Dom · 5. maj 2026
Dom · BS-13239/2025-SHRLink ↗
SØ - OG HANDELSRETTEN DOM afsagt den 5. maj 2026 Sag BS-13239/2025-SHR Planet Nusa ApS (CVR-nr. 40088008) (advokat Claus Barrett Christiansen) mod Ankenævnet for Patenter og Varemærker (advokat Maiken Toftgaard) Afgørelsen er truffet af dommer Claus Forum Petersen og de sagkyndige med- lemmer Marianne Jensen og Jens Krog. Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er anlagt den 7. marts 2025, angår delvis prøvelse af Ankenævnet for Patenter og Varemærkers afgørelse som truffet ved kendelse af 9. januar 2025. Ved kendelsen stadfæstede Ankenævnet Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelse af 26. april 2024, hvorefter Planet Nusa ApS’s varemærkerettigheder til varemærkerne PLANET NUSA <w>, PLANET NUSA <fig> og NUSA <w> var delvist til hinder for registrering af VA 2023 00614 NUSA PLANET (w) for varer i kl. 9, 14, 18 og 25. Planet Nusa ApS har nedlagt følgende påstande: Principalt: Ankenævnet tilpligtes at anerkende, at varemærkeansøgning VA 2023 00614 NUSA PLANET <w> skal nægtes registreret for varerne ”optiske apparater og instrumenter” i klasse 9 i tillæg til de varer, som Ankenævnet nægtede at registrere 2 varemærkeansøgning VA 2023 00614 NUSA PLANET <w> for i Ankenævnets afgørelse af 9. januar 2025. Subsidiært: Hjemvisning til Ankenævnet. Ankenævnet for Patenter og Varemærker har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært hjemvisning til Ankenævnet. Oplysningerne i sagen Planet Nusa ApS Planet Nusa ApS (herefter Planet Nusa) blev stiftet den 13. december 2018. Sel- skabet er i Erhvervsstyrelsen registreret med det formål at drive salg af sports- og træningstøj samt al virksomhed, som efter direktionens skøn har forbindelse hermed. Direktionen bestod ifølge registreringen af Mille Skat Kofoed og Kri- stine Routh Esmer. Den 4. oktober 2018 blev domænet www.planetnusa.com registreret. Brix Denmark ApS Indehaveren af varemærkeansøgning VA 2023 00614 NUSA PLANET er Brix Denmark ApS, som blev stiftet den 28. november 2013 af selskabet CAPOLLA A/S med Thor Bjørn Vendelboe Jensen som registreret reel ejer med en ejerandel på 100 %. Selskabet staag. ApS, (bl.a. med binavnet stg. ApS) med samme ejer- forhold som Brix Denmark ApS har ifølge udskrifter fra Patent- og Varemærke- styrelsen af 6. marts 2025 tidligere (2018-2025) ansøgt om varemærkeret til ”Marlboro”, ”Sketchers” og ”Newline” for andre varegrupper end dem, hvor de pågældende varer er velkendte. Planet Nusa – markedsføring mv. Planet Nusa har blandt andet markedsført deres produkter gennem deres web- shop. Der er som eksempler herpå som bilag 3 fremlagt skærmprints (2020- 2022) fra hjemmesiden www.planetnusa.com. Planet Nusas produkter er endvidere blandt andet blevet markedsført gennem sociale medier, herunder Instagram og Facebook. Eksempler på opslag foreta- get på Instagramkontoen @planetnusa i perioden 2019 og 2023 (bilag 4) ses ne- denfor: ”… 3 4 …” Som eksempler på opslag på Facebook-siden ”Planet Nusa” fra perioden 2019 til 2023 (bilag 5) ses blandt andet: ”… 5 6 …” Der er fremlagt en række udklip af presseomtale og artikler med omtale af Pla- net Nusa fra perioden 2019-2023 fra forskellige medier (bilag 8), blandt andre Woman, Alt for Damerne, DetailWatch, Fit Living, KøbenhavnLIV, I FORM, Creative Club, POV International og Børsen. Om Planet Nusas salgsvolumen i perioden 30. august 2019 til 23. marts 2023 har statsautoriseret revisor Sebastian With Raunstrup den 10. oktober 2023 udarbej- det en erklæring, hvoraf fremgår blandt andet: ”… Arbejdshandlinger og observationer Vores arbejde har bestået i at udføre de nedenfor beskrevne arbejdshandlinger, der er aftalt med Planet Nusa ApS i aftalebrev indgået den 3. oktober 2023 vedrø- rende omtalte formål for Planet Nusa ApS, der er anført i retssagen: Arbejdshandlinger Observationer 1 Vi har kontrolleret, at omsætnin- gen ifølge bogføringen for Planet Nusa ApS for perioden 30. august 2019 - 23. marts 2023, mindst sva- rer til t.kr. 65.334, som der er nævnt i retssagen. Ved kontrollen fandt vi, at bogførin- gen mindst svarer til beløbet nævnt i retssagen t.kr. 65.334. 2 Vi har kontrolleret, at omsætnin- gen ifølge Shopify for perioden 30. august 2019 – 23. marts 2023 stemmer overens med det oplyste beløb i retssagen, t.kr. 65.334. Ved kontrollen fandt vi, at der var overensstemmelse mellem beløbet i retssagen og udskrift fra handels- platformen Shopify. 3 Vi har kontrolleret, om de solgte enheder ifølge opslag i handels- platformen Shopify for perioden 30. august 2019 – 23. marts 2023, stemmer overens med de oplyste antal enheder i retssagen, 229.936 enheder. Ved kontrollen fandt vi, at der var overensstemmelse mellem antal en- heder oplyst i retssagen og opslag i systemet fra handelsplatformen Sho- pify. 4 Vi har kontrolleret, om de solgte enheder ifølge ordresedler for pe- rioden 30. august 2019 – 23. marts 2023 er leveret enheder til kunder i hele Danmark, herunder Ved kontrollen fandt vi, at der var overensstemmelse mellem de sendte lokationer oplyst i retssagen og un- derliggende ordresedler fra Planet Nusa ApS ordresystem. 7 - Kolding, Snekkersten, Svaneke, Vallensbæk Strand, Nørre Alslev, Ikast, Odense, Stenløse, Hals, Viborg, Holstebro og Aarhus …” Ankenævnet for Patenter og Varemærkers afgørelse Af Ankenævnet for Patenter og Varemærkers kendelse afsagt den 9. januar 2025 (sag AN 2024 00007) fremgår blandt andet: ”… Sagens baggrund Den 23. marts 2023 modtog Patent- og Varemærkestyrelsen ansøgning fra … Brix Denmark ApS om registrering af VA 2023 00614, Nusa Planet <w> for følgende for varer og tjenesteydelser: Klasse 9: videnskabelige, geodætiske, fotografiske, kinematografiske, audiovi- suelle og optiske apparater og instrumenter samt apparater og instru- menter til research, navigation, vejning, måling, signalering, detekte- ring, test, inspektion, livredning og undervisning, apparater og in- strumenter til ledning, omkobling, transformation, akkumulering, re- gulering eller kontrol af distribution og brug af elektricitet apparater og instrumenter til optagelse, transmission, reproduktion og gengi- velse af lyd, billede eller data, optaget og downloadable media, com- putersoftware, blanke digitale eller analoge medier til optagelse eller lagring mekanismer til møntopererede apparater, kasseapparater, ap- parater til beregning, computere og perifere enheder tilpasset til brug med computere, dykkerdragter, dykkermasker, ørepropper til dyk- kere, næseklemmer til dykkere og svømmere, dykkerhandsker, ind- åndingsapparater til undervandssvømning, ildslukningsapparater; Klasse 14: ædle metaller og legeringer heraf, smykker, ædelstene og halvædel- stene, ure og kronometriske instrumenter; Klasse 18: læder og læderimitationer, skind og huder, kufferter og rejsetasker, paraplyer og parasoller, spadserestokke piske, seletøj og sadelmager- varer, halsbånd, snore og beklædningsgenstande til dyr; Klasse 25: beklædningsgenstande, fodtøj og hovedbeklædning; 8 I brev af 26. juni 2023 meddelte styrelsen, at det ansøgte varemærke, VA 2023 00614, Nusa Planet <w> ville blive registreret. Registreringen blev offentliggjort i Dansk Varemærketidende den 28. juni 2023. Den 18. august 2023 indleverede … Planet Nusa ApS indsigelse mod registrerin- gen af VA 2023 00614, Nusa Planet <w>. Efter skriftveksling i indsigelsessagen traf Patent- og Varemærkestyrelsen den 26. april 2024 følgende afgørelse: ”… AFGØRELSE Vi tager indsigelsen til følge på visse punkter, og ansøgningen vil blive afslået for: Klasse 9: Dykkerdragter, dykkermasker, ørepropper til dykkere, næseklem- mer til dykkere og svømmere, dykkerhandsker, indåndingsapparater til under- vandssvømning. Klasse 14: Smykker, ure og kronometriske instrumenter. Klasse 18: Kufferter og rejsetasker, paraplyer, halsbånd, snore og beklædnings- genstande til dyr. Klasse 25: Beklædningsgenstande, fodtøj og hovedbeklædning. Ansøgningen vil herefter omfatte: Klasse 9: Videnskabelige, geodætiske, fotografiske, kinematografiske, audio-vi- suelle og optiske apparater og instrumenter samt apparater og instrumenter til research, navigation, vejning, måling, signalering, detektering, test, inspektion, livredning og undervisning, apparater og instrumenter til ledning, omkobling, transformation, akkumulering, regulering eller kontrol af distribution og brug af elektricitet, apparater og instrumenter til optagelse, transmission, reproduktion og gengivelse af lyd, billede eller data, optaget og downloadable media, compu- tersoftware, blanke digitale eller analoge medier til optagelse eller lagring, me- kanismer til møntopererede apparater, kasseapparater, apparater til beregning, computere og perifere enheder tilpasset til brug med computere, ildslukningsap- parater. Klasse 14: Ædle metaller og legeringer heraf, ædelstene og halvædelstene. Klasse 18: Læder og læderimitationer, skind og huder, parasoller, spadsere- stokke, piske, seletøj og sadelmagervarer. Vi har afgjort sagen efter varemærkelovens § 15, stk. 1, nr. 2, jf. § 3, stk. 3 og § 15, stk. 3, nr. 1. 1. Gennemgang af sagen … 9 Indsigelsen er nedlagt med henvisning til påstand om risiko for forveksling med indsigers ældre rettigheder til det ibrugtagne mærke NUSA, påstået brug for va- rer og ydelser i klasse 18, 21, 24, 25 og 41, jf. varemærkelovens § 15, stk. 1, nr. 2. Indsiger har også påstået at ansøgers mærke udgør en utilbørlig udnyttelse af re- nommé og særpræg af indsigers ibrugtagne mærker PLANET NUSA (ord) og fi- gurmærket , eller at brugen vil medføre skade på disse, jf. varemærkelo- vens § 15, stk. 3, nr. 1. Indsiger har i brev fra den 27. oktober 2023 yderligere begrundet indsigelsen. Indsiger har vedlagt dokumentation for ibrugtagning og velkendthed at de påbe- råbte mærker, som gøres gældende stiftet for en række specificerede varer og ydelser i ovennævnte klasser … Indsiger gør gældende, at der er lighed mellem indsigers varer i klasse 25 og visse varer i klasse 9, som er beklædnings- og sportsudstyr, indsigers varer i klasse 25 og ansøgers varer i klasse 14 og 18 samt sammenfald af varer i klasse 25. … Indsiger anfører videre, at såfremt der ikke er lighed og dermed ikke forveks- lingsrisiko mellem de omhandlede varer, skal ansøgningen afslås på grund af udnyttelse af eller skade på renommé eller særpræg. Indsiger henviser til den fremlagte dokumentation som bevis for velkendthed af indsigers mærker forud for ansøgningen. Indsiger henviser til, at den høje grad af lighed er tilstrækkeligt til, at der skabes en sammenhæng mellem mærkerne. Indsiger gør endvidere gældende, at de særprægede elementer PLANET og NUSA udgør en klar refe- rence til indsigers mærke og påstår at ansøger utvivlsomt har været bekendt med indsigers mærkers eksistens, og at ansøger utvivlsomt har haft udnyttelse til hen- sigt. For så vidt angår påstanden om skade, henviser indsiger til, at indsigers mærker ikke længere vil være unikke i samme omfang. Ansøger har den 10. januar 2024 svaret i sagen. … Ansøger bestrider, at indsiger har opnået en ibrugtagen varemærkeret, da indsigers materiale enten er util- strækkeligt eller ikke omfatter de omstridte varer eller kun enkelte varer under de anførte overbegreber. Ansøger anfører, at der ikke er risiko for forveksling, da der er begrænset sammenfald og lighed af varer og ydelser, og ikke tilstrækkelig lighed henset til at mærkerne ikke er identiske… Ansøger påpeger, at indsiger i øvrigt ikke har bevist, at ansøger udnytter eller beskadiger indsigers mærkers re- nommé eller særpræg. Indsiger har den 26. januar 2024 fremsat supplerende bemærkninger. … Indsiger fastholder sin påstand om krænkelse af dennes velkendte varemærke med hen- visning til sit tidligere brev… 10 Sagen er herefter taget op til afgørelse. 2. Lovgrundlaget … 3. Vurdering og konklusion … Vurdering af indsigers varemærkeret stiftet ved brug til ordmærket PLANET NUSA … Indsigers fremlagte materiale dokumenterer efter vores vurdering, at der uden tvivl er stiftet en ret til ordmærket PLANET NUSA, som er brugt i perioden fra virksomhedens opstart i 2019 og anvendt kontinuerligt indtil ansøgningstids- punktet for den angrebne ansøgning. Det fremgår i øvrigt også at mærket fortsat anvendes efter dette tidspunkt, selvom dette ikke er direkte relevant for vurde- ringen. Det er af EU-Domstolen i Sag C-375/97 General Motors/Yplon fastlået, at bekendt- heden skal bedømmes på baggrund af alle sagens omstændigheder, herunder navnlig vare- mærkets markedsandele, intensiteten, den geografiske udstrækning og varigheden af bru- gen af varemærket samt størrelsen af de markedsføringsmæssige investeringer, som virk- somheden har foretaget i mærket. Samlet set viser dokumentationen, at der eksisterer et vist kendskab til mærket i omsætningskredsen gennem en stigende omsætning og tilstedeværelsen i me- dier. Samtidig er det også tydeligt at dette kendskab på ansøgningstidspunktet har været stigende, og at en del af det aktuelle kendskab på tidspunktet for indgi- velsen af materialet i september 2023 er blevet etableret i perioden omkring og efter ansøgningstidspunktet. Materialet kan demonstrere, at mærket har opnået en mindre bekendtskabsgrad hos omsætningskredsen forud for ansøgningen om det angrebne mærke. Selvom mærket ikke har været anvendt i en lang periode, er der ikke desto mindre bevis for, at kendskabet til mærket i omsætningskred- sen har haft en hurtigt stigende kurve i virksomhedens levetid som følge af en re- lativ intensiv eksponering, og at der således er blevet etableret et vist kendskab i omsætningskredsen, særligt i perioden op til ansøgningstidspunktet. Det er dermed vores vurdering, at der er opnået en ibrugtagen varemærkeret til ovennævnte varer og en mindre grad af velkendthed til ordmærket PLANET NUSA forud for ansøgningstidspunktet den 23. marts 2023 til sportstøj, herunder tights, bluser, joggingtøj, sportstoppe, sports-bh’er, løbetøj, jakker, t-shirts og shorts, ba- detøj, drikkedunke og muleposer. … 11 Vurdering af lighed mellem mærkerne ... Der er en høj grad af synsmæssig, lydlig og begrebsmæssig lighed mellem mær- kerne. Mærkerne består af to identiske ord, som er ombyttet. Mærkernes anven- delse af to ens ord betyder, at mærkerne ligner hinanden synsmæssigt, idet der er tale om to elementer som anvendes i samme form. Dermed bevares den syns- mæssige opfattelse af de to selvstændige elementer og mærkernes længde er identisk. Lydligt har ombytningen af elementers ikke betydning for udtalen af ordene i sig selv. Dog påvirkes rytmen i udtalen af de ombyttede ord, da trykket eventuelt vil fremstå tydeligere på ordet NUSA i indsigers mærke. Der er dog tale om et mini- malt rytmeskift. Begrebsmæssigt vil mærkerne fremstå identisk, da de begge vil opfattes som an- givelse af en planet ved navn NUSA. Vurdering af lighed mellem varerne Der er sammenfald af varer for så vidt angår ansøgers beklædningsgenstande og indsigers sportstøj og hovedbeklædning, som f.eks. kan være kasketter og sportssko. … Der er også høj grad af lighed mellem indsigers muleposer og ansøgers rejseta- sker i klasse 18. … Der er tillige en vis grad af lighed mellem sportsbeklædning og dykkerudstyr, da der er en flydende grænse mellem dykkertøj i klasse 9 og sportsbeklædning som kan anvendes af dykkere, men som har karakter af beklædning. … Det er vores vurdering, at der med hensyn til ansøgers øvrige varer i klasse 9 og 18 ikke kan konstateres ligheder. … Vurdering af risiko for forveksling Det er vores vurdering, at der er risiko for forveksling af mærkerne i relation til sammenfaldende og lignende varer, da der er en høj grad af lighed mellem mær- kerne. NUSA må anses for at besidde en høj grad af særpræg med et deraf følgende højt beskyttelsesomfang, og mærkerne har samlet set en høj grad af lighed. Dermed kan beskyttelse af indsigers mærke også omfatte de varer, som har en vis lighed med indsigers varer, nemlig dykkerdragter og dykkerhandsker i klasse 9, kufferter og rejsetasker i klasse 18 samt fodtøj og hovedbeklædning i klasse 25. 12 Det følger af EU-Domstolens afgørelse C-251/95 Sabel, særligt præmis 24, at der ofte vil være en større risiko for forveksling, når det ældre mærke er indarbejdet eller velkendt, og dermed har en høj grad af særpræg, da det antages, at den sær- lige grad af særpræg, som et velkendt varemærke gennem en intensiv indarbej- delse besidder, kan forøge risikoen for, at den relevante omsætningskreds vil tro, at der er en forbindelse mellem det velkendte mærke og et yngre mærke. Der skal i forvekslelighedsvurderingen således tages hensyn til graden af indar- bejdelse af indsigers mærke, mærkets høje grad af iboende særpræg, omsæt- ningskredsens sammensætning foruden ligheden mellem mærkerne og varerne. Ud fra en helhedsvurdering, er det vores opfattelse, at omsætningskredsen af al- mindelige forbrugere vil skabe en forbindelse til indsigers mærke i forhold til sportsudstyr og modeaccessories generelt som følge af hensyn til mærkets høje grad af iboende særpræg, graden af indarbejdelse, den høje grad af lighed mel- lem mærkerne samt de lighedspunkter der kan findes mellem varerne. Det er derfor vores opfattelse, at der under hensyn til indarbejdelsen af indsigers mærke også er risiko for forveksling for så vidt angår dykkermasker, ørepropper til dykkere, næseklemmer til dykkere og svømmere, indåndingsapparater til undervandssvømning i klasse 9 og smykker; ure og kronometriske instrumenter i klasse 14. De øvrige varer i klasse 9 har ingen relation til indsigers varer eller forretnings- område. Ædle metaller, ædelstene og halvædelstene er råvarer som indgår i smykkeproduktion, som må anses for fjerne fra indsigers varer til at der skabes en forbindelse, idet omsætningskredsen for disse normalt vil være professionel. De øvrige varer i klasse 18 består på samme vis af råvarerne læder og læderimita- tioner, skind og huder, og af lædervarer og andre varer, herunder til dyr, uden relation til indsigers branche. Der er dermed risiko for forveksling af mærkerne i relation til følgende varer: Klasse 9: Dykkerdragter, dykkermasker, ørepropper til dykkere, næseklemmer til dykkere og svøm- mere, dykkerhandsker, indåndingsapparater til undervandssvømning. Klasse 14: Smykker, ure og kronometriske instrumenter. Klasse 18: Kufferter og rejsetasker. Klasse 25: Beklædningsgenstande, fodtøj og hovedbeklædning. 13 Der er ikke risiko for forveksling i relation til følgende varer: Klasse 9: Videnskabelige, geodætiske, fotografiske, kinematografiske, audiovisuelle og optiske appa- rater og instrumenter samt apparater og instrumenter til research, navigation, vejning, måling, signalering, detektering, test, inspektion, livredning og undervisning, apparater og instrumenter til ledning, omkobling, transformation, akkumulering, regulering eller kontrol af distribution og brug af elektricitet, apparater og instrumenter til optagelse, transmission, reproduktion og gengivelse af lyd, billede eller data, optaget og downloada- ble media, computersoftware, blanke digitale eller analoge medier til optagelse eller lag- ring, mekanismer til møntopererede apparater, kasseapparater, apparater til beregning, computere og perifere enheder tilpasset til brug med computere; ildslukningsapparater. Klasse 14: Ædle metaller og legeringer heraf, ædelstene og halvædelstene. Klasse 18: Læder og læderimitationer, skind og huder, paraplyer og parasoller, spadserestokke, piske, seletøj og sadelmagervarer, halsbånd, snore og beklædningsgenstande til dyr. Vurdering af krænkelse af velkendtheden af indsigers ordmærke PLANET NUSA, jf. varemærkelovens § 15, stk. 3, nr. 1 … Vurdering af om der skabes en sammenhæng Ifølge præmis 42-42 i C-252/07, INTEL-dommen, skal der i vurderingen af sam- menhæng bl.a. tages hensyn til følgende faktorer: • Graden af lighed mellem de omtvistede varemærker. • Arten af de varer eller tjenesteydelser, som de omtvistede varemærker hver er registreret for, herunder graden af disse varers eller tjenesteydelsers nærhed eller manglende lighed, samt den berørte kundekreds. • Intensiteten af det ældre varemærkes renommé. • Graden af det ældre varemærkes særpræg, iboende eller opnået ved brug. • Risikoen for forveksling i kundekredsens bevidsthed. Indsigers mærke besidder en høj grad af iboende særpræg, og der er tillige en høj grad af lighed mellem mærkerne. Intensiteten af indsigers mærkes renommé er dog begrænset til en mindre grad af velkendthed på ansøgningstidspunktet. For så vidt angår varerne, er det udelukkende nødvendigt at tage stilling til de varer i ansøgning, som ikke allerede skal afslås som følge af risiko for forveks- ling, nemlig: Klasse 9: 14 Videnskabelige, geodætiske, fotografiske, kinematografiske, audiovisuelle og optiske appa- rater og instrumenter samt apparater og instrumenter til research, navigation, vejning, måling, signalering, detektering, test, inspektion, livredning og undervisning, apparater og instrumenter til ledning, omkobling, transformation, akkumulering, regulering eller kontrol af distribution og brug af elektricitet, apparater og instrumenter til optagelse, transmission, reproduktion og gengivelse af lyd, billede eller data, optaget og downloada- ble media, computersoftware, blanke digitale eller analoge medier til optagelse eller lag- ring, mekanismer til møntopererede apparater, kasseapparater, apparater til beregning, computere og perifere enheder tilpasset til brug med computere. Klasse 14: Ædle metaller og legeringer heraf, ædelstene og halvædelstene. Klasse 18: Læder og læderimitationer, skind og huder, paraplyer og parasoller, spadserestokke, piske, seletøj og sadelmagervarer, halsbånd, snore og beklædningsgenstande til dyr. Der er ingen åbenbare ligheder mellem disse varer og indsigers diverse sportsre- laterede varer. Som vurderet ovenfor, er der således ingen risiko for forveksling i relation til disse varer. Det er vores vurdering, at der som følge af den unikke karakter af indsigers mærke, vil skabes en sammenhæng hos omsætningskredsen i relation til para- plyer, halsbånd, snore og beklædningsgenstande til dyr i klasse 18, da disse udgør for- brugsvarer, som har relation til modebranchen, hvorfor omsætningskredsen vil kunne antage en sammenhæng med indsigers mærke. De øvrige varer er så arts- fremmede, at der ikke vil skabes en sammenhæng uanset indsigers mærkes sær- præg og lighed med ansøgers mærke, herunder også under hensyn til den be- grænsede velkendthed af indsigers mærke. Vurdering af utilbørlig udnyttelse af særpræg eller renommé En utilbørlig udnyttelse forekommer, når det yngre mærke uretmæssigt drager fordel af det ældre mærkes særpræg eller renommé ved den skabte sammen- hæng. Det fremgår således af C-252/07 INTEL, at den omstændighed, at der ska- bes en sammenhæng mellem mærkerne, ikke i sig selv er tilstrækkeligt til, at der foreligger en krænkelse. Vurderingen af denne utilbørlige fordel skal tage hensyn til alle omstændigheder, herunder graden af lighed mellem mærkerne, varer- nes/tjenesteydelserne og graden af særpræg og velkendthed. Begrebet omfatter ifølge præmis 49 i C-487/07, L’Oreal, bl.a. at når en tredjemand ved sin brug af et tegn, der ligner det renommerede varemærke, forsøger at lægge sig i kølvandet på varemærket med henblik på at drage fordel af varemærkets tiltrækningskraft, omdømme og prestige samt på uden nogen form for økonomisk kompensation, og uden i den forbindelse at foretage en selvstændig indsats, at udnytte den kommercielle indsats, 15 som varemærkeindehaveren har ydet for at skabe og vedligeholde varemærkets image, skal den fordel, der følger af denne brug, anses for utilbørlig. Den skabte sammenhæng til indsigers mærke, vil efter styrelsens opfattelse kunne drage en utilbørlig udnyttelse af indsigermærkets særpræg, idet der dra- ges en fordel af den høje grad af iboende og indarbejdet særpræg af indsigers mærke. Dette følger af karakteren af indsigers mærke og den høje grad af lighed der består imellem mærkerne. Vurdering af skade på særpræg eller renommé Indsiger har også påstået, at brugen af ansøgers mærke vil medføre en skade på indsigers mærkes særpræg. Skade på et mærkes særpræg forekommer, når det kendte mærkes evne til at identificere afsenderen af varerne svækkes, og mærkets identitet og bekendthed dermed udvandes. For at bevise skade på et velkendt mærkes særpræg, må det godtgøres, at brugen af det yngre tegn har medført en ændring i den økonomiske adfærd hos omsætningskredsen for det velkendte mærke, eller at der er en alvor- lig risiko for, at en sådan ændring vil forekomme i fremtiden. Det kan således ikke kræves, at der føres bevis for en indtruffen skade. Det fremgår af EU-Dom- stolens afgørelse C-383/12 P WOLF, at logiske slutninger kan drages, så længe der ikke er tale om blotte antagelser. De logiske slutninger skal således frem- komme ved en sandsynlighedsanalyse og under hensyntagen til almindelig prak- sis inden for den relevante erhvervssektor samt til alle øvrige omstændigheder i sagen. Indsiger baserer sin påstand på det faktum at der ikke er andre virksomheder der anvender PLANET NUSA eller NUSA og varemærket derfor er unikt. Der er dog ikke fremført andre argumenter eller dokumentation for sandsynliggørelse af en ændring i den økonomiske adfærd i omsætningskredsen for indsigers mærke. Det er derfor styrelsens vurdering, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at tage påstanden om skade til følge. … Konklusion Der er styrelsens vurdering, at der er risiko for forveksling af det ansøgte mærke NUSA PLANET og indsigers ret til ordmærket PLANET NUSA stiftet ved brug i relation til visse af de ansøgte varer, som er sammenfaldende med eller ligner indsigers varer. Der er tillige en utilbørlig udnyttelse af indsigers mærke særpræg for visse øvrige varer omfattet af ansøgningen, som følge af den høje grad af iboende og opnået særpræg af indsigers mærke og den høje grad af lighed mellem mærkerne, idet der skabes en sammenhæng mellem mærkerne. 16 Vi tager derfor indsigelsen delvis til følge, og ansøgningen vil blive afslået for: Klasse 9: Dykkerdragter, dykkermasker, ørepropper til dykkere, næseklemmer til dykkere og svøm- mere, dykkerhandsker, indåndingsapparater til undervandssvømning. Klasse 14: Smykker, ure og kronometriske instrumenter. Klasse 18: Kufferter og rejsetasker, paraplyer, halsbånd, snore og beklædningsgenstande til dyr. Klasse 25: Beklædningsgenstande, fodtøj og hovedbeklædning. Ansøgning opretholdes for: Klasse 9: Videnskabelige, geodætiske, fotografiske, kinematografiske, audio-visuelle og optiske appa- rater og instrumenter samt apparater og instrumenter til research, navigation, vejning, måling, signalering, detektering, test, inspektion, livredning og undervisning, apparater og instrumenter til ledning, omkobling, transformation, akkumulering, regulering eller kontrol af distribution og brug af elektricitet, apparater og instrumenter til optagelse, transmission, reproduktion og gengivelse af lyd, billede eller data, optaget og downloada- ble media, computersoftware, blanke digitale eller analoge medier til optagelse eller lag- ring, mekanismer til møntopererede apparater, kasseapparater, apparater til beregning, computere og perifere enheder tilpasset til brug med computere, ildslukningsapparater. Klasse 14: Ædle metaller og legeringer heraf, ædelstene og halvædelstene. Klasse 18: Læder og læderimitationer, skind og huder, parasoller, spadserestokke, piske, seletøj og sa- delmagervarer. Afgørelse er truffet efter varemærkelovens § 15, stk. 1, nr. 2, jf. § 3, stk. 3 og § 15, stk. 3, nr. 1.” Denne afgørelse blev med brev af 26. juni 2024 fra … klager, Brix Denmark ApS, indbragt for Ankenævnet for Patenter og Varemærker med følgende: ”… 1. Indledning Den 23. marts 2023 ansøgte Brix Denmark ApS (Ansøger) om registrering af vare- mærket Nusa Planet i Niceklasserne 9, 24, 18 og 25. 17 Planet Nusa ApS (Indsiger) gjorde indsigelse herimod den 18. august 2023 og hævdede en tidligere stiftelse grundet reel brug. 2. Påstande a. Principielt: Under henvisning til Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelse af 26. april 2024 i VA 2023 00614 anmodes hermed på vegne af ansøger Ankenævnet for Patenter- og Varemærker (Ankenævnet) om at omgøre afgørelsen, således at indsigelsen ikke bliver taget til følge og at den anfægtede ansøgning omfatter samtlige klas- ser, der er blevet søgt om. b. Subsidiært: Under henvisning til Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelse af 26. april 2024 i VA 2023 00614 anmodes hermed på vegne af ansøger Ankenævnet for Patenter- og Varemærker (Ankenævnet) om at omgøre afgørelsen delvist, således at indsi- gelsen ikke bliver taget til følge for andet end for efterfølgende varer i klasse 18: muleposer; klasse 21: drikkedunke; klasse 24: håndklæder og klasse 25: sportstøj, herunder tights, bluser, joggingtøj, sportstoppe, sports-bh’er, løbetøj, jakker, t-shirts og shorts, badetøj. 3. Begrundelse … 4. Konklusion ...” I brev af 10. juli 2024 fremsendte … indklagede, Planet Nusa ApS, følgende kom- mentarer til klagen: ”… 1. Afgørelsen … 2. Supplerende bemærkninger til Ansøgers klage af 26. juni 2024 … 3. Konklusion …” I brev af 18. september 2024 afgav Patent- og Varemærkestyrelsen følgende udta- lelse i sagen: 18 ”… Det er fortsat styrelsens opfattelse, at det af indklagede fremlagte dokumentati- onsmateriale under sagens behandling ved styrelsen dokumenterer, at indkla- gede har stiftet varemærkeret ved brug til mærket PLANET NUSA i det omfang, der er fastsat i styrelsens afgørelse af 29. april 2024. Derudover er styrelsen fortsat af den opfattelse, at der en sådan lighed mellem mærkerne, og en sådan lighed mellem visse af de varer, der er omfattet af indkla- gedes og klagers varemærker, at der består en risiko for forveksling. Styrelsen har i vurderingen heraf taget hensyn til alle relevante forhold, her- iblandt mærkernes særpræg, såvel det iboende som det erhvervede, graden af ligheden mellem mærkerne, varernes karakter og indbyrdes forhold, de konkrete brancher og omsætningskredsens beskaffenhed. Endelig har styrelsen vurderet, at brugen af klagers mærke for visse varer vil in- debære en utilbørlig udnyttelse af det særpræg og renommé, der er knyttet til indklagedes mærke. Også i denne vurdering er det styrelsens opfattelse, at styrelsen har taget hensyn til alle relevante forhold, herunder graden af kendtheden af det ældre mærke og dets særpræg, og ligheden mellem de omhandlede varer og varernes karakter. Det er styrelsens opfattelse, at ankesagens parter ikke har fremlagt sådanne nye væsentlige oplysninger, at styrelsen har anledning til at ændre opfattelse. Styrelsen fastholder derfor afgørelsen af 29. april 2024 og den under behandlin- gen fremførte argumentation og vurdering, og skal således henstille til Ankenæv- net, at den trufne afgørelse stadfæstes.” … Ankenævnets begrundelse og resultat … Ankenævnet finder indledningsvist og i overensstemmelse med styrelsens afgø- relse af 26. april 2024, at indklagede må anses for at have stiftet en varemærkeret ved brug til mærket Planet Nusa <w>. Ankenævnet finder, efter en samlet vurde- ring, endvidere, at der foreligger en høj grad af mærkelighed mellem indklage- des mærke Planet Nusa <w> og klagers mærke VA 2023 00614 Nusa Planet <w>, navnlig henset til mærkebestanddelen NUSA, der må anses for at besidde en høj grad af særpræg, samt den store synsmæssige, lydlige og begrebsmæssige lighed mellem mærkerne, som følge af, at mærkerne består af to ens ord, der er 19 ombyttet. I denne forbindelse bemærkes, at der stilles mindre krav til ligheden mellem varerne, hvor der foreligger en høj grad af mærkelighed. Der er sammenfald mellem de ansøgte varer og indklagedes varer i klasse 25. Ankenævnet finder, at der i øvrigt må anses for at være en lighed mellem indkla- gedes ”muleposer” og ansøgers ”rejsetasker” i klasse 18. Ankenævnet tiltræder sty- relsens vurdering af, at der under hensyn til indarbejdelsen af indklagedes mærke også er risiko for forveksling for så vidt angår ”dykkermasker, ørepropper til dykkere, næseklemmer til dykkere og svømmere, indåndingsapparater til undervands- svømning” i klasse 9 og ”smykker; ure og kronometriske instrumenter” i klasse 14. Der består således efter ankenævnets opfattelse en sådan lighed mellem varerne, at der i den foreliggende sag, hvor der er en høj grad af mærkelighed, består en risiko for forveksling. Ankenævnet kan ligeledes tiltræde, at brugen af klagers mærke for visse varer vil indebære en utilbørlig udnyttelse af det særpræg eller renommé, der er knyttet til indklagedes mærke, jf. styrelsens afgørelse af 26. april 2024 og udtalelsen af 18. september 2024. Herefter bestemmes Patent- og Varemærkestyrelsen styrelsens afgørelse af den 26. april 2024 stadfæstes. …” Forklaringer Der er under sagen afgivet forklaring af Kristine Esmer. Kristine Esmer har forklaret blandt andet, at hun stiftede Planet Nusa i 2018 sammen med Mille Skat Kofoed. De gik online i april 2019. Idéen var at starte et sportstøjsbrand til kvinder og skabe et fællesskab – både fysisk og online – med det formål at anspore kvinder til at være mere aktive. Foruden at have produk- ter af god kvalitet har det været væsentligt at engagere kunderne i fællesskabet for at skabe loyalitet og opbygge brandet. Kunderne bruger Planet Nusas Insta- gram-profil, og Planet Nusa arrangerer blandt andet træning, løb og talks rundt omkring i landet. Planet Nusa har også været til stede og solgt deres produkter på festivaler, eksempelvis i Odense, Viborg, Aalborg og på Langeland. De mø- der kunderne, hvor kunderne er. Planet Nusa har etableret to fysiske butikker i henholdsvis Aarhus og København. Planet Nusas navn og logo er meget synligt på deres produkter, og visionen er, at når en kvinde med en planet på brystet møder en anden kvinde med en pla- net på brystet, så er det tydeligt, hvilket fællesskab man indgår i, og hvilket brand man køber ind på. Det er meget værdibaseret. 20 Navnet ”Nusa” blev valgt, for at de kunne skille sig ud. Navnet opstod, efter hun og Mille Skat Kofoed tog en pause fra deres jobs, hvor Mille Skat Kofoed rejste til øen Nusa Lembongan ud for Bali. De blev vilde med ordet ”Nusa”, der kan siges på alle sprog. ”Nusa” betyder ”ø” eller ”hjem” på indonesisk, og det passede godt med, at de ville skabe et brand, hvor kvinder føler sig hjemme og godt tilpas. Hun har ikke set andre på det danske marked, der kalder sig noget i retning af ”Nusa”. Planet Nusa henvender sig primært til kvinder i aldersgruppen 20-35 år. I takt med, at kundegruppen er vokset, har kvinderne gerne villet have deres kære- ster, brødre, fædre og børn med, hvorved Planet Nusa naturligt og organisk ud- videde produktsortimentet til at omfatte mænd, hvilket ellers havde været ude- lukket for syv år siden. Dette er blandt andet sket gennem et samarbejde med podcastværterne Esben Bjerre og Peter Falktoft, som med deres podcast ”Her Går Det Godt” har godt fat i gruppen af unge mænd i Danmark. Produkterne distribueres gennem egen hjemmeside. Både hun og Mille Skat Kofoed har baggrund inden for wholesale retail og er vant til at sælge til butik- ker. De er blevet klandret for ikke at ville sælge deres produkter til for eksempel Magasin, Zalando og ASOS, som de ellers har samarbejdet med gennem deres tidligere jobs. For Planet Nusa har det imidlertid været vigtigt at kunne skabe en stærk brandværdi og fortælle kunderne, hvad de står for. Det at kunne eje fortællingen om sit brand gennem direkte dialog med sine kunder er en kæmpe styrke, som er vanskeligt at opnå, hvis salget foregår gennem en forhandler. Det har været en langsom vej, og de har ikke fået hjælp fra andre. Det er gået stærkt med omsætningen og antallet af medarbejdere. I dag har Pla- net Nusa over 100 medarbejdere, og på Instagram har de mere end 120.000 føl- gere, primært i Danmark. Planet Nusa har travlt med at følge med. Frem til 2023 solgte de cirka 230.000 enheder. De har fået meget medieomtale, både på godt og ondt, og de er blevet kontaktet af alle større medier inden for det sidste års tid. Derfor har de i dag en kommunikationsmedarbejder ansat på fuld tid, hvis primære opgave er at håndtere pressehenvendelser. Blandt de medier, der skriver om Planet Nusa, kan nævnes Børsen og Finans, der må formodes at hen- vende sig til et ganske andet segment end Planet Nusas primære kundegruppe. Uanset i hvilken retning Planet Nusa går, følger der opmærksomhed fra medi- erne, og interessen for og kendskabet til virksomheden begrænser sig ikke til Planet Nusas målgruppe. Hun møder sjældent nogen, der ikke kender Planet Nusa – hvis de ikke gør det som kunder, så gennem medierne. Som følge af den store mediebevågenhed er det lidt sarkastiske fænomen ”Nusa-pige” opstået, som dækker over en pige, der møder op på sit arbejde iklædt tøj med meget synligt Planet Nusa-logo, og som i sin fritid deltager i Pla- net Nusa-events. 21 Planet Nusas kerneområde er sport, som efter Covid 19-perioden har fyldt mere og mere i gadebilledet. De har gradvist udvidet produktområdet til også at om- fatte lifestyle: Efter at have været ude på sin løbetur i et fedt sportssæt kommer man hjem og får lyst til at skifte til et dejligt blødt pyjamassæt og smide sig i sit bløde sengetøj fra Planet Nusa. Planet Nusa sælger også solbriller. Solbriller har fyldt noget siden dag ét, og de har altid haft solbriller og sportssolbriller med i deres kampagnebilleder. Fra begyndelsen brugte de ikke egne solbriller, idet der gik nogle år, før likviditeten tillod dem at tilføje denne produktgruppe. Men det viste sig hurtigt i deres kvartalsvise kundeundersøgelser, at kunderne efterspurgte Planet Nusa-solbril- ler. Hun er ikke helt sikker, men hun mener, at de begyndte at producere egne solbriller i 2023. Det er usædvanligt at finde et større sportswear-firma, som ikke sælger solbriller, og alle deres konkurrenter i nogenlunde samme klasse som Planet Nusa – så som EYDA og Bareen – har solbriller som en fast del af deres produktsortiment. Det er vigtigt for Planet Nusa at være unikke, ligesom ejerskabet til brandet er vigtigt for dem. Deres navn skiller sig ud, og de vil ikke forveksles med andre. Brix Denmark ApS’ registrering af varemærket Nusa Planet er problematisk, idet registreringen medfører en risiko for, at der pludselig begynder at florere varer under navnet ”Nusa Planet” i Netto og deslige, hvilket utvivlsomt vil være en reference til Planet Nusa. Og da det må antages, at Planet Nusas kun- der også køber ind i Netto, vil en sådan situation kunne skabe forvirring med hensyn til, om ”Nusa Planet”-produkterne kunne være et Planet Nusa-restla- ger, eller måske et parti, der ikke gik igennem i første hug. Planet Nusa ønsker trygt at kunne sælge varer af høj kvalitet til deres kunder. Planet Nusa har ikke en kæmpe kapital i ryggen, og det er derfor omkostningstungt for dem at føre en sag i retten, men dette er en vigtig sag. Brix Denmark ApS’ direktør, Thor Bjørn Vendelboe Jensen, har kontaktet Planet Nusa, hvor han i første gang gav dem en frist til at destruere de solbriller, som er udbudt på Planet Nusas hjemmeside, idet han ellers ville indlede retsforføl- gelse. Planet Nusa anså det ikke fornuftigt at destruere solbrillerne, og gik i ste- det rettens vej. Det er penge værd for Planet Nusa, at deres varemærke er unikt, og at andre ikke bruger det, uanset om det skader dem. De drømmer om at skabe endnu mere, og bliver de kontaktet af en større producent – som for eksempel Oakley – med en forespørgsel om et samarbejde, vil det være en kæmpe begrænsning for Planet Nusa ikke længere at have ret til at arbejde inden for denne kategori. 22 Parternes synspunkter Planet Nusa ApS har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit sammenfattende processkrift af 9. februar 2026, hvoraf fremgår blandt andet: ” … 2. Sagsfremstilling … 3. Anbringender Planet Nusa gør gældende, at der foreligger risiko for forveksling jf. vare- mærkelovens § 15, stk. 1, nr. 2 (MS 5-6) samt utilbørlig udnyttelse eller skade på særpræg eller renommé jf. varemærkelovens § 15, stk. 3, nr. 1 (MS 5-6) mellem PLANET NUSA Varemærkerne, herunder PLANET NUSA <w>, og ”optiske apparater og instrumenter” indeholdt i klasse 9 af NUSA PLANET Ansøgningen. 3.1 Varemærkelovens § 15, stk. 1, nr. 2 - Risiko for forveksling 3.1.1 Varemærkeret til PLANET NUSA Varemærkerne gennem ibrugtagning Følgende fremgår af Ankenævnets begrundelse og resultat i Ankenævnets Afgørelse vedrørende vurdering af Planet Nusas dokumentation for brug af PLANET NUSA Varemærkerne: ”Ankenævnet finder indledningsvist og i overensstemmelse med styrelsens afgørelse af 26. april 2024, at indklagede må an- ses for at have stiftet en varemærkeret ved brug til mærket Planet Nusa <w>”. Der er enighed mellem parterne om, at Planet Nusa gennem brug har op- nået varemærkeret til i hvert fald PLANET NUSA <w> for PLANET NUSA Varerne, herunder særligt ”sportstøj”, som falder i klasse 25. 3.1.2 Mærkelighed Følgende fremgår af Ankenævnets begrundelse og resultat i Ankenævnets Afgørelse vedrørende ligheden mellem NUSA PLANET Ansøgningen og PLANET NUSA <w>: ”Ankenævnet finder, efter en samlet vurdering, endvidere, at der foreligger en høj grad af mærkelighed mellem indklagedes mærke Planet Nusa <w> og klagers mærke VA 2023 00614 Nusa Planet <w>, navnlig henset til mærkebestanddelen NUSA, der må anses for at besidde en høj grad af særpræg, samt den store synsmæssige, lydige og begrebsmæssige lighed mellem mærkerne, som følge af, at mærkerne består af to ens ord, der er ombyttet”. Der er enighed mellem parterne om, at mærkebestanddelen NUSA besid- der en høj grad af særpræg samt at der er høj grad af synsmæssig, lydlig og 23 begrebsmæssig lighed mellem NUSA PLANET Ansøgningen og PLANET NUSA <w>, og derfor høj grad af mærkelighed. 3.1.3 Varelighed Patent- og Varemærkestyrelsen har ikke fundet, at der er lighed mellem Planet Nusa Varerne og De Opretholdte Varer i klasse 9 med den begrun- delse, at ”[d]e øvrige varer i klasse 9 har ingen relation til indsigers varer eller for- retningsområde”. Dette er stadfæstet i Ankenævnet Afgørelse. Planet Nusa gør gældende, at der også er en vis grad af lighed mellem Pla- net Nusa Varerne, herunder ”sportstøj” i klasse 25, og ”optiske apparater og instrumenter” i klasse 9, mens Ankenævnet fastholder, at der ikke er lighed mellem disse varer. Parterne er således uenige om ligheden mellem Planet Nusa Varerne, herunder ”sportstøj” i klasse 25, og ”optiske apparater og in- strumenter” i klasse 9. Klassificeringen af varer og tjenesteydelser tjener udelukkende administra- tive formål. Varer kan derfor ikke anses for at være forskellige fra hinanden alene med den begrundelse, at de optræder i forskellige klasser jf. artikel 39, stk. 7 i Varemærkedirektivet (MS 11-12), som fremgår med enslydende ordlyd i varemærkelovens § 12, stk. 6. Det afgørende er, om de pågældende varer set fra forbrugernes perspektiv kan have en fælles kommerciel oprin- delse jf. afgørelse fra Retten af 7. oktober 2014 i sag T-531/12 (Tifosi Optics) (MS 189-200), præmis 52. Det har således ikke nogen betydning for ligheden mellem ”sportstøj” på den ene side og ”optiske apparater og instrumenter” på den anden side, at de falder i henholdsvis klasse 25 og klasse 9. Det er forskrevet i Varemærkedirektivet, at anvendelsen af en bredere kate- gori i varefortegnelsen, herunder klasseoverskrifterne i Niceklassifikatio- nen, skal fortolkes som omfattende alle de varer og tjenesteydelser, der ud fra en ordlydsfortolkning klart er omfattet af den pågældende kategori, jf. artikel 39, stk. 5 i Varemærkedirektivet (MS 11-12), som fremgår med ensly- dende ordlyd i varemærkelovens § 12, stk. 5. Det fremgår af hjemmesiden ”TMClass”, som er et klassificeringsværktøj til varer og tjenesteydelser baseret på input fra deltagende varemærkekonto- rer, herunder EUIPO og Patent og Varemærkestyrelsen (MS 569), at blandt andet ”solbriller” og ”briller” fal- der under den bredere kategori ”optiske apparater og instrumenter” i klasse 9, jf. bilag 14 (E 373). Da den bredere kategori ”Optiske apparater og instrumenter” således ikke kan opdeles, skal hele den bredere kategori afvises fra registrering, hvis der er 24 lighed og risiko for forveksling for en del af de varer, der efter ordlyden fal- der under den bredere kategori, så som eksempelvis ”solbriller”, jf. eksem- pelvis EUIPO’s afgørelse af 19 Oktober 2017 i sag B 2 788 233 (EDEN) (MS 359-369), hvor EUIPO udtalte: “The contested optical apparatus and instruments include, as a broader cate- gory, the opponent’s spectacles (optics) (earlier mark 2). Since the Opposition Divison cannot dissect ex officio the broad category of contested goods, they are considered identical to the opponent’s goods.” Dette er understøttet af yderligere praksis fra EUIPO, der ligeledes doku- menterer lighed for så vidt angår ”solbriller” i klasse 9 og ”sportstøj” i klasse 25. Der henvises i den forbindelse til EUIPO’s afgørelse af 28. april 2006 i sag B 737 397 (XESCO) (MS 329-341): “With regards to this claim, the Office has considered the extent to which arti- cles of clothing may share a common nature, purpose, end-user and sales chan- nel with any of those Class 09 goods protected via the opponent’s earlier mark. As far as the opponent’s “sunglasses” are concerned, the Office has found some common ground. Whilst articles of clothing are fundamentally purchased for reasons of protection and warmth, the relevant consumer is now as likely (if not more likely) to buy clothes for their aesthetic fashionable value as for their func- tionality. In this sense, “articles of clothing” share some similarities with “sun- glasses”. Whilst “sunglasses” are have traditionally been developed and sold in order to provide a means of protecting one’s eyes from the sun, they have now also become an integral fashion item. The range of designs available on the mar- ket coupled with the fact that they are marketed under well-known clothing brands reflects the extent to which sunglasses have become an important cloth- ing accessory. To the extent that both are worn on the body as items of fashion, the Office finds “clothing” and “sunglasses” to share some aspects of their na- ture and their purpose (even though the “technical” purposes for which they are respectively designed are wholly dissimilar). Furthermore, sunglasses can be found in the same outlet as fashionable clothing (even though their manufactur- ing origin is unlikely to be similar), reflecting the fact that the two are comple- mentary to some extent, and can also share the same end user. Therefore, the Office finds a low degree of similarity between the opponent’s “sunglasses” and the applicant’s “clothing, footwear, headgear; in particular cycling and sports clothing, cycling shoes”. However, to the lesser degree of similarity identified, the potential for confusion to occur in respect of use on such products will de- pend largely upon the extent to which the signs are deemed to be similar. […] 25 Finally, as far as the opponent’s registration in respect of “optical apparatus and instruments” at large includes “sunglasses” (since sunglasses may be de- fined as being ‘optical’ by nature) the Office refers to its previous paragraph concluding that such products have mild similarity with the applicant’s cloth- ing etc. […]” Der henvises ligeledes til Board of Appeals afgørelse af 6. februar 2014 i sag R 591/2013-1 (H) (MS 239-266), præmis 38-39: “38 As regards the goods in Class 9, the contested decision did not enter into an assessment since the opposition was rejected even under the assumption of the identity between the goods. The opponent merely argued that the relationship of its goods to those of the applicant in Class 9 is clear, especially concerning those which are optical in nature, namely glasses and sunglasses. 39 The contested goods ‘optical apparatus and instruments’ in Class 9 indeed encompass glasses and sunglasses. […]. In the Board’s opinion, that line of rea- soning can be extended to glasses and sunglasses (and hence to ‘optical appa- ratus and instruments’) in Class 9 […]. In fact, glasses and sunglasses on the one hand and clothing articles and accessories, including belts, on the other, can often be found in the same retail outlets for fashion articles. This applies in par- ticular to exclusive retailers, presenting the range of products of a single or a limited number of manufacturers. In such outlets, the relevant public expects to find all types of clothing and fashion accessories which immediately form part of said external image. Given that these conflicting goods have the same producers, may be jointly distributed in the same outlets and commonly contribute to the external image (‘look’) of the consumer, there is a certain degree of similarity between the said goods.” Også Board of Appeals afgørelse af 20. april 2018 i sag R 1589/2007-1 (Peek & Cloppenburg) (MS 267-299) støtter dette anbringende. Sagen vedrørte en sammenligning af varerne ”optical apparatus and instruments” i klasse 9 og ”sale of women’s, men’s and children’s clothing, including accessories such as belts and other leather goods”, og Board of Appeals konkluderede følgende i præ- mis 71-73: “71 The Opposition Division correctly refused the goods Class 9 – Optical apparatus and instruments. It argues, similarly to the opponent, that ‘sunglasses’ could be covered by this broad term. 72 The Board of Appeal agrees. Sunglasses, in the manner in which they are sold in clothing shops, do not primarily have the function of correcting optical defects, but serve the same function as other fashion accessories, and 26 additionally serve to protect the eyes from the sun. This lack of precision is to the detriment of the applicant. 73 The opponent has proved that sunglasses are also fashion accessories, which are offered for sale under the trade mark of known fashion manufacturers (An- nex 19). Examples are Zara, Esprit, Tommy Hilfiger, Hugo Boss.” Ankenævnet har tidligere angivet, at denne afgørelse blev appelleret først til Retten (sag T-446/18 af 13. maj 2020 (MS 467-468) og senere til Domstolen (sag C-310/20 P af 29. oktober 2020 (MS 469)), men spørgsmålene under ap- pel vedrørte ikke ligheden mellem varerne, men om Board of Appeal kor- rekt havde inddraget tysk ret, idet indsigelse var baseret på en national tysk rettighed, og om BoA uberettiget havde afvist at sætte indsigelsessa- gen i bero. Appellen blev desuden afvist i begge instanser, hvorfor afgørel- sen fra Board of Appeal er endelig og påberåbes af Planet Nusa til støtte for Planet Nusas anbringender. På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at der ved sammenlignin- gen mellem ”optiske apparater og instrumenter” i klasse 9 og ”sportstøj” i klasse 25 skal tages hensyn til ligheden mellem blandt andet ”solbriller”, som omfattet af kategorien ”optiske apparater og instrumenter”, og ”sportstøj” i klasse 25. Ovenstående afgørelser støtter desuden, at der er lighed mellem disse varer. Ankenævnet har henvist til en række afgørelser, som ifølge Ankenævnet støtter, at der ikke er lighed mellem henholdsvis ”solbriller” og ”solbriller til sport” på den ene side og ”tøj” på den anden side. Disse afgørelser er dog alle mellem 10 og 20 år gamle og der er ikke fremlagt nyere afgørelser, som støtter dette anbringende. Det gøres gældende, herunder med henvisning til de af Planet Nusa frem- hævede afgørelser, at praksis har ændret sig, blandt andet fordi markedet for denne type varer har ændret sig. Hertil kommer, at størstedelen af de af Ankenævnet fremhævede afgørelser ikke vedrører de samme varer som omfattet af denne sag. Ankenævnet gør gældende at varerne ”solbriller” og ”solbriller til sport” i klasse 9 og ”sportstøj” i klasse 25 har et forskelligt formål og forskellig kom- merciel oprindelse. Ankenævnet henviser i den forbindelse blandt andet til Rettens afgørelse af 12. februar 2015 i sag T-505/12 (Longines), præmis 51, 65 og 72, der ikke vedrører en sammenligning mellem ”solbriller” eller ”sol- briller til sport” i klasse 9 og ”sportstøj” eller ”tøj” i klasse 25, men en sam- menligning mellem henholdsvis ”tøj” i klasse 25 og ”solbriller med styrke” i klasse 9 på den ene side og ”ure” i klasse 14 på den anden side. Retten ud- taler dog også som forventet, at formålet med ”solbriller med styrke” i klasse 9 er meget forskellig fra formålet med ”ure” i klasse 14, og der blev i øvrigt 27 ikke foretaget en vurdering af ligheden mellem ”solbriller med styrke” i klasse 9 på den ene side og ”tøj” eller ”sportstøj” i klasse 25 på den anden side. Ankenævnet gør desuden gældende, at det ikke er nok til at konstatere lig- hed, at der (alene) er æstetisk komplementering, og henviser i den forbin- delse blandt andet til Rettens afgørelse af 1. marts 2005 i sag T-169/03 (Sissi Rossi), der igen vedrører en sammenligning mellem andre varer end denne sag, nemlig ”lædervarer” i klasse 18 overfor ”fodtøj” i klasse 25, samt Rettens afgørelse af 27. september 2012 i sag T-39/10 (Pucci), der vedrører ”tasker” i klasse 18 overfor ”tøj og fodtøj” i klasse 25, hvor der i øvrigt blev fundet lig- hed mellem varerne jf. præmis 76-79 (MS 175-188). Planet Nusa er ikke uenige i, at æstetisk komplementering i sig selv ikke er tilstrækkelig til at konkludere, at der foreligger lighed mellem to varer, men dette har aldrig været gjort gældende af Planet Nusa. EU-Domstolen har fastslået, at der ved vurderingen af varers lighed skal tages hensyn til alle relevante faktorer, der vedrører selve varerne, herun- der blandt andet egenskaberne ved varerne, så som varernes art, deres an- vendelsesformål og benyttelsen af dem, den relevante omsætningskreds og brancheforhold jf. blandt andet Domstolens afgørelse af 29. september 1998 i sag C-39/97 (Canon) (MS 121-132), præmis 23, og æstetisk komplemente- ring er ikke i sig selv afgørende for lighed, med mindre andre faktorer støt- ter dette, herunder eksempelvis brancheforhold. Retten udtalte dog også følgende i afgørelsen i T-39/10 (Pucci) (MS 175-188) om æstetisk komplementering, præmis 75: “75 However, the mere existence of aesthetic complementarity between the goods is not sufficient to conclude that there is a similarity between them. For that, the consumers must consider it usual that the goods are sold under the same trade mark, which normally implies that a large number of the producers or distributors of the goods are the same […].” Det gøres gældende, at der er langt mere end æstetisk komplementering som støtter, at der er lighed mellem ”solbriller” og ”solbriller til sport” på den ene side og ”sportstøj” og ”tøj” på den anden side, som demonstreret gen- nem de refererede afgørelser. Ankenævnet henviser til præmis 44 i Rettens afgørelse af 11. juli 2007 i sag T-443/05 (Piranam) til støtte for, at det faktum at både ”solbriller” og ”solbril- ler til sport” i klasse 9 og “sportstøj” i klasse 25 sælges i sportsforretninger, ikke er tilstrækkeligt til at konkludere, at der er lighed mellem varerne. Dette er dog en vidtgående fortolkning af ordlyden af præmis 44, der alene sider, at varer solgt i stormagasiner eller supermarkeder (der har en lang række meget forskelligartede varer, som er rettet mod en meget forskellig 28 omsætningskreds) ikke nødvendigvis er ligeartede, og det gøres gældende, at denne afgørelse ikke kan bruges til støtte for, at der ikke skulle være lig- hed mellem varerne i denne sag. Uanset afgørelserne som Ankenævnet har henvist til, gøres det gældende, at både praksis og realiteten indenfor de relevante afsætningskanaler har ændret sig, siden tidspunktet for de omhandlede afgørelser for mellem 10 og 20 år siden. Ud over de allerede fremhævede afgørelser henviser Planet Nusa til Board of Appeals afgørelse af 15. Marts 2013 (der er nyere end de fremhævede afgørelser fra Ankenævnet) i sag R 2606/2011-1 (OPUS) (MS 229-237), præmis 21- 25 (vores fremhævning): 21 With regard to the contested goods of class 9, the Opposition Division in contrast found that there is no similarity to the earlier goods of class 25. The General Court has also found there to be no similarity between clothing, foot- wear headgear on the one hand and sunglasses on the other in comparable cases (see judgments of 24 March 2010, T-363/08 and T-364/08, 'Nollie', para. 33 et seq., and of 24 September 2008, T-116/06, 'O Store', para. 86 et seq.). This as- sumption is based on the fact that spectacles are primarily used for seeing whereas the goods of class 25 are intended for covering the body. The processed materials and the method of production are also different. The goods do not com- plement each other. The mere fact that both spectacles and clothing are pur- chased from aesthetic standpoints is not sufficient for a similarity. The aesthet- ics aspect is too broad. 22 However, the opponent has submitted convincing arguments in respect of a similarity between spectacles and clothing in a departure from the previous case-law and filed corresponding evidence. The fashion aspect plays more than just a minor role with regard to spectacles, in particular sunglasses, too. The fashion aspect is often the reason for purchasing a pair of spectacles or sun- glasses. The manufacturers are often the same. It is generally known that de- signers in the fashion sector offer not only clothing but also spectacle frames (for example Gucci, Armani, Boss, Dolce & Gabbana etc.). Even in the general fash- ion sector, almost every large clothing company now offers sunglasses (for ex- ample H&M, Zara, Mango, Massimo Dutti, C&A, etc.). […]. Even though the method of production of spectacles and clothing is different, the goods do not ap- pear to be completely dissimilar for the abovementioned reasons. 23 Ultimately, however, a decision regarding the similarity or degree thereof only needs to be made if the signs are so similar that a likelihood of confusion would have to be found in the case of a certain similarity of the goods. As the following examination shows, however, there is no likelihood of confusion even in the case of identical goods, owing to the differences in the signs. 24 The same applies to the contested goods 'optical devices', which include spec- tacles as well as other goods. 29 25 The Board is unable to see any similarity between 'contact lenses' and the goods of the earlier trade mark in class 25. Although these may occasionally also serve a fashion purpose, the Board is not aware of contact lenses being sold by the same manufacturers and purchased on the basis of their fashion purpose. The Board also has no indications that the fashion purpose of contact lenses is used in advertising. Ligheden mellem ”solbriller” og ”solbriller til sport” på den ene side og ”tøj” og ”sportstøj” på den anden side er understøttet af det faktum, at de fleste tøj- og sportstøjsmærker i dag sælger begge typer varer. Det gøres gældende, at de fleste tøjmærker – ikke kun kommercielt succes- fulde high-end luksusmærker, men også både større og mindre high-street tøjmærker – i dag både producerer og sælger ”tøj”, herunder ”fritidstøj” og ”sportstøj”” og ”solbriller”. Det samme gøres gældende også for sportstøjs- og livstilsmærker. Det er ikke kun de større kommercielt succesfulde sportstøjsmærker - hvilket Planet Nusa dog uanset må antages at være om- fattet af – der både sælger sports- og livstilstøj samt accessoires hertil, så som sportstasker, muleposer, drikkedunke og solbriller. Eksempler på virksomheder der, ud over Planet Nusa, sælger både ”tøj”, herunder ”sportstøj”, samt ”solbriller”, herunder ”solbriller til sport”, under samme varemærke kan nævnes både større og mindre sports- og livstilstøj- mærker som Eyda, Bareen, Nike, Hummel, Halo, ICIW, Endurance, Rapha, EQPE og Cartel Copenhagen jf. bilag 10 (E 345-356) og bilag 15 (E 357-368). Forbrugerne er således vant til, at ”solbriller”, ”solbriller til sport”, ”tøj” og ”sportstøj” sælges under de samme varemærker, da en stor del af producen- terne/sælgerne af sports- og livstilstøj også producerer og/eller sælger sol- briller. Det gøres derfor gældende, at det ikke (længere) er usædvanligt, at ”sportstøj”, ”tøj”, ”solbriller” og ”solbriller til sport” alle sælges i de samme forretninger/under det samme varemærke, er beregnet til de samme forbru- gere, kan have de samme producenter og de samme distributionskanaler og kan opfattes som komplementære (ikke bare rent æstetisk), hvorfor der er en vis grad af lighed mellem ”solbriller” og ”solbriller til sport” - og der- med ”optiske apparater og instrumenter” - i klasse 9 på den ene side, og ”sportstøj” i klasse 25 på den anden side (se også Knud Wallberg: Varemær- keloven med Kommentarer side 402 (MS 490)) Dette er også understøttet af praksis fra EUIPO og Board of Appeal, der tidligere har fastslået, at der for så vidt angår varerne ”sports glasses” og ”sports googles” er en lav grad af lighed med ”sportstøj” og ”tøj”, hvilket til- lige understøtter ligheden mellem ”solbriller”, herunder ”solbriller til sport” og ”sportstøj”. 30 Planet Nusa henviser blandt andet til EUIPO’s afgørelse af 24. juli 2023 i sag B 3 158 544 (PREDATOR) (MS 343-358), hvori EUIPO fastslog følgende: “The contested […] goggles for sports are different kinds of protective and safety equipment that are or can be used when practicing leisure and sport ac- tivities such as motorcycling, horseback riding, skating, swimming or diving. Therefore, they are similar to a low degree to the opponent’s sports clothing in Class 25 since these goods may be manufactured under the control of the same entity. Another reason that might lead the public to believe that these goods have a common origin is the fact that they can be offered for sale in the same specialised shops and target the same consumers”. Planet Nusa henviser tillige til Bord of Appeals afgørelse af 15. oktober 2021 i sag R 1404/2020-2 (Raw Penguins) (MS 301-328), præmis 51: “51 However, according to the case-law, ‘sports glasses’ (which include snow goggles, cyclists’ glasses, swim goggles) in Class 9 and ‘clothing, headgear’ in Class 25, in particular sports clothing and headgear which are included therein, have the same main purpose, namely the protection of the human body from falls, impacts, cold, sun, dust, abrasions or cuts, the same nature, the same channels of distribution, and are addressed to the same consumers. Despite their intrinsic differences, those glasses which are intended for the practice of a sport, are sold in specialised shops in which it is common to buy the articles necessary for the exercise of the sporting activity in question, namely clothing and acces- sories. Thus, said products may all be sold in the same establishments, are in- tended for the same consumers, may have the same manufacturers and the same distribution channels, and may be perceived as complementary in that one is important for the use of the other. Therefore, ‘sports glasses’ can be considered similar to a low degree to ‘clothing, headgear’ in Class 25 (09/09/2020, T-50/19, Dayaday (fig.) / DAYADAY (fig.) et al., EU:T:2020:407, § 100). Board of Appeal henviser i afgørelsen til Rettens afgørelse af 9 September 2020 i sag T-50/19 (Dayaday) (MS 201-228), hvor Retten forinden havde nået det samme resultat jf. præmis 100. Ankenævnet har gjort gældende, at EUIPO’s ”Similarity Tool” er en pålide- lig referencekilde i forbindelse med forvekslelighedsvurderinger, at denne bliver opdateret løbende, og at den viser, at der ikke er lighed mellem ”sol- briller” i klasse 9 og ”beklædningsgenstande” (altså ”tøj”) i klasse 25 jf. bilag B.1 (E 369-370) og B.2 (E 371). Hvis man søger på alle afgørelser i systemet, fremkommer det dog af ”Si- milarity Tool”, at eksempelvis de svenske myndigheder har fundet, at der er (en lav grad af) lighed mellem ”solbriller” i klasse 9 og ”beklædningsgen- stande” i klasse 25 jf. Bilag 16 (E 379-380). 31 Hertil kommer, at afgørelserne som henvist til af Planet Nusa ovenfor viser, at EUIPO og Board of Appeal – som ifølge ”Similarity Tool” ikke har prak- sis for at finde lighed mellem ”solbriller” eller ”optiske apparater og instru- menter” på den ene side og ”tøj” eller ”sportstøj” på den anden side – netop har fundet lighed mellem disse varer i både 2006, 2013, 2014, 2018, 2021 og 2023, hvilket kraftigt indikerer, at ”Similarity Tool” ikke er opdateret, og uanset må have lavere bevisværdi end faktiske afgørelser afsagt af EUIPO og Board of Appeal. Der henvises igen til Board of Appeals afgørelse af 15. Marts 2013 i sag R 2606/2011-1 (OPUS) (MS 229-237), hvor Board of Appeal fandt lighed mel- lem ”clothing” og både ”sunglasses” og ”optical devices”, herunder med kom- mentarer om, at praksis på dette område netop har ændret sig til trods for ældre afgørelser fra Retten, der tidligere har fundet, at der ikke var lighed. Det gøres gældende, at Ankenævnets henvisning til ”Similarity Tool” samt ældre EU-afgørelser fra før ovennævnte afgørelser fra henholdsvis 2006, 2013, 2014, 2018, 2021 og 2023 ikke kan tages til indtægt for, at der ikke er lighed mellem ”optiske apparater og instrumenter”, herunder solbriller”, i klasse 9 og ”tøj”, herunder ”sportstøj”, i klasse 25. 3.1.4 Helhedsvurdering af risiko for forveksling Ud fra en helhedsvurdering gøres det gældende, at NUSA PLANET An- søgningen er forvekslelig med PLANET NUSA <w> hvad angår ”Optiske apparater og instrumenter” omfattet af klasse 9 i De Opretholdte Varer. Det er fastslået i praksis, at der er større risiko for forveksling, hvor det æl- dre varemærke har en større grad af særpræg/adskillelsesevne, hvorfor der tilkommer de varemærker, som har en stor grad af særpræg/adskillelses- evne en videre beskyttelse end de mærker, hvis særpræg/adskillelsesevne er mindre jf. dom fra EU-Domstolen af 22. juni 1999 i sag C-342/97 (Lloyd Schuhfabrik Meyer) (MS 133-147), præmis 20, samt Canon-afgørelsen (MS 121-132), præmis 18. delvist beskriver eller indikerer de varer eller tjenesteydelser, for hvilket det er registreret, varemærkets markedsandel, den geografiske udstræk- ning m.m. Patent- og Varemærkestyrelsen konstaterede i afgørelse af 26. april 2024, at ”omsætningskredsen af almindelige forbrugere vil skabe en forbindelse til indsigers mærke i forhold til sportsudstyr og modeaccessories generelt som følge af hensyn til mærkets høje grad af iboende særpræg, graden af indarbejdelse, den høje grad af lig- hed mellem mærkerne samt de lighedspunkter der kan findes mellem varerne. Det er derfor vores opfattelse, at der under hensyn til indarbejdelsen af indsigers mærke også er risiko for forveksling for så vidt angår dykkermasker, ørepropper til dykkere, 32 næseklemmer til dykkere og svømmere, indåndingsapparater til undervandssvøm- ning i klasse 9 og smykker; ure og kronometriske instrumenter i klasse 14.” Dette er stadfæstet i Ankenævnets Afgørelse. Der er enighed mellem parterne om dette, og Planet Nusa gør gældende, at netop den høje grad af iboende særpræg for PLANET NUSA <w>, indarbej- delse af PLANET NUSA <w> gennem brug og den høje grad af lighed mel- lem PLANET NUSA <w> og NUSA PLANET Ansøgningen medfører, at der også er risiko for forveksling hvad angår ”Optiske apparater og instru- menter” omfattet af klasse 9 i De Opretholdte Varer. En helhedsvurdering af risikoen for forveksling indebærer generelt en vis indbyrdes afhængighed mellem de faktorer, der kommer i betragtning, og især ligheden mellem varemærkerne og ligheden mellem de varer eller tje- nesteydelser, der er omfattet af varemærkerne. En svag grad af lighed mel- lem de af varemærkerne omfattede varer kan således opvejes af en høj grad af lighed mellem varemærkerne og omvendt – den såkaldte produktregel. Vi henviser til præmis 17 i Canonafgørelsen (MS 121-132) samt til Knud Wallberg: Varemærkeloven med Kommentarer side 197- 198 og side 371 (MS 478-479 og 483). Der findes utallige afgørelser, som statuerer, at der er høj grad af lighed og risiko for forveksling mellem to varemærker, som indeholder de samme ordbestanddele blot i omvendt rækkefølge. Planet Nusa henviser som eksempel til EUIPO’s afgørelse af 3. juni 2022 i sag B 2 091 141 (MS 383-416) hvor EUIPO vurderer, at der var risiko for for- veksling mellem NOW TV (fig) og TV NOW (fig): ”When encountering the conflicting signs, the relevant public will mentally register that both of the earlier mark’s elements, ‘NOW TV’, are reproduced in the contested sign, although in reversed order, and is likely to perceive the con- tested sign as a variation of the earlier mark. Consequently, the public, includ- ing the public with an enhanced degree of attention, may attribute the same (or economically linked) commercial origin to the goods and services that are identi- cal or (at least) similar. The applicant claims that the depiction of the letter ‘O’ and the stylisations of the earlier mark, as well as the reverse order of the coinciding elements in the contested mark cannot be considered negligible, and that these elements confer autonomous distinctiveness to the sign, which will be remembered by the pub- lic. However, for the reasons stated in section c) of this decision, the differences identified between the signs are clearly insufficient to enable the average con- sumer, the 33 general public nor professionals, to safely distinguish the commercial origin of the goods and services even those to which the public displays a higher degree of attention. […] The conceptual identity and the high aural similarity offset the low degree of similarity for some goods and services.” Planet Nusa henviser ligeledes til EUIPO’s afgørelse af 22. maj 2022 i sag B 3 141 555 (MS 377- 382), hvor EUIPO vurderer, at der var risiko for for- veksling mellem COLOR ONE (fig) og ONE COLOR (fig): “Due the identity between the verbal elements of the signs which are only in- verted and have different stylisations, consumers will not remember their spe- cific position in each sign. Therefore, consumers will not be able to safely distin- guish between the signs on the basis of this inversion even for goods for which the degree of distinctiveness of the earlier mark is lower than average.” Planet Nusa henviser ligeledes til EUIPO’s afgørelse af 18. maj 2022 i sag B 3 092 771 (MS 371- 375), hvor EUIPO vurderer, at der var risiko for forveks- ling mellem PI CAPITAL (w) og CAPITAL PI (fig): “The trade mark applied for is a figurative trade mark which includes the two elements ‘CAPITAL’ and ‘Pi’, the latter one appearing within a red square, that is, a simple geometrical shape of very low distinctiveness (if any). These two words are forming also the earlier word mark, however, found in reverse. In that regard, it should be recalled that the mere inversion of elements of a mark can- not allow the conclusion to be drawn that there is no visual similarity (11/06/2009, T-67/08, InvestHedge, EU:T:2009:198, § 35; 09/12/2009, T- 484/08, Kids Vits / VITS4KIDS, EU:T:2009:486, § 32). Although it is true that one of the two common elements, namely the word ‘CAPITAL’ is merely descriptive for the services at hand, the fact none the less remains that the other element ‘PI’, which cannot be considered descriptive, is also common to both signs and, therefore, (despite its reversed order) does not generate any real difference between the signs, with the exception of the figura- tive element of the contested mark, which in any event is weak and, thus, cannot influence the overall impression given by the signs.” På baggrund af den høje grad af lighed mellem varemærkerne er det min- dre væsentligt, om der alene er en lav grad af lighed mellem varerne. Efter en samlet vurdering, herunder af ligheden mellem PLANET NUSA <w> og NUSA PLANET Ansøgningen, Planet Nusas brug af PLANET NUSA <w> og det indarbejdede højere særpræg, gøres det gældende, at det 34 foreligger risiko for forveksling også hvad angår ”Optiske apparater og in- strumenter”, som omfattet af klasse 9 i De Opretholdte Varer. 3.2 Varemærkelovens § 15, stk. 3, nr 1 – utilbørlig udnyttelse eller skade på særpræg eller renommé Planet Nusa gøre gældende, at selv såfremt Sø- og Handelsretten måtte finde, at der ikke foreligger risiko for forveksling for så vidt angår NUSA PLANET Ansøgningen for ”Optiske apparater og instrumenter”, indeholdt i klasse 9 i De Opretholdte Varer, skal ”Optiske apparater og instrumenter” alli- gevel afvises fra registrering eftersom PLANET NUSA <w> er velkendt i Danmark, og da brugen af NUSA PLANET Ansøgningen vil medføre util- børlig udnyttelse af NUSA PLANET <w> varemærkets særpræg eller re- nommé, ligesom brugen vil skade dette særpræg eller renommé, jf. vare- mærkelovens § 15, stk. 3, nr. 1. Følgende kumulative betingelser skal være opfyldt for, at NUSA PLANET Ansøgningen kan afvises fra registrering i henhold til varemærkelovens § 15, stk. 3, nr. 1 (MS 5-6) samt Knud Wallberg: Varemærkeloven med Kom- mentarer side 408 (MS 491): 1) PLANET NUSA <w> varemærket skal være velkendt her i landet, 2) NUSA PLANET Ansøgningen skal være identisk med eller ligne PLANET NUSA <w> varemærket, sådan at der skabes en sammen- hæng mellem de to varemærker, og 3) Der skal være risiko for, at brugen af NUSA PLANET Ansøgningen vil medføre en utilbørlig udnyttelse af PLANET NUSA <w> vare- mærkets særpræg eller renommé eller skade dette særpræg eller re- nommé. 3.2.1 Velkendthed Patent- og Varemærkestyrelsen konstaterede i afgørelse af 26. april 2024, at det samlede dokumentationsmateriale viser, at ”der eksisterer et vist kendskab til mærket i omsætningskredsen gennem en stigende omsætning og tilstedeværel- sen i medier. Samtidig er det også tydeligt at dette kendskab på ansøgningstids- punktet har været stigende, og at en del af det aktuelle kendskab på tidspunktet for indgivelsen af materialet i september 2023 er blevet etableret i perioden omkring og efter ansøgningstidspunktet. Materialet kan demonstrere, at mærket har opnået en mindre bekendtskabsgrad hos omsætningskredsen forud for ansøgningen om det angrebne mærke. Selvom mærket ikke har været anvendt i en lang periode, er der ikke desto mindre bevis for, at kendskabet til mærket i omsætningskredsen har haft en hurtigt stigende kurve i virksomhedens levetid som følge af en relativ intensiv 35 eksponering, og at der således er blevet etableret et vist kendskab i omsætningskred- sen, særligt i perioden op til ansøgningstidspunktet.” Der er enighed mellem parterne om, at PLANET NUSA <w> har opnået velkendthed forud for indlevering af NUSA PLANET Ansøgningen. 3.2.2 Sammenhæng mellem varemærkerne Som følge af velkendtheden for PLANET NUSA <w> konkluderede Patent- og Varemærkestyrelsen, at NUSA PLANET Ansøgningen skulle afvises for ”paraplyer, halsbånd, snore og beklædningsgenstande til dyr” i klasse 18 som følge af, at der gennem ”den unikke karakter af indsigers mærke, vil skabes en sammenhæng hos omsætningskredsen i relation til paraplyer, halsbånd, snore og beklædningsgenstande til dyr i klasse 18, da disse udgør forbrugsvarer, som har re- lation til modebranchen, hvorfor omsætningskredsen vil kunne antage en sammen- hæng med indsigers mærke”. Dette blev stadfæstet i Ankenævnets Afgørelse. Planet Nusa gør gældende, at det samme er tilfældet hvad angår ”Optiske apparater og instrumenter” omfattet af klasse 9 i De Opretholdte Varer, da brugen af NUSA PLANET Ansøgningen for ”optiske apparater og instrumen- ter” i klasse 9, herunder særligt ”solbriller”, som omfattet af overbegrebet, også vil medføre at der skabes en sammenhæng hos omsætningskredsen, da disse også er ”forbrugsvarer, som har relation til modebranchen” i samme grad, hvis ikke højere, end ”paraplyer, halsbånd, snore og beklædningsgen- stande til dyr”. Ifølge Domstolens dom af 27. november 2008 i C-252/07 (INTEL) (MS 149- 159) præmis 42 samt Knud Wallberg: Varemærkeloven med Kommentarer side 203 (MS 481), skal der i vurderingen af sammenhæng bl.a. tages hen- syn til følgende faktorer: 1) Graden af lighed mellem de omtvistede varemærker. 2) Arten af de varer eller tjenesteydelser, som de omtvistede varemær- ker hver er registreret for, herunder graden af disse varers eller tjene- steydelsers nærhed eller manglende lighed, samt den berørte kunde- kreds. 3) Intensiteten af det ældre varemærkes renommé. 4) Graden af det ældre varemærkes særpræg, iboende eller opnået ved brug. 5) Risikoen for forveksling i kundekredsens bevidsthed. Planet Nusa henviser til anbringender fremsat under afsnit 3.1 og gør gæl- dende, at graden af lighed mellem PLANET NUSA <w>, graden af iboende 36 særpræg for PLANET NUSA <w> og velkendtheden af PLANET NUSA <w>, uanset om denne må anses som begrænset eller ej, og graden af lighed mellem varerne, er tilstrækkelig til at konstatere, at der vil skabes en sam- menhæng i omsætningskredsen også for ”optiske apparater og instrumenter” i klasse 9. Planet Nusa henviser til EUIPO’s afgørelse af 30. oktober 2024 i sag B 3 189 479 (Micheal Kors) (MS 417-465) hvor EUIPO vurderer, at der ville skabes et link for ”glasses” og ”sunglasses” i klasse 9 på den ene side og ”clothing” i klasse 25 på den anden side med følgende begrundelse: ”An important factor to consider when assessing whether there is a ‘link’ be- tween the signs is the relevant goods and services. An association between the marks is more likely where there is a certain connection between the goods and services covered by the conflicting signs. The Court of Justice has stated that Article 8(5) EUTMR expressly covers cases where the goods or services were not similar (07/05/2009, C-398/07 P, WATERFORD STELLENBOSCH (fig.) / WATERFORD,, EU:C:2009:288, § 34). Therefore, the dissimilarity between the goods and services designated respectively by the marks at issue is not a suf- ficient factor to exclude the existence of a link between those marks. Indeed, the existence of such a link must be assessed globally by taking into account all of the relevant factors of the case (27/11/2008, C-252/07, Intel Corporation, EU:C:2008:655, § 41- 42; 06/07/2012, T-60/10, ROYAL SHAKESPEARE / RSC- ROYAL SHAKESPEARE COMPANY et al., EU:T:2012:348, § 21). […] In any case, having regard to their nature and taking into account and weigh- ing up all the relevant factors of the case at hand, the Opposition Division con- cludes that the gap between them is not so large and consequently there exists, at least, prima facie, a possibility that when encountering the contested sign the relevant consumers will be likely to associate it with the earlier marks, that is to say, establish a mental ‘link’ between the signs in relation to some of the con- tested goods and services […]. […] The main reason is that all of these contested goods and services are commonly associated with the fashion industry and/or contribute to fashion-related activi- ties, often provided by fashion brands or in fashion retail contexts, and they are connected to goods in the fashion sector (handbags, clothing, watches etc.) to a greater or lesser extent. […] 37 As regards glasses and sunglasses in Class 9, they are key fashion items. […] Fashion brands frequently include eyewear in their collections, highlighting its importance in the fashion sector.” EUIPO har således tidligere fundet, at det indenfor mode- og tøjbranchen ikke er usandsynligt, at den relevante omsætningskreds skaber en sammen- hæng mellem ”solbriller” på den ene side og ”tøj” på den anden side. Planet Nusa gør gældende, at det heller ikke er usandsynligt, at der skabes en sammenhæng mellem ”solbriller” og ”sportstøj”, netop af samme grund, herunder at det er sædvanligt at sportsog livstilstøjsmærker også sælger ”solbriller” og ”solbriller til sport” jf. bilag 4 (E 135-185). Idet ”solbriller” er omfattet af den bredere kategori ”Optiske apparater og in- strumenter”, som omfattet af klasse 9 i De Opretholdte Varer, og denne ikke kan opdeles, medfører dette, at den relevante omsætningskreds skaber en sammenhæng hvad angår PLANET NUSA Ansøgningen også hvad angår ”Optiske apparater og instrumenter”, som omfattet af klasse 9 i De Opretholdte Varer. 3.2.3 Utilbørlig udnyttelse I sager om utilbørlig udnyttelse fokuseres der ikke på, om der sker skade på det ældre varemærke, men på tredjemands fordel ved brug af et identisk eller lignende tegn. Der henvises i den forbindelse til Domstolens dom af 18. juni 2018 i sag C-487/07 (L’Oreal) (MS 161-174), hvor EUdomstolen i præmis 50 udtaler følgende: ”På baggrund af det ovenstående skal det femte spørgsmål besvares med, at arti- kel 5, stk. 2, i direktiv 89/104] skal fortolkes således, at tilstedeværelsen af en utilbørlig udnyttelse i denne bestemmelses forstand hverken forudsætter, at der foreligger en risiko for forveksling eller en risiko for, at varemærkets særpræg eller renommé eller mere generelt varemærkeindehaveren påføres skade. Den fordel, der følger af tredjemands brug af et tegn, som ligner et renommeret vare- mærke, opnås utilbørligt af denne tredjemand, når han gennem denne brug for- søger at lægge sig i kølvandet på det renommerede varemærke med henblik på at drage fordel af varemærkets tiltrækningskraft, omdømme og prestige samt på uden nogen form for økonomisk kompensation at udnytte den kommercielle ind- sats, som varemærkeindehaveren har ydet for at skabe og vedligeholde varemær- kets image.” Som det fremgår af præmis 50, er tærsklen for at statuere utilbørlig udnyt- telse særdeles lav, idet der forligger utilbørlig udnyttelse af et velkendt va- remærkes særpræg eller renommé, når der ved anvendelsen af et tegn, der ligner det velkendte varemærke, drages fordel af det velkendte varemærke. 38 Hvor indehaveren af det påståede krænkende varemærke ikke kan doku- mentere, at brugen er tilbørlig – hvilket f.eks. kan foreligge ved navnebrug – anses brugen for utilbørlig. Ræsonnementet er, at hvis man bevidst læg- ger sig tæt op ad et velkendt varemærke, så skal man have en god begrun- delse for dette. Risikoen for utilbørlig udnyttelse af et varemærkes særpræg eller renommé foreligger således allerede, når den relevante kundekreds på grund af en association til det velkendte varemærke bliver tiltrukket af det yngre tegn og af varer og tjenesteydelser omfattet heraf, uden nødvendigvis at for- veksle varerne/tjenesteydelsernes handelsmæssige oprindelse. Det gøres gældende, at NUSA PLANET Ansøgningen i kraft af de særpræ- gede ordelementer ”NUSA” og ”PLANET” udgør en så klar reference til PLANET NUSA <w>, at der er en åbenbar risiko for, at forbrugerne skaber en association til PLANET NUSA <w> ved iagttagelse af NUSA PLANET Ansøgningen. BRIX DENMARK har utvivlsomt været bekendt med PLANET NUSA <w> varemærkets eksistens, ligesom BRIX DENMARK utvivlsomt har ønsket at udnytte PLANET NUSA <w> varemærkets særpræg og renommé, hvorfor PLANET NUSA Ansøgningen også skal afvises fra registrering for så vidt angår ”Optiske apparater og instrumenter”, som omfattet af klasse 9 i De Op- retholdte Varer med henvisning til Varemærkelovens § 15, stk. 3, nr 1 (MS 5-6). Ankenævnet har da også konkluderet følgende i Ankenævnets Afgørelse vedrørende utilbørlig udnyttelse, som ikke er anfægtet i sagen: ”Den skabte sammenhæng til indsigers mærke, vil efter styrelsens opfattelse kunne drage en utilbørlig udnyttelse af indsigermærkets særpræg, idet der drages en fordel af den høje grad af iboende og indarbejdet særpræg af indsigers mærke. Dette følger af ka- rakteren af indsigers mærke og den høje grad af lighed der består imellem mær- kerne.” 3.2.4 Skade på særpræg og renommé Planet Nusa gør gældende, at brugen PLANET NUSA for ”Optiske apparater og instrumenter”, som omfattet af klasse 9 i De Opretholdte Varer Ansøgnin- gen samtidig vil medføre risiko for skade på PLANET NUSA <w> vare- mærkets særpræg eller renommé. Skade på et varemærkes særpræg forekommer, når det kendte varemærkes evne til at identificere afsenderen af varerne svækkes, og mærkets identitet og bekendthed dermed udvandes. Des mere velkendt et varemærke er, de- sto større er risikoen for, at det kendte varemærke lider skade på særpræ- get, når andre bruger et lignende mærke. Dette gælder i særdeleshed, hvis 39 mærket i øvrigt er unikt, dvs. at mærket består af elementer, som ikke ses anvendt af andre erhvervsdrivende på markedet. Men selv varemærker, som ikke er unikke, vil kunne skades på særpræget. Der er ikke andre virksomheder i Danmark der anvender ’PLANET NUSA’ eller ’NUSA’, ud over Planet Nusas eget selskab GEM Wear ApS, hvorfor PLANET NUSA <w> af den årsag må anses som unikt. Planet Nusa gør derfor gældende, at PLANET NUSA <w> varemærkets særpræg vil lide skade blot ved, at Planet Nusa skal dele PLANET NUSA <w> varemærket med andre, idet PLANET NUSA varemørket derved ikke længere er unikke i samme omfang som, hvis det kun anvendes af Planet Nusa. Det gøres herefter gældende, at PLANET NUSA Ansøgningen derfor også skal afvises fra registrering hvad angår ”Optiske apparater og instrumenter” jf. varemærkelovens § 15, stk. 3 nr. 1, idet brugen af PLANET NUSA An- søgningen vil medføre skade på PLANET NUSA <w> varemærkets sær- præg. 3.3 Tilsidesættelse af Ankenævnets afgørelse og rammerne for domstolsprø- velse Planet Nusa gør gældende, at der med faktum, retspraksis og anbringen- derne fremsat under afsnit 3.1 samt 3.2 ovenfor er godtgjort et fornødent sikkert grundlag for tilsidesættelse af Ankenævnets afgørelse i forhold til risiko for forveksling jf. varemærkelovens § 15, stk. 1, nr. 2 (MS 5-6) samt utilbørlig udnyttelse eller skade på særpræg eller renommé jf. varemærke- lovens § 15, stk. 3, nr 1 (MS 5-6), for så vidt angår varerne ”optiske apparater og instrumenter” i klasse 9. Det skal indledningsvist præciseres, at Planet Nusa ikke har nedlagt på- stand om, at Ankenævnets Afgørelse skal tilsidesættes i sin helhed, men at Ankenævnets skøn vedrørende ”optiske apparater og instrumenter” i klasse 9 ikke er begrundet tilstrækkeligt, og ikke inddrager relevante kriterier/en re- levant afvejning af hensyn, som skønnet skal træffes på baggrund af, hvor- for skønnet er udøvet på et utilstrækkeligt grundlag, der bør medføre en tilsidesættelse af skønnet. Ved vurdering af, om der foreligger et utilstrækkeligt grundlag, skal det til- lægges vægt, hvordan, og i hvilket omfang, Ankenævnets skøn er under- bygget og begrundet i afgørelsen. Det er et krav i henhold til forvaltnings- lovens §24, stk. 1, 2. pkt. samt stk. 2 (MS 7) at afgørelser skal begrundes, herunder at faktum og de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelse skal angives jf. Niels Fenger (Red.): Forvaltningsret side 40 632-633, 637, 639, 641 (MS 542-546) og Steen Rønsholdt: Forvaltningsret. Retssikkerhed, proces, sagsbehandling side 142-151 (MS 559- 566). Patent- og Varemærkestyrelsens skøn – som efterfølgende er blevet stadfæ- stet i Ankenævnets Afgørelse uden yderligere bemærkninger – vedrørende ligheden mellem de varer og tjenesteydelser som PLANET NUSA Vare- mærkerne omfatter, og ”optiske apparater og instrumenter” i klasse 9, er yderst kortfattet. I afgørelsen fra Patent- og Varemærkestyrelsen er skønnet alene begrundet med følgende bemærkninger i forhold til henholdsvis lig- hed under varemærkelovens § 15, stk. 1, nr. 2 (MS 5-6) samt hvorvidt der skabes en sammenhæng under varemærkelovens § 15, stk. 3, nr. 1 (MS 5-6): ”Det er vores vurdering, at der med hensyn til ansøgers øvrige varer i klasse 9 og 18 ikke kan konstateres ligheder” og ”De øvrige varer i klasse 9 har ingen relation til indsigers varer eller forretningsområde.” Det er fast praksis indenfor varemærkeretten, at der ved vurderingen af va- rers lighed i henhold til varemærkelovens § 15, stk. 1, nr. 2 skal tages hen- syn til alle relevante faktorer, der vedrører selve varerne, herunder blandt andet egenskaberne ved varerne, så som varernes art, deres anvendelses- formål og benyttelsen af dem, den relevante omsætningskreds og branche- forhold jf. blandt andet Domstolens afgørelse af 29. september 1998 i sag C- 39/97 (Canon) (MS 121-132), præmis 23 og som nærmere redegjort for un- der afsnit 3.1. Ankenævnet har ikke i deres afgørelse henvist til, hvilke kriterier fra Ca- non-afgørelsen, man har lagt vægt på i forhold til at vurdere, at der ikke er lighed for så vidt angår ”optiske apparater og instrumenter” i klasse 9 og ”sportstøj” i klasse 25. Det er ligeledes fast praksis indenfor varemærkeretten, at der ved vurde- ringen af, om der skabes en sammenhæng mellem to varemærker i henhold til varemærkelovens § 15, stk. 3, nr. 1 skal tages hensyn til blandt andet gra- den af lighed mellem de omtvistede varemærker, arten af de varer eller tje- nesteydelser, som de omtvistede varemærker hver er registreret for, herun- der graden af disse varers eller tjenesteydelsers nærhed eller manglende lighed, samt den berørte kundekreds samt risikoen for forveksling i kunde- kredsens bevidsthed jf. blandt andet Domstolens dom af 27. november 2008 i C-252/07 (INTEL) (MS 149-159), præmis 42 og som nærmere redegjort for under afsnit 3.2. Ankenævnet har ikke i deres afgørelse henvist til, hvilke kriterier fra IN- TEL-afgørelsen, man har lagt vægt på, i forhold til at vurdere, at der ikke er nogen relation mellem ”optiske apparater og instrumenter” i klasse 9 og ”sportstøj” i klasse 25. 41 Særligt i skønsmæssige afgørelser, er forholdet mellem faktum og hensyn, som afgørelsen er truffet på baggrund af, særligt komplekst, hvilket stiller strenge krav til begrundelsens udformning jf. Steen Rønsholdt: Forvalt- ningsret. Retssikkerhed, proces, sagsbehandling side 142-150 (MS 565). Det gøres på denne baggrund gældende, at Ankenævnet ikke har fulgt den fremgangsmåde for vurdering af lighed mellem varer, der er fastlagt i lov- givningen og praksis, idet de ikke har inddraget de relevante faktiske for- hold og afvejet de relevante kriterier, hvorfor Ankenævnets afgørelse ikke opfylder kravene til begrundelsens udformning. Når en administrativ afgørelse træffes på et så overordnet og ubegrundet grundlag, kan domstolene naturligvis prøve skønnet jf. Søren Højgaard Mørup mf.: Forvaltningsret – Almindelige Emner side 559 (MS 529). Anke- nævnet kan ikke nyde en sådan grad af tilbageholdenhed i domstolens prø- velse, at selv overordnede og ubegrundede skøn unddrages egentlig efter- prøvelse. Ud over at domstolene helt generelt ikke altid holder sig tilbage fra at prøve forvaltningens skøn, jf. nærmere nedenfor, kan visse mangels- typer, så som mangler ved begrundelsen, give anledning til en intensiveret prøvelse jf. Steen Bønsing: Almindelig Forvaltningsret side 488, 490-491 (MS 501- 503), ligesom domstolene i øvrigt altid efterprøver, om alminde- lige forvaltningsretlige regler og principper er overholdt ved udøvelsen af et skøn, eksempelvis saglighedskriteriet, lighedsgrundsætningen, legalitets- princippet, om alene lovlige kriterier er lagt til grund, med videre jf. Søren Højgaard Mørup mf.: Forvaltningsret – Almindelige Emner side 527, 530- 534, 537-539, 542-545, 548 (MS 515-528). Dette er hele fundamentet i dom- stolsprøvelsen. Når begrundelsen i en afgørelse som den foreliggende er mangelfuld, og ikke angiver hvilke forhold og faktum, som skønnet er ud- ført på baggrund af, hvordan sådanne forhold er balanceret overfor hinan- den, og hvad der har været udslagsgivende for den konkrete konklusion, gøres domstolsprøvelse af afgørelsen reelt illusorisk, hvis domstolene ikke også kan efterprøve det udøvede skøn og mangler ved dette. En sådan tilgang vil desuden kunne rejse retssikkerhedsmæssige betænke- ligheder, da det vil medføre, at afgørelser, der ikke er tilstrækkeligt begrun- dende, i praksis unddrages domstolskontrol. Henvisning gøres i denne for- bindelse bl.a. til Vestre Landsrets dom af 22. november 1995 i sag 5. afd. B- 1669-93 (U.1996.326) (MS 93-95), hvor Landsretten blandt andet udtalte føl- gende: ”Det tilstræbes herunder, at domstolene i konflikter mellem myndighederne og borgerne ikke afviser en prøvelse blot med henvisning til nogle traditionelle kri- terier for begrænsningerne i prøvelsesretten, men går ind i prøvelsen, hvis der er et reelt behov for at tilsidesætte eller modificere en afgørelse fra en forvalt- ningsmyndighed.” 42 Uanset om, Sø- og Handelsretten måtte finde, at Ankenævnet har begrun- det skønnet tilstrækkeligt, gøres det gældende, at Sø- og Handelsretten al- tid har mulighed for at tilsidesætte skønnet fra Ankenævnet og træffe en anden afgørelse. Det sker således regelmæssigt, at Sø- og Handelsretten tilsidesætter Ankenævnets skøn i afgørelser helt el- ler delvist i varemærkesager, hvilket eksempelvis skete i Sø- og Handelsret- tens dom af 12. januar 2018 i sag V-56-15 (MS 43- 92), Sø- og Handelsrettens dom af 1. september 2015 i sag V-67-14 (MS 25-41), hvori Sø- og Handels- retten i øvrigt har oplyst at de kan tage stilling til spørgsmål, som foreligger fuldt oplyst for retten, samt Sø- og Handelsrettens dom af 25. januar 2006 i sag V-85-03 (MS 13-24), hvor Sø- og Handelsretten udtalte, at Ankenævnets afgørelser ikke skal underkastes en anden bedømmelse end ved andre va- remærketvister. Det gøres gældende, at det på baggrund af det fremlagte faktum og den fremlagte praksis, at det er åbenlyst fejlbehæftet for Ankenævnet at konklu- dere, at NUSA PLANET Ansøgningen skal afvises for ”paraplyer, halsbånd, snore og beklædningsgenstande til dyr” i klasse 18 som følge af, at der gennem ”den unikke karakter af indsigers mærke, vil skabes en sammenhæng hos omsæt- ningskredsen i relation til paraplyer, halsbånd, snore og beklædningsgenstande til dyr i klasse 18, da disse udgør forbrugsvarer, som har relation til modebranchen, hvorfor omsætningskredsen vil kunne antage en sammenhæng med indsigers mærke” uden samtidig at konkludere det samme hvad angår ”solbriller” som omfattet af overbegrebet ”optiske apparater og instrumenter” i klasse 9 og det gøres gældende, at der er grundlag for, at Sø- og Handelsretten kan til- sidesætte dette skøn og konkludere, at der også foreligger risiko for for- veksling eller utilbørlig udnyttelse af/skade på PLANET NUSA <w> vare- mærkets særpræg eller renommé for ”optiske apparater og instrumenter” i klasse 9. I den forbindelse bemærkes det også, at netop Sø- og Handelsretten er til- lagt særlig kompetence indenfor varemærkeretlige tvister og har originær kompetence til at tage stilling til netop spørgsmål om registrering af vare- mærker, hvilket understøtter, at Sø- og Handelsretten kan foretage en selv- stændig og tilbundsgående prøvelse jf. Søren Højgaard Mørup mf.: Forvalt- ningsret – Almindelige Emner side 559 (MS 529). Sø- og Handelsretten er i første instans for sager vedrørende varemærkelo- ven jf. retsplejelovens § 225, stk. 2, nr. 4 (MS 9), og tiltrædes af sagkyndige dommere, hvilket indebærer, at retten er i besiddelse af den nødvendige sagkundskab til at foretage en fuldstændig prøvelse af Ankenævnets ken- delse i en sag som denne om indsigelse. Hertil kommer, at sagen foreligger fuldt oplyst for Sø- og Handelsretten. 43 Vestre Landsret har da også i sag af 7. februar 2024, BS-19396/2023-VLR (MS 97-106) angivet følgende i deres afgørelse: ”Det ses […] at følge af de påberåbte afgørelser, at ankeinstansen ikke er bundet af fejl begået ved underinstansens prøvelse af skønnet over varemærkernes lig- hed, og at den kan sætte sit eget skøn i stedet, hvis ankeinstansen finder grund- lag for at tilsidesætte underinstansens skønsmæssige vurdering som led i hel- hedsvurderingen af alle de relevante faktorer i den konkrete sag. Tilsvarende var Sø- og Handelsretten ikke afskåret fra at lægge vægt på om- stændigheder, der ved en fejl ikke måtte være inddraget af Ankenævnet, ligesom Sø- og Handelsretten ikke var afskåret fra at foretage en anden vurdering, af va- remærkernes lighed, sammenhæng eller forvekslelighed efter § 15, stk. 1, nr. 2 og § 15, stk. 3, nr. 1. Sø- og Handelsretten fandt imidlertid, at alle relevante op- lysninger var inddraget, og – efter selv at have foretaget en helhedsvurdering af varemærkerne – at der ikke var gundelag for at tilsidesætte Ankenævnets skøn.” Uanset eventuelt tidligere praksis fremlagt af Ankenævnet, har Vestre Landsret gjort det tydeligt med ovenstående afgørelse fra 2024, at Sø- og Handelsretten kan efterprøve om et skøn fra Ankenævnet er forbundet med fejl, og desuden kan tilsidesætte Ankenævnets skønsmæssige vurde- ring og træffe egen afgørelse med et andet udfald. Østre Landsret har også efterfølgende i sag af 2. juli 2025, BS-5730/2025- OLR (MS 107-120) foretaget en fuld prøvelse af, hvorvidt Rigos tredimensi- onelle vingummibamse GULDBAMSEN kunne registreres som varemærke i henhold til varemærkeloven. Varemærket var tidligere blevet afvist fra re- gistrering grundet manglende særpræg af både Patent- og Varemærkesty- relsen, Ankenævnet og Sø- og Handelsretten, men Vestre Landsret om- gjorde disse afgørelser på baggrund af en vurdering af alle oplysninger i sagen. …” Ankenævnet for Patenter og Varemærker har i det væsentlige procederet i over- ensstemmelse med sit sammenfattende processkrift af 9. februar 2026, hvoraf fremgår blandt andet: ”… 2. SAGENS GENSTAND … 44 Det er uomtvistet i sagen, at Planet Nusa har stiftet en varemærkeret ved brug til ”PLANET NUSA”, og at der foreligger høj grad af mærkelighed mellem ”PLA- NET NUSA” og ”NUSA PLANET”. 3. ANBRINGENDER TIL STØTTE FOR ANKENÆVNETS FRIFINDEL- SESPÅSTAND 3.1 Domstolsprøvelsen 3.1.1 Indledning Ankenævnet gør gældende, at Sø- og Handelsrettens prøvelse i denne sag fuldt ud omfatter det faktuelle grundlag og retsanvendelsen, men at en tilsidesættelse af Ankenævnets skønsmæssige vurdering forudsætter et sikkert grundlag. Bevis- byrden for tilstedeværelsen af et sådant sikkert grundlag påhviler Planet Nusa. 3.1.2 Rammerne for domstolsprøvelse på det varemærkeretlige område Danske domstole udviser generelt tilbageholdenhed med at tilsidesætte admini- strative myndigheders afgørelser, herunder afgørelser fra råd og nævn. Efter fast retspraksis kræver tilsidesættelse af sådanne afgørelser, at der er et fornødent sikkert grundlag herfor. Domstolenes prøvelse omfatter i den forbindelse fuldt ud det faktuelle grundlag og retsanvendelsen, mens en tilsidesættelse af den administrative myndigheds skønsmæssige vurdering forudsætter et sikkert grundlag, jf. bl.a. Højesterets domme af 22. december 1999 i sag I 29/1997 (MS s. 43), 3. juni 2014 i sag 351/2012 (MS s. 73) og 4. april 2023 i sag 26/2021 (MS s. 131). Retspraksis om prøvelsesintensiteten af administrative myndigheders afgørelser finder også anvendelse på det varemærkeretlige område. I Vestre Landsrets dom af 4. november 2019 i sag BS-30877/2018-VLR (MS s. 210) udtalte landsretten således: ”Det bemærkes indledningsvist, at der heller ikke for landsretten er tilvejebragt det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte Ankenævnets afgørelse om, at der er en sådan lighed mellem de to varemærker, at der er risiko for forveksling i forhold til identiske varer og åbenbart lignende varer som hovedbeklædning og fodtøj.” (Min understregning) I Vestre Landsrets dom af 18. august 2020 i sag BS-32462/2019-VLR (MS s. 215) udtalte landsretten tilsvarende: ”Landsretten er enig i Sø- og Handelsrettens begrundelse og resultat. Landsretten kan således af de grunde, som Sø- og Handelsretten har anført, tiltræde, at der ikke er det nødvendige sikre grundlag for at tilsidesætte Ankenævnet for Patenter og 45 Varemærkers vurdering af, at der ikke foreligger risiko for forveksling mellem de foreliggende mærker, herunder at der ikke kan antages at være forbindelse mellem mærkerne.” (Min understregning) Vestre Landsret har i dom af 7. februar 2024 i sag BS-19396/2023-VLR (MS s. 217) fastslået, at denne praksis er i overensstemmelse med EU-retten. Vestre Landsret afviste i sagen, at Sø- og Handelsretten efter EU-retten skulle være forpligtet til at foretage en fuldstændig prøvelse af Ankenævnets kendelser og dermed også af Ankenævnets skønsmæssige vurderinger (MS s. 224-225). Også i den immaterialretlige litteratur anerkendes den i dansk ret udviklede praksis om prøvelse af administrative myndigheders afgørelser, herunder danske domstoles tilbageholdenhed med at tilsidesætte Ankenævnets skøn uden det for- nødne sikre grundlag herfor (MS s. 407). Ordentligvis er det derfor særdeles fornuftigt, at Sø- og Handelsretten (og andre domstole) er tilbageholdende med at substituere ankenævnets skøn med sit eget. Hvis omstændighederne i sagen ændrer sig – der kommer f.eks. nye oplysninger frem – kan dette naturligvis føre til, at domstolen bør træffe en anden afgørelse i sagen.” (Min understregning) 3.1.3 Ankenævnets begrundelse er ikke mangelfuld Planet Nusa gør gældende, at begrundelsen i Ankenævnets Kendelse (E. s. 11) er mangelfuld, og at denne påståede mangel skal tillægges betydning ved vurderin- gen af, om der foreligger et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tilsidesætte ken- delsen for så vidt angår klasse 9 ”optiske apparater og instrumenter”. Planet Nusa gør endvidere gældende, at ikke alle relevante oplysninger i forhold til bedøm- melsen af ligheden mellem de relevante varer er inddraget i Ankenævnets Ken- delse, og at den skønsmæssige vurdering vedrørende klasse 9 alene er begrundet i følgende bemærkning i Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelse af 29. april 2024: ”Det er vores vurdering, at der med hensyn til ansøgers øvrige varer i klasse 9 og 18 ikke kan konstateres ligheder.” Dette bestrides i sin helhed. Følgende fremgår også af Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelse: ”De øvrige varer i klasse 9 har ingen relation til indsigers varer eller forretnings- område. Ædle metaller, ædelstene og halvædelstene er råvarer som indgår i smyk- keproduktion, som må anses for fjerne fra indsigers varer til at der skabes en forbin- delse, idet omsætningskredsen for disse normalt vil være professionel. De øvrige varer i klasse 18 består på samme vis af råvarerne læder og læderimitationer, skind og huder, og af lædervarer og andre varer, herunder til dyr, uden relation til indsi- gers branche.” (Min understregning) 46 Ankenævnets begrundelse er fuldt tilstrækkelig og i overensstemmelse med sæd- vanlig praksis. Der er derfor ikke grundlag for, at Sø- og Handelsretten i denne sag skal foretage en mere vidtgående prøvelse af Ankenævnets Kendelse end sædvanligt. Den nærmere regulering af Ankenævnets virksomhed er fastsat i bekendtgørelse nr. 892 af 21. september 2009 om Ankenævnet for Patenter og Varemærker (MS s. 41). Det fremgår af bekendtgørelsens § 24, stk. 2, at Ankenævnets afgørelse skal angive ”1) datoen for afgørelsen, 2) parterne og deres fuldmægtige, 3) parternes påstande og anbringender, 4) bevisførelsen og 5) grunde og konklusion” (MS s. 42). Ankenævnet gør gældende, at Ankenævnets Kendelse opfylder samtlige krav i bekendtgørelsens § 24, stk. 2. De nærmere krav til begrundelsen i Ankenævnets Kendelse følger af forvalt- ningslovens § 24 (MS s. 20). Efter bestemmelsens stk. 1 skal en begrundelse inde- holde en henvisning til de retsregler, afgørelsen er truffet i henhold til, og – i det omfang afgørelsen beror på et administrativt skøn – angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen (MS s. 20). Efter bestemmelsens stk. 2 skal begrundelsen endvidere – om fornødent – indeholde en kort redegørelse for de faktiske oplysninger, der er tillagt væ- sentlig betydning for afgørelsen (MS s. 20). Det fremgår desuden af lovforarbejderne til forvaltningslovens § 24 (LFF 1985-10- 02 nr. 4), at det ikke er ”(…) muligt at foretage en præcis beskrivelse af, hvor udførligt en myndighed bør udforme den begrundelse, der meddeles for en truffet afgørelse” (MS s. 15). Forarbejderne til forvaltningslovens § 24 (LFF 1985-10-02 nr. 4) præciserer desu- den i relation til afgørelser truffet af en ankeinstans følgende (MS s. 15): ”For så vidt angår afgørelser, der er truffet af en ankeinstans, vil begrundelsen ef- ter omstændighederne kunne bestå i en henvisning til den begrundelse, der er med- delt af den myndighed, hvis afgørelse er påklaget.” Ankenævnets begrundelse indeholder både en henvisning til lovgrundlaget, her- under varemærkelovens § 15, stk. 1, nr. 2 (MS s. 27), en vurdering af ligheden mellem mærkerne og varerne og en vurdering af forvekslingsrisikoen. Ankenæv- nets begrundelse vedrørende klasse 9, herunder ”optiske apparater og instrumen- ter”, opfylder således – sammen med den øvrige del af begrundelsen – kravene i forvaltningslovens § 24 og er fuldt ud tilstrækkelig og i overensstemmelse sæd- vanlig praksis. 3.1.4 Vurderingen af ligheden mellem varerne er baseret på et skøn Planet Nusa gør gældende, at spørgsmålet om, hvorvidt der er lighed mellem to varer, er baseret på faktum – og ikke et skøn. I den forbindelse henviser Planet 47 Nusa til Sø- og Handelsrettens dom af 17. marts 2023 i BS-29589/2021-SHR (U.2023.3171) (MS s. 345) og argumenterer for, at spørgsmålet om lighed mellem varer aldrig er begrænset i en efterfølgende prøvelse for Sø- og Handelsretten. Ankenævnet gør gældende, at dette ikke kan udledes af Sø- og Handelsrettens dom. For det første var det i sagen ubestridt mellem parterne, at der var sam- menfald mellem varerne i klasserne 3 og 4. Sø- og Handelsretten udtalte desu- den, at en tilsidesættelse af Ankenævnets skønsmæssige vurdering forudsætter et sikkert grundlag, idet retten anførte, at: ”Denne sag angår prøvelse af Ankenævnet for Patenter og Varemærkers afgørelser af 10. juni 2021. Rettens prøvelse omfatter fuldt ud det faktuelle grundlag og retsanvendelsen, mens en tilsidesættelse af ankenævnets skønsmæssige vurderinger forudsætter et sikkert grundlag. Det er ubestridt, at Julius Sämann Ltd's varemærker er velkendte i Danmark og EU. Det er ligeledes ubestridt, at der er sammenfald mellem ydelserne i vareklasse 3 og 4 for de i sagen omhandlede varemærker.” (MS s. 365) I denne sag vedrører lighedsvurderingen af varerne, om ”sportstøj” i klasse 25 og ”optiske apparater og instrumenter” i klasse 9 er ligeartede, og ikke, om de er sam- menfaldende (dvs. enten identiske eller indeholdt i samme overbegreb). Ankenævnet gør gældende, at vurderingen af varernes ligeartethed beror på et skøn (MS s. 383), hvor der skal tages hensyn til alle relevante faktorer, der kende- tegner forbindelsen mellem varerne. Disse faktorer kan bl.a. omfatte varernes art, deres anvendelsesformål og brug, samt om de er i et konkurrenceforhold eller supplerer hinanden, jf. EU-Domstolens dom i sag C-39/97 (Canon), præmis 23 (MS s. 460). 3.1.5 Nationale domstoles procesautonomi 3.1.5.1 Effektivitets- og ækvivalensprincippet Planet Nusa gør gældende, at Sø- og Handelsretten er forpligtet til at foretage en fuldstændig prøvelse af Ankenævnets afgørelse, og at det vil være i strid med EU-retten, såfremt retten ikke foretager en sådan prøvelse. Ankenævnet bestrider ikke, at varemærkeloven, herunder varemærkelovens § 15, stk. 1, nr. 2, skal fortolkes EU-konformt i overensstemmelse med Europa-Par- lamentets og Rådets Direktiv (EU) 2015/2436 af 16. december 2015 (Varemærke- direktivet) (MS s. 441) og Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2017/1001 af 14. juni 2017 (Varemærkeforordningen) (MS s. 447). Hverken EU- varemærkereglerne eller anden EU-retlig regulering fastlægger dog omfanget af den prøvelsesintensitet, som administrative myndigheder eller de nationale dom- stole skal foretage på varemærkeområdet. 48 I mangel af EU-retlige bestemmelser vedrørende prøvelsesintensiteten af admini- strative myndigheders afgørelser på det varemærkeretlige område tilkommer det i medfør af princippet om procesautonomi hver enkelt medlemsstat i sin interne retsorden at fastsætte sådanne bestemmelser eller praksis med forbehold for overholdelse af ækvivalens- og effektivitetsprincippet, jf. i denne retning EU- Domstolens domme i sagerne C-440/13 (Croce Amiga One Italia), præmis 45 (MS s. 502), C-71/14 (East Sussex County Council), præmis 53 (MS s. 512), og C-211/22 (Super Bock Bebidas), præmis 55 (MS s. 540). Udøvelsen af de rettigheder, der tillægges i henhold til EU’s retsorden, er ikke umulig eller uforholdsmæssig vanskelig alene af den grund, at en domstolsprø- velse af afgørelser truffet af de administrative myndigheder ikke giver mulighed for fuldstændig kontrol af disse afgørelser, jf. EU-Domstolens dom i sag C-71/14 (East Sussex County Council), præmis 58 (MS s. 513). Det forhold, at en dom- stolsprøvelse af afgørelser truffet af administrative myndigheder i en medlems- stat ikke giver mulighed for fuldstændig kontrol, er således ikke i sig selv i strid med effektivitetsprincippet. I dansk ret er det ved domstolsprøvelse af Ankenævnets kendelser ikke udeluk- ket, at retten kan foretage en fuldstændig kontrol af kendelserne, hvilket så me- get desto mere taler for, at den praksis, der er udviklet i dansk ret, ikke er i strid effektivitetsprincippet. Ankenævnet henviser desuden til Vestre Landsrets dom af 7. februar 2024 i sag BS-19396/2023-VLR, hvor retten fastslog, at det ikke kan udledes af praksis fra EU-Domstolen, at ”(…) domstolene netop på varemærkeområdet skal foretage en fuld- stændig ny og selvstændig prøvelse af en administrativ myndigheds afgørelse, herunder i tilfælde hvor den administrative myndighed besidder en særlig sagkundskab og viden om det pågældende område, og hvor den senere domstolsafgørelse er truffet under medvirken af sagkyndige dommere.” (MS s. 225). Ligesom Vestre Landsret i samme dom har udtalt, at ”[d]er er ikke grundlag for at antage, at der på varemærkeområdet er krav om en mere intensiv prøvelse af skønnet end på andre EU-harmoniserede områder.” (MS s. 225). Ankenævnet gør derfor gældende, at Sø- og Handelsretten ikke efter EU-retten er forpligtet til at foretage en fuldstændig og intensiv prøvelse af Ankenævnets af- gørelse. 3.1.5.2 Retten til effektive retsmidler – artikel 47 i EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder EU’s medlemsstater har pligt til at tilvejebringe den nødvendige adgang til dom- stolsprøvelse for at sikre en effektiv retsbeskyttelse, jf. TEU artikel 19, stk. 1 (MS s. 446). 49 Efter artikel 47 i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder (MS s. 438), har enhver, hvis EU-sikrede rettigheder og friheder er blevet kræn- ket, adgang til effektive retsmidler for en domstol. Det følger i forlængelse heraf af chartrets artikel 52, stk. 1, at ”enhver begrænsning i udøvelsen af de rettigheder og friheder, der anerkendes ved dette charter, skal være fast- lagt i lovgivningen og skal respektere disse rettigheder og friheder væsentligste indhold” (MS s. 439). Chartret finder anvendelse på varemærkeområdet, fordi det er EU-harmoniseret. Planet Nusa gør gældende, at det vil være i strid med EU-retten, hvis Sø- og Han- delsretten begrænser sin prøvelse til kun at tilsidesætte Ankenævnets skønsmæs- sige vurdering, når der foreligger et sikkert grundlag. Ankenævnet gør gældende, at det ikke er korrekt, hvilket understøttes af Vestre Landsrets dom af 7. februar 2024 i sag BS-19396/2023-VLR, hvor retten fastslog, at Sø- og Handelsretten ved prøvelse af Ankenævnets skøn i den konkrete sag ikke havde ”(…) krænket retten til effektive retsmidler i artikel 47 i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder” (MS s. 225). 3.1.6 Betydningen af den administrative myndigheds sagkundskab EU-retten er ikke til hinder for, at nationale domstole udviser tilbageholdenhed i vurderingen af, om forvaltningen har foretaget den rette subsumption efter skønsmæssige bestemmelser, ligesom den ikke stiller sig i vejen for anvendelse af de kriterier herfor, som er udviklet i dansk ret, herunder bl.a. sagens oplysning, forvaltningsmyndighedens relative sagkundskab, eksistensen af eventuelle sags- behandlingsfejl og mere subjektive forhold. Se i denne retning Niels Fenger, EU- rettens påvirkning af dansk forvaltningsret (MS s. 412). På det varemærkeretlige område har den administrative myndigheds sagkund- skab netop en særlig betydning. Dette følger også af § 2 i bekendtgørelse nr. 892 af 21. september 2009 om Ankenævnet for Patenter og Varemærker (MS s. 41), hvoraf det fremgår, at formanden og næstformanden skal opfylde de almindelige betingelser for at kunne beskikkes til landsdommer, og at nævnet i øvrigt skal sammensættes således, at medlemmerne tilsammen besidder den bedst mulige sagkundskab vedrørende bl.a. varemærker. Ankenævnets sagkundskab skal efter retspraksis tillægges en særlig betydning i forhold til domstolsprø- velsen af Ankenævnets skøn. I Sø- og Handelsrettens dom af 15. marts 2016 i sag V-77/14 udtalte retten (MS s. 305): ”Ankenævnet for Patenter og Varemærker er sammensat af et formandskab og et antal medlemmer, som skal besidde den bedst mulige sagkundskab vedrørende bl.a. 50 varemærker. Det kræver derfor et sikkert grundlag at tilsidesætte Ankenævnets af- gørelser.” I Højesterets dom af 21. august 2008 i patentsagerne 29/2006 og 403/2006 (MS s. 63) havde Vestre Landsret som første instans henvist til Ankenævnets sammen- sætning i forbindelse med konstateringen af, at en tilsidesættelse af Ankenævnets kendelse krævede et sikkert grundlag (MS s. 71). Højesteret stadfæ- stede Vestre Landsrets dom med henvisning til, at der ikke fandtes det fornødne sikre grund- lag for at tilsidesætte Ankenævnets afgørelse (MS s. 72), og det må forstås sådan, at Højesteret bekræftede den af landsretten tillagte betydning af Ankenævnets sagkundskab. 3.1.7 Nationale varemærkedomstole Planet Nusa anfører, at Sø- og Handelsretten er udpeget som varemærkedomstol i første instans, jf. varemærkelovens § 43 a (MS s. 32) og retsplejelovens § 225, stk. 2, nr. 4 (MS s. 37), og at der i sager om krænkelse af varemærker anlagt ved Sø- og Handelsretten sker en tilbundsgående domstolsprøvelse. Planet Nusa an- fører i forlængelse heraf, at en tilbageholdende prøvelse i sager om indsigelse kan medføre, at en varemærkeindehaver, der ikke får medhold ved myndighe- derne, er henvist til at anlægge en krænkelsessag ved Sø- og Handelsretten for at få en fuldstændig prøvelse. Det er Ankenævnets opfattelse, at det forhold, at Sø- og Handelsretten er udpe- get som varemærkedomstol i første instans, jf. varemærkelovens § 43 a (MS s. 32) og retsplejelovens § 225, stk. 2, nr. 4 (MS s. 37), ikke er til hinder for, at Sø- og Handelsretten kan udvikle en praksis i indsigelsessager, hvorefter en tilsidesæt- telse af Ankenævnets skøn kræver et sikkert grundlag. Forskellen mellem behandlingen af spørgsmålet om sammenhæng og forveks- lingsrisiko i en indsigelsessag, der bygger på en kendelse fra henholdsvis Patent- og Varemærkestyrelsen og Ankenævnet, og en krænkelsessag, der er anlagt di- rekte ved Sø- og Handelsretten, er, at sagen i førstnævnte tilfælde har undergået en grundig behandling af de nævnte myndigheder, mens dette ikke er tilfældet, når der anlægges en krænkelsessag direkte ved Sø- og Handelsretten. Sø- og Handelsretten er som første instans i en krænkelsessag således nødsaget til at fo- retage en tilbundsgående prøvelse af spørgsmålene om sammenhæng og for- vekslingsrisiko, idet denne prøvelse i sagens natur ikke er foretaget af andre tidli- gere. Der er dog ingen holdepunkter for at antage, at selve udfaldet af en sammenlig- ning mellem to varemærker i praksis er forskelligt, afhængig af om spørgsmålet behandles af Sø- og Handelsretten som led i en 51 indsigelsessag, der hviler på kendelser fra Patent- og Varemærkestyrelsen og An- kenævnet, eller en krænkelsessag anlagt direkte ved Sø- og Handelsretten som første instans. Der er heller ikke holdepunkter for at antage, at der er en generel tendens til, at Sø- og Handelsretten i indsigelsessager ikke finder, at der er sammenhæng eller forvekslingsrisiko mellem et registreret varemærke og et omtvistet varemærke, men at Sø- og Handelsretten i en efterfølgende krænkelsessag omhandlende de samme mærker, og hvor Sø- og Handelsretten foretager en tilbundsgående prø- velse af spørgsmålene om sammenhæng og forvekslingsrisiko, konstaterer en så- dan sammenhæng eller forvekslingsrisiko. Procesbesparende hensyn taler såle- des heller ikke for en afskaffelse af den i dansk ret udviklede praksis vedrørende prøvelse af administrative myndigheders afgørelser på det varemærkeretlige om- råde. 3.1.8 Sø- og Handelsrettens tilsidesættelse af Ankenævnets skønsmæssige vurdering kræver et tilstrækkeligt sikkert grundlag Ankenævnet fastholder, at det kræver et tilstrækkeligt sikkert grundlag, hvis Sø- og Handelsretten skal tilsidesætte Ankenævnets skønsmæssige vurdering, der ligger til grund for opretholdelsen af ansøgningen VA 2023 00614, ”NUSA PLA- NET”, i klasse 9 for ”optiske apparater og instrumenter”. Ankenævnet gør i den for- bindelse gældende, at Planet Nusa ikke har godtgjort et sådant fornødent sikkert grundlag. 3.2 Varemærkelovens § 15, stk. 1, nr. 2 – Risiko for forveksling 3.2.1 Indledning Ankenævnet gør gældende, at der ikke er risiko for forveksling mellem ”PLA- NET NUSA” og ”NUSA PLANET”, og at registrering af ”NUSA PLANET” for ”optiske apparater og instrumenter” i klasse 9 derfor ikke skal afvises. 3.2.2 Kriterierne for at der er risiko for forveksling Det fremgår af varemærkelovens § 15, stk. 1, nr. 2 (MS s. 27), at et varemærke er udelukket fra registrering, hvis der er risiko for forveksling, herunder hvis det antages, at der er en forbindelse med det ældre varemærke, fordi det yngre mærke er identisk med eller ligner det ældre varemærke, og varerne eller tjene- steydelserne er af samme eller lignende art. Vurderingen af, om der er risiko for forveksling, beror på en skønsmæssig hel- hedsvurdering, hvor bl.a. graden af lighed mellem mærkerne og mellem va- rerne/tjenesteydelserne samt den relevante omsætningskreds’ opfattelse af mær- kerne indgår. 3.2.3 Der er mærkelighed 52 Parterne er enige om, at der er en høj grad af mærkelighed mellem ”PLANET NUSA” og ”NUSA PLANET”, idet der er en høj grad af synsmæssig, lydig og be- grebsmæssig lighed mellem mærkerne. 3.2.4 Der er ikke varelighed 3.2.4.1 De konkrete varer, der skal inddrages i vurderingen af varelighed Planet Nusa gør gældende, at ”sportsbriller” – ud over ”solbriller” – også bør indgå i forvekslelighedsvurderingen. Planet Nusa har imidlertid ikke fremlagt doku- mentation for, hvorfor ”sportsbriller” skulle falde ind under kategorien ”optiske apparater og instrumenter” i klasse 9. Af udskrift fra ”TMClass” hentet fra hjemmesiden https://tmclass.tmdn.org/ec2/ den 25. juni 2025 (E. s. 377), fremgår det, at ”sportsbriller” henhører under katego- rien ”sikkerheds-, beskyttelses- og signaleringsindretninger > beskyttende udstyr og sik- kerhedsudstyr > øjenbeskyttelse” og dermed ikke ”optiske apparater og instrumenter”. Vurderingen af varelighed skal tage udgangspunkt i den konkrete vareforteg- nelse, der er knyttet til ansøgningen, jf. Patent- og Varemærkestyrelsens Guide- lines for Varemærker (MS s. 383), og dermed ikke i de varer, som, Planet Nusa måtte mene, falder inden for varefortegnelsen. Ankenævnet gør derfor gældende, at ”sportsbriller” ikke skal indgå i forvekslelig- hedsvurderingen. Dette understøttes af, at ”briller” og ”solbriller” i 13. udgave af Niceklassifikatio- nen (ikrafttrådt den 1. januar 2026) er flyttet fra klasse 9 til klasse 10 under kate- gorien ”briller, solbriller og kontaktlinser” (MS s. 397), mens ”sportsbriller” fortsat er klassificeret i klasse 9 under kategorien ”sikkerheds-, beskyttelsesog signalindretnin- ger > beskyttende udstyr og sikkerhedsudstyr > øjenbeskyttelse” (E. s. 377). Den syste- matiske adskillelse i Niceklassifikationen afspejler, at ”sportsbriller” er sikker- hedsudstyr med et andet anvendelsesformål og en anden funktion end ”briller” og ”solbriller”. 3.2.4.2 Kriterier for vurdering af varelighed Vurderingen af varelighed skal foretages ud fra, om varerne er ligeartede, og ikke ud fra, om de er sammenfaldende (dvs. identiske/indeholdt i et overbegreb). Vurderingen af, om varerne er ligeartede, beror på et skøn, hvor der skal tages hensyn til række faktorer, som kan bidrage til, at der opstår risiko for forveksling, herunder (MS s. 383): • egenskaber ved varerne, hvor der i vurderingen bl.a. kan lægges vægt på varernes art, anvendelsesformål og benyttelse, • varernes relevante omsætningskreds og 53 • brancheforhold. Ved vurderingen af varernes art kan der tages hensyn til, om varerne f.eks. er fremstillet af samme materiale eller råvarer. Ved vurderingen af varernes anvendelsesformål kan der lægges vægt på, om va- rerne kan erstatte eller supplere hinanden, eller om den ene vare kan indgå som en væsentlig del af den anden. Ved vurderingen af varernes benyttelse forstås varer, der supplerer hinanden, dvs. ikke kun varer, som benyttes sammen, men varer, som indbyrdes komple- menterer hinanden, således at der er et vist afhængighedsforhold mellem disse. 3.2.4.3 Den konkrete vurdering af manglende varelighed Ankenævnet gør gældende, at der ikke er varelighed mellem “sportstøj” i klasse 25 og “optiske apparater og instrumenter” i klasse 9. Varerne ”sportstøj” og ”optiske apparater og instrumenter” adskiller sig væsentligt både i art og anvendelsesformål. For det første fremstilles varerne af forskellige råmaterialer. For det andet vedrører ”optiske apparater og instrumenter” øjet eller synssansen, jf. EUIPO’s afgørelse af 31. marts 2005 i sag B 230 021 (MS s. 675). Formålet med ”optiske apparater og instrumenter” adskiller sig således fra formålet ”tøj”, herun- der ”sportstøj”, i klasse 25, som er fremstillet til at dække, beskytte, skjule eller pynte den menneskelige krop, jf. bl.a. Rettens afgørelse af 12. februar 2015 i sag T-505/12 (B), præmis 51 (MS s. 637), og Rettens afgørelse af 24. marts 2010 i sag T-363/08 (Nollie), præmis 33 (MS s. 610). Ankenævnet gør gældende, at selv hvis vurderingen foretages med udgangs- punkt i ”sportsbriller” (i stedet for den konkrete varefortegnelse), vil ”sportsbriller” adskille sig fra formålet med ”sportstøj” i klasse 25, jf. bl.a. Board of Appeals afgø- relse af 28. februar 2005 i sag R 335/2004-1, afsnit 42 (MS s. 664) og Board of Ap- peals afgørelse af 5. november 2019 i sag R 576/2019-2, afsnit 50 (MS s. 731). Ankenævnet gør desuden gældende, at formålet med ”solbriller” adskiller sig fra formålet med ”beklædningsgenstande”, herunder ”sportstøj”, i klasse 25, da ”solbril- ler” primært er designet til at forbedre synet eller øge komforten under visse vejr- betingelser, herunder ved bl.a. at beskytte øjnene mod lys og støv, jf. bl.a. Rettens afgørelse den 24. marts 2020 i sag T-363/08 (Nollie), præmis 33 (MS s. 610), EUIPO’s afgø- relse af 22. juli 2025 i sag B 3 225 758 (MS s. 764-765), og EUIPO’s afgørelse af 17. juli 2025 i sag B 3 221 683 (MS s. 758). Varerne ”sportstøj” og ”optiske apparater og instrumenter” er heller ikke komplemen- tære. 54 Det følger af fast retspraksis, at varer er komplementære, hvis der er tale om va- rer, der er nært forbundet i den forstand, at den ene er uundværlig eller vigtig for brugen af den anden, så forbrugerne kan få indtryk af, at den samme virksomhed er ansvarlig for produktionen af begge varer, jf. bl.a. Rettens afgø- relse af 1. marts 2005 i sag T-169/03 (Sissi Rossi), præmis 60 (MS s. 562-563), Rettens afgø- relse af 27. september 2021 i sag T-39/10 (Pucci), præmis 73 (MS s. 625), og Ret- tens afgørelse af 24. september i sag T-116/06 (O Store), præmis 86 (MS s. 603). Ankenævnet gør gældende, at ”optiske apparater og instrumenter” ikke er uund- værlige eller vigtige at bære sammen med ”sportstøj”. Dette gælder også, hvis vurderingen skal foretages med udgangspunkt i ”briller”, ”solbriller” eller ”sports- briller”. Selvom valget af disse varer kan påvirkes af et ønske om at skabe en har- monisk helhed med en beklædningsgenstand, ændrer det ikke ved, at ønsket om æstetisk harmoni i påklædningen er et generelt træk i hele mode- og beklæd- ningssektoren og er for generelt et kriterium til i sig selv at kunne begrunde, at alle de pågældende varer er komplementære og dermed lignende art, jf. bl.a. Ret- tens afgørelse af 24. september i sag T-116/06 (O Store), præmis 86 (MS s. 603), og Rettens afgørelse af 24. marts 2010 i sag T-363/08 (Nollie), præmis 36 (MS s. 610). Retten har desuden i sin afgørelse af 24. september i sag T-116/06 (O Store), præ- mis 86 (MS s. 603), allerede fastslået, at ”briller” hverken er lignende eller kom- plementære med beklædningsgenstande, hvor Retten nærmere har udtalt, at ”[d]et skal således bemærkes, at en stræben efter en vis æstetisk harmoni i påklædningen er et fællestræk for hele mode- og beklædningssektoren og er en faktor, der er for generel til i sig selv at kunne berettige den konklusion, at alle de omhandlede varer er komplette- rende og som følge heraf af lignende art (…)”. Planet Nusa gør gældende, at det er sædvanligt at bruge ”sportsbriller” og ”solbril- ler” i forbindelse med træning. Board of Appeal har dog i afgørelse af 28. februar 2005 i sag R 335/2004-1, afsnit 42 (MS s. 664), udtalt, at ”solbriller” – nærmere ”sol- briller som sportsartikler” – kan være praktiske i forbindelse med udøvelsen af visse sportsgrene som f.eks. skiløb og snowboarding, men at deres primære for- mål og karakter adskiller sig fra ”beklædningsgenstande”, herunder ”sportstøj”. Dette understøttes desuden af Board of Appeals afgørelse af 5. november 2019 i sag R 576/2019-2, afsnit 50 (MS s. 731). Det forhold, at det kan være praktisk at bruge ”sportsbriller” eller ”solbriller” i forbindelse med træning, kan således ikke understøtte Planet Nusas påstand om, at varerne er komplementære. Distributionskanalerne for ”optiske apparater og instrumenter” og ”sportstøj” er desu- den forskellige. Begrebet ”distributionskanal” skal i denne sammenhæng forstås som det sted, hvor distributionen af varerne foregår, jf. Board of Appeals afgørelse af 5. novem- ber 2019 i sag R 576/2019-2, afsnit 51 (MS s. 731). 55 Udbydes de pågældende varer i samme afdelinger i en butik eller et supermar- ked, hvor homogene varer sælges sammen, eller hvis de udelukkende – eller na- turligt – sælges i specialbutikker, kan det være et argument for lighed (MS s. 770). ”Optiske apparater og instrumenter” forhandles typisk via specialiserede distributø- rer af optisk udstyr og i specialbutikker, hvor ”beklædningsgenstande”, herunder ”sportstøj”, ikke sælges. Den relevante forbruger vil have en forventning om, at ”optiske apparater og instrumenter” markedsføres i specialforretninger, hvor perso- nalet har særlige fagkundskaber om de pågældende varer, hvilket understøttes af Rettens afgørelse den 24. marts 2020 i sag T-363/08 (Nollie), præmis 39 (MS s. 610-611). Det forhold, at de pågældende varer eventuelt findes i de samme kom- mercielle enheder, eksempelvis stormagasiner, bør ikke tillægges særlig betyd- ning, da forbrugerne er bevidste om, at sådanne forretninger typisk udbyder for- skellige typer varer, uden at de af den grund automatisk antager, at varerne har samme kommercielle oprindelse, jf. bl.a. Rettens afgørelse af 11. juli 2007 i sag T- 443/05 (Piranam), præmis 44 (MS s. 586), og Rettens afgørelse af 12. februar 2015 i sag T-505/12 (B), præmis 77 (MS s. 641). Planet Nusa gør gældende, at vareligheden understøttes af, at de fleste sportstøjs- mærker sælger både ”sportsbriller”, ”solbriller” og ”sportstøj” og har i den forbin- delse henvist til virksomheder som bl.a. Nike og Hummel. Ankenævnet gør gældende, at det forhold, at designere ikke kun fremstiller tøj, men også accessories som f.eks. solbriller, ikke er normen, men snarere noget der gælder for kommercielt succesfulde designere. Selv hvis det antages, at disse de- signere som generel praksis forsøger at udnytte deres succes ved at anvende de- res varemærker på en bred vifte af varer, så kan det ikke heraf udledes, at forbru- gerne nødvendigvis er opmærksomme på en sådan praksis, eller at de normalt forventer, at en enkelt virksomhed står bag fremstillingen af så forskellige varer, som hverken umiddelbart fremstår beslægtede eller tilhø- rer samme produktfa- milie, jf. Rettens afgørelse af 12. februar 2015 i sag T-505/12 (B), præmis 73 (MS s. 640), EUIPO’s afgørelse af 22. juli 2025 i sag B 3 225 758 (MS s. 764-765), og EUIPO’s afgørelse af 17. juli 2025 i sag B 3 221 683 (MS s. 758). 3.2.4.4 Der er ikke sket ændring i praksis Planet Nusa gør gældende, at de afgørelser, som Ankenævnet har henvist til, er af ældre dato, og at praksis har ændret sig. Ankenævnet gør gældende, at der ikke er sket en praksisændring. EUIPO’s søgeværktøj “Similarity Tool” anvendes til at sammenligne varer og tje- nesteydelser og vurdere graden af lighed mellem dem. Af ”Similarity Tool”, hen- tet fra hjemmesiden https://euipo.europa.eu/sim/ den 4. marts 2025, fremgår føl- gende ved sammenligningen af ”solbriller” og ”tøj” (E. s. 371): 56 ”[g]lasses in Class 9 are considered dissimilar to clothing, footwear and headgear. The nature and main purpose of these goods are different. The main purpose of clothing is to dress the human body, whereas glasses are for improving eyesight. They do not have the same distribution channels and are neither in competition, nor complementary. Even though some fashion designers nowadays also sell fash- ion accessories (e.g. glasses) under their marks, this is not the rule and rather ap- plies only to (commercially) successful designers. Ud over, at det i ”Similarity Tool” er fastslået, at ”solbriller” og ”beklædningsgen- stande” adskiller sig i art, formål og distributionskanaler, og at de hverken er i konkurrence med hinanden eller komplementære, er det endvidere fremhævet, at selvom visse modedesignere også sælger modetilbehør (i det konkrete tilfælde ”solbriller”), udgør det ikke normen. De eksempler, som Planet Nusa har fremlagt for at dokumentere den påståede praksisændring, bilag 10 (E. s. 345) og bilag 15 (E. s. 357), kan derfor ikke anses for udtryk for en generel praksis eller branchens normale forhold. Heller ikke bi- lag 16 (E. s. 379) er relevant, idet det vedrører praksis i Sverige i relation til for- veksleligheden mellem ”solbriller” i klasse 9 og ”beklædningsgenstande” i klasse 25. I EUIPO’s Trade mark Guidelines (Part C, Section 2, Chapter 2) om søgnings- værktøjet ”Similarity Tool” (E. s. 376) er det angivet, at ”Similarity Tool” løbende opdateres og revideres med henblik på at afspejle gældende praksis. Værktøjet udgør derfor en pålidelig referencekilde i forbindelse med forvekslelighedsvur- deringer. Udskrift fra ”Similarity Tool” (E. s. 369-371) understøtter derfor, at praksis ikke har ændret sig, og at ”solbriller” og ”beklædningsgenstande” ikke er forvekslelige. 3.2.4.5 Afgørelser fremlagt af Planet Nusa ændrer ikke Ankenævnets vurdering Planet Nusa gør gældende, at de afgørelser, som Ankenævnet har henvist til, er af ældre dato og derfor ikke kan tages til indtægt for, at der ikke er lighed mel- lem ”optiske apparater og instrumenter”, herunder ”solbriller”, i klasse 9 og ”tøj” og ”sportstøj” i klasse 25. Ankenævnet bemærker hertil, at EUIPO’s afgørelse af 28. april 2006 i sag B 737 397 og Board of Appeals afgørelse af 15. marts 2013 i sag R-2026/2011-1, som Pla- net Nusa henviser til, tilsvarende er henholdsvis næsten 20 og 13 år gamle. Føl- ges Planet Nusas argumentation, afspejler disse ældre afgørelser heller ikke gæl- dende praksis. Planet Nusa har også henvist til Board of Appeals afgørelse af 6. februar 2014 i sag R 591/2013-1. Denne afgørelse vedrørte en tvist mellem luksusbrandet Hermès International og en ansøger vedrørende det ikoniske ”H”, som Hermès International bl.a. anvender på sine luksusprodukter (tasker, bælter mm.). 57 Afgørelsens præmis 38-39 understøtter Ankenævnets argumentation om, at det forhold, at visse designere ikke kun fremstiller tøj, men også accessories som f.eks. solbriller, ikke er normen, men snarere noget der gælder for kommercielt succesfulde designere – som f.eks. Hermès International i den konkrete sag. Planet Nusa har også henvist til Board of Appels sag af 15. marts 2013 i sag R- 2606/2011-1 som eksempel på en nyere afgørelse. Denne afgørelse understøtter imidlertid Ankenævnets argumentation om, at ”solbriller” og ”beklædningsgen- stande” ikke er forvekslelige jf. præmis 21 (MS s. 699-700) og 33 (MS s. 702). Planet Nusa gør med henvisning til Board of Appeals afgørelse af 20. april 2018 i sag R 1589/2007-1 gældende, at Board of Appeal fandt lighed mellem ”optical ap- paratus and instruments” og ”sale of women’s, men’s and children’s clothing, including accessories such as belts and other leather goods”. Indsigers forretningsområde i sa- gen var dog defineret til produktion og salg af ”women’s, men’s and children’s clothing, including accessories such as belts and other leather goods”, jf. afgørelsens af- snit 4. De varer, der indgik i sammenligningen i sagen, var ”optiske apparater og instrumenter” samt ”solbriller”, jf. afsnit 71-73, og ikke ”beklædningsgenstande”. Board of Appeal forholdt sig således ikke til, om ”optiske apparater og instrumen- ter” kan anses for forvekslelige med ”beklædningsgenstande”. 3.2.5 Samlet vurdering af risiko for forveksling Ankenævnet gør gældende, at der ikke er forvekslelighed mellem ”PLANET NUSA” og ”NUSA PLANET”, da der ikke er lighed mellem varerne ”sportstøj” i klasse 25 og ”optiske apparater og instrumenter” i klasse 9. Eftersom der ikke er lig- hed mellem varerne, kan der heller ikke bestå en risiko for forveksling. Dette un- derstøttes af EU-Domstolens dom i sag C-39/97 (Canon), præmis 22 (MS s. 459), hvor Domstolen har udtalt, at ”(…) [det skal] imidlertid understreges, at også i det til- fælde, hvor der er lighed med et varemærke med en særlig stærk adskillelsesevne, er det stadig nødvendigt at føre bevis for ligheden mellem de pågældende varer eller tjeneste- ydelser (…)”. Registrering af ”NUSA PLANET” for ”optiske apparater og instrumenter” i klasse 9 skal derfor ikke afvises på grundlag af varemærkelovens § 15, stk. 1, nr. 2. 3.3 Varemærkelovens § 15, stk. 3, nr. 1 – Velkendte varemærker 3.3.1 Indledning Ankenævnet gør gældende, at der ikke skabes sammenhæng mellem mærkerne, og at registrering af ”NUSA PLANET” for ”optiske apparater og instrumenter” i klasse 9 derfor ikke skal afvises på grundlag af varemærkelovens § 15, stk. 3, nr. 1 (MS s. 27). 3.3.2 Kriterierne for krænkelse af et velkendt mærke 58 Varemærkelovens § 15, stk. 3, nr. 1, kan finde anvendelse, hvis det ældre vare- mærke er velkendt, og det ældre og det yngre mærke ligner hinanden i en sådan grad og på en sådan måde, at der skabes en sammenhæng mellem mærkerne hos den relevante omsætningskreds, jf. bl.a. EU-Domstolens domme i sagerne C- 408/01 (Adidas), præmis 29 (MS s. 474), og C-252/07 (Intel), præmis 17 (MS s. 484). Om der skabes en sammenhæng mellem det ældre velkendte mærke og det yngre mærke, skal afgøres efter en helhedsvurdering, hvor der bl.a. skal tages hensyn til følgende faktorer, jf. EU-Domstolens dom i sag C-252/07 (Intel), præ- mis 41-42 (MS s. 487): • Graden af lighed mellem de omtvistede varemærker. • Arten af de varer eller tjenesteydelser, som de omtvistede varemær- ker hver er registreret for, herunder graden af disse varers eller tjene- steydelsers nærhed eller manglende lighed samt den berørte kunde- kreds. • Intensiteten af det ældre velkendte varemærkes renommé. • Graden af det ældre velkendte varemærkes særpræg, iboende eller opnået ved brug. • Risikoen for forveksling i kundekredsens bevidsthed. Selvom det ældre varemærke er velkendt, og omsætningskredsen skaber sam- menhæng mellem det velkendte varemærke og det yngre varemærke, er det dog ikke tilstrækkeligt til at udgøre en krænkelse efter varemærkelovens § 15, stk. 3, nr. 1. Der stilles tillige krav om, at brugen uden rimelig grund vil medføre en utilbørlig udnyttelse af det ældre varemærkes særpræg eller renommé eller så- dan brug vil skade dette særpræg eller renommé (MS s. 389). 3.3.3 Der skabes ikke sammenhæng mellem mærkerne, der foreligger ikke util- børlig udnyttelse og skade på særpræg og renommé er ikke dokumente- ret Ankenævnet gør gældende, at selvom ”PLANET NUSA” besidder høj grad af iboende særpræg, og der foreligger en høj grad af lighed mellem ”PLANET NUSA” og ”NUSA PLANET”, er intensiteten af renomméet af ”PLANET NUSA” begrænset til en mindre grad af velkendthed på ansøgningstidspunktet. Dokumentationen fremlagt af Planet Nusa (E. s. 103-318) ændrer ikke på Anke- nævnets vurdering af, at intensiteten af renomméet af ”PLANET NUSA” er be- grænset til en mindre grad af velkendthed på ansøgningstidspunktet. 59 ”Optiske apparater og instrumenter” og ”sportstøj” – dette gælder også ”solbriller” og ”sportstøj” – er så artsfremmede, at der ikke vil blive skabt en sammenhæng i omsætningskredsen mellem ”PLANET NUSA” og ”NUSA PLANET” i relation til disse varer – dette også under hensyn til den begrænsede velkendthed af ”PLANET NUSA”. En utilbørlig udnyttelse eller skade på særpræg eller re- nommé kan derfor ikke forekomme, jf. EU-Domstolens dom i sag C-252/07 (In- tel), præmis 31 (MS s. 486). Planet Nusa har med henvisning til EUIPO’s afgørelse af 30. oktober 2024 i sag B 3 189 479 gjort gældende, at det ikke kan udelukkes, at der skabes en sammen- hæng mellem ”solbriller” og/eller ”sportsbriller” og ”sportstøj”. Omstændighederne i EUIPO’s afgørelse er imidlertid ikke sammenlignelige med denne sag, idet der i EUIPO’s afgørelse var tale om et varemærke, der var bredt anerkendt og kom- mercielt succesfuldt inden for modebranchen. Afgørelsen understøtter derimod Ankenævnets argumentation i pkt. 3.2.4.3 om, at det forhold, at visse designere ikke alene fremstiller tøj, men også accessories som f.eks. solbriller, ikke udgør normen, men snarere er karakteristisk for kommercielt succesfulde virksomheder – som eksempelvis Michael Kors i den pågældende sag. Såfremt Sø- og Handelsretten måtte komme frem til, at der vil blive skabt en sam- menhæng mellem mærkerne hos den relevante omsætningskreds i relation til ”optiske apparater og instrumenter” og ”sportstøj”, er det Ankenævnets umiddel- bare opfattelse, at brugen af ”NUSA PLANET” for ”optiske apparater og instrumen- ter” i klasse 9 ikke vil indebære en utilbørlig udnyttelse af særpræget eller renom- méet af ”PLANET NUSA” i henhold til varemærkelovens § 15, stk. 3, nr. 1. Planet Nusa har gjort gældende, at brugen af ”NUSA PLANET” for ”optiske appa- rater og instrumenter” vil indebære en risiko for skade på særpræget og renom- méet af ”PLANET NUSA”. Planet Nusa har til støtte herfor anført, at ingen andre virksomheder i Danmark anvender betegnelserne ”Planet Nusa” eller ”Nusa”, hvilket efter Planet Nusas opfattelse gør ”PLANET NUSA” unikt. Det er fastslået i EU-Domstolens dom i sag C-252/07 (Intel), præmis 77 (MS s. 490), at indehaveren for at bevise skade på et velkendt mærkes særpræg skal godtgøre, at brugen af det yngre mærke har medført en ændring i den økonomi- ske adfærd hos omsætningskredsen for det velkendte mærke, eller at der er en alvorlig risiko for, at en sådan ændring vil forekomme i fremtiden. Såfremt Sø- og Handelsretten måtte komme frem til, at der vil blive skabt en sam- menhæng mellem mærkerne hos den relevante omsætningskreds i relation til ”optiske apparater og instrumenter” og ”sportstøj”, er det Ankenævnets umiddel- bare opfattelse, at brugen af ”NUSA PLANET” for ”optiske apparater og instrumen- ter” i klasse 9 ikke vil indebære en skade på særpræget eller renomméet af ”PLA- NET NUSA” i henhold til varemærkelovens § 15, stk. 3, nr. 1. Planet Nusa har nemlig ikke godtgjort, at brugen af ”NUSA PLANET” har medført – eller 60 indebærer en alvorlig risiko for – en ændring i den økonomiske adfærd hos om- sætningskredsen. Eftersom Ankenævnet tiltrådte Patent- og Varemærkestyrelsens vurdering af, at varerne er artsfremmede (E. s. 29), har Ankenævnet for de konkrete varer ikke foretaget en vurdering af, om der vil være en utilbørlig udnyttelse af særpræget eller renomméet af ”PLANET NUSA”, eller om der vil foreligge en skade på sær- præget eller renomméet af ”PLANET NUSA”, jf. varemærkelovens § 15, stk. 3, nr. 1. Så- fremt Sø- og Handelsretten måtte komme frem til, at varerne ikke er artsfremmede, gør Ankenævnet gældende, at sagen bør hjemvises til fornyet be- handling i Ankenævnet, jf. pkt. 4. 4. ANBRINGENDER TIL STØTTE FOR ANKENÆVNETS HJEMVIS- NINGSPÅSTAND Det følger af grundlovens § 63 (MS s. 10) og de almindelige principper om dom- stolenes prøvelse af forvaltningsafgørelser, at prøvelsen er begrænset til de for- hold, som myndigheden forinden har taget stilling til, idet domstolene i modsat fald vil komme til at virke som forvaltningsmyndigheder, jf. bl.a. Højesterets domme af 30. november 2005 i sag 429/2004 (MS s. 53) og 14. august 2008 i sag 146/2007 (MS s. 59). Dette gør sig også gældende på det varemærkeretlige område, jf. Østre Landsrets dom af 11. juli 2022 i sag BS-19068/2020-OLR (MS s. 229), som handlede om af- slag på registrering af et tredimensionalt chipsmærke, hvor landsretten hjemviste sagen til Ankenævnet, da hverken Ankenævnet eller Patent- og Varemærkesty- relsen havde taget stilling til, om det omtvistede mærkes form fulgte af varens Det forhold, at omsætningskredsen måtte skabe en sammenhæng mellem mær- kerne i relation til varerne ”optiske apparater og instrumenter” og ”sportstøj”, er ikke tilstrækkeligt til at udgøre en krænkelse efter varemærkelovens § 15, stk. 3, nr. 1. Der stilles også krav om, at brugen uden rimelig grund vil medføre en utilbørlig udnyttelse af det ældre varemærkes særpræg eller renommé eller sådan brug vil skade dette særpræg eller renommé. Denne prøvelse har Ankenævnet ikke fore- taget, idet de i sagen omhandlede varer blev vurderet som artsfremmede. Såfremt Sø- og Handelsretten måtte komme frem til, at ”optiske apparater og instru- menter” og ”sportstøj” ikke er artsfremmede, og at der vil skabes en sammenhæng mellem mærkerne ”PLANET NUSA” og ”NUSA PLANET”, bør sagen hjemvises til fornyet behandling i Ankenævnet. …” Parterne har under hovedforhandlingen supplerende redegjort for deres opfat- telse af sagen. 61 Rettens begrundelse og resultat Denne sag vedrører prøvelse af Ankenævnet for Patenter og Varemærkers afgørelse af 9. januar 2025, hvorved Ankenævnet stadfæstede Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelse af 26. april 2024, hvorefter Planet Nusas rettigheder til blandt andet varemærket PLANET NUSA <w> var delvist til hinder for registrering af VA 2023 00614 NUSA PLANET <w> for varer i klasse 9, 14, 18 og 25. For retten er forelagt spørgsmålet, om VA 2023 00614 NUSA PLANETskal nægtes registrering for ”optiske apparater og instrumenter” i klasse 9. Rettens prøvelse omfatter fuldt ud det faktuelle grundlag og retsanvendelsen, mens en tilsidesættelse af ankenævnets skønsmæssige vurderinger forudsætter et sikkert grundlag. Planet Nusa har gjort gældende, at der foreligger en risiko for forveksling, jf. varemærkelovens § 15, stk. 1, nr. 2, mellem Planet Nusas varemærke PLANET NUSA <w>, og NUSA PLANET for ”optiske apparater og instrumenter” indeholdt i klasse 9, idet der er mærkelighed mellem mærkerne, hvilket er ubestridt, og tillige varelighed mellem ”sportstøj” i klasse 25 og ”optiske apparater og instrumenter” i klasse 9. Planet Nusa har endvidere gjort gældende, at der skabes en sammenhæng mellem varmærkerne med hensyn til ”optiske apparater og instrumener”, og at en brug af NUSA PLANET vil medføre en utilbørlig udnyttelse eller skade på Planet Nusa-mærkerts særpræg eller renommé, jf. varemærkelovens § 15, stk. 3, nr. 1. § 15, stk. 1, nr. 2 Retten bemærker, at PLANET NUSA <w>som varemærke har en høj grad af iboende særpræg. Det er endvidere ubestridt, at der foreligger en høj grad af mærkelighed mellem mærkerne PLANET NUSA og NUSA PLANET, idet der, som det også fremgår af Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelse 26. april 2024, som stadfæstet af Ankenævnet ved kendelse af 9. januar 2025, foreligger en høj grad af synsmæssig, lydlig og begrebsmæssig lighed mellem disse mærker. Planet Nusa har gjort gældende, at der – udover den uomtvistede mærkelighed – også er varelighed mellem ”sportstøj” i klasse 25 og ”optiske apparater og instrumenter” i klasse 9, og at der derfor består en risiko for forveksling. Ankenævnet for Patent og Varemærker har afvist, at der består en forvekslingsrisiko efter varemærkelovens § 15, stk. 1, nr. 2, idet der efter Ankenævnets opfattelse ikke er varelighed. 62 Efter en vurdering af produkterne i varegruppen ”sportstøj” (klasse 25) og ”op- tiske apparater og instrumenter” i klasse 9, samt efter den retspraksis, der fore- ligger, er det rettens opfattelse, at der som anført af Ankenævnet ikke foreligger varelighed. Formålet med solbriller, der som produkt angår optimering, evt. be- skyttelse af synet, eller en forbedring af brugerens synsmæssige komfort, ad- skiller sig fra formålet med sportstøj som beklædningsartikler. Det er hertil ret- tens opfattelse, at de omhandlede varer ikke kan anses for at være komplemen- tære endsige forbundne på en sådan måde, at solbriller kan anses for nødven- dige eller bare generelt vigtige at bære i forbindelse med sportstøj. Der kan i forbindelse med udøvelse af nogle sportsgrene foreligge praktiske grunde til brug af solbriller/sportssolbriller, ligesom den pågældende bruger, der tilkøber en sådan vare til brug i forbindelse med sportsbeklædning, kan være motiveret af æstetiske henholdsvis mode- og trendmæssige overvejelser. Sådanne forhold alene kan imidlertid ikke anses for at have afgørende betyd- ning for vurderingen. Det er endvidere rettens opfattelse, at de omhandlede va- rer overvejende har forskellige distributionskanaler, og at ”solbriller” sædvan- ligvis forhandles i specialbutikker. Oplysningerne under sagen om, at sportstøj- mærker udover sportstøj også markedsfører solbriller, herunder solbriller til sport kan ikke i sig selv ændre vurderingen af varernes grundlæggende forskel- ligartede karakter. Det bemærkes, at rettens opfattelse ses at stemme overens med EUIPO’s søge- værktøj ”Similarity Tool”, som senest opdateret i februar 2026. Under hensyn til det anførte finder retten efter en samlet vurdering, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Ankenævnet skøn, hvorefter der ikke foreligger en risiko for forveksling mellem parternes mærker for så vidt angår ”optiske apparater og instrumenter” i klasse 9. Planet Nusas påstand kan derfor ikke ta- ges til følge med henvisning til varemærkelovens § 15, stk. 1, nr. 2. § 15, stk. 3, nr. 1 Som allerede anført besidder varemærket PLANET NUSA <w> en høj grad af iboende særpræg, ligesom der ubestridt foreligger en høj grad af lighed mellem mærkerne PLANET NUSA og NUSA PLANET. Særligt med hensyn til spørgsmålet om velkendthed af PLANET NUSA frem- går det af Ankenævnets kendelse, der stadfæstede Patent- og Varemærkestyrel- sens afgørelse af 26. april 2024, at mærket – i mindre grad – må anses for at være velkendt. At PLANET NUSA må anses for velkendt i henhold til varemærkelovens § 15, stk. 3, nr. 1, er ikke omtvistet under nærværende sag. 63 Om spørgsmålet om velkendthed bemærker retten, at de for Sø- og Handelsret- ten forelagte oplysninger om markedsføring, sociale arrangementer, salg, geo- grafisk udbredelse, tilstedeværelse på sociale medier, presseomtale mv. er illu- strative for varemærkets velkendthed i den - efter sagens oplysninger - lands- dækkende omsætningskreds. Retten bemærker videre, at det er fremgået af Kristine Esmers forklaring blandt andet, at Planet Nusa har sigte på at skabe engagement, værdier, fællesskaber, aktivitet, f.eks. træning og løb, og loyalitet hos kundesegmentet, og der tages initiativer til blandt andet, at kunderne kontaktes på festivaler etc. Retten finder på denne baggrund, samt når henses til oplysningerne om følgere på Instagram og markedsføringens synlighed på beklædningsgenstande, at der er grund til at antage, at omsætningskredsens kendskab til PLANET NUSA som varemærke i hvert fald i nogen grad er holdningspræget med en høj grad af bevidsthed. Henset til de anførte forhold, samt når tillige den forbindelse, der foreligger mellem de i sagen omhandlede varer i henholdsvis klasse 25 og klasse 9 og op- lysningerne om disses markedsføring som eksemplificeret ved fremlagte mar- kedsføringsbilag og Kristine Esmers forklaring tages i betragtning, finder retten efter en samlet vurdering, at det må antages, at der hos omsætningskredsen vil skabes en sammenhæng mellem mærkerne PLANET NUSA, som registreret i vareklasse 25 for ”sportstøj”, og NUSA PLANET, som registreret i klasse 9 for ”optiske apparater og instrumenter”, der bl.a. omfatter solbriller. Retten be- mærker, at denne vurdering er overensstemmende med Patent- og Varemærke- styrelsens vurdering (afgørelsen side 19), som stadfæstet af Ankenævnet ved kendelse af 9. januar 2025, med hensyn til ”paraplyer, halsbånd, snore og beklæd- ningsgenstande til dyr” i klasse 18. Når til det anførte kommer, at retten efter sagens oplysninger, og idet det be- mærkes, at Ankenævnet i sin afgørelse har foretaget en parallel vurdering af dette spørgsmål for andre varer end de foreliggende, finder det ubetænkeligt at antage, at brugen af NUSA PLANET i den omhandlede sammenhæng vil med- føre en utilbørlig udnyttelse af PLANET NUSA-varemærkets særpræg, tages Planet Nusas principale påstand til følge, jf. varemærkelovens § 15, stk. 3, nr. 1. Efter sagens udfald skal Ankenævnet betale sagsomkostninger til Planet Nusa. Beløbet fastsættes efter sagens karakter, omfang og forløb efter en samlet vurde- ring til 30.750 kr., heraf 30.000 kr. til dækning af advokatudgifter og 750 kr. til retsafgift. 64 T H I K E N D E S F O R R E T : Ankenævnet for Patenter og Varemærker tilpligtes at anerkende, at varemærkeansøgning VA 2023 00614 NUSA PLANET <w> skal nægtes registreret for varerne ”optiske apparater og instrumenter” i klasse 9 i tillæg til de varer, som Ankenævnet nægtede at registrere varemærkeansøgning VA 2023 00614 NUSA PLANET <w> for i Ankenævnets afgørelse af 9. januar 2025. Ankenævnet for Patenter og Varemærker skal inden 14 dage til Planet Nusa ApS betale sagsomkostninger med 30.750 kr. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. Vejledning Retten har afsagt dom i sagen. Hvis du er utilfreds med afgørelsen, kan du som udgangspunkt anke (klage over) dommen til landsretten. Hvis du kun er utilfreds med dommens afgørelse om sagsomkostninger, kan du kære (klage over) denne del af afgørelsen til landsretten. Ikke alle afgørelser kan ankes eller kæres Du kan kun anke dommen, hvis forskellen mellem byrettens dom og det resul- tat, du ønsker at opnå i landsretten, er over 50.000 kr. Hvis forskellen er mindre, skal du have tilladelse fra Procesbevillingsnævnet for at anke. Landsretten kan afvise at behandle en ankesag, hvis landsretten vurderer, at der ikke er udsigt til, at sagen vil få et andet udfald i landsretten. Du kan kun kære afgørelser om sagsomkostninger, hvis omkostningsbeløbet er fastsat til mere end 50.000 kr., eller hvis retten har bestemt, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger, og du kræver, at modparten skal betale mere end 50.000 kr. I andre situationer kan du kun kære omkostningsafgørelsen, hvis du får tilladelse fra Procesbevillingsnævnet. Frister for at anke og kære Fristen for at anke er 4 uger fra dommens dato. Hvis du ikke kan anke uden en tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, skal du indlevere en ansøgning til Proces- bevillingsnævnet inden 4 uger. Fristen for at kære omkostningsafgørelsen er 2 uger fra dommens dato. Hvis du ikke kan kære afgørelsen uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, skal du indlevere en ansøgning til Procesbevillingsnævnet inden 2 uger fra dommens dato. Sådan gør du, hvis du vil anke eller kære Du kan anke dommen på minretssag.dk ved at trykke på knappen ”Opret ap- pel” og derefter vælge ”Anke” og følge vejledningen. Hvis du vil kære omkost- ningsafgørelsen, skal du vælge ”Kære” og følge vejledningen. Du kan læse mere på domstol.dk. 2 Hvis du ønsker at søge om tilladelse til anke eller kære, skal du indlevere en an- søgning til Procesbevillingsnævnet på www.procesbevillingsnaevnet.dk eller mail til post@procesbevillingsnaevnet.dk eller post@pbn.dk. Procesbevillings- nævnet har adresse på Store Kongensgade 1, 2. sal, 1264 København K. Du kan ikke indlevere ansøgningen på minretssag.dk.