Dom · 25. aug. 2026
Dom · BS-18245/2025-SHRLink ↗
SØ- OG HANDELSRETTEN DOM afsagt den 25. august 2026 Sag BS-18245/2025-SHR Olin Germany Upstream GmbH & Co. KG (advokat Signe Lundorf (prøve) og advokat Jeppe Brinck-Jensen) mod VESTAS WIND SYSTEMS A/S (advokat Kenneth Kvistgaard-Aaholm) Denne afgørelse er truffet af dommer Mette Skov Larsen og de sagkyndige medlemmer Mikkel Roed Trier og Casper Struve. Sagens baggrund og parternes påstande Sagen, der blev anlagt den 2. april 2025, udspringer af et forskningssamarbejde mellem parterne og angår medopfinderskab til en række patentansøgninger, som Vestas Wind Systems A/S har indleveret, og et udstedt amerikansk patent, samt om Olin Germany Upstream GmbH & Co. KG retmæssigt kan føre sagen på vegne af to ansatte. Dernæst angår sagen en vurdering af eventuelle brud på en mellem parterne indgået samarbejdsaftale. Sagsøger, Olin Germany Upstream GmbH & Co. KG, har nedlagt følgende en- delige påstande: Påstand 1: Vestas Wind Systems A/S påbydes skriftligt at an - mode de relevante patentmyndigheder om at no- tere Markus Schroetz og Konrad Geissler som medopfindere på 2 - US 12035480 og følgende internationale patentansøgninger: - WO 2024/125741 - WO 2024/125742 - WO 2024/125743 - WO 2024/125744 - WO 2024/125745 - WO 2024/125746 - WO 2024/160324 - WO 2024/160326 - WO 2024/160328 - WO 2024/160329 - WO 2024/160330 og opfylde de formelle krav, som patentmyndig- hederne måtte stille som betingelse for at notering kan ske og afholde de hermed forbundne udgif- ter. Påstand 2: Principalt Vestas Wind Systems A/S påbydes skriftligt at an - mode de relevante patentmyndigheder om at no- tere Olin Germany Upstream GmbH & Co. KG som medindehaver på US 12035480 og som me- dansøger på de i påstand 1 nævnte internationale patentansøgninger og opfylde de formelle krav, som patentmyndighederne måtte stille som betin- gelse for at notering kan ske og afholde de her- med forbunde udgifter. Subsidiært Vestas Wind Systems A/S skal anerkende, at Olin Germany Upstream GmbH & Co. KG er berettiget til vederlagsfrit at kommercielt udnytte og subli- censere opfindelserne i US 12035480 og de i på- stand 1 nævnte internationale patentansøgninger i overensstemmelse med punkt 7.5 i Collaboration Agreement (bilag 1). Påstand 3: Vestas Wind Systems A/S skal anerkende, at Ve - stas Wind Systems A/S har misligholdt Collabora- tion Agreement (bilag 1). 3 Sagsøgte, VESTAS WIND SYSTEMS A/S, har nedlagt følgende endelige på- stande: Over for Olins påstand 1 og Olins principale påstand 2 nedlægger Vestas principalt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse. Over for Olins subsidiære påstand 2 samt påstand 3 nedlægger Vestas påstand om frifindelse. Vestas’ selvstændige påstand, som retten alene skal tage stilling til, hvis retten giver Olin medhold i sin påstand 3: Olin Germany Upstream GmbH & Co. KG skal anerkende, at Olin Germany Upstream GmbH & Co. KG har misligholdt Collaboration Agreement (bilag 1). Overfor VESTAS WIND SYSTEM A/S’ selvstændige påstand har Olin Germany Upstream GmbH & Co. KG nedlagt påstand om frifindelse. Oplysningerne i sagen Sagens parter og det tekniske område Olin Germany Upstream GmbH & Co. KG (herefter Olin) er en global virksom- hed, der arbejder med fremstilling og distribution af kemiske produkter, herun- der epoxy. Olin leverer epoxy til en række brancher og er blandt andet leveran- dør til Vestas Wind Systems A/S, der anvender epoxyen i sin produktion af vindmøllevinger. Vestas Wind Systems A/S (herefter Vestas) er en global virksomhed, der arbej- der inden for levering af energiløsninger, herunder vindenergiløsninger. Vestas er verdens største producent af vindmøller, herunder vindmøllevinger, og de- signer, installerer og servicerer land- og havvindmøller. Vindmøllevinger kan være fremstillet af forskellige materialer, herunder træ, glasfibre, carbonfibre, epoxy, polyester og termoplastik. En vindmøllevinge vil derudover ofte omfatte andre elementer, som for eksempel et lynafledningssy- stem. I vindmøllevingerne anvendes ofte en komposit- eller sandwichstruktur, der består af lag af eksempelvis fibre og epoxyresin. Epoxy er en hærdeplast, der almindeligvis består af to komponenter; en resin og en hærder. Epoxy kan påføres mellem glasfibre i vindmøllevinger, og når epoxyen hærder, fastholdes vingens form, idet epoxyen samtidig giver styrke til vindmøllevingerne i samspil med fibrene. 4 Dreamwind og DecomBlades I marts 2016 indgik Aarhus Universitet (AU), Dansk Teknologisk Institut (DTI) og Vestas et samarbejde under titlen ”Designing REcyclable Advanced Materi- als for WIND energy” (Dreamwind). Olin tilsluttede sig Dreamwind i januar 2017. Formålet med Dreamwind var at udvikle et kompositmateriale, der kunne adskilles i komponenter og genanvendes, og dermed muliggøre genan- vendelse af kompositmaterialet i vindmøllevinger. Dreamwind-samarbejdet blev afsluttet i februar 2020 og var forløberen for CETEC-samarbejdet. Vestas deltog derudover i projektsamarbejdet DecomBlades, der blev lanceret i januar 2021. Fokus i DecomBlades var genanvendelse af eksisterende vindmøl- levinger. CETEC-samarbejdet, hændelsesforløbet og fællespatentansøgningen I maj 2021 indgik DTI, AU, Vestas og Olin samarbejdsaftalen om ”Circular Eco- nomy for Thermoset Epoxy Composites” forkortet CETEC. I CETEC-samar- bejdsaftalen blev DTI og AU samlet omtalt ”the Institutions”, Vestas og Olin blev samlet omtalt ”the Companies”, og samlet blev DTI, AU, Vestas og Olin omtalt ”Project Participants”. I projektplanen fremgår om CETEC-projektets vi- sion og formål blandt andet: ”CETEC has the vision of striving for 100% recyclable wind turbine blades … The key barrier for realizing this ambitious vision is a lack of recycling technologies preserving both fiber and epoxy resin in a condition allowing use in new high value products. In CETEC’s predecessor …, Dreamwind, the circular economic efforts showed a way to a zero-waste wind turbine … and highlighted the need for valorizing both the epoxy and fiber fraction upon disassembly to make this economically viable. … … CETEC [was formed] with the aim of developing a circular economic re - cycling route for epoxy-based composites in two steps: 1) disassembly of the composite into a fiber and epoxy fraction followed by 2) chemcycling of the disassembled epoxy… The disassembly technology developed in Dreamwind, …, must now be advanced to industrial scale. Today, the fiber faction can be valorized via existing technologies – these technologies are not a focus in CETEC. Con- trarily, no recycling technology valorizing the epoxy fraction exists – this is remedied by CETEC. 5 Figure 1. The CETEC project in overview. Left hand side shows the current lifecy cle for thermoset composites. The right-hand side shows tuk recyclable composite lifecycle.” Af CETEC-samarbejdsaftalen fremgår blandt andet: ”… 1. DEFINITIONS AND INTERPRETATION … Confidential Information confidential knowledge and information of a technical, research or com- mercial nature, including Background Knowledge, Foreground Knowl- edge, the project description, biological reagents, drawings, documents, programs, formulas, methods, analysis results and other know-how re- ceived by a Party in connection with the Project and any information or material that has either been identified as confidential in writing or where it is apparent from the circumstances that such information or material is confidential. … Foreground Knowledge results created by the Project Participants while performing the Project, in- cluding software, utility models, Inventions, patent applications, patents, know-how, data, and any other intellectual property rights. … Invention Foreground Knowledge which may enjoy protection as patent or utility model or software under the generating Project Participant's national law. … Project The Project entitled "Circular Economy for Thermoset Epoxy Composites" as further defined in Exhibit 1 to the Investment Agreement. 6 … 6. RIGHTS AND OWNERSHIP 6.1 Background Knowledge which a Project Participant brings into the Project shall remain the sole property of that Project Participant during as well as after the completion of the Project. Appendix 2 contains a non-ex- haustive list of the Parties' Background Knowledge. 6.2 Foreground Knowledge shall be owned by the Project Participant which has created such Foreground Knowledge. 6.3 Any Foreground Knowledge created jointly by several Project Partici- pants shall be jointly owned by these Project Participants in proportion to their respective shares of intellectual contribution. Any use of a jointly owned Invention which is not licensed to a Company in accordance with section 7 shall require agreement between the owners of such Invention. … 7. TRANSFER OF RIGHTS 7.1 The Parties shall have a non-exclusive right, with the right to sub-li- cense to its suppliers and customer, to utilize, free of charge, any Fore- ground Knowledge generated and exchanged within the Project and not constituting an Invention during and after the Project. Publishing of the Foreground Knowledge belonging to another Party shall require that Party's consent, cf. Clause 12. 7.2 The Companies shall have a time limited (per Clause 8) first option to negotiate a nonexclusive, royalty-bearing license within its Field of Use to make commercial and research use of an Institution's Invention developed in the Project or an Institution's share in joint Inventions on reasonable and fair market terms taking into consideration the Company's contribution to the activities that resulted in said Invention. Such license shall include any Background Knowledge to the extent necessary to exploit the license. 7.3 Each Company shall have a time limited (per Clause 8) first option, to negotiate an exclusive, royalty-bearing license within its Field of Use to make commercial and research use of an Institution's Invention developed in the Project or an Institution's share in joint Inventions on reasonable and fair market terms taking into consideration the Company's contribution to the activities that resulted in said Invention. Where two or more Compa- nies' Field of Use is overlapping, and two or more Companies exercise their option under this Clause 7.3, the exclusive license shall be converted into a co-exclusive license. Such license shall include any Background Knowledge to the extent necessary to exploit the license. 7 … 7.5 In case an Invention is jointly owned by an Institution and a Com- pany(-ies), the Parties agree that the co-owning Company(-ies) shall be en- titled to exploit such Invention free of charge for the Company's(-ies') own commercial purposes. The Company(-ies) may sub-license said Invention to its affiliated entities, suppliers and customers to the extend required for the ompany's own exploitation. The co-owning Institution(s) shall be free to exploit the co-owned Invention both commercially and non-commercially without paying any compensation to the co-owning Company including by way of non-exclusive sub-licensing to third parties. … 7.7 Foreground Knowledge created by a Company 7.7.1 Subject to giving written notification to other Company(-ies), each Company shall be entitled at its option to obtain within its Field of Use a non-exclusive, irrevocable license with the right to sub-license to its suppli- ers and customers to Invention(-s) use the solely created by the other Com- pany(-ies). The license fee and other license terms shall be determined by negotiation between the Companies on market terms taking into account, with the effect of reducing the licensee fee compared to a market price, that the Party wishing to obtain a license has by way of its participation in the Project indirectly contributed to facilitating the creation such Invention. If the Companies fail to agree on the terms and conditions of a license within 90 calendar days from the receipt of the notification, they may bring the matter to a competent independent third party appointed by the Danish In- stitute of Arbitration who shall determine the terms and conditions for such license. 8. REPORTING OF INVENTIONS 8.1 If an Invention that is deemed patentable is made by a Project Partici- pant's staff in the course of collaboration under this Collaboration Agree- ment, the inventor(s) will immediately inform the other Project Participants and the Steering Committee of this. If a Company deems an Invention patentable, made entirely or partially by an Institution's employee, and provided that the Invention falls within the scope of the Company's Field of Use, the Company shall notify the Institution within ninety (90) days from receipt of the information about the Invention whether it wishes to make use of any of its option set out in Clause 7.2-7.3. 9. RIGHT TO FILE PATENTS ON FOREGROUND KNOWLEDGE The right to file patent applications based on Foreground Knowledge be- longs to the owner of the relevant Foreground Knowledge. The right to file 8 patent applications based on jointly owned Foreground Knowledge be- longs to the owners of the relevant Foreground Knowledge jointly, unless otherwise agreed. In the event a Company elects to exercise its option to negotiate an exclusive license to an Invention or otherwise requests that an Institution file a patent application on any such Foreground Knowledge, the Company shall be obligated to pay all patent expenses. … 11. CONFIDENTIALITY 11.1 Confidential Information exchanged between the Project Participants during the Project may be used solely for the purpose of completing the Project. 11.2 The Project Participants shall be bound to maintain confidentiality with respect to Confidential Information and shall ensure that no such Con- fidential Information is passed on to any unauthorised third party. The Project Participants shall ensure that persons involved in the Project as- sume a duty of confidentiality that is no less restrictive than the confiden- tiality obligations set forth in this Collaboration Agreement. 11.3 The duty of confidentiality under section 11.2 does not apply to infor- mation and knowledge which • at the time of receipt is or later becomes available to the public with- out such availability being the result of breach of the duty of confi- dentiality as set forth in this Collaboration Agreement; • was lawfully in the receiving Project Participant's possession at the time of receipt without any confidentiality restrictions, • was received from a third party who appeared to be entitled to law- fully disclose such information, or • was developed independently of the Project by the receiving Project Participant. 11.4 In the event of disagreement between the Project Participants, the re- ceiving Project Participant has the burden of proof that the information re- ceived is comprised by section 11.3. … 11.7 The duty of confidentiality under this section 11 terminates 3 years af- ter termination of the Project, for whatever reason. … 13. CONFLICT OF INTERST 9 13.1 The Project Participants shall inform each other of any conflict of inter- est. In the event that a Project Participant becomes aware of or suspects that a conflict of interest has emerged, such Project Participant shall inform the other Project Participant hereof without delay for the purpose of finding a joint solution. The Project Participants are permitted to provide information about conflicts of interest, e.g. in connection with publication of its Fore- ground Knowledge, cf. section 12, if such is required. …” CETEC-samarbejdet var organiseret med en projektkoordinatorgruppe også be- tegnet den tekniske gruppe og en styregruppe. Den tekniske gruppe stod for det daglige arbejde og fremdrift i projektet og afrapporterede til styregruppen. Arbejdet i den tekniske gruppe var organiseret i en række arbejdspakker (”work packages”), og ifølge CETEC-samarbejdsaftalen krævede den tekniske gruppes beslutninger enstemmighed. Styregruppen stod for den strategiske le- delse af projektet og havde den overordnede beslutningskompetence. I både den tekniske gruppe og styregruppen var alle CETEC-samarbejdets medlem- mer repræsenteret. Den 7. december 2021 afholdt den tekniske gruppe et møde, hvor første arbejds- pakke blev drøftet. Af en præsentation på mødet fremgår blandt andet: ”WP1 … Primary goals 1. To further develop a resin that can be disassembled in a specific liquid while retaining the mechanical properties of the unmodified system. …” Den 13. januar 2022 afholdt den tekniske gruppe nyt møde, hvor forsøg med eddikesyre (acetic acid) blev drøftet. På mødet deltog blandt andet Konrad Gei- ssler og Markus Schroetz fra Olin samt Mie Elholm Birkbak (i dag: Mie Reh- meier) fra Vestas. Af referatet fra mødet fremgår blandt andet: ”… WP1: Andreas [DTI]: Still working with time lapse setup to quantify how long time it takes to decompose the epoxies. Andreas and Mie [Vestas] had looked into data from Dreamwind to find learnings to decide on relevant parameters to test. Showed time lapse video (over 20 days) of Olin epoxy in various acetic acid concentrations. Between 60 and 80% acidic acid to water ratio is the optimal concentration for this epoxy. Maybe a little better at 80% acetic acid. 10 … Based on discussion at a check-in meeting: Andreas [DTI] made literature study to investigate if acid rain will be a problem which could cause degen- eration for the wind turbine blades when the new technology is imple- mented. Comment from Markus [Olin]: organic acid better for disintegra- tion than inorganic acids. …” På mødet den 13. januar 2022 fremviste DTI en præsentation, hvor blandt andet følgende fremgår: ”… Todo list • Find a new superior additive • An extra camera for timelapse • 760E • Formic acid? …” Den 6. maj 2022 afholdt den tekniske gruppe endnu et møde, hvor blandt andet Konrad Geissler og Markus Schroetz samt Mie Elholm Birkbak deltog. På mø- det gennemgik DTI en præsentation med data om forsøg med myresyre (formic acid) sammenlignet med andre typer syre og nedbrydning af resinen efter hen- holdsvis 18 og 42 timer i myresyre samt i koncentrationer fra 20-100 %. Af refe- ratet fra mødet fremgår blandt andet: ”… Start: WP1 Considerations of changing type of acid as formic acid breaks down the epoxy much better than acetic acid. Formic acid also works on currently used epoxies in wind turbine blades. This may hence be a solution for recycling currently running wind turbine blades. Olin and Vestas had a meeting yesterday that if this works this puts further pressure on the catalysis development. Simon [DTI]: Safety for handling formic acid is an issue for working envi- ronment, should be handled. Formic acid is considered an improvement by all attendees. 11 Konrad [Olin]: Metal working shops has closed systems for safety handling harmful chemicals in a process where people may not be used to handle chemicals – they use chlorinated solvents and other nasty solvents. Simi- larly, formic acid should be possible to handle. Discussion of how the overall solution will be received by the public if it was acetic acid vs. formic acid. The story can be spined either way – espe- cially if we use the argument that formic acid can be generated from CO2. Konrad [Olin]: We should consider if it would be wise of the project to en- sure IP-rights before publication of any of these results. The pressure of finding a resin that can easily be disabled is lowered con- siderable if using formic acid. It still makes sense to develop the epoxy which is disabled as easily as possible, to get the fastest possible degrada- tion. … WP2: Alex[AU]: … Water, acetic acid, and formic acid were added to the catalytic degradation of Airstone epoxy. While water and acetic acid resulted in no yield, the formic acid was accepted as the reaction conditions. This is a big improve- ment by using formic acid compared to acetic acid (as suggested by the WP1 presentation. Formic acid lowers the yield (56% to 24%), compared to a standard reaction, but it is not killing the catalyst as acetic acid does. …” På mødet den 6. maj 2022 gennemgik DTI en præsentation, hvor blandt andet følgende fremgår: ”… …” I juni 2022 udarbejdede Vestas følgende præsentationsslide betegnet ”CETEC status overview”: 12 ”… …” Den 1. august 2022 blev der i CETEC-samarbejdet afholdt et møde med det for- mål at sætte den fremtidige retning for CETEC. Af en præsentation udarbejdet af DTI til brug for mødet fremgår blandt andet: ”… 1. Recommend formic acid for future work • Validated by technical and operational evaluation • Minimum consequences for returning to acetic acid …” Den 9. september 2022 afholdt den tekniske gruppe et møde om status på ar- bejdspakke 1. Af DTI’s præsentation fremvist på mødet fremgår blandt andet følgende billeder af forsøg med et stykke af en Vestas vindmøllevinge nedlagt i myresyre: ”… 13 … …” 14 Den 30. september 2022 afholdt styregruppen et møde, hvor blandt andet Allan Korsgaard Poulsen fra Vestas og Leif Ole Meyer fra Olin deltog. Af referatet fra mødet fremgår blandt andet: ”… The SC [styregruppen] decides that focus should be on the path consisting of formic acid and NaOH moving forward … the test results validates this. … 2. Patents status AU is soon able to submit their patent on the NaOH process – they are cur- rently finalizing it. DTI has a patent attorney looking into the possibility of patenting the formic acid process. DTI will inform the SC on status as soon as the possi- bilities are known and whether DTI is going to patent the process. There is also a perspective with the freedom to operate. The patent flow process is linked to in the minutes (see above). …” Den 6. oktober 2022 indleverede AU patentansøgning WO 2024/074703 A1 med titlen ”Base-mediated deconstruction of epoxy resins” (herefter AU-ansøgnin- gen). Den 4. november 2022 underrettede AU de øvrige CETEC-partnere om indleve- ringen af AU-ansøgningen og sendte samtidig patentansøgningen til CETEC- partnerne. Den 8. november 2022 afholdt den tekniske gruppe et møde, hvor blandt andet Konrad Geissler, Markus Schroetz og Mie Elholm Birkbak deltog. På mødet blev det drøftet, hvem der i den tekniske gruppe havde bidraget med hvilket arbejdet undervejs i CETEC. Af referatet fra mødet fremgår blandt andet: ”… - Andreas [DTI]: o I have played a major role in the development. We have prepared all relevant studies and experiments with formic acid and presented them for discussion in the technical group. Samples have been cho- sen, prepared and provided by both Olin and Vestas. o I will try to go through this chronologically: o Formic acid development started in 2021 ▪ Preliminary ideas formed meetings internally at DTI with Emil + Aske: Discussion: We are annoyed that we do not know the mechanism for disassembly. 15 ▪ Discussion: Can we use another solvent? Are there other sol- vents that work? Andreas: Chloroform and DMF works. Hy- pothesis: They are small – this might be relevant. • It would be interesting to investigate supercritical CO2 or smaller compounds similar to acetic acid, such as formic acid. … o Comments from: Olin ▪ No disagreement on what Andreas has said. We will comment on our contribution later o Comments from: AU ▪ No comments or disagreements. o Comments from Vestas ▪ Aligns quite well with what we think. … - Konrad – Olin o The initial idea to use formic acid came up at a meeting in early 2022. The suggestion to use formic acid came from Markus Schroetz. o We gave this thought to investigate formic acid further push from Olin’s side. o We consider that there is some part of the invention that is being made by Olin. We acknowledge that the initial idea to use acids in general was done by DTI. The further work and refinement of the idea was done by DTI. o We have contributed in the form that Markus brought up the idea to use specifically formic acid in the technical meeting. The exact date is uncertain. o We elaborated on what is possible on a larger scale in a chemical plant. That formic acid is not a no-go. o We gave the input of going under 80% of formic acid in terms of flammability and toxicity. o Andreas [DTI] comments: ▪ Agree on the pushing from Olin to test formic acid and going below 80% ▪ First mention in a group meeting on formic acid could have come from Markus Schroetz. Would have to have been in late 2021. o Alexander [AU] comments: ▪ I do not remember the timeline. ▪ Remember that Markus Schroetz at some point came up with an idea to test formic acid o Mie [Vestas] comments: ▪ I agree. Olin contributed a valuable part. 16 o The technical group agrees on the above. There were no further comments. - Mie - Vestas o I agree on the overall story presented so far. o My perception is that we have had a lot of valuable discussions in the technical group for the last 10 months specifically related to this invention. o Specific ideas: The idea to screen acids came up during phone call with Andreas with that purpose. We listed a long range of inorganic and organic acids. Time of phone call uncertain. I would assume that the time of the call was January-February. ▪ This conversation led to the investigation of acids o Another part of the invention: Mie contributed to the realization that the results on the conventional system, i.e. a conventional resin such as 760/766, is a very important aspect regarding the formic acid discovery. o Based on the results on clear cast and laminates: Mie pushed that the project should test formic acid on wind turbine blade sam- ples/real world samples. o My impression is that this has very much been a collaborative effort. o Comment from DTI: ▪ Acid rain was discussed at a check-in meeting before January 13th 2022 ▪ 5 inorganic and organic acids, HCl, H2SO4, citric acid, lactic acid, NaAc were screened after the call with Mie. • Results were presented at a meeting in February. ▪ Andreas do not have a list of the acids discussed in the call. ▪ A lot of nice discussions at meetings early 2022, including that organic acids are more interesting than inorganic in terms of disassembly. o Comments from AU/Alex: ▪ Agree on technical discussions. ▪ No disagreements. o Comments from Olin: ▪ We agree on what Mie has said. ▪ Wording for the contribution by Vestas could be: Idea shaping. • Comment from Mie: Many intellectual contributions in the discussions in the technical group. o The technical group agrees on the above. There were no further comments. …” Dagen efter, den 9. november 2022, afholdt styregruppen et møde, hvor blandt andet Leif Ole Meyer og Allan Korsgaard Poulsen deltog. Formålet med mødet 17 var at drøfte bidrag til opfindelsen og fordeling af patentandele. Af referatet fra mødet fremgår blandt andet: ”… Decisions The steering committee agrees to propose that the invention is a joint in- vention between Olin, Vestas and DTI. … 1) Round the table Leif Ole [Olin]: Great to see the minutes from the technical group and see that the group agreed. Leif concludes that there is contribution from three partners: Olin, Vestas and DTI Allan [Vestas]: Happy to see the minutes from the technical group. The minutes shows clearly that it is a collaboration and that several partners are part of the invention, the partners being Olin, Vestas and DTI. It is only the inventors, persons from the technical project group, that can tell us who and how they have contributed with the intellectual input to the patent ap- plication. … 2) Discussion in patent shares … Leif Ole [Olin]: It is challenging to make this decision, hence Leif Ole pro- posed to try to avoid further conflicts by propose a distribution of 1/3 to each partner. Allan [Vestas]: I would also propose a distribution of 1/3 to each partner to the patent based on both the minutes and inputs from own participants. It is clear from input from own member of the technical group and based on the minutes from the technical group meeting that all have equally contrib- uted with intellectual inputs and this needs to be reflected in the distribu- tion of 1/3 to each partner. Helle [DTI]: It is difficult to decide on the distribution of shares. From DTI’s view on our contribution to the work and ideas, Helle proposed 60 % share to DTI and the remaining 40 % for distribution between Olin and Vestas. …” Den 20. september 2023 sendte AU den opdaterede AU-ansøgning til CETEC- partnerne med information om, at eventuelle mindre ændringer skulle fremsen- des til DTI inden udløbet af prioritetsansøgningen den 6. oktober 2023. 18 Den 5. oktober 2023 svarede Vestas på AU’s e-mail og efterspurgte, at visse af- snit blev slettet fra AU-ansøgningen. Denne anmodning imødekom AU og slet- tede blandt andet omtalen af myresyre fra AU-ansøgningen. Den 13. december 2023 indleverede DTI, Vestas og Olin en fælles patentansøg- ning med titlen ”A method of extracting thermoset resin fractions for decompo- sition and reuse” og ansøgningsnummer WO 2024/125740 A1 (herefter Fæl- lesansøgningen). Ansøgningen havde prioritet fra den 13. december 2022. I Fæl- lesansøgningen var Andreas Sommerfeldt, Emil Damgaard-Møller og Simon Frølich fra DTI, Mie Elholm Birkbak fra Vestas samt Konrad Geissler og Markus Schrotz fra Olin angivet som opfindere. Af Fællesansøgningens krav 1 fremgår: ”… PATENT CLAIMS 1. A method of extracting of thermoset epoxy fractions from a composite structure comprising thermoset epoxy matrix and embedded solid ele- ment(s), wherein the thermoset epoxy matrix has a network structure, the method comprising • providing a swelling fluid • soaking the composite structure with the swelling fluid and allow- ing the thermoset epoxy matrix to swell the swelling fluid into the network structure of the thermoset epoxy matrix for a sufficient time to 10 mechanically break up the network structure to form a multitude of thermoset epoxy fractions liberated from the solid ele- ment(s) and • separating at least a portion of said thermoset epoxy fractions from the solid element(s) to obtain a swelling fluid slurry comprising said portion of said thermoset epoxy fractions in said swelling fluid, is wherein the swelling fluid comprises at least 1 mol/L of formic acid, such as at least 3 mol/L, such as at least 5 mol/L, such as at least 10 mol/L, such as at least 18 mol/L, such as at least 20 mol/L, such as at least 22 mol/L, such as at least 24 mol/L, such as at least 26 mol/L of formic acid. …” Stridsrettighederne Nedenstående 11 patentansøgninger og det udstedte amerikanske patent omta- les herefter samlet ”stridsrettighederne”. Den 13. december 2023 indleverede Vestas seks internationale patentansøgnin- ger med prioritet fra 13. december 2022. Nedenstående skema opsummerer pa- tentansøgningsnr., titel, abstract og opfindere: 19 Patent- ansøgningsnr. Titel Abstract Opfindere WO 2024/125741 A1 (WO 741) METHOD OF TRANSPORTING PIECES OF COM- POSITE MATE- RIAL A method of transporting pieces of composite material, the pieces of composite material com- prising reinforcement fibres embedded in a ma- trix material, the method comprising: loading the pieces into a container; and then transport- ing the container, the method further compris- ing softening the matrix material before trans- porting the container by treating the pieces with a liquid, wherein the liquid transforms the pieces into softened pieces, the softened pieces form a pile of softened pieces in the container, and at least some of the pieces change shape af- ter they have been softened. Mie Elholm Birkbak og Troels Bach Nielsen WO 2024/125742 A1 (WO 742) METHOD OF RE- CYCLING COM- POSITE MATE- RIAL A method of recycling composite material, the composite material comprising reinforcement fi- bres embedded in a matrix material. The method comprises: loading the composite mate- rial into a container; treating the composite ma- terial in the container with a liquid; transporting the container to a recycling station, wherein the liquid degrades the matrix material in the con- tainer during the transporting of the container; and at the recycling station, recycling the rein- forcement fibres by separating them from the matrix material. Mie Elholm Birkbak, Troels Bach Nielsen og Torben Ladegaard Baun WO 2024/125743 A1 (WO 743) WIND TURBINE BLADE PROCESSING A method of preparing a wind turbine blade for recycling. At least a portion of the wind turbine blade is subjected to a first chemical treatment. The first chemical treatment is selected to de- grade a first binding material of the wind tur- bine blade portion to a significantly greater ex- tent than a second binding material of the wind turbine blade portion. A part of the wind tur- bine blade portion is separated from the remain- der of the wind turbine blade portion after the first chemical treatment has sufficiently de- graded the first binding material to release the part from the remainder of the wind turbine blade portion and before the first chemical treat- ment has significantly degraded the second binding material. This separation of materials Mie Elholm Birkbak, Troels Bach Nielsen og Henrik Thede 20 by chemical treatment improves the ability of the blade to be recycled. WO 2024/125744 A1 (WO 744) WIND TURBINE BLADE MANUFACTURE A wind turbine blade is disclosed. The wind turbine blade comprises a core material, a first fibre reinforced plastic and a spar cap compris- ing a third fibre reinforced plastic, and a shear web comprising a second fibre reinforced plas- tic. The first fibre reinforced plastic, the second fibre reinforced plastic, and the spar cap each comprise a chemically disassemblable polymer. Further disclosed is a method of disassembling such a wind turbine blade by exposing the wind turbine blade to an acid to cause the chemically disassemblable polymer to disassemble; and re- covering fibres from at least of one of the first fi- bre reinforced plastic, the second fibre rein- forced plastics and the third fibre reinforced plastic. Mie Elholm Birkbak og Troels Bach Nielsen WO 2024/125745 A1 (WO 745) WIND TURBINE BLADE MANUFACTURE A wind turbine blade is disclosed. The wind turbine blade comprises a core material, a first fibre reinforced plastic, a shear web comprising a second fibre reinforced plastic and an adhe- sive. The shear web is adhered to the blade shell with the adhesive and the first fibre reinforced plastic, the second fibre reinforced plastic, and adhesive each comprise an acid breakable epoxy polymer. Further disclosed is a method of disas- sembling such a wind turbine blade by exposing the wind turbine blade to an acid to cause the acid breakable epoxy polymer to disintegrate into particles of swelled epoxy polymer; and re- covering fibres from the first fibre reinforced plastic and/or the second fibre reinforced plas- tics. Mie Elholm Birkbak og Troels Bach Nielsen WO 2024/125746 A1 (WO 746) METHOD OF TREATING AN- CILLARY ARTI- CLES USED IN MANUFACTURE OF EPOXY POLYMER CON- TAINING ITEM A method of treating an ancillary article used in manufacturing of an epoxy polymer containing item is provided. The method comprises pro- viding an ancillary article used in manufactur- ing of an epoxy polymer, wherein the ancillary article is contaminated with a 5 contaminant comprising an uncured, partially cured and/or fully cured epoxy polymer. Furthermore expos- ing the contaminated ancillary article to a re- lease agent to release the contaminant from the Mie Elholm Birkbak og Troels Bach Nielsen 21 ancillary article and forming a contaminant byproduct comprising the release agent and the contaminant and finally separating the ancillary article from the contaminant byproduct. In this method, the epoxy polymer is an acid breakable epoxy 10 polymer, and the release agent com- prises an acid. Vestas har i relation til de ovenstående seks patentansøgninger fremlagt fem dokumenter betegnet ”Invention Disclosures”. “Formic acid” fremgår ikke af de fem fremlagte Invention Disclosures. Nedenfor er de fem Invention Disclosures oplistet med titel og datering: • Invention Disclosure angående WO 744 og WO 745 er dateret den 9. de- cember 2021 med titlen ”Fully recyclable wind turbine blades by use of one single epoxy technology for all organic component”. • Invention Disclosure angående WO 741 er dateret den 31. januar 2022 med titlen ”Partial dissolution of recyclable resin for lower transport cost”. • Invention Disclosure angående WO 746 er dateret den 31. januar 2022 med titlen ”Separation of waste fractions based on epoxy-recyclability technology”. • Invention Disclosure angående WO 742 er dateret den 13. september 2022 med titlen ”Dissolution of blades during transport for enhanced ef- ficiency of recycling process”. • Invention Disclosure angående WO 743 er dateret den 13. september 2022 med titlen ” Wind turbine blade designed for disassembly”. Den 31. januar 2024 indleverede Vestas yderligere fem internationale patentan- søgninger med prioritet fra 31. januar 2023. Nedenstående skema opsummerer patentansøgningsnr., titel, abstract og opfindere: Patent- ansøgningsnr. Titel Abstract Opfindere WO 2024/160324 A1 (WO 324) A METHOD FOR RECYCLING A COMPOSITE STRUCTURE WITH A METAL CONTAINING MEMBER A method for recycling a composite structure (6, 6a) is disclosed The composite structure (6, 6a) comprises a metal containing member (11), such as a metal mesh, arranged at or near a surface of the composite structure (6, 6a). A release agent (12) is applied to the surface of the composite structure (6, 6a), the applied release agent (12) softening the surface of the composite structure (6, 6a). The metal containing member (11) is me- chanically removed from the composite struc- ture (6, 6a), and the composite structure (6, 6a) is Troels Bach Nielsen og Aksel Petersen 22 subsequently processed for at least partly recy- cling of the material of the composite structure (6, 6a). WO 2024/160326 A1 (WO 326) RECYCLING PRINTED CIR- CUIT BOARDS USING SWELLING AGENT Methods and systems for recycling a printed cir- cuit board (PCB). The printed circuit board is ex- posed to a swelling agent that causes an epoxy matrix of the printed circuit board to swell and disintegrate into particles. The particles of epoxy are then separated from the printed circuit board, leaving behind reinforcing fiber and metal containing components thereof. These re- maining components are separated from each other and recycled separately using suitable processes. The epoxy particles are also recov- ered, and may be reduced to a monomer for use in synthesizing new epoxy. The swelling agent includes formic acid as an active ingredient. Mie Elholm Birkbak og Jesper Rømer Hansen WO 2024/160328 A1 (WO 328) METHOD OF RECONDITION- ING A COMPOS- ITE BODY According to the present invention there is pro- vided a method of reconditioning a composite body (10) comprising at least one layer of rein- forcing material (12) embedded in a thermoset epoxy matrix (14) having a crosslinked network structure. The method comprises identifying a region (16) of the composite body (10) for recon- ditioning; arranging a temporary barrier (18) on a surface of the composite body (10) to define an application area (22) comprising the identified region (16).The method further comprises ap- plying a dissociation fluid (24) to the surface of the composite body (10) in the application area (22) to at least partially degrade the thermoset epoxy matrix (14) in the application area (22) to thereby dissociate one or more layers of rein- forcing material (12) from the thermoset epoxy matrix (14). Benjamin Green og Payam Java- dian WO 2024/160329 A1 (WO 329) METHOD OF ASSESSING CONSTITUENT COMPONENTS OF A COMPOS- ITE STRUCTURE According to the present invention there is pro- vided a method of assessing constituent compo- nents of a composite structure (10). The compos- ite structure (10) comprises a plurality of layers of fibre material (12) embedded in a thermoset epoxy matrix having a cross-linked network structure. The method comprises exposing the composite structure to a treatment fluid (22) to at least partially degrade the thermoset epoxy Benjamin Green og Payam Java- dian 23 matrix. The treatment fluid (22) comprises formic acid and/or acetic acid. The method fur- ther comprises temporarily restraining the composite structure during exposure to the treatment fluid to maintain the order and/ or orientation and/or number of the layers of fibre material. Further, the method includes separating one or more lay- ers of fibre material from one or more other lay- ers of fibre material to thereby assess the con- stituent components of the composite structure (10). WO 2024/160330 A1 (WO 330) WIND TURBINE AND METHOD FOR RECOVER- ING MATERIAL FROM WIND TURBINE According to the present invention there is pro- vided a wind turbine with a rotor blade com- prising a first fibre reinforced epoxy polymer and a further component comprising a second fibre reinforced epoxy polymer. Wherein the first and second fibre reinforced epoxy polymers are configured to be disintegrated by the same acid treatment. Further is provided a method of recovering material from a wind turbine com- prising a rotor blade comprising a first fibre re- inforced epoxy polymer and a further compo- nent comprising a second fibre reinforced epoxy polymer. The method comprising: disintegrat- ing the first fibre reinforced epoxy polymer of the rotor blade by acid treatment; recovering first material from the disintegrated first fibre reinforced epoxy polymer; disintegrating the second fibre reinforced epoxy polymer of the further component by acid treatment; and re- covering second material from the disintegrated second fibre reinforced epoxy polymer. Benjamin Green, Stephen Sandercock og David Williams Den 9. juli 2024 fik Vestas udstedt det amerikanske patent US 12,035,480 B1 (herefter US 480) med prioritet fra 31. januar 2023 og titlen “RECYCLING PRIN- TED CIRCUIT BOARDS USING SWELLING AGENT”. Mie Elholm Birkbak og Jesper Rømer Hansen står angivet som opfindere. Af det udstedte patent fremgår blandt andet: ”… ABSTRACT Methods and systems for recycling a printed circuit board (PCB). The printed circuit board is exposed to a swelling agent that causes an epoxy 24 matrix of the printed circuit board to swell and disintegrate into particles. The particles of epoxy are then separated from the printed circuit board, leaving behind reinforcing fiber and metal containing components thereof. These remaining components are separated from each other and recycled separately using suitable processes. The epoxy particles are also recovered, and may be reduced to a monomer for use in synthesizing new epoxy. The swelling agent includes a carboxylic acid, preferably formic acid, as an ac- tive ingredient. …” Øvrig dokumentation Den 8. april 2022 blev en videnskabelig artikel af W. Ballout m.fl. med titlen ”High performance recycled CFRP composites based on reused carbon fabrics through sustainable mild solvolysis route” (herefter Ballout-artiklen) udgivet. Af artiklen fremgår blandt andet: ”… A novel environmentally friendly recycling method is developed for large carbon-fibers reinforced-polymers composite panels whose efficiency is demonstrated through a proof-of-concept fabrication of a new composite part based on recycled fibers. The recycling process relies on formic acid as separation reagent at room temperature and atmospheric pressure with ef- ficient recycling potential of the separating agent. … Despite the high economical and environmental processing cost of carbon fibers reinforced polymer matrix composite (CFRP) solutions, the global demand for these materials keep raising due to the increasing numbers of applications in cars, boats, trains, windmills and airplanes. … This paper presents the main findings of an investigation on the reuse, rely- ing on formic acid digestion, of fully reclaimed intact woven CF fabrics originating from an aerospace-grade composite made with a high-perfor- mance epoxy resin used in primary structural applications. … The process uses formic acid as separation reagent. The choice of formic acid has been motivated by several arguments. Among organic acids, formic acid presents the advantage that it is the strongest one with the highest acid density and the lowest chemical oxygen demand. Moreover, compared to inorganic acids, formic acid does not release nitrogen, phos- phorous or sulfur that can cause eutrophication. Environmentally speaking, formic acid is an efficient and environmentally compatible alternative. … Materials and experimental details 25 Materials. The epoxy resin used in this study is the HexFlow® RTM6 sup- plied by Hexcel Composites, which is qualified for aerospace applications. The carbon fiber (CF) fabrics used as reinforcement consist of HexForce® G0926 (HTA 6k) with a 5 harness satin weave (375 g/m2) manufactured by Hexcel Composites. The solvent for the acid digestion is the formic acid 98- 100% from Sigma-Aldrich. … Conclusion … To our knowledge, no similar studies have been reported yet. This investi- gation, although not yet fully optimized, is the first of its kind and paves the way for scaling up the concept to industrial level. This recycling process preserves the virgin woven architecture and format, which can be directly used to manufacture reclaimed CFRPs. A remarkable feature is that excel- lent properties are attained with incomplete, and thus faster, digestion which generates a mechanical interlocking effect from the resin residues left at the fiber surface. Moreover, the interest of this process is that it can treat mixed and contaminated materials with glass fiber fabrics, painted surfaces, foam cores or metal inserts, typically present in composite struc- tures. The process is very sustainable owing to mild room temperature/am- bient pressure conditions and the possibility to recycle the acid. …” 26 Den 1. maj 2024 afholdt Olin og Vestas et møde, hvor Olin fremlagde en præ- sentation med titlen ”Circular Wind Resin Path Forward”. Olin fremsendte den 2. maj 2024 præsentationen til Vestas. I aftale af 6. juni 2024 overdrog Markus Schroetz som ansat sine rettigheder til opfindelsen med titlen ”A METHOD OF EXTRACTING THERMOSET RESIN FRACTIONS FOR DECOMPOSITION AND REUSE” til sin arbejdsgiver Olin Germany Upstream GmbH & Co. KG. Ligeledes overdrog Konrad Geissler i af- tale af 6. juni 2024 sine rettigheder til opfindelsen med titlen ”A METHOD OF EXTRACTING THERMOSET RESIN FRACTIONS FOR DE-COMPOSITION AND REUSE” til sin arbejdsgiver BC Switzerland GmbH, der er koncernfor- bundet med Olin. Ved overdragelsesaftale betegnet ”Internal Assignment Agre- ement (Employer Invention)” underskrevet den 26. juni 2025 blev rettighederne til opfindelsen med titlen ”A METHOD OF EXTRACTING THERMOSET RESIN FRACTIONS FOR DECOMPOSITION AND REUSE” i medfør af artikel 332 i den Schweiziske retsplejelov overdraget til Olin Germany Upstream GmbH & Co. KG. Markus Schroetz og Konrad Geissler underskrev derudover begge den 30. juni 2025 enslydende fuldmagter, hvoraf fremgår blandt andet: ”… This authorisation concerns the invention entitled “A METHOD OF EX- TRACTING THERMOSET RESIN FRACTIONS FOR DECOMPOSITION AND REUSE” for which a Danish patent application was filed on 13 De- cember 2022 under the number PA 2022 70607 (“the Invention”). I, the undersigned Inventor, hereby declare that I have authorized Olin with full power and authority to act on my behalf in all matters relating to the enforcement of my inventor rights concerning the Invention in the legal proceedings pending in Denmark under case no. BS- 18245/2025-SHR, in- cluding the right to obtain acknowledgement and registration of coinven- torship. This authorisation shall remain in effect unless revoked in writing by the Inventor. …” Forklaringer Der er under sagen afgivet forklaring af Leif Ole Meyer, Konrad Geissler, Mar- kus Schroetz, Mie Rehmeier (tidligere Mie Elhom Birkbak), Troels Bach Nielsen, Henrik Thede, Benjamin Green, Payam Javadian, Kasper Roed Jensen og Allan Korsgaard Poulsen. 27 Leif Ole Meyer har forklaret blandt andet, at han er uddannet maskiningeniør og er specialiseret i materialevidenskab med fokus på polymerer og komposit- ter. Derudover har han en PhD i materialevidenskab. Han har arbejdet 15 år hos Olin, hvor han på nuværende tidspunkt er ansat som leder for udviklingstea- met med ansvar for alle Olins epoxyprodukter i EMEAI-regionen. Han var involveret i Dreamwind-projektet, der havde til formål at udvikle en ny epoxyresin eller modificere en eksisterende resin for at muliggøre senere ad- skillelse af resinen og fibrene. I Dreamwind blev en modificeret resin identifice- ret på laboratorieniveau, men denne var ikke praktisk skalérbar. Derfor fort- satte samarbejdet i CETEC. Der var to faktorer fra Dreamwind, der motiverede CETEC-projektet, henholds- vis den manglende mulighed for at opskalere resultatet fra Dreamwind, og at DTI, Vestas og Olin var kommet frem til den indsigt, at det ikke var cirkulært alene at adskille de to materialer i kompositten – der skulle tillige arbejdes med en genanvendelsesproces. I CETEC var han Olins repræsentant i styregruppen, og derudover styrede han de tekniske ressourcer, som Olin bidrog med til CETEC-projektet. I styregrup- pen var Vestas repræsenteret af Allan Korsgaard Poulsen, fra DTI deltog Helle Svendsen og fra AU deltog Troels Skrydstrup. Formålet med CETEC var dels at skabe en genanvendelig epoxyresin, der kunne nedbrydes – ligesom i Dreamwind – således at vindmøllevingen kunne skilles ad ved at adskille glas- fibre fra epoxyfraktionerne. Anden del af projektets formål var gennem kemisk genanvendelse at klippe epoxy byggesten ud, der efterfølgende kunne genan- vendes i ny epoxy. CETEC-projektets fokus var primært på epoxy infusionssystemer, hvilket er teknologien, der anvendes til at fremstille størstedelen af alle vindmøllevinger. CETEC-samarbejdets formål udviklede sig imidlertid undervejs, hvilket skyld- tes opdagelsen af, at myresyre var i stand til at opløse epoxyen i eksisterende og kommercielt tilgængelige epoxy infusionssystemer. Før opdagelsen var CETEC- projektets formål at skabe en modificeret resin, hvorefter fremtidige vindmølle- vinger ville kunne genanvendes. Opdagelsen medførte imidlertid, at eksiste- rende vindmøllevinger produceret og opsat de seneste 20 år kunne genanven- des. Opdagelsen medførte en central ændring i CETEC-projektets formål. Drøftelserne om myresyre startede i et projektmøde, der må have været afholdt i slutningen af 2021. På mødet blev CETEC-projektets fremskridt og resultater drøftet. Alle resultaterne var forud for dette møde baseret på forsøg med eddi- kesyre, og de kunne ikke identificere en systematik på baggrund af resultaterne. Under mødet blev det drøftet, om der skulle testes med andre syrer end eddike- syre. Hans kollega, Markus Schroetz, bemærkede, at organiske syrer burde 28 være de mest effektive syrer til at nedbryde epoxy, og at myresyre har små mo- lekyler og derfor burde være en effektiv syre. Han blev selv overbevist omkring foråret 2022, hvor resultaterne af DTI’s første forsøg med myresyre forelå. De forsøg viste, at myresyre sammenlignet med eddikesyre havde en signifikant højere nedbrydningsrate, og derudover blev re- ferenceprøven med kommercielt tilgængelige og ikke modificerede epoxyresi- ner også nedbrudt i en acceptabel hastighed. Det var overraskende, at myresyre virkede på kommercielt tilgængeligt og ikke modificeret epoxy Airstone 760E. De første myresyreforsøg blev foretaget med ren myresyre, hvilket kunne indebære en fare for arbejdsmiljøet, da det er en yderst brandbar væske. I relation til muligheden for at opskalere udgjorde ren myresyre således en risiko. Hans kollega Konrad Geissler foreslog imidlertid, at risikoen ved at arbejde med myresyre ville blive betydeligt formindsket, hvis koncentrationen var under 80%. Senere koncentrationsforsøg viste en sammen- hæng mellem koncentration og nedbrydningshastighed, men i 80% koncentra- tion var det stadig brugbare resultater. Under CETEC udførte DTI et forsøg på et stykke af en vindmøllevinge, der var stillet til rådighed af Vestas. Resultaterne var succesfulde og viste, at myresyre ikke alene virkede på små laboratorieprøver, men tillige på rigtige vindmølle- vingedele. Den anden observation var, at der var dele af vindmøllevingen, der ikke blev nedbrudt. Derudover blev der under CETEC testet en del forskellige epoxymolekyler og hærdermolekyler, og forsøgene viste, at der var forskelle i nedbrydningshastigheder, og derudover var der ét materiale fra pultrudering, der slet ikke blev nedbrudt. Han deltog i styregruppemødet den 9. november 2022. I ugerne op til mødet havde der været drøftelser og uenighed om, hvilke af CETEC-partnerne der havde bidraget til opdagelsen af myresyre som et middel til at nedbryde epoxyen. Der havde været afholdt et møde i den tekniske gruppe dagen før, hvor det var blevet drøftet, hvilke parter der havde bidraget med hvad, og på basis af hvad den tekniske gruppe var blevet enige om, vedtog styregruppen det samme, dvs. at der var tale om en fælles opfindelse mellem DTI, Vestas og Olin. Han var både dengang og i dag enig i fordelingen af bidrag til opfindel- sen. På dette møde var der ingen af deltagerne, der udfordrede, hvorvidt opfin- delsen kunne patenteres. Med hans egne ord mener han, at opfindelsen i Fæl- lesansøgningen er en metode til at nedbryde epoxyresinen i en kompositstruk- tur, som f.eks. en vindmøllevinge, hvor koncentrationen af myresyren har be- tydning for styringen af nedbrydningsprocessen. Han stiftede første gang bekendtskab med Ballout-artiklen omkring sommeren 2022 på et styregruppemøde, hvor Allan Korsgaard Poulsen fra Vestas gjorde 29 styregruppen opmærksom på artiklen. Det blev herefter drøftet, om artiklen identificerede præcis det samme, som de i CETEC-projektet havde fundet ud af. Konklusionen i styregruppen var, at DTI skulle følge op på artiklen, hvilket imidlertid ikke skete, og det blev derfor ikke drøftet yderligere, om artiklen var prior art i forhold til deres opfindelse. Han husker ikke, om styregruppen delte Ballout-artiklen med det tekniske team. Forskellen på Ballout-artiklen og Fæl- lesansøgningen er, at Ballout-artiklen alene handler om at genanvende kulstof- fibre, og artiklen interesserer sig ikke for resiner. En yderligere forskel er typen af resin, der undersøges og omtales i Ballout-artiklen, hvor der er tale om en særlig resin, der kun anvendes i rumfartindustrien. I Ballout-artiklen omtales epoxyresinen HexFlow RTM6, der er forskellig fra resiner anvendt i vindmølle- industrien på en række områder, herunder er der forskelle i egenskaber, reak- tion ved forskellige temperaturer, forskelle i mekanisk ydeevne og udstræknin- gen af den tidsmæssige holdbarhed samt forskelle i epoxymolekylernes kemi. Ved at læse Ballout-artiklen ville man derfor ikke vide, hvorvidt myresyre vir- kede i forhold til nedbrydning af vindmøllevinger. Det kan sammenlignes med de pultrusions-forsøg, hvor myresyren ikke havde den ønskede effekt, selvom der alene var tale om mindre forskelle. Ud fra Ballout-artiklen ville man derfor ikke vide, om myresyre virkede på andre typer af epoxy. Fællesansøgningen nævner et par resiner, der er blevet testet, og disse resiner er forskellige fra Hex- Flow RTM6. Fællesansøgningens formulering af patentkrav 1 er ikke begrænset til specifikke resiner. Under CETEC-samarbejdet var han ikke bekendt med, at Vestas udarbejdede egne patentansøgninger. Han blev først bekendt med Vestas’ patentansøgnin- ger, da han i sommeren 2024 åbnede Olins interne patentsporingsrapport, hvor han så, at der udover Fællesansøgningen var seks separate patentansøgninger fra Vestas. Han slog derefter de seks patentansøgninger op og blev yderst over- rasket over at finde omtale af myresyre i alle patentansøgningerne. Elementet med myresyre, der stammer fra CETEC, er at finde i alle Vestas patentansøgnin- ger. Derudover indeholder Vestas opfindelser også andre elementer fra Fæl- lesansøgningen. Vestas’ patentansøgninger begrænser Olins mulighed for at agere på markedet i relation til opfindelsen i Fællesansøgningen. Der blev udarbejdet et ”Memorandum of Understanding” mellem Vestas, Olin og Stena Recycling A/S (herefter Stena). Dette blev initieret på grund af, at my- resyre kunne anvendes til at nedbryde og genanvende eksisterende vindmølle- vinger, der havde været i produktion og opsat de seneste 20-25 år. Nedbryd- ning af eksisterende vindmøllevinger med myresyre etablerede en genvej til op- skalering og genanvendelse af vindmøllevinger. Efter at Fællesansøgningen var indleveret, var der drøftelser mellem Vestas og Olin om opskalering af den ke- miske genanvendelsesproces, hvor Vestas bragte Stena ind. AU og DTI var be- kendt med, at Vestas og Olin indgik i drøftelser med Stena. Han deltog i mødet afholdt den 1. maj 2024 mellem Vestas og Olin. Mødet blev afholdt for at under- 30 søge muligheden for at indgå i et tredelt samarbejde mellem Vestas, Olin og Stena, om fælles udvikling af et genbrugsanlæg. Under forhandlingerne blev det imidlertid klart, at Vestas og Olin på en række områder ikke kunne blive enige. Præsentationen, der er fremlagt i sagen, blev udarbejdet og vist på mødet den 1. maj 2024. I præsentationen illustreres den cirkulære genanvendelsespro- ces for vindmøllevinger med integration af Olins værdikæde. Præsentationen viser, at Olin skulle bygge en ny facilitet for at muliggøre genanvendelse af Ve- stas’ vindmøllevinger og integrere dette i Olins produktion. Præsentationen gav således et eksempel på, hvordan et samarbejde med Stena kunne se ud. Præsen- tationen blev af Olin alene delt med Vestas. Vestas og Olin endte ikke med at indgå i et samarbejde med Stena. Vestas og Olin informerede formentlig på et styregruppemøde AU og DTI om det mulige samarbejde med Stena. Samarbej- det med Stena havde til formål troværdigt at demonstrere skalérbarheden af genanvendelsesprocessen. I referatet fra den tekniske gruppes møde den 13. januar 2022 omtales en pa- tentproces hos Olin. På det tidspunkt blev der hos Olin arbejdet på at udvikle en modificeret epoxyresin, der kunne nedbrydes og samtidig levede op til Ve- stas’ krav til, at resinen kunne anvendes til at bygge vindmøllevinger. Der var sendt prøver fra arbejdet til Vestas’ produktionsfacilitet i Storbritannien, hvor der var bygget en del af en vindmøllevinge med den modificerede epoxyresin. Der var dengang et ønske om, at der skulle søges om patent for den modifice- rede epoxyresin. Der blev imidlertid aldrig søgt om et patent. Dette skyldtes dels, at der ville være et begrænset rum til at søge om et sådant patent, der såle- des ikke ville være et særligt stærkt patent, og dels gjorde opdagelsen af myre- syre arbejdet med en modificeret resin forældet, idet myresyre havde kom- merciel værdi i relation til kommercielt tilgængelige resiner anvendt i eksiste- rende vindmøllevinger. Olin arbejdede ikke på andre patenter relateret til epoxyresiners nedbrydning under CETEC-samarbejdet. I relation til den kemiske genanvendelse har Olin ansøgt om patenter efter afslutningen af og ikke under CETEC-samarbejdet. Olin har, som nævnt i den afsluttende CETEC-projektrapport til Innovations- fonden, udarbejdet en markedsundersøgelse. I kontekst angik den første del af CETEC-projektet den tekniske løsning og myresyre-opdagelsen. Den anden del af CETEC-projektet angik imidlertid kommercialiseringen af den kemiske gen- anvendelsesproces, hvor epoxymolekylerne adskilles ved at blive klippet i dele, der efterfølgende kan genbruges. AU havde udviklet processen i mindre labora- torieskala, og i CETEC skalerede Olin processen med omkring en faktor 100, hvilket fortsat var laboratorieskala. Dette var en del af CETEC-projektet. Han husker ikke præcis, hvilken arbejdspakke det angik, men emnemæssigt hørte det til arbejdet med økonomisk rentabilitet af genanvendelsen. 31 I relation til AU-ansøgningen, hvor AU sendte information til CETEC-partnerne forud for indlevering af AU-ansøgningen, kan han ikke huske, om Olin frem- sendte input til AU. Han ville formentlig være den, der havde fremsendt even- tuelle bemærkninger fra Olin. Hans kollegaer Konrad Geissler og Markus Schroetz var vist ikke en del af den pågældende e-mailtråd. Konrad Geissler har forklaret blandt andet, at han er uddannet kemiker og har en PhD i industriel kemi. Han begyndte at arbejde med epoxyer og vindmølle- industrien i 2012, hvor han stod for teknisk service og udvikling af vindmølle- produkter og havde ansvaret for en række markeder, blandt andet Europa, Mel- lemøsten, Indien og Afrika. I 2015 opkøbte Olin hans daværende arbejdsplads, og han har arbejdet hos Olin siden. I sit arbejde har han haft Vestas som kunde. Hans nuværende rolle hos Olin er nogenlunde den samme – han er ansat som ”Research Scientist”, og han er kontaktperson for Olins vindmølleprodukter i Europa og servicerer vindmølleprodukter for disse kunder. Dreamwind var han ikke direkte involveret i, men han fik løbende information om, hvad der foregik i Dreamwind. Han mener, at CETEC-projektet startede omkring august 2021, men han blev først en del af CETEC fra omkring oktober eller november 2021, hvor han over- tog fra en kollega. I CETEC var hans rolle at koordinere Olins bidrag og det ar- bejde, som Olin stod for. De fire projektdeltagere bidrog med forskelligt input – Vestas med viden fra vindmølleindustrien, Olin som materialeleverandør, DTI undersøgte det første genanvendelsestrin, og AU undersøgte det andet genan- vendelsestrin. Han koordinerede den indledende indsats fra Olin om udvikling af nye produkter og nedbrydning af disse produkter, samt kommercialiseringen af produkterne. I CETEC samarbejdede han primært med Mie Elholm Birkbak fra Vestas, Andreas Sommerfeldt fra DTI og Alexander Ahrens fra AU. Formålet med CETEC var at muliggøre end-of-life genanvendelse af vindmølle- vinger, hvor epoxyresin og glasfibre er de primære komponenter, og udfordrin- gen bestod derfor i at separere fibrene fra epoxy-matrixen, og dernæst i kemisk genanvendelse, hvor epoxymolekylerne deles til mindre molekyler, hvorefter disse kan genanvendes. Formålet i CETEC ændrede sig undervejs, idet formålet indledningsvist og afledt fra Dreamwind var at udvikle nye eller modificerede epoxyer for at muliggøre genanvendelse. Dette var udfordrende grundet krav til egenskaber ved materialet i vindmøllevinger. Efterfølgende fandt de i CE- TEC-projektet ud af, at kommercielt tilgængelige standardvindmøllevingemate- rialer kunne genanvendes, hvilket CETEC-partnerne ikke havde forventet. Det blev derfor besluttet af CETEC-styregruppen, at CETEC skulle fokusere arbej- det på genanvendelse af kommercielt tilgængelige vindmøllevingesystemer. Fordelen ved at fokusere på kommercielt tilgængelige vindmøllevingesystemer 32 var, at genanvendelsen kunne igangsættes med det samme, hvorimod et modi- ficeret vindmøllevingesystem først ville kunne genanvendes om ca. 20 år. Den indledende idé til at anvende myresyre kom omkring udgangen af 2021 på et online møde, hvor det blev drøftet, hvilke syrer der kunne anvendes i stedet for eddikesyre til at teste nedbrydningsrater. Han husker tydeligt, at det var Markus Schroetz, der foreslog at anvende myresyre. På det første møde, hvor myresyre blev bragt op, var det alene på et eksperimentelt plan, og der var der- for heller ikke nogen, der argumenterede imod at forsøge med myresyre. De var enige om, at myresyre kunne testes, og så måtte man se, hvad der kom ud af det. Efter at DTI havde foretaget de aftalte test, blev det relativt hurtigt besluttet, at arbejdet skulle fokusere på myresyre, da det viste sig at være mere effektivt end eddikesyre. Derefter rejste Vestas og DTI spørgsmålet om, hvorvidt myresyre kunne anvendes i et kommercielt format, hvilket blev undersøgt, og det blev identificeret, at der var måder at håndtere arbejdsmiljørisici, således at myre- syre kunne indgå i en industriel proces. Ren myresyre er en relativt farlig syre, hvorimod eddikesyre er mindre farlig og for eksempel kan drikkes og fordøjes. Olin fandt derfor et sikkerhedsdatablad for myresyre i 78% koncentration, hvor syren ikke var giftig eller brandbar og dermed betydeligt lettere at håndtere. Olin havde som kemikalievirksomhed erfaring med at arbejde med kemikalier, herunder farlige kemikalier, og Olin kunne på denne baggrund understøtte ar- gumentet om, at myresyre kunne håndteres sikkert også i en stor kommerciel proces. De fandt fra forsøg ud af, at myresyre ved stuetemperatur var meget mere ef- fektivt end eddikesyre til at nedbryde epoxyen i vindmøllevinger. Han husker ikke præcist, hvor stor forskellen var, men myresyre var betydeligt mere effek- tivt. DTI havde udarbejdet en række timelapse-videoer, hvor der let kunne ses forskel på de to syrers nedbrydningshastighed. At myresyre ville virke, var et kvalificeret gæt, som gav videnskabelig mening, men det var ikke klart, at det ville virke, da den tekniske gruppe ikke kendte mekanismen bag nedbrydnin- gen. Den tekniske gruppe håbede derfor på gode forsøgsresultater, men forven- tede det ikke. I CETEC drøftedes koncentrationer af myresyre, og der blev også udarbejdet forsøg med forskellige koncentrationer, men i CETEC kendte de ikke mekanis- men bag nedbrydningen. Der blev derfor arbejdet ud fra en trial-and-error-pro- ces med koncentrationerne, for hvis man kunne bruge lavere koncentrationer af myresyre, kunne det være billigere og nemmere at håndtere syren. Det var der- for relevant at finde myresyrekoncentrationen med den bedste effekt. Han deltog selv i en del af den tekniske gruppes møder, hvor tilrettelægningen af 33 forsøg blev drøftet, så der var enighed om, hvordan forsøgene skulle udføres, hvilket efterfølgende blev efterlevet. Myresyre i 80% koncentration fungerede godt. Det betød ikke, at koncentratio- nen var helt optimal, men den koncentration var en af de bedst virkende, idet lavere koncentrationer medførte langsommere nedbrydning. I teknisk hense- ende var det overraskende, at 80% koncentrationen virkede bedre end 100% koncentrationen, idet man almindeligvis, hvis der var tale om en ren kemisk proces, ville tænke, at en syre var mere effektiv ved 100% koncentration. I dette tilfælde skete der imidlertid en opsvulmning af epoxyen under nedbrydningen ved brug af myresyre, som kunne have betydning. I CETEC var et af de vigtigste forsøg, der blev udført, et forsøg, hvor et stykke af en vindmøllevinge blev nedsunket i myresyre. Der blev således startet med et stykke af en vindmøllevinge, der indeholdt næsten alle relevante dele, herun- der et glasfiberlag, et skumlag og en belægning, hvorefter hver del blev adskilt og lagt ud, så det var klart, at de forskellige dele kunne adskilles. Fotos fra for- søget blev vist i præsentationen på mødet for den tekniske gruppe den 2. sep- tember 2022. De pågældende fotos i præsentationen viser princippet om, at hver del af vindmøllevingen kan blive adskilt til genanvendelse, herunder at belægningen kan tages af som et separat stykke. Han deltog i mødet den 8. november 2022. Baggrunden for mødet var, at DTI ønskede at patentere processen med nedbrydning i myresyre. I den forbindelse havde både Vestas og Olin gjort gældende, at virksomhederne begge havde bi- draget til opfindelsen. Mødet var en relativt formel drøftelse, hvilket adskilte sig fra den tekniske gruppes andre møder, der almindeligvis var uformelle. Un- der mødet fik alle deltagere mulighed for at fremkomme med deres mening og input, hvilket også ses af referatet fra mødet. Referatets indhold er retvisende for indholdet af mødet, herunder at det var hans kollega Markus Schroetz, som foreslog at udføre forsøg med myresyre, og at det var Olin, der havde bidraget med datasikkerhedsarket, der viste, at brug af myresyre med 78% koncentra- tion indebar en betydelig begrænsning af risikoen. På mødet var der enighed om det, der blev ført til referatet. Han husker ikke specifikt Mie Elholm Birk- baks bemærkninger på mødet, men han husker, at Vestas pressede på for at være medopfinder, og at Vestas anerkendte, at Olin var medopfinder. Olin bi- drog i hvert fald til opfindelsen i samme omfang som Vestas. På mødet var der ingen, der satte spørgsmålstegn ved, at der var tale om en patenterbar opfin- delse. Opfindelsen i Fællesansøgningen er en metode til at nedbryde en komposit- struktur af fiber, epoxy og eventuelt yderligere elementer ved at nedsænke strukturen i en væske, der indeholder myresyre, og efter denne proces er gen- nemført, adskille de faste dele af kompositstrukturen. Der var tale om en fælles 34 opfindelse gjort i den tekniske gruppe, hvor flere personer bidrog til opfindel- sen. Hans eget bidrag til opfindelsen var at indgå i drøftelserne og planlægnin- gen af forsøgene, samt indgå i analysen af forsøgsresultaterne og presse på for, at myresyren kunne anvendes sikkert i en industriel proces. Ballout-artiklen har han ikke set under CETEC-samarbejdet. Efter CETEC-sam- arbejdets afslutning har han set artiklen for at evaluere, om der var tale om prior art. Der er en række forskelle mellem Ballout-artiklen og opfindelsen fra CETEC, herunder at der i Ballout blev anvendt HexFlow RTM6, som har en helt anderledes kemisk formulering end epoxyen anvendt i CETEC. For at forklare den kemiske forskel er det vigtigt at forstå, at vindmøllevingers epoxy består af to komponenter, en resin og en hærder, hvor hovedandelen af epoxyresinen al- mindeligvis består af bisphenol A. En anden forskel er fibrene. I Ballout-artiklen er der tale om kulstoffibre, der ikke reelt reagerer med epoxy, hvilket står i modsætning til glasfibre. Der er således forskel på at nedbryde en forbindelse mellem fibre, der stærkt bindes i epoxyen, i forhold til en forbindelse, hvor fi- brene er bundet mindre stærkt i epoxyen. Derudover forsøgte Ballout-artiklen at genanvende fibrene, hvorimod CETEC forsøgte at genanvende materialet fra kompositmatrixen. Det er i Ballout-artiklen uklart, hvad der skete med kompo- sitmatrixen. Sammenfattende vil en læser af Ballout-artiklen ikke vide, om my- resyre ville virke på vindmøllevinger. Hvis CETEC-partnerne havde kendt til Ballout-artiklen før myresyreforsøgene, ville parterne måske have haft mere po- sitive forventninger til forsøgsresultaterne. Han deltog i et møde relateret til CETEC-samarbejdet i juni 2022, men han hu- sker ikke, at Ballout-artiklen skulle være drøftet på dette møde. HexFlow RTM6 kan han ikke huske den præcise kemiske sammensætning af, men det adskiller sig fra det, der blev testet i CETEC. HexFlow RTM6 har andre egenskaber og kan blandt andet tåle langt højere temperaturer. Ballout-artiklen omhandler po- tentielle teknologiløsninger til generelt at genanvende kompositstrukturer, og selvom teknologierne potentielt kunne anvendes til vindmøllevinger, så omta- ler artiklen ikke, at teknologierne for eksempel er anvendt på vindmøllevinger. Vindmøllevinger bygges ikke af HexFlow RTM6 af en række årsager, herunder at HexFlow RTM6 har egenskaber, der går ud over, hvad der er nødvendigt for vindmøllevinger. Under CETEC-samarbejdet var Olin ikke klar over, at Vestas sideløbende udar- bejdede selvstændige patentansøgninger. Han har læst Vestas’ patentansøgnin- ger – i sagen omtalt Stridsrettighederne – og såfremt Vestas’ patentansøgninger var blevet indleveret efter Fællesansøgningen, ville der være tale om afhængige opfindelser, fordi der tydeligt er et overlap med Fællesansøgningen. For eksem- pel svarer krav 1 og 19 i patentansøgningen WO 326 præcist til de krav, der fremgår af Fællesansøgningen. Ligeledes er for eksempel krav 10 i WO 329 ta- get fra CETEC-resultaterne. Han har ikke set eksempler fra Stridsrettighederne, 35 der viser, hvordan Vestas er kommet frem til de nævnte resultater. Han er deru- dover ikke stødt på forsøgseksempler i Vestas’ patentansøgninger. Det fremgår af Fællesansøgningen fra CETEC, hvordan CETEC-partnerne kom frem til re- sultaterne nævnt i ansøgningen, men det fremgår ikke af Vestas’ patentansøg- ninger. Stridsrettighederne reflekterer også hans bidrag til CETEC-opfindelsen. I Fællesansøgningen nævnes nederst i krav 1 en række koncentrationer i mol/L. Han ved ikke, hvad de angivne mol/L svarer til, hvis de regnes om til koncen- trationer i %, og han ved heller ikke, hvorfor det er angivet i mol/L i stedet for %. Der står ikke i krav 1, at koncentrationen skal være under 80%, men første krav i en patentansøgning er almindeligvis bredt formuleret, hvorefter der ty- pisk sker en indsnævring i senere patentkrav. Det er første gang, at han læser kravet formuleret som i linje 15 i patentkrav 1, hvor det hele er samlet i ét krav. Han ville selv have opdelt det i flere krav, men det kan være formuleret sådan for at dække mere. I relation til CETEC-opfindelsen synes 80 % koncentration ved rumtemperatur at være ideelt, men det optimale kunne også være i en kon- centration på 75%, 76% eller 77%. Patentets figur 10 kan der ikke udledes noget selvstændigt om koncentrationer ud fra. Han var den i CETEC-samarbejdet, der foreslog at gå under 80% i koncentrationen. Af krav 1 og 19 i WO 326 fremgår det ikke, at koncentrationen skal være under 80%, og ifølge formuleringen af krav 19 omfattes teoretisk helt op til 100% koncentration af myresyre. Det samme gælder for krav 10 i WO 329. Han kan ikke huske, om det med koncen- tration af myresyre blev nævnt på den tekniske gruppes møde den 8. november 2022. Formuleringen af Fællesansøgningens krav 1, mener han, omfatter HexFlow RTM6, men han er ikke sikker, da han ville være nødt til at slå den præcise struktur for HexFlow RTM6 op. Formuleringen af Fællesansøgningens krav 1 omfatter også adskillelse af glasfibre og metal fra kompositstrukturen. Sammenholdes Fællesansøgningen og Ballout-artiklen er der en forskel på det, der fokuseres på. Ballout-artiklens fokus var at separere de faste elementer og genbruge de værdifulde kulstoffibre, hvorimod CETECs og Fællesansøgnin- gens fokus var at skabe cirkulær genbrug af epoxy, mens glasfibre og andre fa- ste elementer var biprodukter i nedbrydningsprocessen. Han har bemyndiget Olin til at forfølge hans rettigheder, og han erklærer, at han vil respektere udfaldet af sagen. Markus Schroetz har forklaret blandt andet, at han har en diplomuddannelse i organisk kemi, en PhD i elektroorganisk kemi og arbejder som forskningskemi- ker. Han har arbejdet med epoxy og hærdere i hele sin professionelle karriere, som er omkring 29 år. Han har været ansat hos Olin siden oktober 2015 og er i dag ansat som ”Technical Service and Development Manager”. Hans arbejdsop- 36 gaver består blandt andet i at udvikle nye produkter samt introducere eksiste- rende produkter for at imødekomme Olins kunders behov, herunder opfinde og udvikle nye epoxyer og hærdere. Epoxysystemet består af to dele, henholdsvis en epoxyresin og en hærder. Epoxyresinen kan udgøres af forskellige kemikalier, men et af de mest alminde- ligt anvendte er bisphenol A. Epoxysystemer har den fordel, at de er yderst holdbare og har god kemisk resistens, hvilket gør epoxysystemer vanskelige at nedbryde, særligt på en måde hvor molekyledelene kan genanvendes. De typiske epoxysystemer, der anvendes i kompositsystemer i vindindustrien, består af en epoxyresin baseret på bisphenol-A-diglycidyl-syre og en reaktiv fortynder som butanediol-diglycidyl-syre samt en hærder baseret på en cykloa- lifatisk amin kaldt isophorone diamin og en anden amin som polyetheramin. I Dreamwind var han involveret som konsulent for sin kollega, idet kollegaen var relativt ny hos Olin. Formålet med Dreamwind var at integrere svage led i epoxynetværket, således at de svage led kunne assistere ved behov for ned- brydning af epoxysystemet. Projektet handlede i højere grad om nedbrydning end om genanvendelse. I CETEC-projektet havde han en rolle senere i projektet, fordi hans ekspertise blandt andet er epoxidering, og han skulle derfor undersøge, hvorvidt der kunne genvindes egnet materiale til reepoxidering. Der er mange biprodukter, der kan forstyrre udviklingen af epoxy, og det er derfor centralt at have materi- ale af den korrekte kvalitet til genanvendelse. Bisphenol A er den typiske byg- gesten, der anvendes i epoxymolekyler, og det meste af verdens epoxy består af bisphenol A. Fra bisphenol A produceres det, der almindeligt omtales flydende epoxyresin, der er en del af kompositstrukturen i vindmøllevinger. I CETEC var opgaven blandt andet at adskille epoxyresinen, således at bisphenol A kunne ekstraheres. Efter hans opfattelse var dette også mere eller mindre en del af CE- TEC-samarbejdets oprindelige mål. CETEC-projektet ændrede undervejs formål. Det oprindelige tekniske mål var at udvikle et modificeret epoxysystem, som skulle gøre nedbrydningen mere re- aliserbar, men de modificerede epoxysystemer viste sig at være slørede og ikke gennemsigtige. I vindindustrien er der imidlertid behov for gennemsigtige epoxysystemer for at kunne se eventuelle fejl eller skader i vindmøllevingen. Derfor blev CETEC-arbejdet i stedet målrettet eksisterende kommercielle epoxyprodukter som for eksempel Olins Airstone epoxy, hvor resinen typisk består af bisphenol-A-diglycidyl-syre og butanediol-diglycidyl-syre, og hærde- ren typisk består af isophorone diamin (IPDA) og polyetheramine. 37 Han foreslog, at de skulle teste myresyre. Han vil skulle slå op i referaterne for at finde den præcis dato for mødet, hvor han fremkom med forslaget, men det må have været i slutningen af 2021 eller begyndelsen af 2022. Der blev lyttet til hans idé på mødet, men der var behov for, at han understøttede idéen, fordi 100% koncentreret myresyre er en brændbar væske, hvorimod andre syrer ikke er brændbare. Myresyre var derfor ikke førstevalget, men det blev taget med i forsøgene. Han foreslog myresyre, fordi det er kendt, at organiske syrer som eddikesyre og mælkesyre ødelægger epoxy, for eksempel epoxygulve, så hvis man spilder syltede agurker, mælk eller mælkeprodukter på gulvet, kan syren heri påvirke de mekaniske egenskaber ved samt ødelægge epoxygulvet. Derud- over var hans idé, at der kunne anvendes myresyre, fordi myresyre har et min- dre molekyle end eddikesyre. Han blev overbevist om myresyrens anvendelsesmuligheder, da han så de før- ste forsøgsresultater med nedbrydning af ”dog bones”. Han var overrasket over, hvor hurtigt nedbrydning ved brug af myresyre var sammenholdt med eddikesyre. Myresyren var vist mindst dobbelt så hurtig til at nedbryde ”dog bones”, som eddikesyren var, men han er ikke helt sikker, idet han gennemgik forsøgsresultaterne, men ikke selv udførte forsøgene. De pågældende forsøg blev udført med ”dog bones” af Olins kommercielt tilgængelige Airstone epoxy. Der blev således i disse test anvendt kommercielt tilgængelige gennem- sigtige epoxysystemer bestående af resin og hærder. Der var derudover ikke fi- bre i epoxyprøvestavene anvendt i forsøgene. Forsøgene, hvor et stykke af en vindmøllevinge blev nedsænket i myresyre, var centrale, fordi forsøgene var med et stykke rigtig vindmøllevinge, og forsøgene blandt andet gav et hvidt pulver, der var hærdet epoxy, som var blevet adskilt fra fibrene i en genanvendelig form, hvilket havde været et af målene for CE- TEC-projektet. Under CETEC-samarbejdet blev koncentrationen af myresyre tillige drøftet. Hans kollega Konrad Geissler bragte diskussionen op, idet 100% koncentreret myresyre er brændbart, og derfor var spørgsmålet, om der var en koncentration af myresyre, der havde en bedre sikkerhedsprofil og dermed lettere kunne håndteres industrielt. Han husker det sådan, at det var Konrad Geissler, der på mødet den 8. november 2022 gentog det i referatet angivne om, at myresyre kunne anvendes i større industriskala samt forslaget om at sænke koncentration af myresyre til under 80% for at nedbringe brændbarhed og toksicitet. Udfaldet af mødet den 8. november 2022 blev, at der blandt deltagerne var enighed om, at alle ejede en del af opfindelse, og at der således var tale om en fælles opfin- delse. Han kan ikke huske Mie Elholm Birkbaks kommentar. Under mødet den 8. november 2022 var der ikke nogen af deltagerne, der satte spørgsmålstegn ved, hvorvidt den fælles opfindelse kunne patenteres. 38 Med hans egne ord er opfindelsen i Fællesansøgningen en metode til at adskille et termohærdet epoxysystem i fibermateriale og epoxy, således at fibrene og epoxypulveret kan genanvendes. For ham er opfindelsen grundlæggende, at adskillelsen er mulig ved nedsænkning af epoxysystemet i myresyre. Hans idé om at anvende myresyre er dermed en central del af opfindelsen, idet alle andre syrer, der blev testet, ikke var så effektive og ikke gav så brugbart et epoxypul- ver, som brugen af myresyre gjorde. Han var ikke bekendt med, at Vestas sideløbende med CETEC-samarbejdet ud- arbejdede Vestas’ egne patentansøgninger. Han har gennemset Vestas’ paten- tansøgninger og kan genfinde sit bidrag til CETEC-opfindelsen om nedbryd- ning ved brug af myresyre i alle Vestas’ patentansøgninger. Ballout-artiklen stiftede han ikke bekendtskab med under CETEC-samarbejdet. Han har imidlertid efter CETEC læst Ballout-artiklen, og selvom artiklen hand- ler om epoxy og myresyre, er en generel forskel fra opfindelsen i Fællesansøg- ningen, at den epoxyresin, der anvendes i Ballout-artiklen, er anderledes end den type af epoxyresin, der anvendes i vindmølleindustrien. HexFlow RTM6 er en epoxyresin anvendt til ”Resin Transfer Molding”, hvilket er en proces, der adskiller sig fra ”Vacuum injection molding”, der anvendes i Airstone-syste- mer. I HexFlow RTM6 er epoxyresinen desuden bundet til en amin, der adskil- ler sig fra Airstone, der består af bisphenol-A-diglycidyl-syre. HexFlow RTM6 ville derudover ikke binde sig stærkt til kulstoffibre, hvorimod Airstone-syste- merne er kendt for at binde sig stærkt til blandt andet glasfibre. Endvidere har HexFlow RTM6 en høj viskositet, hvorimod Airstone-systemerne har en lav viskositet. Der er også betydelige forskelle mellem HexFlow RTM6 og Airstone- systemernes glasovergangstemperatur. Hærderne er også forskellige, idet der i HexFlow RTM6 anvendes aromatiske aminer, hvorimod der i Airstone-syste- merne anvendes cyklisk-alifatiske aminer. Temperaturen, som HexFlow RTM6 og Airstone-systemerne hærdes ved, adskiller sig endvidere også betydeligt. Derudover er en stor forskel, at HexFlow RTM6 er en aminoepoxy, som anven- des i rummet, og derfor er et epoxysystem af særlig høj kvalitet. En yderligere forskel er, at Ballout-artiklen undersøger genvinding af kulstoffibre, og ikke ser på genanvendelse af andet materiale. Artiklen omtaler således ikke, hvad der sker med epoxyresinen, efter kulstoffibrene er genvundet. Sammenfattende er både HexFlow RTM6 og Airstone epoxysystemer, men med forskellige bygge- sten og dermed forskellige egenskaber. Ved at læse Ballout-artiklen ville man således ikke vide, om myresyre ville virke på epoxysystemer anvendt i vind- møllevinger, samt om der kunne genvindes brugbart epoxyresinpulver. Fællesansøgningen er ikke i sin ordlyd begrænset til Airstone-epoxysystemer, idet der i krav 1 står ”thermoset epoxy”, hvilket teoretisk vil omfatte HexFlow RTM6 og andre epoxysystemer, da der er en bred og ikke begrænset formule- ring i kravet. Omtalen i krav 1 af ”embedded solid elements” omfatter også 39 glasfibre, kulstoffibre og andre indlejrede elementer, for eksempel af metal. I forhold til koncentrationerne nævnt i krav 1 linje 15, mener han ikke, at ordly- den begrænser koncentrationen, men opfindelsen vil ikke være industrielt brugbar, hvis der anvendes en koncentration helt op til 26 mol/L. CETEC-pro- jektet var imidlertid, så vidt han husker, ikke begrænset til kommercielle løsnin- ger. Løsningerne fra CETEC-projektet skulle være gennemførlige og praktiske, men ikke nødvendigvis kommercielt rentable. Hvis Fællesansøgningens krav 1 sammenholdes med krav 3, er der imidlertid en indskrænkning, da det fremgår, at der skal være tale om en ”aqueous solution”, hvilket dog ligeledes teoretisk kunne være en koncentration op til 99%. Sine bidrag til CETEC-opfindelsen genfinder han i Vestas’ patentansøgninger, fordi disse nævner brugen af myresyre til at nedbryde typiske vindmøllevinger, der almindeligvis består af Airstone-epoxysystemer. I WO 741 krav 1 nævnes alene nedsænkning i en uspecificeret væske, men det er hans formodning, at den anvendte væske må være myresyre, og at patentet således kan udgøre et af- hængigt patent. Ordlyden af WO 741 omtaler væsker generelt og således også eddikesyre, men han har ikke set forsøgsresultater, der viser, at eddikesyre ville kunne blødgøre et vindmøllevingeepoxysystem. Han har bemyndiget Olin til at forfølge hans rettigheder, og han erklærer at ville respektere udfaldet af sagen. Mie Rehmeier har forklaret blandt andet, at hun, indtil hun blev gift, hed Mie Elholm Birkbak, og at hun har en PhD i nanoteknologi og er materialespecialist. Hun har arbejdet i et interdisciplinært institut, som blandt andet var tilknyttet kemisk institut, men hun vil ikke betegne sig selv som kemiker. Hun arbejder i dag som lead materialespecialist hos Vestas, hvor hun har arbejdet siden januar 2021. Dreamwind-samarbejdet var hun ikke med i, men hun har kendskab til det. Decomblades-samarbejdet var hun heller ikke involveret i, men hun er bekendt med det, og at det startede få måneder før CETEC-samarbejdet. Hun var med i CETEC-samarbejdets tekniske team, hvor hendes rolle var at være Vestas tekniske ansvarlige med afsæt i hendes baggrund inden for materi- ale-teknologi. Formålet med CETEC var at udvikle en resin, der muliggjorde genanvendelse af vindmøllevinger i en cirkulær proces, således at materialet i vindmøllevinger kunne genbruges enten i nye vindmøllevinger eller i andre materialer med høje mekaniske egenskaber. CETEC-samarbejdets formål æn- drede sig ikke undervejs, men det tekniske team blev klogere på, hvordan vind- møllevinger kunne indgå i en cirkulær materialestrøm. 40 Fællesansøgningen beskriver en metode til at ekstrahere epoxyfragmenter fra en kompositstruktur, der sweller, hvorefter man kan adskille de forskellige ma- terialer i kompositstrukturen. Denne proces sker ved at nedsænke komposit- strukturen i myresyre. Fællesansøgningen blev til på baggrund af CETEC-samarbejdet. CETEC-projek- tet var målrettet mod at udvikle en ny resin til brug i vindmøllevinger, og den indledende hypotese var, at der skulle tilsættes forskellige additiver i epoxy- resinen for at muliggøre opløsning af resinen i eddikesyre. Under CETEC-sam- arbejdet blev der udviklet en ny resin, som havde en række af de ønskede egen- skaber, herunder at det var stærkt nok til at bygge vindmøllevinger af og samti- dig kunne nedbrydes i eddikesyre. På den baggrund blev der bygget en stor prøve af en 15 meter lang vingespids med den nye resin. Der opstod imidlertid internt i Vestas en bekymring for, om en vindmøllevinge bygget til at blive ned- brudt i syre ville kunne modstå for eksempel 30 år med syreregn. Denne over- vejelse førte til en drøftelse af, hvordan det kunne sikres, at en modificeret resin ikke ved en fejl blev nedbrudt af noget, som der ikke var taget højde for i udvik- lingsprocessen. Derfor ringede hun til DTI og diskuterede en række forskellige syrer og satte en forsøgsrække op for at afklare forholdene. Senere blev myre- syre også inkluderet i forsøgsrækken, og forsøgsresultaterne viste, at effekten af myresyre klart overgik eddikesyrens effektivitet til at nedbryde epoxy. Forsøgs- resultaterne overraskede CETEC-partnerne, og nedbrydning ved brug af myre- syre blev på den baggrund senere en del af Fællesansøgningen. I CETEC-pro- jektet blev der indledningsvis udført test af specialresinen med forskellige typer af syrer, hvor den almindelige resin fungerede som referenceprøve, og det var blandt andet her, at CETEC-partnerne opdagede effektiviteten af myresyre. Derudover viste forsøgsrækken, at en mindre prøve blev nedbrudt hurtigere end en større prøve. Efterhånden som det gik op for CETEC-partnerne, at både de nye designerresiner og de eksisterende konventionelle resiner kunne blive nedbrudt, fandt hun et stykke af en vindmøllevinge, som der blev udført forsøg med myresyre på, hvor myresyren medførte en swelling, der muliggjorde en ef- terfølgende adskillelsesproces. I CETEC-projektet havde hun de første samtaler om anvendelse af forskellige syrer med Andreas Sommerfeldt fra DTI over telefonen. Derudover har forskel- lige syrer været drøftet på den tekniske gruppes møder i starten af 2022. Der var livlige tekniske diskussioner på den tekniske gruppes møder, og hun har svært ved at genkalde sig præcist, hvem der har sagt hvad på møderne. Det har været i foråret 2022, at CETEC-partnerne fandt ud af, at myresyre var effektivt til at nedbryde vindmøllevinger. I starten af CETEC-projektet var fokus på de- signerresinerne, og at myresyre var hurtigere til at nedbryde epoxysystemerne end eddikesyre, og så gik der derefter et stykke tid, før det stod klart for CE- TEC-partnerne, at det var referenceprøven, der var det mest interessante. Det var omkring maj 2022, at denne erkendelse forelå i den tekniske gruppe. 41 Fællesansøgningen indeholder et yderst bredt spektrum af koncentrationer, konkret omkring mellem 4-100% koncentration. I Fællesansøgningen er nævnt koncentrationer mellem 1 mol/L og 26 mol/L, og en mol beskriver, hvor mange molekyler man har per liter, og hvis det omregnes til et volumenmål, svarer det således til mellem 4-100%. Under CETEC var CETEC-partnerne opmærksomme på, at kemien skulle være praktisk håndterbar, og parterne forholdt sig i den forbindelse til sikkerheden ved brug af myresyre, men hun husker ikke, at 80% koncentrationen skulle være noget særligt. Det er standard at opsætte syrefor- søg med forskellige koncentrationer, hvilket også var blevet gjort under Dreamwind. CETEC-partnerne undersøgte, om der skulle være en usædvanlig sammenhæng i forhold til nedbrydningseffektivitet for myresyre, men fandt en helt lineær sammenhæng. Dette gjorde sig derimod ikke gældende for eddike- syre, som CETEC-partnerne også testede, og som, de fandt, umiddelbart havde en lidt højere effektivitet ved 80% end ved 100% koncentration, hvilket de til- skrev en mekanisme, der på en eller anden måde var betinget af tilstedeværel- sen af vand. Der blev ikke set en sammenlignelig effekt ved myresyre. I forhold til anvendelsen af myresyre i yderst høje koncentrationer, over 98%, kan myre- syre nedbrydes og danne gasser, og derudover skal stærke syrer altid håndteres med en vis forsigtighed, men hun vil ikke kunne pege på en særlig grænse for koncentrationen af myresyre. Hvis en syre skulle anvendes i en industriel pro- ces, var der en række kriterier, der skulle lægges vægt på, herunder: effektivitet, sikkerhed, håndterbarhed, pris og forsyningssikkerhed. I CETEC-projektet var man opmærksom på, at der i landbrugssektoren blev anvendt myresyre i 78% koncentration, og på den baggrund var der en forventning om, at den koncen- tration var let tilgængelig. Hendes bidrag til Fællesansøgningen var primært at være med til at opnå er- kendelsen om, at myresyre ikke alene var bedre end eddikesyre i forhold til de- signerresiner, men at myresyre ligeledes var effektivt i forhold til eksisterende kommercielt tilgængelige resiner. Dengang var hun frustreret over, at Olin var længere tid om at ville skifte fokus i CETEC fra designerresiner til eksisterende kommercielt tilgængelig resiner. Den 8. november 2022 blev der afholdt et møde i den tekniske gruppe. Årsagen til mødet var, at DTI ønskede at indlevere en patentansøgning på baggrund af viden fra CETEC. Både Vestas og Olin var overraskede over dette, og på mødet opstod en relativt ophedet diskussion om opfinderskab, hvilket efterfølgende blev drøftet i styregruppen. Idet selve arbejdet var foregået i den tekniske gruppe, skulle den tekniske gruppe på mødet den 8. november 2022 skrive ned, hvem der specifikt havde bidraget med hvad med det formål at identificere op- finderne. På mødet den 8. november 2022 kan hun ikke huske, at det skulle være drøftet, at Olin havde bidraget til erkendelsen af, at nedbrydningsproces- sen skulle fungere effektivt, hvis koncentrationen af myresyre var under 80%. 42 Mødet blev afholdt således, at alle deltagere fik mulighed for at sige, hvad de havde bidraget med, hvorefter mødets øvrige deltagere skulle tilkendegive, om de var enige eller uenige. Hun var på mødet enig i, at den tekniske gruppe havde haft mange gode drøftelser, som Olin havde været en del af, og hun havde derfor ikke i forhold til det drøftede specifikke detaljer, som hun oppone- rede kraftigt imod. Hun husker, at deltagerne på mødet var yderst omhyggelige med at få diskuteret alle bidrag samt få ført disse drøftede bidrag nøjagtigt til referat. På mødet blev deltagernes løbende input godkendt, ligesom referatet blev godkendt efterfølgende. Såfremt Olin havde bidraget med erkendelsen af, at forskellige typer epoxy nedbrydes i forskellige hastigheder, skulle det fremgå af mødereferatet fra den 8. november 2022, hvis der var tale om et vigtigt bi- drag. Det var et møde med en anderledes tone og tilgang end det, der havde været normalen for den tekniske gruppe under CETEC-samarbejdet. På den baggrund kan hun ikke forestille sig, at noget ikke er kommet med ved en forg- lemmelse. I mødereferatet fra den tekniske gruppes møde den 8. november 2022 står der, at hun udtalte ”I agree. Olin contributed a valuable part”, hvilket skal forstås sådan, at der var gjort et godt stykke teknisk arbejde, som lå til grund for Fæl- lesansøgningen. I den tekniske gruppe havde de arbejdet tæt sammen og haft mange drøftelser, og Olin havde bidraget primært med viden om, hvordan den kemiske industri fungerer, hvilket var et værdifuldt bidrag. Hun kan fra det indledende arbejde huske, at hun og Andreas Sommerfeldt fra DTI drøftede forskellige syrer, og at der efterfølgende var drøftelser i den tekniske gruppe, men hvem der har sagt præcis hvad, kan hun ikke huske. Hun opfatter det, der senere blev til Fællesansøgningen som resultatet af et godt samarbejde i CE- TEC-projektets tekniske gruppe. Hun havde ingen grund til at betvivle det, som Olins medarbejdere sagde på mødet, og hvis Markus Schroetz og Konrad Geis- sler kunne huske, at de havde bragt noget på banen, måtte hun antage, at det var korrekt. Fokus for mødet var at komme tilbage til den gode arbejdsrelation, der havde eksisteret tidligere. Hvis man havde erklæret sig uenig, ville det være blevet opfattet som konfrontatorisk. Desuden var hun enig i, at alle på mødet forsøgte at redegøre for, hvad de mente, de hver især havde bidraget med. Hun har kendskab til Ballout-artiklen, der beskriver nedbrydning af epoxysy- stemer ved brug af myresyre. Hun kan ikke præcist huske, hvornår hun blev bekendt med artiklen, men hun kan huske, at artiklen blev drøftet i juni 2022. I juni 2022 var CETEC-partnerne, konkret både den tekniske gruppe og styre- gruppen, samlet fysisk hos Olin, og selvom Ballout-artiklen ikke var et officielt punkt på dagsordenen, kan hun huske, at den blev drøftet i det regi. Artiklen var lidt sensitiv, fordi artiklen indeholdt et overlap med de opfindelser, der var gjort i CETEC-projektet, idet myresyre blev anvendt i både Ballout-artiklen og CETEC. Ballout-artiklen henviser til det generelle begreb epoxy, og så er der et eksempel på en konkret epoxy, HexFlow RTM6. Der er ikke noget i artiklen, der 43 begrænser artiklens konklusioner til en specifik type epoxy. Såfremt artiklen alene angik en specifik type epoxy, ville det klart fremgå af artiklen, hvilket ikke er tilfældet. I CETEC-projektet var der ikke et fokus på glasfibre eller gene- relt et fokus på de specifikke typer af fibre, der var indlejret i resinen. Derimod var fokus for CETEC-projektet på resinen, herunder hvordan resinen reagerede med syren samt behovet for, at resinen var gennemsigtig. Hendes umiddelbare læsning af Ballout-artiklen var, at det, der skete ifølge artiklen, også ville være relevant ved brug af myresyre i lavere koncentrationer. Såfremt det ikke var til- fældet, skulle der for eksempel i artiklen have stået, at vand kunne ødelægge processen, hvilket der ikke står. Hun er ikke kemiker, og hun kan derfor ikke forklare eventuelle kemiske for- skelle på HexFlow RTM6 og Airstone-systemerne. Både HexFlow RTM6 og Air- stone-systemerne er kommercielt tilgængelige. Efter hendes opfattelse kan det af Olin beskrevne bidrag, der vedrører erkendel- sen af, at forskellige typer epoxy nedbrydes i forskellige hastigheder, ikke gen- findes i Fællesansøgningen. Hun har heller ikke en erindring om, at hun skulle have drøftet dette med Olin under CETEC-projektet. Fokus for de indledende CETEC-forsøg med designerresinerne var primært på nedbrydningshastighed. Forsøgene ledte til erkendelsen af, at epoxy kunne nedbrydes i forskellige ha- stigheder, hvilket kunne anvendes i relation til designet af vindmøllevinger. Denne erkendelse var imidlertid allerede før CETEC-projektet gjort af Vestas- medarbejderen Henrik Thede. Derefter blev der i CETEC-projektet udført for- søg på et stykke af en rigtig Vestas vindmøllevinge, der indeholdt en række for- skellige materialer, herunder forskellige resinsystemer, og som blev anset for repræsentativ for sammensætningen af Vestas’ vindmøllevinger generelt. Det var hende, der tilvejebragte vindmøllevingedelen, som forsøgene blev udført på, og det var DTI, der udførte forsøgene. Olins eneste bidrag i relation hertil var, at Olin var en del af CETEC-projektet. Olin bidrog imidlertid ikke selv- stændigt til de pågældende forsøg. Begrebet pultrudering angår en proces, hvor man kan skabe en komposit ved at trække fibre igennem en form, imens kompositten hærdes i den ønskede struk- tur. Pultrudering refererer til produktionsmetoden, der kan udføres med for- skellige typer fibre og resiner. Under CETEC-projektet blev der blandt andet te- stet pultruderede kompositter tilvejebragt af både Vestas og Olin. De pultrude- ringer, der var inde i Vestas’ vindmøllevingestykke, blev imidlertid ikke opløst i myresyre, hvorimod de pultruderinger, der var tilvejebragt af Olin blev ned- brudt i myresyre. Vestas får fra underleverandører leveret færdigproducerede pultruderinger, der indgår i Vestas’ vindmøllevinger, og når disse bestilles, er de mekaniske egenskaber specificeret, men det er de kemiske egenskaber ikke. Pultruderingerne i Vestas’ vindmøllevinger behøver således ikke være fremstil- let af epoxy. 44 Internt i Vestas var hun med til at afholde to fysiske workshops og en online workshop i november og december 2022. Fokus for disse workshops var hele Vestas’ værdikæde, og der var derfor inviteret Vestas-medarbejdere med fra et bredt udsnit af Vestas’ afdelinger, herunder vingedesign, service af vindmøller, og innovations- samt kommunikationsafdelingerne. Konkret var deltagerne i de tre workshops også personer, der genfindes som medopfindere på en række af Vestas’ patenter. Formålet med disse workshops var at beskytte Vestas’ vær- dikæde. Dette skete i lyset af, at CETEC-projektet ville gå ud offentligt og for- tælle, at vingegenbrug kunne realiseres. I vindmølleindustrien er det centralt at beskytte sin forretning gennem blandt andet patenter, og det var derfor vigtigt for Vestas, at værdikæden var gennemgået for at sikre, at Vestas frit kunne agere på markedet. På de pågældende workshops viste Vestas en video, hvor man ser et stykke af en Vestas vindmøllevinge, der bliver swellet i myresyre og adskilt i forskellige dele, og det blev fortalt, at væsken var myresyre, at forsø- gene blev udført ved rumtemperatur, og at forsøgene blev foretaget uden omrø- ring. Der blev ikke delt information om myresyrens koncentration, og delta- gerne på workshoppen havde endvidere ikke særlig kemisk viden eller bag- grund. Der kom over 40 idéer ud af hver af de tre workshops, og idéerne var kendetegnet ved, at de angik deltagernes kerneområder. Efterfølgende blev idéerne gennemgået og sorteret, og herefter blev idéerne beskrevet for Kasper Roed Jensen, der var med til at beslutte, hvilke idéer der skulle patenteres. Hun ved, at DTI også har anvendt teknologien fra CETEC-samarbejdet til blandt andet skiudstyr. Derudover har Olin med Vestas delt information om, hvordan Olin så skaleringen af processen fra CETEC. I relation til Stridsrettighederne er WO 741 en opfindelse, der beskriver en transportmetode, hvilket løser det problem, at når man skal transportere kom- positten, der vægtmæssigt er relativt let, men fylder ret meget, kan man ved at blødgøre kompositmaterialet pakke containeren mere effektivt. I Invention Di- sclosure af 31. januar 2022 beskrives et møde, som hun havde med den anden opfinder i patentansøgning WO 741, Troels Bach Nielsen, hvor de drøftede, hvordan man kunne løse problemet med effektiv transport af kompositter. Det fremgår af Invention Disclosure, at opfindelsen blev udviklet under et møde mellem hende og Troels Bach Nielsen den 13. januar 2022. Dateringen i enhver Invention Disclosure fra Vestas system er den dato, hvor opfindelsen er regi- streret i systemet. I den pågældende Invention Disclosure nævnes eddikesyre, men ikke myresyre, fordi hun i januar 2022 havde en forventning om, at eddi- kesyre var det middel, der kunne anvendes til at nedbryde kompositstrukturer, men da myresyre senere blev kendt, blev myresyre tilføjet til patentansøgnin- gen. I dag mener hun ikke, at eksisterende vindmøllevinger vil kunne nedbry- des i eddikesyre, men idéen til opfindelsen i WO 741 opstod inden, man kendte til myresyre. I Vestas var håbet, at der ville komme noget ud af CETEC, og der- 45 udover var man i Vestas bekendt med andre produkter på markedet, som Re- cyclamin, der var designet til at kunne nedbrydes i eddikesyre. Opfindelsen i WO 741 angår komposit, der kan opløses i en syre, og en eksisterende vindmøl- levinge med Airstone vil formentlig ikke kunne blødgøres med eddikesyre. Op- findelsen angår imidlertid kompositmateriale, hvor der allerede er en metode til at blødgøre kompositmaterialet. I WO 742 er kernen i opfindelsen en metode til at foretage en effektiv genanven- delse ved så tidligt som muligt at påbegynde nedbrydningsprocessen allerede, når man pakker kompositten ned i en container. Når nedbrydningsprocessen kan påbegyndes i containeren, kan containeren således enten blive stående eller blive transporteret, alt imens nedbrydningsprocessen allerede er i gang. Når kompositmaterialet når frem til genanvendelsesfaciliteten, er en central del af processen således allerede udført. I WO 743 søger opfindelsen at løse det problem, at en vindmøllevinge består af forskellige materialer herunder kulstoffibre og glasfibre. Opfindelsen muliggør således adskillelse af forskellige af vindmøllevingens materialer i flere trin. Ker- nen af opfindelsen er med andre ord en metode til at designe og producere en vindmøllevinge, som kan adskilles effektivt således, at de anvendte materialer kan genanvendes. Eksempelvis kunne en vindmøllevinge designes således, at man havde kulstoffibrene indkapslet i en termoplast, der ikke gik i opløsning, således at der ved første nedbrydning kunne ske en adskillelse af for eksempel glasfibre, hvorefter termoplasten kunne smeltes og kulstoffibrene ligeledes kunne genvindes og genanvendes. I den til opfindelsen tilhørende Invention Disclosure er det alene hende og Troels Bach Nielsen, der er angivet som opfin- dere, og Henrik Thede er også angivet, som opfinder i patentet. Dette skyldes, at det under modningsarbejdet af hende og Troels Bach Nielsens idé kom frem, at Henrik Thede havde gjort sig lignende tanker, og derfor blev opfindelserne samlet i patentansøgningen. I WO 744 er opfindelsen en metode til at designe og producere en vindmølle- vinge, der er optimeret til genanvendelse, ved at ensrette alle organiske elemen- ter i vindmøllevingen, hvorefter den samme genanvendelsesproces kan anven- des på alle de forskellige dele af vindmøllevinger. For eksempel kunne det ker- nemateriale – skum – som vindmøllevinger indeholder, tillige fremstilles af epoxy, så der ved genanvendelse var én samlet fraktion, der kunne genanven- des uden, at der skulle ske en sortering af de organiske fraktioner. I WO 745 er kernen i opfindelsen et ønske om at have én samlet metode til at genanvende alle organiske dele af vindmøllevingen. Opfindelsen er specialise- ret til de resiner, der kan swelles og adskilles, hvilket er lidt anderledes end en opløselig resin, da der i opfindelsens tilfælde skal fjernes resin-partikler. Idéen 46 er imidlertid den samme om, at hele matrixen skal være den samme for at fjerne adskillelsestrinnet i genanvendelsesprocessen. I WO 746 angår opfindelsen problemet i Vestas’ produktion, hvor der anvendes relativt store mængder engangsmateriale, fordi materialet i dag er forurenet af epoxy i forskellige hærdegrader, hvilket gør materialet vanskeligt at genan- vende. Opfindelsen går derfor ud på, at man kan swelle og fjerne epoxyfrag- menter, således at man efterfølgende har en ren termoplastfraktion, der kan genanvendes. Hvad angår kendskab til myresyres nedbrydning af komposit, var det kendt både fra Ballout-artiklen og CETEC-samarbejdet, og det var deru- dover overraskende generelt, at eddikesyre også havde virket relativt godt. I WO 326 angår opfindelsen printplader (forkortet pcb’er), og hvordan de for- skellige materialer i printpladerne kan genanvendes. Materialet i printpladerne har typisk en højere værdi end materialet i vindmøllevinger, idet kompositter er bygget af billigt materiale, og genanvendelsesværdien er derfor lavere sammen- lignet med genanvendelsesværdien for materialerne i printplader. Det vigtige i opfindelsen er at muliggøre genanvendelse af materialer med højere værdi. Idéen opstod, fordi det krævede stor volumen at få en god forretning ud af at genanvende kompositmaterialet, hvorimod andre brancher havde værdifulde materialer indlejret i kompositter, hvilket gav grundlag for en mere rentabel genanvendelse. For Vestas var printplader oplagt, fordi ulig vindmøllevinger, der er på markedet i adskillige årtier, så er printplader kortere tid på markedet før, at der skal ske en genanvendelse. I CETEC-projektet var fokus imidlertid alene på vindmølleindustrien og ikke andre brancher. Fælles for de nævnte Stridsrettigheder er, at patentansøgningerne nævner my- resyre. Det centrale element i patentansøgningerne er imidlertid det, som hun netop har gennemgået. Myresyre er alene et middel til at nå et mål, men myre- syren er ikke målet i sig selv, og selve målet kunne også opnås ved brug af an- dre syrer. De nævnte opfindelser kan dermed anvendes med en hvilken som helst resin, der muliggør, at kompositten kan nedbrydes. Hun er ikke sikker på, om der i de pågældende patentansøgninger henvises til Ballout-artiklen. Myresyre nævnes ikke i de omtalte Invention Disclosures, da myresyre blev til- føjet undervejs i udarbejdelsen af patentansøgningerne, hvor det er almindeligt at nævne eksempler på, hvordan en given opfindelse vil kunne realiseres. Ve- stas kendte til myresyre fra udførte forsøg og fra relevant faglitteratur. De for- søg, som hun henviste til, var de forsøg, som blev udført i CETEC, og relevant faglitteratur var en henvisning til Ballout-artiklen. Hun kan ikke sige, om der findes andre fagartikler om brugen af myresyre. Hun mener fortsat, at Ballout- artiklen blev drøftet i regi af CETEC-projektet på et møde i juni 2022. Hun ved 47 ikke, om hun har læst artiklen inden mødet i juni 2022. På den tekniske gruppes møde den 6. maj 2022 deltog hun ikke, men hun læste mødereferatet fra mødet i maj inden mødet i juni. Derfor vidste hun på mødet i juni 2022, at CETEC havde identificeret, at myresyre kunne anvendes på kommercielt tilgængelige vind- møllevinger. Hun kan ikke præcist huske, hvornår hun første gang læste Bal- lout-artiklen. I Vestas’ patentansøgninger omtalt ovenfor indgår der ikke laboratorieeksemp- ler, men ansøgningerne læner sig op ad eksempler i faglitteraturen på, at epoxy- systemer kan nedbrydes og adskilles. Hun opfatter Ballout-artiklen sådan, at ar- tiklen beskriver nedbrydning af epoxy generelt, og at eksempler i artiklen der- for er repræsentative. I ansøgningerne sandsynliggøres det derfor også, at op- findelserne vil kunne realiseres i den virkelige verden. I det amerikanske patent US480 er hun ikke bekendt med, om Ballout-artiklen er nævnt som prior art til de amerikanske patentmyndigheder. I Fællesansøgningen er der en række sene krav, hvor der nævnes forskellige ty- per produkter, som kompositstrukturen indgår i for at undgå, at patentet fortol- kes yderst snævert. Hun tror, at der i den forbindelse er nævnt både fly, print- plader (pcb’er), skibe, campingvogne og andet. WO 741, WO 742, WO 743, WO 744, WO 745 og WO 746 er alle indleveret samme dag som Fællesansøgningen, fordi man hos Vestas var yderst opmærk- somme på, at Vestas’ ansøgninger ikke skulle være nyhedsskadelige for Fæl- lesansøgningen. Selvom de nævnte patentansøgninger er helt forskellige fra CE- TEC-opfindelsen i Fællesansøgningen, anvendes i de nævnte patentansøgnin- ger eksempelvis brug af myresyre, hvilket også anvendes i Fællesansøgningen. Derfor var det sikrest at indlevere de omtalte patentansøgninger samme dag som Fællesansøgningen. Patentstrategien er ikke hendes kernefelt, og hun var ikke en del af beslutningen, men hun er bekendt med, at der kan opstå paten- tretlig konflikt ved overlappende eksempler. Hun har ikke en patentuddannelse eller baggrund, og hun har heller ikke selv udarbejdet de omtalte patentansøg- ninger. Uanset at hun ikke er uddannet kemiker, kan hun godt beskrive forskellen på myresyre og eddikesyre, der er to tæt beslægtede syrer, hvor myresyre har et kulstofatom mindre end eddikesyre. Forskel i atomstørrelse har almindeligvis betydning for atomets fysiske egenskaber, og det er hendes antagelse, at myre- syren i forhold til selve nedbrydningsprocessen har lettere ved at trænge ind i strukturen og iværksætte den omtalte swelling, fordi myresyreatomet er min- dre. Hun er ikke bekendt med de to syrers surhedsgrad, men hun vil gætte på, at myresyren er en stærkere syre. 48 Hun er enig i indholdet af hendes citat i pressemeddelelsen fra Vestas dateret 8. februar 2023, herunder at der i CETEC-samarbejdet blev udviklet en ny og god metode. Hun har imidlertid ikke selv formuleret citatet, men alene godkendt ci- tatet inden publicering af pressemeddelelsen. Troels Bach Nielsen har forklaret blandt andet, at han er uddannet kemiinge- niør og har arbejdet 10 år i olie- og gasbranchen. I 2020 startede han hos Vestas, hvor han primært har arbejdet med genanvendelse af vindmøllevinger. Dengang CETEC-projektet blev igangsat, var fordelingen sådan, at han fokuse- rede på eksisterende vindmøllevinger og derfor ikke var en del af CETEC, og Mie Elholm Birkbak fokuserede på fremtidige vindmøllevinger og var en del af CETEC. Han havde dengang skrivebord ved siden af Mie Elholm Birkbak, så de to kunne følge med i, hvad den anden arbejdede med. I CETEC var han med til at skrive projektansøgningen. Formålet med CETEC var at videreføre arbejdet fra Dreamwind, og ambitionen var at udvikle en kommercielt tilgængelig resin, der kunne adskilles og bruges, når vingerne var nået til enden af deres livscy- klus. Decomblades foregik parallelt med CETEC-projektet, men startede lidt før CE- TEC-projektet. Decomblades var et samarbejde mellem aktører i vindmøllein- dustrien og forskere. I Decomblades fokuserede arbejdet på vindmøllevinger og kompositter, der allerede var i brug, og håndteringen af affald og genbrug af materialer. Mie Elholm Birkbak var ikke involveret i Decomblades. I Vestas blev der afholdt to fysiske workshops, en i Aarhus og en på Isle of Wight, og en online workshop omkring november og december 2022. Han deltog selv i den fysiske workshop i Aarhus. I de pågældende workshops deltog medarbejdere fra Vestas’ forskellige funktioner, som, Vestas ønskede, bi- drog til arbejdet. Formålet med den workshop, han deltog i, var at bidrage med sagkundskab, idet de blev præsenteret for den forudsætning, at en vindmølle- vinge kunne nedbrydes i forskellige delkomponenter, og spurgt om, hvad hver af Vestas’ medarbejdere fra de forskellige funktioner så ville bruge dette faktum til i deres arbejde. Deltagerne skulle således undersøge, hvad den viden kunne bibringe af andre måder at gøre tingene på. Deltagerne i workshoppen kom fra en række forskellige funktioner hos Vestas, herunder transport, bygning af vin- ger, sortering af affald og andre funktioner. Han har svært ved at huske præcist, hvad de blev præsenteret for på workshoppen. Deltagerne på workshoppen skulle imidlertid antage, at man kunne nedbryde og adskille vindmøllevinge- kompositter. Der blev også vist en timelapsevideo på workshoppen af en vind- møllevinge nedsænket i en væske. Han var bekendt med, at væsken, der blev anvendt i videoen, var myresyre, men han kan ikke huske, om det blev introdu- ceret på workshoppen, eller om han vidste det fra Mie Elholm Birkbak. 49 Han mener, at workshoppen i Aarhus blev afholdt i slutningen af 2022, fordi det stemmer overens med datoerne i de omtalte Invention Disclosures. Slutnin- gen af 2022 stemmer også med, hvor CETEC-projektet var henne. Han har alene haft noget med de fremlagte Invention Disclosures at gøre og har ikke været in- volveret i den efterfølgende indlevering af Vestas’ patentansøgninger. Han kan ikke huske, om timelapsevideoen blev vist på workshoppen i Aarhus, men han kan huske, at han har set en timelapsevideo, og at han, da han så vi- deoen, var bekendt med, at væsken, som vindmøllevingen lå nedsunket i, var myresyre. Han har derudover set et billede af et stykke af en vindmøllevinge, der lå i en gennemsigtig beholder med myresyre. Han kan imidlertid ikke hu- ske, hvornår han så billedet, og om det var i forbindelse med workshoppen i Aarhus. I WO 741 er han angivet som opfinder, og opfindelsen angår det tidspunkt, hvor en vindmøllevinge skal skrottes, og i den forbindelse skæres vindmølle- vingen i stykker for at kunne blive transporteret i en container. En vindmølle- vinge er imidlertid vanskelig at skære i stykker på en måde, der udnytter trans- portcontainerens kapacitet. Hvis kompositten derimod kan blødgøres og der- med nemmere pakkes i containeren, kan man i højere grad udnytte containe- rens vægtmaksimum. I Invention Disclosure dateret 21. januar 2022 står der, at idéen fremkom på mødet den 13. januar 2022. Den omtalte Invention Disclosure nævner eddikesyre, som en måde at blødgøre resiner på, hvorimod myresyre ikke nævnes, da han på det tidspunkt ikke kendte til myresyre, men han vidste, at eddikesyre kunne blødgøre. Dateringen af Invention Disclosures er enten da- gen, hvor opfinderne kom frem til idéen eller dagen, hvor opfinderne indrap- porterede idéen i opfinderportalen hos Vestas. Ud fra patentets beskrivelse omfatter patentet koncentration af myresyre mel- lem 50-100%. Når effekten af en syre skal testes, er det endvidere oplagt at op- stille en testmatrice, hvor der testes forskellige koncentrationer af syren, samt testes ved forskellige temperaturer. Når der skal vælges en specifik koncentra- tion af en syre, vil det udover effekten indgå i vurderingen, hvad prisen på sy- ren og procesudstyret er, sikkerheden for de folk, der skal håndtere syren, samt hvor lang procestiden er. Han kan godt huske, at han den 13. januar 2022 havde et møde med Mie Elholm Birkbak, hvor de talte om opfindelsen, men han kan ikke huske, om Mie Elholm Birkbak tidligere samme dag havde været til et møde i CETEC. Han kan ikke huske, om myresyre blev nævnt på mødet. I WO 742 har opfindelsen sin baggrund i et ønske om kemisk at adskille og gen- bruge kompositter, og for at dette kan lade sig gøre, er der behov for proceska- pacitet, idet en genanvendelsesfacilitet vil koste noget forskelligt alt efter kapa- citet, det vil sige alt efter hvor meget volumen, der skal igennem, og hvor lang tid dette tager. Det vil imidlertid kunne gøre genanvendelsesprocessen billi- 50 gere, hvis en komposit har påbegyndt blødgøringsprocessen allerede i containe- ren under transporten til genanvendelsesfaciliteten, idet der så er et mindre be- hov for proceskapacitet. I WO 743 er opfindelsen baseret på det forhold, at en vindmøllekomposit består af flere forskellige materialer, og når man skal genbruge de materialer, er det en fordel, hvis man kan adskille disse materialer, så man for eksempel får glas- og kulstoffibre for sig. Hvis al resin i vindmøllevingerne er den samme og dermed går i opløsning på samme tid, så bliver materialerne blandet sammen. Derfor er opfindelsen at designe en vindmøllevinge på en måde, hvorefter visse dele af vindmøllevingen nedbrydes før andre, således at det er muligt at separere de forskellige materialer i en genanvendelsesproces. I WO 744 bygger opfindelsen på viden om, at visse resinsystemer kan nedbry- des sådan, at man kan adskille materialerne. I dette tilfælde vil det give mening at bygge en vindmøllevinge af materialer, som, man ved, kan nedbrydes, idet dette muliggør genanvendelse af materialer, når vindmøllevingen har nået en- den af produktets livscyklus. I WO 745 minder opfindelsen grundlæggende om WO 744, men i denne er der i højere grad fokus på epoxy, men baseret på samme tilgang med at bygge en vindmøllevinge af materialer, der kan nedbrydes, og derved muliggøre genan- vendelse af materialerne i vindmøllevingen. Samlet set angår WO 743, WO 744 og WO 745 alle tre opfindelser af tekniske designs for fremtidige vindmøllevinger. I WO 746 beror opfindelsen på, at når Vestas bygger vindmøllevinger og andre kompositelementer, anvendes der hjælpematerialer, også betegnet ”consumab- les”, hvilket typisk er termoplastmateriale, der som udgangspunkt kan genan- vendes. Hjælpematerialet er imidlertid i praksis ofte forurenet af resin, men hvis resinen kunne blødgøres eller nedbrydes, ville hjælpematerialerne kunne renses og genanvendes. Der er en kendt genbrugsvej for hjælpematerialet, så- fremt materialet er renset for resin. I WO 324 er baggrunden for opfindelse, at Vestas, når en vindmøllevinge byg- ges, lægger et aluminiumsnet ned i overfladen af vindmøllevingen for at be- skytte imod lynnedslag. Hvis materialet fra vindmøllevingen efterfølgende skal genanvendes ved for eksempel at omsmelte glasfibrene, giver forureningen med metal udfordringer. Hvis det imidlertid er muligt at blødgøre resinen og fjerne aluminiumsnettet, således at materialet ikke er forurenet med aluminium, vil det muliggøre genbrugsruter for resten af materialerne i vindmøllevingen. Et eksempel på en vigtig genbrugsrute er omsmeltning af glasfibrene ved pyro- lyse. Pyrolyseprocessen kan formentlig håndtere metallet, men gensmeltnings- 51 processen er yderst følsom over for alle slags metaller. Arbejdet med pyrolyse- processen foregik i regi af Decomblades. Selvom WO 741, WO 742, WO 743, WO 744, WO 745, WO 746 og WO 324 næv- ner myresyre, er myresyre ikke et centralt element i opfindelserne. Det centrale i opfindelserne er, at kompositten kan blødgøres, hvilket muliggør opfindel- serne. Opfindelserne kan derfor realiseres med eller uden anvendelse af myre- syre, så længe den anvendte resin kan opløses i et eller andet opløsningsmiddel. Han anser de omtalte patenter for mekaniske og ikke kemiske patenter. Han ved ikke, hvorfor de omtalte patentansøgninger blev indleveret samme dag som Fællesansøgningen. Eksisterende vindmøllevinger kan opløses i andre syrer end myresyre for ek- sempel salpetersyre og eddikesyre. Forskellen på disse to syrer og myresyre er imidlertid, at de to syrer kræver betydeligt længere tid og højere temperaturer, hvilket indebærer et behov for at tryksætte de temperaturer, der arbejdes un- der. En designerresin vil imidlertid kunne nedbrydes uden behov for at tryks- ætte. For at kunne realisere opfindelsen i for eksempel WO 741 kræver det, at vind- møllevingematerialet kan blødgøres. Han er i dag bekendt med, at myresyre kan blødgøre vindmøllevingematerialet. På Invention Disclosure tidspunktet vidste han imidlertid ikke noget om myresyre. Med udgangspunkt i Invention Disclosure af 22. januar 2022 var det på tidspunktet, hvor opfindelsen blev gjort, det vil sige den 13. januar 2022, offentligt kendt, at der var to resiner, herunder en epoxyresin, der kunne nedbrydes af eddikesyre. I januar 2022 var der ikke ham bekendt data på, at eksisterende vindmøllevinger med Airstone-systemer kunne nedbrydes med eddikesyre. Han har ikke som opfinder noget at gøre med, at der i patentansøgningen nævnes myresyre. I praksis indleverer man en Invention Disclosure, og så kan der efterfølgende være dialog mellem opfinder og den, der skriver patentansøgningen. Konkret indleverede han en Invention Disclosure på 1,5 side, hvilket blev til en patentansøgning på 25 sider. Han ved ikke, om der i de nævnte patentansøgninger indgår eksempler fra forsøg med myresyre. Han kender ikke til forsøg udført internt i Vestas med myresyre. Da han startede ved Vestas i 2020, var det den videnskabelige konsensus, at epoxy- resiner ikke kunne nedbrydes kemisk, i hvert fald ikke i den skala der var nød- vendig for kommercialisering. Den videnskabelige konsensus har imidlertid ændret sig på området. Han mener, at eddikesyre kan blødgøre epoxy, herun- der eksisterende vinger af Airstone-epoxy, ved højere temperaturer og lang- sommere end myresyre. Han har set sammenligninger af nedbrydningsrater ved brug af myresyre og eddikesyre. 52 Han har set Ballout-artiklen før og kan bekræfte, at artiklen beskriver anvendel- sen af myresyre til at adskille en fiberholdig kompositstruktur. Han bekræfter, at vindmøllevinger er en fiberholdig kompositstruktur. I Ballout-artiklen an- vendes en epoxy, der hedder HexFlow RTM6. Artiklens konklusioner er imid- lertid ikke begrænset til den specifikt anvendte epoxy. Han bekræfter derfor, at konklusionerne fra artiklen kan overføres til andre resiner. Konkret er der små forskelle mellem HexFlow RTM6 og Airstone 760E/766H, og han ville derfor an- tage ud fra Ballout-artiklen, at myresyre også kunne anvendes på Airstone-sy- stemer. I forlængelse heraf er både HexFlow RTM6 og Airstone 760E/766H epoxybaserede og har aminbaserede hærdersystemer. Når Vestas i dag bygger vindmøller, anvendes ”vacuum assisted infusion”, hvilket indebærer, at der sættes en vakuumpose på, hvorefter resinen flyder ind i vingen. Ved ”Resin Transfer Molding” (forkortet RTM) vil der i stedet blive anvendt en fast form uden en vakuumpose, hvilket betyder, at der kan pumpes resin ved et højere tryk. Begge metoder kan anvendes til at bygge vindmøllevinger. Ballout-artik- len omtaler en RTM resin, men denne resin kan også anvendes i en vindmølle- vinge, og han er bekendt med, at det i den videnskabelige litteratur er under- søgt, om det er fordelagtigt at bygge hele eller dele af vindmøller ved RTM fremstillingsmetoden. Dette har været testet langt tilbage i tid, i hvert fald siden 2011. I Mie Elholm Birkbaks citat i pressemeddelelsen af 8. februar 2023 omtales en syre, der er ”highly compatible for industrialisation”. Eddikesyre virker imid- lertid langsommere og kræver højere temperaturer under trykforhold, der gør det kommercielt vanskeligt at anvende eddikesyre. Eddikesyre er dermed ikke ”highly compatible for industrialisation”. Henrik Thede har forklaret blandt andet, at han er uddannet elektroingeniør og har arbejdet ved Vestas siden 2008. Hos Vestas har han arbejdet med udvikling og global leverandørstyring frem til 2016, hvorefter han har arbejdet mere di- rekte med innovation og genanvendelse af vindmøllevinger. Han blev i 2016-2017 involveret i Dreamwind, hvor hans arbejde angik leveran- dørerne og fokuserede på, hvorvidt det materiale, der blev frigivet ved genan- vendelse, kunne aftages af Vestas leverandører. I Dreamwind blev der set på de materialer, der indgår i en vindmøllevinge, og hvorvidt der kunne arbejdes med epoxymatricen og gøre det lettere at opløse epoxyen efterfølgende. I Dreamwind kom man frem til, at man over tid med en syre kunne opløse nogle af bindingerne i epoxysystemerne, og det blev særligt drøftet at indbygge så- kaldte svage led i matricen, således at man ved brug af kemi kunne frigøre ma- terialerne. Han kan huske, at der i Dreamwind blev drøftet en række forskellige syrer, men han kan ikke huske, om der i Dreamwind blev arbejdet eller drøftet anvendelsen af myresyre. 53 Han har deltaget i den fysiske Vestas workshop, der fandt sted i Aarhus om- kring november 2022. På workshoppen i Aarhus var Mie Elholm Birkbak til stede. Han ved, at intentionen med workshoppen var, at den skulle være bredt funderet med deltagere fra hele Vestas’ værdikæde. Tanken var, at Vestas’ folk fra hele værdikæden skulle se på, hvordan de kunne anvende det faktum, at man kunne frigøre materialer fra epoxyen ved brug af en kemisk proces. Hvad kunne det for eksempel medføre af forbedringer på transportsiden eller andre steder i værdikæden. Hvad var vigtigt for Vestas i forhold til ikke at blive be- grænset i, hvordan man kunne anvende denne viden. Han kan ikke huske, om der konkret blev givet særlige oplysninger af teknisk karakter. Rammen for ar- bejdet på den pågældende workshop var en forudsætning om, at materialet i anvendte epoxysystemer kunne frigøres. Hvad der blev vist og sagt, kan han ikke huske i detaljer. Han kan huske, at han har set en timelapse video, men han kan ikke huske, hvornår han så videoen. Han ved heller ikke, hvilken væ- ske vindmøllevingen ligger i på den pågældende timelapse video, men han hu- sker, at de på workshoppen talte om både eddikesyre og myresyre. Det var Mie Elholm Birkbak, der viste ham timelapse videoen, som indeholder billeder af en vindmøllevingedel, men han kan fortsat ikke genkalde sig, om timelapse vi- deoen blev vist på den fysiske workshop i Aarhus. I WO 743 er han angivet som opfinder sammen med Mie Elholm Birkbak og Troels Bach Nielsen. Kernen i opfindelsen går ud på, at det er muligt at frigøre materiale fra en vindmøllevinge og gradvist frigøre materialerne ved brug af kemi. Grundlæggende for opfindelsen var det således, at man kunne frigøre materialerne i en sekvens. Det, han bidrog med til opfindelsen, var baseret på tanker, som han havde gjort sig under Dreamwind, hvor der var blevet arbejdet med indarbejdning af såkaldte svage led i kompositstrukturen. Ved at indar- bejde svage led med forskellige resiner kunne man få en stepvis forandrings- el- ler nedbrydningsproces. Opfindelsen i WO 743 stammer for ham tilbage til Dreamwind fra 2017, og efter workshoppen blev han opmærksom på, at der var andre fra Vestas med samme idé. På den baggrund gennemlæste han og kom med input til et udkast til patentansøgningen. Hans bidrag til opfindelsen er an- tallet af trin, idet der ved indsætning af flere trin kan opnås adskillelse af flere materialer. Opfindelsen i WO743 er opdelingen i trin, hvilket ikke er afhængigt af anvendelse af myresyre. Man kan forestille sig mange trin, der kan tilføjes, og anvendelse af forskellige typer af syre. Han har ikke før set invention disclosure dateret 13. september 2022, og han har derfor heller ikke en holdning hertil. En Invention Disclosure udtrykker alene, at der var andre hos Vestas, der havde fået samme tanke som ham selv. Det er ikke ham, der har tilføjet myresyre i patentansøgningen, og han ved ikke, om der er data relateret til myresyre i patentansøgningen. 54 Han var ikke en del af CETEC-projektet, og han ved derfor ikke, hvad der blev undersøgt i CETEC. Han ved imidlertid, at parterne i Dreamwind var udfor- drede på nedbrydningstiden, og det var derfor naturligt, at CETEC-projektet ønskede at speede processen op. Han var ikke bekendt med, at WO 743 patentansøgningen blev indleveret sam- tidig med Fællesansøgningen fra CETEC. Benjamin Green har forklaret blandt andet, at han er uddannet rumfartsinge- niør og har en PhD i kompositmateriale. Han har været ansat i Vestas siden 2010 og arbejder fra Vestas’ kontor på Isle of Wight, Storbritannien. Hos Vestas har han arbejdet i forskellige roller, idet han indledningsvis arbejdede i vind- møllevingeteamet for forskning og udvikling herunder af materialer og proces- ser, senere har han arbejdet med fremstilling af vindmøllevinger, og i de sidste 12-13 år har han primært arbejdet med service af vindmøllevinger, herunder i de sidste 8-9 år med blandt andet strategi, innovation og udvikling af nye løs- ninger til servicering af Vestas’ vindmøller. CETEC-projektet var han ikke direkte involveret i, men han blev bekendt med CETEC gennem deltagelse i en workshop og på baggrund af blandt andet pres- semeddelelser, som Vestas har publiceret. Han var ikke involveret i hverken Decomblades eller Dreamwind. Workshoppen, han deltog i, foregik på Isle of Wight, men han kan ikke huske præcis, hvornår workshoppen blev afholdt. Det var for omkring 3-4 år siden. Det kunne godt have været omkring november eller december 2022. I works- hoppen deltog to personer fra Vestas Danmark. Det var også de to danskere, der organiserede workshoppen. De to danske organisatorer var vist fra CETEC- projektet. En af de to danskere, der organiserede workshoppen, var Mie Elholm Birkbak, og den anden var en mand, som han ikke husker navnet på. Derud- over var der tre deltagere fra Isle of Wight kontoret, herunder ham selv, og to fra andre kontorer der arbejdede med materialer og processer relateret til vind- møllevingemoduler. Formålet med workshoppen var, at CETEC-projektet var nået til et punkt, hvor CETEC-projektet skulle til at publicere den teknologi, der var blevet udviklet i projektet, og før det skete, skulle Vestas undersøge, om der var andre for Vestas relevante måder at anvende teknologien på. Han kan ikke i præcise detaljer huske det, som de blev præsenteret for på workshoppen, men der blev vist et overblik over teknologien, der relaterede sig til nedbrydning af kompositstrukturer i vindmøllevinger. På workshoppen blev der givet en kort introduktion, hvor teknologien blev forklaret på et overordnet niveau, og som en del heraf blev der vist en timelapse video med en lille del af en vindmølle- vinge. Der blev ligeledes givet overordnede informationer om den væske, som vindmøllevingen var blevet nedsænket i. Han kan ikke huske, om myresyre blev drøftet på workshoppen, men myresyre kan godt være blevet drøftet, da 55 han kan huske begrebet myresyre. Han husker ikke, at der på workshoppen blev drøftet koncentrationsniveauer. I WO 328 er han angivet som opfinder, og opfindelsen relaterer sig til teknolo- gien, der kan opløse og fjerne resinen i laminaterne, idet teknologien kan an- vendes til at reparere vindmøllevinger. Den nuværende reparationsproces inde- bærer, at man identificerer det ødelagte og mekanisk sliber det ødelagte område ned, så de ødelagte dele kan udskiftes, hvilket er en yderst tidskrævende pro- ces. På den baggrund er reparationsprocessen også relativt omkostningsfuld, særligt da omkostningerne ved reparationen primært drives af den tidskræ- vende proces, som den mekaniske slibning indebærer. Opfindelsen i WO 328 angår derfor en metode, hvor man kan opløse resinen og fjerne et meget mindre område, laminere området igen og således nedbringe omkostningerne forbun- det med reparation af vindmøllevinger. Han bidrog til opfindelsen ved at komme med forslag til den konkrete anvendelse af den omtalte teknologi, der kan opløse resinen i laminaterne, til reparation af vindmøllevinger. Kravene i WO 328 nævner en ”dissociation fluid”, og ordlyden i patentet begrænser der- for ikke patentet til en specifik væske. Derudover nævnes i krav 3 både eddike- syre og myresyre, hvilket betyder at begge syrer kan anvendes. Det var ikke et centralt element i opfindelsen at anvende myresyre. Opfindelsen kan anvendes med enhver resin, der kan opløses. Kemisiden af patentet er imidlertid ikke hans fokus. Hans fokus var derimod på anvendelsessiden. Beskrivelsen i WO 328 indeholder endvidere ikke en begrænsning af myresyrens koncentration, og som han læser beskrivelsen, dækker dette alt mellem 20-100% koncentration. Han kom frem til opfindelsen i WO 328 under den omtalte workshop, hvor del- tagerne blev præsenteret for den omtalte teknologi. Med sin baggrund i service- ring af vindmøller så han et optimeringspotentiale, idet teknologien mulig- gjorde en reparationsproces, hvor der ikke mekanisk skulle slibes materiale af vindmøllevingen. Når han omtaler den præsenterede teknologi, henviser han til teknologien, der kunne opløse epoxyresin ved brug af syrevæske og dermed nedbryde vindmøllevingens bestanddele. Han har imidlertid ikke en kemisk baggrund og kan derfor ikke sige, hvilken syre der blev anvendt. I workshop- pen blev teknologien overordnet introduceret så vidt han husker af Mie Elholm Birkbak. Han kan ikke huske, om teknologien, der blev præsenteret, var fra CE- TEC, men det kunne godt være tilfældet. Der blev på workshoppen talt om et projekt, der handlede om genanvendelse af vindmøllevinger, men han ved ikke om det var CETEC. For at realisere opfindelsen i WO 328 var det essentielt, at det var muligt at nedbryde vindmøllevingerne. I dag repareres vindmøllevinger uden epoxyresin nedbrydning. I WO 329 er han angivet som opfinder, og opfindelsens baggrund er en idé om, at hvis man har en vindmøllevinge, hvor man ikke kender den præcise struktur 56 af vingelaminatet, så kan man opløse resinen og se de forskellige fiberlag og strukturen bagved, hvilket kan anvendes til at udføre reparationer af vindmøl- levinger, hvor strukturen af vindmøllevingen er ukendt. Opfindelsen kan for eksempel anvendes til reparation af Vestas’ konkurrenters vindmøllevinger. Ordlyden af krav 1 og krav 5 i WO 329 indebærer efter hans forståelse, at der kan vælges imellem eddikesyre og myresyre. Myresyre er ikke et centralt ele- ment i opfindelsen, idet hans opfindelses fokus er anvendelse af nedbrydnings- teknologien. Det er ikke ham, der har skrevet selve patentansøgningerne. Hans input til pa- tentansøgningerne angik alene anvendelse og ikke kemi-delen, og han var der- for heller ikke med til at tilføje myresyre til patentansøgningerne. Han er ikke bekendt med, hvor myresyre kom ind i patentansøgningerne fra. Der blev vist ført et referat fra workshoppen, der indeholdt de idéer, deltagerne på works- hoppen var kommet frem til. Dette referat blev overgivet til Vestas’ patentteam. Så vidt han ved, var det referatet fra brainstormen på workshoppen, der blev anvendt til at udarbejde den pågældende patentansøgning. Han kender ikke til forsøg eller data relateret til brugen af myresyre, og han kender heller ikke til, at interne forsøg hos Vestas angående brugen af myresyre er blevet udført. Payam Javadian har forklaret blandt andet, at han er uddannet kemiingeniør og har en PhD i anvendt fysik. Han har arbejdet i vindmølleindustrien i 10 år, her- under arbejdet for Vestas i perioden 2017-2024 i afdelingen, der arbejdede med vindmøllevinger. Han er vingespecialist og har arbejdet med både produktion, design og servicering af vindmøllevinger. Han var ikke involveret i hverken CETEC-projektet, Decomblades eller Dreamwind. Han deltog i den interne fysiske workshop på Vestas’ hovedkontor i Aarhus. Workshoppen fandt sted i 2022 i slutningen af året. Deltagerne i workshoppen kom fra forskellige dele af Vestas’ værdikæde, herunder vindmøllevinger, leve- randørstyring og indkøb, design, produktion samt service og reparation. På workshoppen blev deltagerne præsenteret for en innovation, hvorefter der var en brainstorm, hvor deltagerne skulle komme med idéer til, hvordan innovatio- nen kunne anvendes i praksis inden for deres område. Innovationen var, at de havde en syrebaseret væske, der kunne anvendes til at nedbryde epoxyresinen, så epoxyresinen kunne genanvendes. Han ved, at den syrebaserede væske var myresyre, da det blev nævnt på workshoppen. Han kan ikke huske, om der på workshoppen blev drøftet koncentrationsniveauer. 57 Idéen eller innovationen, han omtaler, blev præsenteret på workshoppen ved visning af en video, hvor et stykke af en vindmøllevinge var blevet undersøgt efter at være blevet lagt i en syre. På videoen kunne man se, hvad der skete med vindmøllevingen over tid. Han kan ikke huske detaljerne udover, at det var myresyre, der blev anvendt i videoen. Videoen blev på workshoppen præsente- ret af Mie Elholm Birkbak. Han er ikke bekendt med, hvor forsøget fra videoen kom fra, men han ved, at der var nogle initiativer i Vestas sammen med Olin, og det blev præsenteret på workshoppen, at det, de så i videoen, var det, man vidste nu. Efter videoen blev vist på workshoppen, fik workshopdeltagerne at vide, at de skulle brainstorme videre på baggrund af konceptet om, at en syre kunne nedbryde epoxy. På workshoppen blev det ikke drøftet, om myresyre virkede bedre end eddikesyre, det blev blot præsenteret, at myresyre virkede. Han er bekendt med, at der findes forskellige epoxytyper, men nedbrydning af- hænger af kemien i epoxyen. I WO 328 er han opfinder sammen med Benjamin Green, og patentansøgningen kom ud af workshoppen, han deltog i. Opfindelsen drejer sig om, at man kan anvende syreopløsningen til at nedbryde epoxyresinen i et begrænset område, når man skal reparere en vindmøllevinge, hvorefter man kan orientere sig i de forskellige glasfiberlag og foretage en reparation. Opfindelsen letter således ar- bejdet med reparationer. Han arbejdede dengang i service, reparation og vedli- gehold af vindmøllevinger, og det var med det perspektiv, han bidrog til opfin- delsen. Den nuværende reparationsproces er manuel og indebærer, at der skal slibes en masse materiale af der, hvor reparationen skal udføres. Tanken med opfindelsen var, at man kunne undgå en masse slibearbejde, der er omkost- nings- og ressourcetungt. Syren skulle derfor anvendes i stedet og derved opti- mere reparationsprocessen. I WO 328 krav 1 omtales ”applying a dissociation fluid”, hvilket ud fra ordlyden kan være en hvilken som helst opløsningsvæske. Ifølge ordlyden af patentansøgningens krav 3 kan der vælges imellem at an- vende enten eddikesyre eller myresyre eller en kombination af de to. Den tekni- ske løsning i patentet kan således udføres, uanset om der anvendes myresyre eller en anden syre, ligesom der kan anvendes forskellige resiner, der kan oplø- ses. Ved læsning af beskrivelsen forstår han det sådan, at der omtales en kon- centration fra 20% og opefter. Ud fra ordlyden er det ikke helt klart, hvor høj koncentrationen kan blive, men formentlig helt op til 100%. Generelt ville han for at optimere en koncentration udføre forsøg med forskellige koncentrations- niveauer. Hvis han som kemiker skulle vælge en koncentration, ville han deru- dover generelt se på typen af epoxy, herunder påvirkning af epoxyen ved tem- peratur og tryk, og hvilke bestanddele epoxyen bestod af, samt overveje sund- hedsmæssige aspekter. Udgangspunktet for hans undersøgelser ville være, hvad der minimum skal til for at fyldestgøre den funktion, han er ude efter. Der er ikke grund til at have en højere koncentration end den funktionsmæssigt nødvendige af hensyn til både det omkostnings- og sundhedsmæssige. Det er 58 kendt, at høj koncentration af myresyre er brandfarligt og indebærer en risiko ved håndteringen. I WO 329 angår opfindelsen igen et serviceperspektiv, hvor tanken er, at hvis man skal ud til en ukendt vinge, som man ikke kender designet eller arkitektu- ren af, kan innovationen, der blev præsenteret på workshoppen, anvendes til at identificere, hvordan arkitekturen og fiberorienteringen for vindmøllevingen er. Derefter kan vindmøllevingens struktur repliceres. I krav 1 i WO 329 omtales ”treatment fluid comprising formic acid and/or acetic acid”, og han mener der- for, at der efter ordlyden gælder præcis det samme som for WO 328, det vil sige at der kan vælges frit imellem eddike- og myresyre samt en kombination heraf. Ved læsning af beskrivelsen forstår han den samme formulering som i WO 328 på samme måde, således at ordlyden omfatter koncentration mellem 20-100%. I denne opfindelse er det ligeledes nødvendigt at have en syre, der kan nedbryde epoxyen, således at vindmøllevingens arkitektur kan identificeres. Han ved ikke, om der er eksempler i patentet på, at eddikesyre virker, og han ved heller ikke, om eddikesyre faktisk virker, men det formoder han. Han formoder, at ed- dikesyre virker, men kan ikke basere det på data. Hans viden om, at myresyre virker, har han, fordi det blev præsenteret på workshoppen. Han har ikke selv skrevet nogen af patentansøgningerne. Han har derfor heller ikke skrevet ordet myresyre i patentansøgningen. I forlængelse heraf ved han heller ikke, hvorfor der i krav 2 i WO 328 alene nævnes myresyre og ikke eddi- kesyre. Fra hans synspunkt er det ikke relevant, hvilken syre der anvendes, det er alene funktionen, der er relevant. Han går ud fra, at formuleringen i paten- tansøgningerne kommer fra vedkommende, der har skrevet patentansøgnin- gen, som, han mener, er Jesper Rømer Hansen, der var patentagent ved Vestas. Han er ikke bekendt med, at der er designet særlige resiner, der kan nedbrydes med eddikesyre. Han har stiftet bekendtskab med studier, der viser, at epoxy- resiner kan nedbrydes ved brug af forskellige syrer. Han var imidlertid ligeglad med den specifikt anvendte syre i forhold til hans opfindelser. Kasper Roed Jensen har forklaret blandt andet, at han er uddannet bygningsin- geniør og er ansat som chef for innovation og koncepter hos Vestas og arbejder med nye teknologier. Han har været ansat hos Vestas de sidste ni år og har i hele den tid arbejdet med samme område. CETEC-projektet lå i hans portefølje om genanvendelse, hvilket indebærer, at han havde det overordnede ansvar for projektets resultater. Han var ikke en del af arbejdet i hverken den tekniske gruppe eller styregruppen. Formålet med CETEC-projektet var at finde en ny resin, der kunne bruges til at genanvende vindmøllevinger. Han er bekendt med Fællesansøgningen fra CETEC, men han har ikke nærlæst patentansøgningen. Han er også bekendt med, at der internt i 59 Vestas blev afholdt workshops, men han deltog ikke selv i de pågældende wor- kshops. Han var heller ikke med til at beslutte, at de pågældende workshops skulle afholdes. Formålet med at afholde de omtalte workshops var, at der blev brainstormet og udviklet nye idéer. Han så et filtreret antal af de idéer, der var fremkommet på de tre workshops. Han sad som formand for patentkomiteen indenfor det pågældende område, og han var derfor med til at beslutte, hvilke idéer der var værd at gå videre med. Vestas’ patentansøgninger, der blev indleveret samme dag som Fællesansøg- ningen, blev indleveret den dag for ikke at skade Fællesansøgningen. Han har deltaget i møder med Olin, og han mener, at han også deltog i mødet den 1. maj 2024, hvor den omdiskuterede præsentation dateret 1. maj 2024 blev vist. Han ved ikke, hvorfor han ikke er med i mailkorrespondancen den 2. maj 2024, der blev sendt i forlængelse af mødet. Præsentationen var udarbejdet af Olin, idet Vestas ønskede at få en idé om grundladet for business casen, det vil sige, hvad det ville koste at kommercialisere idéen, herunder hvad det ville ko- ste at etablere fabrikker. Mødet den 1. maj 2024 handlede om, hvordan arbejdet fra CETEC skulle kommercialiseres. Præsentationen viser, at Olin anvendte ar- bejdet fra CETEC i Olins egen værdikæde. Det var hans forståelse, at CETEC- partnerne var berettiget til at anvende resultaterne fra CETEC i deres egen vær- dikæde. Formålet med at indgå i samarbejder som CETEC-projektet var netop, at parterne kunne bruge resultaterne efterfølgende. Han var ikke selv med til at udarbejde CETEC-samarbejdsaftalen, men han har set samarbejdsaftalen i over- skrifter. Det var hans læsning, at Vestas kunne bruge information fra CETEC i Vestas’ videre arbejde. Han har imidlertid ikke været inde i detaljerne. Han me- ner også, at Olin har været inde og bruge information fra CETEC, hvilket frem- går af præsentationen dateret den 1. maj 2024, hvor Olin havde arbejdet videre med for eksempel prissætning. Han er ikke bekendt med, om Olin har udarbej- det egne patentansøgninger. Vestas modtog den 27. september 2024 et indsigelsesbrev fra Olin angående Stridsrettighederne. DTI var ligeledes involveret i indsigelsesdrøftelserne. Han var fra Vestas’ side involveret i at håndtere indsigelserne, og han deltog i den forbindelse i møder med både DTI og Olin. DTI har efterfølgende frafaldet de- res indsigelser. Allan Korsgaard Poulsen har forklaret blandt andet, at han er uddannet civilin- geniør i kemi og har en PhD. Han har arbejdet i innovationsafdelingen hos Ve- stas siden 2019, hvor han er leder af materialeudviklingsgruppen. Han var involveret i Dreamwind i projektets sidste år, hvor han blev ansat i Ve- stas. I Dreamwind blev der arbejdet på at udvikle en resin, hvor der kunne til- sættes et additiv, der muliggjorde senere nedbrydning af resinen. I Dreamwind 60 blev der arbejdet på at finde ud af, hvordan mekanismen bag nedbrydningen virkede, og det var dette afsæt, CETEC-projektet byggede videre på. Han kan huske, at der i Dreamwind blev drøftet mange syrer, herunder særligt eddike- syre, men han kan ikke huske, om myresyre var en af dem. Eddikesyre og my- resyre ligner hinanden rent kemisk. Parallelt med CETEC foregik Decomblades- projektet, som han var med til at initiere. Overordnet var Dreamwind og CE- TEC fokuseret på nye teknologier, hvorimod Decomblades undersøgte eksiste- rende teknologier til at genanvende vindmøllevinger, herunder pyrolyse, co- processering og mekanisk neddeling. Kemisk genanvendelse og ny teknologi, som myresyre, blev ikke drøftet i regi af Decomblades. Han var med til at indgå CETEC-investeringsaftalen med innovationsfonden og udarbejde CETEC-projektplanen. CETEC-projektet var opdelt i fem arbejdspak- ker, og CETEC-projektet blev også styret i overensstemmelse med de aftalte ar- bejdspakker. I CETEC-projektet angik den første arbejdspakke udvikling af en ny resin, og den anden arbejdspakke angik genanvendelse af bisphenol-A mate- rialet i resinen. I CETEC-projektet var han formand for styregruppen og havde ansvaret for det strategiske arbejde, herunder at CETEC-projektet holdt sig inden for rammerne givet af Innovationsfonden og fastsat i samarbejdsaftalen samt overholdt bud- getterne. Formålet med CETEC-projektet var at udvikle en ny epoxyresin, der kunne defragmenteres i bestanddele, som efterfølgende kunne genanvendes. Når en ny resin var udviklet, og en vindmøllevinge med resinen havde nået end-of-life, skulle epoxyresinen adskilles, hvorefter epoxyfraktionerne skulle klippes ned i de enkelte molekyler, der kunne genbruges i ny epoxyresin. For- målet i CETEC ændrede sig ikke undervejs, det var hele tiden, at der skulle ud- vikles en resin, der kunne nedbrydes, hvorefter resinstykkerne skulle konvente- res tilbage til ny epoxy. På den baggrund udførte man i CETEC forsøg med nedbrydning af epoxy ved hjælp af forskellige væsker, og i den forbindelse blev der i CETEC opnået den erkendelse, at myresyre virkede rigtig godt til at ned- bryde monolitepoxyen. Under arbejdet i arbejdspakke 1 opnåede man i CETEC erkendelsen om myresyre, hvilket medførte, at styregruppen på baggrund af en grundig proces besluttede at foretage et mindre fokusskifte og arbejdede videre med myresyre. Han mener, at dette mindre skifte i CETEC-projektets fokus kunne holdes inden for rammen af arbejdspakke 1. Det var på styregruppens møde den 30. september 2022, at styregruppen besluttede, at CETEC-arbejdet skulle fokusere på myresyre. I CETEC-styregruppen var der et godt samarbejde med fokus på at nå de fælles milepæle. Det var styregruppens ansvar, og ultimativt formanden for styre- gruppens ansvar, at CETEC-partnerne leverede det aftalte arbejde, og han ople- vede et samarbejde, hvor man respekterede hinanden og også hinandens forret- 61 ninger. I styregruppen betragtede man således ikke de øvrige CETEC-partnere som konkurrenter. Opfindelsen i Fællesansøgningen er grundlæggende, at en monolitisk kompo- sit- eller epoxystruktur tilsættes myresyre, hvorefter epoxystrukturen nedbry- des, og det, der har været indkapslet i epoxyen, i samme proces frigives. Det blev drøftet i CETEC’s tekniske gruppe på et møde den 8. november 2022, hvem af CETEC-partnerne der har bidraget med hvad til CETEC-opfindelsen. Han var ikke en del af den tekniske gruppe og deltog derfor heller ikke i den tekni- ske gruppes møde den 8. november 2022. Han deltog imidlertid i styregrup- pens opfølgende møde den 9. november 2022, hvor Vestas, Olin, AU og DTI drøftede, om alle CETEC-partnerne havde bidraget intellektuelt til CETEC-op- findelsen, der er beskrevet i Fællesansøgningen. Styregruppen baserede drøftel- serne på referatet fra den tekniske gruppes møde den 8. november 2022, og i fællesskab blev det erkendt på mødet den 9. november 2022, at Vestas, Olin og DTI alle havde bidraget intellektuelt til CETEC-opfindelsen, men at dette ikke var tilfældet for AU. Derudover blev fordeling af ejerskab til CETEC-opfindel- sen drøftet, men Vestas, Olin og DTI kunne ikke på mødet nå til enighed. På mødet den 9. november 2022 indstillede både Vestas og Olin, at Vestas, Olin og DTI havde bidraget ligeligt til opfindelsen. DTI indstillede imidlertid en ejerfor- deling på 60/40 med 60% ejerskab til DTI. På et senere tidspunkt blev Vestas, Olin og DTI enige om lige fordeling af ejerskabet. På styregruppens møde den 9. november 2022 blev referatet fra den tekniske gruppes møde dagen før gen- nemgået, og indholdet af referatet blev respekteret og fulgt af styregruppen. Ballout-artiklen har han læst, og artiklen blev også drøftet under CETEC-samar- bejdet, fordi artiklen angik nedbrydning af termoplast med myresyre. Han kan ikke huske, om Ballout-artiklen omhandler vindmøllevinger, men artiklen om- handler epoxykompositter, hvilket er det, som en vindmøllevinge er. Han me- ner, at Vestas fandt Ballout-artiklen i forbindelse med drøftelserne om indleve- ring af Fællespatentansøgningen. Erkendelsen om, at myresyre var særligt ef- fektivt til at nedbryde epoxykompositter, var søgt patenteret igennem Fællesan- søgningen, men der var imidlertid også omtale af myresyre i videnskabelig lit- teratur inden, og CETEC-partnerne var derfor ikke de første til at anvende my- resyre på epoxy. Han kan ikke huske de præcise artikler, men der fandtes vi- denskabelige artikler. Ballout-artiklen blev også drøftet i styregruppen, og han talte også med Mie Elholm Birkbak om artiklen. Generelt gav Ballout-artiklen anledning til bekymring i CETEC-projektet. Tidsmæssigt blev Ballout-artiklen drøftet i styregruppen, inden Fællesansøgningen blev indleveret. Det var såle- des Vestas, der havde fundet Ballout-artiklen, som han tog med til styregrup- pen, fordi artiklen udgjorde en risiko for Fællesansøgningen. Han kan ikke fore- stille sig, at Ballout-artiklen har været drøftet i den tekniske gruppe, men han ved det ikke. 62 I Vestas blev der afholdt tre workshops, hvor han deltog i den fysiske works- hop i Aarhus og i online workshoppen. De pågældende workshops blev ikke af- holdt på hans initiativ. Han mener, at de pågældende workshops blev afholdt på Mie Elholm Birkbaks initiativ. Baggrunden for, at de tre workshops blev af- holdt, var, at Vestas ville beskyttes imod, at teknologien i Fællesansøgningen blev anvendt til at begrænse Vestas forretning og ageren på markedet, når Fæl- lesansøgningen blev publiceret, idet andre – efter Fællesansøgningen var publi- ceret – kunne søge om patent på opfindelser baseret på Fællesansøgningen. De tre workshops tog udgangspunkt i den teknologi, der er beskrevet i Fællesan- søgningen. Han kunne ikke deltage i workshoppen på Isle of Wight, men han ved, at Mie Elholm Birkbak deltog i workshoppen afholdt på Isle of Wight. De øvrige delta- gere på de tre workshops var eksperter fra hele Vestas’ værdikæde, herunder transport, produktion og vedligehold. På de to workshops, hvor han deltog, blev der givet en præsentation for deltagerne, hvor der blev vist en timelapsevi- deo af en vindmøllevinge, der blev opløst. I videoen stod der på dansk, at vin- gestykket blev opløst i myresyre, men de engelsktalende deltagere må også have regnet ud, at det var myresyre, der blev anvendt. At der i forsøget blev an- vendt myresyre, blev dog ikke sagt i timelapsevideoen. Myresyre var imidlertid ikke vigtigt, idet fokus for workshoppen var mekanismen med nedbrydning. Derudover var de eneste workshopdeltagere med kemibaggrunde ham og Mie Elholm Birkbak, og information af kemisk relevans ville derfor som udgangs- punkt gå over hovedet på de øvrige workshopdeltagere. Det var hans opfattelse, at CETEC-partnerne måtte anvende viden fra og vide- reudvikle arbejdet fra CETEC-projektet. Der var selvfølgelig grænser for brugen af viden fra CETEC, men alle CETEC-partnerne havde interne udviklingsarbej- der, der foregik sideløbende med udviklingen i for eksempel CETEC-projektet. Et eksempel på et sideløbende udviklingsarbejde var Decomblades-projektet, som Vestas var involveret i sideløbende med CETEC-projektet. En af baggrun- dene for, at Vestas indgår i projekter som CETEC, er, at Vestas kan udvikle på de teknologier, som udvikles i sådanne projekter. Vestas ville ikke indgå i den form for samarbejder, hvis der ikke bestod en mulighed for, at Vestas kunne vi- dereudvikle teknologien fra sådanne projekter. Innovationsfondens involvering understøtter tillige en forventning om, at parterne kan videreudvikle teknolo- gien og skabe forretning på baggrund heraf. Hvis et projekt ikke indebærer en mulighed for Vestas for at skabe forretning, vil Vestas ikke indgå i projektet. I forhold til videreudvikling af teknologien fra CETEC ved han, at DTI samtidig med CETEC-projektet var i dialog med virksomheden Atomic om anvendelse af teknologien til skiindustrien. Derudover er han bekendt med, at DTI havde samtaler med LM om nedbrydning af deres polyestervinger. Derudover har Olin i 2024 på verdens største kompositmesse omtalt muligheden for at skabe 63 cirkulære epoxymolekyler, og i 2025 omtalte Olin på samme messe ”recycled bisphenol-A” (forkortet RBPA). Olin udarbejdede derudover en præsentation, der blev fremvist på et møde mellem Vestas og Olin afholdt den 1. maj 2024, hvor han deltog. På mødet den 1. maj 2024 deltog kun ansatte fra Vestas og Olin, herunder an- satte fra Olin i USA. Omdrejningspunktet for Olins præsentation på mødet var, hvordan Vestas og Olin sammen kunne producere RBPA. Olin foreslog, at Ve- stas og Olin skulle indgå en fælles udviklingsaftale med Stena, og med afsæt i et fælles udviklingssamarbejde havde Olin opsat en ramme for beskyttelse af DTIs, Vestas’ og Olins immaterielle rettigheder og opstillet en business case over 10 år, der viste, hvordan nedbrydningsteknologien kunne kommercialise- res. I bund og grund var budskabet, at hvis Vestas ønskede at finansiere projek- tet med flere millioner, ville Olin stille RBPA til rådighed for Vestas til brug i for eksempel produktion af vindmøllevinger. Olins præsentation indeholdt derud- over en tegning, der viste, hvordan CETEC-opfindelsen kunne integreres i Ol- ins værdikæde. Olin har på den baggrund direkte anvendt teknologien fra CE- TEC, blandt andet ved at udarbejde en kommerciel forretningsplan for RBPA, der passer ind i Olins fabrik. Allerede i februar 2023 blev et ”Memory of Under- standing” (MoU) underskrevet mellem Vestas, Olin og Stena. Baggrunden for MoU var, at der i CETEC var fokuseret på BPA og således ikke var set på vær- distrømme af andre materialer i en vindmøllevinge for eksempel glasfibre. For- målet med MoU var således at opstille en troværdig kommercialiseringsplan for cirkulært at genanvende en hel vindmøllevinge og alt materiale i den. Under NDA delte Vestas og Olin derfor også information om, hvordan teknologien fra CETEC kunne realiseres. På mødet den 1. maj 2024 mener han, at Olin havde arbejdet videre med opfin- delse fra CETEC for at identificere, hvordan CETEC-opfindelsen kunne se ud i industriel skala og indgå i Olins egne processer. Formålet med mødet var såle- des at undersøge, hvordan Olin kunne skabe forretning baseret på opfindelsen i Fællesansøgningen. Parternes synspunkter For Olin Germany Upstream GmbH & Co. KG er der i det væsentlige procede- ret i overensstemmelse med sammenfattende processkrift af 4. maj 2026, hvoraf fremgår blandt andet: ”… 2. Formalitet 2.1 Påstand 1 og 2 (principalt) er ikke uklare 64 Vestas gør gældende, at påstand 1 og påstand 2 (principalt) er uklare. Det bestrides. Påstand 1 og 2 (principalt) er egnede til fuldbyrdelse. Påstandene forpligter alene Vestas til at foretage de skridt, som Vestas som ansøger/indehaver sædvanligvis kan og skal foretage over for de relevante patentmyndighe- der.1 Påstandenes primære pligtindhold er konkrete, idet de knytter sig til en identificerbar og afgrænset handling. Formuleringen om, at Vestas skal “opfylde de formelle krav, som patentmyndighederne måtte stille som be- tingelse for at notering kan ske” gør ikke påstandene uklare. Tværtimod præciserer denne formulering, at påbuddet ikke kan udhules ved, at an- modningen om notering indgives på en måde, der ikke kan realitetsbe- handles, eller ved, at Vestas undlader at efterkomme myndighedens sæd- vanlige formalia (fx underskriftskrav, fuldmagter, formularer, gebyrbeta- ling og lignende), hvilket kan variere afhængig af den relevante patent- myndighed. Det er ikke muligt på forhånd nærmere at præcisere de formelle krav, der måtte blive stillet af de respektive patentmyndigheder, hvorved bemærkes at sagen vedrører en række internationale patentansøgninger, samt ét ud- stedt amerikansk patent. Påstandene pålægger ikke Vestas at opfylde “umulige” krav eller fremtvinge tredjemands medvirken. 2.2 Rette sagsøger Vestas gør gældende, at Olin ikke er rette sagsøger for så vidt angår på- stand 1, der vedrører Markus Schroetz’ og Konrad Geisslers medopfinder- skab til Stridsrettighederne. Det bestrides. Det følger af retspraksis, at en part kan anlægge sag i eget navn på grund- lag af en klar bemyndigelse fra den materielle rettighedshaver, når hensy- net til modparten iøvrigt ikke taler afgørende imod.2 1 Source Technology mod SP Steel m.fl. (Sø- og Handelsrettens dom af 4. november 2025 i sagerne BS-38523/2021-SHR, BS- 47558/2021-SHR,og BS-12974/2022-SHR 2 U.1999.20H, U.2010.937Ø, og U.2020.3530. 65 Markus Schroetz og Konrad Geissler har givet Olin fuldmagt, hvorefter Olin udtrykkeligt er bemyndiget til på deres vegne at håndhæve deres medopfinderrettigheder (E1329, E1331). Bemyndigelserne dækker klart Markus Schroetz’ og Konrad Geisslers medopfinderrettigheder udsprin- gende af Fællesansøgningen. Der foreligger dermed ingen retssikkerheds- mæssige betænkeligheder ved, at dette spørgsmål prøves i nærværende sag. Det er klart, hvis rettigheder der håndhæves, og bemyndigelsen ude- lukker risiko for, at Vestas efterfølgende skulle blive mødt med samme krav rejst af opfinderne selv. Hensynet til Vestas taler derfor ikke afgø- rende imod og Markus Schroetz og Konrad Geissler vil i øvrigt begge i sa- gen afgive vidneforklaring. Hertil kommer, at Olin har en selvstændig og aktuel retlig interesse i kor- rekt opfinderangivelse, idet Markus Schroetz’ og Konrad Geisslers rettighe- der til eventuelle opfindelser gjort som led i deres ansættelse er overdraget til Olin (E1295, E1297, E1325). Spørgsmålet om korrekt opfinderangivelse er derfor ikke et isoleret “personligt” forhold, men har direkte betydning for Olins adkomst og retsstilling i relation til Stridsrettighederne. Vestas’ indsigelse kan derfor ikke begrunde afvisning af påstand 1. 3. Sagens baggrund Sagen angår en tvist mellem Olin og Vestas om rettighederne til en række patentansøgninger og et udstedt amerikansk patent, US 12035480 B1 (”US480”). US480 og patentansøgningerne angivet i påstand 1 benævnes samlet ”Stridsrettighederne”. Tvisten udspringer af parternes samarbejde under et projekt vedrørende Circular Economy for Thermoset Epoxy Composites (”CETEC”), hvor Olin, Vestas, Dansk Teknisk Institut (“DTI”) og Aarhus Universitet (“AU”) ind- gik en samarbejdsaftale den 10. maj 2021 (“Samarbejdsaftalen”). Under CETEC blev der indleveret en fælles patentansøgning af Olin, Vestas og DTI (WO 2024/125740) (“Fællesansøgningen”), hvor bl.a. Olins medar- bejdere Markus Schroetz og Konrad Geissler er angivet som medopfindere. Fællesansøgningen vedrører en metode, hvor en “swelling fluid” i form af myresyre (formic acid) i bestemte koncentrationer anvendes til at gen- nemvæde en kompositstruktur, så strukturens epoxy matrix svulmer og nedbrydes mekanisk, hvorefter termohærdede epoxyfraktioner kan udvin- des til videre genanvendelse. 66 Samme dag som indleveringen af Fællesansøgningen indleverede Vestas 6 af de 11 omtvistede patentansøgninger (WO741-WO746) uden at informere Olin eller de øvrige deltagere i CETEC-samarbejdet. Den 31. januar 2024 indleverede Vestas resten af de omtvistede patentansøgninger (WO324- WO330) uden at informere Olin mv. 4. Oversigt over anbringender Olin gør gældende, at Stridsrettighederne helt eller delvist er baseret på vi- den og projektresultater om anvendelsen af myresyre til nedbrydning af kompositstrukturer, som er fremkommet og udvekslet under CETEC-sam- arbejdet, og som er beskrevet i Fællesansøgningen. Olin gør gældende, at Stridsrettighederne også beror på Olins bidrag, og at dette både giver anledning til krav om korrekt (med)opfinder- og (med)eje- rangivelse samt udgør misligholdelse af Samarbejdsaftalen. Olin gør gældende, at en person har krav på medopfinderskab, hvis perso- nen har ydet et selvstændigt og intellektuelt bidrag til opfindelsen, jf. Sø- og Handelsrettens dom afsagt den 24. april 2007 i sag V-141-04 (Bazig v DMA Sorption). Markus Schroetz og Konrad Geissler har ydet et selvstændigt og intellektu- elt bidrag til de løsninger, der søges beskyttet ved Stridsrettighederne, navnlig i relation til anvendelsen af myresyre, herunder de koncentrations- intervaller, der gør anvendelsen teknisk og kommercielt praktisk. Når disse bidrag genfindes i Stridsrettighedernes tekniske løsninger, skal Markus Schroetz og Konrad Geissler noteres som medopfindere. Det bestrides, at Stridsrettighederne alene er resultatet af Vestas’ interne ideudvikling og synspunktet kan under ingen omstændigheder føre til fri- findelse, når Stridsrettighederne i det væsentlige beror på de erkendelser og resultater, der blev tilvejebragt under CETEC-samarbejdet og indgår i Fællesansøgningen. Som følge af rettighedsovergangen fra Markus Schroetz og Konrad Geissler til Olin, har Olin krav på at blive noteret som medansøger/medindehaver af Stridsrettighederne. Hertil kommer, at Samarbejdsaftalens bestemmelser om ejerskab til Fore- ground Knowledge og om retten til at indlevere patentansøgninger baseret på Foreground Knowledge indebærer, at indlevering af en patentansøg- ning baseret på en fælles opfindelse og fælles projektresultater ikke kan indleveres ensidigt. Efter Olins opfattelse er Stridsrettighederne i hvert fald 67 delvist baseret på Foreground Knowledge skabt under CETEC-samarbej- det, hvorfor Olin i kraft af Samarbejdsaftalens pkt. 9 også har krav på at blive anført som medejer/medansøger. Vestas har ved indlevering af Stridsrettighederne tillige misligholdt Samar- bejdsaftalen, navnlig ved ikke at underrette de øvrige projektdeltagere om Stridsrettighederne (pkt. 8 i Samarbejdsaftalen), ved at indlevere Stridsret- tighederne, som er baseret på Foreground Knowledge uden den aftalemæs- sigt forudsatte fælles håndtering (pkt. 9 i Samarbejdsaftalen), ved at an- vende fortrolig information udvekslet som led i CETEC (pkt. 11 i Samar- bejdsaftalen) samt ved ikke rettidigt at håndtere den åbenbare interesse- konflikt, som er opstået ved Vestas’ indlevering af Stridsrettighederne, idet beskyttelsesomfanget overlapper med Fællesansøgningen (pkt. 13.1 i Sam- arbejdsaftalen). Hvis Olin ikke gives medhold i påstand 1 og påstand 2 (principalt), gør Olin subsidiært gældende, at Olin under alle omstændigheder har krav på den vederlagsfri udnyttelses- og sublicensret, der følger af Samarbejdsafta- lens licensregime for fællesejede opfindelser, jf. pkt. 7.5. Endelig bestrider Olin selv at have misligholdt Samarbejdsaftalen ved vide- regivelse og brug af fortrolig information til andre formål. De oplysninger, som Vestas henviser til i den forbindelse, blev efter Olins opfattelse alene delt som led i et fortroligt, fælles kommercielt spor, som parterne selv etab- lerede i forlængelse af CETEC med henblik på at opskalere og kommerciali- sere den udviklede teknologi. Olin mener derudover ikke, at Vestas er på- taleberettiget i forhold til en eventuel misligholdelse overfor AU eller DTI af Samarbejdsaftalen. 5. Sagsfremstilling 5.1 Parterne Olin er en global virksomhed inden for fremstilling og distribution af kemi- ske produkter. Virksomheden leverer bl.a. avancerede poxyprodukter til en bred vifte af produkter inden for vindenergi, elektronik, byggeri og bilin- dustrien. Vestas er en global virksomhed inden for vindenergiløsninger. Vestas de- signer, fremstiller, installerer og servicerer vindmøller over hele verden. 5.2 CETEC 68 Den 10. maj 2021 indgik Olin, Vestas, DTI og AU CETEC-samarbejdet. Samarbejdsaftalen var i kraft indtil 9. maj 2024. Samarbejdsaftalen (E263) er vedlagt som bilag 5 til en Investeringsaftale (Grand Solutions) ("Investeringsaftalen") indgået mellem Innovationsfon- den Danmark og Olin, Vestas, DTI og AU (E289). CETEC-samarbejdet er beskrevet i en projektplan vedlagt som bilag 1 til In- vesteringsaftalen (E309). Forud for CETEC deltog Vestas, DTI, AU og Olin i Dreamwind-projektet, som havde til formål at udvikle et kompositmateriale til vindmøllevinger, der kunne adskilles og genbruges (E1291). Som led i Dreamwind indleverede DTI, AU og Vestas den 13. september 2017 patentansøgningen WO 2018/050189 A1, som senere blev opgivet (E197). Dreamwind var forløber til CETEC, og det fremgår af projektplanen, at man med CETEC skulle arbejde videre på den disassembly-teknologi og vi- den, der var udviklet under Dreamwind med henblik på videreudvikling til industriel skala (E310). Det overordnede formål med CETEC var, at ”develop new technologies for reusing the materials used to build the wind turbines”, jf. CETEC hjemmesiden (E1379). Det er understøttet af projektplanens side 2 (E310): “CETEC has the vision of striving for 100% recyclable wind turbine blades by moving epoxy composites into the >300b EUR global circular economy. The key barrier for realizing the ambitious vision is a lack of recycling technologies preserving both fiber and epoxy resin in a condition allowing use in new high value products. (…) “The disassembly technology developed in Dreamwind, patented by Vestas and partners, must now be advanced to industrial scale. Today, the fiber faction can be valorized via existing technologies – these technologies are not a focus in CETEC. Contrarily, no recycling technology valorizing the epoxy fraction exists – this is remedied by CETEC.” Tilsvarende fremgår det på hjemmesiden for CETEC projektet (E1377): 69 “Wind turbines are 85-90 percent recyclable, with turbine blade material currently constituting the remaining percentage that cannot be recycled, due to the nature of thermoset composites. CETEC is aiming to close this recycling gap and enable a significant step forward in the elimination of waste across the wind energy industry.“ Målet med CETEC var (E310): “(…) developing a circular economic recycling route for epoxy-based com posites in two steps: 1) disassembly of the composite into a fiber and epoxy fraction followed by 2) chemcycling of the disassembled epoxy. […] En oversigt over CETEC projektet findes i figur 1 på side 2 i projektplanen: CETEC og samarbejdet er også beskrevet på: CETEC webpage. Illustratio- nen nedenfor fra CETEC hjemmesiden illustrerer projektet med den sorte cirkel (E1378). Målet var at adskille epoxy- og fiberfraktioner i udtjente vindmøllevinger, isolere epoxy fraktionen og derefter gennem kemiske processer at genvinde høj-værdi råmaterialer (high-value building blocks) med henblik på at kunne fremstille ny epoxyharpiks af de genvundne råmaterialer, som så kan indgå i produktionen af nye vindmøllevinger. 70 5.3 CETEC WP1-WP5 CETEC projektplanen beskriver bl.a. 5 arbejdspakker (”WP1-WP5”). Om WP1 anføres (E316) (vores fremhævning): “In work package 1 the recyclable resin system will be developed and tested based on previous results from Dreamwind. The work is headed by DTI with the primary development effort taking place in their laboratories. (…) The first three months of the project will be used to identify, evaluate and select the main candidates for resin modification and disassembly. After this, the focus will be to advance these candidates as efficiently as possible to ensure that the critical milestone M1.2 in month 18 is met by demon strating that a resin that can be scaled industrially can be disassembled. After this, the focus will be on scale up of the system and optimiza tion of disassembly process.” Den forventede timeline i forhold til WP1-WP5 blev overhalet af, at Olin, DTI og Vestas undervejs erfarede, at brugen af myresyre (formic acid) i ”swelling fluid” virkede væsentligt hurtigere og mere effektivt til opløs- ning af kompositstrukturer end eddikesyre (acetic acid), herunder at det vir- kede på eksisterende kompositstrukturer, dvs. eksisterende vindmøllevin- ger. Dette betød, at det ikke længere var samme fokus på at udvikle en ny epoxy resin med henblik på at kunne fremstille en 100% genanvendelig vindmøllevinge. 71 Det understøttes af CETEC status overview fra 2022, der har titlen ”New discoveries in the CETEC project – potential new directions” (E525). Som det fremgår af sidste tekstboks, står der under ”Recyclability of current blades”, at ”CETEC process applied to conventional resin (inkl. legacy fleet)” 5.4 Samarbejdsaftalen De relevante bestemmelser i Samarbejdsaftalen er: 5.4.1 Foreground knowledge (pkt. 6.2, 6.3 og 7.1) Foreground Knowledge er defineret (E268): “results created by the Project Participants while performing the Project, including software, utility models, Inventions, patent applications, patents, know-how, data, and any other intellectual property rights” Det fremgår af pkt. 6.2 og 6.3, at (E270-E271): “6.2 Foreground Knowledge shall be owned by the Project Participant which has created such Foreground Knowledge. 6.3 Any Foreground Knowledge created jointly by several Project Partici pants shall be jointly owned by these Project Participants in proportion to their respective shares of intellectual contribution[…]” Det følger af pkt. 7.1 (E271): “The Parties shall have a non-exclusive right, with the right to sub-license to its suppliers and customer, to utilize, free of charge, any Foreground Knowledge gen erated and exchanged within the Project and not constituting an Invention during and after the Project. Publishing of the Foreground Knowledge belonging to an other Party shall require that Party's consent, cf. Clause 12.” 5.4.2 Licensbestemmelsen (pkt. 7.5) Det følger af pkt. 7.5 (vores fremhævning) (E272): 7.5 In case an Invention is jointly owned by an Institution and a Company(-ies), the Parties agree that the co-owning Company(-ies) shall be entitled to exploit such Invention free of charge for the Company's(-ies') own commercial purposes. The Company(-ies) may sub-license said Invention to its affiliated entities, suppliers 72 and customers to the extend required for the Company's own ex ploitation. The co-owning lnstitution(s) shall be free to exploit the co- owned Invention both commercially and non-commercially without paying any compensation to the co-owning Company including by way of non-ex clusive sub-licensing to third parties. If the Company does not make use of the right set out in Clause 7.3 to an Invention made by an Institution belonging to the Institution, or if the Parties fail to execute a license agreement, either (i) prior to the end of the Negotiation Period or (ii) thirty (30) days following the decision from the appointed third party, then the lnstitution(s) shall be entitled to dispose of the Invention in question to a Third Party on market terms with no fur ther obligation to the Company.” 5.4.3 Underretningspligt (pkt. 8.1) I pkt. 8.1 fremgår følgende underretningspligt i (vores fremhævning) (E273): “8.1 If an Invention that is deemed patentable is made by a Project Participant's staff in the course of collaboration under this Collab oration Agreement, the inventor(s) will immediately inform the other Project Participants and the Steering Committee of this. If a Company deems an Invention patentable, made entirely or partially by an Institution's employee, and provided that the Invention falls within the scope of the Company's Field of Use, the Company shall notify the Institu tion within ninety (90) days from receipt of the information about the In vention whether it wishes to make use of any of its option set out in Clause 7.2-7.3.” 5.4.4 Retten til at indlevere Patentansøgninger (pkt. 9) Det følger af pkt. 9 (E273): “The right to file patent applications based on Foreground Knowledge be longs to the owner of the relevant Foreground Knowledge. The right to file patent applications based on jointly owned Foreground Knowledge belongs to the owners of the relevant Foreground Knowledge jointly, unless other wise agreed. […]” 5.4.5 Fortrolighed (pkt. 11) Confidential Information er defineret (E267): 73 “confidential knowledge and information of a technical, research or com mercial nature, including Background Knowledge, Foreground Knowl edge, the project description, biological reagents, drawings, documents, programs, formulas, methods, analysis results and other know-how re ceived by a Party in connection with the Project and any information or material that has either been identified as confidential in writing or where it is apparent from the circumstances that such information or material is confidential.” I pkt. 11 fremgår en fortrolighedsforpligtelse (vores fremhævning) (E274): “11.1 Confidential Information exchanged between the Project Par ticipants during the Project may be used solely for the purpose of completing the Project. 11.2 The Project Participants shall be bound to maintain confidentiality with respect to Confidential Information and shall ensure that no such Confidential Information is passed on to any unauthorised third party. The Project Participants shall ensure that persons involved in the Project as sume a duty of confidentiality that is no less restrictive than the confiden tiality obligations set forth in this Collaboration Agreement. The duty of confidentiality under section 11.2 does not apply to informa tion and knowledge which • at the time of receipt is or later becomes available to the public without such availability being the result of breach of the duty of confidentiality as set forth in this Collaboration Agreement; • was lawfully in the receiving Project Participant's possession at the time of receipt without any confidentiality restrictions, • was received from a third party who appeared to be entitled to lawfully disclose such information, or • was developed independently of the Project by the receiving Project Participant. 11.4 In the event of disagreement between the Project Participants, the receiving Project Participant has the burden of proof that the information received is comprised by section 11.3.” 5.4.6 Interessekonflikter (pkt. 13) Der fremgår i pkt. 13 (vores fremhævning) (E275): 74 ”The Project Participants shall inform each other of any conflict of interest. In the event that a Project Participant becomes aware of or suspects that a conflict of interest has emerged, such Project Participant shall inform the other Project Participant hereof with out delay for the purpose of finding a joint solution. The Project Par ticipants are permitted to provide information about conflicts of interest, e.g. in connection with publication of its Foreground Knowledge, cf. sec tion 12, if such is required.” Og af pkt. 22 om adgangen til at deltage i lignende projekter/andre aktivite- ter (E279): “Nothing in the Collaboration Agreement shall imply any restrictions of competition between the Project Participants. Thus, the Project Partici pants shall be entitled to participate in similar projects or carry out other activities including, but not limited to, commercial activities with third parties.” 5.5 CETEC møderne Under CETEC-samarbejdet blev der i perioden 2021-2023 afholdt en række tekniske projektmøder og Steering Committee-møder. Vi henviser til støtte- bilag 1 (tidslinje). Den 7. december 2021 blev der afholdt et teknisk projektmøde. Præsentatio- ner blev givet af DTI (E329), AU (E357), Olin (E371) og Vestas (E387). Af DTI’s præsentation fremgår, at arbejdet under WP1 var fokuseret på udvik- lingen af en skalerbar disassembly-teknologi og en ny resin, der kunne ad- skilles i en bestemt væske (E339). Der var fokus på nedbrydning i eddike- syre, herunder spørgsmålet om at finde “the perfect epoxy additive, that degra des the epoxy in acetic acid” (E342). Den 13. januar 2022 blev der afholdt endnu et projektmøde (E405). DTI’s præsenterede timelapse-data for Olin-epoxy i forskellige koncentrationer af eddikesyre og oplyste, at ca. 60-80 % eddikesyre/vand var optimalt for den pågældende epoxy (E406). Af mødereferat fremgår, at Markus Schroetz bemærkede, at organiske syrer var mere interessante end uorganiske for disassembly (E406). Endvidere blev DTI’s to-do-liste præsenteret, hvoraf punktet “Formic Acid?” fremgår (E406, E415). Den 8. april 2022 er publiceret en videnskabelig artikel af Ballout m.fl. med titlen “High performance recycled CFRP composites based on reused carbon fa brics through sustainable mild solvolysis route”, (”Ballout Artiklen”) (E487). Ballout Artiklen beskriver udviklingen og afprøvningen af en genanvendel- sesmetode for kulfiberforstærkede polymerkompositter (CFRP), hvor gen- 75 anvendelsesprocessen bygger på brug af myresyre som separationsreagens ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk. Den 6. maj 2022 blev der afholdt endnu et CETEC projektmøde. Af referatet fremgår overvejelsen om at skifte syretype, fordi myresyre nedbrød epoxy- systemet væsentligt bedre end eddikesyre, og at myresyre også virkede på aktuelt anvendte epoxysystemer i eksisterende vindmøllevinger (E504). Det fremgår endvidere, at Olin og Vestas havde haft et møde dagen forin- den samt at myresyre blev anset som en forbedring af alle deltagere, og at Konrad Geissler rejste spørgsmålet om at sikre IP beskyttelse før offentlig- gørelse af resultaterne. DTI præsenterede resultaterne fra timelapse tests ved brug af bl.a. myresyre på mødet den 6. maj 2022 (E513-514). Vestas udarbejdede i juni 2022 et CETEC overview omkring ”new discoveries in the CETEC project – potential new directions” (E525). Den 1. juli 2022 blev der afholdt endnu et CETEC projektmøde, hvor DTI præsenterede, at det videre arbejde i CETEC herefter bl.a. omfattede “for- mic acid optimization” og “formic acid degradation of laminates” (E529). På samme møde fremlagde DTI resultater fra timelapse-forsøg i 78 % myre- syre på Olin epoxy prøver, herunder 760E/766H (Airstone) og VE102464/5 og 11-14 (E534). Den 1. august 2022 udarbejdede DTI en decision-tree-analyse med det for- mål at understøtte beslutningen om projektets videre retning, og analysen mundede ud i en anbefaling om fremtidigt at arbejde med myresyre (E541). Den 5. august 2022 blev der afholdt endnu et CETEC projektmøde, hvor både Olin (E551) og DTI (E555) gav præsentationer. DTI rapporterede i præsentationen bl.a. om timelapse-data for Olins epoxy prøver og arbejde med pultrusionsprøver (E559-E561). Den 2. september 2022 blev der afholdt endnu et CETEC projektmøde, hvor DTI gav en præsentation (E563). Præsentationen omfattede update på pul- trusionsprøver og en billedserie af en vindmøllevinge nedsænket i myre- syre. Den 30. september 2022 blev der afholdt et Steering Committee-møde, hvor styregruppen besluttede, at fokus fremadrettet skulle være sporet bestå- ende af myresyre, fordi decision tree-analysen pegede i den retning, og fordi testresultaterne understøttede dette valg (E597). Det blev på samme møde noteret, at DTI havde en patentadvokat til at vurdere muligheden for at patentere myresyreprocessen. Den 8. november 2022 blev der afholdt et særskilt CETEC projektmøde med det udtrykkelige formål at give Steering Committee input om opfin- 76 delsen vedrørende myresyre, samt klarlægge hvem der havde bidraget med hvad (E713). Referatet viser, at DTI gennemgik forløbet kronologisk, herunder at spørgs- målet om myresyre var blevet rejst på det tekniske projektmøde den 13. ja- nuar 2022, at der senere var konstateret meget hurtigere nedbrydning i my- resyre end i eddikesyre, og at resultaterne fra et vindmøllevingestykke nedsænket i 78 % myresyre var blevet præsenteret på det tekniske projekt- gruppemøde den 2. september 2022 (E714). Specifikt omkring de forskellige deltageres bidrag fremgår (E715) (vores fremhævninger): ”Konrad – Olin • The initial idea to use formic acid came up at a meeting in early 2022. The suggestion to use formic acid came from Markus Schroetz. We gave this thought to investigate formic acid further push from Olin’s side. We consider that there is some part of the invention that is being made by Olin. We acknowledge that the initial idea to use acids in general was done by DTI. The further work and refinement of the idea was done by DTI. • We have contributed in the form that Markus brought up the idea to use specifically formic acid in the technical meeting. The exact date is uncertain. (…) Dette blev bekræftet af de andre CETEC deltagere, herunder Vestas’ an- satte, Mie Birkbak (vores fremhævning): “Andreas comments: • Agree on the pushing from Olin to test formic acid and go ing below 80% • First mention in a group meeting on formic acid could have come from Markus Schroetz. Would have to have been in late 2021 Alexander comments • I do not remember the timeline. • Remember that Markus Schroetz at some point came up with an idea to test formic acid Mie comments: • I agree. Olin contributed a valuable part.” 77 Den 9. november 2022 på et Steering Committee-møde drøftede styregrup- pen opfindelsesbidrag og fordeling af patentandele (E719). Styregruppen besluttede på dette møde at foreslå, at opfindelsen skulle anses som en fæl- les opfindelse mellem Olin, Vestas og DTI, og at patentansøgningen skulle færdiggøres og indleveres hurtigst muligt. Det blev samtidigt i referatet no- teret, at både Olin, Vestas og DTI på mødet tilkendegav, at de anså opfin- delsen for at være fælles. Den 13. december 2022 indleverede Olin, Vestas og DTI den prioritetsska- bende ansøgning (PA2022 70607) for Fællesansøgningen. Den 25. januar 2023 blev der afholdt et møde mellem DTI og Olin, hvor DTI præsenterede resultater af nedbrydningsforsøg i 78 % myresyre på pultru- sionsprøver leveret af Olin. Det fremgik, at referencesamples ikke blev ned- brudt inden for 7 dage i modsætning til prøverne 1-5 (E989). Den 15. august 2023 sendte Alexanders Ahrens (AU) en mail til de andre CETEC deltagere, hvor Ballout Artiklen var vedhæftet (E1187). 5.6 Fællesansøgningen Efter indlevering af den prioritetsskabende ansøgning i december 2022, indleverede Olin, Vestas og DTI den 13. december 2023 Fællesansøgningen vedrørende brug af myresyre i en metode til ”extracting thermoset resin fra ctions for decomposition and reuse” (E727). Det er ubestridt, at Fællesansøgningen vedrører en opfindelse, der er gjort under CETEC projektet, og at ejerskabet til Fællesansøgningen er fordelt lige mellem Olin, Vestas og DTI. Opfinderne af Fællesansøgningen er Andreas Sommerfeldt, Emil Dam- gaard-Møller og Simon Frølich fra DTI, Mie Elholm Birkbak fra Vestas, og Markus Schroetz og Konrad Geissler fra Olin (E727). Fællesansøgningen vedrører en metode til udvinding af termohærdede epoxyfraktioner til nedbrydning og genbrug ved brug af myresyre i en ”swelling fluid”. I Fællesansøgningen beskrives især behovet for nye og ef- fektive metoder til at udvinde termohærdede epoxyfraktioner fra store kom positstrukturer. I Fællesansøgningen er udtrykket ”kompositstruktur” defineret som ”any structure comprising a thermoset epoxy matrix and at least one embedded solid ele ment, which is not of thermoset epoxy”. Som eksempler på kompositstrukturer nævnes vindmøllevinger, fly, skibe, brodæk, både, fly og printplader (E740, E753). Om opfindelsen anføres på side 3, linje 26-28 og side 4, linje 1-10 (vores fremhævning) (E731): 78 “The inventors of the present invention have found that a surprisingly effective method of breaking down epoxy from even large and com plex composite structures to relatively small fractions of epoxy may be provided by using a swelling fluid comprising formic acid as defined in the claims. Beyond being extremely effective, the method requires very low manpower and it thereby very economi cally attractive. In addition, it has been found that the swelling fluid may be reused in the method thereby also result in very low cost for the swelling fluid” I forhold til koncentrationen af myresyre anføres det på side 9, linje 10-15 (vores fremhævning) (E737): “The desired concentration of formic acid in the swelling fluid may depend on the composition and/or crosslinking density of the thermoset epoxy ma trix. Advantageously, the swelling fluid comprises at least 3 mol/L of formic acid, such as at least 5 mol/L, such as at least 10 mol/L, such as at least 18 mol/L, such as at least 20 mol/L, such as at least 22 mol/L, such as at least 24 mol/L, such as at least 26 mol/L of formic acid”. Fællesansøgningen indeholder beskrivelse af en række forsøg og data ved- rørende effektiviteten af myresyre, bl.a. vedrørende gennemførte sammen- lignende forsøg på standardiserede epoxyprøver, hvor myresyre blev sam- menholdt med blandt andet eddikesyre, propionsyre, mælkesyre samt salt- syre og svovlsyre. Det fremgår, at myresyre i disse forsøg gav en væsentligt hurtigere fraktionering end de øvrige undersøgte syrer, herunder omtrent 11 gange hurtigere end eddikesyre. På side 35, linje 17-25 (vores fremhævning) (E763): “Solutions investigated includes: a swelling fluid of formic acid (75 v/v % in water), acetic acid (75 v/v % in water), propionic acid (75 v/v % in wa ter), lactic acid (75 v/v % in water), hydrochloric acid (37 v/v % in water) and sulfuric acid (50 v/v % in water). From this experiment it was possible to extract an approximate rate of degradation for such specimen in this medium, revealing that swelling fluid comprising formic acid leads to a swelling induced fractiona tion with an approximately 11-fold acceleration compared to using a solvent with acetic acid, and that even larger compared to using sol vent with other acids such as propionic acid and lactic acid, which also in duce fractionation, however, at a significantly slower rate than swelling fluid comprising formic acid. For example, after 300 hours the fractiona tion rate using solvent with lactic acid was practically zero. 79 Endvidere fremgår det, at der er gennemført forsøg med forskellige kon- centrationer af myresyre i vand, nærmere bestemt for at måle fraktione- ringshastigheden for standardiserede epoxyprøver. På side 36, linje 20-28 og på side 37, linje 1-2 anføres (vores fremhævning) (E764): “Solutions investigated includes swelling fluids comprising formic acid in water with respectively 20 v/v % (5 mol/L), 40 v/v % (10 mol/L), 60 v/v % (16 mol/L), 80 v/v % (21 mol/L), 100 v/v % (26 mol/L) volume percentage of formic acid in water. From this experiment it was possible to extract an approximate rate of 25 degrada tion for such specimen in these solutions, revealing that swelling fluid com prising formic acid leads to a swelling induced fractionation even when di luted with water to a 20% volume with water, and likely even in lower concentrations when extrapolating from data points. Also, the experiment re veals that the more concentrated the formic acid solution, the faster the fractiona tion occurs.” Fællesansøgningen indeholder også en beskrivelse af forsøg med 11 for- skellige Olin epoxy- og hærderformuleringer, hvor resultatet var, at den anvendte myresyreopløsning kunne fraktionere en række forskellige epoxyformuleringer med varierende hastighed fra “faster” og “same” til “slower” og “much slower”, jf. eksempel 17 (s. 44) (E772) og tabel 1 (s. 45) (E773). I den forbindelse fremgår (vores fremhævning) (E774): ”As described above, the fractionation rate for respective thermoset epoxy composites may be optimized, e.g. by adjusting the composi tion of the swelling fluid or performing the soaking at increased temper ate and/or pressure” Krav 1 i Fællesansøgningen lyder (E778): “A method of extracting of thermoset epoxy fractions from a composite structure comprising thermoset epoxy matrix and embedded solid ele ment(s), wherein the thermoset epoxy matrix has a network structure, the method comprising - providing a swelling fluid - soaking the composite structure with the swelling fluid and allowing the thermoset epoxy matrix to swell the swelling fluid into the network struc ture of the thermoset epoxy matrix for a sufficient time to mechanically break up the network structure to form a multitude of thermoset epoxy 80 fractions liberated from the solid element(s) and - separating at least a portion of said thermoset epoxy fractions from the solid element(s) to obtain a swelling fluid slurry comprising said portion of said thermoset epoxy fractions in said swelling fluid, wherein the swelling fluid comprises at least 1 mol/L of formic acid, such as at least 3 mol/L, such as at least 5 mol/L, such as at least 10 mol/L, such as at least 18 mol/L, such as at least 20 mol/L, such as at least 22 mol/L, such as at least 24 mol/L, such as at least 26 mol/L of formic acid.” Opfindelsen i Fællesansøgningen vedrører således brugen af myresyre (for mic acid) i bestemte koncentrationer til at gennemvæde en kompositstruk- tur som fx en vindmøllevinge og derved få strukturen til at svulme op og nedbrydes mekanisk og frigive adskilte termohærdede epoxyfraktioner i forskellige hastigheder, som derefter kan genvindes til genbrug i efterføl- gende processer (”Myresyreopfindelsen”). DTI, Vestas og Olin har indgået en Joint Ownership Agreement vedrørende det fælles ejerskab til Fællesansøgningen (E1169). Under behandlingen af Fællesansøgningen ved Patent- og Varemærkesty- relsen (”PVS”) samt ved den internationale patentmyndighed er WO 2017/175100 A1 fremdraget som modhold, D1 (”D1”) (E171). PVS har i sin første tekniske undersøgelse vurderet, at opfindelsen i Fæl- lesansøgningen både er ny og har opfindelseshøjde over D1 (E1180). Tilsva- rende i den foreløbige internationale patenterbarhedsvurdering (E1302). Fællesansøgningen er videreført ved EPO samt i Sydkorea, Kina og Austra- lien. I Vestas’ egen pressemeddelelse vedrørende opfindelsen i Fællesansøgnin- gen anføres (E1165): ”The newly discoverd chemical process shows that epoxy-based turbine blades, whether in operation or sitting in landfill, can be turned into a source of raw material to potentially build new turbine blades. As the chemical process relies on widely available chemicals, it is highly compati ble for industrialization, and can therefore be scaled up quickly. This inno vation would not have been possible without the ground-breaking CETEC collaboration between industry and academia enabling our progress until this point” 5.7 Stridsrettighederne 81 Parallelt med CETEC-samarbejdet, og mens Samarbejdsaftalen var i kraft, indleverede Vestas 15 internationale patentansøgninger og en amerikansk patentansøgning3 uden at informere Olin, DTI eller AU. Nærværende sag vedrører US480 og følgende 11 af de i alt indleverede 15 ansøgninger. Vi henviser til oversigten over Stridsrettighederne i støttebi- lag 2. 5.7.1 Stridsrettighederne med samme prioritetsdato som Fællesansøgnin - gen (13. december 2022) Vestas indleverede følgende 6 patentansøgninger samme dag, som Fæl- lesansøgningen blev indleveret den 13. december 2023: 1) WO 2024/125741 (”WO 741”) med titlen "method of transporting pieces of composite material” beskriver en metode til at blødgøre kompositmaterialer ved behandling med en væske i forbindelse med transport af disse i en container samt genvinding heraf. Mie El- holm Birkbak og Troels Bach Nielsen er anført som opfindere. Bru- gen af myresyre beskrives eksempelvis på side 7, linje 10 og side 9, linje 21 og myresyre indgår i krav 14 og 15 (E805). 2) WO 2024/125742 (”WO 742”) med titlen “method of recycling com- posite material” beskriver en metode til nedbrydning kompositma- terialer ved behandling med en væske samt genvinding af disse kompositmaterialer. Mie Elholm Birkbak, Troels Bach Nielsen og Torben Ladegaard Baun er anført som opfindere. Brugen af myre- syre beskrives eksempelvis på side 8, linje 39 og side 9, linje 6 og myresyre indgår i krav 10 og 11 (E839). 3) WO 2024/125743 (”WO 743”) med titlen “wind turbine blade pro- cessing” beskriver en metode til at forberede udtjente vindmøllevin- ger til genvinding ved kemisk behandling. Mie Elholm Birkbak, Troels Bach Nielsen og Henrik Thede er anført som opfindere. Bru- gen af myresyre beskrives eksempelvis på side 2, linje 29 og side 7, linje 16-17 og myresyre indgår i krav 2 (E873). Vestas har fremlagt en International Preliminary Report on Patenta- bility vedrørende WO 743 (E1307), hvoraf fremgår, alle krav 1-15 er nye, men alene krav 6, 7 og 10-13 har opfindelseshøjde. 4) WO 2024/125744 (”WO 744”) med titlen “Wind Turbine Blade Ma- nufacture" beskriver bl.a. en metode til at adskille udtjente vindmøl- levinger ved syrebehandling med henblik på genvinding. Mie El- holm Birkbak og Troels Bach Nielsen er anført som opfindere. Bru- 3 US 2024/0260199 er udstedt som US 12035480 B1. 82 gen af myresyre beskrives eksempelvis på side 7, linje 8-10 og myre- syre indgår i krav 11 (E905). 5) WO 2024/125745 (”WO 745”) med titlen “wind turbine manufac- ture” vedrører bl.a. en metode til at adskille udtjente vindmøllevin- ger ved behandling med en syre med henblik på genvinding. Mie Elholm Birkbak og Troels Bach Nielsen er anført som opfindere. Brugen af myresyre beskrives eksempelvis på side 7, linje 16-18 og myresyre indgår i krav 2 (E933). 6) WO 2024/125746 (”WO 746”) med titlen “Method of Treating Ancil- lary Articles Used in Manufacture of Epoxy Polymer Containing Item" beskriver en metode til behandling (rensning) af en hjælpear- tikel, der anvendes i fremstillingen af genstande indeholdende epoxypolymerer med en ”release agent” omfattende en syre med henblik på at muliggøre genbrug af hjælpeartiklen. Mie Elholm Birkbak og Troels Bach Nielsen er anført som opfindere. Brugen af myresyre beskrives eksempelvis på side 4, linje 7 og side 10, linje 12 og myresyre indgår i krav 2 (E959). Vestas har fremlagt en International Preliminary Report on Patenta- bility vedrørende WO 746 (E1315), hvoraf fremgår at alene krav 7, 13-15, 17 og 18 er nye, men at ingen af kravene 1-18 har opfindelses- højde. 5.7.2 Stridsrettighederne med senere prioritet end Fællesansøgningen (31. januar 2023) Vestas indleverede derudover følgende 5 patentansøgninger den 31. januar 2024. US 480 er indleveret den 14. juli 2023 med kræver prioritet fra den 31. januar 2023. 7) WO 2024/160324 (”WO 324”) med titlen “A Method for Recycling a Composite Structure with a Metal Containing Member” beskriver en metode til genindvinding af kompositstrukturer ved behandling med en ”release agent”, som blødgør/opløser kompositmaterialet, så metaldel kan udtages. Troels Bach Nielsen og Aksel Petersen er anført som opfindere. Brugen af myresyre beskrives eksempelvis på side 10, linje 7 og i krav 13 omfatter ”release agent” en syre, og my- resyre nævnes i beskrivelsen som en meget effektiv ”release agent” (E991). 8) WO 2024/160326 (”WO 326”) med titlen “Recycling Printed Circuit Boards Using Swelling Agent” beskriver en metode til behandling af printplader med en ”swelling agent” omfattende carboxylsyre for- trinsvis myresyre med henblik på efterfølgende adskillelse af epoxypartiklerne (fraktionen) fra de resterende dele af printpladen og genvinding af epoxypartiklerne, såvel som af øvrige komponent- 83 materialer fra printpladen. Mie Elholm Birkbak og Troels Bach Niel- sen er anført som opfindere. Brugen af myresyre beskrives eksem- pelvis på side 5, linje 20-25 og myresyre indgår i krav 1 (E1017). 9) WO 2024/160328 (”WO 328”) med titlen “Method of reconditioning a composite body” beskriver en metode til rekonditionering/reparation af kompositstrukturer med mindst et lag forstærkningsmateriale indlejret i en termohærdet epoxymatrix ved behandling med en væ- ske, som (delvist) adskiller fortsærkningsmaterialet fra den termo- hærdede epoxymatrix. Benjamin Green og Javadian Payam er anført som opfindere. Brugen af myresyre beskrives eksempelvis på side 3, linje 7-12 og myresyre indgår i krav 2 og 3 (E1043). 10) WO 2024/160329 (”WO 329”) med titlen “method of assessing constitu ent components of a composite structure” beskriver en metode til vur- dering af bestanddelene i en kompositstruktur, som består af flere lag fibermateriale indlejret i en termohærdende epoxymatrix ved behandling af kompositstrukturen med en væske omfattende ek- sempelvis myresyre, som (delvist) nedbryder den termohærdede epoxymatrix. Benjamin Green og Javadian Payam er anført som op- findere. Brugen af myresyre beskrives eksempelvis på side 3, linje 18-22 og myresyre indgår i krav 1 og 10 (E1079). Vestas har fremlagt en International Preliminary Report on Patenta- bility vedrørende WO 329 (E1335), hvoraf fremgår, at krav 3, 4, 6-12 og 14-16 er nye, men at alene krav 11, 12 og 14 har opfindelseshøjde. 11) WO 2024/160330 (”WO 330”) med titlen “wind turbine and method for recovering material from wind turbine” beskriver bl.a. en metode til at genvinde materiale fra en vindmølle omfattende et rotorblad frem- stillet af fiberforstærkede epoxypolymerer ved syrebehandlinger. Benjamin Green, Steven Sandercock og David William er anført som opfindere. Brugen af myresyre beskrives eksempelvis på side 3, linje 7-8 og side 13, linje 21-22 og myresyre indgår i krav 5 (E1115). Vestas har fremlagt en International Preliminary Report on Patenta- bility vedrørende WO 330 (E1343), hvoraf fremgår, at krav 7, 9, 12- 14, 17 og 18 er nye, men at ingen af kravene 1-18 har opfindelses- højde. 12) US 12035480 B1 (“US 480”) med titlen “Recycling Printed Circuit Bo ards Using Swelling Agent” beskriver en metode til behandling af printplader med en ”swelling agent” omfattende carboxylsyre for- trinsvis myresyre med henblik på efterfølgende adskillelse af epoxypartiklerne (fraktionen) fra de resterende dele af printpladen og genvinding af epoxypartiklerne, såvel som af øvrige komponent- materialer fra printpladen. Mie Elholm Birkbak og Troels Bach Niel- 84 sen er anført som opfindere. Myresyre indgår i krav 1, 15, 16 og 18 (E1145). 5.7.3 Tilblivelsen af Stridsrettighederne Vestas har selv anført følgende omkring tilblivelsen af Stridsrettighederne (E53) (vores fremhævning): ”Opfindelserne bag Stridsrettighederne er blevet til på forskellig vis, her under er enkelte gjort forud for, at CETEC Projektets deltagere eksperi menterede med brugen af myresyre til at ekstrahere epoxy resin fraktioner, som ledte til Fællesansøgningen. En betydelig andel var imidlertid resul- tatet af to fysiske brainstorm sessioner samt en online ideudvikling, som alle blev afholdt internt i Vestas. I disse deltog en række Vestas-medarbej dere med varierende baggrunde fra forskellige dele af Vestas, herunder Mie Rehmeier (tidligere Mie Elholm Birkbak), der også var en del af CETEC Projektet, samt ansatte fra produktion, service, design af vingestruktur, kvalitet, reparation, HSE (Health, Safety and Environment) og kommuni kation. Deltagerne blev ikke præsenteret for detaljerne i Fællesansøgnin gen, men de blev præsenteret for et overordnet sammendrag af re sultaterne fra CETEC-projektet og opfordret til at kombinere mu ligheden for at genbruge vinger med deres eget ekspertiseområde. Opdraget var herefter at komme på ideer, hvor resultatet af at have anvendt metoden i Fællesansøgningen kunne anvendes andre steder i Vestas’ værdikæde eller generelt. Idéerne blev indsamlet ved hjælp af en idéformular (”Idea Submission Form”), hvor titel, bidragydere, emne og beskrivelse blev noteret. De mere end 40 idéer blev efterfølgende evalueret af Jesper Rømer Hansen, Mie Re hmeier, Sara Nejad og Torben Baun, som grupperede idéerne efter emne og besluttede, om de skulle gå videre til enten yderligere undersøgelse, paten tering eller offentliggørelse. De ideer, der blev vurderet til at have et paten terbart indhold, blev præsenteret forVestas’ Vice President for New Con cepts, Kasper Roed Jensen. Herfra blev 9 ideer anbefalet til patentering, og der blev skrevet en ansøgning baseret på bidrag fra opfinderne” Vestas har fremlagt fem interne ”Invention Disclosures” (E417, E585, E591, E399, E423) vedrørende WO741- WO746, som er dateret henholdsvis 9. de- cember 2021, 31. januar 2022 og 13. september 2022. Myresyre (formic acid) er ikke er nævnt i nogen af de fremlagte Invention Disclosures. 5.7.4 Olin bliver bekendt med Stridsrettighederne 85 Olin blev først senere (og løbende) den 24. juni, 6. august og 11. september 2024 bekendt Stridsrettighederne. Den 27. september 2024 sendte Olin et brev til Vestas, hvor Olin anførte, at man anså indleveringen af patentansøgningerne for en overtrædelse af Samarbejdsaftalen (E1285). Den 5. november 2024 svarede Vestas og afviste enhver overtrædelse af Samarbejdsaftalen (E1287). Vestas oplyste i den forbindelse om en række yderligere patentansøgninger, som ligeledes var blevet indleveret uden un- derretning af Olin, DTI eller AU. Tvistbilæggelsesprocessen som indeholdt i pkt. 25.1 i Samarbejdsaftalen blev efter aftale igangsat den 25. november 2024 og der blev afholdt en række møder mellem Olin og Vestas uden at dette førte til nogen løsning. Den 2. april 2025 anlagde Olin derfor nærværende sag. 5. Andre patentansøgninger indleveret under CETEC-samarbejdet Fællesansøgningen var ikke den eneste patentansøgning, der blev indleve- ret under CETEC-samarbejdet. Den 9. februar 2023 indleverede AU og DTI en patentansøgning, WO 2023/152245 A1 (”WO 245”) (E429). WO 245 har titlen ”Transition metal-cata lyzed disassembly of epoxy-based polymers and fibre-reinforced composities the reof” og kræver prioritet fra to europæiske ansøgninger (EP 22156129.3) an- søgt den 10. februar 2022 og (EP 22190568.0) den 16. august 2022. Den 6. oktober 2023 indleverede AU en yderligere ansøgning, WO 2024/074703 A1 (”WO 703”) (E651). WO 703 har titlen ”Base-mediated decon struction of epoxy resins” og kræver prioritet fra en europæisk ansøgning (EP 22200007.7) ansøgt den 6. oktober 2022. AU (og DTI) underrettede i overensstemmelse med Samarbejdsaftalens pkt. 8.1. både Olin og Vestas om opfindelserne indeholdt i WO 245 og WO 703 (tilsammen ”AU Ansøgningerne”). AU underrettede om indleveringen af den prioritetsskabende ansøgning for WO 703 den 4. november 2022 (E711). Myresyre fremgår ét sted i prioritetsansøgningen til WO 703, (E620), jf. side 15, linje 27 (vores fremhævning): ”In one embodiment of the present disclosure, the pre-treatment step com prises contacting the epoxy-based polymer or a composite thereof with a swelling agent. In one embodiment the swelling agent is selected from the group consisting of carbon-based acids, such as formic acid, acetic acid, 86 or propionic acid; and mineral acids, such as hydrochloric acid, nitric acid or sulphuric acid, preferably acetic acid.” Den 20. september 2023 sendte AU den opdaterede patentansøgning for WO 703 forud for indlevering den 6. oktober 2023 (E1189). Den 5. oktober 2023 svarede Vestas på underretningen fra AU bl.a. med an- modning om, at henvisning til myresyre blev fjernet (E1191, E1193). Myresyre blev herefter slettet i WO 703 ansøgningen (E1245). Hverken Olin eller Vestas ønskede at gøre brug af mulighederne for at li- censere WO 245 i henhold til Samarbejdsaftalens pkt. 7.2-.7.3. Både Olin og Vestas underrettede imidlertid AU om en interesse i at licensere WO 703 i overensstemmelse med punkt 7.2-.7.3 i Samarbejdsaftalen og deltog i drøf- telser med AU om dette. Der er på nuværende tidspunkt ikke indgået li- censaftale for så vidt angår opfindelsen i WO 703. 5.9 Drøftelserne om samarbejde med Stena Recycling I slutningen af 2022 indledte Vestas og Olin drøftelser om at indgå et MoU (Memorandum of Understanding) sammen med Stena Recycling A/S (“Stena Recycling”) på baggrund af Myresyreopfindelsen beskrevet i Fæl- lesansøgningen. Formålet var at forhandle en JDA (Joint Development Agreement) mellem Vestas, Olin og Stena Recycling med henblik på at arbejde videre med op- skalering af den udviklede teknologi til genanvendelse af vindmøllevinger. MoU’et blev underskrevet den 3. februar 2023 (E1157), og den 10. marts 2023 blev der afholdt en “JDA workshop”, som var arrangeret af Vestas. Efter workshoppen indledte parterne forhandlinger om en JDA på bag- grund af et udkast udarbejdet af Vestas. Udkastet indeholdt bestemmelser om kommerciel prissætning samt IP- og licensrettigheder, som Olin ikke kunne acceptere, og det lykkedes ikke – trods forhandlinger i mere end ét år – at nå til enighed om en alternativ ordlyd. Forhandlingerne blev lø- bende koordineret med relevante forretningsansvarlige hos Olin. Som et forsøg på at løse den fastlåste situation i JDA-forhandlingerne be- sluttede Olins forretningsteam at udarbejde en overordnet omkostnings- og opskaleringsmodel for epoxy-cirkularitet og præsentere denne for Vestas på et møde den 1. maj 2024 (E1251, markeret fortrolig). 87 Præsentationen indeholdt dels en figur (E1385), dels en tilpasset figur fra Olins kundemateriale, hvortil der var tilføjet en skematisk skitse af et gen- anvendelsesanlæg og visuelle markeringer (pile) for at illustrere, hvordan et koncept for genanvendelse af vindmøllevinger kunne integreres i Olins fremstillingssetup. Præsentationen blev holdt for Vestas på forretningsmødet som led i drøftel- serne om en fælles forretningsmodel for genanvendelse af vindmøllevinger og med henblik på at finde en vej frem i forhandlingerne om en JDA og blev efterfølgende delt med Vestas på deres egen opfordring (E1259). Der blev aldrig indgået en JDA med Stena Recycling. 6. Retsgrundlag 6.1 Patentloven Patentlovens § 1, stk. 1, lyder (MS187): ”Den, der har gjort en opfindelse, som kan udnyttes industrielt, eller den, til hvem opfinderens ret er overgået, har i overensstemmelse med denne lov ret til efter ansøgning at få patent på opfindelsen og derved opnå eneret til at udnytte den erhvervsmæssigt. Opfindelser kan patenteres på alle tekno logiske områder.” Patentlovens forarbejder forudsætter, at en opfindelse kan ejes i fællesskab, men forarbejderne definerer ikke det bidrag, der kræves for, at en person kan anerkendes som medopfinder (MS203).4 Kravets nærmere indhold er udviklet i retspraksis og juridisk litteratur. Den påståede opfinder skal have ydet ”en indsats af en intellektuel karakter rettet mod opfindelsen som sådan”5 (MS528, MS535). Det anføres i litteraturen, at kravet til bidraget er udtrykt i U 2004.1018 H, hvor Højesteret lagde vægt på, hvem der måtte anses som ”ophavsmand til den idé, som [opfindelsen] er udviklet på grundlag af” (MS216, MS528).6 Dansk retspraksis stiller ikke krav om, at (med)opfinderes bidrag i sig selv er en opfindelse eller ”opfinderisk”. Den danske retstilstand antages i 4 Forslag til Patentlov af 9. november 1967, bemærkninger til § 9 5 Schovsbo m.fl., Immaterialret (7. udg.) 2024, s. 356, og Schovsbo m.fl., Patentloven og brugs- modelloven (1. udg.) 2024, s. 183 6 Schovsbo m.fl., Immaterialret (7. udg.) 2024, s. 356 88 denne henseende at svare til norsk ret7 (MS494), som er sammenfattet såle- des (vores fremhævning) (MS518): “For at en person skal anses som oppfinner, må han ha ytt et selvstendig, intellektuelt bidrag til oppfinnelsen. En rent praktisk medvirkning er ikke nok. En ingeniør som foretar beregninger o.l. etter instruksjoner fra en overordnet, eller en mekaniker som bygger en prototyp etter tegninger han får seg forelagt, kan således ikke anses som medoppfinner. Det samme gjelder den som har finansiert eller organisert arbeidet, f.eks. i egenskap av arbeidsgiver. På den annen side er det ikke nødvendig at bidraget utgjør en oppfinnelse i seg selv. Det kan f.eks. etter omstendighetene være nok å ha stilt problemet, selv om andre har funnet frem til løsningen. Det kan neppe stilles krav om at innsatsen er vesentlig, men en helt ubetydelig innsats bør en formentlig se bort fra.”8 Omvendt kan bidrag, som ikke er selvstændige eller intellektuelle, ikke be- grunde medopfinderstatus, fx hvis man alene medvirker til en opfindelse efter instruktion fra en anden. Tilsvarende gælder for ikke-tekniske bidrag9 (MS229). Derudover følger det af retspraksis, at det er utilstrækkeligt til at etablere medopfinderskab, hvis kravet herom alene støttes på, at den påstå- ede opfinder har bidraget med et informationsindhold, der på prioritetsda- toen, eller indleveringsdatoen, var kendt10 (MS281, MS322, MS537- MS538). Det er fast retspraksis, at en (med)opfinder har ret til medopfinderskab af en patentansøgning eller et patent indleveret af en anden, hvis ansøgningen bygger på viden opnået under omstændigheder, hvor (med)opfinderen med rette kunne forvente, at ansøgeren ville respektere (med)opfinderens ret til at søge patent. Ifølge retspraksis gælder det navnlig i tilfælde hvor opfindelsen er fremkommet som led i et samarbejde. Dette er fastslået af Østre Landsret i Novozymes v Danisco (U.2021.264) (vores fremhævning) (MS333): ”Det er i retspraksis i bl.a. dommen offentliggjort i UfR 1965.720, Sø- og Handelsrettens dom af 2. december 2014 i sag T-0011-12 offentliggjort som SH2014.T-0011-12 og forudsætningsvis Højeste rets dom offentlig gjort i UfR 2015.3294 og Østre Landsrets dom af 5. november 2018 i sag 7 Jeppe Brinck-Jensen, Patenter i sameje i dansk ret, NIR 2/2013, s. 182 8 Are Stenvik, Patentrett, (4. udg.) 2020, s. 256 89 B-29218, Coloplast A/S mod Hollister Incorporated, anerkendt, at den, der er opfinder eller medopfinder eller afleder sin ret fra en sådan (med)opfinder, kan kræve ejendomsret eller delvis ejendomsret til en patentansøgning (eller et udstedt patent) om den pågældende op findelse, som er indgivet af en anden, hvis patentansøgeren har ba seret sin ansøgning på viden, som er opnået under omstændigheder, hvorunder adkomsthaveren til opfindelsen med rette kunne for vente, at patentansøgeren ville respektere adkomsthaverens ret til opfindelsen, og herunder adgangen til at søge om patent herpå. I rets praksis er ejendomsret eller medejendomsret navnlig anerkendt i tilfælde, hvor parterne har haft et samarbejde, som har ledt til den opfindelse, som søges patenteret, jf. f.eks. Sø- og Handelsrettens før nævnte dom af 2. december 2014”. 7. Olins bidrag 1-3 til Myresyreopfindelsen Det er ubestridt, at Olins ansatte, Markus Schroetz og Konrad Geissler, som led i CETEC-samarbejdet begge har ydet et selvstændigt og intellektuelt bi- drag til opfindelsen i Fællesansøgningen og dermed ubestridt er medopfin- dere af Fællesansøgningen. Markus Schroetz og Konrad Geisslers bidrag relaterer sig til; 1) brug af myresyre til effektivt at nedbryde vindmøllevinger (”Bidrag 1”), 2) brug af myresyre i særlige koncentrationsintervaller (”Bidrag 2”) og 3) brug af myresyre til adskillelse af forskellige typer epoxy i for- skellige hastigheder (”Bidrag 3”). Bidrag 1-3 genfindes alle i Fællesansøgningen, jf. ovenfor i pkt. 5.6 samt ne- denfor i pkt. 8. 7.1 Bidrag 1 – brugen af myresyre til effektiv at nedbryde vindmølle - vinger Markus Schroetz og Konrad Geissler har som led i CETEC-samarbejdet bi- draget til erkendelsen af, at myresyre var særdeles effektiv sammenlignet med fx eddikesyre til at adskille vindmøllevinger med henblik på genan- vendelse. Parternes respektive bidrag til Fællesansøgningen blev udtrykkeligt drøftet og nedfældet i mødereferatet fra det tekniske projektmøde den 8. november 2022, der netop vedrørte bidragene til opfindelsen i Fællesansøgningen. 90 Referatet dokumenterer, at det var Markus Schroetz, der bragte idéen om specifikt at teste myresyre op. Disse forhold blev samtidig bekræftet af de øvrige CETEC deltagere – herunder af Vestas’ deltager (Mie Birkbak), som tilkendegav, at Olin ”contributed a valuable part”. 7.2 Bidrag 2 - brug af myresyre i særlige koncentrationsintervaller Markus Schroetz og Konrad Geissler har som led i CETEC-samarbejdet også bidraget til erkendelsen af, hvilke koncentrationsintervaller for myre- syre, der er egnet i nedbrydningsprocessen, herunder som både har en ac- ceptabel sikkerhedsprofil industrielt, samtidig med at processen forbliver effektiv. Brugen af myresyre i ren/koncentreret form er farlig, da myresyre er stærkt ætsende og kan forårsage alvorlige kemiske forbrændinger på hud og i øjne samt ætsning af slimhinder ved indånding af dampe/tåger. Der henvises igen til mødereferatet fra projektmødet den 8. november 2022 vedrørende parternes respektive bidrag til opfindelsen i Fællesansøgnin- gen, som dokumenterer, at Olin “pushed” for at undersøge myresyre nær- mere, ligesom Olin bidrog med input om at gå under 80% af myresyre af bl.a. sikkerhedsmæssige hensyn (E715). I referatet er det også beskrevet, hvordan der er gennemført et konkret for- søg med myresyre i en koncentration under 80%. Referatet dokumenterer således, at der i CETEC-samarbejdet er arbejdet med myresyre ved lavere koncentrationer end koncentreret/ren myresyre, herunder, at der er udført forsøg med myresyre ved lavere koncentrationer, og at idéen til at teste myresyre i koncentration under 80% kom fra Olin. 7.3 Bidrag 3 - brug af myresyre til adskillelse af forskellige typer epoxy i forskellige hastigheder Markus Schroetz og Konrad Geissler har som led i CETEC-samarbejdet bi- draget til erkendelsen, at myresyre var særligt egnet til at adskille blandin- ger af flere typer af epoxy og andre komponenter, som findes i vindmølle- vinger. Særligt identificerede man, at myresyre kunne anvendes til at adskille kom- positstrukturer bestående af en kombination af (1) amine-hærdet epoxy, (2) anhydrid-hærdet epoxy og/eller polyuretanharpiks samt (3) komponenter som metal (fx metalmesh), glasfibre m.v., og navnlig at myresyre er veleg- 91 net til at separere forskellige epoxyer, fordi de nedbrydes med forskellig hastighed. Under CETEC blev en væsentlig del af det arbejdsspor, der er relevant for erkendelsen af, at forskellige epoxyharpikser adskilles eller nedbrydes med forskellig hastighed, udviklet gennem sammenlignende eksperimenter og tests af flere af Olins formuleringer, hvor “hastighed/tid” (herunder ti- melapse-test og målinger af tiden til nået slutpunkt) blev anvendt som et centralt karakteriseringsmål. Dette omfattede timelapse-arbejde, der speci- fikt var rettet mod Olins prøveserie VE102464 (E527, E551, E555, E563, E981). Adskillelse af flere typer epoxy og andre komponenter blev også fremhæ- vet som en del af det innovative udviklet under CETEC (vores fremhæv- ning) (E1249): ”Our innovation redefines circularity for epoxy-based turbine blades. It precisely separates glass, carbon fibers, core material, metal components, and resin for dedicated recycling, optimizing re use and enhancing circular value chains. Featuring cutting-edge chem cycling, it breaks down epoxy resin into chemical monomers, ensuring re cycled materials achieve virgin-grade properties. Emphasizing sustainabil ity, it operates efficiently using non-toxic, standardized chemicals with minimal energy input. Tailored for conventional epoxy-based turbine blades, it addresses an industry gap, supported by waste handlers’ interest and ongoing industrial scaling, promising swift lab-to-large-scale imple mentation.” 8. Olins bidrag 1-3 genfindes i Stridsrettighederne Olin gør gældende, at bidrag 1, 2 og/eller 3 genfindes i alle Stridsrettighe- derne. Vi henviser til støttebilag 2 og anfører følgende om de enkelte Stridsrettig- heder: 8.1 WO 741 I WO 741 (E805) genfindes bidrag 1 og 2. Myresyre som ”liquid/separation agent” fremgår af krav 15, jf. krav 14 (bi- drag 1) og koncentrationer er nævnt i beskrivelsen på side 7 og 9 (bidrag 2): - Af krav 15 (E823) fremgår, at (vores fremhævning) ”The method 92 according to claim 14, wherein the acid is acetic acid or formic acid…” (bidrag 1). - Af beskrivelsen (E813) fremgår (vores fremhævning); ”In another embodiment, the liquid softening agent comprises at least 50% formic acid.” Og videre i beskrivelsen (E815) (vores fremhævning): “Optio nally, the separation agent is a solution of dilute (20-80%) formic acid”. (bidrag 2) Der er ingen praktiske udførelseseksempler i WO 741. 8.2 WO 742 I WO 742 (E839) genfindes bidrag 1 og 2. Myresyre som ”liquid/separation agent” fremgår af krav 11, jf. krav 10 (bi- drag 1) og koncentrationer er nævnt i beskrivelsen på s. 7 og 9 (bidrag 2): - Af krav 11 (E856) fremgår, at (vores fremhævning) ”The method according to claim 10, wherein the acid is acetic acid or formic acid…” (bidrag 1). - Af beskrivelsen (E847) fremgår (vores fremhævning); ”In another embodiment, the liquid softening agent comprises at least 50% formic acid.” Og videre i beskrivelsen (E849) (vores fremhævning): “Optio nally, the separation agent is a solution of dilute (20-80%) formic acid”. Der er ingen praktiske udførelseseksempler i WO 742. 8.3 WO 743 I WO 743 (E873) genfindes bidrag 1 og 3. Myresyre fremgår af krav 2 (bidrag 1) og krav 1 angår en kemisk behand- ling, som er udvalgt til at nedbryde ét bindingsmateriale væsentligt mere end et andet og dermed muliggøre selektiv adskillelse af dele af vindmølle- vingen (bidrag 3): - Af krav 1 (E886) fremgår (vores fremhævning): ”A method of preparing a wind turbine blade for recycling, the method comprising: sub jecting at least a portion of the wind turbine blade to a first chemical treat ment, wherein the first chemical treatment is selected to degrade a first binding material of the wind turbine blade portion to a signifi 93 cantly greater extent than a second binding material of the wind turbine blade portion; and separating a part of the wind turbine blade portion from the remainder of the wind turbine blade portion after the first chemical treatment has sufficiently degraded the first binding material to release the part of the remainder of the wind turbine blade portion and be fore the first chemical treatment has significantly degraded the second binding material.” (bidrag 3) - Af krav 2 (E886) fremgår (vores fremhævning), at ”the first chemical treatment is an acid treatment, preferably the acid treatment is using formic acid or acetic acid”. (bidrag 1) Der er ingen praktiske udførelseseksempler i WO 743. 8.4 WO 744 I WO 744 (E905) genfindes bidrag 1 og 3. Myresyre fremgår af krav 11 (bidrag 1) og krav 9 angår to kemisk adskille- lige polymerer, som kan nedbrydes under samme procesbetingelser, men med forskellig hastighed, således at den ene komponent nedbrydes hurti- gere end den anden (bidrag 3): - Af krav 9 (E922) fremgår (vores fremhævning): ”The wind turbine blade of claim 6, wherein the chemically disassemblable polymer of the first component and the chemically disassemblable polymer of the second component are chemically disassemblable under a first set of process condi tions, where the chemical disassembly of the first component under the first set of process conditions is faster than the chemical disas sembly of the second component under the first set of process condi tions.” (bidrag 3) - Af krav 11 (E922) fremgår (vores fremhævning): ”A method of disassembling a wind turbine blade according to any one of the claims 1-9 comprising the steps of: exposing the wind turbine blade to an acid to cause the chemically disassemblable polymer to disassemble; preferably the acid comprises formic acid (..) ” (bidrag 1) Der er ingen praktiske udførelseseksempler i WO 744. 8.5 WO 745 I WO 745 (E933) genfindes bidrag 1, 2 og 3. 94 Myresyre fremgår af krav 2 og 10 (bidrag 1), og koncentrationer er nævnt i beskrivelsen på s. 12 og 14 (bidrag 2) og krav 9 angår to syrenedbrydelige epoxypolymerer, som under samme procesbetingelser svulmer med for- skellig hastighed, således at den ene komponent påvirkes hurtigere end den anden (bidrag 3): - Af krav 2 (E949) fremgår (vores fremhævning): “The wind turbine blade of claim 2, wherein the acid breakable epoxy polymer of each of the first reinforced plastic, the second fibre reinforced plastic, and the adhesive is acid breakable in an acidic fluid comprising acetic acid and/or formic acid, preferably the acid breakable epoxy polymer if each of the first firbre reinforced plastic, the second fibre reinforced plastic, and the adhesive is based on amine cured epoxy resins” (bidrag 2) - Af krav 9 (E950) fremgår (vores fremhævning): ”The wind turbine blade of claim 6 or 7, wherein the acid breakable epoxy polymer of the first component and the acid breakable epoxy polymer of the second component are swellable under a first set of process conditions, where the swelling of the acid breakable epoxy polymer of the first component under the first set of process conditions is faster than the swelling of the acid breakable epoxy polymer of the second component under the first set of process conditions.” (bidrag 3) - Af krav 10 (E950) fremgår (vores fremhævning): “(..) preferably the acid comprises formic acid, and (…)” - I beskrivelsen anføres det (E945) (vores fremhævning): ”For example, each polymer-based material may be configured to disassemble into monomers and/or oligomers upon exposure to formic acid at a concen tration of between 20% to 50% in water.” (bidrag 2) - Og videre i beskrivelsen (E947) (vores fremhævning): “The blade pieces are the exposed to acid solution such as submersing or spraying the blade pieces with a water-based solution with a concentration of for exam ple 40% formic acid in water”. (bidrag 2) Olin Airstone 760’ nævnes som eksempel på en aminhærdet epoxyresin (E935). Der er ingen praktiske udførelseseksempler i WO 745. Vestas har fremlagt ”decision to grant” (E1375) samt ”Text intented for grant (clean copy)” vedrørende EP4644692 afdelt fra WO 745 (E1349) og 95 fremhævet, at myresyre (formic acid) ikke længere fremgår af kravene i den afdelte ansøgning. Det er imidlertid irrelevant for vurderingen af, hvorvidt bidrag 1, 2 og 3 genfindes i WO 745. Endvidere bemærkes, at bidrag 3 fortsat fremgår af krav 6 i ”text intended for grant” og bidrag 1 og 2 fremgår i beskrivelsen (E1364). 8.6 WO 746 I WO 746 (E959) genfindes bidrag 1 og 2. Myresyre som ”release agent” fremgår af krav 2 (bidrag 1) og koncentratio- ner er nævnt i beskrivelsen på s. 4 og 10 (bidrag 2): - Af krav 2 (E972) fremgår (vores fremhævning): ”The method of claim 1, wherein the release agent comprises an organic acid, preferably the re lease agent comprises formic acid and/or acetic acid” (bidrag 1) - Af beskrivelsen (E963) fremgår (vores fremhævning): ”Particularly release agents comprising formic acid was found to provide a fast release with higher acid concentrations, such as above 50 weight% formic acid in aqueous solution, preferably 60 weight-% to 100 weight-% formic acid in aqueous solution and more preferably 75 weight-% to 95 weight-% formic acid in aqueous solution.” (bidrag 2) - Af beskrivelsen (E969) fremgår (vores fremhævning): “The acetic acid or formic acid of the release agent preferably has a concentration of 60% to 90% in water”. Der er ingen praktiske udførelseseksempler i WO 746. 8.7 WO 324 I WO 324 (E991) genfindes bidrag 1 og 2. Ifølge krav 13 omfatter ”release agent” en syre og myresyre omtales på s. 9 og 10 i beskrivelsen som en meget effektiv ”release agent” (bidrag 1) samt er koncentrationer nævnt beskrivelsen på s. 9 (bidrag 2): - Af krav 13 (E1007) fremgår (vores fremhævning): ”The method according to any of the preceding claims, wherein the release agent com prises acid” (bidrag 1) 96 - Af beskrivelsen (E1001) fremgår : “The release agent may, e.g., comprise formic acid. Formic acid is readily available at low cost. Fur thermore, formic acid is considered safe to humans as well as with regard to the environment. Finally, the inventors of the present invention have found that formic acid is an efficient release agent with respect to epoxy resins applied in some relevant epoxy composite structures, such as certain wind turbines blades. Accordingly, formic acid is a suitable, safe, and cost effective choice for the release agent.” (bidrag 1) - Af beskrivelsen (E1000) fremgår (vores fremhævning): ”It was found by the inventors of the present invention that such epoxy composite struc tures or epoxy based coatings were particularly advantageous in being readily softened by release agent comprising consisting of formic acid, and preferably more than 50 wt-% formic acid”. (bidrag 2) Der er ingen praktiske udførelseseksempler i WO 324. 8.8 WO 326 I WO 326 (E1017) genfindes bidrag 1 og 2. Metoden i krav 1 i WO 326 er i alt væsentligt den samme som i krav 1 i Fæl- lesansøgningen. Fællesansøgningen nævner også specifikt printplader som et eksempel på en kompositstruktur omfattet af Fællesansøgningen, jf. side 25, linje 1-2. Myresyre fremgår af krav 1 og 19 (bidrag 1) og koncentrationer er nævnt i krav 19 samt fremgår af beskrivelsen (s. 4, 5 og 6) (bidrag 2): - Af krav 1 (E1034) fremgår (vores fremhævning): ”A method of processing a printed circuit board including an epoxy-based composite ma terial, comprising: exposing the printed circuit board to a swelling agent until the epoxy has swollen sufficiently to disintegrate into swelled epoxy particles; and seperating the epoxy particles from a remaining portion of the printed circuit board, wherein the swelling agent includes an effec tive amount of formic acid” (bidrag 1) - Af krav 19 (E1036) fremgår (vores fremhævning): ”The method of any of the preceding claims, wherein the swelling agent includes formic acid in a concentration of at least 20% by volume.” (bidrag 2) - Af beskrivelsen fremgår (E1022) (vores fremhævning): “In another embodiment of the method, the swelling agent may include formic acid in a concentration of at least 20% by volume.” (bidrag 2) 97 - Af beskrivelsen fremgår (E1023) (vores fremhævning): ”Swelling agents with at least 50wt-% formic acid at ambient temperature and pressure is typically found to be effective”. (bidrag 2) Olin Airstone 760’ nævnes som eksempel på en aminhærdet epoxyresin (E1023). Der er ingen praktiske udførelseseksempler i WO 326. 8.9 WO 328 I WO 328 (E1043) genfindes bidrag 1 og 2. Myresyre indgår i krav 2 og 3 (bidrag 1) og koncentrationer nævnes i be- skrivelsen (s. 5) (bidrag 2): - Af krav 2 (E1067) fremgår (vores fremhævning): ”The method of claim 1, wherein the dissociation fluid is a swelling fluid comprising formic acid, and wherein applying the dissociation fluid to the surface of the composite body in the application area comprises applying a swelling fluid to the composite body to swell the thermoset epoxy matrix in the ap plication area” (bidrag 1) - Af krav 3 (E1067) fremgår (vores fremhævning): ”The method of claim 1, wherein the dissociation fluid is a chemical dissambler fluid comprising acetic acid and/or formic acid” (bidrag 1) - Af beskrivelsen fremgår (E1048) (vores fremhævning): In some examples, the dissociation fluid may comprise at least 20 wt-% formic acid, preferably at least 50 wt-% formic acid, more preferably at least 80 wt-%.” (bidrag 2) Der er ingen praktiske udførelseseksempler i WO 328. 8.10 WO 329 I WO 329 (E1079) genfindes bidrag 1 og 2. Myresyre indgår i krav 1 og 10 (bidrag 1) og koncentrationer nævnes i krav 10 samt i beskrivelsen (s. 3, 10 og 17) (bidrag 2): - Af krav 1 (E1102) fremgår (vores fremhævning): ”A method of 98 assessing constituent components of a composite structure, the composite structure comprising a plurality of layers of fibre material embedded in an thermoset epoxy matrix having a cross-linked network structure, and the method comprising: exposing the composite structure to a treatment fluid to at least partially degrade the thermoset epoxy matrix, the treatment fluid comprising formic acid and/or acetic acid (…..)” (bidrag 1) - Af krav 10 (E1103) fremgår (vores fremhævning): ”The method of any preceding claim, wherein the treatment fluid comprises at least 20 wt-% formic acid, preferably at least 50 wt-% formic acid, more preferably at least 80 wt-% formic acid.” (bidrag 1 + 2) - Af beskrivelsen fremgår (E1083) (vores fremhævning): "For formic acid, a solution of at least 50 wt% formic acid at ambient temperature and pressure was found to be highly effective”. (bidrag 2) - Af beskrivelsen fremgår (E1090) (vores fremhævning): In some examples, the treatment fluid may comprise at least 20 wt-% formic acid, preferably at least 50 wt-% formic acid, more preferably at least 80 wt-%. formic acid”. (bidrag 2) - Af beskrivelsen fremgår (E1097) (vores fremhævning): ”In some preferred examples the treatment fluid may comprise at least 50 wt-% formic acid”. (bidrag 1 + 2) Olin Airstone 760’ nævnes som eksempel på en aminhærdet epoxyresin (E1083). Der er ingen praktiske udførelseseksempler i WO 329. 8.11 WO 330 I WO 330 (E1115) genfindes bidrag 1, 2 og 3. Myresyre indgår i krav 5 (bidrag 1) og koncentrationer er nævnt i beskri- velsen (s. 3 og 13) (bidrag 2). Endvidere angår krav 1 en vindmølle med to forskellige fiberforstærkede epoxypolymerer, som begge er konfigureret til at kunne nedbrydes ved den samme syrebehandling (bidrag 3): - Af krav 1 (E1134) fremgår (vores fremhævning): ”A wind turbine comprising a rotor blade comprising a first fibre reinforced epoxy polymer; and a further component comprising a second fibre reinforced epoxy poly mer, wherein the first and second fibre reinforced epoxy polymers 99 are configured to be disintegrated by the same acid treatment.” (bidrag 3) - Af krav 5 (E1134) fremgår (vores fremhævning): ”The wind turbine according to any preceding claim, wherein the acid treatment comprises exposure to a treatment liquid comprising acetic acid and/or formic acid” (bidrag 1) - Af beskrivelsen fremgår (E1119) (vores fremhævning): ”Optionally the acid treatment comprises exposure to acid at a concentration of be tween 20% to 100% in aqueous solution.” (bidrag 2) - Af beskrivelsen fremgår (E1129): ”The treatment liquid may comprise a water-based solution with a concentration of for example 80% formic acid in water”. (bidrag 2) Olin Airstone 760’ nævnes som eksempel på en aminhærdet epoxyresin (E1127). Der er ingen praktiske udførelseseksempler i WO 330. 8.12 US 480 I US 480 (E1145) genfindes bidrag 1 og 2. Metoden beskrevet i US 480 er i realiteten den samme som i Fællesansøg- ningen, og Fællesansøgningen nævner specifikt printplader som et eksem- pel på en kompositstruktur omfattet af Fællesansøgningen, jf. side 25, linje 1-2. Myresyre indgår i krav 1, 15, 16 og 18 (bidrag 1) og koncentrationer i krav 16 (bidrag 2): Af krav 1 (E1155) fremgår, at (vores fremhævning) ”wherein the swelling agent includes an effective amount of at least one of formic acid and acetic acid…” (bidrag 1). - Af krav 16 (E1155) fremgår (vores fremhævning); ”The method of claim 1, wherein the swelling agent includes the formic acid in a concen tration of at least 20% by volume”. (bidrag 2). - I beskrivelsen fremgår (E1152) (vores fremhævning): ”By way of another example, an effective amount of formic acid may be about 75% concentration by volume for the same sample exposed to the 100 swelling agent for 24 hours at the same temperature and pressure with agitation. In contrast, the effective amount of formic acid would only be about 20% concentration by volume for the same sample exposed to the swelling agent for 62 hours the same temper- ature and pressure without agitation”. (bidrag 2). Der er ingen praktiske udførelseseksempler i US 480. 9. Myresyreopfindelsen var ikke kendt 9.1 Ballout Artiklen Vestas anfører, at Ballout Artiklen viser, at brugen af myresyre til anven- delse på vindmøllevinger var kendt. Det bestrides. Ballout Artiklen tager udgangspunkt i fuldt genvundne, intakte vævede kulfiberstoffer fra et aerospace-grade CFRP-kompositpanel fremstillet med en højtydende epoxy (HexFlow® RTM6) (E488). Det er ikke beskrevet i Ballout Artiklen, at kompositstrukturer i form af vindmøllevinger kan gennemvædes med myresyre, hvilket får strukturen til at svulme op og nedbrydes mekanisk og frigive adskilte termohærdede epoxyfraktioner, som derefter kan genvindes til genbrug i efterfølgende processer. Den epoxyharpiks, der er anvendt og testet i Ballout Artiklen, er HexFlow® RTM6 leveret af Hexcel Composites. Denne specifikke harpiks er kvalifice- ret til luftfartsapplikationer. Egenskaberne og molekylerne i HexFlow® RTM6-epoxyharpiks, som beskrives i Ballout Artiklen, adskiller sig både med hensyn til harpiks- og hærderkemi fra den epoxyharpiks, der blev te- stet under CETEC, nemlig Olin Airstone 760E/766H. Vi henviser til støtte- bilag 31 (E1387). Ballout Artiklen omhandler epoxy-/kulfiberkompositter, mens CETEC- samarbejdet primært vedrørte glasfiberkompositter (materialer til vindmøl- levinger) og/eller transparente støbninger i resin. Man ville derfor ikke på baggrund af Ballout Artiklen vide, om myresyre ville virke for vindmølle- vinger som testet under CETEC. Ballout Artiklen angiver, at ”the solvent for the acid digestion is the formic acid 98–100% from Sigma-Aldrich” (E488). Ballout Artiklen beskriver endvidere forsøgsopsætningen som nedsænkning i et myresyrebad i 48 timer ved stu- etemperatur og atmosfærisk tryk (uden omrøring) uden at angive eller dis- kutere alternative koncentrationer. At myresyre i koncentrationer under 101 80% er egnet til nedbrydning af en kompositstruktur (som fx vindmøllevin- ger) var således heller ikke kendt. Ballout Artiklen vedrører genbrug/genanvendelse af vævede kulfiberlag fra en aerospace-grade epoxykomposit via “formic acid digestion”. Ballout Artiklen indeholder ikke en beskrivelse af separation af flere forskellige epoxyharpikser i vindmøllevinger, som fx amine-hærdet vs. anhydrid-hær- det epoxy, og Ballout Artiklen beskriver ikke, at myresyre udnyttes til selektiv separation af epoxy i kompositstrukturer igennem nedbrydning ved forskellige hastigheder. Bidrag 1-3 fremgår således ikke af Ballout Artiklen. 9.2 ”Sustainable decommissioning: Wind Turbine Blade Recycling Report” Vestas henviser også til, at HexFlow® RTM6 nævnes på side 41 i “Sustai nable decommissioning: Wind Turbine Blade Recycling Report” (E258). Henvisningen i bilag AB til HexFlow® RTM6 ændrer ikke ved at Myresyre- opfindelsen ikke var kendt, idet henvisningen til side 41 i “Sustainable decommissioning: Wind Turbine Blade Recycling Report” relaterer sig til Alpha Recyclage-studiet “Using steam thermolysis to recycle carbon fibres from compo site waste”, som angår ”steam thermolysis”, dvs. en termokemisk vand- dampsproces, og ikke en myresyrebaseret “swelling fluid”/syrebehandling som i CETEC (E1371-E1372). 9.3 WO 2017/175100 A1 - D1 Myresyreopfindelsen som beskrevet i Fællesansøgningen kan heller ikke anses at mangle nyhed i lyset af D1, fordi ”formic acid” nævnes blandt en række andre syrer i krav 5 (E192). Det er også bekræftet både af PVS og den internationale patentmyndighed (E1180, E1302). 9.4 Effektiviteten af myresyre beror på den konkrete resin-komposit - struktur Vestas anfører endvidere, at ”kan myresyre bruges til én resin kompositstruk tur, kan den også bruges til andre” (E140). Det bestrides. Vestas har selv gjort gældende, at den eneste CETEC test på en komposit- struktur med forskellige resinsystemer viste, at de to epoxyvarianter reage- 102 rede forskelligt i forhold til nedbrydningshastighed (E144). Det understøt- ter netop, at virkningen ikke uden videre kan generaliseres fra én resin til en anden. Olin bemærker endvidere, at der også blev stillet prøver af anhy- dridhærdede pultrusionsresiner til rådighed under CETEC, som ikke blev nedbrudt af myresyre. 9.5 AU ansøgningerne Vestas anfører, at ”prioritetsansøgningen og udkast til WO 703 indeholdt passa ger vedrørende myresyre og anvendelse af myresyre som ”swelling agent”. Det fremgår deraf, at AU betragtede forhold omkring myresyre som alment kendt eller i det mindste ikke et væsentligt element” (E52). Det bestrides. Og fremstår i øvrigt som udokumenteret. AU’s orientering om indholdet af prioritetsansøgningen (E711) kom efter indleveringen af ansøgningen 4. november 2022. Det var derfor ikke muligt for hverken Olin eller Vestas, at reagere på indholdet. Det er derfor heller ikke korrekt, når Vestas anfører, at Olin ikke synes at ”have samlet sig nogen særlig interesse i at værne om Fællesansøgningen eller blot i forhold om myresyre” (E52). Myresyre er nævnt som én mulighed blandt mange i prioritetssansøgnin- gen, og eddikesyre (acetic acid) nævnes som den foretrukne. Tilføjelsen af myresyre i prioritetsansøgningen for WO 703 betyder derfor ikke, at AU ”betragtede forhold omkring myresyre som alment kendt eller i det mindste ikke et væsentligt element”. Tværtimod - AU var alene bekendt med Myresyreopfindelsen igennem CETEC projektet. Myresyre blev efterfølgende også slettet fra den indleverede WO 703 an- søgning, da det ellers ville kunne svække Fællesansøgningen, der blev ind- leveret lidt over en måned senere. Det er i den forbindelse uden betydning, at det var Vestas, der havde korrespondancen med AU omkring indholdet af WO 703 ansøgningen. Hvis noget understøtter det, at Vestas selv anså myresyreopfindelsen som ny. AU var til stede på CETEC mødet, hvor idéen om myresyre blev nævnt før- ste gang (E7134). AU var derfor bekendt med den mulige brug af myresyre som ”swelling agent” som følge af CETEC projektet på tidspunktet for ind- leveringen af prioritetsansøgningen for WO 703 den 6. oktober 2022. Som det fremgår af mødereferatet bekræftede deltageren fra AU (Alexan- der Ahrens), at AU ikke har været særligt involveret i Myresyreopfindel- 103 sen, og at man ikke mener, AU har nogle rettigheder til Fællesansøgningen. AU er derfor heller ikke medansøger på Fællesansøgningen. 9.6 E-mail fra Henrik Thede Vestas gør med henvisning til Dreamwind samarbejdet og en e-mail fra Henrik Thede (Vestas) gældende, at bidrag 3 allerede var kendt før CETEC. Det bestrides. Dreamwind byggede på forsøg med eddikesyre, mens CETEC netop æn- drede retning, da parterne erfarede, at myresyre virkede væsentligt hurti- gere og mere effektivt på eksisterende kompositstrukturer. Brugen af myresyre er slet ikke nævnt i mailen fra Henrik Thede (E724-25). 10. Stridsrettighederne kan ikke effektivt udnyttes uden brugen af myresyre Opfindelserne i Stridsrettighederne kan ikke effektivt udnyttes uden bru- gen af myresyre. Som redegjort for ovenfor genfindes bidrag 1, 2 og/eller 3 i Stridsrettighe- derne. Olin bestrider ikke, at Stridsrettighederne indeholder yderligere aspekter, som ligger udover CETEC-samarbejdet (herunder Fællesansøg- ningen). Det er imidlertid irrelevant for en vurdering af, hvorvidt Stridsret- tighederne helt eller delvist bygger på eller er baseret på viden, som hidrø- rer fra CETEC-samarbejdet, og som Olin dermed har bidraget til. De yderligere aspekter, der indgår i Stridsrettighederne, kan ikke realiseres - og slet ikke industrielt/kommercielt - uden brug af myresyre i effektive koncentrationer til at nedbryde kompositstrukturerne i vindmøllevingerne. Derfor er erkendelsen af at bruge netop myresyre, herunder i bestemte kon- centrationer relevant for udnyttelsen af alle de beskrevne opfindelser i Stridsrettighederne. 11. Brugen af myresyre fremgår ikke af Vestas’ Invention Disclosures Vestas’ Invention Disclosures er alle udarbejdet og indleveret, mens CETEC samarbejdet var aktivt, og mens Vestas og de øvrige projektdeltagere ud- vekslede idéer og resultater. De afskærer derfor ikke i sig selv, at Stridsret- tighederne – som blev indleveret under samarbejdet – delvist bygger på vi- den og resultater udvekslet under CETEC. 104 Det centrale er imidlertid, at myresyre (formic acid) ikke er nævnt i de frem- lagte Invention Disclosures. Hvor de fremlagte Invention Disclosures næv- ner en syre, er det derimod eddikesyre (acetic acid) eller en generisk ”acid solution”. Brugen af myresyre – som Olin gør gældende danner grundlag for medopfinderskab – kan ikke udledes af Vestas’ interne Invention Di- sclosures, men er først tilføjet til Stridsrettighederne på et senere tidspunkt parallelt med udviklingen og arbejdet med myresyre og Fællesansøgningen under CETEC. Dateringerne af de fremlagte Invention Disclosures siger derfor intet om, hvornår – og på hvilket grundlag – myresyre blev inddraget i de løsninger, som faktisk søges beskyttet ved Stridsrettighederne. Olin har opfordret Vestas til at oplyse, hvornår og på hvilket grundlag my- resyre blev indarbejdet/tilføjet til Stridsrettighederne, samt hvad der ligger til grund for Vestas’ beslutning om først at indlevere Stridsrettighederne langt senere og netop på samme dag som Fællesansøgningen. Vestas har i den forbindelse anført (vores fremhævning), at ”de relevante pa tentansøgningerne blev udarbejdet i den sidste del af 2022 på baggrund af den viden, Vestas på daværende tidspunkt havde om de mulige implementerings muligheder for genanvendelse af vindmøllevinger. På dette tidspunkt var myre syre én af flere kendte muligheder, og den blev derfor medtaget i ansøg ningsteksten.” (E166). Olin bestrider, at brugen af myresyre til effektivt at nedbryde vindmølle- vinger ”på dette tidspunkt” var kendt for Vestas udover som følge af CETEC- samarbejdet. Endvidere er udsagnet heller ikke underbygget. Vestas har ikke dokumen- teret, at viden om anvendelsen og effektiviteten af myresyre til nedbryd- ning af vindmøllevinger hidrørte fra anden side end CETEC-samarbejdet. Tværtimod blev myresyre først tilføjet Stridsrettighederne i slutningen af 2022 umiddelbart forud for indleveringen af Fællesansøgningen. Hvis Vestas allerede inden indleveringen af Fællesansøgningen var i besid- delse af selvstændig og uafhængig viden om, at myresyre var en relevant og effektiv løsning, ville det have været nærliggende, at dette var blevet til- kendegivet under CETEC-forløbet. Det er imidlertid ikke sket. At myresyre i stedet først tilføjes en række af Stridsrettighederne umiddelbart op til ind- leveringen (samme dag som Fællesansøgningen) taler tværtimod for, at denne viden udsprang af CETEC-samarbejdet. 105 12. De fremlagte International Preliminary Reports on Patentability (“IPRP”) er ikke relevante Vestas gør gældende, at et foreløbigt negativt resultat i en international fo- reløbig patenterbarhedsvurdering indebærer, at et bidrag til en opfindelse “per definition” ikke kan være opfinderisk. Det bestrides. For det første er en IPRP alene en foreløbig og ikke-bindende vurdering, som ikke endeligt fastlægger hverken kravenes gyldighed, rækkevidde el- ler de enkelte bidrags betydning for den opfindelse, der søges beskyttet. For det andet er det ikke afgørende, om bidrag 1-3 isoleret set har opfindel- seshøjde. Det afgørende er, om bidrag 1-3 udgør selvstændige og intellek- tuelle bidrag til den samlede tekniske løsning, som er defineret i Stridsret- tighedernes krav, og dermed indgår som relevante elementer i den kombi- nation af træk, der påberåbes. Patentkrav vurderes netop som en kombination af tekniske træk. Hvis bru- gen af myresyre eller erkendelsen af de relevante egenskaber ved myresyre indgår som en del af det, der søges beskyttes, bidrager dette nødvendigvis til kravets patenterbarhed, selv om dette element ikke i sig selv opfylder patenterbarhedsbetingelserne. Bidrag 1-3 behøver derfor ikke hver for sig at udgøre en selvstændig, isole- ret patenterbar opfindelse for at kunne begrunde medopfinderskab. Det af- gørende i denne sag er, om bidrag 1-3 udgør selvstændige og intellektuelle bidrag til den løsning, der søges beskyttet i Stridsrettighederne. Derudover bemærkes, at de foreløbige internationale vurderinger vedrører patenterbarhed og ikke spørgsmålet om medopfinderet. Vurderingen af opfinderskab bedømmes i forhold til den ansøgte opfindelse, og en senere foreløbig vurdering fra patentmyndighederne af, om patent kan meddeles, eller på hvilket grundlag ansøgningen eventuelt senere må begrænses, æn- drer ikke i sig selv ved det bidrag som Markus Schroetz og Konrad Geissler har ydet til Stridsrettighederne. Vestas kan derfor ikke udlede af de foreløbige internationale vurderinger, at bidragene fra Markus Schroetz og Konrad Geissler ikke kan begrunde medopfinderskab. 13. Olins ansatte er medopfindere af Stridsrettighederne Efter retspraksis har en person krav på medopfinderskab, hvis personen har ydet et selvstændigt og intellektuelt bidrag til opfindelsen, jf. Sø- og Han- 106 delsrettens dom afsagt den 24. april 2007 i sag V-141-04 (Bazig v DMA Sor- ption) (MS229). Olin gør gældende, at Markus Schroetz og Konrad Geissler i medfør af de- res bidrag til Fællesansøgningen tilsvarende har ydet selvstændige og intel- lektuelle bidrag til Stridsrettighederne, idet Stridsrettighederne helt eller delvist bygger på viden og resultater vedrørende anvendelsen af myresyre til nedbrydning af kompositstrukturer, som fx vindmøllevinger, som blev frembragt og udvekslet under CETEC-samarbejdet, og som er beskrevet i Fællesansøgningen. Det er ubestridt, at Markus Schroetz og Konrad Geissler er medopfindere af Fællesansøgningen, som angår anvendelsen af myresyre i bestemte kon- centrationer til nedbrydning af kompositstrukturer. Deres bidrag til Fæl- lesansøgningen, som sammenfattet i bidrag 1-3, er dokumenteret ved mø- dereferatet af 8. november 2022 (E713) samt præsentationerne fra CETEC (E527, E551, E555, E563, E981). Bidrag 1, 2 og/eller 3 genfindes i alle Stridsrettighederne. I det omfang Stridsrettighederne angår anvendelsen af myresyre, forudsætter de således den viden og de forsøgsresultater, der blev tilvejebragt under CETEC-sam- arbejdet, og hvortil Markus Schroetz og Konrad Geissler ubestridt har ydet selvstændige og intellektuelle bidrag. Vestas har ikke dokumenteret, at viden om anvendelsen og effektiviteten af myresyre til nedbrydning af vindmøllevinger hidrører fra anden side end CETEC-samarbejdet. Vestas’ indsigelse om, at Stridsrettighederne alene er resultatet af Vestas’ interne ideudvikling bestrides og kan under ingen om- stændigheder føre til frifindelse, eftersom de tekniske løsninger, der søges beskyttet ved Stridsrettighederne ihvertfald delvist er baseret på bidrag, som Markus Schroetz og Konrad Geissler har ydet som led i CETEC-samar- bejdet. Det skal i den forbindelse tillægges vægt, at Vestas selv har erkendt, at Ve- stas’ ansatte er blevet præsenteret for ”for et overordnet sammendrag af resul taterne fra CETEC-projektet og opfordret til at kombinere muligheden for at gen bruge vinger med deres eget ekspertiseområde” (E53), samt at der ikke i en ene- ste af Stridsrettighederne er beskrevet udførelseseksempler. 14. Olin har ret til at blive anført som medansøger/medindehaver Olin gør gældende, at Markus Schroetz og Konrad Geissler begge som led i deres arbejde under CETEC-samarbejdet har ydet selvstændige og intellek- tuelle bidrag til opfindelserne beskrevet i Stridsrettighederne, jf. ovenfor. 107 Markus Schroetz og Konrad Geissler har overdraget deres rettigheder til opfindelserne, der er omfattet af Stridsrettighederne til Olin. Som følge af denne rettighedsovergang har Olin krav på at blive noteret som medansø- ger/medindehaver af Stridsrettighederne. Dette er i overensstemmelse med den retsstilling, som allerede er lagt til grund ved, at Olin er anført som me- dansøger på Fællesansøgningen, der vedrører den under CETEC i fælles- skab frembragte opfindelse. Hertil kommer, at Olin har et selvstændigt krav på at blive noteret som me- dansøger/medindehaver af Stridsrettighederne efter Samarbejdsaftalens pkt. 9, hvorefter retten til at indlevere patentansøgninger baseret på fæl- lesejet Foreground Knowledge tilkommer ejerne i fællesskab, medmindre andet er aftalt. Det gøres gældende, at Stridsrettighederne i hvert fald delvist er baseret på Foreground Knowledge, der er fremkommet under CETEC, og som – som følge af Olins medarbejderes bidrag – ikke tilkommer Vestas alene. Under disse omstændigheder tilkommer ejerskabet af Stridsrettighederne ikke alene Vestas efter Samarbejdsaftalens pkt. 9. Olin har derfor – allerede i medfør af Samarbejdsaftalen – krav på at blive anført som medejer/medan- søger af Stridsrettighederne, da de bygger på fællesejet Foreground Know- ledge. 15. Vestas har misligholdt Samarbejdsaftalen Olin gør gældende, at Vestas har misligholdt Samarbejdsaftalens pkt. 8.1, pkt. 9, pkt. 11 og pkt. 13.1. 15.1 Manglende underretning (pkt. 8.1.) I henhold til pkt. 8.1 (E273) i Samarbejdsaftalen har hver projektdeltager pligt til at underrette de øvrige projektdeltagere om enhver opfindelse, der findes patenterbar, og som er gjort som led i samarbejdet. Under nærværende sag gøres det gældende, at Stridsrettighederne helt el- ler delvist bygger på de samme erkendelser, resultater og projektbidrag vedrørende myresyre, som blev udviklet og delt under CETEC, og som er beskrevet i Fællesansøgningen. Som nævnt genfindes bidrag 1, 2 og/eller 3 i alle Stridsrettighederne. Opfindelserne indeholdt i Stridsrettighederne ud- springer således af den opfindelse, der er beskrevet i Fællesansøgningen, som parterne har skabt i fællesskab under CETEC-samarbejdet. 108 Vestas indleverede Stridsrettighederne uden at underrette Olin, DTI og AU, hvilket udgør en misligholdelse af Samarbejdsaftalens pkt. 8.1. 15.2 Retten til at indlevere Stridsrettighederne (pkt. 9) Det følger af Samarbejdsaftalens pkt. 9 (E273), at retten til at indlevere pa- tentansøgninger baseret på Foreground Knowledge tilkommer ejeren af den relevante Foreground Knowledge, og at retten til at indlevere paten- tansøgninger baseret på fællesejet Foreground Knowledge tilkommer ejerne i fællesskab, medmindre andet er aftalt. Det gøres gældende, at Stridsrettighederne i hvert fald delvist er baseret på Foreground Knowledge, der er fremkommet under CETEC, og som - som følge af Olins medarbejderes bidrag - ikke tilkommer Vestas alene. Under disse omstændigheder har Vestas misligholdt Samarbejdsaftales pkt. 9 ved ensidigt at indlevere Stridsrettighederne. 15.3 Fortrolighed (pkt. 11) Fortrolighedsbestemmelsen i Samarbejdsaftalens pkt. 11 (E274) etablerer en bred og projektforankret beskyttelse af de oplysninger, der udveksles mel- lem projektdeltagerne under CETEC. “Confidential Information” omfatter i henhold til Samarbejdsaftalen enhver fortrolig viden af teknisk, forskningsmæssig eller kommerciel karakter ud- vekslet i forbindelse med CETEC projektet, herunder udtrykkeligt både Ba- ckground Knowledge og Foreground Knowledge, samt bl.a. metoder, ana- lyseresultater og øvrigt know-how. Efter pkt. 11.1 må sådan ”Confidential Information” alene anvendes med henblik på gennemførelse af CETEC projektet, og efter pkt. 11.2 må ”Confi- dential Information” ikke videregives til personerne udenfor projektet. I nærværende sag indebærer dette, at oplysninger og resultater, som er ud- vekslet under CETEC (herunder eksempelvis forsøgsdesign, testresultater, metodeparametre og konkrete erkendelser knyttet til anvendelsen af myre- syre mv.), som udgangspunkt ikke kan anvendes uden for projektformålet, medmindre Vestas kan støtte sig på én af undtagelserne i pkt. 11.3, herun- der navnlig hvis oplysningerne var offentligt kendte, hvis oplysningerne al- lerede lovligt var i Vestas’ besiddelse, lovligt blev modtaget fra tredjemand, eller er blevet udviklet af Vestas uafhængigt af CETEC projektet. Det følger udtrykkeligt af pkt. 11.4, at bevisbyrden i tilfælde af uenighed påhviler den modtagende projektdeltager, hvilket i denne sag indebærer, at 109 det er Vestas, der skal godtgøre, at de påberåbte oplysninger/resultater fal- der ind under en undtagelse – herunder at de relevante erkendelser og eventuelle forsøg/eksperimenter faktisk er udviklet uafhængigt af CETEC (dvs. ved egne, selvstændige aktiviteter) og dermed ikke bygger på infor- mation udvekslet under samarbejdet. Vestas har ikke dokumenteret, at brugen af myresyre til effektivt at ned- bryde fx vindmøllevinger var kendt eller at man har foretaget egne eksperi- menter vedrørende brugen af myresyre eller andre syrer til at nedbryde vindmøllevinger. I den forbindelse bemærkes, at Stridsrettighederne ikke indeholder praktiske udførelseseksempler. Vestas gør gældende, at Samarbejdsaftalens pkt. 7.1 giver projektdeltagerne ret til frit at anvende ikkepatenterbar projektviden, uanset om den er for- trolig, og at pkt. 7.1 derfor udgør lex specialis i forhold til fortrolighedsbe- stemmelsen. Olin er uenig. Olins synspunkt er, at pkt. 11 i Samarbejdsaftalen netop har til formål at be- skytte projektets udvekslede viden og resultater mod ekstern anvendelse uden for projektformålet, og at pkt. 7.1 ikke kan læses således, at fortrolig- hedsbeskyttelsen reelt sættes ud af kraft. Hertil kommer, at parternes fælles håndtering af erkendelsen om myresyre som patenterbar (herunder gennem indlevering af Fællesansøgningen) ef- ter Olins opfattelse understreger, at den relevante viden netop ikke kan ka- rakteriseres som “ikke-patenterbar” projektviden, der frit kan anvendes uden hensyn til aftalens øvrige mekanismer. Det gøres gældende, at Stridsrettighederne i hvert fald delvist er baseret på viden og resultater fra CETEC-samarbejdet, jf. Vestas’ egen udlægning om- kring tilblivelsen af Stridsrettighederne, hvorefter Vestas ansatte ”blev præ senteret for et overordnet sammendrag af resultaterne fra CETEC-projektet og op fordret til at kombinere muligheden for at genbruge vinger med deres eget eksperti seområde. Opdraget var herefter at komme på ideer, hvor resultatet af at have an vendt metoden i Fællesansøgningen kunne anvendes andre steder i Vestas’ vær dikæde eller generelt” (E53). Vestas har ved at indlevere og forfølge Stridsrettighederne dermed anvendt og videregivet fortrolig information udvekslet under CETEC-samarbejdet i strid med Samarbejdsaftalens pkt. 11.1 og 11.2. 15.4 Interessekonflikt (pkt. 13) 110 Efter Samarbejdsaftalens pkt. 13.1 (E275) skal projektdeltagerne informere hinanden om enhver interessekonflikt, og hvis en projektdeltager bliver be- kendt med eller har mistanke om, at en interessekonflikt er opstået, skal den pågældende deltager uden ophold orientere de øvrige projektdeltagere med henblik på at finde en fælles løsning. Det gøres gældende, at Vestas’ ensidige indlevering af en række af Strids- rettighederne på samme dag som Fællesansøgningen – som delvist over- lapper med og bygger på projektets fælles resultater vedrørende myresyre – åbenbart gav anledning til en interessekonflikt i forhold til de øvrige pro- jektdeltageres rettigheder og mulighed for at videreudvikle og kommercia- lisere projektresultaterne fra CETEC. Ved ikke at orientere Olin, DTI og AU om Stridsrettighederne har Vestas ikke givet de øvrige projektdeltagere mulighed for at håndtere konflikten i fællesskab, som Samarbejdsaftalen forudsætter. Vestas har ved at indlevere og forfølge Stridsrettighederne dermed overt- rådt pkt. 13.1 i Samarbejdsaftalen. 15.5 Olin har under alle omstændigheder ret til en vederlagsfri licens Hvis Olin ikke gives medhold i påstand 1 og påstand 2 (principalt), gør Olin subsidiært gældende, at Olin under alle omstændigheder har krav på den vederlagsfri udnyttelses- og sublicensret i overensstemmelse med pkt. 7.5 i Samarbejdsaftalen, således at Olin ikke stilles anderledes, end hvis Samarbejdsaftalens mekanismer for fælles håndtering og rettidig underret- ning var blevet respekteret. Olin gør i den forbindelse gældende, at Stridsrettighederne falder ind un- der pkt. 7.5 (E272) i Samarbejdsaftalen, da DTI på samme vis som Olin burde have været anført som medansøger/medindehaver af Stridsrettighe- derne, da de bygger på viden og resultater om brugen af myresyre udveks- let under CETEC og som beskrevet i Fællesansøgningen, som DTI også har bidraget til og er anført som medansøger på. 16. Bevisbyrde Olin har godtgjort, at Stridsrettighederne ihvertfald delvist bygger på viden og resultater vedrørende anvendelsen af myresyre til nedbrydning af kom- positstrukturer, som fx vindmøllevinger, som blev frembragt og udvekslet under CETEC-samarbejdet, og som er beskrevet i Fællesansøgningen. Olin har dermed løftet sin bevisbyrde. 111 Det påhviler Vestas - i medfør af Samarbejdsaftalens pkt. 11.4, jf. ovenfor - at godtgøre, at viden og resultater vedrørende anvendelsen af myresyre til nedbrydning af kompositstrukturer, som blev frembragt og udvekslet un- der CETEC-samarbejdet i givet fald falder ind under én af undtagelserne i pkt. 11. Vestas har ikke løftet bevisbyrden for dette. 17. Olin har ikke misligholdt Samarbejdsaftalen Vestas gør gældende, at Olin har misligholdt Samarbejdsaftalens pkt. 11 ved ”videregivelse og brug af fortrolig information til andre formål”. Det bestrides. Olin gør gældende, at præsentationen på mødet den 1. maj 2024 (E1251) ikke udgjorde nogen uberettiget videregivelse eller noget misbrug af fortro- lige oplysninger. Præsentationen fandt sted som led i et fælles, kommercielt spor, som parterne selv havde etableret i forlængelse af CETEC-samarbej- det med henblik på at opskalere teknologien gennem en MoU og en efter- følgende JDA med inddragelse af Stena Recycling. De omhandlede slides blev således alene præsenteret for Vestas i en fortro- lig forretningsmæssig sammenhæng og med det formål at understøtte de igangværende forhandlinger om en fælles forretningsmodel. Der var derfor ikke tale om, at Olin anvendte eller videregav oplysninger til uvedkom- mende eller til formål uden for parternes fælles drøftelser. Olin gør endvidere gældende, at Vestas under alle omstændigheder ikke er påtaleberettiget i forhold til en eventuel misligholdelse over for AU eller DTI af Samarbejdsaftalen. 18. Sagens økonomiske værdi Olin har skønsmæssigt fastsat sagens økonomiske værdi til 500.000 kr. Fastsættelsen er begrundet i, at værdien af de omtvistede Stridsrettigheder er usikker og bl.a. afhænger af, om patentansøgningerne bliver udstedt. Der er ikke i sagen nedlagt påstand om erstatning eller andre betalingspå- stande. 19. Omkostninger Olin anmoder om at blive tilkendt omkostninger i henhold til sin omkost- ningsopgørelse, der vil blive fremlagt under hovedforhandlingen. …” 112 For VESTAS WIND SYSTEMS A/S er der i det væsentlige procederet i overens- stemmelse med sammenfattende processkrift af 4. maj 2026, hvoraf fremgår blandt andet: ”… B FORMALITET 1 Olin er ikke rette sagsøger i forhold til Olins påstand 1 5. Vestas gør gældende, at Olins påstand 1 skal afvises, allerede fordi Olin ikke er rette sagsøger. 6. Olins påstand 1 vedrører Markus Schroetz og Konrad Geissler’s på- ståede medopfinderskab til Stridsrettighederne. Markus Schroetz og Konrad Geissler er imidlertid ikke parter i sagen. 7. Medopfinderskab er en personlig ret, der tilkommer den eller de fy- siske person(er), der måtte have gjort en opfindelse, og det samme gælder den deraf afledte ret til at blive registreret som medopfinder på et patent, der omhandler den pågældende opfindelse [Karnovs noter til Patentloven § 1; MS188, Stenvik; MS518 og Lindgreen et. al; MS535]. Olin søger med sin påstand at tildele rettigheder til Markus Schroetz og Konrad Geissler i form af registrering som medopfin- dere, uden at de er indtrådt som parter i sagen. Olin er altså ikke rette sagsøger. 1.1 Procesfuldmagter gør ikke Olin til rette sagsøger 8. Olin har forsøgt at imødegå Vestas’ afvisningspåstand ved at frem- lægge procesfuldmagter fra Markus Schroetz og Konrad Geissler [bilag 24; E1329 og bilag 25; E1331]. En procesfuldmagt er imidlertid alene et processuelt instrument, som regulerer, hvem der kan re- præsentere en part under sagens behandling. Spørgsmålet om, hvem der er rette sagsøger, afgøres derimod af det materielle rets- grundlag og går logisk forud for ethvert spørgsmål om procesre- præsentation. 9. Herudover relaterer procesfuldmagterne sig alene til Fællesansøg- ningen og ikke til Stridsrettighederne. Stridsrettighederne udgør selvstændige opfindelser adskilt fra Fællesansøgningen. Olin kan ikke konstruere en søgsmålsadkomst, endnu mindre en klar søgs- målsadkomst, ved at fremlægge fuldmagter, der ikke dækker det retsobjekt, som påstand 1 vedrører. 10. Procesfuldmagterne fra Markus Schroetz og Konrad Geissler kan således ikke afhjælpe den grundlæggende mangel, at det ikke er 113 dem, der optræder som sagsøgere i sagen. Da spørgsmålet om rette sagsøger ikke kan løses gennem procesrepræsentation, er spørgsmå- let, om Olin selv har en selvstændig retlig interesse i de nedlagte på- stande. Det må afvises. 1.2 Olin har ikke en selvstændig retlig interesse i de nedlagte på - stande 11. Det følger af retspraksis, at en sagsøger alene har retlig interesse i en påstand, hvis påstanden angår sagsøgerens egen ret eller pligt, og sagen har umiddelbare konsekvenser for sagsøger [Terp; MS175 og MS182 og Wetterling; MS49]. Da dette ikke er tilfældet, må påstan- den afvises. En påstand vedrørende en andens ret eller pligt kan heller ikke nedlægges, selv om sagsøgeren måtte have en indirekte eller afledt interesse i sagens udfald, jf. U 2022.4515 H [Terp; MS177], U 2012.1228 H [MS87 og Terp; MS177]. 12. Olin gør gældende, at “Olin har en selvstændig, retlig interesse i, at Markus Schroetz og Konrad Geissler bliver korrekt anført, idet de som led i deres ansættelses hos Olin har overdraget deres rettigheder til Olin”. Olins anbringende forudsætter, at Olin ikke kan opnå medejerskab til pa- tenterne uden forudgående registrering af selskabets ansatte som medopfindere. Dette er imidlertid ikke korrekt. 13. Medejerskab og medopfinderskab er selvstændige retlige spørgs- mål, der kan behandles uafhængigt af hinanden. Det retlige grund- lag for medejerskab forudsætter således generelt ikke en forudgå- ende anerkendelse af medopfinderstatus. Hertil kommer, at regi- strering af Markus Schroetz og Konrad Geissler som opfindere i pa- tentregistrene, ikke er nødvendigt for registrering af Olins påståede ejerskab. 14. Da retten til at blive registreret som medopfinder på en patentan- søgning ikke tilkommer Olin, og da sagens udfald for så vidt angår denne påstand heller ikke vil have retsvirkninger for Olin, mangler Olin den fornødne retlige interesse i søgsmålet. Påstanden skal der- for afvises. 15. Realiteten er da også, at påstanden om medopfinderskab i praksis er et anbringende til støtte for påstanden om medejerskab. Det følger af fast retspraksis og juridisk litteratur, at påstande nedlagt som støtte for andre påstande, og som derfor har karakter af et anbrin- gende, må afvises, jf. U 2012.1228 H [MS87] samt Wetterling [MS52] og Backhausen & Grønborg Juul [MS59]. 114 1.3 Hensynet til Vestas taler afgørende imod Olins bemyndigelses - konstruktion 16. Olin har anført at en part kan anlægge sag i eget navn på grundlag af en klar bemyndigelse fra den materielle rettighedshaver, når hen- synet til modparten i øvrigt ikke taler afgørende imod. Til støtte for sit synspunkt påberåber Olin sig dommene U.1999.20H, U.2010.937Ø og U.2020.3530. 17. Olins anbringender bestrides. Selv hvis der forelå en klar bemyndi- gelse fra de(n) materielle rettighedshaver(e) (hvilket bestrides, jf. af- snit B1.1) taler hensynet til Vestas afgørende imod at Olins bemyn- digelseskonstruktion anerkendes af flere grunde. 18. Væsentligst begrænser de fremlagte procesfuldmagter fra Markus Schroetz og Konrad Geissler ikke de pågældendes adgang til selv at anlægge sag om medopfinderskab på et senere tidspunkt. Markus Schroetz og Konrad Geissler er ikke parter i nærværende sag og vil dermed ikke — i modsætning til Olin — være bundet af en eventuel dom sagen. 19. Til støtte for sin påstand om at være rette sagsøger henviser Olin til U 1999.20 H (Domicilia/Globe Meat Technology) [MS79]. I den sag lagde Højesteret imidlertid særlig vægt på, at Stadtsparkasse Han- nover skriftligt havde erklæret ikke at ville gøre fordringen gæl- dende mod indstævnte i konkurrence med appellanten. Noget til- svarende gælder ikke i denne sag. Endvidere vedrørte den sag en formueretlig rettighed, det vil sige en rettighed, der per definition kan overdrages. Medopfinderskab er, som allerede nævnt, en per- sonlig og uoverdragelig rettighed. 20. Heller ingen af de øvrige domme, Olin påberåber sig, understøtter Olins synspunkt i nærværende sag: 21. I U 2010.937 Ø (Rolf Barfoed/Urban Factory) [MS83] vedrørte retten også en formuerettighed, nemlig retten til at varsle og inddrive leje- forhøjelse. Landsretten lagde særlig vægt på tre konkrete omstæn- digheder, der alle er fraværende i nærværende sag: (i) der var per- sonsammenfald i ledelsen og ejerskabet af de to selskaber (udlejer og ejendomsadministrator), (ii) Rolf Barfoed A/S havde allerede forud for retssagen varslet lejeforhøjelsen på vegne af ejendommens ejer, og (iii) der forelå en klar og specifik skriftlig fuldmagt. I nær- værende sag er identiteten af den rette rettighedshaver kernen i sa- gen. 115 22. U 2020.3530 Ø (C ApS som mandatar for arkitekt D) [MS149] angik håndhævelse af ophavsret til arkitekttegninger. Dommen er den eneste af de tre, der vedrører en personlig immaterialrettighed. Den understøtter imidlertid ikke Olins synspunkt — tværtimod. Lands - retten tillagde det afgørende vægt, at D selv var part i sagen, mens C ApS alene optrådte som mandatar og procesfælle. Markus Schro- etz og Konrad Geissler er imidlertid netop ikke parter, men, som til- lige bemærket af Olin, alene anmeldt som vidner. Dommen bekræf- ter, at den personlige rettighedshaver selv skal være part, for at sa- gen kan fremmes. 2 Olins påstand 1 og principale påstand 2 er ikke egnede til fuld - byrdelse 23. Olins påstand 1 og principale påstand 2 er formuleret på en så uklar måde, at de ikke egner sig til fuldbyrdelse. 24. Olins påstande søger at pålægge Vestas at ”… opfylde de formelle krav, som patentmyndighederne måtte stille som betingelse for at notering kan ske… ”. 25. Denne formulering er behæftet med væsentlig uklarhed. Det frem- går for det første ikke hvilke konkrete formelle krav, der henvises til, eller hvad disse krav nærmere indebærer. For det andet kan for- muleringerne betyde, at Vestas bliver forpligtet til at opfylde for- melle krav, som det ikke er muligt for Vestas at opfylde. 26. Olin har anført, at det ”primære pligtindhold” i Olins påstand 1 og principale påstand 2 er konkret, idet det vedrører, at Vestas "påbydes skriftligt at anmode de relevante patentmyndigheder om at notere", og at en sådan forpligtelse er egnet til fuldbyrdelse, idet den knytter sig til en identificerbar og afgrænset handling. Synspunktet bestrides. 27. Vestas er for så vidt enig i, at formuleringen ”påbydes skriftligt at an mode de relevante patentmyndigheder om at notere" isoleret set knytter sig til en identificerbar handling. Påstandene kan imidlertid ikke be- dømmes isoleret til den formulering. 28. At Olin opdeler den enkelte påstand i et "primært pligtindhold" og en efterfølgende tilføjelse er semantisk, ikke juridisk. Det er nødven- digvis den samlede påstand – herunder den ubegrænsede tilføjelse om at opfylde fremtidige, ukendte krav fra patentmyndigheder – der skal være egnet til fuldbyrdelse. En påstand er ikke egnet til og kan ikke ved dom fuldbyrdes blot fordi den indeholder en del, der er klar, hvis den er uløseligt forbundet med en uklar del. 116 29. Olin har selv anført, at formuleringen om, at Vestas skal "opfylde de formelle krav, som patentmyndighederne måtte stille som betingelse for at notering kan ske" er nødvendig for at sikre, at påbuddet ikke kan ud- hules ved, at anmodningen indgives på en måde, der ikke kan reali- tetsbehandles, eller ved, at Vestas undlader at efterkomme myndig- hedernes formalia. Olin medgiver dermed selv, at forpligtelsens rækkevidde ikke lader sig fastlægge på forhånd. En påstand, der eksplicit indeholder forpligtelser afhængige af fremtidige, ukendte krav fra patentmyndigheder, er uegnet til fuldbyrdelse [Wetterling; MS49]. 30. Hertil kommer, at det ikke kan udelukkes, at de formelle krav, som patentmyndighederne måtte stille, forudsætter medvirken fra tred- jemand – eksempelvis de påståede medopfindere eller medejere. Vestas kan ikke fremtvinge en sådan medvirken. I det omfang på- standes opfyldelse – helt eller delvist – beror på tredjemands frivil- lige handlinger, vil en dom være umulig at fuldbyrde, jf. U 2005.2134 H og U 2018B.123 [Wetterling; MS49] 31. Det er derfor også forkert, når Olin anfører, at påstandene alene ret- ter sig mod Vestas’ egen handlepligt. Ordlyden af Olins påstande 1 og principale påstand 2 er således ikke begrænset til handlinger, der påhviler Vestas. 32. Påstande formuleret som resultatpåbud skal afvises, når opfyldel- sen beror på forhold uden for sagsøgtes rådighedssfære, herunder tredjemands dispositioner [Wetterling; MS49]. 3 Olin har ikke oplyst sagen tilstrækkeligt 33. Det har været et gennemgående tema i denne sag, at Olin ikke med den fornødne præcision har redegjort for, hvad Olin gør gældende som grundlag for sine påstande. Det har således gennem hele sa- gens forberedelse været uklart for Vestas, hvad Vestas overhovedet har skullet forsvare sig imod. 34. Olin har eksempelvis flere gange gentaget, at Stridsrettighederne skulle være "baseret på konfidentielle resultater, know-how og/eller opfindelser skabt af projektdeltagerne som led i CETEC projektet", uden at præcisere (i) hvilke konkrete "konfidentielle resultater, know-how og/eller opfindelser" der angiveligt er tale om, (ii) hvor- dan disse er skabt som led i CETEC-projektet, eller (iii) hvordan disse angiveligt kommer til udtryk i Stridsrettighederne. 117 35. Olin har anvendt denne uklare floskel til at understøtte tre funda- mentalt forskellige retlige påstande – (1) at Stridsrettighederne er en del af CETEC Projektet, og at Olin derfor har ret til licens, (2) at Ve- stas har misligholdt Samarbejdsaftalen, og (3) at Olin er medejer af Stridsrettighederne – uden at redegøre for, hvordan den påståede "brug af information" retligt skulle føre til disse vidt forskellige kon- sekvenser. 36. Ud over gentagne opfordringer løbende i Vestas’ processkrifter, indleverede Vestas også en opfordring på minretssag.dk den 31. ok- tober 2025 [bilag P; E89]. Olins svar af 6. november 2025 [bilag Q; E91] var dog reelt indholdsløst. 37. Først med Processkrift 1 har Olin foretaget en vis præcisering ved at beskrive tre konkrete bidrag. Selvom Olin i processkriftet forlod ovenstående uklare floskel, led Olins argumentation fortsat af bety- delig uklarhed, og derfor fremsatte Vestas to opfordringer i sit pro- cesskrift A i et forsøg på forud for hovedforhandlingen at få svar på (i) om Olin mener, at Stridsrettighederne bygger på fortrolig infor- mation ud over de tre bidrag og (ii) om Olin gør gældende, at an- vendelse af oplysninger udvekslet under CETEC Projektet i sig selv – uanset om der er ydet et opfinderisk bidrag – kan danne basis for medejerskab. 38. Olin angiver i processkrift 2 at svare på Vestas’ opfordringer. Der er imidlertid reelt tale om ’ikke - svar’. I forhold til opfordring (1) angi- ver Olin igen uden præcisering, at Stridsrettighederne “helt eller delvist bygger på fortrolig viden og projektresultater om anvendel- sen af myresyre til nedbrydning af kompositstrukturer”. Derefter angiver man, at det er ”nærmere konkretiseret ved de tre bidrag (bi- drag 1-3)” [Processkrift 2, punkt 10; E161]. Herefter står det imidler- tid fortsat hen i det uklare, om Olin med dette har skåret sagen til, og alene påberåber sig bidrag 1-3 eller om der fortsat er (endnu) udefinerede forhold, som Olin påberåber sig. 39. I forhold til opfordring (2) svarer Olin ubehjælpsomt, at Olin støtter sine påstande om medejerskab på, at Stridsrettighederne ”helt eller delvist bygger på fortrolig viden og projektresultater, som Olin (via Markus Schroetz og Konrad Geissler) har bidraget til, og/eller at Stridsrettighederne bygger på Foreground Knowledge skabt i fæl- lesskab” samt videre, at Stridsrettighederne er ”i hvert fald delvist baseret på Foreground Knowledge” [Processkrift 2, punkt 10; E161]. Det gør imidlertid ikke Vestas klogere på det egentlige spørgsmål i opfordring (2), nemlig om ”Olin gør gældende, at anvendelse af for- 118 trolige oplysninger og resultater fra et fælles projekt i sig selv kan danne basis for medejerskab”? Alle fremhævelser er vores. 40. Sagens materielle kerne har således siden Olins indlevering af stæv- ningen i april 2025 gradvist bevæget sig fra en løst funderet hypo- tese om myresyrens angivelige centrale rolle i samtlige Stridsrettig- heder via et endnu vagere sæt af ukonkrete påstande om “konfiden- tielle resultater” for omsider at lande på tre mere konkretiserede, om end stadig upræcise, bidrag, som Olin mener at have ydet til Stridsrettighederne. Det er en udvikling, der i sig selv illustrerer, at Olins sag aldrig har haft det retlige fundament, der skal til for at bære de vidtgående krav, der rejses. 41. Det er uhensigtsmæssigt, at disse forhold efter forberedelsens af- slutning fortsat er uklare, og det fratager Vestas muligheden for at føre et rimeligt forsvar. Olins manglende besvarelse af Vestas’ op- fordringer skal tillægges processuel skadevirkning. For det første skal Olins mangelfulde svar på Vestas' opfordringer fortolkes ind- skrænkende, således at Olin alene påberåber sig de tre konkrete bi- drag, jf. retsplejelovens § 344 (bidrag 1-3) [Retsplejeloven § 344 med Karnovs noter; MS585 og Dahlager & Kynde Nielsen; MS594]. For det andet skal Olins systematiske unddragelse af klare og relevante svar på Vestas' opfordringer have omkostningsmæssige konsekven- ser, jf. retsplejelovens § 318 [Retsplejeloven § 318 med Karnovs no- ter; MS615 og Kirk; MS621]. 4 Olin har ikke løftet sin bevisbyrde 42. Det er et gennemgående træk i Olins processkrifter, at Olin opfor- drer Vestas til at fremlægge dokumentation for dette og hint og gør gældende, at Vestas ikke har "dokumenteret" diverse forhold. Der er generelt tale om en fejlagtig fremstilling af bevisbyrdefordelingen i sagen. 43. Det er Olin, der er sagsøger. Det er Olin, der gør gældende, at Ve- stas har handlet i strid med Samarbejdsaftalen, at Olins ansatte er medopfindere på Stridsrettighederne, og at Olin er berettiget til me- dejerskab og licens. Bevisbyrden for samtlige disse påstande påhvi- ler Olin [Rammeskow Bang-Pedersen et. al; MS575-577 og Kistrup; MS582]. Denne bevisbyrde løftes ikke ved at opfordre Vestas til at modbevise Olins udokumenterede påstande, herunder ikke mindst, når Vestas i praksis vil blive pålagt at føre negativt bevis. C OPSUMMERENDE ANBRINGENDER 1 Indledende bemærkninger 119 44. Indledningsvis bemærkes, at allerede definerede termer i de tidli- gere processkrifter anvendes med tilsvarende betydning i dette sammenfattende processkrift. Derudover anvendes betegnelsen ”[Exx]” til angivelse af sidetallet i ekstrakten, hvor det relevante bi- lagsmateriale kan findes og [Mxx] den side i materialesamlingen, hvor det pågældende materiale findes. 45. Nærværende sag handler om (i) ejerskabet til 11 internationale pa- tentansøgninger indleveret af Vestas samt et udstedt amerikansk patent tilhørende Vestas, der alle er oplistet i Olins påstand 1 (Stridsrettighederne) herunder om to af Olins ansatte skal noteres som medopfindere til Stridsrettighederne, og om Olin skal noteres som medindehaver på Stridsrettighederne, og (ii) om Vestas og Olin hver især har misligholdt Samarbejdsaftalen indgået mellem Vestas, Olin, Teknologisk Institut (DTI) og Aarhus Universitet (AU) i for- bindelse med CETEC Projektet. 2 Sagens parter 46. Vestas er en global virksomhed inden for bæredygtige energiløsnin- ger, herunder vindenergiløsninger. Vestas designer, producerer, in- stallerer og servicerer land- og havvindmøller verden over, og er en af verdens største producenter af vindmøller. Som en del af disse aktiviteter designer og fremstiller Vestas vinger til vindmøller. 47. En moderne vindmølle omfatter tre hovedkomponenter; et tårn, en nacelle (’huset’ på toppen) og en rotor. Vindmøllen fungerer grund- læggende på den måde, at vinden påvirker rotoren på samme vis som en flyvinge skaber opdrift når et fly bevæger sig fremad. Her får vinden blot rotoren til at rotere. Rotoren er (direkte eller indi- rekte) forbundet til en generator i nacellen. I generatoren konverte- res den mekaniske rotationsenergi til elektrisk energi, der i sidste ende overføres til elnettet, hvor den udnyttes af de laster (loads), der er koblet til elnettet. Rotoren består (oftest) af tre vinger, der er monteret på et nav (hub). Vingerne kan være fremstillet af forskel- lige materialer, herunder træ, glasfibre, carbonfibre, epoxy, polye- ster og termoplastik. Ud over de elementer, der giver vingen dens form, styrke og fleksibilitet, vil en vinge også typisk omfatte andre elementer, for eksempel et lynafledningssystem. For at give vin- gerne den nødvendige styrke anvendes ofte en komposit- eller sandwichstruktur, der består af lag af eksempelvis fibre og epoxy resin. 120 48. Olin er en global virksomhed inden for fremstilling og distribution af kemiske produkter. Virksomheden leverer bl.a. epoxyprodukter til en bred vifte af produkter inden for vindenergi, elektronik, byg- geri og bilindustrien. Epoxy kan eksempelvis i flydende form påfø- res på/mellem glasfibre, derindgår i en vindmøllevinge, og når den hærder, vil den fastholde vingens form samt give den styrke i sam- spil med fibrene. Olin er blandt andet leverandør af epoxy til Ve- stas, som Vestas anvender i sin produktion af vinger. 3 Vestas’ bæredygtighedsstrategi 49. Det stigende energiforbrug stiller høje krav til produktionscyklus- sen, der leverer bæredygtig energi. Derfor er der hos Vestas stort fo- kus på øget bæredygtighed i vindmøller. 50. Før CETEC Projektet blev den gennemsnitlige Vestas-vindmølle an- set for 85 procent genanvendelig. Den resterende procentdel udgø- res af blandt andet vindmøllevingerne, som er den største hindring for realiseringen af fuldstændigt genanvendelige vindmøller. Dette skyldes, at størstedelen af vindmøllevingerne består af kompositma- terialer bestående af glasfiber og epoxy resin, der historisk ikke har været nogen effektiv metode til at genbruge. 51. Som led i Vestas' bæredygtighedsstrategi, og for at nå målet om fuldstændig genanvendelige vindmøller inden 2040, har Vestas del- taget i flere initiativer, der har haft som mål at genbruge vindmølle- vinger, herunder projekterne Dreamwind, DecomBlades og CETEC. 52. I marts 2016 indgik Vestas i et samarbejde med DTI og AU vedrø- rende et projekt under titlen "Designing REcyclable Advanced Ma- terials for WIND energy" (Dreamwind Projektet) [bilag A; E1291]. I januar 2017 tilsluttede Olin Epoxy (daværende Blue Cube Opera- tions LLC) sig ligeledes projektet. Projektet sluttede i februar 2020. Formålet med Dreamwind Projektet var at udvikle et nyt højstyrke kompositmateriale til vindmøllevinger, som kan adskilles og gen- bruges i nye vindmøller. 53. Som led i Dreamwind Projektet indleverede DTI, AU og Vestas den 13. september 2017 en fælles patentansøgning omhandlende en ny epoxy resin WO 2018/050189 A1 “CLEAVABLE EPOXY COMPOSI- TIONS BASED ON AMINE- AND DISULFIDE-CONTAINING AD- DITIVES” [bilag B; E197]. Ansøgningen nævner eksempelvis eddi- kesyre (acetic acid) som en mulig separationsvæske af kompositma- teriale. 121 54. Efter aftale mellem DTI, AU og Vestas, valgte parterne imidlertid bevidst ikke at svare på en “Intention to grant”, hvorefter patentan- søgningen blev “Deemed withdrawn” den 25. maj 2023. Forinden dette skete, blev Olin tilbudt at overtage patentansøgningen, hvilket dog ikke havde Olins interesse. 55. En af konklusionerne fra Dreamwind Projektet var, at der var behov for yderligere forskning og udvikling for, at (i) løsningen kunne an- vendes i industriel skala og (ii) skabe økonomisk værdi ved at gen- anvende både epoxy- og fiberfraktionen i adskillelsesprocessen. 56. Efterfølgende – i februar 2020 – lancerede Vestas sin bæredygtig- hedsstrategi med titlen “Sustainability in Everything We Do”. Stra- tegien inkluderer fire centrale mål inden for bæredygtighed, heri- blandt et mål om produktion af fuldt genanvendelige vindmøller i 2040. 57. I Vestas’ nuværende bæredygtighedsstrategi er særligt to initiativer hos Vestas relevante, nemlig DecomBlades, som blev lanceret i ja- nuar 2021 og CETEC Projektet, som blev lanceret i maj 2021. Om de to projekter anfører Vestas blandt andet følgende på sin hjem- meside: “At Vestas, we’re now on full speed to achieve our goal of zero- waste turbines by 2040 as we concentrate our efforts on two major initiatives, DecomBlades and CETEC. Each of the two initiatives is working with different technologies fulfilling different purposes, which ultimately will supplement each other. In brief, De comBlades is addressing recycling of existing blades while CETEC is developing a new resin technology for future blades in a circular economy.” [vores fremhævelse] [bilag C; E1293] 58. DecomBlades beskæftigede sig således med genanvendelse af eksi- sterende vinger, mens CETEC Projektet gik ud på at udvikle en ny epoxy resin-teknologi til fremtidige vinger i en cirkulær økonomi. 59. Vestas er partner i både DecomBlades og CETEC Projektet, mens Olin alene er part i CETEC Projektet. 4 CETEC-projektet 4.1 Baggrund og formål 60. CETEC Projektet, som var delvist finansieret af Innovationsfonden, blev etableret den 10. maj 2021. Vestas stod som førende leverandør 122 af bæredygtige energiløsninger i spidsen for CETEC Projektet, og de øvrige projektdeltagere var Olin, DTI og AU. CETEC Projektet ud- springer af Dreamwind Projektet, som involverede de samme par- ter. CETEC er således efterfølger til Dreamwind, hvor de første vig- tige skridt blev taget i retning af at gøre epoxykompositter genan- vendelige gennem en adskillelse af fibre og epoxy resin. 61. Olin har forsimplet anført, at målet med CETEC Projektet var at ad- skille epoxy og fiber fraktioner i udtjente vindmøllevinger, isolere epoxy fraktionen og derefter gennem kemiske processer at genvinde høj-værdi råmaterialer med henblik på at kunne fremstille ny epoxyharpiks. 62. Denne udlægning er ikke decideret forkert, men giver ikke det fulde billede. Det fremgår på side 2 i Projektplanen [bilag 3; E310], at for- målet med CETEC Projektet var at udvikle en cirkulær økonomisk genanvendelseskæde for epoxybaserede kompositter i to trin: 1) ad- skillelse af kompositten i en fiberog en epoxy resin fraktion og 2) ke- misk genanvendelse af den adskilte epoxy resin (chemcycling). 63. Olin har imidlertid undladt at præcisere, at CETEC Projektet oprin- deligt omfattede nogle på forhånd definerede og afgrænsede opga- ver i relation til udviklingen af en cirkulær værdikæde for genan- vendelse af vindmøller. CETEC Projektet blev således iværksat med det formål at udvikle en ny epoxy resin baseret på Dreamwind-tek- nologien og tankegangen, som skulle gøre det muligt at fremstille en genanvendelig vindmøllevinge, hvorfra den nye epoxy kunne ekstraheres og siden genanvendes. Det havde den erkendte udfor- dring, at genanvendelsen først ville ske, når nye vindmøllevinger baseret på den nye epoxy nåede deres ‘end of life’ 20-25 år efter pro- duktionen. De vindmøllevinger, der allerede er eller bliver produce- ret med den traditionelle epoxy, og som når ‘end of life’ indenfor de næste 20- 25 år, var ikke fokus for CETEC Projektet. 64. Dette illustreres også på figur 1 på side 2 i Projektplanen [bilag 3; E310], der i den yderste cirkel illustrerer formålet med CETEC Pro- jektet, nemlig den cirkulære epoxy resin-værdikæde, som omfatter den nye epoxy resin der særligt skulle udvikles med adskillelse for øje (”Resin designed for disassembly”) og chemcycling heraf. Det bemærkes, at den inderste cirkel vedrørende fibre (heller) ikke var en del af CETEC Projektet. 123 65. Dette understøttes ligeledes af side 4 i Projektplanen [bilag 3; E312], hvoraf det fremgår, at “CETEC will build on this knowledge to develop a modified epoxy allowing disassembly of the composite using other small molecules and hereby, move beyond state-of-the-art.” [vores fremhævning] 66. Det fremgår desuden under beskrivelsen af WP1 på side 8 i Projekt- planen [bilag 3; E316], at “The primary goals of the work package are to: 1) further develop a resin that can be disassembled in a specific liquid while retaining the mechanical properties of the unmod ified system. 2) demonstrate scalability of the disassembly technology.” [vores fremhævning] 67. Det bekræftes også i Innovationsfondens slutrapport af 6. september 2024 [bilag R; E1272-1273]. 68. Det er derfor også forkert, når Olin under henvisning til Projektpla- nen samt CETEC hjemmesiden [bilag 29; E1377] anfører, at det over- ordnede formål med CETEC Projektet var at udvikle ny teknologi med henblik på genbrug af udtjente, eksisterende vindmøllevinger. Henvisningerne er således taget ud af kontekst. 69. Olin har selv anført, at ”Dette betød, at det ikke længere var samme fokus på at udvikle en ny epoxy resin med henblik på at kunne fremstille en 100% genanvendelig vindmøllevinge” [Replik, punkt 124 2.1.; E78] hvilket tyder på, at Olin i realiteten er enig i, at formålet oprindeligt var noget andet, end det endte ud med at være. 4.2 Arbejdspakker (WP1-WP5) 70. Oprindeligt var CETEC Projektet struktureret i 5 arbejdspakker: ar- bejdspakke 1 om udvikling af en ny kemisk modificeret epoxy resin, som effektivt kunne adskilles i en separationsvæske, som består af almindelige og lettilgængelige kemikalier, f.eks. en blanding af ed- dikesyre og vand (WP1), arbejdspakke 2 om kemisk genanvendelse (chemcyling) af den nyudviklede epoxy resin (WP2), arbejdspakke 3 om Produktudvikling og test (WP3), arbejdspakke 4 om cirkulær økonomi: implementering og kommercialisering (WP4) og arbejds- pakke 5 om projektledelse (WP5) [bilag 3; E315]. 71. DTI og Olin skulle i samarbejde stå for udviklingen af den nye epoxy resin i WP1. Olin var en del af CETEC Projektet, fordi de er en af verdens største producenter af epoxy og dermed kunne bi- drage til udviklingen og industrialiseringen af den nye epoxy resin- teknologi, ligesom det ville skabe værdi for Olin at inkludere den nye bæredygtige epoxy resin i deres epoxy portefølje, jf. også pro- jektplanens side 5 [bilag 3; E313]. Olins primære opgave i forbin- delse med CETEC Projektet vedrørte altså udviklingen af den oprin- deligt påtænkte nye epoxy resin. 72. Uanset det oprindelige formål med CETEC Projektet er Parterne enige om, at projektdeltagerne under CETEC Projektet erkendte, at eksisterende epoxybaserede vindmøllevinger også effektivt kunne adskilles ved hjælp af en separationsvæske, og at det derfor i sidste ende ikke var nødvendigt at udvikle en ny epoxy resin, som ellers forudsat i Projektplanens WP1. Uanset dette blev det besluttet i pro- jektgruppen, at de resterende arbejdspakker ikke skulle ændres, og at arbejdet i WP2-WP5 godt kunne holdes inden for de oprindeligt definerede arbejdspakker på trods af justeringer. Erkendelserne un- der projektet havde den klare fordel, at den ville løse ovennævnte udfordring med de eksisterende vindmøllevinger. 73. Under CETEC Projektet blev der gjort tre opfindelser, som er søgt patenteret. Patentansøgningen, der udspringer af adskillelse af epoxykomposit (”Disassembly”) er ejet i lige dele af Vestas, Olin og DTI (Fællesansøgningen), jf. nærmere nedenfor i afsnit C5 [bilag 6; E727]. Patentansøgningen, der udspringer af neddeling af epoxy partikler til BPA (”Chemcycling”) er ejet af AU (AU ansøgningen), jf. nærmere nedenfor i afsnit C6 [bilag 5; E651]. Den sidste patentan- 125 søgning, WO2023/152245 A1, (WO 245) er ejet i lige dele af AU og DTI [bilag 4; E429]. Denne er dog ikke relevant for nærværende sag, hvorfor den blot nævnes for fuldstændighedens skyld. 74. Den ansøgte opfindelse omfattet af Fællesansøgningen blev gjort som led i et eksperiment, som falder direkte under en af CETEC Projektets arbejdspakker. Opdagelsen, der ligger til grund for Fæl- lesansøgningen, blev grundigt analyseret og diskuteret på adskillige tekniske møder, ligesom der blev designet eksperimenter til brug for undersøgelse. Resultaterne og konsekvenserne for CETEC Pro- jektets retning blev forelagt projektets styregruppe, hvor det blev besluttet, at den nye erkendelse skulle inddrages i CETEC Projektet. 75. Den metode, der er søgt patenteret, ved Fællesansøgningen er såle- des opstået som en direkte følge af arbejdet i de specifikke arbejds- pakker. Det er derfor gjort som led i CETEC Projektet uanset, at det, der søges beskyttet i Fællesansøgningen, ikke oprindeligt var det, man søgte at opnå med CETEC Projektet. 76. Retten kan således lægge til grund, at parterne er enige om, at Fæl- lesansøgningen og arbejdet hermed er gjort som led i CETEC Pro- jektet og dermed er omfattet af Samarbejdsaftalen. 4.3 Samarbejdsaftalens bestemmelser 77. Den 10. maj 2021 indgik Vestas, Olin, DTI og AU en investeringsaf- tale med IFD i relation til CETEC Projektet [bilag 2; E289]. Til Inve- steringsaftalen er vedlagt Projektplanen [bilag 3; E309] og Samar- bejdsaftalen mellem DTI, AU, Vestas og Olin [bilag 1; E263]. 78. Det fremgår af Samarbejdsaftalens punkt 22.1 [bilag 1; E279], at pro- jektdeltagerne samtidig med CETEC Projektet har ret til at deltage i lignende projekter eller udføre andre aktiviteter: “Nothing in the Collaboration Agreement shall imply any restric tions of competition between the Project Participants. Thus, the Project Participants shall be entitled to participate in similar projects or carry out other activities including, but not limited to, commercial activities with third parties.” [vores fremhævning] 79. Af Samarbejdsaftalens punkt 7.1 [bilag 1; E271] fremgår desuden en eksplicit udnyttelsesret for parterne under overskriften ”Transfer of Rights”: 126 “The Parties shall have a non-exclusive right, with the right to sub-license to its suppliers and customer, to utilize, free of charge, any Foreground Knowledge generated and exchanged within the Project and not constituting an Invention during and after the Project. Publishing of the Foreground Knowledge belonging to an other Party shall re-quire that Party's consent, cf. Clause 12.” [vo- res fremhævning] 80. Det betyder med andre ord, at projektdeltagerne hver især må bruge ”Foreground Knowledge” genereret og udvekslet under CE- TEC Projektet, så længe det ikke udgør en ”Invention”. 81. ”Foreground Knowledge” er i Samarbejdsaftalen defineret som: “results created by the Project Participants while performing the Project, including soft ware, utility models, Inventions, patent ap plications, patents, know-how, data, and any other intellectual property rights.” [vores fremhævning] 82. Nedenfor i afsnit C4.6 redegøres for, at resultater skabt ”while per- forming the Project”, nærmere bestemt betyder resultater, som er skabt af projektdeltagerne under udførelse af de specifikke arbejds- pakker i CETEC Projektet eller under arbejde eksplicit aftalt i styre- gruppen. 83. Det fremgår videre af definitionerne i Samarbejdsaftalens punkt 1 [bilag 1; E268], at ”Invention” under Samarbejdsaftalen er defineret som ”Foreground Knowledge which may enjoy protection as patent […]”. ”Invention” er med andre ord en delmængde af ”Foreground Knowledge”. 84. Opfindelser omfattet af CETEC Projektet er således resultater, der kan patenteres, og som er skabt af projektdeltagerne under udfø- relse af de specifikke arbejdspakker i eller i øvrigt aftalt arbejde un- der CETEC Projektet. Opfindelser, der ikke er skabt under udførel- sen af arbejdspakkerne i CETEC Projektet eller i øvrigt aftalt ar- bejde, falder dermed omvendt uden for CETEC Projektet og Samar- bejdsaftalen. 85. Det fremgår endvidere af Samarbejdsaftalens punkt 8.1 [bilag 1; E273], at parterne skal oplyse hinanden om gjorte opfindelser, men at denne oplysningspligt udelukkende vedrører opfindelser, som er gjort som led i samarbejdet: 127 “If an Invention that is deemed patentable is made by a Project Participant’s staff in the course of collaboration under this Collabo ration Agreement, the inventor(s) will immediately inform the other Project Participants and the Steering Committee of this.” 86. Endelig følger det af Samarbejdsaftalens punkt 9 [bilag 1; E273], at det står parterne frit for at indlevere patentansøgninger baseret på egen Foreground Knowledge, og at retten til at indlevere patentan- søgninger baseret på fællesejet Foreground Knowledge tilhører ejerne i fællesskab, medmindre andet er aftalt: “The right to file patent applications based on Foreground Knowl edge belongs to the owner of the relevant Foreground Knowledge. The right to file patent applications based on jointly owned Fore ground Knowledge belongs to the owner of the relevant Fore ground Knowledge jointly, unless otherwise agreed.” 87. Olin har i stævningen anført, at Vestas har indgivet en række paten- tansøgninger ”parallelt med CETEC Samarbejdet, og mens Samar- bejdsaftalen var i kraft […] uden at informere Olin, DTI eller AU” [vores fremhævning] [Stævning, punkt 2.6.1; E28]. Det er uklart, hvordan denne formulering fra Olin skal forstås. 88. Det er imidlertid centralt at være opmærksom på – således som det også fremgår ovenfor - at det ikke er et spørgsmål om tidsmæssig sammenhæng, hvorvidt en opfindelse eller andre udviklingsaktivi- teter er omfattet af CETEC Projektet og Samarbejdsaftalen. Det afgø- rende er i stedet området for CETEC Projektet. 89. Med andre ord: Så længe en part gør en opfindelse, der ikke er om- fattet af CETEC Projektets arbejdspakker, står det parten frit for at indlevere en patentansøgning herom. Det kan parterne endvidere gøre uden underretning eller godkendelse fra de øvrige parter. Det er derfor også forkert, når Olin i stævningen anfører, at Vestas har misligholdt Samarbejdsaftalen, fordi Vestas ikke ved indlevering af patentansøgningerne har underrettet Olin eller fået Olins godken- delse heraf, jf. uddybende i afsnit C11 nedenfor. 90. Allerede fordi Stridsrettighederne ikke er omfattet af CETEC Projek- tet, er Olins henvisning til punkt 7.5 [bilag 1; E272] i Samarbejdsafta- len irrelevant i nærværende sag. Hertil kommer, at punkt 7.5 under alle omstændigheder ikke hjemler den ret, Olin påstår, jf. nærmere afsnit C11 nedenfor. 128 91. Som det også vil fremgå nedenfor under afsnit C8 og C9, er Strids- rettighederne ikke omfattet af CETEC Projektet, hvorfor indleverin- gerne har været fuldt ud berettiget som sket. 4.4 Parternes brug af viden fra CETEC projektet 92. Olin har for så vidt erklæret sig enig i, at punkt 22.1 i Samarbejdsaf- talen [bilag 1; E279] giver projektdeltagerne fri adgang til at an- vende informationer fra CETEC Projektet til andre formål. Olin skri- ver dog samtidig, at det er med det forbehold, at fortrolig informa- tion er beskyttet af Samarbejdsaftalens punkt 11.1 [bilag 1; E274], der omfatter Samarbejdsaftalens almindelige fortrolighedsbestem- melse. Om denne bestemmelse har Olin tillige anført, at ”ingen af parterne må benytte fortroliginformation udvekslet under CETEC projektet til andre formål end dem, der falder indenfor CETEC projektet”. 93. Olin ignorerer derved fuldstændig Samarbejdsaftalens punkt 7.1 [bilag 1; E271], som netop er den bestemmelse, der eksplicit giver projektdeltagerne ret til frit at bruge ikke-patenterbar projektviden, uanset om den er fortrolig eller ej, jf. afsnit C4.3 ovenfor. Olins for- tolkning af Samarbejdsaftalen er uforenelig med bestemmelsens klare ordlyd og selvstændige indhold. Samarbejdsaftalens punkt 7.1 udgør således lex specialis i forhold til punkt 11.1 [Werlauff; MS550]. En generel fortrolighedsforpligtelse kan ikke tilsidesætte en specifik og udtrykkelig brugsret. Olins fortolkning af Samarbejdsaf- talen vil reelt medføre, at Samarbejdsaftalens punkt 7.1 er indholds- løs. Hertil kommer, at Olins fortolkning i praksis ville afholde pro- jektdeltagerne fra at gennemføre udviklingsprojekter inden for de- res eget tekniske felt, alene fordi de havde kendskab til information udvekslet under CETEC Projektet, hvilket er i direkte strid med Samarbejdsaftalens punkt 22.1. 94. Hele ideen med CETEC Projektet var da også, at parterne skulle kunne bruge den fælles viden fra projektet til egen videreudvikling. 95. Vestas’ synspunkt understøttes ligeledes af Projektplanen, hvor det på side 6 [bilag 3; E314] fremgår, at: “Vestas will implement results from the circular economy efforts in CETEC in a similar manner as the results from the predecessor Dreamwind by utilizing these results as direct input to the sustainability initiatives in Vestas. When implemented, the circular economy work will provide the methodology to evaluate the business case for future invest ment in facilities and equipment to recycle wind turbine blades. This al 129 lows Vestas to actively engage waste handlers and chemical suppliers in the effort to develop the necessary infrastructure to realize a fully recy clable wind turbine. Further, results will be used to influence relevant po litical and societal stakeholders to accommodate best-available technology considerations in new regulations. For Olin, the process for qualification and commercialization of epoxy sys tems is already established and, once technology and business case are in place, can be executed in close association with one of Olin’s key suppli ers, which is one of the world’s largest companies within the chemical in dustry.” [vores fremhævning] 96. Flere af deltagerne er i øvrigt allerede begyndt at anvende resulta- terne fra CETEC til at udforske andre potentielle markeder og indu- strier. Det fremgår eksempelvis på side 3 af Innovationsfondens slutrapport [bilag R; E1273], at: ”For Danish Technological Institute the developments in the project and the knowledge gained within composite materials are already being used to explore other potential markets and indus tries dealing with recycling of composites.” 97. Olins anbringende om, at Vestas ikke har dokumenteret en eksplicit hjemmel til at bruge fortrolig information til formål uden for CE- TEC, er med andre ord forkert. 98. Vestas har derfor været fuldt ud berettiget til sideløbende med CE- TEC Projektet at udvikle løsninger, som finder anvendelse parallelt med, ’længere oppe’ eller ’længere nede’ i værdikæden i forhold til den løsning, der er beskrevet i Fællesansøgningen. 99. Olin anfører ad samme linjer, at Vestas ikke har redegjort for, hvor- for Vestas mener, at anvendelsen af myresyre ikke udgør fortrolig information. Præmisserne for dette argument fejler, idet det er Olin, der bærer bevisbyrden, jf. afsnit B.4 ovenfor. Olin har hverken do- kumenteret, at informationen om myresyre stammer fra Olin, at den var fortrolig, eller at dette om det havde været tilfældet ville have de påståede juridiske konsekvenser. Herudover er det under alle omstændigheder forkert, når det anføres, at Vestas ikke redegjort for, hvorfor anvendelsen af myresyre ikke er fortrolig information, jf. blandt andet nedenfor i afsnit C5. 4.5 Olins egen videreudvikling 130 100. Som det fremgår ovenfor, har Olin fastholdt det synspunkt, at for- trolig information fra projektet ikke må anvendes til formål uden for CETEC. Hvis dette er tilfældet (hvilket Vestas dog bestrider), må synspunktet nødvendigvis gælde for samtlige projektdeltagere, her- under Olin selv. 101. Vestas gør gældende, at Olins anbringende om, at fortrolig informa- tion fra CETEC Projektet ikke må anvendes til formål uden for pro- jektet, er uforeneligt med Olins egne handlinger og indrømmelser. 102. Som bilag S [E1259] er fremlagt en e-mailkorrespondance mellem Olin og Vestas fra 2. maj 2024. Emailkorrespondancen viser, at par- terne har holdt et møde den 1. maj 2024, hvor Olin har præsenteret et potentielt nyt samarbejde mellem Olin og Vestas i relation til vinge-/epoxy-cirkularitet. 103. På mødet viste Olin en PowerPoint-præsentation under titlen ”Circular Wind Resin Path For-ward" [bilag T; E1251]. Præsentatio- nen blev fremsendt til Vestas den 2. maj 2024 af Leif Ole Meyer fra Olin [bilag S; E1259]. 104. Præsentationen viser, at Olin arbejder på at indlejre cirkularitet i Ol- ins egen værdikæde ("Embedding Circularity in Olin's Value Chain"), hvor Olin planlægger at etablere et nyt anlæg til BPA-gen- vinding fra epoxykompositmaterialer fra vindmøllevinger. Præsen- tationen illustrerer hele værdikæden fra dekommissionering af vindmøller, materialeseparation, BPA-genvinding i et nyt Olin-an- læg, produktion af cirkulær epoxy og cirkulære vindresinsystemer, til produktion af nye vindmøllevinger med genbrugsindhold. 105. Illustrationen nedenfor ses på slide 2 af præsentationen: 131 106. Til sammenligning illustreres nedenfor en af de figurer, projektdel- tagerne har anvendt under CETEC Projektet [bilag U; E1385]. Olin har således helt enkelt erstattet ”Resin production” med sin egen løsning. 107. Præsentationen viser også en af Olin udarbejdet detaljeret finansiel model med foreløbige omkostningsestimater for at bringe en cirku- lær resin til Vestas, herunder beregninger af omkostninger ved gen- vinding af BPA fra epoxyfragmenter og præmier for forskellige blandingsforhold af genbrugsBPA og frisk BPA [bilag T; E1254]. 108. Olin bruger derfor utvivlsomt aktivt resultaterne fra CETEC Projek- tet til at udvikle egen forretning og kommercielle aktiviteter, herun- der etablering af nye produktionsanlæg, udvikling af nye produkter og forhandling om licenser og udviklingsprojekter. Det er uklart, om Olin har indleveret patentansøgninger i den forbindelse, men Olin har under samarbejdet flere gange omtalt en patentansøgning, 132 som de arbejdede på. Det fremgår eksempelvis på slide 50 af præ- sentation fra parternes møde den 7. december 2021 [bilag V; E376], at Olin er ved at forberede et patent, ligesom det fremgår af referatet fra det tekniske møde den 13. januar 2022 [bilag W; E407], at Olin har en sideløbende patentproces. Indholdet af den nævnte patentan- søgning har de imidlertid holdt hemmeligt for de øvrige projektdel- tagere. 109. Olin har henvist til et MoU (Memorandum of Understanding) ind- gået mellem Olin, Vestas og Stena Recycling A/S den 3. februar 2023 [bilag 37; E1157]. Det fremgår af præamblen, at “D. Vestas and Olin have been part of a technology project (the CETEC project) in which an invention in the form of methods and technologies enabling wind turbine blades to be disassembled using a liquid was developed. This invention has the potential to enable recycling of all main parts of a wind turbine blade, including cir cular recycling of epoxy resin. E. Vestas and Olin have the right to use and commercialize this in vention. F. The Parties are interested in exploring the potential commercial ization and upscaling of this invention through a feasibility study where these methods and technologies will be developed to a stage that demonstrates if they can be further developed into industrial scale and obtain knowledge that will be necessary as input to the commercial business case.” 110. Olin har altså i en bindende aftale med en tredjemand anerkendt, at projektdeltagerne har ret til at anvende og kommercialisere opfin- delsen fra CETEC Projektet. 111. Olins forsvar om at præsentationen af den kommercielle opskale- ringsmodel på mødet den 1. maj 2024 [bilag T; E1251] var berettiget som led i JDA-forhandlingerne, er også uforeneligt med Olins egne anbringender. 112. Argumentet overser en grundlæggende kendsgerning: Samarbejds- aftalen er ikke en bilateral aftale mellem Vestas og Olin. Den er ind- gået mellem fire parter: Vestas, Olin, DTI og AU. Fortrolighedsfor- pligtelserne i punkt 11.1 beskytter samtlige projektdeltageres inter- esser, herunder DTI's og AU's. En eventuel misligholdelse af fortro- lighedsforpligtelserne kan derfor ikke afhjælpes ved, at Olin har ori- 133 enteret Vestas om sine kommercielle aktiviteter. Det afgørende er, om Olin har overholdt sine forpligtelser over for alle aftalens parter. Olin ignorerer i øvrigt det faktum, at Stena Recycling A/S, som ikke var en del af CETEC, også var med i forhandlingerne. 113. DTI og AU har ikke givet samtykke til, at Olin anvender projektets fortrolige resultater til at opbygge en kommerciel forretningsmodel for BPA-genvinding i Olins egen værdikæde eller til at udarbejde detaljerede finansielle modeller med omkostningsestimater for etab- lering af nye produktionsanlæg baseret på teknologi udviklet under CETEC. Olins argument om, at præsentationen var “fortrolig” over for Vestas, ændrer ikke herved – det er Olins brug af projektresulta- terne til egne kommercielle formål, der er det centrale, ikke om det konkrete møde var fortroligt. 114. Det fastholdes, at Olins præsentation fra mødet den 1. maj 2024 do- kumenterer, at Olin aktivt har brugt resultater fra CETEC Projektet til at udvikle en kommerciel forretningsmodel for Olins egen vær- dikæde. Dette er ikke fælles projektudvikling – det er Olins selv- stændige kommercielle udnyttelse af fælles projektresultater til egne forretningsmæssige formål uden de øvrige projektdeltageres viden og samtykke. 115. Olins egen brug af viden fra CETEC Projektet til videreudvikling uden for projektets oprindelige rammer understøtter Vestas' opfat- telse af, at det netop var formålet med CETEC Projektet, at parterne skulle bruge resultaterne til egen udvikling og kommerciel udnyt- telse. 4.6 Opfindelser omfattet af CETEC Projektet 116. Olin har anført, at opfindelser er gjort som led i CETEC Projektet, hvis de (i) er gjort under udførelsen af arbejdspakkerne (WP1-WP5), (ii) er gjort i forbindelse med andet arbejde efter projektkoordinato- rernes bestemmelse, eller (iii) er baseret på konfidentielle resultater, know-how og/eller opfindelser skabt af projektdeltagerne som led i CETEC Projektet. 117. Vestas er enig med Olin i, at opfindelser er omfattet af CETEC Pro- jektet, hvis de er gjort under udfø- relse af arbejdspakkerne (afsnit C4.6.1). Vestas er derimod ikke enig i og bestrider, at opfindelser er omfattet hvis de er gjort i forbindelse med andet arbejde efter pro- jektkoordinatorernes bestemmelse (afsnit C4.6.2), eller hvis de er ba- seret på konfidentielle resultater, know-how og/eller opfindelser skabt af projektdeltagerne som led i CETEC Projektet (afsnit C4.6.3 134 og C10.1C10). Som det vil fremgå nedenfor, opfylder Stridsrettighe- derne i øvrigt ingen af disse kriterier. 4.6.1 Opfindelser gjort under udførelsen af arbejdspakkerne 118. Som det fremgår ovenfor i afsnit C4.3 kan det blandt andet udledes af Samarbejdsaftalens definitioner af ”Invention” og ”Foreground Knowledge”, at opfindelser omfattet af CETEC Projektet er resulta- ter, der kan patenteres, og som er skabt af projektdeltagerne under udførelse af CETEC Projektet. Opfindelser, der ikke er skabt under udførelsen CETEC Projektet falder dermed uden for CETEC Projek- tet og Samarbejdsaftalen. 119. Mere præcist er opfindelser omfattet af CETEC Projektet resultater, der kan patenteres, og som er skabt af projektdeltagerne under ud- førelse af de specifikke arbejdspakker (WP) i CETEC Projektet. 120. Olin har anført, at henvisningen til ”Project” i definitionen af Fore- ground Knowledge (“results created by the Project Participants while performing the Project…”) medfører, at det ikke kun er opfin - delser udført specifikt i forbindelse med arbejdspakkerne, der er omfattet af CETEC Projektet. Det er forkert. 121. ”Project” er i definitionsafsnittet defineret som “the Project entitled ”Circular Economy for Thermoset Epoxy Composites” as further defined in Exhibit 1 to the Investment Agreement” [bilag 1, E268]. Exhibit 1 til Investeringsaftalen er Projektplanen [bilag 3; E309]. Pro- jektplanen beskriver netop WP1-WP5 i detaljer. Henvisningen til ”Project” er med andre ord en direkte henvisning til WP1- WP5. 122. Som beskrevet ovenfor under afsnit C4.2 er opfindelsen omfattet af Fællesansøgningen gjort som led i CETEC Projektet, fordi den er op- stået som led i projektarbejdet og inden for projektets rammer. 123. Opfindelser, der ikke er skabt under udførelsen af arbejdspakkerne i CETEC Projektet, falder dermed uden for CETEC Projektet og Sam- arbejdsaftalen, medmindre parterne har aftalt andet, jf. nedenfor i afsnit C4.6.2. Det betyder også, at Stridsrettighederne ikke er omfat- tet af CETEC projektet. 4.6.2 Projektkoordinator kan ikke ensidigt udvide CETEC Projektets omfang 124. Olin har gjort gældende, at opfindelser er omfattet af CETEC Pro- jektet, hvis de er gjort i forbindelse med andet arbejde efter projekt- 135 koordinatorernes bestemmelse. 125. Vestas bestrider, at opfindelser bliver omfattet af CETEC Projektet, fordi en projektkoordinator bestemmer det. Olins fortolkning ville i praksis betyde, at en projektkoordinator ensidigt og uden begræns- ning kunne udvide projektets omfang til at omfatte opfindelser gjort uden for projektets arbejdspakker og uden for projektets formål. Projektkoordinatorens rolle er defineret i Samarbejdsaftalen, og denne rolle omfatter ikke en beføjelse til ensidigt at bestemme, hvilke opfindelser eller for den sags skyld, hvilket arbejde, der skal anses for at være gjort "som led i projektet". Der blev i øvrigt slet ikke anvendt projektkoordinatorer under CETEC Projektet. 126. Olin synes da også at have ændret ordlyden af sit argument i Pro- cesskrift 1, punkt 4.1. [E118]. Heri anfører Olin, at “arbejdet relateret til projektet, herunder på baggrund af konklusioner eller resultater vedta get efter fælles beslutning i styregruppen, er omfattet af CETEC-projektet, også selv om de konkret ikke var forudset i WP1–WP5.” [vores fremhæv- ning]. 127. Parterne synes derfor nu at være enige om at arbejde, der de facto har været udført som led i CETEC Projektet, også kan være omfattet af Samarbejdsaftalen, uanset at det ikke er nævnt i en af projektets arbejdspakker, forudsat, at det vedtages efter fælles beslutning i sty- regruppen. Det blev i de konkrete tilfælde besluttet af projektets sty- regruppe i henhold til Investeringsaftalens punkt 8.1.3 og punkt 8.1.4 [bilag 2; E299], og det var derfor ikke den enkelte projektkoor- dinator, der ensidigt kunne diktere dette. Der var således ikke noget til hinder for, at parterne i fællesskab besluttede at udvide CETEC Projektets omfang, hvis der var enighed herom i styregruppen. 128. Det var også det, der skete i forhold til Fællesansøgningen, hvor en del af det arbejde, der førte til Fællesansøgningen blev forelagt pro- jektets styregruppe, hvorefter det blev besluttet, at det videre ar- bejde skulle inddrages som en del af CETEC Projektet. 129. Ingen af opfindelserne beskrevet i Stridsrettighederne var omfattet af nogle af de ændringer, der blev gjort i CETEC projektets scope. Olin har da end heller ikke forsøgt at pege på nogen sådan beslut- ning. 4.6.3 Konfidentielle resultater, know-how og/eller opfinder 130. Som det vil fremgå nedenfor i afsnit C10, er Stridsrettighederne ikke baseret på konfidentielle resultater, know-how og/eller opfindelser 136 skabt af projektdeltagerne som led i CETEC Projektet, men selv hvis de var, er Olins fortolkning forkert. 131. Det forekommer åbenbart, at en opfindelse ikke bliver omfattet af CETEC Projektet, blot fordi den er baseret på konfidentielle resulta- ter, know-how og/eller opfindelser skabt af projektdeltagerne som led i CETEC Projektet. 132. Olins fortolkning indebærer, at enhver opfindelse, der på nogen måde relaterer sig til information fra projektet – uanset hvor perifer denne relation måtte være – automatisk skulle anses for at være en del af projektet. Dette ville i praksis betyde, at projektdeltagerne ville afstå fra at gennemføre udviklingsprojekter inden for deres eget tekniske felt, blot fordi de havde kendskab til information fra projektet. Olins fortolkning er i direkte strid med Samarbejdsafta- lens ordlyd og formål. 5 Fællesansøgningen 133. Som nævnt ovenfor opdagede deltagerne i løbet af CETEC Projektet – som andre i industrien allerede havde gjort – at det var muligt ef- fektivt at adskille allerede eksisterende epoxy resin ved brug af et almindeligt kendt middel; myresyre (på engelsk formic acid). Det var derfor ikke nødvendigt at udvikle en ny epoxy resin, som ellers oprindeligt forudsat i Projektplanen. 134. Den 13. december 2023 indleverede Vestas, Olin og DTI Fællesan- søgningen med opfindere fra hver af de tre ansøgere, WO 2024/125740 A1 med titlen ”A METHOD OF EXTRACTING THER- MOSET RESIN FRACTIONS FOR DECOMPOSITION AND REUSE” [bilag 6; E727]. 135. Fællesansøgningen omfatter en metode til at ekstrahere epoxy resin fraktioner fra en kompositstruktur, og at det sker ved brug af en se- parationsvæske indeholdende myresyre i en bestemt koncentration, ligesom hovedkravet blandt andet indeholder det skridt, at epoxy fraktioner skal separeres ud i en opslæmning. 136. I modsætning til hvad der løbende er antydet af Olin, dækker opfin- delsen ikke den blotte brug af myresyre til opløsning af komposit. Hvis det havde været tilfældet, havde Fællesansøgningen ikke op- fyldt patenterbarhedsbetingelserne, idet den hverken ville være ny eller have opfindelseshøjde. 137 137. Anvendelsen af myresyre til udskillelse af hærdet epoxy fra fiber- holdige epoxystrukturer så som vindmøllekomponenter var nemlig beskrevet i faglitteratur offentliggjort forud for Fællesansøgningens prioritetsdato. Det fremgår eksempelvis af den videnskabelige arti- kel af Ballout et al. Publiceret den 8. april 2022 “High performance recycled CDRP composites based on reused carbon fabrics through sustainable mild solvolysis route” [bilag X; E487]. 138. Med andre ord er selve brugen af myresyre til opløsning af epoxy- komposit hverken ny og har heller ikke opfindelseshøjde. Det er derfor forkert, når Olin anfører, at det fremgår af Fællesansøgnin- gen, at lige netop dette var nyt og overraskende – det er da heller ikke det, der fremgår af citatet fra Fællesansøgningen i replikkens punkt 8, idet der eksplicit henvises til ”as defined in the claims”. 139. Det understøttes også af modholdet D1, WO 2017/175100 A1 (COM- POSITE TECH HOLDINGS LIMITED), der blev fremdraget i forbin- delse med patentmyndighedernes behandling af Fællesansøgnin- gen. WO 2017/175100 A1 (RECYCLING OF POLYMER MATRIX COMPOSITE) er fremlagt som Bilag Y [E171], og den internationale søgerapport er fremlagt som Bilag Z [E1299]. 140. Det fremgår af den internationale søgerapport, at “D1 describes a method of extracting of thermoset fractions from a composite structure comprising thermoset matrix and embedded solid elements, wherein the thermoset matrix has a network struc ture, the method comprising: - Providing a swelling fluid comprising a phenolic compound and an acidic or basic catalyst. - Bringing into contact the composite structure with the swelling fluid wherein through contact with the swelling fluid the thermoset matrix (a) degrades via chain scission and be comes solubilised within the reclaim composition and (b) con sequently releases the embedded solid elements into the swelling fluid. - Separating the swelling fluid containing molecular fragments of the thermoset matrix from the solid elements. The acidic catalyst is selected from hydrochloric acid, acetic acid, lactic acid, formic acid, propionic acid, citric acid, methane sulfonic 138 acid, toluene sulfonic acids, sulfuric acid, benzoic acid, phthalic acid and combinations thereof, and the thermoset matrix is selected from epoxy resins, melamine formaldehyde, polyester resins, urea formaldehyde, vinyl esters, phenolic resins, polyurethanes, cyanate esters, polyimide resins, maleimide resins and combinations thereof.” [vores fremhævning] 141. Det samme konkluderes i Patent- og Varemærkestyrelsens 1. tekni- ske prøvning af 2. juni 2023 [bilag Æ; E1179]. 142. Anvendelsen af myresyre til opløsning af epoxykomposit er dermed ikke ny og har heller ikke opfindelseshøjde. 6. AU-ansøgningen 143. Den 6. oktober 2023 indleverede AU en patentansøgning WO 2024/074703 A1 (”WO 703”) med titlen ”BASE-MEDIATED DE- CONSTRUCTION OF EPOXY RESINS” (Chemcyclingopfindelsen) [bilag 5; E651]. Ansøgningens prioritetsdato er den 6. oktober 2022. 144. Chemcyclingopfindelsen er relateret til WP2 af CETEC Projektet. Den vedrører en metode, hvorved hærdede epoxy resinfraktioner undergives en kemisk proces, som neddeler epoxy resinen til de op- rindelige molekyler. Med andre ord giver opfindelsen mulighed for at genbruge hærdede epoxy resin fraktioner, der eksempelvis vil fremkomme som resultat af, at hærdet epoxy undergives metoden i Fællesansøgningen. 145. Prioritetsansøgningen for WO 703 [bilag I; E603] blev indgivet cirka 2 måneder inden prioritetsansøgningen for Fællesansøgningen. WO 703 ville derfor blive et modhold for Fællesansøgningen. 146. Både Vestas og Olin blev orienteret om indholdet af prioritetsansøg- ningen for WO 703 den 4. november 2022 [bilag J; E711] og om ud- kast til WO 703 ansøgningen den 20. september 2023 [bilag K; E1189]. 147. Prioritetsansøgningen og udkast til WO 703 indeholdt passager ved- rørende myresyre og anvendelse af myresyre som ”swelling agent”. Dette indikerer, at AU betragtede forhold omkring myresyre som alment kendt eller i det mindste ikke et væsentligt element. 148. Uanset at både Vestas og Olin blev orienteret om indholdet af WO 703 ansøgningen, var det kun Vestas, der reagerede på indholdet af 139 passager om myresyre, som potentielt kunne svække Fællesansøg- ningen. I e-mails fra Jesper Rømer Hansen af 5. oktober 2023 og 6. oktober 2023 fremgår, at Vestas aktivt påvirkede indholdet af WO 703 ansøgningen således, at denne ikke refererede til myresyre. Mo- tivationen hertil var at sikre, at dette aspekt af WO 703 ikke skulle påvirke vurderingen af Fællesansøgningen. 149. I e-mail af 5. oktober fremsendte Allan Korsgaard Poulsen forslag til ændringer i WO 703 ansøgningen [bilag L; E1191]. Ansøgningen med de foreslåede ændringer er fremlagt som bilag M [E1193]. Den 6. oktober 2023 svarede AU tilbage med en ren version, som efter deres opfattelse tog højde for bemærkninger fra Allan Korsgaard Poulsens og Jesper Rømer Hansen. Jesper Rømer Hansen svarede tilbage samme dag med en række yderligere rettelser til WO 703 an- søgningen. AU bekræftede samme dag at de var indforståede med rettelserne. E-mailkorrespondancen af 6. oktober 2023 er fremlagt som bilag N [E1245]. 150. Hvis Olin havde haft interesse i at værne om Fællesansøgningen el- ler i forhold om myresyre, havde Olin formodningsvis også reagere- ret på AU’s henvendelse. Det gjorde de ikke. 7 Stridsrettighederne 151. Sideløbende med CETEC Projektet har Vestas internt gjort 17 opfin- delser til forskellige teknologier, der beskriver nye løsninger, som finder anvendelse parallelt med, ’længere oppe’ eller ’længere nede’ i værdikæden i forhold til den løsning, der er beskrevet i Fællesan- søgningen. Vestas har indleveret ansøgninger om patent for disse opfindelser. Nærværende sag vedrører 11 internationale patentan- søgninger, som Vestas har indleveret til beskyttelse af disse opfin- delser. Herudover vedrører sagen et udstedt amerikansk patent, der indgår i samme patentfamilie som en af de internationale ansøgnin- ger. 152. Vestas har indleveret sine patentansøgninger på de 17 opfindelser ad 4 omgange. 6 ansøgninger blev indleveret den 13. december 2022, hvilket var samme dag, som Fællesansøgningen blev indleve- ret. 9 ansøgninger blev indleveret den 31. januar 2023, mens 1 an- søgning blev indleveret den 3. oktober 2023 og 1 ansøgning den 4. januar 2024. Fælles for de 11 sidste er, at Fællesansøgningen vil være et modhold. 153. Opfindelserne bag Stridsrettighederne er blevet til på forskellig vis, herunder er enkelte gjort forud for, at CETEC Projektets deltagere 140 eksperimenterede med brugen af myresyre til at ekstrahere epoxy resin-fraktioner, som ledte til Fællesansøgningen. En betydelig an- del var imidlertid resultatet af to fysiske brainstorm-sessioner samt en online ideudvikling, som alle blev afholdt internt i Vestas. I disse deltog en række Vestas-medarbejdere med varierende baggrunde fra forskellige dele af Vestas, herunder Mie Rehmeier, der også var en del af CETEC Projektet, samt ansatte fra produktion, service, de- sign af vingestruktur, kvalitet, reparation, HSE (Health, Safety and Environment) og kommunikation. 154. Deltagerne blev ikke præsenteret for detaljerne i Fællesansøgnin- gen, men de blev præsenteret for et overordnet sammendrag af re- sultaterne fra CETEC Projektet. Opdraget var meget specifikt af- grænset til at generere ideer med udgangspunkt i deltagernes egen baggrundsviden fra vindbranchen kombineret med det faktum, at vindmøllevinger kunne genanvendes — ikke hvordan genanvendel - sen nærmere kunne gennemføres. Deltagerne blev således opfordret til at kombinere muligheden for at genbruge vinger med deres eget ekspertiseområde. Opdraget var herefter at komme på ideer, hvor resultatet af at have anvendt metoden i Fællesansøgningen kunne anvendes andre steder i Vestas’ værdikæde eller generelt. 155. Den specifikke afgrænsning af opdraget var bevidst og tjente et kon- kret formål. Med offentliggørelsen af CETEC-resultaterne i februar 2023 — der ikke indeholdt nærmere tekniske detaljer om metoden i Fællesansøgningen — ville Vestas' konkurrenter på nøjagtigt sam- me grundlag kunne foretage den samme idegenereringsøvelse. For- målet var således at beskytte Vestas mod konkurrenterne, idet de ved samme øvelse kunne reducere Vestas’ freedom to operate. 156. Formålet med brainstorm-sessionerne var at udnytte deltagernes egen ekspertise fra forskellige dele af Vestas' organisation til at iden- tificere anvendelsesmuligheder andre steder i værdikæden. Opfin- delserne er således resultatet af deltagernes egen faglige viden og kreativitet kombineret med den overordnede viden om, at genbrug af vinger var muligt. 157. Idéerne blev indsamlet ved hjælp af en idéformular (”Idea Submis- sion Form”), hvor titel, bidragydere, emne og beskrivelse blev note- ret. De mere end 40 idéer blev efterfølgende evalueret af Jesper Rø- mer Hansen, Mie Rehmeier, Sara Nejad og Torben Baun, som grup- perede idéerne efter emne og besluttede, om de skulle gå videre til enten yderligere undersøgelse, patentering eller offentliggørelse. De ideer, der blev vurderet til at have et patenterbart indhold, blev 141 præsenteret for Vestas’ Vice President for New Concepts, Kasper Roed Jensen. Herfra blev 9 ideer anbefalet til patentering, og der blev skrevet en ansøgning baseret på bidrag fra opfinderne. 158. Olins konklusion om, at "alle Stridsrettighederne er fremkommet på baggrund af information fra CETEC projektet" [Replik, punkt 6; E84] er både udokumenteret, uunderbygget og i modstrid med de faktiske forhold, som Vestas har beskrevet. Det faktum, at Vestas har søgt at få yderligere værdi ud af den indsats, der blev lagt i at nå CETEC Projektets overordnede resultater ved at identificere relate- rede anvendelsesmuligheder, betyder ikke, at de deraf følgende op- findelser er "fremkommet på baggrund af information fra CETEC projektet" i den forstand, som Olin forsøger at lægge til grund. 7.1 Vestas’ arbejde med stridsrettighederne forud for CETEC-projek - tet 159. Opfindelserne bag Stridsrettighederne er opstået på forskellig vis og på forskellige tidspunkter, herunder også forud for, at projektdelta- gerne begyndte at eksperimentere med myresyre. 160. Olin har henvist til et teknisk møde, der blev afholdt den 13. januar 2022 som afgørende for, hvornår myresyre kom ind i CETEC projek- tet [bilag W; E405]. Det er korrekt, at projektdeltagerne på mødet diskuterede anvendelsen af myresyre, ligesom de diskuterede mange andre forskellige syrer. På det tidspunkt blev myresyre dog ikke tillagt nogen særlig vægt, da der på det tidspunkt ikke fandtes data, der viste, om myresyre var fordelagtigt. Ud over at DTI i sin præsentation af 13. januar 2022 [bilag Å; E409] har et punkt, hvor der står ”Formic Acid?” under overskriften ”Todo list”, er det ikke nævnt, og myresyre er heller ikke nævnt i referatet fra mødet [bilag W; E405]. 161. Efter mødet påbegyndte DTI tests med myresyre (og andre syrer), men først i maj 2022 nåede projektdeltagerne den konklusion, at myresyre kan anvendes også til eksisterende vindmøllevinger. Refe- ratet fra mødet den 6. maj 2022 er fremlagt som bilag AA [E503]. Det samme understøttes også af referatet fra mødet den 8. november 2021 [bilag 7; E713]. 162. For så vidt angår i hvert fald 6 ud af de 11 Stridsrettigheder, har Ve- stas arbejdet med opfindelserne allerede inden maj 2022, hvor pro- jektdeltagerne erkendte, at myresyre kunne anvendes til eksiste- 142 rende vindmøllevinger. 163. Det understøttes af invention disclosures for henholdsvis WO 741 [bilag AG, E417], WO 742 [bilag AH, E585], WO 743 [bilag AI, E591], WO 744 og WO 745 [samlet AJ, E399] og WO 746 [bilag AK, E423], hvoraf det eksplicit fremgår, at disse seks opfindelser er dateret for- ud for maj 2022. Dateringen af de konkrete opfindelser ses under ‘Date of origin of idea’, som er angivet på side 4 i hver invention di- sclosure. Datoerne viser, at fire ud af seks af opfindelserne er gjort forud for mødet den 13. januar 2022. Det betyder, at Vestas har ar- bejdet med disse opfindelser allerede inden anvendelse af myresyre til eksisterende vindmøllevinger overhovedet blev nævnt under CE- TEC Projektet den 13. januar 2022. 164. Det er åbenbart, at anvendelsen af myresyre notorisk ikke kan være et centralt element i disse opfindelser. Det er således ikke vigtigt, om opfindelserne nævner myresyre eller en anden opløsning (”swelling agent”). 8 Olins påståede bidrag 165. Olin gør gældende, at Olin som led i CETEC Samarbejdet har bidra- get til den i Fællesansøgningen ansøgte opfindelse med følgende tre bidrag, der påstås at have fundet vej til Stridsrettighederne: 1) erkendelsen af, at myresyre var særdeles effektiv til at ad- skille vindmøllevinger med henblik på genanvendelse, 2) erkendelsen af, hvilke koncentrationsintervaller for myre- syre, der er egnet i nedbrydningsprocessen, herunder har en acceptabel sikkerhedsprofil industrielt (under 80%), samti- dig med at processen forbliver effektiv, og 3) erkendelsen af, at myresyre er særligt egnet til at separere blandinger af forskellige epoxyharpikser og andre kompo- nenter, idet myresyren nedbryder forskellige typer af epoxy med forskellig hastighed. 166. Dette bestrides både faktuelt og juridisk. 167. Olin har anført, at opfindelsen omfattet af Fællesansøgningen ind- går som "et centralt element" i Stridsrettighederne under henvisning til, at brugen af myresyre indgår i kravene i alle Stridsrettighederne på nær WO 324. Det bestrides. Anvendelsen af myresyre til udskil- lelse af hærdet epoxy fra fiberholdige epoxystrukturer var beskrevet 143 i faglitteratur offentliggjort forud for Fællesansøgningens prioritets- dato, jf. afsnit C5 ovenfor. Stridsrettighedernes generelle omtale af myresyre beror således på viden, der var frit tilgængelig for enhver. 168. Hertil kommer, at Fællesansøgningen ikke dækker enhver anven- delse af myresyre. Fællesansøgningen dækker alene en konkret me- tode, hvor anvendelse af myresyre kun udgør et ud af en række tek- niske elementer i det uafhængige krav 1, idet der blandt andet skal ske en ekstrahering af epoxy resin fraktioner ved at separere epoxy fraktioner ud i en opslæmning. Disse elementer genfindes ikke i Stridsrettighederne. Som det vil blive forklaret nedenfor i afsnit C9 er det andre elementer, der er centrale i Stridsrettighederne. 169. Olin gør videre gældende, at et eller flere af de tre bidrag genfindes i samtlige af Stridsrettighederne, og at Olin på den baggrund er medejer. Det bestrides. Olin har ikke dokumenteret, at de tre bidrag hidrører fra Olin, at de udgør selvstændige intellektuelle bidrag, el- ler at de genfindes i Stridsrettighederne. 170. Nedenfor redegøres for de enkelte bidrag (afsnit C8.1-C8.3), hvoref- ter der i afsnit C9 redegøres for, hvorfor bidrag 1-3 ikke genfindes i Stridsrettighederne. 8.1 Bidrag: Erkendelsen af, at myresyre kan nedbryde vindmøllevin - ger 171. Som anført ovenfor i afsnit C5 og C8 dækker Fællesansøgningen ikke den blotte brug af myresyre til opløsning af komposit. Brugen af myresyre til opløsning af komposit var i øvrigt allerede kendt på ansøgningstidspunkt. 172. Olin gør gældende, at Olin som led i CETEC Samarbejdet bidrog til erkendelsen af, at myresyre er særdeles effektiv til at adskille vind- møllevinger med henblik på genanvendelse. Olin gør i denne sam- menhæng gældende, at dette udgør en ny erkendelse, som ikke føl- ger af den forud for prioritetsdatoen offentliggjorte faglitteratur, herunder navnlig Ballout Artiklen [bilag X; E487]. 173. Til støtte herfor gør Olin gældende, at: 1) den epoxyharpiks, der er anvendt og testet i Ballout Artik- len, er HexFlow® RTM6 kvalificeret til luftfartsapplikatio- ner, og at egenskaberne og molekylerne i den epoxyharpiks adskiller sig fra den epoxyharpiks, der blev testet under CE- 144 TEC, nemlig Olin Airstone 760E/766H. 2) Ballout Artiklen omhandler epoxy-/kulfiberkompositter, mens CETEC Samarbejdet primært vedrørte glasfiberkom- positter (materialer til vindmøllevinger) og/eller transpa- rente støbninger i resin, og at man derfor ikke på baggrund af Ballout Artiklen ville vide, om myresyre ville virke for vindmøllevinger som testet under CETEC. 174. Det bestrides af flere årsager. 175. For det første er Olins sondring mellem HexFlow® RTM6 og Olin Airstone 760E/766H ikke afgø- rende. Det er korrekt, at forsøget i ar- tiklen blev udført med en bestemt type resin, men det ændrer ikke ved, at myresyrens nedbrydende virkning på hærdet epoxy generelt var beskrevet i Ballout Artiklen. Valget af myresyre i artiklen er be- grundet i, at myresyre blandt organiske syrer er den stærkeste med den højeste syredensitet og det laveste kemiske iltforbrug – en be- grundelse, der knytter sig til myresyrens generelle kemiske egen- skaber og ikke til egenskaberne ved nedbrydning af en bestemt epoxyharpiks. Ballout Artiklen omtaler generelt resinen som epoxy, og det er derfor ikke i artiklen afgørende, hvilken type epoxy, der er tale om. Der er således ikke noget i artiklen der indikerer, at virk- ningen af myresyren er begrænset til HexFlow® RTM6. Afprøvnin- gen af det samme princip på et konkret alternativt epoxysystem ud- gør ikke et selvstændigt opfinderisk bidrag i patentlovens forstand, men er udtryk for en rutinepræget faglig afprøvning. 176. For det andet er sondringen mellem epoxy-/kulfiberkompositter og glasfiberkompositter irrelevant for vurderingen. Dette forsøg på at indføre en distinktion mellem Ballout Artiklen og opfindelsen i Fæl- lesansøgningen, er uforståeligt. Idéen i begge vedrører nedbrydning af selv epoxyen – det turde være åbenbart, at det i den sammen- hæng er uden betydning, om det er kulfiber- eller glasfiberkompo- nenter, der er indlejret i den pågældende resin. Det centrale punkt er ikke, om det i Ballout Artiklen i detaljer beskrives den eksakte materialesammensætning i CETEC-forsøgene. Det centrale punkt er, at myresyres egenskab som opløser af epoxybaserede kompositma- terialer var beskrevet i faglitteraturen forud for Fællesansøgningens prioritetsdato. 177. Afgørende er derfor, at Ballout Artiklen beskriver anvendelsen af myresyre til udskillelse af hærdet epoxy fra fiberholdige epoxy- strukturer. En vindmøllevinge er en fiberforstærket polymerkompo- 145 sit (FRP) opbygget af forstærkningsfibre – typisk glas- og/eller kulfi- bre – og hærdet epoxy som matrix. En vindmøllevinge er dermed pr. definition en fiberholdig kompositstruktur, som falder inden for den materialeklasse, Ballout Artiklen omhandler. Selv hvis man an- tog, at beskrivelsen i Ballout Artiklen ikke eksplicit eller implicit omfatter opløsning af epoxy i en vindmøllevinge, ville fagmanden på baggrund af Ballout Artiklen uden yderligere opfinderisk indsats erkende, at det samme princip finder anvendelse for glasfiberkom- positter i vindmøllevinger. 178. Så langt er der imidlertid ingen grund til at gå, idet Ballout Artik- lens forfattere selv anfører, at processen kan behandle blandede og forurenede materialer med glasfibervæv, malede overflader, skum- kerner og metalindsatser, der typisk er til stede i alle kompositstruk- turer. Artiklens egne konklusioner bekræfter dermed, at metoden ikke er begrænset til kulfiberkompositter, men finder generel an- vendelse for fiberholdige kompositstrukturer, herunder de glasfi- berholdige materialer, der kendetegner vindmøllevinger. 179. Ballout Artiklen nævner da også selv vindmøller som et af de vok- sende anvendelsesområder for kulfiberforstærkede polymerkompo- sitmaterialer i gennemgangen af baggrunden for behovet for genan- vendelsesmetoder. Forfatternes bevidsthed om vindmøller som rele- vant anvendelseskontekst understreger, at artiklen er skrevet med sigte på den brede kompositindustri, herunder vindmølleindu- strien. Dette understøttes tillige af artiklen ”Sustainable decommis- sioning: Wind Turbine Blade Recycling Report” publiceret i marts 2021 [bilag AB; E257] hvor HexFlow® RTM6 er nævnt på side 41 og dermed koblet direkte til vindmøller. 180. Vestas fastholder på den baggrund, at Ballout Artiklen dokumente- rer, at anvendelsen af myresyre til udskillelse af hærdet epoxy fra fi- berholdige epoxystrukturer så som vindmøllekomponenter var be- skrevet i faglitteraturen forud for Fællesansøgningens prioritets- dato. 181. Der henvises endvidere til det modhold, der blev fremhævet som D1 under behandlingen af Fællesansøgningen, jf. afsnit C5. 182. Olins påståede bidrag 1 er derfor alene udtryk for en ’erkendelse’, der baserer sig på offentligt tilgængelig viden om myresyres reakti- vitet over for epoxykompositter. Det udgør notorisk ikke et selv- stændigt intellektuelt bidrag i patentlovens forstand. Nedenfor un- der afsnit C9.2 redegøres der endvidere for, at Stridsrettighederne 146 under alle omstændigheder ikke er begrænsede til en bestemt syre. 183. Olins argumentation hænger i øvrigt ikke sammen, når den sam- menholdes med sagens andre faktuelle omstændigheder: - Fællesansøgningens krav 1 indeholder alene en generisk beskri- velse af en ”composite structure comprising thermoset epoxy matrix and embedded solid element(s)” [bilag 6; E778]. Fællesansøgningen er således ikke begrænset til bestemte epoxyresiner eller be- stemte kompositstrukturer, endsige til vindmøllevinger. Olins synspunkt ændrer derfor ikke på, at Ballout Artiklens beskrivel- ser dækker over løsninger, der også er omfattet af de brede ge- neriske angivelser i Fællesansøgningen. - Fællesansøgningen er endvidere i sig selv bevis for, at Olins for- søg på distinktion i forhold til Ballout Artiklen er opfundet til lejligheden. Under CETEC Projektet blev der alene udført forsøg på bestemte vingetyper og dermed bestemte resiner med be- stemte indlejrede komponenter. Alligevel er ‘opfindelsen’ i Fæl- lesansøgningen beskrevet i brede generiske termer, der rækker langt ud over det, som CETEC Projektets forsøg blev gennem- ført på, hvilket skyldes det åbenlyse; kan myresyre bruges til én resin kompositstruktur, kan den også bruges til andre – det er netop denne slutning, som Vestas gør gældende, også kan fore- tages ud fra oplysningerne i Ballout Artiklen. Vestas bemærker i denne forbindelse, at det næppe kan være Olins synspunkt, at Fællesansøgningen er ugyldig, fordi dens beskyttelsesomfang ikke er begrænset til specifikke resin-kompositstrukturer. 8.2 Bidrag 2: Koncentrationsintervaller under 80% 184. Olin gør gældende, at Olin under CETEC Samarbejdet har bidraget med erkendelsen af, hvilke koncentrationsintervaller for myresyre, der er egnet i nedbrydningsprocessen, herunder som har en accep- tabel sikkerhedsprofil industrielt samtidig med at processen forbli- ver effektiv. 185. Olin støtter sig i den forbindelse reelt på referatpassagen i bilag 7 [E715]: “We gave the input of going under 80% of formic acid in terms of flammability and toxicity" og DTI's bekræftelse: "Agree on the pushing from Olin to test formic acid and going below 80%". 186. Det bestrides, at dette udgør Olins selvstændige opfinderiske bi- drag. 147 187. Indledningsvis bemærkes imidlertid, at bidrag 2 slet ikke fremgår af Fællesansøgningen. Koncentrationsrækken, der fremgår af krav 1 i Fællesansøgningen [bilag 6; E778], omfatter fra 1 mol/L til 26 mol/L. Idet 1 mol/L myresyre omregnet til volumenprocent svarer til ca. 3,8 vol% og 26 mol/L til ca. 100 vol%. Allerede Fællesansøgningens krav 1 dækker dermed koncentrationer under såvel som over 80%. 188. Vestas bestrider ikke, at det under CETEC Projektet blev drøftet at anvende koncentrationsintervaller under 80 % af sikkerhedsmæs- sige årsager. Det er dog ikke dokumentation for, at der overhovedet er tale om noget opfinderisk element, der hidrører fra Olin. 189. Det bestrides endvidere, at Olin skulle have bidraget til erkendelsen af, at processen forbliver effektiv, hvis koncentrationsintervallerne holdes under 80 % eller i øvrigt ligger på noget andet konkret ni- veau. Det har Olin heller ikke dokumenteret er tilfældet, og det kan navnlig ikke læses ud af referatet gengivet ovenfor. 190. Selv hvis det antages, at forslaget om at teste myresyre i koncentra- tioner under 80 % stammer fra Olin, gøres det gældende, at bidraget ikke er opfinderisk. Det er der flere årsager til. 191. For det første er afprøvningen af forskellige koncentrationsinterval- ler en grundlæggende og sædvanlig faglig fremgangsmåde inden for kemi. En fagperson, der arbejder med en kemisk nedbrydnings- proces, vil systematisk undersøge, om lavere koncentrationer kan opnå tilstrækkelig effekt af hensyn til omkostninger, sikkerhed og håndterbarhed. Dette er ikke udtryk for opfinderisk indsats, men for rutinepræget faglig optimering for en kemiker. 192. Dette bekræftes af forsøgsbeskrivelserne i Fællesansøgningen, hvor parterne netop systematisk afprøvede myresyre i koncentrationerne 20, 40, 60, 80 og 100 v/v % [bilag 6; E764]. Der er tale om en klassisk og systematisk koncentrationsrække, der dækker hele spektret med jævne intervaller. En så- dan fremgangsmåde er grundlæggende og sædvanlig og udgør på ingen måde et selvstændigt intellektuelt bi- drag. 193. Det sædvanlige og systematiske i fremgangsmåden bekræftes end- videre af, at den samme metode blev anvendt under Dreamwind, hvor man gennemførte forsøg med eddikesyre. Det ses direkte af re- feratet fra det tekniske møde under CETEC Projektet afholdt den 13. januar 2022 [bilag W; E406] samt præsentationen vist på mødet [bi- 148 lag Å; E412], hvor elementer fra Dreamwind blev gennemgået. 194. For det andet er myresyre i koncentrationer under 80 % – herunder navnlig 78 % – en veletableret og kommercielt tilgængelig produkt- standard, der bl.a. sælges bredt til landbrugsmæssig anvendelse. Den kommercielt mest tilgængelige koncentration af myresyre, og dermed det mest oplagte valg, er således 78 %. At foreslå at redu- cere koncentrationen til et niveau, der svarer til den standardkon- centration, der i forvejen er bredt tilgængelig på markedet, og hvis sikkerhedsmæssige egenskaber dermed er veldokumenterede, er en grundlæggende fagmandsviden inden for kemi og udgør ikke et selvstændigt intellektuelt bidrag til en opfindelse. En fagperson ville naturligt tage udgangspunkt i den kommercielt tilgængelige stan- dardkoncentration, og valget heraf udgør ingen opfindermæssig indsigt. På slide 9 og 10 i DTI’s præsentation fra det tekniske møde under CETEC Projektet afholdt den 6. maj 2022 fremgår det ekspli- cit, at det var almindelig fagmandsviden, at en koncentration af my- resyre på 78 % var helt sædvanlig [bilag AC; E515-516] 195. For det tredje er hensynet til sikker håndtering af koncentreret my- resyre en almen og velkendt sikkerheds betragtning. Det er således almindeligt kendt, at myresyre i høje koncentrationer (98– 100 %) er forbundet med særlige sikkerhedsrisici, og at lavere koncentrationer foretrækkes i industriel sammenhæng netop af denne grund. Erken- delsen af, at man bør anvende en lavere koncentration af sikker- hedshensyn, kræver ingen opfinderisk indsats og udgør ikke et selvstændigt intellektuelt bidrag. 196. Vestas fastholder på den baggrund, at Olins påståede bidrag 2 er udtryk for en sædvanlig sikkerhedsfaglig betragtning og en rutine- præget optimeringsovervejelse, der ikke udgør et selvstændigt intel- lektuelt bidrag i patentlovens forstand. 197. Nedenfor under afsnit C9.3 redegøres der for, at bidrag 2 ikke gen- findes i Stridsrettighederne. 8.3 Bidrag 3: Adskillelse af epoxyharpikser med forskellige nedbryd - ningshastigheder 198. Olin gør gældende, at Olin har bidraget til erkendelsen om, “at my resyre var særligt egnet til at adskille blandinger af flere typer af epoxy og andre komponenter, som findes i vindmøllevinger”, og navnlig “at myre syre er velegnet til at separere forskellige epoxyer, fordi de nedbrydes med forskellig hastighed” [vores fremhævning] [Processkrift 1, punkt 5.4; E121]. Olin gør som led heri gældende, at Olin har bidraget til er- 149 kendelsen af, at myresyre er egnet til at nedbryde de forskellige epoxyharpikser med forskellige nedbrydningshastigheder. 199. Det bestrides. 200. Bidrag 3 fremgår da heller ikke af Fællesansøgningens beskrivelse eller patentkrav. Olin har da også konsekvent undladt at henvise til, hvor i Fællesansøgningen, at dette påståede bidrag skulle kunne fin- des. 201. Bidrag 3 har intet at gøre med CETEC Projektet. CETEC Projektet havde til formål at finde ud af, hvorledes epoxy lod sig nedbryde tilstrækkeligt hurtigt til, at processen blev industrielt interessant og skalerbar. Oprindeligt indebar dette, at der skulle udvikles en ny og hurtigt nedbrydelig epoxy. 202. Efter erkendelsen af, at myresyre kunne nedbryde eksisterende epoxyer blev fokus at nedbryde disse hurtigst muligt. Konkret søgte projektet at identificere, hvilke syrer og procesparametre, der hur- tigst og mest effektivt kunne nedbryde kompositmaterialer med henblik på genanvendelse. 203. Der blev omvendt ikke arbejdet med at udnytte forskellene i ned- brydningshastighed mellem epoxyharpikser til separationsformål, og der blev heller ikke ledt efter en kombination af en hurtigere og en langsommere nedbrydelig epoxy, der kunne nedbrydes i samme proces. 204. Den erkendelse, som Olin nu gør gældende som et selvstændigt op- findermæssigt bidrag, ligger således uden for det mål, CETEC Pro- jektet søgte at opnå. Der er desuden intet i de fremlagte dokumen- ter, der antyder, at dette bidrag i øvrigt blev gjort af Olin under CE- TEC Projektet. 8.3.1 Bidrag 3 er allerede udviklet inden CETEC Projektet samt af an - dre uafhængigt af CETEC 205. Inden vi ser på, hvad der skete under CETEC Projektet i denne hen- seende, er det væsentligt at få sat ’baseline’ for, hvad der var kendt allerede inden projektets start, samt hvad der var offentligt kendt inden indleveringen af Fællesansøgningen. 206. For det første var det bidrag, Olin påstår at være kommet med, alle- rede en etableret forudsætning, da CETEC Samarbejdet tog sin be- gyndelse. Forud for CETEC havde projektdeltagerne i det tidligere 150 Dreamwind Projekt, som var baseret på forsøg med eddikesyre, konstateret, at forskellige additiver til epoxy medførte nedbrydning ved forskellige hastigheder. Grundkonceptet var altså kendt på for- hånd. 207. Hertil kommer, at erkendelsen af, at nedbrydning af epoxy i forskel- lig hastighed kunne anvendes kommercielt ved at anvende epoxyer med forskellig nedbrydningshastighed allerede eksisterede internt i Vestas inden CETEC Projektet. Blandt andet nåede en af Vestas’ an- satte, Henrik Thede, således frem til netop den erkendelse allerede i 2017. Som dokumentation herfor er fremlagt en e-mailkorrespon- dance, hvor Henrik Thede den 6. december 2022 beskriver sin er- kendelse tilbage fra 2017 under Dreamwind Projektet [bilag AD; E723]. Af samme årsag blev Henrik Thede tilføjet som medopfinder på Vestas’ patentansøgning WO 743. 8.3.2 Bidrag 3 var ikke en del af CETEC og er ikke Olins bidrag 208. I lyset af ovenstående står det klart, at Bidrag 3 ikke udgør en erken- delse, der blev tilvejebragt under CETEC, og allerede af den grund er den heller ikke Olins bidrag. 209. Det understøttes også direkte af bilag 34, slide 7 [E561], hvor fokus er, om prøverne er hurtigt eller langsomt opløst, og hvor der der- med allerede ligger som en underliggende forudsætning i forsø- gene, at der sker opløsning med forskellige hastighed. 210. De af DTI og Olin udarbejdede præsentationer i bilag 32-36 [E527, E551, E555, E563 og E981] viser således udelukkende et additivopti- meringsspor, hvor formålet var at identificere den additivsammen- sætning, der hurtigst og mest effektivt fremskyndede nedbrydning af én og samme type epoxy i myresyre. 211. Den eneste test under CETEC Projektet, hvor der blev arbejdet med nedbrydning af en kompositstruktur indeholdende forskellige resinsystemer, var en nedbrydningstest af en vinge-sample, der vi- ste, at de to varianter af epoxy i vingen reagerede forskelligt i for- hold til nedbrydningshastighed. Vinge-samplen blev leveret af Ve- stas, og testen blev gennemført af DTI. Olin bidrog ikke til disse tests. 212. Olin anfører, at DTI's præsentation fra det tekniske møde den 13. ja- nuar 2022 dokumenterer, at Olin bidrog til tests med pultrusions- prøver, og henviser til bilag W. Bilag W er imidlertid mødereferatet fra det tekniske møde [E405], mens DTI's præsentation til samme 151 møde er fremlagt som bilag Å [E409]. Under alle omstændigheder omtaler hverken bilag W eller bilag Å tests til udførelse med pultru- sionsprøver. Hertil kommer, at myresyre slet ikke var en del af CE- TEC Projektet på dette tidspunkt – myresyre er ikke nævnt i refera- tet fra mødet (bilag W), og præsentationen (bilag Å) nævner alene myresyre på det afsluttende slide i en "to-do"-liste som et åbent spørgsmål ("Formic Acid?"). 213. Det er i øvrigt påfaldende, at Olin ikke på noget tidspunkt under CETEC Samarbejdet har fremhævet de påståede erkendelser, der ifølge Olin udgør bidrag 3, herunder at det skulle udgøre Olins selv- stændige intellektuelle bidrag. Hvis Olin på tidspunktet for indleve- ringen af Fællesansøgningen mente, at bidrag 3 udgjorde et opfin- derisk bidrag, havde Olin vel sørget for en tilføjelse heraf til Fæl- lesansøgningen. Det gjorde Olin ikke. Alternativt måtte Olin i det mindste forventes at have fremhævet dette bidrag på det tekniske møde, der netop havde til formål at klarlægge hver parts bidrag til det, der blev Fællesansøgningen. Det gjorde Olin heller ikke. 214. Det fremgår ikke noget sted af Fællesansøgningens patentkrav, at forskellige typer af epoxy nedbrydes med forskellige hastigheder. Det fremgår alene af beskrivelsen. Det fremgår imidlertid hverken af kravene eller beskrivelsen, at det forhold kan bruges til at ned- bryde kompositstrukturer med forskellige epoxyresiner med for- skellig hastighed. Det er således alene udtryk for en efterrationalise- ring, at Olin nu påstår, at dette bidrag udgør Olins selvstændige in- tellektuelle bidrag. 215. På baggrund af ovenstående er bidrag 3 ikke Olins selvstændige in- tellektuelle bidrag til Fællesansøgningen. 9 De påståede bidrag genfindes ikke i Stridsrettighederne 9.1 Det giver ikke medejerskab til en Stridsrettighed, at bidrag er nævnt i beskrivelsen 216. Det er et grundlæggende krav for medopfinderskab til et patent, at der er leveret (i) et opfinderisk bidrag til (ii) den patenterede løs- ning. I afsnit C8 ovenfor har vi behandlet det første forhold, nemlig spørgsmålet om det manglende opfinderiske element i hvert af bi- dragene 1-3, herunder at bidraget slet ikke er kommet fra Olin. Det andet element indebærer, at det påståede bidrag skal indgå i patent- kravene. 217. Den opfindelse, der beskyttes af et patent, defineres af patentkra- vene, jf. patentlovens § 39. 1. punktum [Patentloven § 39 med Kar- 152 novs noter; MS197]. Beskrivelsen tjener alene til vejledning, men gi- ver ikke nogen selvstændig beskyttelse, jf. patentlovens § 39, 2. punktum. Såfremt et bidrag ikke indgår i patentkravene, er bidraget per definition ikke søgt patenteret, og allerede derfor er der ikke no- get at få medejerskab til. 218. Konsekvensen heraf er, at for så vidt angår alle de Stridsrettigheder, hvor et af bidragene 1-3 alene indgår i beskrivelsen, men ikke i et patentkrav, kan Olin allerede af den grund ikke hævde medopfin- derskab/medejerskab baseret på det pågældende bidrag. 219. Det betyder nærmere, at Bidrag 1-3 ikke kan give medejerskab som følger; - Bidrag 1 fremgår ikke af kravene i WO 324. - Bidrag 2 fremgår ikke af kravene i WO 741, WO 742, WO 743, WO 744, WO 745, WO 746, WO 324, WO 328 og WO 330. - Bidrag 3 fremgår ikke af kravene i US 480, WO 741, WO 742, WO 746, WO 324, WO 326, WO 328, WO 329 og WO 330. 220. Her bemærkes særligt, at for så vidt angår WO 324 fremgår ingen af bidragene 1-3 af kravene. Disse er derfor under alle omstændighe- der udelukket fra Olins ejerskab, selv hvis det antages at bidrag 1-3 er opfinderiske. Tilsvarende noteres, at bidrag 2 kun fremgår af pa- tentkrav i WO 326, WO 329 og US 480, mens bidrag 3 kun fremgår af patentkrav i WO 743, WO 744 og WO 745. 221. Selv i de tilfælde, hvor et af bidragene 1-3 påstås at have fundet vej til et af kravene, er dette imidlertid ikke tilstrækkeligt. 9.2 Bidrag 1 er ikke centralt for Stridsrettighederne 222. I modsætning til hvad Olin gør gældende, udgør brugen af myre- syre ikke et centralt element i Stridsrettighederne. 223. Det forhold, at både Fællesansøgningen og Stridsrettighederne om- taler myresyre, er ikke ensbetydende med, at der er tale om den samme tekniske løsning eller at Stridsrettighederne er baseret på Fællesansøgningen. Det er derfor også forkert, når Olin anfører, at ”Vestas har selv anerkendt, at Stridsrettighederne alle er fremkom- met på baggrund af information og resultater vedrørende brugen af myresyre fra CETEC projektet” [Replik, punkt 9; E85]. 153 224. Stridsrettighedernes tekniske løsninger kan anvendes uanset, om der benyttes myresyre eller en anden opløsning til nedbrydning af kompositmaterialet. Myresyre er blot én af flere mulige kemiske for- bindelser, der kan anvendes i forbindelse med de processer, som Stridsrettighederne beskriver. Det er derfor forkert, når Olin anfø- rer, at Stridsrettighederne ikke kan realiseres uden brug af myresyre i effektive koncentrationer til at nedbryde kompositstrukturerne. Realiteten bag dette synspunkt er, at Olin gør gældende, at selve brugen af myresyre er et sine qua non for, at opfindelserne i Strids- rettighederne kan bruges. Det synspunkt er forkert. 225. Stridsrettighederne er således ikke begrænset til en bestemt syre. Det centrale er derimod, at løsningerne i Stridsrettighederne kan an- vendes i forbindelse med en hvilken som helst resin, der kan oplø- ses i et opløsningsmiddel. Dette ses eksempelvis tydeligt i beskrivel- sen i WO 744, der tillige angiver, at blødgøringsvæsken eksempelvis kan bestå af alkohol eller vand i en kritisk tilstand, en syre som ed- dikesyre eller myresyre, eller et organisk opløsningsmiddel. Strids- rettighederne peger ligeledes på anvendelsen af markedsførte resi- ner, der kan opløses på anden vis end med myresyre. Til eksempel henvises der i flere af Stridsrettighederne til alternativer så som re- cyclamin, som er nedbrydelige i eddikesyre. Der henvises i Strid- srettighederne blandt andet til La Rosa, Angela & Blanco, Ignazio & Banatao, Diosdado & Pastine, Stefan & Björklund, Anna & Cicala, Gianluca (2018), ”Innovative Chemical Process for Recycling Ther- mosets Cured with Recyclamines® by Converting Bio-Epoxy Com- posites in Reusable Thermoplastic—An LCA Study.” 226. Dette illustreres endvidere med særlig tydelighed af WO 745. ”My- resyre” er nævnt i to af patentkravene, henholdsvis krav 2 og 10. Imidlertid fremgår det, at opfindelsen ikke er teknisk afhængig af netop denne syre, men derimod tager afsæt i anvendelsen af syre- nedbrydelige epoxypolymerer i specifikke strukturelle komponen- ter, herunder i bladskallen. Dette ses tydeligt af behandlingen af en ansøgning, EP 4 644 692, der er afledt af WO 745 og som alene er ba- seret på krav 1 og 7 – og dermed ikke på krav, hvori myresyre næv- nes. Denne afdelte ansøgning har modtaget "decision to grant". Som bilag AE [E1349] er fremlagt ”Text intended for grant (clean copy)” og som bilag AF [E1375] er fremlagt ”Decision to grant” af 19. marts 2026. 227. Patentmyndighederne har med andre ord vurderet, at opfindelsens centrale tekniske elementer, de syrenedbrydelige epoxypolymerer i vindmøllevingernes strukturelle komponenter, er patenterbare og 154 besidder selvstændig nyhed og opfindelseshøjde, uanset at de krav, hvori myresyre nævnes, ikke er inddraget i den afdelte ansøgning. Patentmyndighedernes vurdering dokumenterer således utvetydigt, at myresyre ikke udgør et centralt element i stridsrettigheden. Olins anbringende om, at ”myresyre” er centralt for WO 745, er hermed direkte modsagt af patentmyndighedernes egen vurdering. 228. Eksemplet med WO 745 er ikke enestående, men afspejler et møn- ster, der går igen på tværs af Stridsrettighederne. Myresyre udgør ikke et nødvendigt teknisk element i Stridsrettighederne, og Olin har endnu ikke ført bevis for, at myresyre er centralt og uundvær- ligt for realiseringen af Stridsrettighederne. 229. Ovenstående understøttes af det faktum, at flere af opfindelserne beskrevet i Stridsrettighederne blev til forud for, at projektdelta- gerne under CETEC Projektet begyndte at eksperimentere med my- resyre, jf. afsnit C7.1 ovenfor. 9.3 Bidrag 2 findes generelt ikke i Stridsrettighederne 230. Selv hvis det lægges til grund, at Olin har bidraget med bidrag 2, og at bidraget er opfinderisk, genfindes bidrag 2 reelt ikke i Stridsret- tighederne. 231. De citater, som Olin fremhæver som dokumentation for sit bidrag, glimrer ved alene at relatere sig til sikkerhed. Olin citerer, at de pe- gede på, at myresyrekoncentrationen af sikkerhedsmæssige årsager skulle være “under 80%”. Det giver mening at sætte en øvre barre for koncentrationen af sikkerhedsmæssige årsager. Det er imidlertid per definition ikke det samme som, at alle koncentrationer under 80% er resultatet af et opfinderisk bidrag fra Olin – det er i givet fald alene det, at det sikres, at man ikke overskrider 80%. 232. Det er da også kendetegnende, at de koncentrationsangivelser, der er nævnt i Stridsrettighederne, ikke har fokus på sikkerhed, men derimod på effektiviteten af koncentrationen – altså hvad skal der til for, at det virker. De koncentrationsangivelser, som Olin identifice- rer i Stridsrettighederne, opererer derfor generelt med koncentratio- ner over en bestemt procentsats og har generelt ikke grænsen “un- der 80%” som fokus. 233. Eksempelvis henvises i US 480 til en koncentration “of at least 20% by volume” [bilag 21; E1155], i WO 741 til “at least 50% formic acid” [bilag 9; E813] og i WO 742 ligeledes til “at least 50% formic acid” [bilag 10; E847]. Denne type formulering omfatter per definition 155 også koncentrationer, der er over 80%. 234. Dette bliver endnu tydeligere i WO 746, der eksplicit nævner kon- centrationer i intervallerne “60 weight-% to 100 weight-% formic acid in aqueous solution and more preferably 75 weight-% to 95 weight-% formic acid” [bilag 14; E963] samt i WO 328 og WO 329, der angiver intervallet “at least 80 wt-%. formic acid” [bilag 18; E1048 og bilag 19, E1103]. Der er dermed eksplicit angivet interval- ler, der ligger over grænsen på 80%, som Olin mener at have bidra- get med. 235. Realiteten er, at der alene kan findes intervaller, der har en øvre grænse på 80% i WO 741 og WO 742. Disse rettigheder anfører imidlertid ét sted i beskrivelsen blot, at der skal være ”at least 50% formic acid” [bilag 9; E813 og bilag 10; E847], men tilføjer et andet sted muligheden; ”Optionally, the separation agent is a solution of dilute (20-80%) formic acid” [bilag 9; E815 og bilag 10; E849]. Der er således intet i denne rettighed, der angiver, at man skal holde sig på en koncentration, der er under 80%. 9.4 Bidrag 3 er ikke relevant for Stridrettighederne 236. Olin påstår, at bidrag 3 er nævnt i WO 743 (krav 1), WO 744 (krav 9) og WO 745 (krav 9). Ingen andre Stridsrettigheder nævner bidrag 3, hverken i patentkrav eller beskrivelse. 237. I krav 1 i WO 743 [bilag 11; E886] beskrives således det, som Olin påstår er deres bidrag 3. Omstændighederne vedrørende denne ret- tighed er imidlertid ganske rammende for, hvorfor Olin ikke har no- gen rettigheder til bidrag 3. 238. For det første er opfindelsen i WO 743 således i sin grundform udvik- let af Vestas-medarbejdere længe før man i CETEC Projektet er- kendte myresyres effektivitet. For det andet kan det på nuværende tidspunkt konstateres, at WO 743 har været gennem den sædvanlige prøvelse hos patentmyndighederne, der indtil videre har fundet, at krav 1 som ansøgt ikke har opfindelseshøjde. Med andre ord: selv hvis det antages, at bidrag 3 hidrører fra Olin, så er det per defini- tion ikke et opfinderisk bidrag. Det er anvendelsen af myresyre i øv- rigt heller ikke, da krav 2, som Olin også fremhæver som et opfinde- risk bidrag, ligeledes er vurderet ikke at have opfindelseshøjde. Pa- tentmyndighedernes vurdering er foretaget af to forskellige exami- ners ved EPO, ligesom Fællesansøgningen er vurderet af Nordic Pa- tent Institute. Fælles for disse er blandt andet, at de uafhængigt af hinanden ikke tillægger anvendelsen af myresyre betydning for 156 vurderingen af opfindelseshøjde. Olin afviser denne vurdering fra patentmyndighederne med det simple argument, at den er forelø- big, men fremlægger intet modbevis herfor. Som bilag AL [E1305- 1311] fremlægges ”International Preliminary Report on Patentabi- lity”. 239. Krav 6-7 samt krav 10-13 blev derimod af patentmyndigheden vur- deret at have opfindelseshøjde, og Vestas har derfor indleveret en afdelt ansøgning, hvor krav 1 er kombineret med krav 5 og 6. 240. WO 744 [bilag 12; E905] og WO 745 [bilag 13; E933] beskriver begge vindmøllevinger og sammensætningen heraf. Kernen i disse rettig- heder er, at forskellige komponenter er lavet af samme epoxy, hvil- ket betyder, at når vingen nedbrydes, resulterer det i det samme or- ganiske output. Det giver den fordel, at dette materiale ikke skal sorteres i sine enkeltbestanddele. Først i krav 9 nævnes det påstå- ede bidrag 3, som derfor ikke er centralt eller afgørende for disse rettigheder. 241. Vestas antager, at fremhævelsen af krav 1 i WO 330 [bilag 20; E1134] betyder, at Olin er af den opfattelse, at dette krav – der ikke beskri- ver myresyre (bidrag 1) eller koncentrationer heraf (bidrag 2) – be- skriver bidrag 3. Vestas kan imidlertid ikke se, hvorledes dette over- hovedet skulle være udtryk for bidrag 3. Krav 1 dækker over, at man i tillæg til vindmøllevingen laver andre komponenter i vind- møllen, for eksempel nacellehuset, i epoxy, således at begge kompo- nenter kan opløses ved samme syrebehandling. Det siger intet om, at dette skal eller ikke skal ske i forskellige tempi. 9.5 Stridsrettighederne indeholder ikke andre elementer, der kan danne basis for medejerskab til Olin 242. Olin anfører, at det kan lægges til grund, at Stridsrettighederne helt eller delvist bygger på resultaterne fra de forsøg, der er udført som led i CETEC Samarbejdet, vedrørende hvilke koncentrationer myre- syre effektivt kan nedbryde forskellige epoxyharpikser i, fordi Ve- stas ikke har fremlagt dokumentation for gennemførelsen af egne eksperimenter. 243. Olin er tilsyneladende af den videre opfattelse, at hvis det således “kan lægges til grund”, at Stridsrettighederne bygger på resultater fra CETEC-samarbejdet, så er konsekvensen, at Olin skal være medejer af Stridsrettighederne. 157 244. Den sammenhæng bestrides. Medopfinderskab forudsætter, at der er bidraget med noget opfinderisk. Olin har alene påberåbt sig bi- drag 1-3 som opfinderiske bidrag fra Olins side. Disse forhold er al- lerede behandlet ovenfor. Uanset om ‘resultaterne’ i øvrigt fra CE- TEC Projektet måtte være anvendt i Stridsrettighederne, gør dette ikke Olin til medejer. 245. Hvilke ‘resultater’ Olin specifikt henviser til, er i øvrigt fortsat uklart. 246. Såfremt Olin henviser til resultaterne af eksperimenter med ned- brydning af epoxypolymerer, så udgør disse ikke opfinderiske bi- drag. Det er en helt sædvanlig og rutinemæssig fremgangsmåde for en kemiker, at når der udføres forsøg med anvendelse af – her – sy- rer, gøres disse forsøg ved anvendelsen af forskellige koncentratio- ner, ligesom det blev udført forsøg ved forskellige temperaturer. Begge er kendte variabler, der kan have en indflydelse på proces- sen. I modsætning til de tidligere forsøg med eddikesyre under Dreamwind Projektet, viste forsøgene med myresyre under CETEC Projektet imidlertid intet, der kunne beskrives som en overraskende effekt; effektiviteten af myresyre var mere eller mindre ligefrem proportional med koncentrationen. Herefter fremstår valget alene som et spørgsmål om, hvorvidt der er kommercielle forskelle ved at vælge én koncentration frem for en anden, eksempelvis at den i for- vejen mest anvendte koncentration af myresyre – og derfor den, der er lettest tilgængelig og billigst – er på 78%. 247. Det bestrides i øvrigt for fuldstændighedens skyld, at fraværet af praktiske udførelseseksempler i Stridsrettighederne skulle under- støtte nogen del af Olins synspunkter. Et patent er ikke afskåret fra at have gyldige krav alene fordi det ikke indeholder praktiske udfø- relseseksempler. 10 Stridsrettighederne er ikke baseret på fortrolig information fra CETEC Projektet 248. Olin har gjort gældende, at Stridsrettighederne er fremkommet på baggrund af fortrolige informationer fra CETEC Projektet, herunder fortrolig viden og projektresultater om anvendelsen af myresyre til nedbrydning af kompositstrukturer, og at Olin derfor har krav på at blive anført som medansø- ger/medindehaver på Stridsrettighe- derne. Det bestrides og er i øvrigt udokumenteret. 249. Olins påstand hviler på to fejlagtige præmisser: (i) at anvendelsen af myresyre udgør fortrolig information fra CETEC Projektet, (ii) at 158 Vestas ikke har ret til at anvende sådanne informationer fra CETEC Projektet. Begge præmisser er forkerte, som det redegøres for ne- denfor. 250. Selv hvis Stridsrettighederne hypotetisk skulle være baseret på op- lysninger fra CETEC Projektet i strid med Samarbejdsaftalen, ville dette imidlertid ikke medføre de retlige konsekvenser, som Olin gør gældende. Det er ikke den retlige konsekvens af at have forbrudt sig mod en fortrolighedsforpligtelse, at Olin automatisk opnår medejer- skab, eller at Stridsrettighederne automatisk er en del af CETEC projektet. 10.1 Anvendelsen af myresyre udgør ikke fortrolig information 251. Som det fremgår ovenfor i afsnit C8, udgør ingen af de tre påståede bidrag fortrolig information delt under CETEC Projektet. 252. For så vidt angår bidrag 1 var anvendelsen af myresyre til udskil- lelse af hærdet epoxy fra fiberholdige epoxystrukturer beskrevet i faglitteraturen forud for Fællesansøgningens prioritetsdato. Det fak- tum, at anvendelsen af myresyre er en del af Fællesansøgningen og dermed CETEC Projektet, gør ikke automatisk, at anvendelsen af myresyre bliver fortrolig information. I henhold til Samarbejdsafta- lens punkt 11.3 udgør information, der er eller senere bliver offent- ligt kendt, ikke fortrolig information. Allerede af den grund har pro- jektdeltagerne været fuldt ud berettiget til at bruge den viden om myresyre til deres egen videreudvikling. Se yderligere i afsnit C8.1. 253. For så vidt angår bidrag 2 udgør koncentrationsintervaller under 80 % ligeledes ikke fortrolig information, herunder blandt andet fordi sikkerhedsprofilen for koncentreret myresyre er en velkendt og of- fentligt tilgængelig faglig betragtning, jf. afsnit C8.2. 254. For så vidt angår bidrag 3 bemærkes det, at dette bidrag under alle omstændigheder ikke er et bidrag fra Olin, idet erkendelsen eksiste- rede internt i Vestas allerede inden CETEC Projektet. Selv hvis bi- drag 3 måtte udgøre fortrolig information er det i givet fald Vestas' egen fortrolige information, som Vestas selvsagt er berettiget til at anvende, jf. afsnit C8.3. 10.2 Udnyttelsesret i medfør af Samarbejdsaftalens punkt 7.1 255. Selv hvis et eller flere af bidragene måtte anses for at udgøre fortro- lig information – hvilket bestrides – er der intet til hinder for, at pro- jektdeltagerne anvender denne information uden for CETEC Projek- 159 tet. Som beskrevet nedenfor i afsnit C4.4, kan projektdeltagerne frit bruge ikke-patenterbar projektviden, jf. Samarbejdsaftalens punkt 7.1 [bilag 1; E271]. Alle parter har en ikke-eksklusiv ret til vederlags- frit at udnytte Foreground Knowledge, der ikke udgør en opfin- delse (Invention), både under og efter projektet. 256. Allerede fordi ingen af bidragene 1-3 i sig selv udgør en opfindelse i Samarbejdsaftalens forstand, kan informationen herom også frit an- vendes af projektdeltagerne. Vestas har derfor haft ret til at anvende den generelle viden om myresyres egenskaber og anvendelsesmu- ligheder i forbindelse med udviklingen af Stridsrettighederne. Dette gælder uanset, om projektdeltagerne først blev bekendt med denne viden under CETEC Projektet. 257. Olins anbringende om, at den fælles håndtering af erkendelsen om myresyre som patenterbar – herunder indlevering af Fællesansøg- ningen – understøtter, at den relevante viden ikke kan karakterise- res som ikke-patenterbar projektviden, er cirkulært. Argumentet forudsætter, at anvendelsen af myresyre udgør en opfindelse i sig selv, og at Olin har medopfinderskab hertil. Det er netop et af sa- gens centrale tvistetemaer, som Olin ikke har godtgjort. Olin kan ikke bruge egen opfattelse af svaret på det spørgsmål, der er til på- dømmelse, til støtte for sit anbringende. 258. Hvis retten måtte komme frem til, at der er anvendt fortrolig infor- mation i strid med udnyttelsesretten i punkt 7.1 – hvilket bestrides – gøres det gældende, at Olin selv har gjort netop dette. Som det fremgår af afsnit C4.5 ovenfor, har Olin nemlig på samme vis brugt fortrolige resultater og viden fra CETEC Projektet til at udvikle løs- ninger, som finder anvendelse i Olins egen værdikæde. 11 Vestas har ikke væsentligt misligholdt Samarbejdsaftalen 259. Vestas bestrider, at Samarbejdsaftalen er misligholdt, og at en even- tuel misligholdelse skulle være væsentlig. 260. Vestas gør overordnet gældende, at Samarbejdsaftalen slet ikke fin- der anvendelse på Stridsrettighederne, allerede fordi disse ikke er en del af CETEC-projektet. Denne konsekvens følger direkte af det, der er anført ovenfor i afsnit C7 om, at Stridsrettighederne er udvik- let uden for CETEC-projektets faglige og kontraktuelle scope. 261. Samarbejdsaftalen regulerer alene det samarbejde, der er defineret i CETEC-projektet og de tilhø- rende arbejdspakker. Rettigheder, op- findelser og aktiviteter, der falder uden for dette scope, er Samar- 160 bejdsaftalen uvedkommende. 262. Olin gør gældende, at Olin – som følge af den påståede mislighol- delse – har krav på en vederlagsfri licens i overensstemmelse med Samarbejdsaftalens punkt 7.5. Det bestrides. 263. Selv hvis Stridsrettighederne var omfattet af CETEC Projektet (hvil- ket bestrides), ville Olin ikke have krav på licens i medfør af Samar- bejdsaftalens punkt 7.5 [bilag 1; E272]. 264. For det første fordi Samarbejdsaftalens punkt 7.5 alene regulerer for- holdet mellem en institution og en eller flere virksomheder. Punkt 7.5 regulerer ikke forholdet mellem to virksomheder indbyrdes eller tilfælde, hvor en opfindelse er gjort af en virksomhed alene. Olin forsøger derfor – ganske overraskende – at gøre gældende, at DTI er medopfinder, og at det er årsagen til, at situationen er omfattet af bestemmelsen. Det er forkert, og det er i hvert fald ikke et forhold, som Olin kan gøre gældende al den stund, at DTI har frafaldet sit ejerskabskrav mod Vestas. Det må derfor i sagen lægges til grund, at DTI ikke er medejer, hvorfor bestemmelsen i punkt 7.5 ikke er re- levant. Olin kan ikke udlede rettigheder af en retsstilling, som den part, der skulle bære den, selv har opgivet. 265. Det er i den forbindelse bemærkelsesværdigt, at Olin inddrager eller udelukker DTI alt efter, hvad der tjener Olins egne anbringender. På den ene side påberåber Olin sig Samarbejdsaftalens punkt 7.5 og gør herved indirekte gældende, at DTI er medejer af Stridsrettighe- derne, idet det er en nødvendig forudsætning for, at bestemmelsen overhovedet kan finde anvendelse. På den anden side ignorerer Olin fuldstændigt DTI's stilling, når det gælder Olins eget forsvar mod fortrolighedsbrud, jf. ovenfor i afsnit C4.5. 266. Licens mellem virksomheder er reguleret i Samarbejdsaftalens punkt 7.7, hvorefter hver virksomhed er berettiget til at forhandle en ikke-eksklusiv, uigenkaldelig licens med ret til at viderelicensere til leverandører og kunder til opfindelser skabt af den anden virk- somhed inden for deres Field of Use. 267. For det andet er Olins anbringende om, at en væsentlig mislighol- delse af Samarbejdsaftalen giver Olin krav på en vederlagsfri licens i medfør af Samarbejdsaftalens punkt 7.5, både forkert og ubegrun- det. 161 268. Samarbejdsaftalens punkt 7.5 er ikke en misligholdelsesbestem- melse og indeholder ingen sanktion for misligholdelse. Bestemmel- sen regulerer alene den situation, hvor en opfindelse er fællesejet af en institution og en eller flere virksomheder, og fastslår, at den me- dejendomsberettigede part i så fald er berettiget til vederlagsfri kommerciel udnyttelse. Der er således tale om en selvstændig rets- stilling, der forudsætter, at den pågældende parts medarbejdere har ydet et intellektuelt bidrag til opfindelsen. Den retsstilling opstår ikke – og kan ikke opstå – som følge af en påstået misligholdelse af Samarbejdsaftalens bestemmelser. 269. Punkt 7.5 er således en foruddefineret licensordning, ikke en mislig- holdelsessanktion. Olins anbringende om, at Olin som følge af Ve- stas' påståede misligholdelse skal stilles “som om misligholdelserne ikke havde fundet sted” ved at tildele Olin en vederlagsfri licens, savner ethvert grundlag i Samarbejdsaftalens ordlyd og i dansk kontraktret i øvrigt, ligesom der ikke er årsagssammenhæng mellem den påståede misligholdelse og den stilling Olin ønsker at ændre. 270. Misligholdelse af Samarbejdsaftalens punkt 8.1, 9, 11.1 og/eller 13.1 kan således aldrig medføre, at licensordningen i punkt 7.5 udløses. Samarbejdsaftalens misligholdelsessanktioner er reguleret andet- steds i aftalen, og den beføjelse, Olin påberåber sig, svarer ikke til nogen af disse. Olin har ikke identificeret nogen bestemmelse i Sam- arbejdsaftalen eller noget dansk kontraktretligt grundlag, der hjem- ler en vederlagsfri licens som følge af en påstået misligholdelse. Olin har endnu mindre peget på noget juridisk princip, der beretti- ger til, at der skabes en retsstilling, som Olin aldrig har haft, og som Samarbejdsaftalen ikke hjemler. 271. Hvis Olin ønsker at påberåbe sig rettigheder efter punkt 7.5, må dette ske blandt andet på det selvstændige grundlag, at Olin er me- dejer af den relevante opfindelse – en påstand, der må godtgøres uafhængigt af spørgsmålet om misligholdelse. 272. I lyset af Olins seneste revidering af sine påstande (ved processkrift af 9. april 2026) bemærkes det, at såfremt retten giver Vestas med- hold i, at Vestas skal frifindes for Olins principale påstand 2 og der- med fastslår, at Olin ikke er medejer af Stridsrettighederne, er den nødvendige forudsætning for licenskravet i den subsidiære påstand 2 automatisk bortfaldet. Frifindelse over for Olins principale på- stand 2 medfører derfor per definition frifindelse over for Olins subsidiære påstand 2. 162 D OPSUMMERENDE ANBRINGENDER 1 Afvisning 1.1 Olin er ikke rette sagsøger i forhold til Olins påstand 1 273. Til støtte for de nedlagte afvisningspåstande gøres det gældende, at Olin ikke er rette sagsøger i forhold til Olins påstand 1, idet påstan- den vedrører Markus Schroetz og Konrad Geissler’s påståede medopfinderskab til Stridsrettighederne. Medopfinderskab er en personlig ret, der tilkommer den eller de fysiske person(er), der måtte have gjort en opfindelse, og Markus Schroetz og Konrad Geis- sler er ikke parter i sagen. 274. De fremlagte procesfuldmagter afhjælper ikke den grundlæggende mangel, at det ikke er Markus Schroetz og Konrad Geissler, der op- træder som sagsøgere i sagen. En procesfuldmagt er et processuelt instrument, som regulerer, hvem der kan repræsentere en part un- der sagens behandling, og spørgsmålet om rette sagsøger kan derfor ikke løses gennem procesrepræsentation. 275. Olin har heller ikke selv en selvstændig retlig interesse i de nedlagte påstande. Medejerskab og medopfinderskab er selvstændige retlige spørgsmål, der kan behandles uafhængigt af hinanden, og registre- ring af Markus Schroetz og Konrad Geissler som opfindere i paten- tregistrene er ikke en nødvendig forudsætning for registrering af Olins påståede ejerskab. Da sagens udfald for så vidt angår denne påstand heller ikke vil have retsvirkninger for Olin, mangler Olin den fornødne retlige interesse i søgsmålet. Hertil kommer, at på- standen om medopfinderskab reelt er et anbringende til støtte for påstanden om medejerskab. 276. Hensynet til Vestas taler desuden afgørende imod Olins bemyndi- gelseskonstruktion idet de fremlagte procesfuldmagter ikke be- grænser Markus Schroetz og Konrad Geissler’s adgang til selv at an- lægge sag om medopfinderskab på et senere tidspunkt. 1.2 Olins påstand 1 og principale påstand 2 er ikke egnede til fuld- byrdelse 277. Olins påstand 1 og principale påstand 2 er endvidere ikke egnede til fuldbyrdelse fordi de er formuleret på en så uklar måde, at de ikke egner sig til fuldbyrdelse. Forpligtelsens rækkevidde lader sig såle- des ikke fastlægge på forhånd. 278. En påstand kan ikke opdeles i et "primært pligtindhold" og en efter- følgende tilføjelse med henblik på at afskærme uklarhedsindsigel- 163 sen. Det er den samlede påstand, der skal være egnet til fuldbyr- delse. Hertil kommer, at opfyldelse ikke kan udelukkes at forud- sætte medvirken fra tredjemand, som Vestas ikke kan fremtvinge - påstandene retter sig således ikke kun mod Vestas’ egen hand- lepligt. I det omfang påstandes opfyldelse – helt eller delvist – beror på tredjemands frivillige handlinger, vil en dom være umulig at fuldbyrde. 1.3 Olin har ikke oplyst sagen tilstrækkeligt 279. Olin har ikke oplyst sagen tilstrækkeligt, og Olins manglende besva- relse af Vestas' opfordringer skal tillægges processuel skadevirk- ning. For det første skal Olins mangelfulde svar på Vestas' opfor- dringer fortolkes indskrænkende, således at Olin alene påberåber sig de tre konkrete bidrag (bidrag 1-3), jf. retsplejelovens § 344, og for det andet skal Olins mangel på relevante svar på Vestas' opfor- dringer have omkostningsmæssige konsekvenser, jf. retsplejelovens § 318. 2 Frifindelse 2.1 Olins ansatte er ikke medopfindere af Stridsrettighederne 280. Olin gør gældende, at Stridsrettighederne er resultat af en fælles op- finderisk indsats, som Olins ansatte, Markus Schroetz og Konrad Geissler, har bidraget til under CETEC Projektet. Det bestrides. 281. Olin har ikke dokumenteret, at de tre påståede bidrag hidrører fra Olin, at de udgør selvstændige intellektuelle bidrag, eller at de gen- findes i Stridsrettighederne. 282. Olins påståede bidrag 1 er alene udtryk for en erkendelse, der base- rer sig på offentligt tilgængelig viden om myresyres reaktivitet over for epoxykompositter, og udgør ikke et selvstændigt intellektuelt bi- drag i patentlovens forstand. Brugen af myresyre udgør heller ikke et centralt element i Stridsrettighederne. 283. 283. Olins påståede bidrag 2 er udtryk for en sædvanlig sikkerheds- faglig betragtning og en rutinepræget optimeringsovervejelse, der heller ikke udgør et selvstændigt intellektuelt bidrag i patentlovens forstand. Bidrag 2 genfindes reelt heller ikke i Stridsrettighederne – flere af Stridsrettighederne angiver endda eksplicit koncentrations- intervaller, der overskrider 80 % 164 284. Bidrag 3 udgør endvidere ikke en erkendelse, der blev tilvejebragt under CETEC, idet bidraget ikke stammer fra Olin, men er opstået internt i Vestas. 285. Medopfinderskab forudsætter under alle omstændigheder, at der er bidraget med noget opfinderisk. Uanset om resultater fra CETEC Projektet måtte være anvendt i Stridsrettighederne, gør dette ikke Olins ansatte til medopfindere og dermed heller ikke Olin til mede- jer af Stridsrettighederne. 286. Det er et grundlæggende krav for medopfinderskab, at der er leve- ret et opfinderisk bidrag til den patenterede løsning, der defineres af patentkravene, jf. patentlovens § 39. Beskrivelsen tjener alene til vej- ledning og giver ikke selvstændig beskyttelse. Såfremt et bidrag ikke indgår i patentkravene, er bidraget per definition ikke søgt pa- tenteret, og der er allerede af den grund ikke noget at være medop- finder til. 287. Der henvises til et af Vestas udarbejdet støttebilag [E1393], hvor de enkelte påståede bidrag gennemgås for hver enkelt Stridsrettighed. 288. Det bestrides endvidere, at Stridsrettighederne er fremkommet på baggrund af fortrolige informationer fra CETEC Projektet, og at dette i givet fald skulle medføre medejerskab for Olin. Som anført ovenfor udgør de påståede bidrag ikke fortrolig information, og selv hvis de gjorde, havde Vestas ret til at anvende sådanne informatio- ner i medfør af Samarbejdsaftalens punkt 7.1. 289. På baggrund af ovenstående gør Vestas gældende, at Markus Schro- etz og Konrad Geissler ikke har bidraget til de opfinderiske elemen- ter i Stridsrettighederne, og at de derfor heller ikke skal anføres som medopfindere på Stridsrettighederne, jf. patentlovens § 1. 2.2 Olin er ikke medejer af Stridsrettighederne 290. Vestas gør gældende, at Markus Schroetz og Konrad Geissler ikke er medopfindere af Stridsrettighederne og at Olin allerede af den grund ikke er berettiget til at blive nævnt som medindehaver/me- dansøger på Stridspatenterne. Selv hvis retten mod forventning måtte nå frem til det modsatte resultat, har Olin ikke dokumenteret, at opfindelserne beskrevet i Stridsrettighederne er overdraget til Olin. 291. Overdragelsesaftalerne relaterer sig til opfindelsen i Fællesansøg- ningen. Stridsrettighederne udgør imidlertid selvstændige opfindel- 165 ser, og de fremlagte overdragelsesaftaler dokumenterer derfor ikke, at opfindelserne beskrevet i Stridsrettighederne er overdraget til Olin. 292. Det bestrides derudover, at Stridsrettighederne skulle være bygget på Foreground Knowledge skabt i fællesskab under CETEC Projek- tet, og at Olin af den grund, uafhængigt af spørgsmålet om medop- finderskab, har krav på at blive anført som medindehaver/medansø- ger. 2.3 Vestas har ikke misligholdt Samarbejdsaftalen og Olin er ikke berettiget til en licens til Stridsrettighederne 293. Til støtte for frifindelsespåstandene over for Olins påstande om mis- ligholdelse og licens gøres det gældende, at Samarbejdsaftalen ikke finder anvendelse på Stridsrettighederne, allerede fordi de ikke er omfattet af CETEC Projektet. Samarbejdsaftalen regulerer alene det samarbejde, der er defineret i CETEC Projektets arbejdspakker eller aftale mellem parterne i øvrigt, og rettigheder og opfindelser, der falder uden for dette scope, er Samarbejdsaftalen uvedkommende. 294. Allerede fordi Stridsrettighederne ikke er omfattet af CETEC Projek- tet, har Vestas ikke misligholdt Samarbejdsaftalens punkt 8.1, 9, 11.1 og/eller 13.1. Af samme årsag er Samarbejdsaftalens punkt 7.5 irrele- vant. 295. Selv hvis Stridsrettighederne var omfattet af CETEC Projektet — hvilket bestrides — ville Olin ikke have krav på licens i medfør af Samarbejdsaftalens punkt 7.5. 296. For det første fordi punkt 7.5 alene regulerer forholdet mellem en institution og en eller flere virksomheder, ikke forholdet mellem to virksomheder indbyrdes. DTI, hvis medvirken ville være en nød- vendig forudsætning for aktivering af bestemmelsen, har frafaldet ethvert ejerskabskrav mod Vestas, og Olin kan ikke udlede rettighe- der af en retsstilling, som den part, der skulle bære den, selv har op- givet. Licens mellem virksomheder er reguleret i Samarbejdsaftalens punkt 7.7 — ikke punkt 7.5. 297. For det andet fordi en væsentlig misligholdelse af Samarbejdsafta- len ikke giver Olin krav på en vederlagsfri licens i medfør af Samar- bejdsaftalens punkt 7.5. Punkt 7.5 er ikke en misligholdelsesbestem- melse og indeholder ingen sanktion for misligholdelse. Bestemmel- sen er en foruddefineret licensordning, der forudsætter, at den på- gældendes medarbejdere har ydet et intellektuelt bidrag til opfin- 166 delsen — ikke en beføjelse, der kan udløses som følge af en påstået misligholdelse af punkt 8.1, 9, 11.1 og/eller 13.1. Olin har ikke identi- ficeret nogen bestemmelse i Samarbejdsaftalen eller noget dansk kontraktretligt grundlag, der hjemler en vederlagsfri licens som følge af en påstået misligholdelse, og en sådan beføjelse eksisterer ikke i aftalen. 298. Hvis Olin ønsker at påberåbe sig rettigheder efter punkt 7.5, må dette ske på det selvstændige grundlag, at Olin er medejer af den re- levante opfindelse – en påstand, der må godtgøres uafhængigt af spørgsmålet om misligholdelse. Frifindelse over for Olins principale påstand 2 vil derfor også per definition medføre frifindelse over for Olins subsidiære påstand 2, idet den nødvendige forudsætning for licenskravet hermed er bortfaldet. 299. Det bestrides i øvrigt, at en eventuel misligholdelse kan karakterise- res som væsentlig. 3 Vestas’ selvstændige påstand 300. Til støtte for Vestas' selvstændige påstand, som retten alene skal tage stilling til, såfremt retten giver Olin medhold i sin påstand 3, gøres det overordnet gældende, at hvis retten måtte komme frem til, at Vestas har anvendt fortrolig information i strid med udnyttelses- retten i Samarbejdsaftalens punkt 7.1 (hvilket bestrides) gælder det i så fald, at Olin selv på tilsvarende vis har anvendt fortrolige resulta- ter og viden fra CETEC Projektet til at udvikle løsninger, der finder anvendelse i Olins egen værdikæde. Med andre ord: hvis Vestas har misligholdt Samarbejdsaftalen ved at anvende fortrolige resultater og viden fra CETEC Projektet til egne kommercielle formål uden de øvrige projektdeltageres viden og samtykke, så har Olin også. E SAGSOMKOSTNINGER 301. Vestas begærer sig tillagt sagsomkostninger. 302. Olin har angivet værdien af sine tre påstande til i alt DKK 500.000. Vestas har ved meddelelse til retten af 14. april 2026 anfægtet denne fastsættelse. Vestas fastholder, at den af Olin angivne sagsværdi på kr. 500.000 ikke afspejler sagens reelle økonomiske betydning. Sa- gen vedrører rettigheder til et udstedt amerikansk patent samt 11 internationale patentansøgninger, og Olin gør krav på notering som medopfinder og medejer på samtlige 12 patenter/ansøgninger, en vederlagsfri kommerciel udnyttelsesret og sublicensret til opfindel- serne heri samt anerkendelse af misligholdelse af parternes samar- bejdsaftale. 167 303. Vestas gør gældende, at sagens værdi overstiger DKK 6.000.000, og anmoder retten om at fastsætte sagens værdi ved skøn under hen- syntagen hertil, jf. retsafgiftslovens § 3, stk. 4, 2. pkt. 304. Sagsomkostningerne bør fastsættes i overensstemmelse med en kor- rekt og realistisk sagsværdi svarende til sagens faktiske omfang og kompleksitet. …” Rettens begrundelse og resultat Vestas påstand om afvisning Det første spørgsmål er, om Olins påstand 1 og principale påstand 2 skal afvi- ses. Vestas har til støtte for sin påstand om afvisning af påstand 1 gjort gældende, at Olin ikke er rette sagsøger og har henvist til, at medopfinderskab er en person- lig ret, der tilkommer de(n) fysiske person(er), der har gjort en opfindelse. I sagen har Markus Schroetz og Konrad Geissler underskrevet overdragelseser- klæringer og procesfuldmagter samt i retten afgivet bindende proceserklæring om, at de vil respektere sagens udfald. Markus Schroetz og Konrad Geissler er desuden ansat ved Olin, hvilket tillige var tilfældet, da det påståede medopfin- derskab opstod. Uanset at retten til at blive angivet som (med)opfinder er en personlig ret, af- skærer dette ikke en (med)opfinder fra at bemyndige en anden til at føre sagen i eget navn, såfremt konkrete hensyn til modparten ikke taler afgørende imod. I lyset af de fremlagte overdragelseserklæringer og procesfuldmagter samt de af- givne bindende proceserklæringer lægger retten til grund, at Markus Schroetz og Konrad Geissler har bemyndiget Olin til at anlægge retssag om deres medopfinderskab i eget navn. Olin har desuden en selvstændig retlig interesse i sagens udfald, idet eventuelt medejerskab og øvrige økonomiske rettigheder afledt af det påståede medop- finderskab som led i Markus Schroetz’ og Konrad Geisslers ansættelsesforhold er overdraget til Olin. Herefter, og da sagens karakter og hensynet til Vestas ikke taler afgørende imod at anerkende denne bemyndigelse, har Olin kompe- tence til på vegne af Markus Schroetz og Konrad Geissler men i eget navn at nedlægge påstand 1. Vestas har derudover til støtte for sin påstand om afvisning gjort gældende, at Olins påstand 1 og principale påstand 2 er uklare og ikke egnede til fuldbyr- 168 delse. Vestas har særligt henvist til, at formuleringen ”… opfylde de formelle krav, som patentmyndighederne måtte stille som betingelse for at notering kan ske …” er uklar, samt at opfyldelse af eventuelle krav forudsætter medvirken fra tredjemand. Retten finder, at det forhold, at opfyldelse af påstandene even- tuelt forudsætter tredjemands medvirken, på det foreliggende grundlag må an- tages ikke at forhindre Vestas i at efterkomme Olins påstand 1 og 2. Herefter, og henset til organiseringen af det internationale patentsystem og til, at det ikke på forhånd kan defineres, hvilke formelle krav de nationale patentmyndigheder vil stille, er formuleringen af påstandene tilstrækkeligt klare og ikke til hinder for, at påstandene tages under realitetsbehandling. Vestas’ påstand om afvisning tages derfor ikke til følge. Medopfinderskab og ret til patentansøgninger og patent Det næste spørgsmål er, om Markus Schroetz og Konrad Geissler er medopfin- dere af Stridsrettighederne, og om Olin som følge heraf skal stå som medansø- ger/medindehaver af Stridsrettighederne. Det følger af patentlovens § 1, stk. 1, at den, der har gjort en opfindelse, som kan udnyttes industrielt, eller den, til hvem opfinderens ret er overgået, i over- ensstemmelse med patentlovens bestemmelser har ret til efter ansøgning at få patent på opfindelsen og derved opnå eneret til at udnytte den erhvervsmæs- sigt. For at kunne anses som opfinder eller medopfinde, skal en person have ydet et selvstændigt, intellektuelt bidrag til opfindelsen. Dette bidrag må ikke være helt uvæsentligt og kan for eksempel bestå i at være ophavsmand til idéen bag op- findelsen, jf. UfR 2004.1018 H. Det følger forudsætningsvis af patentlovens § 2, at et bidrag, der består af kendt teknik, ikke kan danne grundlag for medop-fin- derskab. Det er i retspraksis anerkendt, at en opfinder eller medopfinder, eller den, der afleder sin ret fra en sådan (med)opfinder, kan kræve ejendomsret eller delvis ejendomsret til en patentansøgning eller et udstedt patent om den pågældende opfindelse, som er indgivet af en anden, hvis patentansøgeren har baseret an- søgningen på viden, som er opnået under omstændigheder, hvor adkomsthave- ren til opfindelsen med rette kunne forvente, at patentansøgeren ville respek- tere adkomsthaverens ret til opfindelsen, herunder adgangen til at søge om pa- tent herpå og blive angivet som (med)opfinder. Dette er i retspraksis navnlig anerkendt i tilfælde, hvor parterne har haft et samarbejde, som har ledt til den opfindelse, som søges patenteret. Det følger af referater og præsentationer fra den tekniske gruppes møder, her- under særligt møderne afholdt den 13. januar 2022, den 6. maj 2022 og den 8. 169 november 2022, sammenholdt med de under sagen afgivne vidneforklaringer, at Markus Schroetz og Konrad Geissler har bidraget til den fælles opfindelse, som er søgt patenteret ved indlevering af Fællesansøgningen, og hvor Markus Schroetz og Konrad Geissler står anført som medopfindere. Opfindelsen be- nævnes i det følgende CETEC-opfindelsen. Det centrale element i CETEC-opfindelsen angår myresyres effektivitet i for- skellige koncentrationer til at swelle, blødgøre og nedbryde eksisterende vind- møllevinger med henblik på at udvinde epoxy. Det blev i forsøg udført under CETEC-samarbejdet konstateret blandt andet: (i) metalgitter og andre fibre, her- under glasfibre, kunne fjernes under behandling med myresyre, (ii) myresyre var mere effektivt til at swelle, blødgøre og nedbryde epoxykompositstrukturer sammenlignet med andre syrer, herunder eddikesyre, (iii) myresyre virkede ef- fektivt i forskellige koncentrationer ved stuetemperatur, herunder i koncentra- tioner under 80 %, (iv) behandling med myresyre nedbrød epoxykompositsy- stemerne i forskellige hastigheder, og (v) myresyre kunne nedbryde eksiste- rende epoxykompositsystemer blandt andet i eksisterende vindmøllevinger, herunder epoxykompositsystemer bestående af Olin Airstone 760. Olin har gjort gældende, at Markus Schroetz og Konrad Geisslers bidrag til CE- TEC-opfindelsen relaterer sig til 1) brugen af myresyre til effektivt at nedbryde vindmøllevinger, 2) brugen af myresyre i særlige koncentrationsintervaller og 3) brugen af myresyre til adskillelse af forskellige typer epoxy i forskellige ha- stigheder, og Olin har anført, at disse bidrag genfindes i Stridsrettighederne. Vestas har bestridt, at bidrag 1) til 3) genfindes i Stridsrettighederne og har med henvisning til Ballout-artiklen, som blev offentliggjort den 8. april 2022, gjort gældende, at Markus Schroetz’ og Konrad Geisslers bidrag 1) til CETEC-opfin- delsen må anses for kendt teknik og derfor ikke udgør et selvstændigt intellek- tuelt bidrag i patentlovens forstand. Ballout-artiklen omhandler genanvendelse af kulstoffibre fra en epoxykompo- sitstruktur. I artiklen beskrives brugen af myresyre i en koncentration på 98-100 % til at nedbryde epoxyen med henblik på at genanvende de vævede kulstoffi- bre. Testen beskrevet i artiklen er udført på et kulstoffiberkompositpanel i luft- fartskvalitet fremstillet med en højtydende epoxy - HexFlow® RTM6. Det frem- går ikke af artiklen, at der er lavet forsøg med nedbrydning af andre typer epoxy, eller at myresyres effektivitet til at nedbryde epoxykompositstrukturer i forhold til for eksempel eddikesyre er blevet undersøgt. Retten finder på baggrund heraf, at Vestas ikke har ført det fornødne bevis for, at bidrag 1) udgjorde kendt teknik på grundlag af Ballout-artiklen. 170 Vestas har i forhold til bidrag 2) gjort gældende, at Olin ikke har dokumenteret, at brugen af myresyre i særlige koncentrationsintervaller er et opfinderisk ele- ment, der hidrører fra Olin. Vestas har desuden anført, at bidraget ikke udgør et selvstændigt, intellektuelt bidrag til CETEC-opfindelsen. Retten finder, at det på baggrund af referatet af den tekniske gruppes møde den 8. november 2022 sammenholdt med forklaringerne fra Leif Ole Meyer, Konrad Geissler, Markus Schroetz og Mie Rehmeier må lægges til grund, at idéen om at benytte myresyre i koncentrationer under 80 % stammede fra Olin, hvilket de øvrige projektdeltagere ifølge referatet var enige i. Idéen om at anvende myre- syre i en lavere koncentration end 80 % til at nedbryde epoxykompositstruktu- ren udgør et selvstændigt, intellektuelt bidrag til CETEC-opfindelsen. Det for- hold, at det var kendt, at man i landbruget benyttede en koncentration af myre- syre på 78 % til gødning, ændrer ikke herved. Vestas har vedrørende bidrag 3) gjort gældende, at bidraget ikke stammer fra CETEC-samarbejdet og ikke er Olins bidrag, samt at bidraget desuden ikke fremgår af Fællesansøgningen. Retten finder, at Olin ikke har ført det fornødne bevis for, at bidrag 3) stammer fra Olin. Retten har herved lagt vægt på, at man på mødet i den tekniske grup- pe den 8. november 2022 gennemgik de enkelte projektdeltageres bidrag, og at Konrad Geissler, som deltog for Olin, ikke nævnte noget om bidrag 3) på mø- det. Retten har desuden lagt vægt på, at hverken Markus Schroetz eller Konrad Geissler har forklaret om, hvad deres bidrag har været til erkendelsen af, at my- resyre var egnet til at adskille forskellige typer epoxy i forskellige hastigheder. Desuden har Olin ikke påvist, at bidrag 3) fremgår af Fællesansøgningen. Da Markus Schroetz og Konrad Geissler som anført ovenfor har ydet selvstæn- dige, intellektuelle bidrag til CETEC-opfindelsen i form af bidrag 1) og 2), er spørgsmålet herefter, om disse bidrag genfindes i Stridsrettighederne. I WO 741 med titlen “METHOD OF TRANSPORTING PIECES OF COMPO- SITE MATERIAL” genfindes bidrag 1) i krav 15 samt i beskrivelsen, og bidrag 2) genfindes i beskrivelsen, hvor en udførelsesform for opfindelsen er behand- ling med myresyre i koncentration på mindst 50% eller 20-80% til at nedbryde og blødgøre epoxykompositsystemer, herunder vindmøllevinger. I WO 742 med titlen “METHOD OF RECYCLING COMPOSITE MATERIAL” genfindes bidrag 1) i krav 11 sammenholdt med krav 10 og i krav 16 samt i be- skrivelsen, og bidrag 2) genfindes tillige i beskrivelsen, hvor en udførelsesform for opfindelsen er behandling med myresyre i koncentration på mindst 50% el- ler 20-80% til at nedbryde og blødgøre epoxykompositsystemer, herunder vind- møllevinger. 171 Viden om, at myresyre er effektivt i koncentrationer under 98% til at nedbryde og blødgøre vindmøllevinger, stammer fra CETEC-opfindelsen (Fællesansøg- ningen) og -samarbejdet. CETEC-opfindelsen var derudover, ifølge forklaringen fra Troels Bach Nielsen om den interne Vestas workshop i Aarhus, afsættet for, at opfindelserne i WO 741 og WO 742 blev gjort. I WO 743 med titlen “WIND TURBINE BLADE PROCESSING” genfindes bi- drag 1) blandt andet i krav 1 sammenholdt med krav 2, hvor en syrebehandling bestående af fortrinsvis myresyre eller eddikesyre anvendes til i flere trin at nedbryde og blødgøre en vindmøllevinge. Viden om, at myresyre effektivt ned- bryder epoxykompositsystemer, herunder epoxykompositsystemer anvendt i vindmøllevinger, stammer fra CETEC-opfindelsen og -samarbejdet. I WO 744 med titlen “WIND TURBINE BLADE MANUFACTURE” genfindes bidrag 1) i krav 11, samt i beskrivelsen. Det fremgår af krav 11, at den til syrebe- handlingen anvendte syre fortrinsvis skal være myresyre. Af beskrivelsen fremgår blandt andet: ”Preferably the acid comprises formic acid, as it was found that formic acid provides relatively fast chemical disassembling and/or chemical disassembling within a practical timeframe at a lower temperature than most other acids.” Viden om, at myresyre sammenlignet med andre syrer effektivt og i forskellige hastigheder nedbryder epoxykompositsystemer, herun- der viden om forsøgsresultater og forsøg med myresyre, eddikesyre og andre syrer indeholdende tidsmåling og notering af temperaturforhold, stammer fra CETEC-opfindelsen og -samarbejdet. I WO 745 med titlen “WIND TURBINE BLADE MANUFACTURE” genfindes bidrag 1) i krav 2 og krav 10, hvor det fremgår af krav 2, at epoxykompositsy- stemerne nedbrydes i en syreholdig væske indeholdende eddikesyre og/eller myresyre, og hvor der ifølge krav 10 til den angivne syrebehandling fortrinsvis anvendes myresyre. Bidrag 2) genfindes i beskrivelsen, der blandt andet fore- slår eksempelvis anvendelse af myresyre i koncentrationer på 40% eller 20-50%. I beskrivelsen i WO 745 gentages også formuleringen fra WO 744, ”Preferably, the acid comprises formic acid, as it was found that formic acid provides a rela- tively fast swelling and/or swelling within a practical timeframe at a lower tem- perature than most other acids.” Beskrivelsen i WO 745 foreslår desuden anven- delse af Olin Airstone 760. Viden om at myresyre i koncentrationer under 98% effektivt sweller, blødgør og nedbryder vindmøllevinger, herunder vindmølle- vinger, der indeholder Olin Airstone 760, stammer fra CETEC-opfindelsen og - samarbejdet. Derudover stammer viden om forsøgsresultater og forsøg med myresyre, indeholdende tidsmåling og notering af temperatur, fra CETEC-op- findelsen og -samarbejdet. 172 I WO 746 med titlen “METHOD OF TREATING ANCILLARY ARTICLES USED IN MANUFACTURE OF EPOXY POLYMER CONTAINING ITEM” gen- findes bidrag 1) i krav 2 sammenholdt med krav 1 og i beskrivelsen, hvor det fremgår ”Surprisingly it was found that the release of the contaminant was par- ticularly fast when the release agent comprises and organic acid and particu- larly when the release agent comprises formic acid and/or acidic acid.” Bidrag 2) genfindes også i beskrivelsen, hvor det fremgår, at anvendelse af myresyre i koncentration på over 50%, 60-100%, 60-90% og 75-95% er effektivtog hurtigt til at blødgøre og nedbryde, hvilket muliggør adskillelse af epoxykompositsyste- mer, der indgår i vindmøllevinger. Viden om, at myresyre i koncentrationer un- der 98% effektivt sweller, blødgør og nedbryder epoxykompositsystemer i vindmøllevinger, herunder viden om forsøgsresultater og forsøg der sammen- ligner myresyre, eddikesyre og andre syrer stammer fra CETEC-opfindelsen og -samarbejdet. I WO 324 med titlen “A METHOD FOR RECYCLING A COMPOSITE STRUC- TURE WITH A METAL CONTAINING MEMBER” genfindes bidrag 1) i beskrivelsen. Af beskrivelsen fremgår blandt andet to eksempler på, hvad der med opfindelsen ifølge WO 324 er blevet opdaget: ”The epoxy of the epoxy composite structure or epoxy based coating may be an amine cured epoxy-ba- sed resin. It was found by the inventors of the present invention that such epoxy composite structures or epoxy based coatings were particularly advanta- geous in being readily softened by release agent comprising consisting of formic acid, and preferably more than 50 wt-% formic acid” og ”… the inven - tors of the present invention found that formic acid is an efficient release agent with respect to epoxy resins applied in some relevant epoxy composite struc- ture, such as certain wind turbine blades.” Viden om forsøgsresultater og for- søg, der anvender myresyre på epoxykompositsystemer, herunder vindmølle- vinger, og hvor effektiviteten af myresyre sammenholdes med eddikesyre og andre syrer, stammer fra CETEC-opfindelsen og -samarbejdet. I WO 326 med titlen “RECYCLING PRINTED CIRCUIT BOARDS USING SWELLING AGENT” genfindes bidrag 1) i krav 1, og bidrag 2) i krav 19 samt i beskrivelsen. Krav 1 angår den udførelsesform for opfindelsen i Fællesansøg- ningen, der omtales i Fællesansøgningens krav 40. Det fremgår af krav 1, at ”… the swelling agent includes an effective amount of formic acid” I krav 19 hen- vises til , at ”… the swelling agent includes formic acid in a concentration of at least 20% by volume”. Af beskrivelsen fremgår, at en udførelsesform for opfin- delsen er at anvende myresyre i en koncentration på mindst 20%, og det frem- går desuden af beskrivelsen, at ”Swelling agents with at least 50 wt-% formic acid at ambient temperature and pressure is typically found to be effective”. Derudover fremgår det af beskrivelsen, at opfindelsen virker på blandt andet epoxykompositsystemer såsom Olin Airstone 760. Endvidere fremgår der af beskrivelsen blandt andet to eksempler i forlængelse af hinanden ”By way of 173 example, an effective amount of formic acid may be about 75% concentration by volume for the same sample exposed to the swelling agent for 24 hours at 20°C and one atmosphere without agitation. In contrast, the effective amount of formic acid may only be about 20% concentration by volume for the same sam- ple exposed to the swelling agent for 62 hours the same temperature and pres- sure without agitation.” Viden om, at myresyre effektivt nedbryder og blødgør epoxykompositsystemer såsom Olin Airstone 760, stammer fra CETEC-opfin- delsen og -samarbejdet. Fra Fællesansøgningens figur 12 fremgår en tabel over et forsøg fra CETEC-samarbejdet, hvor tabellen indeholder information om koncentration af myresyre mellem 20-100%, udvikling over en tidsperiode på 0- 120 timer, og de omtalte eksempler fra beskrivelsen med henholdsvis 24 og 62 timer stammer således fra CETEC-opfindelsen og -samarbejdet. I WO 328 med titlen “METHOD OF RECONDITIONING A COMPOSITE BODY” genfindes bidrag 1) i krav 2 og 3 samt i beskrivelsen, hvor det fremgår: ”It was found that for composite bodies with a thermoset epoxy matrix cured by an amine curing agent, a dissociation fluid comprising formic acid were par- ticularly efficient at degrading the thermoset epoxy matrix in the application area, which allowed for very mild reaction conditions (such as acid concentra- tion and temperature) and/or short treatment time as compared to a dissocia- tion fluid with other acids.” Bidrag 2) genfindes desuden i beskrivelsen, hvor det fremgår: ”As noted previously, in some preferred examples the dissociation fluid may comprise formic acid. In some examples, the dissociation fluid may comprise at least 20 wt-% formic acid, preferably at least 50 wt-% formic acid, more preferably at least 80 wt-%.” Viden om forsøgsresultater og forsøg med anvendelse af forskellige koncentrationer af myresyre, og hvor effektiviteten af eddikesyre, myresyre og andre syrer testes og sammenlignes, samt hvor der ta- ges højde for behandlingstidens varighed og notering af temperatur, stammer fra CETEC-opfindelsen og -samarbejdet. I WO 329 med titlen “METHOD OF ASSESSING CONSTITUENT COMPO- NENTS OF A COMPOSITE STRUCTURE” genfindes bidrag 1) i krav 1 og 10 samt i beskrivelsen og bidrag 2) genfindes i krav 10 samt i beskrivelsen. Det fremgår af krav 1, at behandlingsvæsken indeholder myresyre og/eller eddike- syre, og af krav 10, at væsken indeholder myresyre i koncentrationer på mindst 20 wt-%, fortrinsvis mindst 50 wt-% og mere fortrinsvis mindst 80 wt-%. Det fremgår endvidere af beskrivelsen, at opfindelsen virker på epoxykompositsy- stemer såsom Olin Airstone 760 samt på ”traditional type epoxy resin”. Af beskrivelsen fremgår også: ”For formic acids, a solution of at least 50 wt-% formic acid at ambient temperature and pressure was found to be highly effec- tive.” Derudover omtales i beskrivelsen behandling med myresyre i koncentra- tion på mindst 20 wt-%, fortrinsvis mindst 50 wt-% og mest fortrinsvis mindst 80 wt-% til at nedbryde og blødgøre epoxykompositsystemer. Viden om, at be- handling med myresyre i forskellige koncentrationer under 98% effektivt ned- 174 bryder og blødgør epoxykompositsystemer, herunder epoxykompositsystemer af Olin Airstone 760 og eksisterende/traditionelle typer af epoxy, som blandt andet eksisterende vindmøllevinger består af, stammer fra CETEC-opfindelsen og -samarbejdet. I WO 330 med titlen “WIND TURBINE AND METHOD FOR RECOVERING MATERIAL FROM WIND TURBINE” genfindes bidrag 1) i krav 5 og i beskri- velsen, hvor bidrag 2) tillige genfindes. Det fremgår af krav 5, at behandlings- væsken indeholder eddikesyre og/eller myresyre. Det fremgår af beskrivelsen, at opfindelsen virker på epoxykompositsystemer såsom Olin Airstone 760,samt at der til nedbrydning af vindmøllevinger anvendes en syrebehandling, der an- vender enten eddikesyre eller myresyre i koncentration på 20-100%. I forbin- delse med gennemgang af figur 4 nævnes desuden, at behandlingsvæsken kan bestå af en vandbaseret opløsning med en koncentration på for eksempel 80% myresyre. Viden om, at behandling med myresyre i forskellige koncentrationer under 98% effektivt nedbryder og blødgør epoxykompositsystemer såsom Olin Airstone 760, stammer fra CETEC-opfindelsen og -samarbejdet. I US 480 med titlen “RECYCLING PRINTED CIRCUIT BOARDS USING SWEL- LING AGENT” genfindes bidrag 1) i krav 1, 15, 16 og 18, og bidrag 2) genfindes i krav 16 samt i beskrivelsen. Krav 1 angår den udførelse af opfindelsen i Fæl- lesansøgningen, der omtales i Fællesansøgningens krav 40, og omfatter, at ”…the swelling agent includes an effective amount of at least one of formic acid and acetic acid,…”. Krav 16 beskriver, at den anvendte myresyre skal være i en koncentration på ”at least 20% by volume”. Af beskrivelsen fremgår, i lighed med WO 326, blandt andet to eksempler med brug af myresyre: ”By way of an- other example, an effective amount of formic acid may be about 75% concentra- tion by volume for the same sample exposed to the swelling agent for 24 hours at the same temperature and pressure without agitation. In contrast, the effec- tive amount of formic acid would only be about 20% concentration by volume for the same sample exposed to the swelling agent for 62 hours the same tem- perature and pressure without agitation.” Viden om, at myresyre effektivt ned- bryder og blødgør epoxykompositsystemer, stammer fra CETEC-opfindelsen og -samarbejdet, og specifikt fremgår dette af forsøgsresultaterne præsenteret på den tekniske gruppes møde af 2. september 2022. Fællesansøgningens figur 12 indeholder også en tabel med data over et forsøg fra CETEC-samarbejdet med information om forsøg med koncentration af myresyre mellem 20-100% og identificerer nedbrydning/udvikling over en tidsperiode på 0-120 timer. De om- talte eksempler fra beskrivelsen med henholdsvis 24 og 62 timer stammer såle- des også fra Fællesansøgningen, CETEC-opfindelsen og -samarbejdet. På grundlag af den ovennævnte gennemgang af de enkelte Stridsrettigheder, og på baggrund af de i sagen afgivne vidneforklaringer om Vestas’ interne works- hops, herunder særligt forklaringerne fra Mie Rehmeier, Troels Bach Nielsen, 175 Benjamin Green, Payam Javadian og Allan Korsgaard Poulsen om, at delta- gerne fik forevist en timelapse video fra CETEC-samarbejdet, hvor et stykke af en vindmøllevinge blev nedbrudt og blødgjort i myresyre, finder retten det godtgjort, at Stridsrettighederne i hvert fald delvist er baseret på Markus Schro- etz’ og Konrad Geisslers bidrag 1) og 2) til CETEC-opfindelsen. Markus Schro- etz og Konrad Geissler skal derfor noters som medopfindere på samtlige af Stridsrettighederne. Da Markus Schroetz og Konrad Geissler har overdraget deres rettigheder til op- findelserne til Olin, skal Olin desuden noteres som medansøger på/medindeha- ver af samtlige af Stridsrettighederne. Dette følger tillige af samarbejdsaftalens pkt. 9, da det efter bevisførelsen, herunder de ovenfor nævnte forklaringer må lægges til grund, at Stridsrettighederne blandt andet er baseret på ”jointly ow- ned Foreground Knowledge”. Olins påstand 1 og principale påstand 2 tages derfor til følge. Misligholdelse af CETEC-samarbejdsaftalen Retten skal desuden tage stilling til, om Olin og/eller Vestas har misligholdt CE- TEC-samarbejdsaftalen. Olin har gjort gældende, at Vestas har misligholdt samarbejdsaftalens pkt. 8.1., pkt. 9, pkt. 11 og pkt. 13.1, hvilket Vestas har bestridt. Vestas har desuden an- ført, at hvis retten kommer frem til, at Vestas har overtrådt samarbejdsaftalen, gælder dette også Olin, hvilket Olin har bestridt. I CETEC-samarbejdsaftalen er de fire aftaleparter defineret som henholdsvis ”the Institutions”, der udgøres af DTI og AU, og ”the Companies”, der udgøres af Vestas og Olin. Hver af aftaleparterne er desuden omtalt som ”Project Partici- pant” og samlet som ”Project Participants”. Det fremgår af aftalens definitioner, at ”Project” henviser til projektet med titlen "Circular Economy for Thermoset Epoxy Composites" som nærmere defineret i bilag 1 til investeringsaftalen, der indeholder CETEC-projektplanen. Af aftalens definition af ”Foreground Knowledge” fremgår, at ”Foreground Knowledge” omfatter ”results created by the Project Participants while per- forming the Project, including software, utility models, Inventions, patent appli- cations, patents, know-how, data, and any other intellectual property rights.” Da det som ovenfor anført kan lægges til grund, at samtlige af Stridsrettighe- derne i hvert fald delvist er baseret på bidrag fra Olins ansatte under CETEC- samarbejdet, og som er kommet til udtryk i Fællesansøgningen, finder retten, at 176 Vestas ved at undlade at informere de øvrige parter i samarbejdsaftalen om Stridsrettighederne, har overtrådt underretningspligten i pkt. 8.1. Idet Stridsrettighederne åbenbart begrænser de øvrige CETEC-partneres mulig- hed for at udnytte projektresultaterne fra CETEC, har Vestas ligeledes ved ikke at orientere de øvrige CETEC-partnere om indlevering af Stridsrettighederne misligholdt CETEC-samarbejdsaftalens punkt 13.1 om interessekonflikt. Der var på møderne i den tekniske gruppe den 8. november 2022 og i styre- gruppen den 9. november 2022 enighed om, at den opfindelse, som var gjort under CETEC-samarbejdet, og som er kommet til udtryk i Fællesansøgningen, var en opfindelse frembragt i fællesskab af DTI, Olin og Vestas. Bidragene til opfindelsen må derfor anses for ”jointly owned Foreground Knowledge”. Det følger af pkt. 9 i samarbejdsaftalen, at retten til at indlevere patentansøgninger baseret på ”jointly owned Foreground Knowledge” tilkommer ejerne af den re- levante Foreground Knowledge i fællesskab. Ved at indlevere Stridsrettighe- derne, der som tidligere nævnt til dels er baseret på fællesejet Foreground Knowledge, uden at involvere Olin (og DTI) har Vestas ligeledes misligholdt samarbejdsaftalens pkt. 9. Det fremgår af samarbejdsaftalens definition af ”Confidential Information”, at dette blandt andet omfatter ”Foreground Knowledge”. Af samarbejdsaftalens pkt. 11 om fortrolighed fremgår det af pkt. 11.1, at fortrolige oplysninger, som er udvekslet mellem projektdeltagerne – altså de fire parter til aftalen – under projektet, kun må benyttes til at gennemføre projektet. Det følger desuden af pkt. 11.2, at projektdeltagerne skal sikre, at ingen fortrolige oplysninger videre- gives til en uautoriseret tredjemand. Bestemmelsen om fortrolighed må imidlertid læses i sammenhæng med afta- lens pkt. 7.1., hvoraf fremgår, at parterne har en ret til at udnytte enhver Fore- ground Knowledge skabt og udvekslet i projektet, både under og efter projek- tet, så længe der er tale om Foreground Knowledge, som ikke udgør en opfin- delse. Det er ikke gjort gældende af Olin, at den Foreground Knowledge, som Olins bidrag 1) og 2) er udtryk for, i sig selv udgør en opfindelse. Vestas har al- lerede af den grund ikke udnyttet fortrolig information i strid med fortrolig- hedsbestemmelsen i pkt. 11.1. Hverken Vestas eller Olin har desuden videregivet fortrolig information til en uautoriseret tredjepart, men har alene anvendt oplysningerne fra CETEC-sam- arbejdet internt i deres egen organisation eller i fortrolige forhandlinger mellem de to. Olin har ikke i øvrigt misligholdt samarbejdsaftalen. 177 Det følger af det anførte, at Olins påstand 3 tages til følge, mens Olin frifindes for Vestas’ selvstændige påstand. Sagsomkostninger Efter udfaldet af sagen, der ikke er omfattet af retshåndhævelsesdirektivet, skal Vestas betale sagsomkostninger til Olin med i alt 309.500 kr. Af beløbet dækker 9.500 kr. retsafgift og 300.000 kr. eksklusive moms Olins ud- gifter til advokatbistand. Retten har ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens værdi, forløb og omfang, herunder at hovedforhandlingen har varet fire hele retsdage. T H I K E N D E S F O R R E T : Vestas Wind Systems A/S påbydes skriftligt at anmode de relevante patent- myndigheder om at notere Markus Schroetz og Konrad Geissler som medop- findere på US 12035480 og følgende internationale patentansøgninger: WO 2024/125741 WO 2024/125742 WO 2024/125743 WO 2024/125744 WO 2024/125745 WO 2024/125746 WO 2024/160324 WO 2024/160326 WO 2024/160328 WO 2024/160329 WO 2024/160330 og opfylde de formelle krav, som patentmyndighederne måtte stille som betin- gelse for at notering kan ske og at afholde de hermed forbundne udgifter. Vestas Wind Systems A/S påbydes skriftligt at anmode de relevante patentmyn- digheder om at notere Olin Germany Upstream GmbH & Co. KG som medin- dehaver på US 12035480 og som medansøger på de i påstand 1 nævnte interna- tionale patentansøgninger og opfylde de formelle krav, som patentmyndighe- derne måtte stille som betingelse for at notering kan ske og afholde de hermed forbundne udgifter. 178 Vestas Wind Systems A/S skal anerkende, at Vestas Wind Systems A/S har mis- ligholdt Collaboration Agreement (bilag 1). I sagsomkostninger skal Vestas Wind Systems A/S inden 14 dage betale 309.500 kr. til Olin Germany Upstream GmbH & Co. KG. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. Vejledning om anke af Sø- og Handelsrettens dom Du kan som udgangspunkt anke (klage over) afgørelsen til landsretten. Du kan i særlige tilfælde anke direkte til Højesteret. Fristen for anke er 4 uger, fra Sø- og Handelsretten afsagde dom. Du kan kun anke bestemmelser om sagsomkostninger særskilt med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet. Du skal i givet fald indlevere din ansøgning til Pro- cesbevillingsnævnet. Dette kan ikke ske via minretssag.dk. Fristen for ansøg- ning om anketilladelse er 4 uger. Du kan læse mere om anke og anketilladelse i retsplejelovens §§ 368 – 373. Reglerne er også kort beskrevet på Sø- og Handelsrettens hjemmeside under ”Sagsbehandling og vejledninger”, underrubrik ”Anke og kære ”. Praktiske oplysninger Du kan oprette en anke direkte på sagen på minretssag.dk ved at trykke på ”Opret appel” og derefter vælge ”Anke” og følge vejledningen.