse ved at markedsføre laserne til behandling af eksempelvis yverlidelser, inflammation, klovbrandbylder, lungebetændelse hos kalve eller sygdomme hos grise. Afgørende er ikke den valgte markedsføringsbetegnelse, men om produktet teknisk opfylder Brugsmodellens krav og med rimelighed kan anvendes til behandling af bovin mastitis. Dette følger direkte af Brugsmodellens produktbeskyttelse og krav og er bekræftet i notatet fra European Patent Attorney Anette Heg- ner (bilag 35). 4.2.6 Neeo har herved godtgjort, eller i hvert fald sandsynliggjort, at rekvi- situs som led i sin erhvervsvirksomhed har krænket og fortsat vil krænke 27 Neeos rettigheder efter brugsmodelloven ved ulovligt at producere eller få produceret, markedsføre og sælge lasere omfattet af Brugsmodellen. 4.2.7 Specifikt til støtte for påstand 1.6 4.2.7.1 Til støtte for den nedlagte påstand 1.6 gøres det gældende, at Casper Dolleris, DOLLERIS SCIENTIFIC CORP., Dolleris Scientific v. Casper Dol- leris, FarmLaser ApS og Lumiacure Technologies Inc. – hver for sig og i for- ening – uden Neeos samtykke erhvervsmæssigt har fremstillet, udbudt, bragt i omsætning, anvendt, importeret og besiddet lasermaskiner og tilhø- rende enheder, der falder inden for beskyttelsesområdet for Neeos brugs- modelregistrering DK 2026 30086, jf. brugsmodellovens § 1, stk. 2, og § 6, stk. 1. Brugsmodellen omfatter et bærbart lasersystem med de tekniske karakteri- stika, der er nærmere beskrevet i brugsmodelkravene og gennemgået i Eu- ropean Patent Attorney Anette Hegners notat (bilag 35). Rekvisitus’ lasere, herunder de under FarmLaser og LumiaCure markedsførte "LumiaLa- ser™"-produkter, realiserer samtlige væsentlige elementer i det uafhængige brugsmodelkrav 1 og falder derfor inden for Brugsmodellens beskyttelses- område, jf. pkt. 4.2.4–4.2.4.1 og supplerende processkrift 2, pkt. 3.2–3.3. Brugsmodellen bærer således i sig selv forbuddet efter påstand 1.6, uaf- hængigt af de kontraktretlige og forretningshemmelighedsretlige grundlag. 4.3 Vedrørende misligholdelse af fortrolighedsforpligtelsen i Fortrolig- hedsaftalen og Samarbejdsaftalens punkt. 8.1 4.3.1 Til støtte for den nedlagte påstand 1.2 gøres det gældende, at Casper Dolleris og DOLLERIS SCIENTIFIC CORP har misligholdt sine forpligtel- ser i henhold til Fortrolighedsaftalen ved at anvende, overdrage, viderefor- midle, udnytte eller på anden måde at benytte fortrolige oplysninger, er- hvervshemmeligheder og teknisk knowhow tilhørende Neeo og som er er- hvervet i medfør af Fortrolighedsaftalen. 4.3.2 Til støtte for den nedlagte påstand 1.3 gøres det gældende, at Dolleris Scientific v. Casper Dolleris har misligholdt sine fortrolighedsforpligtelser i henhold til Samarbejdsaftalen ved at anvende, overdrage, videreformidle, udnytte eller på anden måde benytte fortrolige oplysninger, erhvervshem- meligheder og teknisk knowhow tilhørende Neeo, som er erhvervet i med- før af samarbejdet under Samarbejdsaftalen. 4.3.3 Oplysningerne omfattet af Fortrolighedsaftalen og Samarbejdsaftalen er blandt andet oplysninger om: 1) lasermaskinens konstruktion og mekaniske design, herunder tekni- ske tegninger, 3D-modeller, konstruktions- og designfiler, 28 2) elektronik og styring, herunder elektroniske kredsløbsdiagrammer, PCB-layouts, komponentlister og øvrige elektronikdesign, 3) software, algoritmer, kildekode og behandlingsprogrammer til sty- ring af lasermaskinen, 4) tekniske specifikationer, test- og kalibreringsdata, kravspecifikatio- ner, produktionsmetoder, dokumentation og anden teknisk knowhow, og 5) behandlingsprotokoller og parametre for laserbehandling af yverre- laterede sygdomstilstande og andre inflammatoriske tilstande hos kvæg, og 6) behandlingsprotokoller og parametre for laserbehandling af syg- domstilstande og andre inflammatoriske tilstande hos andre dyr. 4.3.4 Til dokumentation for og eksemplificering af, hvilke konkrete oplys- ninger, metoder, behandlingsprogrammer, specifikationer m.v. der udgør fortrolige oplysninger og erhvervshemmeligheder, er der fremlagt de i bi- lag 29.1-29.8 anførte mødereferater. Disse referater dokumenterer den løbende udvikling af Neeo’s laser, de tekniske og forretningsmæssige over- vejelser i den forbindelse samt de drøftelser, som Casper Dolleris har delta- get i. 4.3.5 Rekvisitus' synspunkt om, at Casper Dolleris allerede før samarbejdet med Neeo var i besiddelse af den omhandlede viden, understøttes ikke af Casper Dolleris' egne udtalelser. Af lydoptagelsen af samtalen den 4. juli 2025 (bilag 31) fremgår det således, at Casper Dolleris udtaler: "Jeg har også været ... i 25 år har jeg udviklet laser til menneskebrug, og ikke til dyr." Udtalelsen understøtter, at Casper Dolleris ganske vist havde en generel baggrundsviden om laserteknologi, men at den veterinære anvendelse af laserteknologi – som nærværende sag angår – ikke udsprang af hans tidli- gere udviklingsarbejde, men af det arbejde, der blev udført under samar- bejdet med Neeo. 4.3.6 Rekvisitus har henvist til en række tidligere patenter og patentansøg- ninger som støtte for, at Casper Dolleris allerede før samarbejdet med Neeo var i besiddelse af den omhandlede teknologi. Disse publikationer vedrører imidlertid generel laserteknologi og udgør kendt teknik længe før Neeo's prioritetsdag den 1. marts 2023. Ingen af de fremlagte patenter vedrører el- ler beskriver anvendelse af laserudstyr til behandling af pattedyr, kvæg, mastitis eller andre veterinære behandlingsmetoder, som er omfattet af 29 Neeo's opfindelse. Det bemærkes endvidere, at ingen af de af rekvisitus på- beråbte patenter er identificeret eller omtalt i den International Search Report, der indgår som en del af patentansøgningen fremlagt som bilag 9. Dette understøtter, at de påberåbte publikationer ikke er blevet anset for relevant kendt teknik i relation til Neeos opfindelse. Det anførte understøttes tillige af Patent Attorney Anette Hegners notat (bilag 30). 4.3.7 Neeo bestrider ikke, at Casper Dolleris inden samarbejdet besad gene- rel baggrundsviden om laserteknologi. Nærværende sag angår imidlertid ikke generel laserteknologi, men den konkrete udvikling af et veterinært la- sersystem til behandling af inflammatoriske sygdomstilstande hos patte- dyr, herunder navnlig mastitis hos kvæg, de tilhørende behandlingspro- tokoller, software, elektronik, optik og øvrige tekniske løsninger, som blev udviklet under samarbejdet mellem parterne og som udgør Neeos fortro- lige oplysninger og forretningshemmeligheder. 4.3.8 Det forhold, at Casper Dolleris havde generel teknisk erfaring med la- sere, kan derfor ikke føre til, at han frit kan anvende de konkrete løsninger, systemer og forretningshemmeligheder, som blev udviklet under samarbej- det med Neeo. 4.3.9 Såvel Fortrolighedsaftalen som Samarbejdsaftalen omfatter både for- trolig information om lasere, som skal kunne bruges til yverbetændelse hos køer, men også til behandling af andre sygdomme hos køer og behandling af andre dyr, jf. det under punkt 4.1.2 – 4.1.7 og bilag 12 anførte. 4.3.10 De oplysninger, som Casper har fået adgang til under Fortroligheds- og Samarbejdsaftalen, udgør forretningshemmeligheder i henhold til lov om forretningshemmeligheder § 2, jf. § 4: 1) For det første er oplysningerne ikke offentligt tilgængelige eller al- mindeligt kendte blandt personer i kredse, der sædvanligvis be- skæftiger sig med udvikling af laserteknologi til veterinær brug. Der findes ingen åben teknisk dokumentation, som giver adgang til Neeos konkrete softwarekode, elektronikdesign, behandlingspro- tokoller og kombinationen heraf. 2) For det andet har oplysningerne betydelig kommerciel værdi for Neeo. Værdien ligger bl.a. i: a) muligheden for at opnå og udnytte en patentbeskyttelse samt værdien af og eneretten efter den regi- strerede Brugsmodel, b) tidsmæssigt og teknologisk forspring (first-mover-fordel) på markedet for antibiotikafrie laserbehandlin- ger til yverlidelser hos kvæg og andre behandlinger af dyr, og c) af- holdelse af betydelige investeringer i forskning, udvikling og regu- latorisk arbejde. 30 3) For det tredje har Neeo truffet rimelige foranstaltninger til hemme- ligholdelse. Adgangen til de tekniske og kommercielle oplysninger er kontraktretligt reguleret i Fortrolighedsaftalen og Samarbejdsaf- talen, som pålægger Casper vidtgående fortroligheds- og anvendel- sesbegrænsninger. 4) Oplysningerne er alene gjort tilgængelige for en snæver person- kreds i forbindelse med samarbejdet med Casper, Medart ApS og enkelte forskningspartnere og er ikke udleveret til øvrige markeds- partnere uden indgåelse af fortrolighedsforpligtelser. 4.3.11 Oplysningerne opfylder således samtlige betingelser i lov om forret- ningshemmeligheder § 2 og er derfor beskyttede forretningshemmelighe- der. Dette er i overensstemmelse med forarbejderne, hvorefter bl.a. teknisk knowhow vedrørende produktion og udvikling, som har særlig konkurren- cebetydning for virksomheden, er omfattet. 4.3.12 Casper har oprindelig erhvervet Neeos forretningshemmeligheder med Neeos samtykke i kraft af Fortrolighedsaftalen og Samarbejdsaftalen. Casper har videregivet oplysningerne og anvendt dem i regi af LumiFarms, NeeoFarms, FarmLaser og LumiaCure. 4.3.13 Efter lov om forretningshemmeligheder § 4, stk. 2, nr. 2 og 3, er brug eller videregivelse af en forretningshemmelighed uden forretningshemme- lighedshaverens samtykke en ulovlig handling, når den sker ved mislighol- delse af en fortrolighedsaftale eller en kontraktlig forpligtelse til at be- grænse hemmelighedens brug. Det fremgår da også eksplicit af Samar- bejdsaftalen punkt. 8.1 og af Fortrolighedsaftalen punkt 2.3, at de fortrolige oplysninger kun må bruges i forbindelse med udvikling af lasermaskinen for Neeo. 4.3.14 Caspers anvendelse af Neeos forretningshemmeligheder i forbin- delse med udvikling, produktion, markedsføring, salg, import og eksport af LumiaLaser-produkterne og de under NeeoFarms og Farmlaser mar- kedsførte lasere udgør således en klar og fortsat overtrædelse af lov om for- retningshemmeligheder § 4, stk. 2. 4.3.15 Hertil kommer, at LumiFarms, NeeoFarms og FarmLasers produkter må anses for fremstillet ved ulovlig brug af Neeos forretningshemmelighe- der. Produktion, markedsføring og udbud til salg af sådanne produkter ud- gør efter lov om forretningshemmeligheder § 4, stk. 4, ligeledes ulovlig brug, og alene af den grund er LumiaCures produktion og videreudvikling af lasere i strid med lov om forretningshemmeligheder § 4, stk. 4. 4.3.16 Casper har som reel ejer af FarmLaser, udvikler og teknisk ansvarlig i de nævnte virksomheder været fuldt ud bekendt med, at produkterne byg- ger på Neeos teknologi og knowhow, hvilket følger af de fremlagte mails og lydoptagelser (bilag 14-20 og 31-33). Betingelserne i § 4, stk. 3, om 31 viden eller burde-viden er således også opfyldt. 4.3.17 På trods af fortrolighedsforpligtelserne har Casper anvendt og vide- reudviklet Neeos knowhow, tekniske specifikationer og patentbaserede og brugsmodelbeskyttede teknologi i forbindelse med udviklingen af laserma- skiner i virksomhederne Lumifarms, NeeoFarms, FarmLaser og Lumia- Cure. Dette er dokumenteret ved: 1) præsentation af et konkurrerende produkt med tilsvarende funktio- nalitet, 2) kontakt til tidligere samarbejdspartnere med henvisning til, at Cas- per ejer IP-rettighederne, 3) brug af Neeos tidligere materiale og filer i udviklingen, og 4) Farmlasers hjemmeside, hvor det bl.a. fremgår, at ”Da Casper havde den færdige model LumiaLaser™ klar, stiftede han firmaet LumiaCure Te - chnologies Inc. De står for den videre produktion, samt har et godt hold til at forestå forskning og udvikling af nye modeller.” 4.3.18 Det gøres gældende, at FarmLasers egen markedsføring dokumente- rer såvel Caspers aktive rolle som karakteren af den udbudte teknologi. Af hjemmesiden fremgår bl.a.: 1) at den markedsførte laser er “udviklet og bygget af Casper Dolleris”, 2) at Casper indgår i selskabets ledelse/bestyrelse, 3) at laserbehandlinger omfatter “yverlidelser”, 4) at behandlingen retter sig mod “infektion og inflammation”, og 5) at behandlingen i mange tilfælde beskrives som lige så effektiv som antibiotika. 4.3.19 Markedsføringen dokumenterer dermed, at Casper aktivt deltager i udvikling og kommercialisering, at teknologien anvendes inden for det ve- terinære yver-segment, og at der sker kommerciel udnyttelse af teknologi inden for det område, som konkurrenceklausulen og fortrolighedsbestem- melserne netop regulerer. 4.3.20 Det gøres gældende, at FarmLaser reelt udbyder laserbehandling ret- tet mod inflammatoriske sygdomstilstande hos kvæg, herunder yverlidel- ser, som i praksis svarer til behandling af yverbetændelse (mastitis), selvom termen “yverbetændelse” ikke anvendes ordret. Dette følger af følgende: 32 1) På FarmLasers egen hjemmeside oplyses det, at laserudstyret kan anvendes ved klovbrandbylder, ledinflammation og yverlidelser som en antibiotikafri behandlingsform, og at laserlyset “bekæmper betændelsen/inflammationen” ved at stimulere immunsystemet hos dyrene. Denne markedsføring præsenterer laserbehandling som et alternativ til antibiotisk behandling af inflammatoriske tilstande i kvægets yver. 2) “Yverlidelser” i veterinær praksis er almindelig betegnelse for inf- lammatoriske og infektiøse sygdomstilstande i yveret, herunder mastitis (yverbetændelse). Det er den relevante faglige forståelse blandt målgruppen landmænd og dyrlæger, hvilket betyder, at markedsføringen reelt angiver laserbehandling som egnet til be- handling af mastitis. Dette afspejler den funktionelle forståelse af begrebet yverlidelser. 3) Ved at beskrive laserbehandlingen som “antibiotikafrit alternativ” og “bekæmpelse af betændelse/inflammation” signalerer FarmLaser en behandlingsmæssig effekt, som i praksis er identisk med be- handling af yverbetændelse – en inflammatorisk sygdom, der nor- malt behandles med antibiotika. 4) De i bilag 27 og 28 fremlagte artikler. 4.3.21 Ved at videreudvikle og kommercialisere konkurrerende teknologi inden for samme anvendelsesområde, og ved at indtage en central rolle i FarmLaser og i LumiaCure, har Casper uberettiget anvendt disse oplysnin- ger i strid med lov om forretningshemmeligheder § 4. 4.3.22 Caspers adfærd er endvidere i strid med markedsføringslovens § 3, der forbyder erhvervsdrivende at handle i strid med god erhvervsskik. Ved at udnytte Neeos knowhow, tekniske specifikationer og goodwill til udvik- ling af konkurrerende produkter har Casper handlet illoyalt og udnyttet Neeos indsats og viden på en måde, der strider mod god er- hvervsskik. 4.3.23 Alle rettigheder til den udviklede lasermaskine og resultaterne af det arbejde der er foretaget under Samarbejdsaftalen tilhører Neeo. 4.3.24 Der er tale om konkurrerende produkter, jf. bilag 13. 4.3.25 På denne baggrund er det godtgjort – eller i det mindste sandsynlig- gjort - at Casper ulovligt bruger Neeos forretningshemmeligheder efter lov om forretningshemmeligheder § 4 og handler i strid med markedsføringslovens § 3. 33 4.3.26 Et midlertidigt forbud efter påstand 1.2 og 1.3 er nødvendigt og pro- portionalt for at forhindre fortsat udbredelse og kommercialisering af de krænkende varer. 4.4 Specifikt til støtte for påstand 1.4 gøres det gældende: 4.4.1 FarmLaser oplyser på sin hjemmeside, at den anvendte laser (“Lumia- Laser™”) er udviklet og bygget af Casper Dolleris og LumiaCure. FarmLa - ser har dermed fuldt kendskab til, at teknologien stammer fra Casper Dol- leris og er udviklet som led i det tidligere samarbejde med Neeo. 4.4.2 Casper Dolleris er reel ejer af 36 % af FarmLaser og indgår i selskabets ledelse. FarmLaser kan derfor identificeres med hans viden om, at teknolo- gien er udviklet på grundlag af Neeos forretningshemmeligheder, og sel- skabet kan ikke anses som en godtroende tredjemand, jf. lov om forret- ningshemmeligheder § 4, stk. 3. 4.4.3 FarmLaser producerer, markedsfører, sælger, importerer og eksporte- rer lasermaskiner og behandlingsydelser, der teknologisk og funktionelt er baseret på de forretningshemmeligheder, Casper Dolleris har erhvervet fra Neeo. Lasermaskinerne må derfor anses som “krænkende varer” i lov om forretningshemmeligheder § 4, stk. 4’s forstand. 4.4.4 Efter § 4, stk. 4, udgør produktion, udbud til salg, markedsføring, im- port eller eksport af krænkende varer også ulovlig brug af forretningshem- meligheder, når den handlende vidste eller burde vide, at hemmelighe- derne var brugt ulovligt ved varens tilblivelse. Denne betingelse er opfyldt i forhold til FarmLaser, som må anses for at have haft viden eller i hvert fald burde-viden om hemmelighedernes oprindelse. 4.4.5 Farmlasers udvikling af laseren er i strid med lov om forretningshem- meligheder § 2, jf. § 4. 4.4.6 FarmLasers markedsføring er samtidig i strid med markedsføringslo- vens § 3, idet selskabet illoyalt udnytter Neeos knowhow, investeringer og patentansøgte teknologi til at tilbyde konkurrerende laserløsninger på samme marked, herunder ved at positionere laserbehandlingen som et an- tibiotikafrit alternativ til behandling af yverlidelser hos kvæg. 4.4.7 Farmlaser krænker ligeledes Neeos brugsmodelret ved uden Neeos samtykke erhvervsmæssigt at udbyde, bringe i omsætning, anvende, im- portere og besidde lasere omfattet af Brugsmodellen, jf. brugsmodellovens § 6, stk. 1, jf. punkt 4.2. 4.4.8 At der er tale om konkurrerende produkter fremgår af bilag 13. 4.4.9 På denne baggrund er det godtgjort – eller i det mindste sandsynlig- gjort - at FarmLaser har krænket og fortsat krænker Neeos brugsmodelret 34 efter brugsmodellovens § 6, stk. 1, ulovligt bruger Neeos forretningshem- meligheder efter lov om forretningshemmeligheder § 4 og handler i strid med markedsføringslovens § 3. 4.4.10 Et midlertidigt forbud efter påstand 1.4 er nødvendigt og proportio- nalt for at forhindre fortsat udbredelse og kommercialisering af de kræn- kende varer. 4.4.11 Selv hvis retten måtte finde, at der ikke foreligger eller kan påvises forretningshemmeligheder i videre omfang end anført, gøres det gældende, at FarmLasers udvikling, markedsføring, salg, import og eksport af Lumia- Laser-produkterne under alle omstændigheder udgør en krænkelse af Ne- eos brugsmodelret efter brugsmodellovens § 6, stk. 1, jf. pkt. 4.2. Brugsmo- dellen bærer således i sig selv forbuddet efter påstand 1.4 4.5 Specifikt til støtte for påstand 1.5 gøres det gældende: 4.5.1 Casper Dolleris er direktør i LumiaCure og gennem LumiaCure reel ejer af 36 % af FarmLaser, hvor han også indgår i selskabets ledelse. Lumia- Cure kan derfor identificeres med hans viden om, at teknologien er udvik- let på grundlag af Neeos forretningshemmeligheder, og selskabet kan ikke anses som en godtroende tredjemand, jf. lov om forretningshemmeligheder § 4, stk. 3. 4.5.2 FarmLaser oplyser på sin hjemmeside, at den anvendte laser (“Lumia- Laser™”) er udviklet og bygget af Casper Dolleris og LumiaCure. Lumia - Cure har dermed fuldt kendskab til, at teknologien stammer fra Casper Dolleris og er udviklet som led i det tidligere samarbejde med Neeo. Det fremgår da også af bilag 20 minut 35:10, at Janny Marie Landegent Peter- slund og Mads Daugaard var involveret i projektet i hvert tilfælde før juli 2025 og af minut 58:24, at laserne blev produceret i Canada allerede i juli 2025. 4.5.3 LumiaCure medvirker således til at Casper begår krænkelser i Dan- mark. 4.5.3.1 LumiaCure producerer, markedsfører, sælger, importerer og ekspor- terer lasermaskiner, der teknologisk og funktionelt er baseret på de forret- ningshemmeligheder, Casper Dolleris har erhvervet fra Neeo. Lasermaski- nerne må derfor anses som “krænkende varer” i lov om forretningshemme- ligheder § 4, stk. 4’s forstand. 4.5.3.2 Efter § 4, stk. 4, udgør produktion, udbud til salg, markedsføring, import eller eksport af krænkende varer også ulovlig brug af forretnings- hemmeligheder, når den handlende vidste eller burde vide, at hemmelighe- derne var brugt ulovligt ved varens tilblivelse. Denne betingelse er opfyldt i forhold til LumiaCure, som må anses for at have haft viden eller i hvert fald burde-viden om hemmelighedernes oprindelse. 35 4.5.3.3 LumiaCures videreudvikling af laseren er i strid med lov om forret- ningshemmeligheder § 2, jf. § 4. 4.5.3.4 LumiaCures markedsføring er samtidig i strid med markedsførings- lovens § 3, idet selskabet illoyalt udnytter Neeos knowhow, investeringer og patentansøgte teknologi til at tilbyde konkurrerende laserløsninger på samme marked, herunder ved at positionere laserbehandlingen som et antibiotikafrit alternativ til behandling af yverlidelser hos kvæg. 4.5.3.5 LumiaCure krænker ligeledes Neeos brugsmodelret ved uden Neeos samtykke erhvervsmæssigt at udbyde, bringe i omsætning, anvende, im- portere og besidde lasere omfattet af Brugsmodellen, jf. brugsmodellovens § 6, stk. 1, jf. punkt 4.2. 4.5.4 At der er tale om konkurrerende produkter fremgår af bilag 13. 4.5.5 På denne baggrund er det godtgjort – eller i det mindste sandsynlig- gjort - at LumiaCure krænker Neeos brugsmodelret efter brugsmodel- lovens § 6, stk. 1, ulovligt bruger Neeos forretningshemmeligheder efter lov om forretningshemmeligheder § 4 og handler i strid med markedsførings- lovens § 3. 4.5.6 Et midlertidigt forbud efter påstand 1.5 er nødvendigt og proportio- nalt for at forhindre fortsat krænkelse af Neeos brugsmodelret samt fortsat ulovlig udnyttelse, udbredelse og kommercialisering af Neeos teknologi og forretningshemmeligheder. 4.5.7 Selv hvis retten måtte finde, at der ikke foreligger eller kan påvises forretningshemmeligheder i videre omfang end anført, gøres det gældende, at LumiaCures udvikling, fremstilling, markedsføring, salg, import og eks- port af LumiaLaser-produkterne under alle omstændigheder udgør en krænkelse af Neeos brugsmodelret efter brugsmodellovens § 6, stk. 1, jf. pkt. 4.2. Brugsmodellen bærer således i sig selv forbuddet efter påstand 1.5. 4.6 Begrundelse for forbud 4.6.1 Casper har – trods påkrav af 7. oktober 2025, politianmeldelse og an- lagt retssag – fortsat sin deltagelse i konkurrerende virksomhed og fortsat udvikling, markedsføring, salg, import og eksport af konkurrerende laser- teknologi. 4.6.2 Den fortsatte udvikling, markedsføring, salg, import og eksport via FarmLaser og LumiaCure indebærer en løbende risiko for yderligere spred- ning og udnyttelse af Neeos forretningshemmeligheder, tab af markedspo- sition og goodwill og forspildelse af Neeos IP-mæssige og kommercielle position. 36 4.6.3 Skaden er af en sådan karakter, at den ikke fuldt ud kan kompenseres økonomisk efterfølgende, navnlig henset til first-mover-fordel og markeds- adgang. 4.6.4 Der foreligger således godtgørelse af – eller i det mindste en klar sand- synliggørelse af - misligholdelse af både konkurrenceklausulen, fortrolig- hedsforpligtelserne, brugsmodelloven, lov om forretningshemmeligheder og markedsføringsloven. 4.6.5 Det er nødvendigt at nedlægge et forbud for at sikre, at Casper ikke fortsat anvender eller overdrager Neeos fortrolige oplysninger, tekniske knowhow og patentansøgte teknologi. 4.6.6 Hvis forbud ikke meddeles, vil rettighedsbeskyttelsen reelt blive illu- sorisk. 4.7 Betingelserne for midlertidigt forbud 4.7.1 Efter retsplejelovens kapitel 40 kan der meddeles midlertidigt forbud, hvis 4.7.1.1 Rekvirenten (”Neeo”) har en ret, som forbuddet skal beskytte, 4.7.1.2 det er sandsynliggjort, at denne ret er eller vil blive krænket, og 4.7.1.3 det må frygtes, at formålet med at få retten gennemført forspildes, hvis Neeo henvises til at afvente en endelig dom. 4.7.2 Neeo’s ret 4.7.2.1 Neeo har en kontraktretlig rettighed i kraft af Fortrolighedsaftalen og Samarbejdsaftalen samt en lovbestemt rettighed som indehaver af for- retningshemmeligheder efter lov om forretningshemmeligheder § 2 og § 4. Hertil kommer rettigheder efter markedsføringslovens § 3 til beskyttelse mod illoyal konkurrence. 4.7.2.2 Ved siden af de kontraktretlige rettigheder efter Fortrolighedsaftalen og Samarbejdsaftalen samt beskyttelsen efter lov om forretningshemmelig- heder og markedsføringslovens § 3 har Neeo tillige en immaterialretlig ene- ret i kraft af den registrerede brugsmodel med prioritetsdag den 1. marts 2023. 4.7.2.3 Brugsmodellen giver Neeo eneret til erhvervsmæssig udnyttelse af den registrerede opfindelse, og denne rettighed udgør i sig selv en ret, som kan beskyttes ved forbud, jf. retsplejelovens § 413, nr. 1. 37 4.7.2.4 Det er efter de fremlagte bilag godtgjort eller i hvert fald klart sand- synliggjort, at rekvisitus udvikler, producerer, markedsfører, udbyder til salg, importerer og eksporterer lasere, som falder inden for brugsmodellens beskyttelsesområde, hvorved Neeo's immaterialretlige eneret løbende krænkes. 4.7.2.5 Brugsmodellen udgør således et selvstændigt retsgrundlag for de nedlagte forbud og understøtter samtidig Neeo's øvrige kontraktretlige og lovbestemte krav. 4.7.2.6 Det gøres sammenfattende gældende, at Neeos registrerede brugs- model BR 2026 30086 udgør et selvstændigt immaterialretligt grundlag for de nedlagte forbudspåstande, jf. brugsmodellovens § 1, stk. 2, og § 6, stk. 1, og at betingelsen i retsplejelovens § 413, nr. 1, dermed er opfyldt allerede som følge af den registrerede eneret. 4.7.3 Godtgjort og sandsynliggjort krænkelse 4.7.3.1 Under henvisning til det ovenfor anførte og de fremlagte bilag er det godtgjort – eller i det mindste klart sandsynliggjort - at Casper Dolleris, henholdsvis Dolleris Scientific v. Casper Dolleris, Dolleris Scientific Corp, FarmLaser og LumiaCure: • har udviklet og produceret en laser, der teknologisk og funktionelt er næsten identisk med Neeos laser, • markedsfører laseren til behandling af yverrelaterede diagnoser, in- flammatoriske tilstande hos kvæg samt sygdomme hos andre dyr i landbruget, og • anvender og genbruger tekniske løsninger, software og komponen- ter udviklet under samarbejdet med Neeo. 4.7.4 Risiko for forspildelse af rettigheden 4.7.4.1 Den fortsatte drift og markedsføring via FarmLaser og NeeoFarms indebærer en løbende risiko for yderligere spredning og udnyttelse af Ne- eos forretningshemmeligheder, tab af markedsposition og goodwill samt forspildelse af Neeos patentmæssige og kommercielle position. Disse ska- der kan ikke fuldt ud kompenseres ved et efterfølgende erstatningskrav. 4.7.4.2 Når først de tekniske hemmeligheder er implementeret i konkurren- ters produkter og udbredt til markedet, kan hemmelighederne i praksis ikke gøres hemmelige igen. Formålet med lov om forretningshemmelighe- der – at beskytte virksomheder mod uretmæssig udnyttelse af knowhow med særlig konkurrenceværdi – vil således forspildes, hvis Casper frit kan fortsætte sine aktiviteter under sagens behandling. 38 4.7.4.3 De fremlagte bilag 27 og 28 viser tillige med al tydelighed behovet for et forbud. 4.7.4.4 Hertil kommer, at den fortsatte markedsføring og omsætning af pro- dukter omfattet af Brugsmodellen indebærer en løbende udhuling af vær- dien af Neeos registrerede immaterialret. En sådan skade kan ikke fuldt ud afhjælpes ved et efterfølgende erstatningskrav. 4.7.5 Proportionalitet 4.7.5.1 Det påståede forbud for så vidt angår konkurrenceklausulen er tids- mæssigt begrænset til konkurrenceklausulens løbetid. 4.7.5.2 Det påståede forbud er indholdsmæssigt begrænset til udvikling, produktion, markedsføring, salg, import og eksport af lasere til behandling af yverrelaterede inflammatoriske sygdomme hos kvæg samt behandling af andre sygdomme hos dyr i landbruget og til anvendelse af Neeos forret- ningshemmeligheder. 4.7.5.3 Et mindre vidtgående indgreb vil ikke effektivt kunne hindre den fortsatte krænkelse. Forbuddet er derfor nødvendigt og proportionalt. 4.7.6 Sikkerhedsstillelse 4.7.6.1 Det gøres i medfør af retsplejelovens § 415, stk. 4 gældende, at Neeo ikke skal stille sikkerhed, idet parterne har aftalt i Fortrolighedsaftalen punkt 5.4 og i Samarbejdsaftalen punkt 8.3, at Neeo kan søge et forbud nedlagt uden sikkerhedsstillelse. 4.7.6.2 Endvidere gøres det gældende, at Neeo har godtgjort sin ret, og at der efter teori og praksis som udgangspunkt ikke er grundlag for at kræve sikkerhed, hvilket illustreres af U2025.2087 (Ganni-kendelsen). …” Casper Dolleris, Dolleris Scientific Corp., FarmLaser ApS og Lumiacure Te- chnologies Inc. har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokument af 4. august 2026, hvoraf fremgår blandt andet: ”… 2. SAGENS HOVEDSPØRGSMÅL Sagen angår, om Neeo ApS har sandsynliggjort et sådant konkret og aktu- elt rettighedsgrundlag, en sådan konkret krænkelse og en sådan nødven- dighed, at der kan meddeles midlertidigt forbud eller påbud over for hver enkelt rekvisitus. Neeo ApS støtter sine anmodninger på tre indbyrdes for- 39 skellige grundlag: konkurrenceklausulen i samarbejdsaftalen, fortrolig- hedsaftalerne og reglerne om forretningshemmeligheder samt den senere påberåbte brugsmodelregistrering. Grundlagene har forskellige adressater, betingelser og beskyttelsesgenstande og skal derfor prøves hver for sig. Rekvirentens bevisførelse sammenblander imidlertid aftaleparter og ikke- aftaleparter, personer og selskaber, konkrete oplysninger og brede teknolo- giske områder samt produktlighed og bevis for retsstridig anvendelse. Den nødvendige kæde fra en bestemt rettighed over en bestemt beskyttelses- genstand og en bestemt handling til en bestemt rekvisitus er ikke etableret. Allerede derfor kan anmodningerne ikke tages til følge. 3. ANBRINGENDER 3.1. De almindelige betingelser er ikke opfyldt Til støtte for principalpåstanden gøres det gældende, at Neeo ApS ikke har sandsynliggjort, at selskabet har den ret, som søges beskyttet ved hver en- kelt påstand, at den enkelte rekvisitus har udvist eller umiddelbart står over for at udvise en adfærd, som krænker den pågældende ret, eller at et midlertidigt indgreb er nødvendigt for at undgå, at Neeo ApS’ mulighed for at opnå sin ret forspildes. Disse betingelser skal være opfyldt særskilt for hver påstand og over for hver rekvisitus. Det er ikke tilstrækkeligt, at der foreligger en konflikt mellem parterne, at rekvisiti driver konkurrerende virksomhed, eller at to produkter har visse tekniske eller funktionelle ligheder. Et midlertidigt forbud forudsætter et konkret og håndhæveligt resultat. Neeo ApS’ påstande anvender derimod formuleringer som »fortrolige oplysninger«, »teknisk knowhow«, »Lumia- Laser eller lignende«, produkter som »bygger på eller i øvrigt gør brug af« oplysninger, og »andre eventuelle koncernforbundne selskaber«. Formule- ringerne identificerer ikke udtømmende den beskyttede oplysning, det an- grebne produkt, den forbudte handling eller adressaten. Påstandene over- lader derfor den reelle afgrænsning til efterfølgende fortolkning og kan ikke danne grundlag for et klart og håndhæveligt indgreb. 3.2. Konkurrenceklausulen Konkurrenceklausulen i samarbejdsaftalens punkt 8.2 angår efter sin ord- lyd udvikling af lasermaskiner til brug for behandling af yverbetændelse hos køer. Klausulen omfatter ikke al veterinær laserbehandling, behandling af inflammation generelt, behandling af andre dyr eller Casper Dolleris’ al- mindelige tekniske viden og erhvervserfaring. Neeo ApS kan ikke ved hen- visning til et bredere kommercielt perspektiv, mødereferater, produktpik- togrammer eller senere registrerede rettigheder udvide den kontraktuelle begrænsning ud over dens ordlyd. 40 Neeo ApS har ikke påvist, hvilken konkret lasermaskine Casper Dolleris el- ler Dolleris Scientific har udviklet, hvilke tekniske egenskaber der gør ma- skinen til en maskine til behandling af yverbetændelse hos køer, hvilken konkret udviklingshandling der er foretaget, hvornår den er foretaget, eller om handlingen er foretaget af Casper Dolleris personligt eller af en bestemt juridisk person. Hjemmesideudskrifter, presseomtale, domæneregistrerin- ger, messebilleder og generelle udsagn om veterinær laserbehandling do- kumenterer ikke i sig selv den handling, som klausulen forbyder. Neeo ApS har heller ikke dokumenteret, at Casper Dolleris i den relevante periode har været direkte eller indirekte medejer af eller haft økonomisk in- teresse i en virksomhed, som udfører netop det arbejde, klausulen omfatter. En selskabsretlig tilknytning, en ledelsespost eller en ejerinteresse i en virk- somhed med bredere aktiviteter er ikke tilstrækkelig. FarmLaser ApS, Lu- miacure Technologies Inc. og DOLLERIS SCIENTIFIC CORP. er ikke bun- det af konkurrenceklausulen alene som følge af ejerrelationer, ledelsesrela- tioner eller samarbejde med Casper Dolleris. Et indgreb over for disse sel- skaber kræver et selvstændigt faktisk og retligt grundlag, som ikke er sand- synliggjort. 3.3. Fortrolighed og forretningshemmeligheder Fortrolighedsaftalerne beskytter konkrete oplysninger, der opfylder aftaler- nes betingelser. De giver ikke Neeo ApS eneret til veterinær laserbehand- ling, mekanisk konstruktion af laserudstyr, almindelige elektroniske kom- ponenter, generel programmering, behandlingsviden eller Casper Dolleris’ uddannelse, erfaring og faglige kompetencer. Neeo ApS skal derfor identi- ficere den enkelte påstået fortrolige oplysning, dens konkrete indhold, hvem der kontrollerede den, hvordan og hvornår den blev meddelt, hvil- ken rekvisitus der modtog den, og i hvilket konkret produkt eller doku- ment den senere blev anvendt. Denne individualisering er ikke foretaget. Neeo ApS henviser i stedet til brede kategorier som specifikationer, processer, software, data, udstyr, be- handlingsteknik, fabrikationsteknik, salgsinformation, udviklingsplaner og knowhow. Det er emneområder, ikke identificerede oplysninger. På dette grundlag kan der ikke sondres mellem Neeo ApS’ eventuelle fortrolige op- lysninger, Casper Dolleris’ forudbestående viden, kendt teknik, almindelig brancheviden og selvstændig udvikling. Det samme gælder forretningshemmelighedssporet. Neeo ApS har ikke for en bestemt oplysning påvist, at den ikke var almindeligt kendt eller umid- delbart tilgængelig i de relevante faglige kredse, at den havde handels- værdi, fordi den var hemmelig, eller at den var underkastet konkrete og ri- melige hemmeligholdelsesforanstaltninger. Selskabet har heller ikke foreta- get den nødvendige sondring mellem egne oplysninger, MedArt ApS’ bi- drag, Casper Dolleris’ bidrag, kendt teknik og efterfølgende selvstændig udvikling. 41 Rekvisitis bilag B-I viser, at Casper Dolleris allerede før samarbejdet havde betydelig teknisk erfaring med lys-, laser- og optikbaserede behandlingssy- stemer, håndstykker, scanning, styring, måling og mekanisk og elektronisk produktudvikling. Bilagene påberåbes ikke som bevis for, at den konkrete veterinære anvendelse allerede var kendt, men de viser, at Neeo ApS ikke uden konkret teknisk bevis kan rubricere Casper Dolleris’ eksisterende fag- kundskab som selskabets forretningshemmelighed. Produktlighed dokumenterer ikke i sig selv ulovlig brug. Neeo ApS har ikke påvist en identificeret beskyttet oplysning, den tilsvarende egenskab i et konkret produkt, at egenskaben ikke følger af kendt teknik eller funktio- nelle krav, at den pågældende rekvisitus havde adgang til oplysningen, og at oplysningen faktisk blev anvendt. Denne beviskæde mangler. 3.4. De enkelte selskaber FarmLaser ApS, Lumiacure Technologies Inc. og DOLLERIS SCIENTIFIC CORP. er selvstændige retssubjekter. Neeo ApS har ikke individualiseret, hvilket selskab der har udviklet, produceret, ejet, markedsført, importeret eller eksporteret det angrebne produkt, eller hvilket selskab der har modta- get og anvendt en bestemt oplysning. Henvisninger til domæner, handels- navne, messer og produktbetegnelsen LumiaLaser dokumenterer ikke uden videre, hvilken juridisk person der har foretaget den relevante hand- ling. I det omfang Neeo ApS gør gældende, at selskaberne har modtaget oplys- ninger fra Casper Dolleris eller DOLLERIS SCIENTIFIC CORP., må selska- bet påvise, hvilken konkret oplysning der blev overført, hvem der overførte den, hvem der modtog den, hvornår overførslen fandt sted, hvordan oplys- ningen blev anvendt, og at modtageren vidste eller burde vide, at oplysnin- gen var erhvervet eller videregivet ulovligt. Disse forhold er ikke sandsyn- liggjort. Ejer- eller ledelsesmæssig tilknytning kan ikke træde i stedet for bevis for den enkelte juridiske persons handling og viden. 3.5. Brugsmodelregistreringen Brugsmodelregistreringen er et selvstændigt og senere påberåbt grundlag. Den kan ikke sammenblandes med konkurrenceklausulen eller med en på- stand om brug af fortrolige oplysninger. At en part har haft adgang til tek- niske oplysninger, beviser ikke krænkelse af en brugsmodel, og en eventuel krænkelse af en brugsmodel beviser ikke brug af en forretningshemmelig- hed. Neeo ApS skal identificere det selvstændige brugsmodelkrav, som påberå- bes, forklare hvordan hvert teknisk karaktertræk skal forstås, identificere det konkrete produkt, påvise hvor hvert karaktertræk kan genfindes, og 42 angive hvilken rekvisitus der har foretaget hvilken eneretsrelevant hand- ling. Henvisningen til produkter, der »falder inden for beskyttelsesområ- det«, er en retlig konklusion og ikke en faktisk afgrænsning af den forbudte handling. Bilag 13 og de ensidigt indhentede patenttekniske notater indeholder ikke en tilstrækkeligt kontrollerbar sammenstilling af hvert kravstræk med en bestemt komponent eller funktion i et bestemt produkt. Det er heller ikke dokumenteret, at de produktversioner, som de forskellige rekvisiti påstås at have håndteret, er teknisk identiske. Betegnelsen »LumiaLaser eller lig- nende« kan ikke erstatte identifikation af den genstand, som krænkelses- vurderingen skal foretages på. Rekvisiti gør ikke på det foreliggende grundlag gældende, at registreringen uden videre skal tilsidesættes. Det gøres gældende, at Neeo ApS ikke har sandsynliggjort det beskyttelsesomfang og den konkrete krænkelse, som et midlertidigt forbud forudsætter. Den kendte teknik, Casper Dolleris’ forud- bestående udviklingsarbejde og fraværet af en kontrollerbar kravsanalyse svækker væsentligt rekvirentens sandsynliggørelse. 3.6. Bevisværdien af rekvirentens tekniske materiale Bilag 13 er udarbejdet af Olav Balle-Petersen, som havde en historisk og forretningsmæssig tilknytning til samarbejdet og MedArt ApS. Bilaget er ikke en erklæring fra en af retten udmeldt skønsmand og er ikke fremkom- met efter en kontradiktorisk teknisk undersøgelse på et af parterne fælles fastlagt materialegrundlag. Bilaget kan derfor ikke i sig selv bære konklu- sionen om kopiering, brug af forretningshemmeligheder, overtrædelse af konkurrenceklausulen eller krænkelse af brugsmodelregistreringen. Det samme gælder bilag 30 og 35, der er ensidigt indhentede notater fra Neeo ApS’ patenttekniske rådgiver. Rekvisiti har ikke haft indflydelse på spørgsmålene eller materialet, og det er ikke dokumenteret, at samtlige re- levante produktversioner er undersøgt. Notaterne dokumenterer derfor ikke i sig selv beskyttelsesomfang, realisering af samtlige kravstræk, årsa- gen til tekniske ligheder eller hvilken rekvisitus der har foretaget en kræn- kende handling. Lydoptagelser og transskriptioner må tilsvarende vurderes i deres fulde sammenhæng. Uddrag kan ikke løsrevet fra optagelsens helhed dokumen- tere tekniske eller retlige slutninger. Udsagn om et tidligere firma, en for- retningsplan, testaktiviteter eller generel veterinær anvendelse dokumente- rer ikke i sig selv brug af en bestemt forretningshemmelighed eller overtræ- delse af en bestemt kontraktuel forpligtelse. 3.7. Nødvendighed, proportionalitet og sikkerhed 43 Neeo ApS har ikke sandsynliggjort, at selskabets mulighed for at opnå sin ret vil blive forspildt uden et midlertidigt indgreb. Selskabet har ikke iden- tificeret en bestemt umiddelbart forestående handling, en bestemt kunde eller leverance, et bestemt markedstab eller en konkret skade, som vil ind- træde inden en almindelig afgørelse. Neeo ApS har samtidig behandlet de påståede overtrædelser som økonomisk opgørlige ved at fremsætte krav om konventionalbod og andre økonomiske krav. Det udelukker ikke i sig selv et forbud, men skærper kravet om en konkret forklaring på, hvorfor et økonomisk retsmiddel ikke yder tilstrækkelig beskyttelse. De nedlagte påstande vil kunne afskære rekvisiti fra forskning, udvikling, produktion, markedsføring, salg, import, eksport, test, demonstration, kun- dedialog, service og samarbejde med tredjemand. Påstandenes ordlyd kan også ramme aktiviteter, der ikke angår yverbetændelse hos køer, ikke an- vender en identificeret oplysning fra Neeo ApS, ikke krænker et identifice- ret brugsmodelkrav eller bygger på kendt teknik og selvstændig udvikling. Indgrebets rækkevidde står derfor ikke i rimeligt forhold til den rettighed og krænkelse, som er sandsynliggjort. Hvis retten desuagtet meddeler et helt eller delvist forbud eller påbud, skal det begrænses til en bestemt rekvisitus, en bestemt handling, et bestemt produkt og en bestemt identificeret rettighed. Indgrebet skal endvidere be- tinges af en sikkerhed, som reelt dækker risikoen for tabt omsætning og dækningsbidrag, bortfald af kundeordrer, mistet markedsadgang, afbrudte samarbejdsforhold, udviklings- og produktionsomkostninger, tab af inve- steringer og goodwill samt omkostninger ved standsning og omlægning. Rekvisitis bilag A påberåbes som dokumentation for indgrebets potentielle økonomiske rækkevidde. …” Rettens begrundelse og resultat Sagen er en midlertidig forbudssag, som drejer sig om, hvorvidt der er grund- lag for at nedlægge en række forbud over for Casper Dolleris, Dolleris Scientific Corp., FarmLaser ApS og Lumiacure Technologies Inc. vedrørende blandt an- det udvikling, produktion, markedsføring mv. af lasermaskiner til behandling af dyr samt anvendelse mv. af fortrolige oplysninger, erhvervshemmeligheder og teknisk know-how tilhørende Neeo ApS. Påstandenes klarhed og præcision Casper Dolleris, Dolleris Scientific Corp., FarmLaser ApS og Lumiacure Tech- nologies inc. har blandt andet anført, at de nedlagte forbudspåstande overlader den reelle afgræsning af forbuddene til efterfølgende fortolkning og derfor ikke kan danne grundlag for klare og håndhævelige forbud. 44 For at forbudspåstande kan tages under påkendelse, skal de have en sådan klar- hed og præcision, at de kan danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse og eventu- elle strafferetlige sanktioner i tilfælde af overtrædelse. Det skal derfor indledningsvis vurderes, om påstandene har den fornødne klar- hed og præcision. For så vidt angår Neeos påstand 1.1 er der henvist til en konkurrenceklausul i pkt. 8.2 i samarbejdsaftale af 22. december 2023 mellem blandt andre Neeo ApS og Casper Dolleris. Neeo ApS har anført, at konkurrenceklausulen i pkt. 8.2. omfatter arbejde med lasere, som skal kunne bruges til yverbetændelse hos køer, men også til behandling af andre sygdomme hos køer og behandling af andre dyr, og til støtte herfor henvist til en række fortolkningsmomenter, her- under patentansøgning, mødereferater, brugsmodel mv. Omfanget af et forbud nedlagt efter påstand 1.1 hviler således på en fortolkning af pkt. 8.2 i oven- nævnte samarbejdsaftale. Henset hertil har Neeo ApS’ påstand 1.1 ikke den for- nødne klarhed og præcision til at kunne danne grundlag for et forbud. Som følge heraf afvises Neeo ApS’ påstand 1.1. Vedrørende Neeo ApS’ påstand 1.2 er der henvist til, at forbuddet skal omfatte fortrolige oplysninger, erhvervshemmeligheder og teknisk know-how tilhø- rende Neeo ApS erhvervet af Casper Dolleris m.fl. i medfør af fortrolighedsaf- tale af 26. juli 2023 mellem Casper Dolleris m.fl. og Neeo ApS, jf. aftalens pkt. 1 og 2. Hvilke konkrete oplysninger, erhvervshemmeligheder og teknisk knowhow, der er tale om, fremgår ikke klart og præcist af aftalen eller i øvrigt. Påstanden savner derfor den fornødne klarhed og præcision til at kunne danne grundlag for et forbud. Neeos påstand 1.2 afvises derfor. I Neeos påstand 1.3 er der henvist til, at forbuddet skal omfatte fortrolige oplys- ninger, erhvervshemmeligheder og teknisk know-how tilhørende Neeo ApS er- hvervet af Casper Dolleris i medfør af samarbejdsaftale af 22. december 2023 mellem Casper Dolleris m.fl. og Neeo ApS, jf. aftalens pkt. 8.1. Hvilke konkrete oplysninger, erhvervshemmeligheder og teknisk know-how, der er tale om, fremgår ikke klart og præcist af aftalen eller i øvrigt. Påstanden savner derfor den fornødne klarhed og præcision til at kunne danne grundlag for et forbud. Som følge heraf afvises Neeo ApS’ påstand 1.3. 45 For så vidt angår Neeo ApS’ påstand 1.4 og 1.5 er det angivet, at forbuddene skal omfatte lasermaskiner mv. til dyr, der bygger på eller i øvrigt gør brug af fortrolige oplysninger, forretningshemmeligheder og teknisk know-how tilhø- rende Neeo ApS, eller lasermaskiner der falder inden for beskyttelsesområdet for Neeo ApS’ brugsmodel DK 2026 30086. Hvilke konkrete oplysninger, er- hvervshemmeligheder og teknisk know-how, der er tale om, fremgår ikke klart og præcist, ligesom en henvisning til brugsmodellens beskyttelsesområde ikke er en klar og præcis angivelse af, hvilke lasermaskiner der konkret er tale om. At der står ”herunder lasermaskiner markedsført som ”LumiaLaser™” eller lig - nende” klargør heller ikke præcis, hvilke lasermaskiner der vil være omfattet af et forbud i overensstemmelse med påstanden, da det ved håndhævelse af for- buddet også i forhold til sådanne lasermaskiner vil skulle vurderes, om de byg- ger på eller i øvrigt gør brug af fortrolige oplysninger, forretningshemmelighe- der og teknisk knowhow tilhørende Neeo ApS eller falder inden for brugsmo- dellens beskyttelsesområde. Påstandene savner derfor den fornødne klarhed og præcision til at kunne danne grundlag for forbud. Neeo ApS’ påstand 1.4 og 1.5 afvises derfor. Tilsvarende er henvisningen til brugsmodellens beskyttelsesområde i Neeo ApS’ påstand 1.6 ikke en klar og præcis angivelse af, hvilke lasermaskiner der konkret er tale om. Påstanden har derfor ikke den fornødne klarhed og præcision til at kunne danne grundlag for et forbud. Som følge heraf afvises Neeo ApS’ påstand 1.6. Efter ovenstående afvises Neeo ApS’ påstande således i det hele. Sagsomkostninger Henset til sagens udfald, karakter, omfang og forløb skal Neeo ApS betale 75.000 kr. ekskl. moms i sagsomkostninger til Casper Dolleris, Dolleris Scientific Corp., FarmLaser ApS og Lumiacure Technologies Inc. til dækning af udgifter til advokatbistand. Det bemærkes herved, at retten ikke har modtaget oplysninger fra Casper Dol- leris og selskaberne om udgifter i forbindelse med sagen, herunder særligt om det advokatsalær, der er eller vil blive opkrævet for advokatbistand i sagen. 46 Uanset at sagen i et vist omfang vedrører håndhævelsen af intellektuelle ejen- domsrettigheder, har retten derfor ved fastsættelsen af sagens omkostninger ta- get udgangspunkt i de principper, der gælder for fastsættelsen af sagsomkost- ninger i andre civile forbuds- og påbudssager, som ikke er omfattet af retshånd- hævelsesdirektivet (direktiv 2004/48/EF), jf. princippet i UfR 2020.3122 Ø. T H I B E S T E M M E S : Casper Dolleris, Dolleris Scientific Corp., FarmLaser ApS og Lumiacure Tech- nologies Inc. frifindes. Neeo ApS skal inden 14 dage betale 75.000 kr. i sagsomkostninger til Casper Dolleris, Dolleris Scientific Corp., FarmLaser ApS og Lumiacure Technologies Inc. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a. Vejledning Retten har truffet afgørelse i sagen. Hvis du er utilfreds med afgørelsen, kan du kære (klage over) afgørelsen til landsretten. Fristen for at kære er 4 uger fra afgørelsens dato. Kære har ikke op- sættende virkning. Det betyder, at afgørelsen gælder, mens landsretten behand- ler sagen. Du kan kære afgørelsen på minretssag.dk ved at trykke på knappen ”Opret ap- pel” og derefter vælge ”Kære” og følge vejledningen. Du skal betale en retsaf- gift på 750 kr. for at kære afgørelsen. Den, der overtræder et forbud eller et påbud, kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder og kan dømmes til at betale erstatning. Et forbud/påbud skal følges op af et sagsanlæg fra den part, som har anmodet om forbuddet/påbuddet. Sagen skal anlægges inden 2 uger efter, at rettens af- gørelse er endelig. Hvis sagen ikke bliver anlagt, kan retten ophæve afgørelsen. Du kan læse mere på domstol.dk.

Importeret 29. sep. 2026 · Senest kontrolleret 29. okt. 2026Om data og betingelser →