Sø- og Handelsretten · Afgørelse

Nogle af de sagsøgte havde i strid med ophavsretsloven, varemærkeloven og markedsføringsloven anvendt software, databaser og standardtekster, som sagsøger havde rettighederne til. Disse sagsøgte blev dømt til at betale erstatning og idømt straf. To andre sagsøgte blev frifundet.

Sagsnummer: BS-15857/2024-SHRAfgørelsesdato: 20. okt. 2025Læs sagen hos Sø- og Handelsrettens afgørelsesdatabase ↗
Tekst fra kildens dokumenter. Tekstudtrækket kan mangle layout, tabeller eller tekst fra skannede sider. Se originaldokumentet for den fulde gengivelse.

Dom · 20. okt. 2025

Dom · BS-15857/2024-SHRLink ↗

1 SØ - OG HANDELSRETTEN DOM afsagt den 20. oktober 2025 Sag BS-15857/2024-SHR Andel Energi A/S (tidl. Enova Energy ApS) (advokat Kasper Frahm) mod A (advokat Nicholas Ørum Keller) og B (advokat Nicholas Ørum Keller) og C (advokat Nicholas Ørum Keller) og D (advokat Elin Suzann Lassen Andersen) og E (advokat Elin Suzann Lassen Andersen) 2 Denne afgørelse er truffet af dommer Harald Micklander og de sagkyndige medlemmer Tonny Henriksen og Peter Halkjær Jensen. Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, som er anlagt den 26. marts 2024, drejer sig navnlig om, hvorvidt sagsøgte, A, i strid med ophavsretsloven, varemærkeloven og markedsførings- loven har anvendt software, databaser og standardtekster, som sagsøger, Andel Energi A/S (tidl. Enova Energy ApS), har de eventuelle rettigheder til, og om der var indgået en aftale med de sagsøgte, C og B, om optjening af ejerandele i Enova Energy ApS. Sagsøger, Andel Energi A/S (tidl. Enova Energy A/S), har nedlagt følgende på- stande: Påstand 1 De sagsøgte forbydes at foretage eksemplarfremstilling og gøre brug af Enova Energy A/S' værker, varemærker og materialer, der fremgår af bilag 17-22, 38-44, 46, 48, 52-56, 59-63, 67-75, 79-82 og 85-86. Påstand 2 De sagsøgte skal tilintetgøre alt fysisk og elektronisk materiale omfattet af påstand 1. Påstand 3 De sagsøgte skal in solidum til Enova Energy A/S betale 1.750.000 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg til beta- ling sker. Påstand 4 A skal offentliggøre en fældende doms konklusion på forsiden af A' hjemmeside, www.A.dk, i 60 dage fra endelig dom samt in- den 14 dage fra endelig dom udsende en cirkulæreskrivelse inde- holdende dommens konklusion til samtlige A' kunder, der frem til 9. maj 2023 har indgået aftale med A om installation af varme- pumpe. Påstand 5 A, B og C straffes med størst mulige bøder fastsat efter rettens skøn. Andel Energi A/S har over for Bs selvstændige påstand påstået afvisning, subsi- diært frifindelse. Andel Energi A/S har over for Cs selvstændige påstand påstået frifindelse for så vidt angår 2.596.000 kr. og taget bekræftende til genmæle vedrørende 67.183,80 kr. 3 De sagsøgte, A , B, C, D og E har nedlagt påstand om frifindelse. B har desuden nedlagt selvstændig påstand om, at Andel Energi A/S skal betale 2.615.115,14 kr. med tillæg af procesrente fra den 18. august 2022. C har desuden nedlagt selvstændig påstand om, at Andel Energi A/S skal betale 2.663.183,80 kr. med tillæg af procesrente af 2.563.183,80 kr. fra den 18. august 2022 og af 100.000 kr. fra den 24. februar 2025. Oplysningerne i sagen Sagens parter Enova Energy ApS blev stiftet den 12. maj 2014. Selskabets virksomhed bestod navnlig i salg og servicering af varmepumper. Andel Energi A/S overtog alle anparter i selskabet den 31. marts 2022. Den 28. maj 2025 blev Andel Energi A/S og Enova Energy ApS fusioneret med Andel Energi A/S som det fortsættende selskab med binavnet Enova Energy A/S. Martin Falch Rasmussen var direktør i Enova Energy ApS fra stiftelsen og frem til den 9. december 2024. Enova Energy ApS og Andel Energi A/S (binavn Enova Energy A/S) kaldes i det følgende begge Enova. A (herefter A) blev stiftet den 16. marts 2022. Selskabets virksomhed består navnlig i salg og servicering af varmepumper. B er direktør og medlem af be- styrelsen i selskabet. E er formand for bestyrelsen, og D er bestyrelsesmedlem. Selskabet ejes af G, hvor B er direktør, og H, hvor C er direktør. Reelle ejere i A er D og C. C var fra den 1. august 2018 til den 31. marts 2022 ansat hos Enova. Af ansættel- sesaftale af 26. juni 2018 fremgår blandt andet, at lønnen var aftalt til 37.500 kr. pr. måned, og at C optjente bonus i henhold til særskilt aftale. B var fra 2020 til 2022 tilknyttet Enova som konsulent med fakturering til F, hvor han er direktør. Martin Falch Rasmussen udviklede i regi af Enova et elektronisk redskab, der i vidt omfang var baseret på Excel-ark, til blandt andet beregning og udarbej- delse af tilbud på varmepumper til kunder. Redskabet er i sagen omtalt som ”CPU’en”. Martin Falch Rasmussen skrev ved e-mail af 15. november 2021 til C og B blandt andet: 4 ”… Samtidig har vi tre nu travlt – meget travlt – ift. at komme i mål med vores ting omkring aftaler, ejerandele osv., så vi ikke pludselig bliver taget på sengen, hvis en overtagelse falder på plads. Og det er specielt dine ting, B, der haster, både fordi vi på nuværende tidspunkt ikke har nogen aftale, og hen over de seneste 6 måneder har været meget uenige om indholdet af en evt. aftale, og fordi du som ekstern/konsulent ikke bare som C kan få even- tuelle andele via warrants. Som jeg fortalte dig i Skanderborg i august og igen på telefonen for nogle uger siden, så har mit standpunkt ift. din aftale været, at vi skulle aktivere den plan B, som vi efter min klare opfattelse aftalte ved opstarten af vores samarbejde (idet jeg aldrig uden et nærmere kendskab bare ville love en nyansat ’fremmed’ person ejerandele, og slet ikke i den størrelsesorden, vi har snakket om). Jeg ville derfor i stedet for ejerandele skulle udbetale din opsparede løn for 2020. Og på den korte bane, for at holde dig kørende ift. din daglige privatøkonomi, skulle vi hurtigst muligt få styr på den løbende månedlige lønudbetaling, så længe du stadig fortsætter som sælger i virk- somheden. … Det ekstraordinære ved situationen med Andel er: 1. At vi eller jeg med det mulige Andel-køb kan få nogle ekstra kort/penge på hånden i forhold til at løse vores ellers fastlåste situation omkring vores aftale 2. At situationen med Andel på godt og ondt er opstået så hurtigt, efter at du har været del af Enova-projektet i kun 20 måneder (og C i godt 3 år) 3. At Andels opfattelse af værdierne i Enova i meget høj grad har fokus på vores motor, dvs. operative platform og systemunderstøttelse, skale- ringsevne, kvalitetsarbejde, kundetilfredshed, unit economics osv. – og i ret begrænset omfang på vores konkrete toplinje, bundlinje, salgstal osv. Se nærmere i de to vedhæftede præsentationer fra henh. oktober og her i november. … Måske skal det gøres op i en procentandel, måske i et beløb – jeg er nok til- bøjelig til at mene det sidste. Men det afhænger jo også meget af, hvilken helt konkret konstruktion på tingene, som du eller din revisor vil mene rent skattemæssigt er mest fordelagtig for dig. Her spiller den meget korte tids- frist jo i høj grad også ind. Dette er noget, du og vi selvsagt skal have afkla- ring på så hurtigt som overhovedet muligt. Det kan nu ikke udsættes læn- gere. …” Ved e-mail af 22. december 2021 skrev Martin Falch Rasmussen til B og C: 5 ”… C og B, nedenfor har I kontaktoplysninger ti1 advokat Søren Brinkmann, som hjælper os med at holde styr på de juridiske og økonomiske aspekter i processen med Andel- og i de seneste dage med særligt fokus på jeres af- tale. C, du er blevet orienteret- og B, jeg forsøger at fange dig i morgen tidlig. Meningen er, når jeg bar briefet jer, at I og jeres revisor eller andre rådgi- vere kan kontakte Søren med jeres spørgsmål eller hvad der ellers er brug for, for at I kan få fuldt overblik og - forhåbentlig - komfort i den plan, vi nu gerne vil køre videre med. …” Den 11. januar 2022 sendte Martin Falch Rasmussen en e-mail vedrørende be- regning af provenu til C og B. Af e-mailen fremgår blandt andet: ”… Regnedrengene - Rasmus, Thomas Hjort fra Kring + advokaten - har nu væ- ret i gang for at få tallene helt på plads omkring provenuet for salget. Det forskyder for jeres vedkommende nogen ting en smule på nogle mellem- regninger- fordi der jo på jeres del skal modregnes et beløb pa 24% (15+9) af den valuation på 6 mdkk, der ville have været på virksomheden, hvis vi som planlagt havde igangsat warrant-programmet. Det har KRING været lidt principfaste på. Men jeg har så valgt på vores stay-on at rette op på reg- nestykket igen via en justering/kompensation fra min del, så I stadig ender på de fulde henh. 9% og 15%. …” Vedhæftet var følgende Excel-fil: 6 Der blev den 24. april 2023 efter anmodning fra Enova til Retten i Horsens fore- taget bevissikring hos A. I det bevissikrede materiale var blandt andet tilbud fra A på salg og installering af varmepumper og meget andet materiale fra en sædvanlig salgsproces. Ne- denfor ses sammenstillinger af materiale fra Enovas CPU og bevissikret materi- ale fra A: [udeladt] 7 [udeladt] [udeladt] 8 I det bevissikrede materiale var også diverse e-mails mv., herunder blandt an- det de nedenfor refererede: David Mach fra mach01 sendte den 1. marts 2022 en e-mail til B. Af e-mailen fremgår blandt andet: ”… Jeg har nusset om de sidste detaljer, samt været i gang med at eksportere den nye logopakke, med den tilrettede version af logoer, samt diverse ver- sioneringer: I forhold til excel-arket har jeg også været det igennem, og kan se at det er lavet med en backend i Visual basic, og skal vi have lavet det hele om, [udeladt] [udeladt] 9 snakker vi nok 5-6 timer for at fjerne alt hvad der hedder Enova, samt til- føje stilen fra den nye A designlinier. Skal vi nøjes med at tilrette “Stamdata”, “Varmebehov”, “Varmepumpe- valg”, “Overblik” og “Doku_tilbud”, også bare skjule alle de andre data med kode, kan det gøres på ca. 2-3 timer, så det bliver mere end bare brug- bart. …” C skrev ved e-mail af 23. marts 2022 til Kim Buch Thomsen medarbejder hos Brdr. Dahl, der blandt andet sælger varmepumper: ”… Vil du flytte varer fra Enova ordre 101295 som gerne skulle stå i 33 til A ordre 101050 (leverings adresse Lyngvej 17, 8600 Silkeborg). …” Den 24. marts 2022 skrev C desuden følgende Kim Buch Thomsen: ”Vil du lave en 33/33 liste til mig på Enova’s konto De reference numre jeg fik for nogle dage siden er: 101245 101342 101294 101295 101302 101422 101404 101341 101336 …” Ved e-mail af 25. marts 2022 skrev C yderligere til Kim Buch Thomsen: ”… Vi du hjælpe med at flytte disse ordre på kunder som er sprunget fra hos Enova. Enova A 101273 flyttes til 101060 101273 flyttes til 101060 10 101245 flyttes til 101077 101342 flyttes til 101059 101295 flyttes til 101062 101294 flyttes til 101082 101302 flyttes til 101090 (ny ordre fra vedhæftet) 101422 flyttes til 101091 (ny ordre fra vedhæftet) Lav 2 nye ordre på A konto 56750 Se vedhæftet. …” Den 19. maj 2022 skrev B til Claes Rasmussen fra The Engine, senere Wolt Agency blandt andet. ”… Her er vores CPU vedhæftet …” I dokumenter i den vedhæftede CPU fremgår Enovas logo. Senere samme dag den 19. maj 2022 sendte B endnu en e-mail til Claes Rasmus- sen vedhæftet ”CPU – salg.xlsx” og skrev ”… Her er den originale …” Også den 19. maj 2022 sendte B en e-mail til Kennett Wong fra CPH Digital. Til mailen var vedhæftet en fil med navnet ”CPU – salg – backup v.45.3.xlsx”. I do- kumenter i vedhæftningen fremgår Enovas logo. Den 20. maj 2022 sendte Kennett Wong en e-mail til B vedhæftet ”CPU – salg – backup v.45.3 – unlocked.xlsx” og skrev: ”… Vedhæftet har jeg låst alle tabs op. …” Den 22. maj 2022 sendte Claes Rasmussen referat fra et møde afholdt den 20. maj 2022 til C og B. Af referatet fremgår blandt andet: ”… 11 Hvad har vi drøftet? − Tilbudsberegner intern version samt efterfølgende ekstern kundebe- regner til evt. hjemmeside samt bannere. … Tilbudsberegner intern version samt efterfølgende kundeberegner til evt. hjemmeside samt bannere. • gennemgik medbragte beregner i Excel. format. Det er ønsket i løbet af de kommende uger, og hurtigst muligt, at få udvik- let en relativ simpel beregner således, at tilbudsgivningen kan lettes fremadrettet. … Next step: • Kenneth / CPH digital gennemgår det nu værende regneark i detal- jer. Efterfølgende kommer vi med et budget på opgaven. …” Claes Rasmussen skrev den 22. september 2022 til B og C blandt andet: ”… Her følger kort referat og tidsplan fra mødet i går. Der er flere actions fra jeres side, der skal ske allerede de næste dage for, at vi kan blive færdige 10-15 oktober. Vigtigste highlight der haster: • Husk at få kikket på light-version af beregneren … • Kik på de omskrevne dokumenter fra Enova Energy’s site. Og meld hur- tigt tilbage om vi skal også skal redigere teksterne til: ”Totalgaranti” og “Serviceaftaler” da det er juridisk sprog, ligesom vi gerne vil have de øvrige godkendelser asap. • Videofilm: redigering af C film, se vedlagte forslag på bl.a. bort-redige- ring af logo på T-shirt samt i speak samt grafik justeringer m. årstal. Vi kommer retur med budget og udkast til handlingsplan, efter vi har talt med produktionsselskabet. Lad os afstemme brief’en der er vedhæftet. …” Den 12. januar 2023 sendte fra A en e-mail til C og B vedhæftet ”A beregner til WEB-Nye tilføjelser nov. 29 (1).xlsx”. Enovas logo fremgår af dokumenter i den vedhæftede fil. B sendte den 26. januar 2023 en e-mail vedhæftet filen ”Service-planner.xlsx” til C. Af den vedhæftede fil fremgår ca. 500 kunder fra Enovas system. 12 C sendte den 14. april 2023 en e-mail til E vedhæftet filerne ”A-CPU - Søren Se- jerslev.xlsx” og ”A-Tilbud - Søren Serritzlew.pdf”. I de vedhæftede dokumenter fremgår Enovas logo på flere af siderne. Forklaringer Der er under sagen afgivet forklaring af Martin Falch Rasmussen, B, C, D, E, Ja- kob Frandsen og Hanna Brejl. Martin Falch Rasmussen har forklaret blandt andet, at han er humaniora ud- dannet. Han har ingen uddannelse indenfor VVS, programmering eller lig- nende. Han har udarbejdet Enovas CPU, koncepter, serviceplanner, materialer mv. Enova forsøgte at skabe noget, der var meget anderledes i installatørbranchen, i forbindelse med varmepumper, som var meget nyt og dyrt i markedet for al- mindelige boligejere. For de fleste kunder er det en lang proces og en stor be- slutning at købe en varmepumpe. Ideen og ambitionen med Enova var derfor at gøre købet lige så inspirerende som at købe et nyt køkken og lige så nemt som at købe aftensmad fra McDonald’s. Det tog lang tid at skabe materialet. Han op- daterede CPU’en ca. hver 14. dag i tre år, hvilket tog alt mellem én time og to dage pr. opdatering. Han har arbejdet ikke under 1.000 timer på CPU’en og der- til kommer alt det øvrige materiale. Enova havde et stort ”cash burn”, og han indskød i starten selv 1,5 års løn for at starte virksomheden. Enova testede forskellige virksomhedsmodeller, og det tog tid at finde den rigtige model. Til sidst havde Enova en negativ egenkapital, som dog også skyldtes bedrageri, hvor han mistede penge i 2016/2017. Enova har haft gode år, men efter 2022 har virksomheden tabt mange penge. Ved udgangen af 2022 havde Enova 16 medarbejdere, og der var store planer. I 2023 frøs markedet for varmepumper dog, men de valgte at fastholde medarbej- derne, selvom der ikke var noget arbejde at udføre. I 2023 og 2024 var der store underskud på Enovas regnskaber, og Andel Energi A/S har måtte tilføre penge for at holde selskabet i live. Han har lagt data som f.eks. priser på alt materiale og arbejde ind i CPU’en, og denne type data var passwordbeskyttet. Hele CPU’en var passwordbeskyttet, men enkelte celler i hvert ark var åbne, så en sælger eller en rådgiver kunne indtaste oplysninger. På alle tre niveauer i CPU’en var der funktionalitet for- bundet med formler og koder og tekster, som skulle komme frem i de to øverste niveauer, når man indtastede oplysninger. I et brev kunne der være en stan- dardtekst og en tekst, der afhang af indtastningerne. Teksterne var passwordbe- skyttede. 13 Ideen med CPU’en er, at man så hurtigt som muligt skal kunne komme fra kun- dens input til et tilbud. Den er udformet som en sluse, der indsnævres efterhån- den, som man tager de forskellige valg. Efter udfyldelse af stamdata og varme- behov kan man vælge type af varmepumpe. I CPU’en træffes manuelle valg, men ideen var at idiotsikre fremgangsmåden, hvilket skulle muliggøre opskale- ring. CPU’en skulle gøre det svære arbejde og gøre det nemt for sælgere og kunder. Anpartsoverdragelsesaftalen hvorved Enova blev overdraget til Andel Energi A/S blev underskrevet den 29. marts 2022. Da han stoppede hos Enova, overdrog han sin viden om CPU’en til Andel Energi A/S. Overdragelsen tog en dag. CPU’en anvendes i dag fortsat som en central del af Andel Energi A/S’ virksomhed med salg af varmepumper. Markedsføringen af Enova gik igennem flere faser. Markedet for varmepumper var umodent, og det var en udfordring at skaffe kunder. I 2014 sendte han di- rect mail med tilbud til boligejere og brugte online markedsføring. I 2016 etable- rede han et partnerskab med Sydfyns Elforsyning, og der blev afholdt et infor- mationsmøde, hvor ca. 70 personer deltog. Dette blev i årene efter Enovas pri- mære salgskanal. Enova samarbejdede tillige med Brdr. Dahl og Bodil Energi/Nordea. Bodil Energi har ikke længere adgang til CPU’en, ligesom ingen andre har adgang til den. Af de under sagen fremlagte powerpoint-præsentationer ses, at CPU’en og de øvrige materialer var Enovas motor og processor. Enova var afhængig af CPU’en, som blev brugt under hele kunderejsen. Enova brugte almindelige Pc’ere med Microsoft operativsystem. Han fik input fra kunder og medarbejdere, herunder C og B, til konstant udvik- ling af CPU’en. Han har ikke set en beregner, som C har udviklet. Det er vigtigt at opdatere CPU’en, når der er behov for det, for at holde CPU’en skarp. Hvis CPU’en ikke opdateres, kan CPU’en gradvist blive mindre og min- dre relevant, og den kan indeholde fejl, hvis forhold ændrer sig, eksempelvis priser på produkter, ændringer i tilskudsordninger mv. Enovas standarddokumenter var lagt ind i det såkaldte Pipedrive, eksempelvis salgs- og leveringsbetingelserne, og derudover var der mere individualiserede dokumenter, som blev produceret i CPU’en, eksempelvis breve til kunder. 14 Han har udarbejdet Enovas salgs- og leveringsbetingelser. Mange af disse er ge- neriske, og han fik inspiration fra konkurrenters salgs- og leveringsbetingelser og skrev sit eget på baggrund af det. Alle kunderne i Enovas Pipedrive CRM-system har underskrevet en ordrebe- kræftelse. I 2020 var det svært at skaffe varmepumper, og der opstod stor usikkerhed om- kring installationstidspunkt. Kunder angivet i kategorien benævnt ”X” i CRM- systemet havde underskrevet en ordrebekræftelse, men installationstidspunktet var ikke fastlagt. Enova brugte Dropbox som fællesdrev med delte mapper, og de medarbejdere, der havde salgsarbejde, havde adgang til CPU’en via denne. Han delte det på Slack, hvis han havde foretaget en opdatering af CPU’en, og medarbejderne kunne tilgå Dropbox via deres egne computere. Han sendte ikke opdateringer pr. mail. Han husker ikke, om han satte Cs computer op. Det kan være, at C havde ac- cepteret synkronisering mellem sin telefon og Enovas Dropbox. Den 30. eller 31. marts 2022 opdagede han, at han kunne se Cs fotografier i Enovas Dropbox. Han opdagede det, fordi han var ved at lukke ned for Cs adgang, og i den for- bindelse tjekkede han, om der var noget, der ikke skulle slettes. Han så også fo- tos af fejringen af As opstart samt en række private fotos. Han er ikke bekendt med, hvorvidt andre medarbejderes fotos blev synkroniseret til Enovas Drop- box. Han gik ikke længere tilbage tidsmæssigt end de fremlagte fotos for at se, om der var andre fotos af skærme mv. Hvis C tog et foto vedrørende Enovas skrotafhentning, var det ikke som led i sit arbejde, og det ville heller ikke være et normalt led i arbejdet for C at tage et foto af et Excel-ark over kunder. B anvendte sin egen telefon under sit arbejde for Enova, men B havde en com- puter stillet til rådighed af Enova. Bs eget telefonnummer fremgik af tilbudsma- teriale fra Enova, som udgik til kunder. Enova informerede ikke kunder om, at B var stoppet hos Enova. Der var ikke underskrevet en konsulentaftale mellem B og Enova. I de fleste år forhandlede han aftaler for Enova, men da B og C blev en del af Enova, deltog de i nogle af forhandlingerne. De af sagen omhandlede bestillinger hos Brdr. Dahl blev flyttet fra Enova til A uden hans viden. Under normale omstændigheder var der altid varmepumper 15 på lager, som kunne leveres fra dag til dag, men i foråret 2022 var der ekstrem efterspørgsel på varmepumper, og der kunne derfor ikke skaffes varmepumper fra dag til dag. I marts 2022 var der tre til seks måneders ventetid på de bedste mærker. At miste otte varmepumper i marts 2022 var ensbetydende med en tabt omsætning på 1 mio. kr. Enova havde et dækningsbidrag på nyopsætning af varmepumper på 20 %. Der var drøftelser med C og B om warrants, ejerandele og bonus, og det var hensigten at nå til enighed herom, men det nåede de ikke. Hans alternative for- slag var at konvertere warrants til bonus. Da C forlod Enova, var det hans for- ståelse, at der ikke var et udestående. Bs selskab F havde ikke sendt fakturaer for 2020, fordi F skulle have ejerandele i Enova. Denne aftale kom dog ikke på plads, og Enova betalte derfor fakturaerne for 2020. Det var hans forståelse, at der ikke efterfølgende var et udestående med B. Han ved ikke, hvorfor faktu- raer fra F fra januar og februar 2022 ikke er betalt. I februar/marts 2022 var det hans opfattelse, at alt var betalt. Af pkt. 5 i Cs ansættelseskontrakt med Enova fremgår det, at C optjener bonus, men det var aldrig blevet konkretiseret. Det var noget, som de havde drøftet. De havde også drøftet, at C skulle have en ejerandel af Enova, men han kan ikke genkende en såkaldt ”C model”, hvor en medarbejder fik lavere løn mod at få ejerandele i Enova. Han mener ikke, at der er indgået en reel aftale om optjening af ejerandele på noget tidspunkt. Efter at B og C havde forladt Enova, var der ikke yderligere drøftelser om war- rants, ejerandele mv. Han mødtes flere gange med C efterfølgende i forbindelse med overlevering mv., men C nævnte aldrig noget om, at han skyldte C noget. I start marts 2022 så han det første tilbud fra A med brug af Enovas materialer. Den 10. april 2022 kørte han til Jylland for at mødes med C. Han var på det tids- punkt bekendt med en stor del omkring stiftelsen af A. Brdr. Dahl havde be- kræftet, at C og B var ved at stifte deres eget selskab, mens C fortsat var ansat hos Enova. Han vidste desuden, at de havde anvendt Enovas materialer, herun- der CPU’en. Stort set hele Enovas afdeling i Jylland havde sagt op, svarende til ca. halvdelen af medarbejderne, og i februar 2022 var salget til Andel Energi A/S og hans livsværk ved at falde til jorden. Samtidig hermed havde han betalt mere end 1 mio. kr. til C og B, så de hver især kunne komme videre. Han ople- vede det som et bedrag fra C og Bs side. Under påskud af, at han gerne ville hente nogle af Enovas varer, som blev opbevaret hos C, kørte han derfor til Jyl- land den 10. april 2022. Han ønskede i virkeligheden at få stoppet den igangvæ- rende krænkelse og brug af Enovas materialer. Han konfronterede C med 16 situationen og sagde, at han ville se igennem fingre med de ting, der var sket indtil 10. april 2022, hvis brugen stoppede, hvilket C bekræftede ville ske. C var ikke medejer af A den 10. april 2022, men det var han ikke bekendt med. Han vidste, at C og B havde koordineret igangsættelsen af As virksomhed, og han havde prøvet at få kontakt til B ad flere omgange, blandt andet for at få ud- leveret Enovas computer, men det var ikke lykkedes. Det var årsagen til, at kon- takten blev med C og ikke B. Der var ikke en aftale om, at A kunne bruge CPU’en mod, at Enova brugte Enova havde allerede og efter bruddet med C, blev Der var ikke kunder, som Enova ikke kunne servicere, efter at B og C havde for- ladt Enova. Han fik en erstatning for B i februar/marts 2022, og han kørte selv ud til salgsmøder i en periode. I juni/juli 2022 blev han efter en samtale med en kunde opmærksom på, at A fortsat brugte Enovas materialer. Enova havde et system til registrering af arbejdstid, som blev indført i 2020. C udfyldte ikke sin arbejdstid i dette system. Han pålagde ikke C at arbejde mere end 48 timer pr. uge over en længere periode. Han var bekendt med, at C arbej- dede meget i perioder, men han var ikke bekendt med omfanget heraf. At in- stallere en varmepumpe kan tage én til tre dage, og en standardinstallation ta- ger én lang arbejdsdag. Hvert team hos Enova skulle foretage ti, senere otte, in- stallationer pr. måned. C befandt sig i Jylland, mens han selv var på Sjælland, og under sin ansættelse gjorde C ham ikke opmærksom på, at C mente, at Enova overskred reglerne om arbejdstid. Det er hans indtryk, at C holdt ferie, men han kan se, at der nogle gange var ferieafbrydelser. Da C optog en promoveringsvideo for Enova, var C på ferie. C var ansat som leder og styrede sin egen tid. B har forklaret blandt andet, at han er uddannet stærkstrømsingeniør. Han har dog aldrig brugt uddannelsen. Han er specialiseret i teknisk salg for nichevirk- somheder. Han kom til Enova den 6. januar 2020 efter at have mødt Martin Falch Rasmussen på en ferie til Israel, hvor de talte om varmepumper. Martin Falch Rasmussen havde i lang tid kæmpet med driften af Enova, og han tilbød sin hjælp. De drøftede videre hen over julen 2019. 17 I Enova var der på det tidspunkt negativ egenkapital, og man havde én kasse- vogn samt C og en montør ansat. Desuden var Hanna Brejl ansat på deltid som bogholder. Han ønskede at hjælpe Martin Falch Rasmussen og skabe mere salg, og han mente, at der var basis for rentabilitet hos Enova. Grundet sin alder havde han klare krav, da han skulle starte hos Enova. Han ønskede ejerandele i Enova, fordi han ønskede at sikre sig, hvis de skabte en succes. Han forventede en ejerandel på 20 %, men det kunne ikke lade sig gøre, fordi C kun ville få en ejerandel på 15 %. Under et møde på en restaurant oply- ste han Martin Falch Rasmussen om sine forventninger, og de drøftede efterføl- gende videre. Martin Falch Rasmussen oplyste, at der var afsat 48.000 kr. til salg om måneden. Han ville skulle have ca. 50.000 kr. pr. måned for sit arbejde. Han tilbød Martin Falch Rasmussen at prøve samarbejdet af i tre måneder for et honorar på 35.000 kr. pr. måned uden en aftale om ejerandele, og at han ikke skulle honoreres nu og her. Han vidste, at Martin Falch Rasmussen ikke havde råd til at betale ham på det tidspunkt. Han afholdt udgifter til egen bil mv., og han kørte ca. 60.000-80.000 km om året. Det var hans opfattelse, at han skulle sidestilles med C og have en ejerandel på 15 %, som blev optjent med 3 % pr. år. Enova havde en negativ egenkapital på 1,5 mio. kr., og derfor kunne hans revi- sor ikke indføre værdien af hans ejerandele i Enova i F’ regnskaber, hvilket fremgår af disse regnskabers afsnit om anvendt regnskabspraksis. Efter bruddet i 2022 fulgte han ikke op vedrørende ejerandelene, da der var kontakt mellem advokaterne, og han afventede at få udbetalt sin bonus. Han vidste ikke, hvornår Enova blev solgt til Andel Energi A/S, eller hvad værdien var fastsat til. Han ville afvente aflæggelse af årsregnskabet. Undervejs i hans samarbejde med Enova var Enova bagud med betalingen af hans honorar, og han kunne ikke betale sin revisor for at indlevere årsregnskab til tiden. Han fakturerede Enova for sit arbejde månedsvist, og han afleverede disse fakturerer enten personligt til Martin Falch Rasmussen eller pr. e-mail. I F’ regnskaber ses fakturaerne udstedt til Enova. Da han ved den fremlagte e-mail af 15. februar 2022 skrev til Martin Falch Ras- mussen, at der var faldet en sten fra hans hjerte, vedrørte det fakturaerne til og 18 med den 31. december 2021. På det tidspunkt vidste han ikke, at han ikke skulle fortsætte hos Enova. Han brugte sin egen telefon og computer under sit arbejde for Enova. Martin Falch Rasmussen installerede de nødvendige programmer på hans computer, og han fik blandt andet lagt en offline-version af CPU’en ind, da han oplevede problemer med forbindelse til internettet hos kunder. Han fik også lagt en origi- nal version ind, så han kunne bruge den, hvis han skrev forkert i off-line-versio- nen hos en kunde. CPU’en var relativt nem at arbejde i. Når man havde indtastet stamdata, skulle man foretage valg i forhold til varmebehov, hvilket kræver viden om bygnin- ger. Det var derfor også vigtigt at besigtige kundens ejendom. Ud fra disse tal skulle man vælge, hvilken varmepumpe der passede bedst. Man kan ikke bruge CPU’en uden at have kendskab til særlige forhold. Enovas aftaler blev lagt ind på hans computer, fordi Martin Falch Rasmussen bad ham om at håndtere dem. Han havde erfaring med indgåelse af aftaler, og han skulle overtage forhandlinger med leverandører, grossister mv. Han, Mar- tin Falch Rasmussen og C arbejdede som heste for at udvikle Enova. Martin Falch Rasmussen og C havde et tæt samarbejde, mens han var en form for tredje hjul, men de var sammen om forhandlingerne, blandt andet med Brdr. Dahl. Han forsøgte også at redde en aftale med Bodil Energi. Han havde et godt samarbejde med Martin Falch Rasmussen og C, og de vidste alle en masse om deres respektive områder. I regi af A tog han kontakt til nogle af de samme samarbejdspartnere, som han havde haft kontakt med i regi af Enova. A er dog en anden forretning end Enova, og der er derfor ikke fuldstændigt overlap mellem samarbejdspartnerne. I forhold til varmepumper er kunderejsen lang, og det er sjældent, at en kunde accepterer et tilbud uden videre. Mange kunder har tre til syv tilbud at vælge imellem. Beregninger er en teaser, så kunderne vælger dem, og i branchen er det kendt, at alle køber leads, eksempelvis gennem Greenmatch, AB Gruppen m.fl. Det samme lead kan derfor ligge i flere virksomheders kundekartotek. Han havde ingen konkurrenceklausul med Enova, og der var alene indgået en mundtlig aftale om samarbejdet. Den 28. februar 2022 stoppede han hos Enova. Inden da havde han på vegne af Enova indgået en række aftaler med kunder. Han sendte en liste til blandt an- dre Martin Falch Rasmussen den 2. marts 2022 over planlagte kundemøder. Kundemøder tog én til to timer og var detaljerede. 19 Han stoppede samarbejdet med Enova grundet forløbet hen over julen 2021 vedrørende ejerandele og beskatning heraf. Han var ikke en del af forløbet med salget til Andel Energi A/S, hvilket undrede ham, og han var ikke enig i måden, man skulle arbejde på. A har ikke kontaktet Enovas kunder. Der var mange af Enovas kunder, som ef- ter bruddet kontaktede ham telefonisk. Han oplyste dem om, at de skulle kon- takte Martin Falch Rasmussen. Nogle af kunderne var frustrerede over ikke at kunne få fat på Martin Falch Rasmussen, og at kundemøderne ikke blev af- holdt. Hvis en kunde havde ringet fem til seks gange, endte det med, at han fo- retog beregningen. Eksempelvis gjorde han det for kunden Thomas Sæderup i begyndelsen af marts 2022, og han holdt efterfølgende et møde med Thomas Sæderup. Enovas kundemøde med Thomas Sæderup var planlagt til den 4. marts 2022 og ikke efter den 7. marts 2022. Han havde en række referencekunder, som kontaktede ham telefonisk. Der var mange kunder, som havde hans telefonnummer, og disse kunder anbefalede ham til andre. Han brugte ikke sin viden fra Enova om kundeemner, og han henviste trofast til Enova hver gang, at en af Enovas kunder kontaktede ham. Det er rigtigt, at Enovas navn fejlagtigt fremgik af nogle af As tilbud, mails mv. Han kendte David Mach fra virksomheden mach01 fra et tidligere A-selskab. Han sendte Enova beregneren til David Mach. Han bad David Mach om at sende forslag til et logo til A, og han spurgte, om man kunne tilrette beregne- ren. David Mach sendte ham herefter to forslag og ændrede i beregnerens grafi- ske layout. I de tekster, han efterfølgende sendte ud, så han ikke, at Enovas navn fremgik. Det var en fejl. Han brugte Enovas dokumenter til at vise David Mach, hvordan Enovas doku- menter så ud, og de ønskede, at deres eget materiale skulle adskille sig fra det. Han brugte de fem første sider af Enovas beregner med As logo, men resten er deres eget. Da han startede A i marts 2022, havde han kontakt med Claes Rasmussen, Ras- mussen fra The Engine, senere Wolt Agency, som havde udarbejdet marketing for Vaillant. Sammen lagde de en køreplan for udarbejdelse af et værktøj, der var mere intuitivt end CPU’en. Det skulle blandt andet hente data fra BBR mv. og foretage korrekte beregninger. Når han udstedte fakturaer i regi af A, brugte han samme system som for F, hvilket var et Excel-ark. 20 Han vil umiddelbart tro, at det fremlagte udtræk fra E-conomic, der var bilag D til bevissikringsrapport af 27. oktober 2023, er udtryk for As omsætning. Det er det, der er kommet ind. Kunder modtager en faktura på første monteringsdag, og fakturaen skal typisk betales på monteringsdag nr. 2. I 2022 var markedet for varmepumper varmt, og der var mange kunder. A fik først en bankkonto omkring den 26. marts 2022. Den første måned efter stiftelsen af A havde selskabet en omsætning på 250.000 kr. Den næste måned var omsætningen ca. 500.000 kr. Det er ikke korrekt, at der skulle være omsat for ca. 2,6 mio. kr. i marts 2022. Han udsteder fakturaer ma- nuelt, og han ved ikke, hvor fakturaerne dateret i marts 2022 i det nævnte bilag D til bevissikringsrapporten kommer fra, eller hvorfor de er påført datoer i marts 2022. Fakturaerne er ikke antedateret af hensyn til opnåelse af energitil- skud. Det er muligvis arbejdsfiler eller udkast. Han sendte tre fakturaer i marts 2022, hvoraf den ene blev betalt i april 2022. Han sender fakturaer via Pipedrive som pdf-filer. Han er medlem af bestyrelsen i A sammen med E og D. Han bor sammen med D, men de er ikke gift. Han drøfter ikke den lavpraktiske drift af A med D. I bestyrelsen afholder de bestyrelsesmøder med jævne mellemrum, hvor de gennemgår tal og emner fra revisor og bank samt personale mv. Han håndterer detailforhold, som derfor ikke drøftes på bestyrelsesmøderne. Bestyrelsen drøf- ter overordnede forhold, investeringer mv. De er ikke professionelle bestyrel- sesmedlemmer, og de læner sig meget op ad deres rådgivere. I forbindelse med bevissikringssagen ved Retten i Horsens spurgte han den it- sagkyndige, hvor længe det ville tage at downloade materialet, og han blev op- lyst, at dette ville tage fire til fem timer. Da han næste morgen blev kontaktet af sin rådgiver vedrørende adgangen til den it-sagkyndige, bad han rådgiveren om at lukke adgangen, fordi han regnede med, at den it-sagkyndige var færdig med sit arbejde på det tidspunkt. Med hensyn til As regnskab, der blev offentliggjort den 19. august 2025, er han ikke enig i revisorens forbehold. A er ved at skaffe nye kreditfaciliteter og er i kontakt med banker herom. C har forklaret blandt andet, at han er uddannet VVS-installatør. Inden sin an- sættelse hos Enova var han ansat hos Brdr. Dahl. I den ansættelse tjente han lige under 50.000 kr. pr. måned med tillæg af pension, firmabil, bonusordning mv. Han var ansat til 37 timer pr. uge, men mange gange arbejdede han over i op til 45-50 timer pr. uge, hvilket han kunne afspadsere på andre tidspunkter. Hos 21 Brdr. Dahl havde han ikke en vagttelefon eller arbejde på helligdage eller i weekender. Han kom i kontakt med Martin Falch Rasmussen gennem sit arbejde hos Brdr. Dahl, og på et tidspunkt fortalte Martin Falch Rasmussen, at Martin Falch Ras- mussen havde brug for at omstrukturere sin virksomhed og starte egen installa- tørforretning. I sommeren 2018 indledte han en snak med Martin Falch Rasmussen om sin an- sættelse. Efterfølgende mødtes han med bestyrelsesformanden i Enova Jesper Kring sammen med Martin Falch Rasmussen. Han ønskede at eje 25-40 % af Enova, men Martin Falch Rasmussen sagde, at den størrelsesorden ikke kunne komme på tale. På mødet med Jesper Kring drøftede de ikke konkrete procenter vedrørende ejerandelen. Hans løn hos Enova var 37.500 kr. pr. måned, og han gik derfor ca. 10.000 kr. ned i bruttoløn og frasagde sig pension, fordi han ønskede ejerandele i Enova. Det var afgø- rende for ham, at han fik ejerandele, og han var derfor villig til at yde en ekstra indsats i Enova. De blev enige om, at han skulle eje 15 % af Enova. Nogle af ejerandelene skulle gives som en gave, og nogle skulle optjenes over tre år. Drøftelser om warrants mv. skete først senere. Aftaleindgåelsen blev holdt hen, fordi der også skulle indgås en aftale med B. Han var ansat hos Enova fra den 1. august 2018 til udgangen af marts 2022. Hos Enova arbejdede han som VVS-installatør og stod for organisering af en in- stallatørforretning. I starten skulle han også installere selv, men han havde ikke regnet med, at forløbet blev, som det blev. Efter seks måneder ansatte de en medarbejder, som de dog senere måtte afskedige. Herefter blev Jakob Frandsen ansat, og de to kørte parløb i starten i forhold til installationerne. Arbejdsdagene hos Enova blev udnyttet fuldt ud, så selvom han foretog en in- stallation på Sjælland, gav det ikke nødvendigvis mening at arbejde igennem på dag 1 for at komme tidligere hjem på dag 2. Hvis de var færdige tidligt på dag 2, gik de nemlig videre til en anden installation. Der var uger, der var lange, uger der var meget lange, og uger der var ekstremt lange. Hans vagttelefon åb- nede kl. 6 om morgenen og lukkede kl. 17-18 om aftenen 365 dage om året. Han udfyldte ikke sin tidsregistrering i Enovas tidsregistreringssystem, fordi det ikke gav mening at bruge tid på det. Hans tidsregistrering var underordnet, fordi han arbejdede som om, han var selvstændig. 22 Han har selv tidligere udarbejdet en beregner for Brdr. Dahl, og han gav lø- bende input til Enovas beregner. Enovas beregner er en simpel beregner. Der manglede eksempelvis vejrdata, og økonomiberegningen var forkert. Nogle forhold blev rettet, men ikke alle. Han tilrettede ikke selv beregneren. Det var Martin Falch Rasmussen, som udførte tilrettelserne, men han kan genkende sine input. De under sagen fremlagte fotos fra Enovas Dropbox, var blevet synkroniseret fra kamerarullen på hans eller hans ægtefælle Es telefon, fordi han brugte sin te- lefon både arbejdsmæssigt og privat, og på det tidspunkt delte han og E Apple ID. Han havde bedt Martin Falch Rasmussen om at opsætte telefonen, og Mar- tin Falch Rasmussen sørgede for, at han var logget ind på Enovas Dropbox. Han var meget ”i marken” for at installere varmepumper og føre tilsyn, og han arbejdede derfor primært fra sin telefon. Ofte ringede han til E for at bede hende om at tage et foto af noget hos Enova, hvor hun også var ansat. Der var masser af fotos på telefonen, som var taget i arbejdsøjemed. Han forstod den fremlagte korrespondance mellem advokat Søren Brinkmann og advokat Elin Andersen i slutningen af januar 2022 således, at hans ejerandele i Enova var konverteret til en bonus grundet skattemæssige forhold. Det var frustrerende grundet beskatningen, men det var bedre end ingenting. Han af- ventede herefter betaling af bonussen. Han så aldrig en købsaftale vedrørende Enova før bevissikringssagen, og han var derfor ikke bekendt med, hvilket be- løb hans bonus skulle beregnes på baggrund af, og han havde ikke grund til at tro, at Martin Falch Rasmussen ville løbe fra deres aftale. Det var aftalt, at han skulle have en bonus. Der var ikke indgået en aftale om en stay-on bonus, og han besvarede ikke et tilbud fra Martin Falch Rasmussen om stay-on bonus, fordi han ikke ønskede at arbejde for Andel Energi A/S. Han var lettet over, at der var aftalt en bonus, og han har på intet tidspunkt frasagt sig aftalen herom. Da han opsagde sin stilling hos Enova, ønskede han ikke læn- gere at være en del af Enova. Han hjalp B i A fra start/medio marts 2022. I slutningen af marts 2022 bad han Brdr. Dahl om at sende en såkaldt 33/33-li- ste, som det fremgår af den fremlagte mailkorrespondance med Kim Buch Thomsen fra Brdr. Dahl. Der var på det tidspunkt travlt, og det var svært at skaffe varmepumper. Når der er pres på et marked, er der kunder, der bestiller varer hos flere leverandører. Herefter opstår der ”døde” varer. Sådan fungerer det i grossistbranchen. Brdr. Dahls politik var, at en varmepumpe følger en kunde, uanset om kunden vælger en anden installatør. Ved e-mail af 23. marts 23 2022 til Kim Buch Thomsen informerede han om, at den pågældende kunde havde indgået en aftale med A. En arbejdsuge hos Enova varede fra mandag til torsdag. Den 1. april 2022 var en fredag, og den dag holdt de ”launch party” for A hjemme hos ham. Den 10. april 2022 kom Martin Falch Rasmussen til hans privatadresse for at hente nogle ting, og de drøftede blandt andet Enovas kunder, hvor han hjalp Martin Falch Rasmussen med at ordne nogle ting. Martin Falch Rasmussen øn- skede at tale om A, og han bekræftede, at B brugte Enovas CPU til at udarbejde tilbud. De havde ikke interesse i at bruge CPU’en i øvrigt. Han forklarede Mar- tin Falch Rasmussen, at de var ved at programmere deres eget system. De af- talte ikke en tidshorisont i forhold til, hvornår en ny beregner i A skulle være på plads, og han oplevede ikke, at Martin Falch Rasmussen opstillede et ultima- tum. I den fremlagte e-mail af 14. april 2022 fra ham til E var det en fejl, at han ikke havde konverteret tilbuddet til en pdf-fil. E skulle ikke bruge det vedhæftede Excel-ark. Han modtog serviceplanneren fra B ved den fremlagte e-mail af 26. januar 2023, men de har aldrig brugt serviceplanneren. Serviceplanneren er et Excel-ark, som Martin Falch Rasmussen har udarbejdet, over kunder. Han er ikke bekendt med, at A skulle have taget kontakt til Enovas kunder. Kunderne har selv kontaktet A, og B har oplyst kunderne om, at B ikke længere var en del af Enova, men var hos A. I april 2022 installerede A tre til fire varmepumper, og i maj installerede de ca. syv varmepumper. En installation tager 24-30 timer, og det er derfor ikke mu- ligt at installere så mange varmepumper på så kort tid, som Enova påstår, at A har gjort lige efter opstarten i marts 2022. A giver ikke lange betalingsfrister på udstedte fakturaer. Når B udsteder fakturaer, kan der ske fejl, herunder i forhold til datoer. Der kan være tale om kopieringsfejl. I dag bruger A en beregner fra Lun Energy, og modulet ligger på As hjemme- side. Hvis denne beregner er brugt, og det giver et salg, får man en regning fra Lun Energy på ca. 500 kr. I august 2022 indgik G og H en ejeraftale, hvorefter det var et krav, at holding- selskaberne skal være 100 % ejet af dem, der tegner det pågældende 24 holdingselskab. De blev derfor rådgivet til at adskille virksomheden og et evt. hus, og derfor blev han og Es hus overdraget 100 % til E. D har forklaret blandt andet, at hun er uddannet socialrådgiver og har arbejdet som sådan siden 1997. Hun har tillige arbejdet deltid som handicaphjælper ved siden af sit fuldtidsarbejde som socialrådgiver. I oktober 2024 stoppede hun som socialrådgiver og handicaphjælper, og den 1. januar 2025 begyndte hun med at arbejde for A. Hos A varetager hun lettere kontorarbejde. Hun opretter kundeemner, ringer ud til kunder mv. Hun har været medlem af bestyrelsen i A siden opstarten, men hun havde ikke sin daglige gang i A fra begyndelsen, ligesom hun var ikke involveret i de prak- tiske forhold. De afholder fysiske bestyrelsesmøder i A tre til fire gange om året, hvor det før- ste møde blev afholdt i juni 2022. På møderne drøftes økonomi, investeringer, personale mv. Der er lagt et budget for A, som de løbende gennemgår, ligesom de gennemgår kontoudtog og indkomne ordrer. Hun er ikke bekendt med As it-systemer. I bestyrelsen drøfter de ikke udarbejdelse af tilbud, ordrebekræftelser mv. De drøfter økonomi og større investeringer, herunder køb og indretning af biler i forhold til ordretilgang og ansættelse af personale. Hun erindrer ikke størrelsen af indtjeningen i opstartsfasen i A, men det var ikke ca. 2,6 mio. kr. Indtjeningen var i omegnen af 200.000 til 300.000 kr., hvilket var i overensstemmelse med den plan, de havde lagt. Indtjeningen faldt lidt hen over sommeren 2022. Der har ikke været tidspunkter i hendes bestyrelsesarbejde, hvor hun er blevet opmærksom på noget, hun ville have undersøgt nærmere. Inden sin indtræden i As bestyrelse havde hun tidligere deltaget i bestyrelsesar- bejde. Hun var i 2007 selvstændig socialrådgiver og havde ansatte. I den forbin- delse hjalp hendes ægtefælle B hende med at stifte og dette selskabs holdingselskab. I 2009 købte B og hun var medlem af bestyrelsen i dette selskab. Inden hun indtrådte som bestyrelsesmedlem i A, havde hun sat sig ind i, hvad det vil sige at være bestyrelsesmedlem, men hun er ikke et professionelt bestyrelsesmedlem. Da hun og B mødte hinanden, havde B to børn fra et tidligere forhold, og de blev derfor rådgivet til, at hun skulle være eneejer af deres hus af hensyn til ar- veretlige forhold. 25 Hun ønskede at være en del af bestyrelsen i A, fordi hun syntes, at det var et spændende projekt. De har ikke derhjemme drøftet Enova, fordi det var Bs område. Hun har ikke hørt B og C tale om Enovas materiale eller lignende, og hun var ikke bekendt med CPU’en eller andre materialer inden bevissikringssagen. Hun drøftede ikke med B, om A kunne fortsætte med at bruge materiale fra Enova. Hun husker ikke, om hun blev orienteret om mødet den 10. april 2022 mellem C og Martin Falch Rasmussen. E har forklaret blandt andet, at hun er ansat hos A som koordinator. I A har hun administrative opgaver, herunder bookning af overnatninger, skrotafhentning mv., bringer varer ud, hvis det er nødvendigt, og indrapporterer løn. Hun er i dag ansat til 37 timer pr. uge. Bortset fra refundering af udlæg til medarbejdere er hun ikke involveret i køb af varer, tilbudsafgivning eller lignende. A anvender en revisor til at håndtere sel- skabets bogføring, og hun kan kontakte revisoren i forbindelse med eventuelle spørgsmål vedrørende løn. Hun var tidligere ansat hos Enova, hvor hun arbejdede 15 timer pr. uge. Hos Enova arbejdede hun også som koordinator. Hun havde også kontakt til kun- der, men hun håndterede ikke løn. Hun blev ansat hos Enova den 1. august 2021, men hun var ikke ansat særlig længe. Inden sin ansættelse hos Enova arbejdede hun som bioanalytiker 37 timer pr. uge. Hun skiftede til Enova på grund af stress grundet blandt andet Cs arbejds- mængde. Hun havde anmodet om at arbejde på nedsat tid på sit daværende ar- bejde, men det kunne ikke lade sig gøre. Hos Enova var hun ansat til samme timeløn som tidligere, bortset fra pension, bonus mv. Hun gik således betydeligt ned i løn. Hun gjorde det, fordi hun tro- ede, at C var medejer af Enova. Hun arbejdede ikke med CPU’en hos Enova og er ikke bekendt med opbygnin- gen af den. Hun havde hørt den omtalt, men hun kendte ikke til detaljerne og har ikke set den. Hun vidste, at CPU’en var et Excel-ark, der kunne udarbejde tilbud. Enova havde en projektoversigt med praktiske oplysninger om bortskaffelse af kundernes varmekilder, men hun erindrer ikke detaljerne herom. I hendes 26 arbejde modtog hun det materiale, hun skulle bruge, fra andre, og hun husker ikke, hvordan tilbud fra Enova så ud. Det var ikke vigtigt for hendes arbejde. Med hensyn til den under sagen fremlagte sms-korrespondance mellem hende og C, når han var ude på installationsopgaver, talte de nok i telefon sammen, hvis der ikke var sms’er mellem dem. Hos Enova gik C hjemmefra ca. kl. 6-7 om morgen og installerede primært varmepumper på Sjælland. Cs gennemsnitlige arbejdstid var mindst 14 timer pr. dag. Hos Enova tog hun nogle gange fotos af skærmen eller af gule sedler til C. Det fremlagte foto vedrørende skrotafhentning er et foto af en oversigt over skrot- handlere, som hun selv havde udarbejdet. Hun sendte fotoet til C, så C kunne håndtere skrot. Det var normalt, at hun sendte sådanne fotos til C. Hun gjorde det under hele sin ansættelse hos Enova. Hun er medlem af bestyrelsen i A og deltager i bestyrelsesmøder i selskabet. Møderne afholdes fysisk ca. hver tredje måned. På møderne drøfter de primært økonomi og budget, store investeringer, personale mv. De drøfter ikke detaljer. Hun har ikke tidligere været medlem af en bestyrelse. Hun er bestyrelsesformand, fordi B spurgte hende, om hun ville være det, og fordi hun er meget struktureret i sin arbejdstilgang. I starten var hun og C ikke klar til at være en del af ejerkredsen af A, men hun var klar til at blive en del af A som bestyrelsesformand. Hun blev først bekendt med et eventuelt misbrug af Enovas materiale under be- vissikringssagen. Hun var til stede under bevissikringen, hvor hun var meget forvirret. Hun tro- ede først, at sagen drejede sig om de penge, som Martin Falch Rasmussen skyldte C vedrørende bonus, og hun var chokeret, da hun fandt ud af, hvad sa- gen drejede sig om. Under sit arbejde hos A er hun ikke stødt på materiale, hvor ”Enova Energy” var anført. Når hun modtager materiale, ser hun kun efter oplysninger om var- mekilden og ikke på dokumentets opsætning eller lignende. Hun er ikke be- kendt med, hvordan et tilbud fra A ser ud, og hun forholder sig ikke til andet end kundens eksisterende varmekilde, idet hun skal håndtere skrotningen heraf. Hun er ikke involveret i As tilbudsberegner eller udarbejdelsen af de tekster, som A anvender. 27 Hun husker ikke at have set Enovas logo i den vedhæftede fil til e-mail af 25. april 2022 fra B til hende. Hun tænker ikke over, hvad der står i et dokument, bortset fra oplysninger om kundens varmekilde, og det er ikke sikkert, at hun åbnede den vedhæftede fil. Hvis hun havde set Enovas logo i materiale fra A, ville hun ikke have tænkt nærmere over det, særligt ikke efter mødet mellem Martin Falch Rasmussen og C den 10. april 2022. Mødet foregik hjemme hos hende og C. Hun deltog ikke i mødet. Enova havde brugt deres privatadresse til at opbevare materialer, og i forbindelse med at Martin Falch Rasmussen hen- tede disse materialer, drøftede Martin Falch Rasmussen og C diverse ting. Mø- det foregik stille og roligt. Efterfølgende fortalte C hende, at C og Martin Falch Rasmussen havde en gentlemanaftale om, at A kunne bruge Enovas beregner, indtil As egen beregner var klar. Hun fortalte ikke de andre bestyrelsesmedlem- mer i A herom. I opstartsfasen af As virksomhed var omsætningen mellem 200.000 og 400.000 kr. om måneden. Hun husker ikke, at A skulle have foretaget mere end fire in- stallationer pr. uge. Sædvanligvis foretager de mellem én og fire installationer pr. uge, og A har ikke foretaget 25 installationer på én uge. Der var ikke noget vedrørende omsætningen i A, som hun undrede sig over. Da C blev en del af ejerkredsen i A, ønskede hun at være bedre stillet, og de af- talte derfor, at hun blev ejer af deres hus. Deres advokat havde også rådgivet dem om det. Jakob Frandsen har forklaret blandt andet, at han har været ansat hos Enova over to omgange. Han blev første gang ansat omkring marts 2019. På det tids- punkt var Martin Falch Rasmussen, Hanna Brejl og C ansat i Enova. Han er ud- dannet VVS’er. C har en højere uddannelse end ham indenfor samme område. Han kørte sammen med C som et montørteam hos Enova. Han ved ikke, hvor mange installationer af varmepumper Enova foretog i 2019. Han arbejdede selv mange timer pr. uge, ca. 60-80 timer. Arbejdspresset hos Enova var medium til højt. En typisk dag kørte han hjemmefra kl. 5 om morge- nen for at mødes med C på vejen eller ude hos kunden. Herefter opstartede de installationen. De kørte hjem sent om aftenen, ca. mellem kl. 18-21, og de var ty- pisk hjemme mellem kl. 20-23. Nogle gange sov de ude. C kørte i sin egen pri- vate bil. Det tager gennemsnitligt ca. 1,5 arbejdsdag for et team at installere en varme- pumpe, i alt ca. 15 timer. Hvis han og C havde haft en lang dag, havde de også en lang dag dagen efter. 28 Han var månedslønnet, ca. 35-36.000 kr. pr. måned. I starten modtog han ikke betaling for overarbejde. I en lang periode noterede han, hvilke timer han arbej- dede, fordi der ikke var et tidsregistreringssystem hos Enova. Da han stoppede første gang hos Enova i januar 2021, havde han tre måneders overarbejde. Han fik det udbetalt over nogle måneder. Det udgjorde i alt ca. 60.000 kr. Han erin- drer, at det kom bag på Martin Falch Rasmussen, at han havde så mange over- arbejdstimer. De blev enige om en lavere sats for overarbejdet, end han havde ønsket, men der var ikke midler til mere i Enova. Han ved ikke, hvordan C var aflønnet, men det var hans fornemmelse, at Cs løn var lig hans. Han husker, at han syntes, at det var lavt i forhold til, at C var fag- lig ansvarlig og havde en yderligere uddannelse. C brokkede sig ikke over sin løn. Det var hans forståelse, at C skulle blive medejer af Enova, og at Cs udlæg skulle lægges i en pulje, som skulle udgøre en ejerandel af Enova. Inden Enova arbejdede C for Brdr. Dahl, og C så ansættelsen hos Enova som en mulighed for at blive selvstændig. Han arbejdede ikke sammen med B til hverdag. B stod for salg i Enova, og efter samtaler med B og C fik han den opfattelse, at B gav ét års gratis løn mod en ejerandel af Enova. Han er bekendt med A, men han har ikke arbejdet for C og B efter Enova, og han er ikke i kontakt med dem. Hanna Brejl har forklaret blandt andet, at hun var ansat hos Enova fra den 1. oktober 2018 til den 31. maj 2022. Hendes arbejdstid var 20 timer om ugen. Hun var ansat som administrator og bogholder. I sit arbejde talte hun med kunder og eksterne partnere, planlagde installationer og udarbejdede regnskaber. Hun var ansat samtidig med C. Jakob Frandsen blev ansat under hendes ansættelse. Hun så C ca. én gang i kvartalet, fordi hun arbejdede hjemmefra, og C foretog installationer i hele landet. Hun var i kontakt med C pr. telefon og e-mail. Enova havde ikke et tidsregistreringssystem. Hun ved, at C var sent færdig med sine arbejdsopgaver. Det var ikke noget, de planlagde efter, og hun nævnte for C, at C skulle passe på sig selv, fordi hun syntes, at C arbejdede meget. I perioder arbejdede C mere end 37 timer pr. uge. Hun er ikke bekendt med Cs arbejdstid. 29 Hun oplevede ikke, at der var en forventning hos Enova om, at man arbejdede over. Hun stod for planlægningen, og de planlagde ikke, at der skulle ske over- arbejde. I forbindelse med planlægning af installationer meddelte C hende, hvor længe hun skulle sætte af til en bestemt installation, fordi det var C, som havde scree- net kunden. Der var typisk to installationer pr. uge, og hun afsatte som regel to dage pr. installation. Hvis en installation er nem, kan man installere en varme- pumpe på én dag. Enovas kunder befandt sig primært på Sjælland, og C kørte fra Jylland. Hvis en installation varede to dage, overnattede C på Sjælland. Martin Falch Rasmussen var ikke involveret i planlægningen af installationer. Hun planlagde installationerne sammen med C. Hun husker ikke, hvor mange timer C var ansat til. Parternes synspunkter Enova har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med sit sammenfat- tende processkrift af 4. august 2025, hvoraf fremgår blandt andet: ”… SAGSFREMSTILLING OG ANBRINGENDER 1 OPSUMMERING AF ENOVAS VÆSENTLIGSTE ANBRINGENDER Enova har udviklet software, databaser og standardtekster til tilbudsafgiv- ning og aftaleindgåelse i forbindelse med markedsføring, salg og service- ring af varmepumper. Dette – samt Enovas varemærker, Enovas aftaler og Enovas lister over potentielle og nuværende kunder – er del af Enovas im- materielle rettigheder eller ejendom i øvrigt og benævnes herefter samlet "Enovas Materialer". C var ansat og B var konsulent hos Enova. De havde væsentlige ansvars- områder, men de forlod Enova i starten af 2022 (inden salget til Andel Energi) for den 16. marts 2022 at starte den konkurrerende virksomhed A. Andre nystartede virksomheder ville næppe i deres første måneder overho- vedet generere en nævneværdig omsætning men ville blot have betydelige omkostninger til at udvikle sine egne forretningsgange og arbejdsredska- ber, forhandle og indgå aftaler med leverandører samt opsøge kunder. A genererede ikke desto mindre alene i de første 15 dage af virksomhedens levetid en markant omsætning på over 2,6 mio. kr. Denne omsætning – og 30 en betydelig del af den yderligere millionomsætning A har haft – var resul- tat af at de sagsøgte dels på uberettiget vis kopierede Enova Materialer, dels flyttede allerede bestilte varmepumper fra Enova til A og dels i A regi indgik aftaler med de kundeemner, Enova havde opdyrket. Den 24. april 2023 foretog Fogedretten i Horsens en bevissikring hos A. På trods af at A modarbejdede fogedrettens instruktioner og kendelser, herun- der ved at forsøge at stoppe fogedrettens IT-sagkyndiges kopiering af data fra A, fremgik det af det bevissikrede materiale, at C og B i massivt omfang – herunder under Cs ansættelse – havde kopieret og gjort brug Enovas Ma- terialer samt på anden illoyal vis havde skadet Enova ved at flytte ordrer og kunder. A har ved brug af materialet med de øvrige sagsøgtes medvir- ken handlet i strid med ophavsretsloven, varemærkeloven og markedsfø- ringsloven. C og Bs uberettigede tilegnelse af Enovas Materialer, herunder ved at engagere tredjemænd til at bryde password-beskyttelsen på Enovas software, udgør desuden en krænkelse af hacking-bestemmelsen i straffelo- vens § 263, hvilket A er medvirkensansvarlig for, jf. straffelovens § 264 c, jf. § 306. Enovas Materialer har selvstændigt og hver for sig betydelig værdi, og As uberettigede tilegnelse og brug disse enkeltvis er i sig selv skadelig for Enova. Ved uberettiget at tilegne sig og bruge samtlige eller størstedelen af Enovas Materialer opnåede A de facto en betydelig konkurrencefordel ved fra dag 1 at kunne skabe en markant omsætning. Udover den uberettiget hurtige opstart har A generelt opnået en væsentlig markedsfordel ved at have sparet betydelige omkostninger på ikke selv at skulle frembringe – el- ler købe sig til – tilsvarende materialer, som det har taget Enova årevis at skabe. Enova har i medfør af ophavsretslovens § 83, varemærkelovens § 43 og markedsføringslovens § 24 krav på økonomisk kompensation for den ube- rettigede brug af Enovas Materialer, og de sagsøgte er erstatningsansvar- lige for det tab i form af mistet dækningsbidrag Enova led ved, at C – uden Enovas viden – flyttede 8 ordrer på varmepumper fra Enova til A. Enova har ved grundige udregninger for hver enkelt krænkelse samlet opgjort sit økonomiske krav til 1.912.284,44 kr., hvilket konservativt er rundet ned til det af Enova nedlagte krav på 1.750.000 kr. Udmålingen af vederlag skal i henhold til ophavsretslovens § 83, stk. 2 og varemærkelovens § 43, stk. 2 tage hensyn til krænkerens uberettigede fortjeneste, og det følger af rets- håndhævelsesdirektivet artikel 3, at "retsmidlerne skal […] være effektive, stå i et rimeligt forhold til krænkelsen og have afskrækkende virkning", hvorfor det ikke må have kunnet betale sig for de sagsøgte – som har op- nået millioner af kroner i uberettiget omsætning – at krænke Enovas ret- tigheder. Det har været endog meget omkostningsfuldt for Enova at håndhæve sine rettigheder i denne sag. Størstedelen af disse omkostninger kunne være undgået, hvis parterne havde indgået forlig. Enova sendte umiddelbart 31 efter bevissikringen et tilbud om at forlige sagen, hvis (i) A omgående op- hørte med at gøre brug af Enovas Materialer, (ii) A medvirkede til fuld op- lysning om krænkelsens omfang, og (iii) A betalte et rimeligt beløb til Eno- vas til dækning af Enovas vederlags- og erstatningskrav samt Enovas om- kostninger. På trods af at Enova rykkede for svar på dette forligstilbud, vendte A aldrig tilbage herpå. Sagsøgte 2-5 er i deres egenskab af ejere og bestyrelsesmedlemmer person- ligt ansvarlige in solidum for de stedfundne krænkelser i henhold til sel- skabsloven. Det burde først og fremmest have påkaldt sig bestyrelsens op- mærksomhed, at A i sine første 15 dage – fra stiftelsen den 16. marts 2022 til den 31. marts 2022 – formåede at omsætte for hele 2,637 millioner kr. De fleste andre nystartede virksomheder ville ikke have nogen omsætning den første måned, og den markante og omgående omsætning i virksomheden burde have vakt bestyrelsesmedlemmernes interesse og ført til tilsyn. Et til- syn ville have afsløret, at As høje omsætning i virksomhedens første uger og måneder kun var muliggjort af den systematiske brug af Enovas Materi- aler og af As kendskab til kunder/kundeemner, som Enova havde opdyr- ket. At D og E eventuelt kan have holdt sig i bevidst uvidenhed om bag- grunden for den unikt succesfulde start af den nystiftede virksomhed, dis- kulperer ikke. D og E har anført, at Enova ved inddragelsen af dem som sagsøgte i denne retssag forsøger "[…] at skyde gråspurve med kanoner". Dette bestrides. Ud- over at såvel sagsøgte 4 som 5 er ansvarlige for de stedfundne krænkelser, viser de sagsøgtes dispositioner, at inddrivelsen af et økonomisk krav mod A, B og C kunne blive udsigtsløst, idet aktiver hos de respektive par fore- kommer at være placeret hos henholdsvis D og E for at beskytte parrene mod kreditorer, der måtte rette krav mod B og/eller C. B har en række konkurser bag sig, og der er grund til at tro, at man også ville lade A gå konkurs, måtte Enova opnå dom om betaling mod A. B figu- rerer i CVR-registeret som direktør for fire selskaber, men de er alle er ejet af hans hustru, D. Parrets fælles hjem ejes også alene af D. B og D forekom- mer at have indrettet sig således, at de forsøger at beskytte parrets fælles aktiver mod kreditorer, der måtte rette krav mod B som følge af hans age- ren i de forskellige selskaber han er – og har været – direktør for. På tilsvarende vis bemærkes, at C den 1. september 2023 – altså efter Eno- vas anlæg af denne retssag – vederlagsfrit har overdraget sin 50 % ejeran- del af ejendommen beliggende til sin hu- stru E. Enova ser dette som et forsøg på at forhindre, at ejendommen kan bruges til at fuldbyrde en eventuel dom om vederlag/erstatning til Enova og dermed som en kritisabel disposition foretaget med henblik på at be- skytte parrets fælles aktiver mod kreditorer. -oo0oo- 32 C og B har nedlagt selvstændige krav om betaling af samlet ca. 5 mio. kr. for påståede ejerandele af Enova. Der var i en periode under parternes samarbejde en hensigt om, at et war- rantprogram for F og C skulle udfærdiges. Som det fremgår af bilagene, nå- ede parterne dog aldrig nåede til enighed om vilkårene for et sådant war- rantprogram, hvorfor der ikke blev indgået en bindende aftale. Hverken C eller F nævnte i forbindelse med deres opsigelser den 16. februar 2022 et krav om ejerandele. Tværtimod bekræftede B, at parternes mellemværen- der var ude af verden, ligesom C den 27. februar 2022 skrev: "Vi har jo ikke nogen ejerandel […]". Først halvandet år senere – i hvad der udelukkende forekommer som et taktisk modtræk i den sag om IP-krænkelser, som Enova havde anlagt – re- degjorde C og B for dette påståede krav, som de på daværende tidspunkt opgjorde til over 9,3 mio. kr. Hvis C og B reelt var af den opfattelse, at de havde 9,3 mio. kr. til gode hos Enova, havde de naturligvis ikke ladet halv- andet år forløbe uden som meget som at følge op på et sådant krav – lige- som de ikke ville vente tre år med at nedlægge påstand om betaling herom. Det gøres gældende, at C og B godt ved, at der ikke er basis for kravet om ejerandele, som Enova af de i punkt 7.1-7.7 nævnte grunde skal frifindes for. Det kan også afvises, at C skal have medhold i sit udokumenterede krav om godtgørelse for påstået brud på arbejdstidsloven, ligesom det kan afvi- ses, at der er grundlag for betaling af fakturaerne udstedt af F – der ikke er part i sagen – i perioden, hvor B handlede illoyalt ved etableringen af den konkurrerende virksomhed A. 2 ENOVA ENERGY A/S 2.1 Om Enovas virksomhed Enova blev stiftet i 2014 af bl.a. Martin Falch Rasmussen. Enova beskæfti- ger sig med installation og servicering af varmepumper - både luft/vand og jordvarme. Enovas team består af energirådgivere, installatører og konsu- lenter, der bistår kunder med at vælge varmepumpe som primær opvarm- ningskilde. Enova leverer og installerer varmepumper af mærkerne Bosch, DVI, Vaillant og Vølund både til private, virksomheder, autoværksteder, lagerhaller, erhvervsdomiciler, skoler, institutioner, boligforeninger og landbrug. Foruden rådgivning og installation af varmepumper udbyder Enova også fleksible serviceaftaler i forhold til eftersyn, vedligeholdelse og support af varmepumper samt garantiløsninger. Enova tilbyder desuden finansie- ringsløsninger med mulighed for optagelse af lavrente energilån i samar- bejde med Resurs Bank. 33 Martin Falch Rasmussen fratrådte den 9. december 2024 som administre- rende direktør i Enova men vil under hovedforhandlingen afgive partsfor- klaring. For mere om Enova henvises til ekstraktens side 185-240 (herefter "E185- 240"). 2.2 Om salget til Andel Energi Enova blev i foråret 2022 opkøbt af Danmarks største energiselskab Andel Energi A/S ("Andel Energi"), som tidligere hed SEAS-NVE Strømmen A/S, og som er del af Andel-koncernen. Overdragelsen fandt sted den 31. marts 2022, og den faste købesum for Enovas anparter udgjorde DKK 16.640.000. Dertil kom et earn-out-kompo- nent, men earn-out'en blev ikke udløst, da de økonomiske krav hertil ikke var opfyldt. Det ses af aftalens pkt. 6.1, at der var afsat DKK 2.000.000 som fastholdelsesbonus, der var tiltænkt to nøglemedarbejdere. Denne bonus var oprindeligt tiltænkt sagsøgte 2, B, og sagsøgte 3, C, men deres opsigel- ser gjorde, at beløbet i stedet blev stillet til rådighed for andre medarbej- dere, jf. pkt. 6.2 (E251). En højere købspris havde tidligere været på tale. Men som det blandt andet fremgår af emailen fra Enovas advokat af 30. januar 2022 fremlagt med bi- lag 16, side 6, medførte konflikten mellem C og B og på den anden side Enova, at summen blev nedsat betragteligt. Dette materialiserede sig også i anpartsoverdragelsesaftalens pkt. 1.1, se E245, hvoraf følgende blandt an- det indgår: Parterne indgik den 31. januar 2021 en hensigtserklæring vedrørende mulighederne for at gennemføre en transaktion, hvorved Sælgerne overdrager, og Køber erhverver, nominelt DKK 57.123,66 af selskabs- kapitalen ("Anparterne") i Enova Energy ApS, CVR-nr. 35858547 ("Selskabet"). Efter indgåelse af hensigtserklæringen er der sket nogle væsentlige ændringer, som Parterne har aftalt skulle give anledning til ændring. [min fremhævelse] 3 A A blev stiftet den 16. marts 2022, se E719-721. As direktør er B (sagsøgte 2), der tillige er bestyrelsesmedlem. Hans hustru D (sagsøgte 4) er også besty- relsesmedlem. Endelig er E (sagsøgte 5) bestyrelsesformand. De legale ejere af A er selskaberne G (ejet af D) og H (ejet af C (sagsøgte 3)), se E724-731. G og H ejer tillige selskabet der er stiftet den 27. november 2023, se E1039-1040. 34 A beskæftiger sig med varmepumper og installation heraf af samme mær- ker, som Enova også udbyder, nemlig Bosch, DVI, Vaillant og Vølund. As team består – ligesom Enovas team – af energirådgivere, installatører og konsulenter. A tilbyder desuden, ligesom Enova, sine kunder serviceaftaler samt finansieringsaftaler i samarbejde med Resurs Bank. As medarbejdere bestod på tidspunktet for sagens anlæg foruden B og C, som havde en tilknytning til Enova, af en række øvrige medarbejdere, hvoraf fire af disse var tidligere medarbejdere hos Enova, men som med udgangen af februar og marts måned 2022 opsagde deres stillinger hos Enova for at påbegynde deres arbejde hos A. Disse medarbejdere er (i) E, der var ansat fra den 9. august 2021 - 31. marts 2022 som administrativ koordinator hos Enova, jf. E615 og E618, (ii) der var ansat fra den 11. januar 2021 - 31. marts 2022 hos Enova, jf. E620-621, (iii) der var ansat fra 1. januar 2021 - 23. marts 2022 jf. E622-623, og (iv) der var ansat fra den 19. januar 2021 - 28. februar 2022 hos Enova, jf. E624-625. For yderligere om A henvises til E701-717. 3.1 B B arbejder i dag som direktør hos A. B var fra den 6. januar 2020 til den 28. februar 2022 gennem sit firma, F, til- knyttet Enova som konsulent, hvorefter han kort tid efter sin fratrædelse hos Enova stiftede A. Der blev aldrig indgået en egentlig konsulentkontrakt mellem Enova og B, men i E641- 644 er fremlagt en række udkast til en samarbejdsaftale som parterne har sendt mellem hinanden. I relation til det første aftaleudkast som B udarbejdede, se E641, bemærkes, at Martin Falch Rasmussen ved til- sendelsen bestred dets indhold, se emailen af 2. juli 2020 i E2087. Ingen af de nævnte aftaler ovenfor blev underskrevet af parterne, men de dokumenterer, at B som konsulent i F har haft en arbejdsmæssig tilknyt- ning til Enova fra den 6. januar 2020 frem til den 28. februar 2022. B op- sagde sit samarbejde med Enova pr. den 28. februar 2022, se E645. En række virksomheder som B enten har stiftet eller ledet er opløst efter konkurs eller tvangsopløst, se E735-739. 3.2 C C arbejder i dag som faglig ansvarlig i A, og han er som nævnt ejer af et af de selskaber, H, som ejer A. 35 C var fra den 1. august 2018 til den 31. marts 2022 ansat hos Enova som fag- lig leder og faglig ansvarlig, se E635-637. Det fremgår bl.a. under § 3 om "Arbejdsopgaver", at C skulle gennemføre salgsmøder efter behov hos po- tentielle kunder, såvel private som erhverv, og under § 5 om "Løn" fremgår det, at Enova stillede en mobiltelefon og en bærbar computer til rådighed, samt at C skulle levere disse tilbage ved sin fratrædelse. Det fremgår desuden af § 10 i ansættelseskontrakten om "Tavshedspligt", se E637, at "Når medarbejderen fratræder sin stilling – uanset af hvilken årsag – skal alt materiale, der tilhører Virksomheden, og som er i Medarbejderens besiddelse, afleveres til Virksomheden. Medarbejderen må ikke beholde kopi af oplysningerne. Medarbejderens fortrolighedsforpligtelser gælder såvel under ansættelsen som til enhver tid efter ansættelsens ophør". Cs månedsløn i Enova var 37.500 kr. pr. 1. januar 2021, se E2089. C opsagde den 16. februar 2022 sin stilling hos Enova med fratrædelse den 31. marts 2022, se E638. Herefter fik han ansættelse hos A. Som nærmere beskrevet nedenfor, tog C – i månederne op til sin fratræ- delse i Enova – billeder med sin telefon af diverse systemer, kundelister og materialer tilhørende Enova i strid med § 10 i ansættelseskontrakten og i strid med markedsføringslovens § 3 og ophavsretslovens § 2. 3.3 As bestyrelse As bestyrelse består af bestyrelsesformanden E samt bestyrelsesmedlem- merne D og B. E er bestyrelsesformand for og ansat som koordinator i A, og var forinden sin nuværende stilling ansat i en tilsvarende stilling hos Enova. Derudover er hun gift med C. E var på tidspunktet for stiftelsen af A – og hendes ind- træden som bestyrelsesformand herfor – fortsat ansat i Enova. D er via sit ejerskab i holdingselskabet G reel ejer af A sammen med C. Der- udover er hun gift med B. En række virksomheder, som D har ledet, er op- løst efter konkurs, se E741-744. 4 BEVISSIKRINGSSAGEN 4.1 Baggrunden for bevissikringssagen Bevissikringssagen udsprang af, at Enova i medio marts 2022 blev bekendt med, at en række kunder, som inden da havde modtaget tilbud fra Enova, havde modtaget tilbud fra B på vegne af A, der udseendemæssigt til for- veksling lignede det tilbud, som Enova sender ud til sine kunder i både op- bygning og skrifttype. For en uddybende beskrivelse henvises til stævnin- gens afsnit 3.1 (E47-50). 36 Samtidig hermed blev Martin Falch Rasmussen bekendt med (via Enovas Dropbox, der automatisk synkroniserede med Cs Enova arbejdstelefon), at C i månederne inden sin fratrædelse hos Enova havde taget billeder af Eno- vas driftplanlægnings-system, billeder af Enovas kundelister, billeder af li- ster over visse af Enovas samarbejdspartnere samt af andet beskyttet mate- riale tilhørende Enova. Endelig kunne ses, at C i marts 2022 – altså mens han stadig var ansat hos Enova – havde oprettet en A emailadresse og havde lavet en email til Brødrene Dahl (Enovas grossist og tætte samar- bejdspartner), hvoraf fremgår, at en eksisterende ordre lagt hos Enova på varer skulle flyttes til i stedet at være en ordre til A, se E1665-1673 samt af- snit 5.6.3.1 nedenfor. I november 2022 blev Martin Falch Rasmussen kontaktet af Vestbirk For- samlingshus, som havde modtaget et tilbud fra A, jf. E1235-1239. Vestbirk Forsamlingshus havde modtaget et tilbud fra A, som var udarbejdet ved brug af Enovas Materialer. Vestbirk Forsamlingshus rakte dog ikke ud til Enova, fordi man var bekendt med den immaterialretlige krænkelse, men fordi at A et enkelt sted havde glemt at ændre Enovas navn til As navn. Så- ledes fremgik det af As tilbud under afsnittet om "Energisparetilbud", at "Enova Energy bistår med hjælp og vejledning i hele processen", hvilket havde fået kunden til at række ud til Enova: Nedenfor er skærmprint af tilbud afgivet til 2 forskellige kunder fra hen- holdsvis Enova og A, hvor begge har fået et tilbud på samme type Vølund varmepumpe, se også E1243-1245. Som det fremgår, er ordlyden af As til- bud næsten identisk med Enovas tilbud fra 2020, hvilket tydeligt viser, at A gør brug af Enovas Materialer: [udeladt] 37 [udeladt] [udeladt] 38 4.2 Bevissikringssagens forløb På baggrund af ovenstående forløb indleverede Enova den 22. marts 2023 en anmodning om bevissikring til Fogedretten i Horsens, se E913-935. Den 24. april 2023 fremmede Fogedretten i Horsens Enovas anmodning af 22. marts 2023 om bevissikring hos A. Under bevissikringsforretningen modarbejdede A fogedrettens instruktioner og kendelser, og A har efterføl- gende ikke bidraget til sagens fremme. [udeladt] [udeladt] 39 For det første fremgår det af retsbogen fra bevissikringen den 24. april 2023, se E937-941, at der – på trods af klar instruktion fra Fogedretten om, at dette ikke skulle ske – var sket en orientering af direktør B inden, at han kom til adressen se retsbogens side 4 (E940): Kl. 11.57 ankom B til kontoret. Fogedretten informerede ham om an- ledningen til fogedrettens og de øvriges tilstedeværelse, og han gav umiddelbart udtryk for, at han vidste, at fogedretten var til stede. [min fremhævelse] For det andet fremgår det af fogedrettens IT-sagkyndiges email af 26. april 2023 kl. 00.00, se E945, at B – inden fogedrettens IT-sagkyndige var færdig med at spejle data i overensstemmelse med Fogedrettens kendelse af 24. april 2023 – havde foranlediget lukning af den adminkonto, der var opret- tet til den sagkyndige: Spejlingen af mail- og fildata, der er beliggende i Microsoft 365-løs- ningen, er nu afsluttet, og vi har foretaget kontrol af, at der er fuld ad- gang til de spejlede data, herunder fuld adgang til de bevissikrede maildatabaser. Kort forinden vi var færdige med at spejle dataene fra Microsoft 365-løsningen, kunne vi konstatere, at den eksterne IT-ad- ministrator tidligere på dagen havde nedlagt den midlertidige glo- bale administratorkonto, der blev oprettet under bevissikringen til brug for spejling af data fra Microsoft 365-løsningen. Nedlæggelsen af den midlertidige adminkonto har ikke haft indflydelse på den gen- nemførte spejling. Den eksterne IT-administrator har oplyst, at B har givet besked om, at den midlertidige admin-konto skulle nedlægges. [mine fremhævelser] For det tredje fremhæves, at As advokat under bevissikringsforretningen den 24. april 2023 gav udtryk for et ønske fra As side om en dialog med Enova. Foranlediget heraf fremsendte Enova den 12. maj 2023 et brev med forligstilbud til A, se E1933-1935, hvoraf dele er anonymiseret. Overordnet var Enovas krav (i) at A omgående ophørte med at gøre brug af Enovas Materialer, (ii) at A medvirkede til fuld oplysning om – og dokumentation for – krænkelsens omfang og (iii) at A betalte et rimeligt beløb til Enovas til dækning af Enovas vederlags- og erstatningskrav samt Enovas omkostnin- ger. På trods af, at Enova rykkede for svar på dette forligstilbud, vente A ikke tilbage herpå. 5 OM ENOVAS MATERIALE OG AS BRUG HERAF 5.1 Indledning 40 Ved bevissikringen af 24. april 2023 blev der sikret en betydelig mængde materiale, herunder emails sikret fra As databaser, filer fra lokale compu- tere og cloud-baserede IT-systemer samt data fra As økonomisystem og projektsystem. Bevissikringsrapporten indeholdt 1.137 emails med sammenlagt 1.127 ved- hæftninger, 962 øvrige filer og 146 fakturaer ("Det Bevissikrede Materi- ale"). Det Bevissikrede Materiale dokumenterer, at de sagsøgte i betydeligt omfang uberettiget har skaffet sig adgang til – og gjort brug af – Enovas Materialer. 5.2 Enovas CPU 5.2.1 Om Enovas CPU Som led i sin forretning benytter Enova sig af en softwareløsning/et Excel- værktøj, der benævnes CPU'en (herefter er Enovas Excel-værktøj/software- løsning benævnt "CPU'en"). Ordet "CPU" er en forkortelse for Central Pro- cessing Unit, hvilket normalt bruges til at beskrive den hardware, som ud- fører den behandling af data, der er nødvendig for at køre softwarepro- grammer. Som nævnt er CPU'en i nærværende sag imidlertid en software- løsning, der køres i Excel, men navnet er valgt, da ordet "CPU" ofte er kendt som "motoren" eller "hjernen" i en given computer, og CPU'en i den konkrete sag spiller en tilsvarende rolle i Enovas virksomhed. Som det fremgår af E2091, var Andel Energis køb af Enova i høj grad motiveret af at få adgang til CPU'en. Martin Falch Rasmussen påbegyndte udviklingen af CPU'en i 2015. Han har igennem årene brugt tusindvis af timer på at udvikle CPU'en og på lø- bende at udbygge og opdatere den. Der var alene siden 2019 – hvor Martin Falch Rasmussen begyndte at dokumentere den løbende opdatering og vedligeholdelse af CPU’en – og frem til tidspunktet for bevissikringen ud- viklet 48 versioner af CPU'en, herunder flere underversioner, se versionshi- storikken i E311-313. CPU'en er udviklet til at være et softwareværktøj, der kan bruges til dimen- sionering og til at udarbejde tilbud til kunder, som ønsker at få installeret en varmepumpe, herunder få en analyse af, om det er økonomisk rentabelt for husstanden at skifte til varmepumpe. Dette gøres på baggrund af en række informationer om eksempelvis husets kvadratmeter, antal personer i husstanden, husstandens energiforbrug, antal værelser mv., hvorefter CPU'en ved hjælp af forskellige koder (instruktioner) autogenererer det givne tilbud til den konkrete kunde. CPU'en er beskrevet i præsentationen "The Enova Way" som en af de appli- kationer, som Enova har udviklet, se E227-240. Præsentationen beskriver desuden noget af den tekst, som er en del af Enovas Materialer, og som be- nyttes som led i Enovas forretning. Teksten indsættes automatisk i de 41 tilbud, breve og andre kundedokumenter, som genereres gennem CPU'en og via Enovas CRM-system. CPU'en består overordnet af 3 forskellige niveauer. Det første niveau består af umiddelbart synlige faner til indtastning af stamdata og til dimensione- ring og valg af (sammenlignelige) varmepumper, se skærmprintene neden- for (som viser et fiktivt tilbud på henholdsvis en luft/vand- og en jordvar- mepumpe) og E279-282: Det andet niveau i CPU'en er delvis skjult men fremkommer ved, at en Enova kunderådgiver kan højreklikke på en fane i CPU'en og vælge "vis". Her ligger der – som følge af den kodning Enova har foretaget i CPU'en, og den tekst Enova har formuleret – en række kundedokumenter (benævnt "Doku_") med tilbud, fakturaer, servicebeviser, sløjfningsattester og tæt- hedsprøvninger. Enova har kodet fanerne således, at de respektive doku- menter skabes og udfyldes automatisk med relevant info baseret på de data, som Enova kunderådgiveren har udfyldt under mødet med kunden. Der er tillige faner (benævnt "App_") til støtte for kunderådgiverne til at hjælpe dem med at tilbyde den rette løsning til enhver kunde baseret på en række parametre. Disse faner kan eksempelvis hjælpe kunderådgiveren til at vælge den rigtige dimensionering af radiatorer eller jordslangeanlæg. Der henvises til E283-296, hvoraf der er udvalgt enkelte skærmprint neden- for: 42 De koder (instruktioner/makroer), som Martin Falch Rasmussen har udvik- let i Excel-værktøjet, udgør genveje til løsning af de opgaver, der er forbun- det med at rådgive kunder om varmepumpeløsninger og til udarbejdelse af aftaledokumenter mv. til kunderne. Eksempler på koderne i niveau to (i Excels Formula Bar) er: og hvilket også ses på skærmprintene nedenfor og i E297-301: Det tredje og sidste niveau i CPU'en består tilsvarende af faner, der dog er yderligere skjult, og som kun fremkommer ved programmering i Excels Vi- sual Basic for Applications ("VBA"). Titlerne på disse ark kan ses ved at trykke på Alt+F11, hvilket åbner VBA og viser en indeksliste over samtlige ark i Excel-filen. Arkene skjult i niveau tre er angivet med "xlSheetVeryHi- dden", når de aktiveres i indekslisten. Nedenfor oplistes arkene skjult i CPU'ens tredje niveau, se E303: 43 Størstedelen af arkene skjult i niveau tre er databaser, som anvendes i be- regningerne, der fremkommer af arkene i niveau et og to, jf. uddybende ne- denfor i afsnit 5.3. Nedenfor og i E303 ses skærmprint fra VBA, der viser indekslisten over samtlige ark i CPU'en, heriblandt også de skjulte ark: Størstedelen af CPU'ens ark er passwordbeskyttede, så det ikke er muligt at ændre indholdet af CPU'en uden gyldige adgangskoder. Inden salget til Andel var det kun Martin Falch Rasmussen, der kendte adgangskoderne, og det var derfor kun ham, der kunne ændre på indholdet af de beskyttede celler. Følgende ark fra CPU'en indeholder passwordbeskyttede celler: Enova kan efter Martin Falch Rasmussen fratrådte som direktør fortsat ajourføre relevant data i Enovas Materialer, og det bestrides, at værdien af 44 Enovas Materialer – som påstået af de sagsøgte, se E173 – "må være begræn- sede", fordi den tidligere direktør er stoppet i firmaet. 5.2.2 CPU'en nyder beskyttelse efter ophavsretsloven Ophavsretslovens § 1, se materialesamlingens side 11 (herefter "MS11"), har følgende indhold: Stk. 1 Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, […] Stk. 3. Værker i form af edb-programmer henregnes til litterære værker. Ophavsretsloven definerer ikke, hvad et edb-program er, men af lovbe- mærkningerne til 1989-loven, se MS199, fremgår: Et edb-program er en række instruktioner eller oplysninger, fikseret i en hvilken som helst form eller på et hvilket som helst medium, som tilsigter direkte eller indirekte at bringe en datamat til at angive, ud- føre eller opnå en bestemt funktion, opgave eller et bestemt resultat. [mine fremhævelser] De makroer, som er en del af CPU'en er instruktioner fikseret i Excel-arket, som tilsigter at bringe en computerprocessor (datamat) til at udføre en be- stemt opgave, f.eks. at lægge tallene i kolonne A + B sammen, dividere dem med tallene i kolonne C og trække dem fra tallene i kolonne D, som heref- ter automatisk genererer et tal, som bliver en del af det tilbud, der udsen- des til kunden. Mads Bryde B bekræfter i IT-retten, 2. udgave, 2005, s. 361, se MS184, at makroer betragtes som edb-programmer: En makro er en sammenfletning af en flerhed af funktioner, som bru- geren af et program - f.eks. et tekstbehandlingsprogram - kan frem- bringe for dermed at undgå gang på gang at skulle udføre de enkelte indtastninger. Problemet er, at de enkelte instruktioner i makroen strengt taget har karakter af "inddata" til det program, der anvendes, hvad enten der er tale om nøgne data (som f.eks. navn og adresse til brug for frembringelse af brevpapir) eller om aktivering af eksekver- bare kommandoer. […] For det første samler makroer en "serie af instruktioner", der til sy- vende og sidst når den processor, der er programmeret til at læse den. For det andet rummer den tekniske ramme, der gælder for ma- kro-indlæsningen, et formalsprog, der i teknisk henseende modsvarer det, der gælder for andre programmeringssprog. At betragte makro- frembringelser som programmer stemmer i øvrigt med teknisk jar- gon, der ofte taler om "makro-programmering". [mine fremhævelser] Det følger af Softwaredirektivets (EDB-programdirektivets) artikel 1, stk. 1, se MS88, at: 45 Et edb-program skal nyde beskyttelse, hvis det er originalt i den for- stand, at det er ophavsmandens egen intellektuelle frembringelse. Der gælder ikke andre kriterier for, om et edb-program er berettiget til beskyttelse. [min fremhævelse] Som beskrevet ovenfor er der lagt en betydelig faglig indsats og kreativitet bag skabelsen af Enovas makroer i CPU'en, og de udgør derfor originale lit- terære værker, der nyder beskyttelse efter ophavsretslovens § 1, stk. 1, jf. stk. 3. Selv hvis instruktionerne ville være at betragte som andet end ma- kroer, er der tale om litterære værker, der nyder ophavsretlig beskyttelse, jf. ophavsretslovens § 1, stk. 1. I Sø- og Handelsrettens dom af 7. april 2017 i sag V-9-15, se MS99-136, havde sagsøger udviklet funktioner til intern brug i tegneprogrammet Au- toCad til indlægning af opmålinger og tegningshåndtering i forbindelse med sagsøgers udarbejdelse af digitale ledningsregistreringer for sine kun- der. Om beskyttelsen af disse funktioner fandt Sø- og Handelsretten, se MS134: Retten lægger efter Jesper og Hanne Thvilums forklaringer til grund, at Thvilum har anvendt en betydelig mængde tid på at udvikle Thvi- lum Menu, Thvilum GIS Soger og Thvilum Arbejdsmenu, og at disse applikationer gør det nemmere at arbejde med digitale ledningsregi- streringer i AutoCAD. […] Retten finder på den baggrund, at de nævnte applikationer udgør Thvilums egen intellektuelle frembrin- gelse og dermed opfylder betingelseme for at nyde beskyttelse efter ophavsretsloven. Tilsvarende i bevissikringssagen U.2014.76V, se MS79-82, hvor Vestre Landsret fandt det sandsynliggjort, at et komplekst Excel-dokument med programkode i Excel linjer nød ophavsretlig beskyttelse, se MS81. I medfør af ophavsretslovens § 2, stk. 1 og 2, kan Enova forbyde enhver di- rekte eller indirekte, midlertidig eller permanent og hel eller delvis eksem- plarfremstilling på en hvilken som helst måde og i en hvilken som helst form af Enovas ophavsretligt beskyttede materiale uden Enovas samtykke. 5.2.3 CPU'en bidrager til Enovas markedsposition, der nyder beskyttelse ef- ter markedsføringsloven CPU'en bruges i forholdet til kunderne (beregning og udsendelse af tilbud og overslag), og den bidrager til Enovas markedsposition på markedet for varmepumpeløsninger. Markedsføringslovens udgangspunkt er et adfærdskriterium, og det må anses for åbenbart, at den uberettigede tilegnelse og brug af CPU'en over- skrider grænserne for rimelig og sund konkurrence. As handlinger er der- for omfattet af markedsføringslovens § 3. 46 Tidligere ansatte, der ikke har påtaget sig en konkurrenceklausul, er beret- tiget til at medvirke til konkurrerende virksomhed efter ansættelsens op- hør. Imidlertid er det i strid med markedsføringslovens § 3, hvis tidligere ansatte udnytter viden om deres tidligere arbejdsgiver til for hårdhændet og hurtigere end udenforstående konkurrenter skaffer sig en markedsposi- tion på den tidligere arbejdsgivers bekostning. I Sø- og Handelsrettens dom af 15. juni 1973, gengivet i U.1974.436H, se MS323-331, blev sagsøgte, der havde fungeret som distributør for sagsøger, pålagt erstatningsansvar for at have anvendt oplysninger om sagsøgers produkt, som var indhentet på uretmæssig vis. Retten lagde vægt på, at sagsøgte derved: […] blev sat i stand til at bringe sit produkt på markedet langt hurti- gere end uden disse oplysninger, og derved før sagsøgerens produkt kom på markedet i Danmark. [min fremhævelse] Højesteret stadfæstede afgørelsen for så vidt angår erstatningsspørgsmålet. Tilsvarende udtalte Højesteret i U.1975.1049H, se MS333-338, der angik en tidligere ansats opstart af konkurrerende virksomhed, at eftersom han alle- rede efter en måned sendte salgsbreve og brochurer ud og: […] i den følgende tid kunne fremme udviklingsarbejdet med så stor hast som sket og derved komme de indstævnte i forkøbet, må det så- ledes lægges til grund, at appellanterne har nydt fordel af Sørensens under arbejdet for de indstævnte erhvervede viden. […] Ved at benytte denne fortrolige viden som sket findes han at have overtrådt konkurrencelovens § 11, jfr. nu markedsføringslov nr. 297 af 14. juni 1974 § 9, jfr. § 19. Den forskyldte straf findes passende fast- sat. Det tiltrædes endvidere, at appellanterne er erstatningsansvarlige for det tab, som de har påført de indstævnte ved på den anførte måde at forskaffe sig et uberettiget forspring i konkurrencen, jfr. Herved også konkurrencelovens § 15. Der findes ikke grundlag for at ned- sætte den tilkendte erstatning. [mine fremhævelser] I Sø- og Handelsrettens dom af 10. marts 2003 i sag V-31-99, se MS373-381, udtalte retten om en tidligere ansats produktion og markedsføring af kon- kurrerende kørelys: De sidstnævnte etablerede på meget kort tid i selskabet BP-Light en produktion af kørelys, og der foreligger ikke oplysninger om at BP- Light har afholdt udviklingsomkostninger af nogen betydning. Køre- lysene er konstrueret under anvendelse af kendte principper med 47 brug af almindeligt anvendte komponenter, men det forekommer ikke sandsynligt at BP-Light på kort tid uden selvstændig indsats, herunder forhandlinger med kunderne, kunne konstruere et kørelys der passede til Honda Civic. [mine fremhævelser] Adfærden udgjorde en overtrædelse af markedsføringslovens generalklau- sul og førte til erstatningsansvar. 5.2.4 Beviser for As brug af CPU'en Det kan ud fra Det Bevissikrede Materiale konstateres, at samtlige af As til- bud sendt ud i perioden 8. marts 2022 til dagen for bevissikringen den 24. april 2023 blev skabt ved brug af CPU'en. Sagsøgte 1-3 har i sagen fremlagt tilbud, overslag og følgeemails sendt til As kunder efter bevissikringen, se E1937-2002 til dokumentation for ophø- ret af brugen af Enovas CPU. Det ældste af dette fremlagte materiale ses at være en faktura dateret 25. april 2023 og et tilbud dateret 10. maj 2023, se E1952 og E1974. Der ses ikke at være nogen opsætningsmæssig forskel på fakturaen dateret 25. april 2023, og de fakturaer, som Enova har fremlagt i sagen, se E747-892. Derfor har Enova lagt til grund, at den 10. maj 2023 udgør ophørstidspunktet for brugen af Enovas CPU ved opgørelse af sit krav om økonomisk kompensa- tion, se afsnit 6.5.1 og 6.5.2 nedenfor. 5.2.4.1 "Oplåsning" af CPU'en De ældste bevissikrede emails omhandler, hvordan A ønskede at ændre Enovas CPU, så den kunne bruges i As forretning. Dette indebar, at de passwordbeskyttede ark skulle låses op. På den baggrund skrev David Mach, tegnestueansvarlig hos mach01 Grafik og Attitude, den 1. marts 2022 følgende i en email til B: I forhold til excel-arket har jeg også været det igennem, og kan se at det er lavet med en backend i Visual basic, og skal vi have lavet det hele om, snakker vi nok 5-6 timer for at fjerne alt hvad der hedder Enova, samt tilføje stilen fra den nye A designlinier. Skal vi nøjes med at tilrette “Stamdata”, “Varmebehov”, “Varme- pumpevalg”, “Overblik” og “Doku_tilbud”, og så bare skjule alle de andre data med kode, kan det gøres på ca. 2-3 timer, så det bliver mere end bare brugbart. [mine fremhævelser] Emailen og Bs svar af samme dato fremgår af E1049-1050. 48 David Mach blev engageret til at udarbejde As nye visuelle identitet, her- under lave justeringer i CPU'en, så de generede tilbud, overslag mv. frem- stod som As. Den "backend", der er lavet i "Visual basic", som David Mach refererede til, formodes at være arkene i CPU'en skjult i niveau tre, som re- degjort for i afsnit 5.2.1 ovenfor. Den 19. maj 2022 mødtes B med blandt andre Claes Rasmussen fra marke- tingfirmaet The Engine, samt Kennett Wong og Christian Bo Christensen, begge fra IT-virksomheden CPH Digital. Den 19. maj 2022 om morgenen sendte B en email til Claes Rasmussen med vedhæftningen "A-CPU. .xlsx". As navn og logo fremgik af CPU'ens synlige sider, men arkene i niveau to og tre fremstod fortsat med Enovas kendetegn, se emailen i E1051-1070 med udskrift fra den vedhæftede CPU's første og andet niveau vedlagt. Senere samme dag sendte B igen en email til Claes Rasmussen, The Engine, med beskeden "Her er den originale" og vedhæftningen "CPU - salg.xlsx". Den vedhæftede fil var CPU'en uden As ændringer, se emailen i E1073- 1091 med udskrift fra den vedhæftede CPU's første og andet niveau. CPU'en, der var vedhæftet emailen til Claes Rasmussen, blev videresendt til CPH Digital til deres videre behandling. Kennett Wong, CPH Digital, sendte den 19. maj 2022 efter mødet med B en email til ham om, at der manglede nogle filer "i forhold til det fremsendte excel ark", og at CPH Di- gital kunne "sende dem tilbage ulåst", når de var modtaget. Som svar herpå sendte B samme dag en tredje version af CPU'en til Kennett Wong, denne med filnavnet "CPU - salg - backup v.45.3.xlsx", se E1093-1114. Kennett Wong sendte den 20. maj 2022 CPU'en tilbage til B med meddelel- sen "Vedhæftet har jeg låst alle tabs op", og CPU'ens filnavn var ændret til "CPU - salg - backup v.45.3 - unlocked.xlsx", se E1115-1137. Når filerne "CPU - salg - backup v.45.3.xlsx" og "CPU - salg - backup v.45.3 - unlocked.xlsx" sammenholdes i Excel, ses det, at passwordbeskyttelsen er fjernet fra samtlige af de beskyttede celler i versionen "oplåst" af CPH Digi- tal. Til illustration indsættes skærmbilleder fra Excel fra henholdsvis den låste og den oplåste version nedenfor: 49 Oplåsningen af CPU'en ses at være forbundet med udviklingen af As egen beregner til brug på As hjemmeside, hvilket uddybes nedenfor i afsnit 5.2.4.4. 5.2.4.2 Versioner af As tilbud I alt er 300 tilbud og 101 overslag (også benævnt "overblik" eller "bereg- ning") identificeret blandt Det Bevissikrede Materiale, se E1247-1562 og E1563-1663. Ens for alle 401 tilbud er, at teksten kan spores til CPU'en. A har i det uddybende svarskrift anerkendt at have benyttet CPU'en, at Eno- vas varemærke ENOVA er beskyttet, og at A har gjort brug af ENOVA va- remærket i sine tilbud. Tilbuddene i E1247-1562 er underinddelt i tre versioner baseret på antallet af gange Enovas varemærke ENOVA fremgår. Den første version af tilbud sendt ud af A den 9. marts 2022 gør brug af Eno- vas varemærke tre steder: (1) Under afsnittet "Serviceaftale" i tilbuddets side 1 fremgår følgende: "Ved installation af vores varmeløsning kan der tegnes et Enova Energy serviceabonnement." (2) Over datofeltet i tilbuddets side 5 fremgår: "Undertegnede accepte- rer hermed det anførte tilbud som beskrevet ovenfor og tiltræder Enova Energys salgs- og leveringsbetingelser, som er fremsendt sammen med dette tilbud." (3) Under underskriftsfeltet under Bs navn og underskrift på side 5 fremgår: "Enova Energy ApS". (Mine fremhævninger). 50 I alt er der identificeret 8 tilbud baseret på denne version, se E1247-1258. A har i skriftvekslingen forklaret, at referencerne til Enova skyldtes en fejl. Det ses da også, at B i sit sidste tilbud sendt ud om aftenen den 9. marts 2022 havde rettet Enova Energy til A de tre steder, se E1259-1321. Tilbuddet sendt med email af 9. marts 2022 er dateret den 4. marts 2022 i tilbudsdokumentet. Af denne anden version, der fremstår uden Enovas va- remærke, er kun 55 af de i alt 300 tilbud sendt til kunder fremstår uden Enovas varemærke. Såfremt kunder kvalificerer sig til det såkaldte "Energisparetilskud", juste- rer CPU'en tilsvarende teksten i tilbuddet, som også beskrevet ovenfor i af- snit 5.2.1. A var tilsyneladende ikke opmærksom på, at teksten genereret af CPU'en i de tilfælde indeholdt sætningen "Enova Energy bistår med hjælp og vejledning i hele processen". Denne tredje version af As tilbud udgør 237 af de 300 tilbud, se E1322-1562. 5.2.4.3 Gennemgang af CPU-versioner lagret på As hardware Blandt Det Bevissikrede Materiale er der identificeret 146 versioner af CPU'en gemt lokalt på As hardware. Heriblandt udgør størstedelen versio- ner, der indeholder oplysninger om konkrete kunder. Både B og C har i forbindelse med det daglige arbejde hos A sendt disse ko- pier med kundeinformationer og dertilhørende tilbud til E, der stod for at arkivere dem. Som eksempel henvises til email af 14. april 2023 fra C til E med vedhæftningerne "A-CPU - Søren Sejerslev.xlsx" og "A-Tilbud - Søren Serritzlew.pdf" se E1139-1159. I relation til CPU'en, der er den seneste kopi af CPU'en fundet i Det Bevissikrede Materiale, er udskrift fra arkene i ni- veau et og to fremlagt. CPU'en, der blev fremsendt den 14. april 2023, ses fortsat at være baseret på CPU'en udviklet af Enova. Det ses blandt andet ved, at Enovas varemær- ker, herunder figurmærkerne og fremgår af de skjulte ark, lige- som koderne (instruktionerne/makroerne) som Martin Falch Rasmussen har udviklet, fortsat er at finde i CPU'en fra april 2023. Skærmbillederne nedenfor stammer fra "A-CPU - Søren Sejerslev.xlsx", se E1139-1159. Det kan i den forbindelse konstateres, at koderne er identiske med koderne fremhævet ovenfor i afsnit 5.2.1 fra CPU'en. 51 Med henvisning til As bekræftelse af brugen af Enovas CPU, har de sag- søgte altså ikke skabt egne makroer til at udsende tilbud men har anvendt Enovas makroer hertil. 5.2.4.4 Udvikling af As onlineberegner A prøvede i 2022 at udvikle en beregner, der skulle være tilgængelig via As hjemmeside. Den bevissikrede emailkorrespondance viser, at As onlinebe- regner skulle udvikles med udgangspunkt i CPU'en. Den første omtale af As onlineberegner findes i et mødereferat sendt af Claes Rasmussen, The Engine, til C og B den 22. maj 2022. Af mødereferatet, se E1201-1204, frem- går følgende under overskriften "Tilbudsberegner intern version samt efter- følgende kundeberegner til evt. hjemmeside samt bannere": gennemgik medbragte beregner i Excel. format. Det er ønsket i løbet af de kommende uger, og hurtigst muligt, at få udviklet en relativ simpel beregner således, at tilbudsgivningen kan lettes fremadrettet. […] Vi skal være differentieret med såvel; beregnertal som grafiske identi- tet fra tidligere enovaaplus version. Udviklingen af As egen beregner pågik umiddelbart i det meste af 2022. Med en email af 12. januar 2023 sendte A, Excel-filen "A be- regner til WEB-Nye tilføjelser nov. 29 (1).xlsx" til C og B. Den vedhæftede Excel-fil var CPU'en i en oplåst udgave, se E1205-1222. Det er uvist, om As beregner blev færdigudviklet til brug på hjemmesiden. I dag ses A via sin hjemmeside at udbyde en beregner, der tilsyneladende er udviklet af virksomheden Lun Energy, se E1223- 1224. 52 5.3 Databasebiblioteket 5.3.1 Om Enovas databasebibliotek Foruden makroerne (koderne) beskrevet ovenfor omfatter CPU'en som nævnt også en egentlig database, som indeholder en meget betydelig mængde konkrete data, herunder overblik over aktuelle elpriser, aktuelle gaspriser, aktuelle fjernvarmepriser, prisen for og produktspecifikationer på de enkelte typer af varmepumper som installeres ude hos kunden, stør- relsen og effekten af de specifikke varmepumper, decibel-påvirkningen fra de forskellige varmepumper, størrelser på tilskud man kan opnå, og meget mere. Alle disse oplysninger – der er skrevet ind i arkene i tredje niveau i CPU'en – opdateres løbende. Dette er også tilfældet, efter at Martin Falch Rasmussen ikke længere er direktør for sagsøger. CPU'en benytter databa- sen i forbindelse med at kunne generere det konkrete tilbud til kunden, se E305-309 og udvalgte skærmprint nedenfor: 53 Der er brugt tusindvis af timer forbundet på at indsamle og kontrollere de oplysninger, der er lagt i databasen. 5.3.2 Enovas databasebibliotek nyder sui generis beskyttelse Der følger efter ophavsretslovens § 71 (Databasedirektivets artikel 7) en sui generis beskyttelse (beskyttelse af såkaldt beslægtede rettigheder) af data- baser, når indsamling, kontrol eller præsentation af databasens indhold er udtryk for en væsentlig investering ud fra et kvalitativt eller kvantitativt synspunkt. Databasedirektivets artikel 7, stk. 1, se MS51, lyder som følger: Når indsamling, kontrol eller præsentation af en databases indhold ud fra et kvalitativt eller kvantitativt synspunkt er udtryk for en væ- sentlig investering, sikrer medlemsstaterne databasens fremstiller en ret til at forbyde udtræk og/eller genanvendelse af hele basens ind- hold eller en væsentlig del deraf, vurderet kvalitativt eller kvantita- tivt. [mine fremhævelser] EU-Domstolen udtalte i sag C-46/02 Fixtures Marketing Ltd mod OY Veik- kaus Ab, pr. 37, se MS161, at: […] begrebet investering, der er forbundet med præsentation af en databases indhold, vedrører […] de midler, der anvendes til den sy- stematiske eller metodiske strukturering af de bestanddele, der er in- deholdt i denne database og til at muliggøre, at de kan konsulteres individuelt. [mine fremhævelser] Investeringen i indsamling, kontrol eller præsentation af databasens ind- hold kan være finansiel (den kvantitative bedømmelse) og/eller brug af tid, 54 faglig indsats og menneskelig energi (den kvalitative test), se MS162. Eno- vas database nyder beskyttelse både efter den kvantitative og den kvalita- tive bedømmelse. Martin Falch Rasmussen har gennem mange timers arbejde i Enova lagt en betydelig faglig indsats i såvel at indsamle den relevante data samt at op- stille/præsentere dette i databiblioteket i CPU'en på den mest hensigtsmæs- sige måde, så samtlige af disse oplysninger kan bruges til at generere tilbud til kunderne. Martin Falch Rasmussen har desuden løbende kontrolleret indholdet af databasen. Som følge heraf nyder Enovas database – som fin- des i CPU'en (men som i modsætning til makroerne og den øvrige pro- grammering ikke er software i sig selv) – beskyttelse efter sui generis reglen i ophavsretslovens § 71, stk. 1. Ved at gøre brug af CPU'en – som trækker betydelige mængder data fra da- tabasen til at generere tilbud og øvrige kundedokumenter – har A gjort brug af hele eller i hvert fald en væsentlig del af databasens indhold i strid med ophavsretslovens § 71, stk. 1. 5.3.3 Enovas databasebibliotek bidrager til Enovas markedsposition beskyt- tet af markedsføringsloven Enovas databasebibliotek kan i markedsføringslovens forstand betragtes som både viden og information. Databasebiblioteket indeholder som nævnt ovenfor en lang række informationer, der har været meget tidskrævende for Enova at samle, og den bidrager til Enovas markedsposition på marke- det for varmepumpeløsninger. Den uberettigede tilegnelse og brug af Enovas databasebibliotek overskri- der grænserne for rimelig og sund konkurrence. As handlinger er derfor omfattet af markedsføringslovens § 3. 5.3.4 Beviser for As brug af Enovas databasebibliotek Hvert tilbud som A har beregnet og sendt ud ved brug af CPU'en har truk- ket på data fra Enovas databasebibliotek. Sammenligner man databaserne i CPU'en benævnt "A-CPU", som B den 19. maj 2022 fremsendte til Claes Rasmussen, The Engine, se E1073-1091, med CPU'en benævnt "A-CPU - Søren Sejerslev", som C sendte til E den 14. april 2023, se E1139-1159, ses kildedataen at være næsten identisk. Til belysning heraf henvises til E1161-1172 udskrifter af arkene "Data_LV_ude", "Data_Input" og "Data_Varmekilder" fra A CPU'en af 19. maj 2022 og 14. april 2023, idet det bemærkes, at disse ark ikke udtømmende udgør Enovas databasebibliotek, som findes i CPU'en. For "Data_Varmekilder" bemærkes det, at arket ikke var passwordbeskyttet i CPU'en samt at "Pris/kWh" for "El-varme" og "Gml. varmepumpe (LV ell. VV)", ses at være opdateret fra 1,57 til 1,80 mellem de to versioner. 55 Det har på den baggrund formodningen for sig, at samtlige af As tilbud og overslag præsenteret i E1247- 1663 er genereret ved træk på Enovas data- basebibliotek. 5.4 Tekst udviklet til kundedokumenter 5.4.1 Enovas tekst udviklet til tilbud Martin Falch Rasmussen har ydet en betydelig indsats i forhold til at ud- vikle teksten i de dokumenter, der sendes til kunderne. Martin Falch Ras- mussen har således formuleret den tekst, der indgår i blandt andet tilbud, breve, køreplaner, vejledninger og fakturaer. Der er heriblandt en række iøjnefaldende, kreative og originale sætninger såsom "Tak for dit bæredyg- tige valg - og velkommen i den grønne landsholdstrøje" og "Det er grøn omstilling, så det batter". Enova fremhæver følgende forskellige eksempler på tilbud genereret gen- nem CPU'en, se E315-331: • I E315 ses et overslag til Philip Mora-Jensen på en varmepumpe af mærket Vølund. • I E316 ses et overslag til Christian Huus på en varmepumpe af mær- ket Vaillant. • I E317 ses et tilbud til Flemming Munk på en varmepumpe af mær- ket Vølund F2120-20. • I E322 ses et tilbud til Morten Løvenkrands på en varmepumpe af mærket Bosch med indregnet energitilskud. • I E327 ses et tilbud til Janus Hvam på en varmepumpe af mærket Bosch uden indregnet energitilskud. 5.4.2 Enovas standardemails Udover teksten i tilbud, breve og fakturaer, har Martin Falch Rasmussen også udviklet teksten til de følgeemails, der sendes ud med tilbuddene, se E340-341. Heri findes også en række originale sætninger såsom "Men husk, at en god varmepumpe kun er halvdelen af et vellykket og fremtidssikret varmeprojekt. Den anden halvdel den afhænger af dit valg af installatør". Som led i kundestyringen modtager Enovas kunder en tredje standarde- mail efter installation af varmepumpeløsningen. Standardemailen, der in- deholder vejledning om BBR-registrering, tilskud, håndværkerfradag mv., ses af E351-352. 5.4.3 Enovas Infocenter med reklamemateriale, vejledninger og vilkår I E210-226 findes skærmbilleder fra Enovas hjemmeside, www.enova.energy. På undersiden "Infocenter" (herefter "Enovas 56 Infocenter") stilles relevante brochurer, vejledninger, bekendtgørelser samt dokumenter udviklet af Enova til rådighed. Til brug på Enovas Infocenter udarbejdede Martin Falch Rasmussen en række dokumenter, heriblandt egentlig reklamemateriale men også vejled- ninger og vilkår, se E353-363, idet der i øvrigt henvises til dokumentet "Her er dine fordele hos Enova Energy", se E208-209. Det skal bemærkes, at dokumenterne omtalt ovenfor alle findes blandt Det Bevissikrede Materiale med undtagelse af dokumentet "Online-resurser til varmepumper". Alle dokumenter var dog tilgængelige via Enovas Infocen- ter i 2022. Enovas salgs- og leveringsbetingelser af 31. maj 2021 fremgik også af Det Bevissikrede Materiale, se E365. 5.4.4 Enovas tekst udviklet til kunderettede dokumenter og emails nyder ophavsretlig beskyttelse Enovas originale tekststykker, som bruges i Enovas tilbud, overslag og øv- rige kundedokumenter og -emails, er litterære værker i ophavsretslovens forstand. Der er tale om selvstændigt udviklede og originale sætningskon- struktioner, der er udtryk for Martin Falch Rasmussens selvstændigt ska- bende, kreative indsats, jf. ophavsretslovens § 1, stk. 1. At kortere sætninger kan opnå beskyttelse efter ophavsretslovens § 1, stk. 1, er anerkendt både i teori og praksis. Om dette skriver Morten Rosenmeier i Immaterialret (E198): Enkelte sætninger og ordsammensætninger kan beskyttes, hvis de i sig selv opfylder originalitetskravet. […] Også titler på værker kan, hvis de i sig selv opfylder originalitetskra- vet, have selvstændig ophavsretlig beskyttelse Højesteret fandt i U.1951.725/3H, se MS55-56, at titlen "Hvem ringer Klok- kerne for?" nød ophavsretlig beskyttelse, idet den var: [...] udtryk for et originalt og individuelt åndsarbejde, der er beskyttet efter lovens § l jvf. § 5, Tilsvarende fandt Østre Landsret i U.1966.676Ø, se MS57-58, at titlen "Nabo til Nordpolen" nød ophavsretlig beskyttelse. 57 I den nyere Infopaq-afgørelse (U.2013.1782H), se MS67-78, anerkendte Hø- jesteret på linje med de tidligere afgørelser, at uddrag på 11 ord kan nyde ophavsretlig beskyttelse. As brug af Enovas tekster udgør en ophavsretskrænkelse, jf. ophavsretslo- vens § 2, stk. 1. 5.4.5 Enovas tekst udviklet til kundedokumenter nyder beskyttelse efter markedsføringsloven Udover at være ophavsretligt beskyttet nyder Enova beskyttelse efter mar- kedsføringslovens § 3 mod, at andre virksomheder kopierer store dele af tekster fra Enovas kundedokumenter, idet en sådan adfærd er i strid med god markedsføringsskik. Dette finder blandt andet støtte i Sø- og Handels- rettens dom af 15. februar 2015, hvor retten fandt, at selskabet Tiggi havde krænket markedsføringslovens § 3 (dengang § 1) ved at have kopieret tekst og opsætning fra en konkurrent, selvom noget af teksten og opsætningen i sig selv ikke nød ophavsretlig beskyttelse, se MS83-98. 5.4.6 Beviser for As brug af Enovas tekst udviklet til kundedokumenter 5.4.6.1 Standardemails A begyndte at sende standardemails ud ultimo maj 2022. Visse passager er let omskrevet fra Enovas standardemails, mens andre er direkte kopierede, heriblandt sætningen: Men husk, at en god varmepumpe kun er halvdelen af et vellykket og fremtidssikret varmeprojekt. Den anden halvdel den afhænger af dit valg af installatør. Til belysning heraf henvises til E1783 og E1791, som er eksempler på As standardemails sendt den 31. maj 2022 og 12. juli 2022 til brug ved fremsen- delse af henholdsvis et tilbud og et overslag. Derudover sendte B fire tilbud til kunder med følgeemails, der i emnefeltet angav "Enova Energy" som afsender af tilbuddene, enten med teksten "Til- bud fra Enova Energy" eller "Dit overblik fra Enova Energy", se E1795-1802. Endnu et bevis for, at A har kopieret Enovas standardemails er, at linkene til produktbrochurerne i begge af As standardemails henviser til materiale på Enovas hjemmeside www.enova.energy. Dette er illustreret med skærmprints fra Outlook af As standardemails, se E1803-1804. Endelig bemærkes, at As standardemail til eftersendelse af faktura efter in- stallation – et eksempel findes i E1805-1808, ses at være næsten identisk med standardemailen udviklet af Enova, se E351-352. I den fremlagte stan- dardemail af 5. oktober 2022 fra A, skrev B: 58 Jeg håber, du er tilfreds med dit valg af Enova Energy - og med skif- tet til varmepumpe. Tag fat i mig, hvis der ellers er noget, jeg kan hjælpe med. Der er i Det Bevissikrede Materiale fundet senere versioner af denne stan- dardemail, hvor "Enova Energy" er erstattet af "A". 5.4.6.2 Infocenteret, salgs- og leveringsbetingelser, samt øvrige Enova do- kumenter As hjemmeside blev lavet med afsæt i www.enova.energy. I en email af 6. september 2022, se E1809- 1816 skrev Claes Rasmussen fra The Engine, der på dette tidspunkt havde skiftet navn til Wolt Agency, til C og B: Vi kikker nærmere på indhold af Enova’s dokumenter. Og vurdere hvad der umiddelbart kan adopteres og der skal omskrives. Alt skal fremstå i en A identitet med logo. Det er klart at brochure og stan- dartbekendtgørelser kan implementeres dog uden A logo. Vedhæftet emailen var dokumentet "A liste med rettelser til hjemme- side6.docx". Dokumentet indeholdt tilsyneladende As kommentarer til de- signet af As hjemmeside i sort skriftfarve og Wolt Agencys svar herpå i grøn skriftfarve. Af svarene skal fremhæves følgende afsnit: Siden bliver omstruktureret for at passe bedre til den nye tilføjelse af “Vejledninger, bekendtgørelser etc.”. Opbygningen vil blive tættere på den på https://www.enova.energy/infocenter/. […] Vi har omdøbt Inspiration til “Info og vejledning” for at afspejle den nye tilføjelse af “Vejledninger, bekendtgørelser etc.” som indeholder diverse dokumenter ligesom på https://www.enova.energy/infocen- ter/. […] Med hensyn til at kunne søge på hjemmesiden fx efter dokumenter, laver vi et forslag på et lettere tilgængeligt overblik over dokumen- terne ligesom på https://www.enova.energy/infocenter/. [Mine frem- hævelser] Claes Rasmussen skrev igen om Enovas Infocenter i en email til C af 12. september 2022, 1817. Heri fremgår blandt andet følgende: 59 Jeg bekræfter her vores aftale, at du sender en bruttoliste i aften over hvad der skal laves af tilrettede dokumenter inspireret fra https://www.enova.energy/infocenter till jeres website. Vi omskriver dokumenterne og tilretter dem i morgen. Vi tror det er i omegnen af en dags arbejde med en assistent timepris 690 kr ex.moms. C sendte den 13. september 2022 en email til Claes Rasmussen med ved- hæftningerne "Enova Infocenter.docx" og "Salgs og leveringsbetingelser A.docx", se E1819-1823. Dokumentet "Enova Infocenter" indeholder tilsyne- ladende rettelser til, hvilke produkter der skulle fremgå af As infoside med udgangspunkt i Enovas Infocenter. Ordlyden af de salgs- og leveringsbetingelserne, som C i emailen omtalte som "vores nye salgs og leveringsbetingelser", ses at være identisk med Enovas salgs- og leveringsbetingelser. De eneste undtagelser er, at "Enova Energy" var erstattet med "A", og at A havde forlænget fristerne for sin egen annullation og levering fra henholdsvis 10 til 30 dage og 15 til 30 dage. Der henvises i den forbindelse til Enovas salgs- og leveringsbetingelser af 31. maj 2021, se E365. I forbindelse med et statusmøde den 21. september 2022, sendte Claes Ras- mussen, Wolt Agency, en email med dagsorden til B og C den 20. septem- ber 2022, se E1825, hvorfra følgende fremhæves: Her er listen af dokumenterne fra Enova Energy's side og har omskre- vet dem. De hedder følgende: 1. Dine mange fordele 2. A forklarer 3. Lån op til 75.000 kr. 4. Lån op til 350.000 kr. 5. Serviceaftale med A 6. 6 års totalgaranti 7. Nyttige links til flere ressourcer om varmepumper Særlige bemærkninger/opmærksomhedspunkter til dokumenterne: Vi har ikke lavet ændringer i betingelserne i serviceaftaler og totalga- ranti-dokumenterne, udover at ændre Enova's navn til A samt indsætte rigtig adresse grundet den juridiske formulering. Skal de omskrives eller kan de bruges som de er? • Der skal indsættes info om All inclusive service aftale i betin- gelserne i "Serviceaftale med A " 60 • 6 års garantidokumentet: Er servicerapport (som vi skriver under serviceaftaler på demo-website) det samme som Eno- va's Servicebog? • Punkt 9 i "6 års totalgaranti": Hvad er A's udkørelsesgebyr? • Der skal indsættes kontonummer i "Serviceaftale med A " I dokumenterne "Lån op til 75.000 kr." og "Lån op til 350.000 kr." har vi brugt samme regnestykker. Der skal evt. laves nye regnestykker, så tallene er forskellige. […] Som det fremgår af E353-363 og E208-209, blev der kun foretaget helt få æn- dringer af (dele af) enkelte sætninger. A, kontaktede den 14. november 2022 "Stig" hos Tekniq Arbejdsgiverne. Henvendelsen dre- jede sig om de omskrevne vilkår for 6 års totalgarantien. Til emailen var vedlagt garantivilkårerne for både A og Enova. spurgte i emailen, om Stig mente, at vilkårene var "nok omskrevet" til, at A kunne gøre brug af dem, se E1849-1854. Et eventuelt svar fra Stig (der er potentielt tale om advokat Stig Høding) kunne ikke findes i Det Bevissikrede Materi- ale. 5.5 Enovas kundelister 5.5.1 Enovas PipeDrive og Service-planner Som led i sin kundestyring gør Enova brug af onlineløsningen PipeDrive, der er et CRM-system (Customer Relationship Management). Skærmbille- der fra det workflow, Enova har skabt i PipeDrive, findes i E333-338. Enovas PipeDrive-side gør det muligt at følge kunder fra de registreres som kundeemner, til de har fået installeret en varmepumpe, der skal ser- viceres. I forbindelse med administrationen af de serviceaftaler, som Enova indgår, har Martin Falch Rasmussen udviklet Excel-værktøjet "Service-planner", der gør det muligt at følge med i, hvilke servicekunder der skal have besøg en given måned, samt oprette køreplaner for installatørerne, der skal på servicebesøg. I E343- 344 findes skærmbilleder fra arket "Serviceoversigt", der indeholder oplysningerne på 528 af Enovas servicekunder, samt arket "Jylland 190122", der er et eksempel på en køreplan. Begge skærmbilleder stammer fra en version af Service-planner-værktøjet fra Det Bevissikrede Materiale. Der er fundet 129 køreplaner med kundeoplysninger for Enovas servicebesøg i perioden 10. august 2018 til den 14. februar 2022. Eksempel- vis var i E345 den seneste køreplan af 14. februar 2022 i Det Bevissikrede Materiale. 5.5.2 Enova er beskyttet efter markedsføringsloven mod tredjemands brug af Enovas kundelister 61 Enova er beskyttet efter markedsføringslovens § 3 mod, at andre virksom- heder uberettiget kommer i besiddelse – eller gør brug – af Enovas kundeli- ster. 5.5.3 Beviser for As brug af Enovas kundelister 5.5.3.1 PipeDrive Listen Blandt Det Bevissikrede Materiale findes en email fra C til B af 26. oktober 2022. Vedhæftet emailen, der i øvrigt er uden meddelelse, er Excel-oversig- ten "Pipedrive WON liste 01.03.2022 - 31.12.2022.xlsx", se E1683-1686. Excel- filen ses at have kolonnerne B til H skjulte. Et udskrift, hvor de skjulte ko- lonner er gjort synlige fremgår af E1687-1690 (herefter "A Listen"). A Listens tredje kolonne har overskriften "Deal - Pipeline" og inddeler kun- derne i en af to kategorier: "Nordea Pipeline" eller "A". "Nordea Pipeline"- kategorien genfindes i Enovas CRM-system som ses af E335. I den forbin- delse omfatter kategorien kundeemner modtaget fra Bodil Energi. I Enovas CRM-system er i øvrigt også kategorierne "Pipeline", som dækker over alle øvrige kundeemner, og "Customers", der omfatter alle kunder på vej til el- ler efter installation. A Listen er baseret på dataudtræk fra Enovas PipeDrive. I Enovas CRM-sy- stem angives kunder som "won", når installationsaftale er indgået. Tilsva- rende oplysninger ses i A Listens fjerde kolonne med datoangivelse i sjette kolonne under overskriften "Deal - Won time". Samtlige af kunderne i A Li- sten ses at være angivet som "vundne" efter ophøret af Enovas samarbejde med B. Et tilsvarende udskrift fra Enovas PipeDrive-side (herefter "Enova Listen"), ses i E349. Sammenholdes A Listen med Enova Listen ses det, at 32 kunder fremgår af begge lister. Af disse kunder er 24 blevet registreret som kunde- emner inden eller kort efter ophøret af samarbejdet med B, idet der henvi- ses til kolonnen benævnt "Deal - Deal created". Af de resterende otte kun- der, der fremgår af begge lister, er seks tilføjet A Listen af C uden oplysning om registreringstidspunkt. Om de sidste to kunder skal enkelte kommenta- rer knyttes i de følgende afsnit. Kunden Firat Turan fremgår af både A Listen og Enova Listen. På A Listen er han angivet som "created" den 28. september 2022, hvilket antageligvis skyldes en fejl, da han modtog sit tilbud fra A den 5. april 2022, se E1335. Den anden kunde, Christine Lund, er ligesom Firat Turan angivet som "cre- ated" den 28. september 2022. Særligt for Christine Lund er, at der ikke blandt det Bevissikrede Materiale er fundet et tilbud med hende som adres- sat. Derimod figurerer hendes navn i As korrespondance med en anden flyttet kunde, Jonas Povl Landt, som beskrevet nedenfor i afsnit 5.5.3.2. 62 5.5.3.2 Installationer udført af A på baggrund af Enovas tilbud Visse af As kunder var så langt i Enovas salgskanal, at A tilsyneladende forlod sig på Enovas tilbud og udførte arbejdet i overensstemmelse her- med. B sendte den 25. april 2022 en intern email til E med emnet "Anne marie". Emailen var uden meddelelse, men vedhæftet var dokumenterne "Projekt- oversigt - Anne-Marie Nielsen.docx" og "CPU - salg - Anne-Marie Niel- sen.xlsx", se E1691-1697, idet det bemærkes, at kun udskrifter fra Excelfi- lens synlige ark (niveau et) er medtaget. Projektoversigten indeholder op- lysninger til brug for installatøren, og indgår som et fast værktøj i Enovas forretning. Som det ses, er begge dokumenter udarbejdet af Enova. Der er ikke fundet et tilbud sendt til Anne-Marie Nielsen fra A. Såfremt et tilbud var sendt, ville det fremgå af Det Bevissikrede Materiale, hvis det var gene- reret ved brug af CPU'en. Blandt de bevissikrede, anonymiserede fakturaer matcher As faktura 22011 af 20. marts 2022 både indholds- og beløbsmæs- sigt med Enovas tilbud, idet det bemærkes, at posten "El, ekstra forsynings- kabel fra hovedtavle til fyrrum (320,- kr./m over 5 m)" på 1600 kr., ikke var medregnet i tilbuddet, se E756. Sammenholdt med oplysningen fra A Li- sten om, at Anne-Marie Nielsen overgik til at være "vunden" kunde den 26. marts 2022, kan det altså konstateres, at A foretog installationen på bag- grund af projektoversigten og tilbuddet som udarbejdet af Enova. Anne- Marie Nielsen fremgår ligeledes af Enova Listen, se E349. Tilsvarende gør sig gældende for kunden Flemming Østergaard, for hvem Enova havde udarbejdet tilbud og projektoversigt, og som ikke ses at have modtaget et tilbud fra A. B sendte disse dokumenter til E den 9. maj 2022 i separate emails, se E1699-1706. Modsvarende anonymiserede faktura 22026 af 16. juni 2022 fra A findes i E777, hvoraf fremgår, at arbejdet blev udført den 10. maj 2022. Flemming Østergaard er også registreret som "vunden" på A Listen. Der er ikke fundet et tilsvarende tilbud udarbejdet af A. Flem- ming Østergaard fremgår også af Enova Listen, se E349. Et tredje eksempel er Jan Filip Sander, som fremgår af Enova Listen, se E349. Hans tilbud fra Enova sendte B fra sin private GMail adresse til sig selv den 29. marts 2022, se E1707-1712. Modsvarende anonymiserede fak- tura 22003 af 19. marts 2022 findes i E749. Jan Filip Sander står anført som "vunden" den 11. marts 2022 på A Listen. Der er ikke fundet et tilbud udar- bejdet af A. Den 23. februar 2022 sendte B i Enova-regi et tilbud til Jonas Povl Landt, der dog havde Christine Lund angivet som emailmodtager, se afsnit 5.5.3.1. Dette tilbud videresendte Jonas Povl Landt til B den 31. maj 2022 med Eno- vas salgs- og leveringsbetingelser og vilkår for serviceaftalen. B sendte samme dag en faktura med et pålydende svarende til tilbuddet. Ved email af samme dag svarede Jonas Povl Landt, at man ikke var klar til at betale 63 fakturaen, og at man ville afvente en installationsklar varmepumpe. Af E1713-1728 ses det, at Jonas Povl Landt endte med at få sin varmepumpe installeret af A. Jonas Povl Landt fremgår også som "vunden" på A Listen, ligesom han også fremgår som "created" på Enova Listen. Ved opgørelsen af det samlede antal af Enovas kundeemner, som A konverterede, skal han og Christine Lund dog tælles som én. Endnu et eksempel er kunden Connie Kjær, der modtog tilbud fra Enova via B i december 2020, og som var i dialog med Enova i marts 2022, men som endte med at indgå aftale med A, se E1729-1747. Connie Kjær fremgår både af A Listen og Enova Listen, se E1687 og E349. Tilsvarende kan nævnes kunden Martin Monrad Feldby, der den 15. marts 2022 fremsendte sit tilbud fra Enova til Bs A emailadresse og endte med at indgå aftale med A, se E1749- 1763. As faktura 22055 af 19. september 2022, der modsvarer tilbuddet, fremgår af E802. Martin Monrad Feldby fremgår både af A Listen og Enova Listen, se E1689 og E349. Som sidste eksempel skal fremhæves Lasse Badsberg Hansen, der den 14. marts 2022 modtog tilbud fra A. I sit svar af samme dato skrev Lasse Bads- berg Hansen til B: Når jeg har de sidste dele fra dig skal jeg opsige hos Enova. Korrekt? Inden da havde Lasse Badsberg Hansen indgået aftale med Enova om in- stallation af en varmepumpe. As emailkorrespondance med Jonas Povl Landt af 14. marts 2022 samt tilbuddet og den dertilhørende udfyldte un- derskriftside fremgår af E1765-1771. Lasse Badsberg Hansen figurerer lige- ledes af A Listen og Enova Listen, jf. E1689 og E349. 5.5.3.3 Øvrige flyttede kunder I tillæg til de i afsnit 5.5.3.1 og 5.5.3.2 anførte kundeemner, som A konverte- rede på baggrund af Enovas opdyrkning, er der identificeret yderligere to tilsvarende kundeemner. Den ene kunde, Thomas Sæderup, er nærmere beskrevet i stævningens af- snit 3.1, se E47. Den anden kunde, Ken Skytte Sørensen, er omtalt i den vedhæftede liste over Enovas kunder, som B havde arrangeret møder med, og som han den 2. marts 2022 fremsendte til Martin Falch Rasmussen, se E1773-1781. I A Li- sten er Ken Skytte Sørensen angivet som "vunden" den 7. marts 2022. Det bringer det samlede antal af dokumenteret flyttede kunder (jf. afsnit 5.5.3.1-5.5.3.2) op på 34. 5.5.3.4 Service-planner 64 B vedhæftede den 26. januar 2023 Enovas Service-planner til C i en email uden meddelelse, se E1675-1680. Det har ikke været muligt at fastslå, hvad C skulle bruge Enovas Service-planner-værktøj til i januar 2023. 5.6 Aftaler indgået med tredjeparter 5.6.1 Enovas Aftaler indgået med tredjeparter Blandt Det Bevissikrede Materiale er der identificeret 52 tilbud, aftaler eller fakturaer, som Enova har været modtager af ("Enovas Aftaler"). Dette om- fatter blandt andet leverandøraftaler med oplysninger om aftalte rabatter, formidlingsaftaler, forsikringsaftaler mv. Enovas Aftaler er i vidt omfang udtryk for de mangeårige samarbejder, Enova blandt andet har haft med sine samarbejdspartnere som Brødrene Dahl, AB Gruppen og Bodil Energi. De langvarige relationer har blandt andet givet Enova gunstige leverandør- og rabataftaler. Enovas Aftaler er fremlagt i E367-614. Det ses, at en række af Enovas Afta- ler er underlagt fortrolighed, idet der henvises til E377, E488, E492, E495, E511, E580, E592, E596 og E602, der alle omtaler fortrolighed. 5.6.2 Enovas Aftaler indgået med tredjeparter nyder beskyttelse efter mar- kedsføringsloven mod kopiering Enovas Aftaler er en del af grundlaget for Enovas markedsposition og er derfor omfattet af markedsføringslovens beskyttelse. Uberettiget tilegnelse af disse giver et indblik i fortrolige Enova forhold og tilegnelsen - og den eventuelle brug af viden herfra - udgør adfærd i strid med god markedsfø- ringsskik, jf. markedsføringslovens § 3. 5.6.3 Beviser for As brug af Enovas Aftaler og flytning af varer bestilt til Enova 5.6.3.1 Brødrene Dahl Som konsekvens af COVID19-pandemien opstod der i 2021 og 2022 forsy- ningsvanskeligheder på varmepumper, der gik fra at være en lagervare hos producenter og VVS-grossister til at være underlagt leveringstider på alt fra et par uger til et halvt år. Af den grund måtte mange varmepumpein- stallatører estimere deres omsætning ud i fremtiden og bestille forud hos VVS-grossister. Hvis man som virksomhed ikke modtog de bestilte pro- dukter, var det reelt umuligt at skabe en omsætning, da bestillingstiderne på produkterne var så lange, og en eventuel annullering af ordrer kunne derfor have meget negativ betydning for virksomheden. Hos Brødrene Dahl udviklede man en arbejdsgang, der gjorde det muligt for varmepumpeinstallatører at følge sine bestillinger, ved de såkaldte 65 11/11-, 22/22- og 33/33-lister. Varer, der fremgik af 33/33-lister, stod klar på Brødrene Dahls lager, hvor de kunne afhentes af den bestillende installatør i op til 4 uger efter leveringen til Brødrene Dahls lager. Enova havde et fast samarbejde med klimacenteret hos Brødrene Dahl, hvor C var ansat forinden sin ansættelse hos Enova. Som dokumentation for Enovas samarbejde med Brødrene Dahl (Saint-Gobain Distribution Den- mark A/S) henvises der til aftalerne fremlagt i E398-407 og E595-601. C havde hos Enova blandt andet ansvaret for at følge leverancerne til Brød- rene Dahl og derfor også korrespondancen med dem. I Det Bevissikrede Materiale er der fundet flere emails, hvor C beder Brød- rene Dahl om at udlevere 33/33-lister på Enovas varmepumpebestillinger og ligefrem at flytte Enovas varelager som angivet på 33/33 lister til As va- relager. C skrev således i en email, se E1855-1856, til Kim Buch Thomsen, Brødrene Dahl den 25. marts 2022: Hej Kim Vil du hjælpe med at flytte disse ordre på kunder som er sprunget fra hos Enova. Enova A 101273 flyttes til 101060 101245 flyttes til 101077 101342 flyttes til 101059 101295 flyttes til 101062 101294 flyttes til 101082 101302 flyttes til 101090 (ny ordre fra vedhæftet) 101422 flyttes til 101091 (ny ordre fra vedhæftet) Lav 2 nye ordre på A konto 56750 Se vedhæftet. Mvh C Tilsvarende skrev C i en email til Kim Buch Thomsen af 23. marts 2022 om flytning af varer bestilt til en af Enovas kunder, der var overgået til A, se E1857. C skrev igen til Kim Buch Thomsen den 24. marts 2022 og efterspurgte en 33/33 liste på Enovas konto, se E1859. C modtog fra Mikkel Maegaard, Brødrene Dahl, oplysninger om Enovas 33/33 lister i en email af 28. marts 2022, se E1861. 66 Udover korrespondancen om 33/33-listerne, efterspurgte C tilbud på værk- tøj fra Brødrene Dahl. I en email af 29. marts 2022 til Mikkel Maegaard refe- rerede C til et tidligere modtaget tilbud, og forklarede, at han havde "nogle rettelser inden bestilling". Emailen blev sendt fra Cs Enova emailadresse. Kim Buch Thomsen sendte samme dag et tilrettet tilbud udarbejdet til Enova til C, der videresendte det til B, se emailkorrespondancen og det til- rettede værktøjstilbud fra Brødrene Dahl i E1863-1875. Tilsvarende havde C den 9. marts 2022 videresendt et tilbud på værktøj udarbejdet til Enova af Brødrene Dahl til sin private emailadresse, se E1877-1887. De ovenfor fremlagte emails mellem C og Brødrene Dahl om flytning af or- drer bestilt til Enova foregik alle i Cs opsigelsesperiode og kort inden fra- trædelsen den 31. marts 2022. Efter sin fratrædelse modtog C ved email af 4. april 2022 endnu en af Eno- vas 33/33-lister fra Mikkel Maegaard, se E1889. Den 12. april 2022 skrev C til Mikkel Maegaard, at han ville komme forbi og låne Brødrene Dahls A3- printer samt samle nogle varer op. Vedhæftet emailen var fem dokumenter, med overblikstegninger til brug for indretning af reoler med materialer i varevogne. De to oversigtstegninger, der indeholdt oplysning om, hvor på hylderne bestemt materiale skulle opbevares, havde alle "(Enova)" i filnav- net, og var udarbejdet under Cs ansættelse hos Enova, se E1891-1902. 5.6.3.2 Øvrig brug og henvisninger til Enovas Aftaler B modtog den 5. april 2022 to aftaleudkast fra AB Gruppen A/S, som Enova har haft et mangeårigt samarbejde med. Der henvises i den forbindelse E414, E415, E419, E431 og E436. Victor E. Hansen, AB Gruppen A/S, skrev i sin email, se E1903-1905 til B om det ene aftaleudkast: 2. Aftale indebærer erhverv og er en eksakt kopi af den aftale du ind- gik med os gennem Enova Energy. 5.7 Enovas varemærkerettigheder 5.7.1 Enovas varemærkerettigheder Enova er indehaver af ibrugtagne varemærkerettigheder til ordmærket ENOVA <w> og figurmærkerne og på baggrund af den kontinu- erlige brug, der er gjort heraf siden hhv. 2014 og 2021 i forbindelse med ud- bud af ydelser relateret til varmepumper, jf. varemærkelovens § 3, stk. 1, nr. 3. Sagsøgte 1-3 har i sit uddybende svarskrift, afsnit 3.1, anerkendt, at ENOVA er beskyttet. 5.7.2 Beviser for As brug af Enovas varemærkerettigheder 67 Der er blandt Det Bevissikrede Materiale identificeret 245 eksemplarer af tilbudsmateriale sendt ud til kunder, se E1247-1562, hvori A en eller flere gange har gjort brug af Enovas varemærke ENOVA, hvilket udgør en vare- mærkekrænkelse, jf. varemærkelovens § 4, stk. 2, nr. 1. Derudover har A i sin kunderettede emailkorrespondance gjort brug af varemærket ENOVA mindst 5 gange. Det gør ikke nogen forskel for spørgsmålet om krænkelse, at det ifølge A har beroet på uagtsomhed, at man ved en fejl ikke fik ændret varemærket ENOVA til varemærket A. 5.8 Uberettiget adgang til Enovas datasystemer 5.8.1 B og C Martin Falch Rasmussen lod B tilgå sin Enova emailkonto efter samarbej- dets ophør, da B havde givet udtryk for, at han ville henvise kunder, der skrev til emailadressen til Martin Falch Rasmussen. Adgangen blev lukket, da Martin Falch Rasmussen blev opmærksom på, at B i A-regi havde hen- vendt sig til Enovas kunder. B og C har i strid med straffelovens § 263 på uberettiget vis skaffet sig ad- gang til og brugt Enovas data og datasystemer, se MS531. Enova er ikke bekendt med hvordan kopieringen af Enovas data og datasy- stemer konkret har fundet sted, omend den antageligvis er sket via en USB- nøgle. Der er dog utvivlsomt skaffet uberettiget adgang til Enovas data og datasystemer, da langt det meste af Det Bevissikrede Materiale ikke lå lo- kalt på B og Cs Enova arbejdscomputere. Dertil kommer som beskrevet ovenfor i afsnit 5.2.4.1, at A engagerede ikke mindre end tre virksomheder i forbindelse med, at man ville bryde pass- word-beskyttelsen i CPU'en, så den tilsyneladende kunne danne grundlag for As egen beregner til As hjemmeside. I forarbejderne til § 263, LFF 2018-10-03, nr. 20 (til § 4), fremgår følgende ek- sempel på, hvornår en handling er omfattet af ordlyden § 263, se MS534- 535: Et eksempel herpå kan efter omstændighederne være en medarbej- der, der har en berettiget adgang til arbejdsgiverens datasystem, men som anvender denne adgang til at tilgå data, som der ikke er arbejds- mæssigt behov for at tilgå, herunder navnlig hvis medarbejderen har et videregående forsæt til at videregive eller anvende disse data i en sammenhæng, der er arbejdsgiveren uvedkommende. Ud fra bevissikringssagens forløb kan det konstateres, at B og C uberettiget har skaffet sig adgang til Enovas datasystemer, ved både under og efter 68 deres ansættelse at havde anvendt deres adgang til Enovas datasystemer til andre formål end dem, som adgangen var givet til. Det kan ligeledes kon- stateres, at B og C har videregivet CPU'en til tre udenforstående virksom- heder med det formål at bryde passwordbeskyttelsen, som Martin Falch Rasmussen havde beskyttet CPU'en med. Straffelovens § 263 er underlagt privat påtale, jf. straffelovens § 275, stk. 1, se MS531. 5.8.2 A Det følger af straffelovens § 264 c, se MS531, at straffebestemmelsen i § 263 tilsvarende finder anvendelse på den, der uden at have medvirket til ger- ningen uberettiget skaffer sig eller udnytter oplysninger, som er fremkom- met ved overtrædelsen. Som det er beskrevet ovenfor, er det materiale, som B og C tog med sig fra Enova, grundlaget for A som virksomhed. Den omfattende kopiering og brug af Enovas Materialer, der er dokumentereret ovenfor, gav A en så stor fordel, at de var i stand til at sende de første tilbud ud allerede den 9. marts 2022 (en uge inden A officielt blev stiftet), heriblandt til kundeemner, som Enova havde opdyrket. De bevissikrede fakturaer viser i den forbindelse, at A alene i marts 2022 omsatte for 2.637.508 kr., se E747-892 og E1009. Dette havde på ingen måde været muligt, hvis ikke A kunne nøjes med at foretage kosmetiske ændrin- ger af Enovas Materialer og gøre brug af Enovas kundeemner, uden nogen selvstændig udviklende og kun med en begrænset opdyrkende indsats. A har ved uberettiget at erhverve og udnytte de oplysninger, der er frem- kommet ved B og Cs overtrædelse af straffelovens § 263, således overtrådt straffelovens § 264 c, jf. § 306, se MS531-532. 5.9 Øvrig brug af Enovas materiale Som det er blevet gennemgået ovenfor, er størstedelen af As virksomhed baseret på materiale og processer, som er udviklet af Enova. Som et yderligere eksempel kan nævnes en reklamevideo, som varmepum- peproducenten Vaillant producerede i samarbejde med Enova. I videoen gennemgår C fordelene ved at vælge en varmepumpe fra Vaillant. Videoen er optaget hos en af Enovas kunder, og Enovas kendetegn fremgår flere ste- der i videoen, blandt andet på brystet af Cs t-shirt, i Cs speak, på det tilbud kunden fremviser i videoen og i informationsgrafikken. Videoen omtales i flere af de bevissikrede emails. I en email fra Claes Ras- mussen, Wolt Agency, til B og C af 22. september 2022 med mødereferat fra dagen forinden, fremgår følgende: 69 Videofilm: redigering af C film, se vedlagte forslag på bl.a. bort-redi- gering af logo på Tshirt samt i speak samt grafik justeringer m. årstal. Vi kommer retur med budget og udkast til handlingsplan, efter vi har talt med produktionsselskabet. Lad os afstemme brief’en der er ved- hæftet. Vedhæftet emailen var dokumentet "brief-Kommentarer til C og Per vide- oer" med skærmbilleder og kommentarer til videoen, der kan opsummeres til, at Enova kendetegn skulle fjernes eller utydeliggøres fra videoen se E1907-1925, herunder særligt E1920-1922. Enova gør ikke gældende at have ophavsret til den af Vaillant producerede video. Det gøres dog gældende, at det er i strid med god markedsførings- skik af A at benytte den markedsføringsvideo, som Enova havde betalt for udviklingen af. 5.10 Fremlæggelse af Det Bevissikrede Materiale Sagsøger har i sagen fremlagt en digital kopi af Det Bevissikrede Materiale, se E1009. Med den digitale kopi følger en oversigt i Excel med oplysninger om og links til Det Bevissikrede Materiale. Oversigten er inddelt i ark i hen- hold til bevissikringsinstituttets inddeling af materialet. 5.11 Værdien af Enovas Materialer Martin Falch Rasmussen havde igennem flere år brugt en stor arbejdsind- sats på at udvikle Enovas Materialer. Denne IP er virksomhedens vigtigste aktiv. Enovas Materialer letter på daglig basis arbejdet for de rådgivere i Enova, som kører ud til kundemøder og giver kunderne relevante tilbud. Ved at gøre brug af Enovas Materialer kunne A give tilbud på installation af varmepumper – og efterfølgende servicere kunden – langt hurtigere og mere effektivt end andre på markedet, og det udgør en betydelig konkur- rencemæssig fordel. En af de vigtigste årsager til, at Andel Energi i foråret 2022 købte Enova for et to-cifret millionbeløb, var at få adgang til Enovas Materialer, da man så et stort potentiale og en konkurrencefordel i særligt at få adgang til CPU'en og databasen samt Enovas samlede forretningsmodel med dertil hørende koncepter og system- og dokumentunderstøttelse. Netop disse immateri- elle rettigheder muliggør en skalérbar forretning, hvilket udgjorde en kom- merciel mulighed for Andel-koncernen i de kommende år med den forven- tede voksende efterspørgsel på varmepumper. Der henvises til E197-207 og E227-240, E263-264 samt til E2091 om det forretningspotentiale, Enova og Andel Energi så i varmepumpemarkedet. 6 ANBRINGENDER SPECIFIKT RELATERET TIL SAGSØGERS PÅ- STANDE 70 6.1 De sagsøgte har krænket Enovas ophavsrettigheder Som der er redegjort nærmere for under afsnit 5.2 (Enovas CPU), 5.3 (Data- basebiblioteket) og 5.4 (Tekst udviklet til kundedokumenter) nyder materi- alet beskrevet i disse afsnit beskyttelse efter ophavsretslovens § 1, stk. 1 og 3 og § 71, se MS11 og MS25. I medfør af ophavsretslovens § 2, stk. 1 og 2, kan Enova forbyde enhver di- rekte eller indirekte, midlertidig eller permanent og hel eller delvis eksem- plarfremstilling på en hvilken som helst måde og i en hvilken som helst form af Enovas ophavsretligt beskyttede materiale uden Enovas samtykke. Kopieringen af CPU'en og de øvrige af Enovas Materialer, der også nyder beskyttelse efter ophavsretsloven, over på As computere og servere er i sig selv en eksemplarfremstilling i strid med ophavsretslovens § 2. Enhver ef- terfølgende brug af Enovas Materialer er tillige eksemplarfremstillinger i strid med ophavsretslovens § 2. Hver gang A således har anvendt CPU'en til at beregne og udsende et af de 400 tilbud eller overslag til kunder, er der sket en ulovlig eksemplarfremstilling. 6.2 A har handlet i strid med god markedsføringsskik As kopiering og brug af en konkurrents værdifulde materiale overskrider naturligvis grænsen for rimelig og sund konkurrence. A har i kraft af sin besiddelse og gentagne og systematiske brug af de meget omfangsrige og forskelligartede Enovas Materialer handlet groft illoyalt over for Enova og i strid med god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens § 3. De fleste andre nystartede virksomheder ville næppe i deres første måne- der overhovedet have genereret en omsætning men ville tværtimod have haft betydelige omkostninger til at udvikle sine egne forretningsgange og arbejdsredskaber, forhandle og indgå aftaler med leverandører og opdyrke og opsøge kunder. A derimod genererede alene i de første 15 dage af virk- somhedens levetid en omsætning på over 2,6 mio. kr. Al denne omsætning – og en betydelig del af den yderligere omsætning A har haft – er et resultat af den uberettigede brug af Enovas Materialer, der har givet A et markant forspring i konkurrencen og har sparet A for betydelige omkostninger. 6.3 De sagsøgte skal forbydes at bruge Enovas Materialer (påstand 1) A har ikke taget bekræftende til genmæle til påstand 1 og har ikke bekræf- tet og/eller dokumenteret, at de er ophørt med at bruge samtlige af Enovas Materialer. I lyset af krænkelserne af ophavsretsloven, varemærkeloven og markedsføringsloven skal de sagsøgte forbydes at bruge Enovas Materialer. 6.4 De sagsøgte skal tilintetgøre alt fysisk og elektronisk materiale, der er omfattet af påstand 1 (påstand 2) 71 De sagsøgte skal pålægges at tilintetgøre alt det i afsnit 5.2 (Enovas CPU), 5.3 (Databasebiblioteket), 5.4 (Tekst udviklet til kundedokumenter), 5.5 (Enovas kundelister) og 5.6 (Aftaler indgået med tredjeparter) beskrevne materiale, jf. bilagshenvisningerne i påstand 1, jf. ophavsretslovens § 84, stk. 1, nr. 3, (MS27- 28) og markedsføringslovens § 24, stk. 1, nr. 2 (MS299). De sagsøgte er ikke kommet i besiddelse af pågældende materiale på lovlig vis og har ikke handlet i god tro, hvorfor det må anses som en forholds- mæssig foranstaltning i overensstemmelse med ophavsretslovens § 84, stk. 4 og markedsføringslovens § 24, stk. 1, nr. 2. Der bør ske genoprettelse af tilstanden forud for de sagsøgtes ulovlige tilegnelse og brug fra Enovas Materialer. 6.5 Enova har krav på økonomisk kompensation (påstand 3) I medfør af ophavsretslovens § 83 (MS27), varemærkelovens § 43 (MS307) og markedsføringslovens § 24 (MS299) skal A til Enova betale et rimeligt vederlag samt erstatning for det yderligere tab, som Enova har lidt. 6.5.1 Brugen af CPU'en til tilbudsgenerering I relation til vederlaget for den uberettigede brug af CPU'en henvises til det uddybende svarskrift fra sagsøgte 1-3, hvori de gør gældende, at prisen for en beregner som LUN Energys, som A nu ses at gøre brug af på sin hjem- meside, koster "kr. 1.000,- pr kunde der efter brugen konverteres til kunde". Enova har ikke haft mulighed for at efterprøve denne påstand, men Enova bekendt har LUN Energys beregner ikke de samme (og ikke lige så mange) funktioner som CPU'en. Enova licenserer ikke brug af sin CPU eller sit øvrige materiale og ville al- drig give en konkurrerende virksomhed den store konkurrencemæssige fordel, der ligger i at kunne gøre brug af CPU'en og dens mange funktioner – og under ingen omstændigheder til blot 1.000 kr. per kunde per tilbud, og i endnu mindre grad per kunde der konverteres. Under hensyntagen hertil og til CPU'ens værdi i lyset af de tusindvis af timer, som Enova har brugt på at udvikle CPU'en, gøres det gældende, at vederlag for den uretmæssige brug bør opgøres til ikke mindre end 2.000 kr. pr. unikke modtager af til- bud genereret via CPU'en. Med 264 identificerede kunder, der til sammen har modtaget 401 tilbud eller overslag genereret ved brug af CPU'en, kan vederlaget for den dokumenterede uberettigede brug af CPU'en til tilbuds- generering opgøres til 528.000 kr. Som det er beskrevet i afsnit 5.2.4 lægges det til grund, at man i A ophørte brugen af Enovas CPU den 10. maj 2023. I perioden indtil har det formod- ningen for sig, at A fortsatte brugen af CPU'en til at generere tilbud og overslag. Til brug for nedenstående opgørelse af vederlags- og godtgørel- seskravet for den eventuelle brug af CPU'en efter bevissikringsforretningen 72 den 21. april 2023, har Enova derfor antaget, at CPU'en er anvendt frem til 9. maj 2023. A har i perioden 8. marts 2022 til den 21. april 2023 afgivet tilbud til 264 in- dividuelle kunder. Det estimeres gennemsnitligt for perioden 22. april 2023 til den 9. maj 2023 (17 dage), at selv i en situation med nulvækst – hvilket ville være overraskende for en virksomhed i opstartsfasen, og hvor A selv har givet udtryk for en forventning om betydelig vækst, se E893-894, – har yderligere 10 kunder modtaget tilbud genereret ved brug af CPU'en. Dette tilføjer 20.000 kr. til vederlagskravet for brugen af CPU'en blot til tilbudsge- nerering frem til 9. maj 2023. Samlet opgøres vederlagskravet for brugen af CPU'en til tilbudsgenerering til 548.000 kr. 6.5.6 Brugen af Enovas Aftaler Som det er beskrevet ovenfor under afsnit 5.6, er der blandt Det Bevissik- rede Materiale identificeret 52 af Enovas Aftaler. Der er blandt Det Bevis- sikrede materiale også identificeret en række tilfælde, hvor A har gjort brug af Enovas aftaler, se afsnit 5.6.3.1 og 5.6.3.2. Opgørelsen af den økonomiske fordel, A har opnået ved adgang til og brug af Enovas Aftaler, ses for det første at kunne baseres på den faktiske tid, Martin Falch Rasmussen har brugt på at undersøge, udvælge og forhandle med leverandører, og for det andet det forspring, det har givet A, der ikke behøvede at granske markedet for blandt andet leverandører af varme- pumper, såkaldte "leadgenerators", marketing, forsikring mv. Enova vurde- rer, at den økonomiske værdi af de 52 kopierede aftaler konservativt kan opgøres til 100.000 kr. Beregningen afspejler den økonomiske værdi, som A har opnået ved ube- rettiget at have og bruge Enovas Aftaler – en værdi, der svarer til de perso- naleomkostninger, som A ville have haft ved selv at udvælge, udarbejde, forhandle og indgå aftalerne. 6.5.7 Brugen af de øvrige af Enovas dokumenter Som det er dokumenteret ovenfor i afsnit 5.4.6.2, var det med afsæt i det kunderettede materiale, som Enova stillede til rådighed på sin hjemmeside, at A lavede sine egne dokumenter. Det fremgår klart, at A ønskede at lægge sig så tæt op ad de af Enova udviklede dokumenter som overhove- det muligt. I visse tilfælde udgjorde den væsentligste omskrivning, at A havde indsat sine egne adresseoplysninger i stedet for Enovas. Værdien af de af Enovas dokumenter, der er blevet omskrevet af A og an- vendt i As markedsføring, estimeres at kunne opgøres til 100.000 kr. 73 6.5.8 Annulleringen af Enovas ordrer hos Brødrene Dahl Det er ovenfor i afsnit 5.6.3.1 dokumenteret, at C flyttede 8 ordrer hos Brød- rene Dahl fra Enova til A. Henset til de leveringsvanskeligheder varme- pumpeinstallatører på tidspunktet var underlagt, repræsenterer hver flyttet ordre på en varmepumpe et tilsvarende tab hos Enova på en varmepumpe- installation. Dette tab kan opgøres til Enovas dækningsgrad ved salg og installation af varmepumper, der er estimeret ovenfor i afsnit 6.5.5 til 21.586,01 kr. pr. or- dre. De 8 flyttede ordrer hos Brødrene Dahl har på den baggrund medført et samlet tab for Enova på 172.688,08 kr. 6.5.9 Samlet krav Dette giver et samlet krav på krav på 1.912.284,44 kr., hvilket – grundet den usikkerhed der vil være ved enhver opgørelse af et vederlags- og erstat- ningskrav – er rundet ned til det af Enova nedlagte krav på 1.750.000 kr. Det bemærkes, at der ved udmålingen af vederlag og erstatning skal tages hensyn til bl.a. krænkerens uberettigede fortjeneste, se ophavsretslovens § 83, stk. 2 og varemærkelovens § 43, stk. 2, hvilket er reflekteret i tallene i af- snittene ovenfor. Hertil kommer, at A som nævnt alene i de første 15 dage af selskabets eksi- stens havde en omsætning på 2.637.508 kr. En så markant omsætning for en helt nystartet virksomhed kan udelukkende tilskrives, at A på uberettiget vis gjorde brug af Enovas Materialer og kontaktede kunder, som A kun kendte til ved at have medtaget kundelister fra Enova. En betydelig del af den samlede omsætning på 15.791.772,88 kr., A i perio- den 19. marts 2022 til 13. april 2023 har haft, se E1009 og E747-892, må til- skrives brugen af Enovas Materialer. Til brug for opgørelsen af Enovas krav på økonomisk kompensation som følge af de sagsøgtes retsstridige udnyttelse af Enovas materiale, har Enova opfordret de sagsøgte til at oplyse og fremlægge dokumentation for: (1) Antallet af modtagere af As tilbud og andre dokumenter genereret ved brug af CPU'en siden bevissikringsforretningen den 24. april 2023, (2) Antallet af serviceaftaler indgået med kunder frem til bevissikrings- forretningen den 24. april 2023, (3) Antallet af aftaler, herunder installations- og/eller serviceaftaler, indgået med kunder efter bevissikringsforretningen den 24. april på baggrund af tilbud generet ved brug af CPU'en, (4) Hvorvidt den af A udviklede beregner til As hjemmeside blev fær- diggjort og taget i brug og i givet fald antallet af tilbud beregnet ved hjælp af den, 74 (5) As omsætning for hele 2023, (6) As omsætning i 2023 frem til et fuldstændigt ophør med brug af Enovas Materialer eller materialer baseret på Enovas Materialer – hvis det kan dokumenteres, at A tidligere end 31. december 2023 helt ophørte med brug af Enovas Materialer, og (7) Om og i givet fald hvornår, A ophørte med at gøre brug af Enovas Materialer. De sagsøgte har kun delvist opfyldt provokation (7). 6.6 A skal offentliggøre domskonklusionen (påstand 4) Henset til både omfanget, den tidsmæssige udstrækning og grovheden af As krænkelser af Enovas ophavsrettigheder og varemærkerettigheder samt overtrædelsen af god markedsføringsskik skal A pålægges senest 14 dage efter en fældende dom at offentliggøre domskonklusionen på forsiden af sin hjemmeside samt udsende en cirkulæreskrivelse indeholdende dom- mens konklusion til samtlige sine kunder der frem til 9. maj 2023 har ind- gået aftale med A om installation af varmepumpe, jf. ophavsretslovens § 84a (MS297), varemærkelovens § 44a (MS311) og markedsføringslovens § 24, stk. 1, nr. 2 (MS299). Offentliggørelsen skal ske på en så fremtrædende måde, som det med rime- lighed kan forlanges. I nærværende sag bør offentliggørelsen på As hjem- meside placeres, så offentliggørelsen er synlig øverst på forsiden af A.dk, og med en skriftstørrelse svarende til hjemmesidens øvrige overskrifter. 6.7 Sagsøgte 1-3 skal idømmes bøde (påstand 5) A, B og C skal idømmes en bøde for forsætlig overtrædelse af ophavsretslo- ven, jf. dennes § 76, stk. 1, nr. 1, jf. § 80 og for – som minimum – groft uagt- som overtrædelse af varemærkeloven, jf. dennes § 42, stk. 1., jf. stk. 3. B og C skal tillige idømmes en bøde for uberettiget at have skaffet sig ad- gang til Enovas data og datasystemer eller at have medvirket hertil, jf. straf- felovens § 263, stk. 1. A skal idømmes bøde for overtrædelse af straffelovens § 264 c, jf. § 306 for uberettiget at have erhvervet sig og udnyttet oplysninger, som er fremkom- met ved B og Cs overtrædelser af straffelovens § 263, stk. 1. Der skal ved udmålingen af bødens størrelse lægges vægt på både omfan- get, den tidsmæssige udstrækning og grovheden af de sagsøgtes krænkel- ser af Enovas ophavsrettigheder og varemærkerettigheder samt den ube- rettigede adgang til Enovas datasystemer, og brugen af oplysninger frem- kommet fra den ulovlige adgang. Det bemærkes, at A har brugt tre forskel- lige virksomheder til på uberettiget vis at skaffe sig adgang til de dele af CPU'en, Enova havde passwordbeskyttet, jf. ovenfor under afsnit 5.2.4.1, hvilket må anses som en skærpende omstændighed. 75 6.8 Ejeres og ledende medarbejderes personlige erstatningsansvar 6.8.1 Indledning Det følger af fast retspraksis, at direktører, ejere og ledende medarbejdere kan ifalde personligt ansvar og derved solidarisk hæftelse sammen med selskabet for de stedfundne krænkelser, når direktøren, ejeren eller medar- bejderen har deltaget direkte i krænkelserne eller medvirket hertil. Medvirkensansvaret er kodificeret i straffelovens § 23, hvorefter alle, der ved råd, dåd eller tilskyndelse har medvirket til en lovovertrædelse er om- fattet af den overtrådte strafbestemmelse. Strafansvaret medfører tillige et erstatningsansvar, hvilket også gør sig gældende i sager om overtrædelser af immaterialretslovgivningen og markedsføringsloven. I Niels M. B m.fl., Retshåndhævelse af immaterialrettigheder (2006), side 141f., se MS656-657, sammenfattes retsstillingen om medvirkensansvar for immaterialretskrænkelser således: Sammenfattende må det baseret på teori og praksis lægges til grund, at der inden for den civilretlige del af immaterialretten gælder et bredt medvirkensbegreb svarende til medvirkensbegrebet i straffelo- vens § 23. På den baggrund vil enhver person, der på nogen måde medvirker til en immaterialretskrænkelse kunne ifalde et straf- og/eller erstatnings- ansvar, såfremt de øvrige straf- og/eller erstatningsbetingelser er op- fyldt. [mine fremhævelser] Udover det strafferetlige medvirkensansvar indeholder immaterialretslov- givningen almindelige regler om erstatningsansvar for den, som forsætligt eller uagtsomt krænker andres rettigheder, jf. herved ophavsretslovens § 76 og varemærkelovens § 42. I overensstemmelse med dansk rets almindelige erstatningsregler kan ansvaret ifaldes af såvel fysiske som juridiske perso- ner. I Jens Schovsbo m.fl., Immaterialret, 7. udgave (2024), side 777, se MS730 fremgår: Ledende medarbejdere og ejere, som er personligt involveret i kræn- kelserne, kan ifalde erstatningsansvar, hvis betingelserne herfor er opfyldt, uanset at handlingerne også kan tilregnes den juridiske per- son […] Simpel uagtsomhed er tilstrækkeligt til at ifalde ansvar, og det afgø- rende er således, om man vidste eller burde have indset, at der forelå en krænkelse […] 76 Hverken erhvervsdrivende eller private kan undskylde sig med manglende kendskab til loven. Det samme gælder som udgangs- punkt manglende kendskab til eksistensen af stiftede immaterialret- tigheder eller fejlbedømmelse af de enkelte rettigheders beskyttelses- område. [mine fremhævelser] Retspraksis indeholder tillige en betydelig mængde afgørelser, herunder særligt om krænkelser af immaterialrettigheder, hvor selskabsejere eller di- rektører findes at være solidarisk ansvarlige med selskabet. Som eksempler henvises til U.1997.1546V (Nordisk Copyright Bureau), MS545-552, U.2005.1019V (Henrik Graabæk mod Scandinavian TV Organisation aga- inst Piracy Denmark), MS553-555, Sø- og Handelsrettens dom af 4. novem- ber 2019 i sag BS-18539/2018-SHR (Telebrands Corporation og International Edge Inc.), MS573-592, U.2023.4117S (Eico A/S mod S og D), MS593-613, samt Sø og Handelsrettens dom af 3. januar 2024 i sag BS-9911/2021-SHR (HPE mod Theresa Sofia Gregoriou Røsler – anket), MS615-651. 6.8.2 Bestyrelsesmedlemmer erstatningsansvar i henhold til selskabsloven Sagsøgte 2 (B), sagsøgte 4 (D) og sagsøgte 5 (E) var og er bestyrelsesmed- lemmer hos A. Det følger af selskabslovens § 115 om bestyrelsens opgaver, se MS537, at bestyrelsen, udover at varetage den overordnede og strategi- ske ledelse og sikre en forsvarlig organisation af virksomheden, skal påse, at direktionen udøver sit hverv på en behørig måde. I tillæg hertil bestemmer § 361, stk. 1, se MS540, at stiftere og medlemmer af ledelsen, som under udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet kapitalselskabet skade, er pligtige til at erstatte denne. Det samme gælder, når skaden er tilføjet kapitalejere eller tredjemand. Bestem- melsen danner grundlag for bestyrelsesmedlemmers erstatningsansvar for skade påført tredjemand. Som tilfældet er for direktionens og ledende med- arbejderes ansvar, er ansvarsgrundlaget culpa, og simpel uagtsomhed er således ansvarspådragende, hvis de øvrige erstatningsbetingelser er op- fyldt. For skadesbegrebet bemærkes, at en skade både kan være resultatet af en handling og en undladelse, og sidstnævnte ses i den relation at være særligt relevant for bestyrelsens rolle som tilsynsførende i forhold til direk- tionen. Vurderingen af bestyrelsesmedlemmers erstatningsansvar skal foretages individuelt for hvert enkelt ledelsesmedlem ved inddragelse af de informa- tioner, som måtte være tilgået vedkommende. Om vurderingen af familiemedlemmers ansvar som bestyrelsesmedlemmer skriver Jan Schans Christensen i Selskabsloven med kommentarer, 2. ud- gave (2024), MS720: 77 Udgangspunktet ved culpa-bedømmelsen er, at der gælder den samme standard for alle bestyrelses- og tilsynsrådsmedlemmer, her- under medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer og ikke-professio- nelle medlemmer såsom familiemedlemmer. At et medlem af bestyrelsen alene er indsat grundet sin familiære tilknyt- ning til et medlem af virksomhedens ledelse eller direktion ændrer således ikke på, at vedkommende bestyrelsesmedlem på lige fod med de øvrige le- delsesmedlemmer er pligtige at føre tilsyn med direktionen og kan holdes ansvarlig herfor. Af relevans for denne sag, er det i praksis og litteraturen almindeligt aner- kendt, at ledelsesmedlemmer kan ifalde personligt erstatningsansvar ved krænkelse af immaterielle rettigheder. Jan Schans Christensen skriver om dette i Selskabsloven med kommentarer, 2. udgave (2024), MS725: Medlemmer af et selskabs ledelse kan endvidere efter omstændighe- derne ifalde personligt erstatningsansvar ved krænkelse af tredje- mands rettigheder […] Der henvises i den forbindelse til afgørelserne oplistet ovenfor i afsnit 6.8.1 samt U.2015.869H (MS557- 566) og U.2017.1613V (MS567-571), der alle på- lagde direktører erstatningsansvar for immaterialretskrænkelser. Ved vurderingen af bestyrelsesmedlemmers ansvar efter selskabslovens § 361 er ledelsesmedlemmets konkrete viden ikke afgørende. Personligt an- svar efter selskabslovens § 361 forekommer også, hvor et ledelsesmedlem ikke fører det fornødne tilsyn med direktionen og selskabet i øvrigt, herun- der skaffer de fornødne oplysninger til at føre et sådan tilsyn. Det burde først og fremmest have påkaldt sig bestyrelsens opmærksom- hed, at A i sin første halve måned – fra stiftelsen den 16. marts 2022 til den 31. marts 2022 – formåede at omsætte for hele 2,637 millioner kr., jf. E747- 773. De fleste andre nystartede virksomheder ville ikke have nogen omsæt- ning den første måned, og det burde have vakt bestyrelsesmedlemmernes interesse – og ført til tilsyn – at A i de første 15 dage af virksomhedens leve- tid kunne omsætte for flere millioner kroner. Et tilsyn ville have afsløret at As høje omsætning i virksomhedens første uger og måneder kun var mu- liggjort af den gennemgribende og systematiske brug af Enovas Materialer og af As kendskab til kunder/kundeemner, som Enova havde opdyrket. At D og E eventuelt kan have holdt sig i bevidst uvidenhed om baggrunden for den unikt succesfulde start af den helt nystiftede virksomhed, diskulpe- rer ikke. Selvom standarden for culpabedømmelsen er den samme for professionelle og ikke-professionelle bestyrelsesmedlemmer, skal det bemærkes, at D har en lang og betragtelig erfaring som erhvervsdrivende, herunder som inde- haver, stifter, direktør, bestyrelsesformand og -medlem i en række 78 forskellige virksomheder. Af CVR-registret fremgår, at D er reel ejer af fire virksomheder, har været tilknyttet direktionen i tre virksomheder, har be- stridt posten som bestyrelsesformand i to virksomheder og nu sidder i be- styrelsen i A, se E741-744. 6.8.3 As direktion, bestyrelsesmedlemmer og ledende medarbejdere kan holdes personligt ansvarlige 6.8.3.1 Bs erstatningsansvar B har i kraft af sin stilling som direktør, bestyrelsesmedlem og ledende medarbejder i A gjort sig ansvarlig for den skade, Enova har lidt, ved at have taget initiativ – og haft et indgående kendskab – til krænkelserne af ophavsretsloven, varemærkeloven og markedsføringsloven. B og C både er – og udadtil fremstår som – de hovedansvarlige bag A, og dermed ledende medarbejdere, se eksempelvis nedenstående skærmbillede fra www.A.dk under fanen "Om os", se E715-716: Som det ovenfor er belyst, viser Det Bevissikrede Materiale, at B var dybt involveret i brugen af Enovas Materialer, herunder ved brug af CPU'en, Enovas varemærker og Enovas kundelister. B var den ansvarlige for kun- dekontakt, herunder ved fremsendelse af tilbud, overslag og fakturaer, og krænkede konsekvent Enovas rettigheder i forbindelse hermed. På den baggrund ses B at kunne holdes ansvarlig for krænkelserne af ret- tighederne tilknyttet Enovas Materialer, jf. ophavsretslovens §§ 76 og 83, varemærkelovens §§ 42 og 43, markedsføringslovens § 24 samt selskabslo- vens §§ 115 og 361, stk. 1. 6.8.3.2 Cs erstatningsansvar C ifalder et personligt ansvar i kraft af sin rolle som reel ejer af, hovedan- svarlig bag og ledende medarbejder i A, i hvilken forbindelse han har taget [udeladt] 79 initiativ – og har et indgående kendskab – til krænkelserne af ophavsretslo- ven, varemærkeloven og markedsføringsloven. Som det er blevet redegjort ovenfor, handlede C stærkt illoyalt allerede i sin opsigelsesperiode hos Enova, idet han blandt andet fotograferede og kopie- rede Enovas Materialer samt flyttede Enovas ordrer på de stærkt begræn- sede varmepumper fra Brødrene Dahl til A. Derudover sørgede C under sin opsigelse at fremsende Enovas tilbud fra Brødene Dahl til sig selv og B, så oplysningerne kunne benyttes af A. C ifalder et personligt ansvar efter varemærkeloven og ophavsretsloven ved sin eksemplarfremstilling af Enovas Materialer i forbindelse med kopi- eringen og/eller videresendelsen af Enovas Materialer samt ved sin medvir- ken til den krænkende brug af Enovas Materialer i det kunderettede til- budsmateriale som gennemgået ovenfor. På den baggrund kan C holdes ansvarlig for krænkelserne af rettighederne tilknyttet Enovas Materialer, jf. ophavsretslovens §§ 76 og 83, varemærkelo- vens §§ 42 og 43 og markedsføringslovens § 24. Det bestrides, at Cs handlinger indtil udgangen af marts 2022 skal bedøm- mes og sanktioneres efter den ansættelsesretlige lovgivning, herunder sær- ligt begrænsningen af arbejdstageres erstatningsansvar over for arbejdsgi- veren efter erstatningsansvarslovens § 23, stk. 3, jf. stk. 1. Erstatningsansvarslovens § 23, stk. 3, udvider anvendelsen af principperne i bestemmelsens stk. 1 til situationer, hvor en arbejdstager ifalder et erstat- ningsansvar over for sin arbejdsgiver for skade, denne i øvrigt forvolder ar- bejdsgiveren "i tjenesten", se MS779. C handlede ikke "i tjenesten" hos Enova, da han fotograferede og kopierede Enovas Materialer samt flyttede Brødrene Dahl ordrer på de stærkt be- grænsede varmepumper fra Enova til A. C handlede heller ikke i tjenesten hos Enova, da han under sin opsigelse fremsendte Enovas tilbud fra Brød- rene Dahl til sig selv og B, så oplysningerne kunne benyttes af A. C handlede ikke "i tjenesten", da han pådrog sig et ansvar for krænkelserne af Enovas Materialer, og der kan ikke ske bortfald eller nedsættelse i hen- hold til erstatningsansvarslovens § 23, stk. 3, jf. stk. 1. Det bemærkes, at det af Enova nedlagte erstatningskrav ikke omfatter det ansvarspådragende forhold, at C har misligholdt sin ansættelsesaftale. Enova søger at holde C erstatningsansvarlig for den skete krænkelse af Enovas Materialer. Selv hvis bestemmelsen i § 23, stk. 3 var anvendelig i denne sag, fremgår det af stk. 1, at arbejdsgiverens erstatningskrav mod arbejdstageren kun kan kræves betalt "i det omfang, det findes rimeligt under hensyn til den 80 udviste skyld, arbejdstagerens stilling og omstændighederne i øvrigt". Intet i handlingsforløbet beskrevet ovenfor taler for, at C, der misbrugte sin be- troede stilling i Enova for at opnå en fordel i A, har handlet på en måde el- ler under omstændigheder, der gør forholdene undskyldelige. 6.8.3.3 Ds erstatningsansvar D er sammen med C reel ejer af A, som hun også er bestyrelsesmedlem i. Det er i kraft af disse poster, at D kan holdes medansvarlig for krænkel- serne begået af A. Derudover er hun Bs ægtefælle. Som det er blevet redegjort ovenfor, har det ingen betydning for culpabe- dømmelsen, at et ledelsesmedlem alene skulle bestride sin post som følge af sin familiære (herunder ægteskabelige) relation til et af de øvrige ledel- sesmedlemmer. Ds ansvar skal derfor bedømmes på lige fod med andre be- styrelsesmedlemmer men dog individuelt. I den forbindelse må det have formodningen for sig, at D i kraft af sin be- styrelsespost og sit ægteskab med B har haft kendskab til, at grundlaget for As forretning og daglige drift var den ulovlige brug af Enovas Materialer. D har tilsidesat sine forpligtelser som bestyrelsesmedlem efter selskabslo- vens § 115, ved ikke at forhindre eller standse de omsiggribende og gen- tagne krænkelser relateret til brugen af Enovas Materialer. D kan holdes personligt ansvarlig herfor, jf. § 361, stk. 1, idet det bemærkes, at selv sim- pel uagtsomhed er ansvarspådragende i henhold til bestemmelsen. 6.8.3.4 Es erstatningsansvar E er hos A ansat som koordinator – en stilling som hun inden da også be- stred hos Enova, som beskrevet i afsnit 3.3 ovenfor. Derudover er hun be- styrelsesformand i A. E er, som tilfældet også er det for D, personligt an- svarlig for skaderne påført Enova i kraft af sin rolle som ledelsesmedlem. Derudover er hun Cs ægtefælle. Som det også fremgår af sagsfremstillingen ovenfor, har E ved sin rolle som koordinator i A har haft kendskab til samt været involveret i den kræn- kende brug af Enovas Materialer, idet hun ved sin tidligere ansættelse hos Enova har været bekendt med, at der var tale om materialer, det ikke til- kom A at benytte. Hun fremgår således i flere interne emails i forbindelse med kundehåndteringen i A, hvori CPU'en med dertilhørende tilbud frem- sendes. E har haft viden om, at direktionen i A handlede ansvarspådragende og havde derfor som bestyrelsesmedlem og -formand pligt til at forhindre el- ler standse adfærden. E har dog ikke grebet ind for at ændre direktionens adfærd og forekommer i stedet aktivt at have taget del i den. Herved har E tilsidesat sine forpligtelser efter selskabslovens § 115, og hun ses ud fra 81 sagens omstændigheder at kunne holdes personligt ansvarligt herfor, jf. § 361, stk. 1, herunder for sin medvirken, jf. ophavsretslovens §§ 76 og 83, va- remærkelovens §§ 42 og 43 og markedsføringslovens § 24. Det bestrides i den forbindelse, at Es uddannelsesmæssige baggrund kan tillægges betydning ved vurderingen af hendes ansvar efter selskabslovens § 115 og for hendes medvirken til de skete krænkelser, jf. ophavsretslovens §§ 76 og 83, varemærkelovens §§ 42 og 43 og markedsføringslovens § 24. 6.8.3.5 Øvrige bemærkninger til det personlige ansvar Enova har i forbindelse med udarbejdelsen af denne stævning fundet grundlag for og set sig nødsaget til at gøre personligt ansvar gældende mod sagens hovedaktører. Enova er blevet bekendt med, at A har oparbejdet en ikke ubetydelig milli- ongæld til en af sine leverandører, der har lukket for yderligere kredit, og Enova frygter derfor, at A ikke vil være i stand til at efterleve en dom om betaling af erstatning, vederlag og godtgørelse. B og C må i den forbindelse anses som de hovedansvarlige for den kræn- kende brug af Enovas Materialer. Der kan dog også sås tvivl om deres beta- lingsevne. B har en lang række konkurser bag sig, men figurerer i CVR-re- gistreret som direktør for fire selskaber, der alle er ejet af hans hustru, D, se E735-744. Dertil kommer, at parrets fælles hjem alene ejes af D ifølge oplys- ninger fra tinglysningsrettens online database. Tilsvarende ejer E det hus, som hun og C har registreret som deres adresse, se E1015 og E1019-1020. D og E er inddraget i sagen, da de som bestyrelsesmedlem henholdsvis be- styrelsesformand ses at have medvirket til den skade, Enova har lidt, og ved at have tilsidesat deres forpligtelser til at sikre at As direktion drev virksomheden på forsvarlig vis. Selv hvis D og E ikke havde kendt til Enovas Materialer, ifalder de alligevel et personligt ansvar efter selskabslovens § 361, da de som bestyrelsesmed- lemmer i A burde være særligt opmærksomme på, at A ikke brugte materi- aler eller oplysninger, der tilhørte Enova, især da direktionen, ledende medarbejdere – herunder E selv – og andre medarbejdere næsten samtidig skiftede fra Enova, der er en konkurrerende virksomhed til A. As høje omsætning i virksomhedens første uger og måneder var kun mu- liggjort af den gennemgribende og systematiske brug af Enovas Materialer og af As kendskab til kunder/kundeemner, som Enova havde opdyrket. At D og E kan have holdt sig i bevidst uvidenhed om baggrunden for den unikt succesfulde start af den helt nystiftede virksomhed, diskulperer ikke. E og D anbringende om, at deres erstatningsansvar skal nedsættes efter lempelsesreglen i selskabslovens § 363 bestrides. Som det er blevet 82 redegjort ovenfor, kan den af E og D udviste skyld ikke anses som hverken undskyldelig eller underordnet. B, C, D og E er således personligt ansvarlige og skal med A in solidum be- tale erstatning og rimeligt vederlag, da betingelserne for erstatningsansvar er opfyldt, herunder, at der utvivlsomt foreligger kausalitet og adækvans. 6.8.3.6 De sagsøgtes økonomiske dispositioner efter bevissikringssagen D og E har i svarskriftet af 19. juni 2024 anført, at Enova ved inddragelsen af dem som sagsøgte i denne retssag forsøger "at skyde gråspurve med ka- noner". Dette bestrides. Først og fremmest er sagsøgte 4 og 5 ansvarlige for de stedfundne krænkel- ser. Samtidig ønskede Enova at sikre, at sagsøgte 2-5s anvendelse af Enovas Materialer ikke fortsatte i en ny virksomhed. Enova konstaterede i øvrigt ved en gennemgang af As årsrapporter, at ind- drivelsen af et økonomisk krav i den størrelsesorden, som Enova gør gæl- dende, kunne blive udsigtsløst som følge af sagsøgte 2-5s dispositioner. Både B og D har en række konkurser bag sig, se E735-744. Enova var af den grund bekymret for, at man også ville lade A gå konkurs, måtte Enova opnå dom om betaling mod A. Efter indgivelsen af stævningen den 26. marts 2024 er Enova blevet bekræf- tet i, at det var hensigtsmæssigt at inddrage sagsøgte 2-5 i sagen. Som be- skrevet i Enovas meddelelse til Sø- og Handelsretten den 12. april 2024, havde C den 1. september 2023 overdraget sin 50 % ejerandel af ejendom- men beliggende til E. Enova ser dette som et forsøg på at forhindre, at ejendommen kan bruges til at fuldbyrde en eventuel dom om vederlag/erstatning til Enova. 6.9 Sagsomkostninger for krænkelsen af Enovas rettigheder (påstand 1-5) A skal for det første betale Enovas sagsomkostninger til dækning af rimelige omkostninger forbundet med bevissikringen gennemført ved Fogedretten i Horsens samt udgifterne til den IT-sagkyndige, jf. retsplejelovens § 312, jf. § 316, stk. 1, se MS983-984. Det følger af retsplejelovens § 653 d, jf. § 643, se MS984-985, at retsplejelo- vens almindelige regler om sagsomkostninger finder anvendelse ved afgø- relsen om betaling af de omkostninger, der har været forbundet med foged- rettens behandling af en sag om bevissikring ved krænkelse af immaterial- rettigheder mv. De udgifter, Enova har afholdt i forbindelse med den gennemførte bevis- sikring, herunder udgifter til den ITsagkyndige samt den efterfølgende gennemgang af Det Bevissikrede Materiale, er omfattet af de rimelige 83 sagsomkostninger, idet bevissikringen har været nødvendig af hensyn til sikring af beviser for den skete – meget omfangsrige – ophavsretlige og va- remærkeretlige krænkelse. Enovas advokatomkostninger forbundet med bevissikringssagen gennem- ført ved Fogedretten i Horsens udgør 533.433 kr. ex. moms, der blev afslut- tet med fogedrettens retsbog af 18. april 2024 i sag FS 350- 1366/2023, se E1011-1012. Derudover har Enova foreløbigt afholdt udgiften på 91.870 kr. med tillæg af moms til fogedrettens IT sagkyndige, Promenta A/S. Da ud- lægget er afholdt inklusive moms, beløber det sig til 114.837,50 kr. Endelig har Enova afholdt en retsafgift på 750 kr. og berammelsseafgift på 60.000 kr. Måtte Enova i denne sag få medhold i sin påstand 1, der er forbuddet mod de sagsøgtes brug af Enovas Materialer, skal de sagsøgte – udover at skulle betale rimelige advokatomkostninger – bære de fulde omkostninger, der er afholdt til fogedrettens IT sagkyndige, se MS991 og MS499. For det andet skal de sagsøgte solidarisk betale Enovas sagsomkostninger for denne sag. Udmålingen af sagsomkostningerne både for bevissikringssagen for foged- retten og denne sag skal bl.a. ske med afsæt i artikel 14 i retshåndhævelses- direktivet (direktiv 2004/48/EF). I henhold til denne artikel og EUDomsto- lens dom i sagen C-57/15 (United Video Properties Inc.) skal omkostnings- fastsættelsen tage hensyn til at sikre, at en væsentlig del af de rimelige ud- gifter, som den part, der har vundet sagen, har afholdt, bæres af den ta- bende part. Enova vil under hovedforhandlingen fremlægge en færdig opgørelse over de meget betydelige omkostninger, der har været forbundet med førelsen af denne sag, men det kan oplyse, at de pt. – relateret til påstand 1- 5 – belø- ber sig til ca. 1.450.000 kr. ex. moms (oveni de advokatomkostninger Enova har haft for bevissikringssagen. Samlet har Enova således haft omkostninger til håndhævelse af sine ret- tigheder på 2.654.878,75 kr. inkl. moms. De sagsøgtes anbringende om, at bevissikringssagen – og dermed også ho- vedsagen – kunne havde været undgået, havde Enova blot ringet eller sendt en email bestrides. Det er for det første almindeligt anerkendt, at be- vissikringssager i henhold til retsplejelovens kapitel 57 a kan føres uden forudgående afsendelse af advarselsbrev, netop fordi et sådant brev kan medføre, at rekvisitus fjerner belastende bevismateriale. Som beskrevet ovenfor besøgte Martin Falch Rasmussen desuden den 10. april 2022 C netop med det formål at få stoppet den uberettigede brug af Enovas Mate- rialer. De sagsøgte valgte dog på trods heraf at fortsætte den omfangsrige brug af Enovas Materialer. 84 Dertil kommer, at A – på trods af at havde anmodet om forligsforhandlin- ger inden udarbejdelsen af bevissikringsrapporten – aldrig sendte Enova et forligstilbud. Enova sendte derimod den 12. maj 2023 et brev med forligstil- bud til A, se E1927-1935. På trods af at Enova rykkede for svar på dette for- ligstilbud, modtog Enova dog ikke et svar fra A. Arbejdet med udarbejdelsen af bevissikringsrapporten blev derfor efterføl- gende fremmet, hvilket førte til anlæggelsen af denne hovedsag. Enova var som rekvirent i bevissikringssagen forpligtiget til at få prøvet lovligheden af bevissikringen ved denne hovedsag, medmindre A frafaldt forfølgnin- gen, jf. retsplejelovens § 653 c, stk. 3, jf. stk. 1, 1. punktum (MS984-985). 7 DE SAGSØGTES SELVSTÆNDIGE PÅSTANDE Enovas anbringender til støtte for sine afvisnings- og frifindelsespåstande for så vidt angår B og Cs erstatningskrav, der skulle relatere sig til påståede ejerandele i Enova, opsummeres som følger, idet punkterne (7.2)-(7.7) frem- sættes i indbyrdes subsidiær rækkefølge, med punkt (7.7) som det mest subsidiære: (7.1) B er ikke rette sagsøger, idet et eventuelt krav tilkommer F (7.2) Der blev aldrig indgået en warrantaftale mellem parterne (7.3) Eventuelle krav på erstatning for ejerandele er fortabt ved passivitet (7.4) B og C er at betragte som 'bad leavers', hvorfor eventuelle ejerandelsudløsende warrants er bortfaldet (7.5) De påståede warrants ville ikke være modnede på tidspunk- tet for Bs og Cs opsigelse (7.6) Et selvstændigt modkrav på erstatning for ejerandele skulle begrænses til en dokumenteret lønnedgang (7.7) Løbende tildelte warrants vil i vidt omfang være forældede ved tidspunktet for fremsættelsen af krav herom 7.1 B er ikke rette sagsøger idet et eventuelt krav tilkommer F B har ikke retlig interesse som sagsøger for den del af sin selvstændige be- talingspåstand, der relaterer sig til ejerandele i Enova. Sagens bilag viser, at sagens parter på et tidspunkt havde drøftelser om en potentiel warrantaftale med F som aftalepart. F er ikke part i denne sag. B fremsendte den 14. februar 2022 et af ham udarbejdet aftaleudkast, hvoraf fremgik, at der var "indgået aftale om en ejerandel på 15 % af Enova Aplus ApS til F […]", se E644. Det bemærkes, at B sendte aftaleudkastet to dage før sin opsigelse af samarbejdsaftalen med Enova, se E643. Det er be- stridt, at der skulle være indgået sådan en aftale. Aftaleudkastet viser dog, 85 at det hele tiden har været Bs egen opfattelse, at F ville være part i en even- tuel forhandlet warrantaftale. Enova bestrider i den forbindelse, at B skal tillægges lønmodtagerstatus. Det var efter Bs eget ønske, at han blev engageret som konsulent hos Enova via F. Dette kan ikke lægges Enova til last, og det har derudover ikke be- tydning for modkravet om ejerandele. Den påståede transportaftale af 17. juni 2025, se E2125-2126, hvormed B unddrager F selskabets potentielt største aktiv ved at indgå en aftale med sig selv, er udokumenteret, ugyldig og kan ikke tillægges vægt. En vederlagsfri overdragelse af fordringer vil skattemæssigt skulle sidestil- les med løn og vil fremgå af både F' regnskaber samt af Bs årsopgørelse til fordringernes skønnede handelsværdi på overdragelsestidspunktet, hvilket senest kan være den 3. juni 2024, hvor B i sit svarskrift gjorde modkravene gældende. Dispositionen, som transportaftalen er udtryk for, ville stride mod bestem- melserne i selskabsloven om ledelsens inhabilitet og utilbørlige dispositio- ner, jf. §§ 108, 127, stk. 1 og 2, og 131, herunder da der er identifikation mel- lem D og B. At formålet med dispositionen var, at F' påståede krav mod Enova "ikke skulle indgå i regnskaberne i forhold til F" ville være i strid med årsregn- skabslovens § 11. Domstole kan og vil ikke opretholde og håndhæve aftaler, som strider mod lov og ærbarhed, jf. DL 5-1-2. Som eksempel herpå kan nævnes Østre Landsrets afgørelse i U.2015.1868Ø, se MS745-748, om et betalingskrav i forbindelse med en ejendomshandel i Spanien. Det var mellem parterne af- talt, at en tredjedel af købesummen skulle betales sort for at spare skatter og afgifter. Om betalingskravet udtalte Østre Landsret: Det omtvistede krav angår en del af den købesum, der efter aftalen skulle betales til indstævnte, og som ikke blev bragt til de spanske myndigheders kendskab. Landsretten finder, at en sådan aftale stri- der mod almindelig moralopfattelse. Aftalen herom er derfor ugyl- dig, jf. Danske Lov 5-1-2, og A kan således ikke støtte et krav mod B på denne aftale. Tilsvarende tilsidesatte Vestre Landsret i U.2016.2319V en aftale om sort ar- bejde, idet aftalen stred mod lov og ærbarhed, jf. Danske Lov 5-1-2, se MS749-754. På den baggrund gøres gældende, at transportaftalen er uden retsvirkning og derfor ikke kan tillægges nogen vægt, herunder da aftalen ville stride mod lov og ærbarhed, jf. DL 5-1-2. 86 7.2 Der blev aldrig indgået en warrantaftale mellem parterne Sagens bilag viser, at der i en periode var en hensigt om, at et warrantpro- gram for F og C skulle udfærdiges. De samme bilag dokumenterer dog også, at parterne aldrig nåede til enighed om vilkårene for warrantpro- grammet, hvilket ellers er en forudsætning for, at der er en bindende aftale. Som det også fremgår af sagens bilag, førte forhandlingen om eventuelle warrantaftaler ikke til en aftale, der kunne fastlægge indholdet af det påstå- ede warrantprogram. Væsentlige oplysninger om optionsantal og strike- pris, samt om og i givet fald hvilken indbetaling der blev krævet for udnyt- telse af tegningsretterne blev således aldrig aftalt. Hertil kommer, at der ikke er aftalt en udnyttelsesperiode, og det er uklart, om ansættelse var en forudsætning for udnyttelse af tegningsretterne. Desuden er det uafklaret, hvad der eventuelt måtte ske ved ophør af samarbejdet eller misligholdelse af konsulent- eller ansættelsesaftalen. Som det er beskrevet i processkrift 1, afsnit 1.5.2, se E141-142 arbejdede man på en alternativ løsning med 'stay on'-bonusser, da B og C aldrig blev del af et warrantprogram i Enova, og da Enova ønskede, at samarbejdet skulle fortsætte også efter salget til Andel, og tilknytningen af de to kunne påvirke salgsprisen af Enova. Dette arbejde endte dog forgæves, da B og C under samarbejdet henholdsvist ansættelsen hos Enova startede den kon- kurrerende virksomhed, A. Tilbuddene om 'stay on'-bonus var ikke udtryk for en konvertering af noget krav. Det bestrides derfor, at parterne mundtligt eller ved deres handlinger skulle have aftalt et warrantprogram med optjening af ejerandele. I E641-646 ses samlebilag med de forskellige aftaleudkast, der løbende blev sendt mellem Martin Falch Rasmussen og B, men som parterne aldrig nå- ede til enighed om. I tilknytning til aftaleudkastet, som B sendte til Martin Falch Rasmussen, se E641 den efterfølgende emailkorrespondance mellem B og Martin Falch Rasmussen af 2. og 3. juli 2020, se E2087. Heri skriver Martin Falch Rasmussen: Nu er jeg ikke heeelt sikker på, hvad du mener med ”aftale” – jeg er jo ikke blevet præsenteret for dette dokument tidligere, og min egen forståelse af vores aftale og forslaget til den samlede køreplan sendte jeg jo til dig allerede i starten af marts. Hvis du har haft så væsentligt anden opfattelse af tingene, så undrer det mig meget, at du ikke har oplyst mig om det noget tidligere – endda hvis du har haft dine egne noter eller dit eget dokument lig- gende hele tiden. Jeg har jo også rykket dig flere gange, netop for at der ikke skulle opstå misforståelser og vi så kunne få tingene hurtigt afklaret. 87 C og B har da også under forhandlingerne af "stay on"-bonusordningen er- kendt, at der aldrig blev indgået en endelig aftale. I et brev af 25. januar 2022 til Enovas advokat, skrev Cs og Bs advokat, se E2103: Virkeligheden er imidlertid den, at aftalen omkring ejerandele aldrig er fuldendt, […] [min fremhævelse] C skrev på tilsvarende vis følgende i sms-besked af 27. januar 2022, se E2117: Vi har jo ikke nogen ejerandel […] B har i sagen gjort gældende, at han er berettiget til 15 %, subsidiært 9 %, ejerandele i Enova, og at Enova skal erstatte værdien, som ejerandelene ville have udløst i forbindelse med Andels køb af Enova. Dette bestrides. Det er uvist, hvordan og på hvilket grundlag B har opgjort sit krav på ejer- skab i Enova. Da der ikke er noget aftalegrundlag, lader en egentlig bereg- ning af Bs påståede ejerandele sig ikke gøre. Men selv ikke de overordnede forslag til warrantprogrammet, som B og C har henvist til, taler for, at B skulle have optjent hverken 15 % eller 9 % ejerandele. B har gjort gældende, at parterne også ved deres handlinger skulle have indgået en aftale om optjening af warrants. B har til støtte for dette anbrin- gende henvist til en email af 27. januar 2022, se E2112-2113, der blev sendt fra Enovas advokat til Bs og Cs advokat. I emailen fremhævet af B skriver Enovas advokat blandt andet om konsu- lentydelserne fra F: Enova har ikke modtaget nogen fakturaer for 2020 pga. den optjening af ejerandel, der har fundet sted i denne periode. […] Min klient er enig i, at ingen skal betale for optjente anparter to gange. F skal således ikke først optjene 6% ved at omkostningsfri- holde Enova i 2020 for derefter at skulle betale en strikepris på valua- tion 6 kr. mio. i forbindelse med handel. Løsningen på denne problematik blev dog ikke, at B blev tildelt 6 % ejeran- dele som kompensation for arbejdet i 2020, som ikke var blevet faktureret. Tværtimod blev løsningen, at F netop udstedte fakturaer for Bs arbejde i 2020, hvilket B dengang accepterede. Der henvises til emailen af 15. februar 2022 fra B til Martin Falch Rasmussen, se E2121, hvoraf blandt andet frem- går: Der er faldet en stor sten fra mit hjerte da jeg har kunnet konstaterer at alle fakturaer fra 2020 og 2021 nu er betalte. 88 Tak for det Det bestrides derfor, at parterne ved deres handlinger skulle have indgået en aftale om optjening af warrants. Enova fastholder, at Enovas forhandlinger med B om optjening af ejeran- dele i form af warrants aldrig udmøntede sig til en egentlig aftale, hverken med B eller – hvis det var muligt – med F som aftalepart. Hvis retten måtte finde, at en aftale om ejerandele blev indgået mellem Enova og F, B eller C gøres det på baggrund af parternes forhandlinger gældende, at disse må kvalificeres som tegningsretter (warrants). Tilsva- rende hvis retten måtte finde grundlag for erstatning for manglende tilde- ling efter funktionærlovens § 17 a til C eller B. Det gøres gældende, at C ikke har dokumenteret forhold, der kan danne grundlag for en berettiget forventning om tildeling af warrants, forholds- mæssig bonus eller andet, som kan understøtte et erstatningskrav i medfør af funktionærlovens § 17 a. Det gøres endvidere gældende, at arbejdsgivere ikke er forpligtede til at udbetale en forholdsmæssig bonus efter funktio- nærlovens § 17 a, hvor den ansatte groft har misligholdt sin ansættelsesaf- tale. Det samme gøres gældende for B, hvis han måtte anses som lønmodta- ger i Enova. 7.3 Eventuelle krav på erstatning for ejerandele er fortabt ved passivitet Som beskrevet ovenfor, anerkendte C og B som direktør i F den 25. januar 2022, at der ikke var indgået en aftale om ejerandele. Som beskrevet i skrift- vekslingen forsøgte parterne, herunder gennem deres advokater, i perioden december 2021 til februar 2022 at nå til enighed med B og C om en alterna- tiv løsning med "stay on"-bonusser. I samme periode tog C billeder af Eno- vas driftplanlægnings-system og Enovas kundelister til brug i A. I sin email af 16. februar 2022 – dagen efter at have bekræftet modtagelse af betaling for sine fakturaer for 2020 – opsagde B sit samarbejde med Enova. B fastholdt ikke i sin email noget krav på ejerandele og tog heller ikke for- behold for senere at rejse krav, se E645. C fastholdt heller ikke i sin opsi- gelse af samme dato noget krav på ejerandele og tog heller ikke forbehold for senere at rejse krav, se E638. Der var efter dette tidspunkt ikke videre drøftelser om ejerandele mellem parterne. Samarbejdet med F ophørte den 28. februar 2022, og C fratrådte sin stilling den 31. marts 2022, hvilket også var datoen for overdragelsen af Enova til Andel-koncernen, se E252. Det gøres gældende, at det har været klart for B og C, der begge har været bistået af advokat i relation til spørgsmålet, at forholdene omkring eventu- elle ejerandele eller bonusser skulle afklares forinden eller i tilknytning til, 89 at der skete en udskiftning af ejerkredsen i Enova. Dette som følge af, at en ny ejerkreds ville indrette sig på, at ejerforholdene var afklarede ved over- dragelsen. Ikke desto mindre gik der et år og fem måneder, før B og C i processkriftet af 16. august 2023 under bevissikringssagen mod deres virk- somhed tog forbehold for at gøre krav på ejerandele gældende i den senere hovedsag, se E968. Det gøres på den baggrund gældende, at B og C ved passivitet har fortabt sine påståede krav på warrants, idet Enova hverken i tiden op til eller efter salget til Andel-koncernen hørte yderligere til kravene og desuden kunne konstatere, at B og C havde opstartet A som konkurrerende virksomhed. Det må ved passivitetsvurderingen anses som en skærpende omstændig- hed, at B og C fik bistand fra advokat i forhandlingerne og lod denne vare- tage korrespondancen med Enovas advokat. Enova havde derfor en beretti- get forventning om, at B og C havde frafaldet deres krav om ejerandele, da kravene herom blev nævnt i As processkrift af 16. august 2023. 7.4 B og C er at betragte som 'bad leavers', hvorfor eventuelle ejerandels- udløsende warrants er bortfaldet Hvis retten måtte finde, at B og C ikke er afskåret fra at gøre krav gældende som følge af passivitet, gøres det gældende, at B og C på opsigelsestids- punktet den 16. februar 2022 var afskåret fra at udnytte eventuelt modnede warrants, da B og C skal anses som 'bad leavers'. 7.4.1 C er 'bad leaver' efter den tidligere aktieoptionslov C ansættelse begyndte den 1. august 2018, se E635. Var en warrantaftale indgået på dette tidspunkt ville den være omfattet af den tidligere aktieop- tionslov, der blev ændret med virkning fra 1. januar 2019. Det følger af den dagældende aktieoptionslov ("2004-aktieoptionsloven") § 4, jf. § 5, se MS861 at en lønmodtager, der selv opsiger sin stilling uden, at opsigelsen sker som følge af arbejdsgiverens grove misligholdelse, eller som bortvises grundet misligholdelse, fortaber retten til allerede tildelte warrants og ikke kan gøre krav på yderligere tildelinger efter fratræden. Disse tilfælde betegnes almindeligvis som 'bad leaver'- situationer. Cs ret til at udnytte eventuelle warrants ville være bortfaldet allerede som følge af sin opsigelse, da der ikke forelå grov misligholdelse fra Enovas side, jf. 2004-aktieoptionslovens § 4. Det kan tillige lægges til grund, at C i forbindelse med sin fratræden den 31. marts 2022 handlede i strid med sine loyalitets- og ansættelsesretlige forpligtelser, herunder ved at tage billeder af Enovas driftplanlægnings-sy- stem, billeder af Enovas kundelister, billeder af lister over visse af Enovas samarbejdspartnere samt af andet beskyttet materiale tilhørende Enova. Derudover havde C oprettet en A-emailadresse og kontaktet Brdr. Dahl 90 (Enovas grossist og tætte samarbejdspartner), blandt andet for at få flyttet en eksisterende ordre på (knappe) varer til Enova over til at være en ordre til A i stedet, se afsnit 5.6.3.1 samt E1665-1673 og E1857-1887. Den illoyale adfærd udgjorde en væsentlig misligholdelse, som isoleret set kunne have ført til bortvisning. Cs ret til eventuelle warrants ville således også være bortfaldet som følge af hans væsentlige misligholdelse af ansættelsesforhol- det, hvis ikke C selv havde valgt at opsige sin stilling, jf. 2004-aktieoptions- lovens § 5, stk. 2. På den baggrund gøres det gældende, at C efter reglerne i den dagældende aktieoptionslov må anses som 'bad leaver' og ved sin opsigelse har fortabt eventuelt tildelte warrants. 7.4.2 B ville være 'bad leaver' i henhold til warrantaftale Da B var tilknyttet Enova som Fs konsulent fra den 6. januar 2020 og der- med ikke har haft lønmodtagerstatus, finder aktieoptionsloven ikke anven- delse, jf. lovens § 1, se MS863. Det er muligt at indgå gyldige warrantaftaler med en juridisk person som tildelingsberettiget, og det er både muligt og sædvanligt at regulere opsigelsessituationer i sådanne aftaler. Skulle retten finde, at B under samarbejdet med Enova havde lønmodtager- status, gøres det gældende, at dette ikke ville ændre på hans retsstilling. Med indførslen af 2019-aktioptionslovens ophævedes lovens bestemmelser om 'good leaver' og 'bad leaver', og parterne fik aftalefrihed til at regulere opsigelsessituationer i aktieoptionsaftalen. Når der – som i nærværende situation – ikke eksisterer en formaliseret war- rantaftale, må retten som led i sin udfyldning af aftalevilkårerne tage afsæt i sædvanlig praksis på området. Det er i den forbindelse en gængs praksis, navnlig inden for vækst- og innovationsvirksomheder, at retten til warrants betinges af løbende loyalitet og fortsat tilknytning til virksomheden. Jesper Lau Hansen og Jørgen Bek Weiss Hansen skriver i Iværksætterens juridiske udfordringer E917: De gamle regler har dog stadig en vis relevans, da tildelinger foreta- get før den 1. januar 2019 fortsat er omfattet af de gamle regler i den dagældende aktieoptionslov, og, mere væsentligt, i mange sammen- hænge opfattes den gamle distinktion mellem »bad leaver«- og »good leaver«-scenarier fortsat som udtryk for en form for markedsstan- dard. [min fremhævelse] Det kan således lægges til grund som fast praksis, at warrantaftaler inde- holder 'bad leaver'- og bortfaldsklausuler, hvorefter retten til warrants bort- falder, såfremt fratræden sker på grund af misligholdelse eller frivillig opsi- gelse fra den berettigedes side. 91 B udviste – ligesom C – grov illoyalitet i forbindelse med sin opsigelse af samarbejdet med Enova. Han flyttede Enovas kunder til A og tilegnede sig og anvendte samtidig Enovas Materialer i As regi. På denne baggrund må B anses som 'bad leaver' og er følgelig afskåret fra at gøre noget krav gæl- dende i henhold til den påståede warrantaftale. 7.5 De påståede warrants ville ikke være modnede på tidspunktet for Bs og Cs opsigelse Måtte retten finde, at B eller C ikke er afskåret fra at gøre krav gældende som følge af, at de skal betragtes som 'bad leavers', gøres det gældende, at ingen eller kun en del af warrants var modne på tidspunkterne for parter- nes opsigelser. 7.5.1 Principalt: Parterne ville have aftalt ét udnyttelsestidspunkt for samt- lige warrants Det gøres gældende, at parterne – såfremt en warrantaftale var blevet for- maliseret – ville have aftalt én lang modningsperiode, således at samtlige tildelte warrants ville nå udnyttelsestidspunktet på samme tidspunkt, og at denne som et almindeligt fastholdelsesværktøj skal fastsættes til tre år efter tildeling af sidste warrant som led i warrantprogrammet. Til støtte herfor henvises til de betragtninger om et potentielt warrantpro- gram, som Martin Falch Rasmussen skriftligt delte med B den 23. januar 2021, se E642, hvoraf fremgår: Ejerandele i virksomheden opnås under forudsætning af et langsigtet samarbejde […] Antages det, at C optjente warrants til 3 % ejerandele om året, indtil 15 % var nået, ville han 1. august 2023 have optjent warrants til 15 % af Enovas ejerandele. Med en treårig modningsperiode ville han kunne udnytte sine warrants 1. august 2026, medmindre han – som bad leaver – selv opsagde sin stilling inden eller blev opsagt. Det gøres således gældende, at de til- delte warrants ikke var modne på tidspunktet for Cs fratrædelse den 31. marts 2022, og at han derfor har fortabt retten til at udnytte dem. Tilsvarende gør det sig gældende for F, hvis samarbejde med Enova be- gyndte den 6. januar 2020. Med en optjening af warrants til 3 % ejerandele om året, indtil 15 % var nået, ville F have optjent warrants til 15 % ejeran- dele den 6. januar 2025. F ville herefter kunne udnytte sine warrants den 6. januar 2028. Det gøres i den forbindelse gældende, at F igennem hele sam- arbejdet har modtaget honorar, og at 'sweat equity'-perioden, der omtales i E2112-2113, på 10 måneder uden honorar mod optjening af 6 % således ikke fandt anvendelse. F opsagde samarbejdet inden udnyttelsestidspunk- tet, har de fortabt retten til eventuelt tildelte, umodne warrants. 92 7.5.2 Subsidiært: Parterne ville have aftalt en løbende modningsperiode på tre år for årligt tildelte warrants Hvis retten finder, at parterne ikke ville have aftalt ét udnyttelsestidspunkt for samtlige tildelte warrants, gøres det gældende, at parterne for at sikre et langsigtet samarbejde ville have aftalt, at warrants ville blive tildelt årligt, og at hver af de tildelte warrants ville modne med 1/3 hvert år i de efterføl- gende 3 kalenderår. Hvis det antages, at C hvert år den 1. august – hvilket må antages at være den for C mest gunstige tildelingsdato i dette scenarie – blev tildelt war- rants svarende til 3 % ejerandele, ville de første warrants blive tildelt den 1. august 2019, der herefter ville være modnede den 1. august 2022. C ville dermed ikke kunne udnytte nogen warrants på fratrædelsestidspunktet den 31. marts 2022. For F og B gælder det tilsvarende, at de med en årlig tildeling af warrants pr. 6. januar heller ikke ville kunne udnytte nogen warrants på opsigelses- tidspunktet den 28. februar 2022. 7.5.3 Mest subsidiært: Parterne ville have aftalt en løbende modningsperi- ode på tre år for månedligt tildelte warrants Hvis retten finder, at parterne ikke ville have aftalt årlig tildeling af war- rants, gøres det gældende, at parterne for at sikre et langsigtet samarbejde ville have aftalt, at warrants ville blive tildelt månedsvis, og at hver af de tildelte warrants ville modne med 1/36 hver måned i de efterfølgende 3 ka- lenderår. Forudsat en optjening på warrants til 3 % ejerandele pr. år, ville C og B op- tjene warrants til 0,25 % ejerandele hver måned. De tildelte warrants ville herefter nå sit modningstidspunkt tre år efter tildelingstidspunktet. For C ville det betyde, at warrants optjent til og med marts 2019 (tre år in- den sin fratrædelsesdag) ville være modne ved Cs fratræden. De til C til- delte warrants i perioden august 2018 til og med marts 2019 ville på den baggrund være modne på fratrædelsesdatoen den 31. marts 2022. C vil på den baggrund højst have udnyttelsesret til warrants til 2 % ejerandele på fratrædelsestidspunktet, hvilket giver et erstatningskrav på 332.800 kr., ba- seret på en salgspris på 16.640.000 kr. B ville med en treårig modningsperiode ikke have modne warrants på tids- punktet for hans opsigelse. 7.6 Et selvstændigt modkrav på erstatning for ejerandele skulle begræn- ses til en dokumenteret lønnedgang 93 Cs erstatningskrav skulle begrænses til den lønnedgang, som kan begrunde en berettiget forventning om tildeling af warrants. Samme gøres gældende for B, såfremt han havde været lønmodtager. Begrænsningen skal ske som følge af de usikkerheder, der er forbundet med udfyldelsen af et så løst og usammenhængende forhandlingsgrund- lag, som dét præsenteret i sagen. Dertil kommer, at den opgjorte salgssum af Enova på 16.640.000 kr. ikke er retvisende, da der deri ikke er medregnet, at Enovas væsentligste aktiv – Enovas Materiale – uretmæssigt var blevet kopieret og udnyttet af C og B i det konkurrerende A. Det erindres i den forbindelse, at A alene i marts 2022 omsatte for 2.637.508 kr., se afsnit 5.8.2, hvilket kun var muligt ved brugen af Enovas Materialer, herunder kundelister og CPU, og hvilken omsætning i vidt omfang ville være tilfaldet Enova, såfremt de ovenfor anførte immaterialretskrænkelser og handlinger i strid med markedsføringsloven ikke havde fundet sted. C har ikke i sagen dokumenteret nogen lønnedgang. For et overblik over de ansattes stillings- og lønforhold henvises til tabellen nedenfor: Såfremt C har accepteret en lønnedgang, der har givet ham en berettiget forventning om tildeling af warrants, gøres det gældende, at nedgangen skønsmæssigt kan fastsættes til 10.000 kr. pr. måned, pension medregnet. Der henvises i den forbindelse til Cs uddybende svarskrift af 3. juni 2024, se E93, hvoraf fremgår, at C ved sin ansættelse i Enova gik 10.000 kr. ned i løn sammenlignet med hans tidligere stilling i Brdr. Dahl. C var ansat i perio- den 1. august 2018 til 31. marts 2022, svarende til 44 måneder. Det gøres på den baggrund gældende, at hans erstatningskrav ikke kan overstige 440.000 kr., pension medregnet. Hvis B skal anses som lønmodtager, og hvis retten finder, at han måtte have accepteret en lønnedgang, der har givet ham en berettiget forventning om tildeling af warrants, gøres det tilsvarende gældende, at denne lønned- gang skønsmæssige fastsættes til 10.000 kr. pr. måned, pension medregnet. B var tilknyttet Enova i perioden 6. januar 2020 til 28. februar 2022, [udeladt] 94 svarende til 26 måneder. Det gøres på den baggrund gældende, at Bs erstat- ningskrav ikke kan overstige 260.000 kr. 7.7 Løbende tildelte warrants vil i vidt omfang være forældede ved tids- punktet for fremsættelsen af krav herom Måtte retten ved en udfyldelse af parternes aftale om optjening af warrants finde, at parterne ville have aftalt en månedlig tildeling af warrants uden modningsperiode, således at tildelte warrants kunne udnyttes på tildelings- tidspunktet, og at erstatningen herfor ikke kan begrænses til en eventuel nedgang i løn eller honorar, gøres det mest subsidiært gældende, at en stor del af Cs og Bs krav på warrants ville være forældede på tidspunktet, hvor C og B tog retslige skridt for at inddrage kravet. Det følger af forældelseslovens § 16, stk. 1, se MS868, at forældelse først af- brydes, når fordringshaveren foretager retslige skridt mod skyldneren med henblik på at opnå en bindende afgørelse, der fastslår fordringens eksistens og størrelse. § 16, stk. 2, nr. 3, bestemmer, at hvis fordringen gøres gæl- dende ved domstol, sker afbrydelsen når fordringen under retssagen bliver gjort gældende til modregning, dog kun i det omfang fordringen dækkes af hovedfordringen. § 16, stk. 2, nr. 2, bestemmer, at afbrydelsen af forældel- sen også sker, når påstand om fordringen nedlægges under retssagen, her- under som modkrav. C og B fremsatte sit modkrav til modregning med sit uddybende svarskrift af 3. juni 2024. Da modkravet, der indledningsvist lød på værdien af samlet 30 % ejerandele ved salget til Andel, svarende til 4.992.000 kr., oversteg Enovas betalingspåstand 2.000.000 kr., skete der derfor kun afbrydelse af forældelsen for 2.000.000 kr. af Cs og Bs samlede modkrav den 3. juni 2024. Ved ophøjelsen til et selvstændigt modkrav i sit processkrift A af 25. fe- bruar 2025 blev forældelsen af den resterende del af modkravet på 2.992.000 kr. afbrudt. Det gøres gældende, at Cs modkrav på erstatning af warrants forældes ef- ter 5 år i henhold til forældelseslovens § 4, om forældelse af fordringer, som udspringer af et ansættelsesforhold. Med en tildeling af warrants svarende til 0,25 % ejerandele, se forklaringen herom i afsnit 7.5.3, ville C være tildelt warrants til 2,5 % ejerandele i perio- den 1. august 2018 til 3. juni 2019 (10 måneder), svarende til 416.000 kr. Da C i dette scenarie ville kunne udnytte sine warrants på tildelingstidspunk- tet, og da der er forløbet 5 år eller mere fra denne periode til afbrydelsen af forældelsen efter § 16, stk. 2, nr. 3, gøres det gældende, at denne del af kra- vet på 416.000 kr. er forældet, jf. forældelseslovens § 4, jf. § 16, stk. 2, nr. 3, se MS867-868. 95 For så vidt angår B har han ikke lønmodtagerstatus, og hans krav på erstat- ning af warrants er derfor ikke omfattet af den særlige forældelsesregel i forældelseslovens § 4. Bs modkrav på warrants forældes derfor efter 3 år fra tildelings- og udnyttelsestidspunktet, der i dette scenarie er sammenfal- dende, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1, og forklaringen ovenfor. Det gøres på den baggrund gældende, at warrants tildelt i perioden 6. ja- nuar 2020 indtil 3. juni 2021 (16 måneder), hvilket er tre år før afbrydelsen af Bs modkrav, er forældet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1, jf. § 16, stk. 2, nr. 3. Med en tildeling som beskrevet ovenfor, vil 665.600 kr. af Bs modkrav være forældet. 7.8 Cs selvstændige påstand 7.8.1 Cs anbringende om betaling af udlæg anerkendes Cs selvstændige påstand om betaling for den resterende del af de af ham afholdte udlæg, der i sagen er opgjort til 67.183,80 kr., anerkendes. Enova tager derfor til bekræftende til genmæle for så vidt angår denne del af Cs selvstændige påstand. 7.8.2 Cs anbringende om godtgørelse for arbejdstider i strid med § 4 i lov om gennemførelse af visse dele af arbejdsdirektivet bestrides C gjort gældende, at Cs ugentlige arbejdstid hos Enova var i strid med § 4 i lov om gennemførelse af visse dele af arbejdsdirektivet, se MS811. Enova bestrider dette som udokumenteret, og Cs modkrav til kompensation på 100.000 kr. i form af godtgørelse af den påståede overtrædelse af § 4 i lov om gennemførelse af visse dele af arbejdsdirektivet, jf. § 8, bestrides derfor også. C har til støtte for sit krav fremlagt udvalgte SMS-korrespondancer med E i perioden fra 10. august 2018 til 23. januar 2022, se E2003-2069. Enova anerkender, at C i perioder har haft uger med både korte og lange arbejdsdage under sin ansættelse hos Enova, men Enova bestrider, at C har haft en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på over 48 timer over en periode på 4 måneder. Cs krav om godtgørelse for overtrædelse af § 4 i lov om gen- nemførelse af visse dele af arbejdsdirektivet bestrides derfor. Cs arbejdstider var fleksible, hvilket også understøttes af E2007, der er et skærmbillede af en SMS-korrespondance mellem E og C dateret 14. septem- ber 2018. På spørgsmålet om, hvornår C forventede at være hjemme, sva- rede han: Sent. Men dog tidligere end i går. Mandag i næste uge er lang. Resten af ugen er korte dage. [min fremhævning] 96 Om Cs opfordring (2) om Enovas fremlæggelse af logningsoversigter, op- kaldshistorik samt SMSkorrespondancer i perioden fra 26. juni 2018 til ud- gangen af marts 2022 fra Cs arbejdscomputer, -telefon og -email, fastholdes det, at Enova ikke er i besiddelse af disse oplysninger. Dertil gøres det gæl- dende, at oplysningerne ikke kan tjene som dokumentation for Cs arbejds- tider i Enova, idet det efterspurgte materiale ikke ville dokumentere, hvor- når C har 'stemplet' ind og ud af arbejdet. Der henvises til Østre Landsrets dom af 7. oktober 2021 i sag BS-3470/2020- OLR, se MS845-853, hvor indstævnte, der var tidligere ansat hos appellan- ten, nedlagde krav om godtgørelse efter § 8 i lov om gennemførelse af visse dele af arbejdstidsdirektivet. Indstævnte havde fremlagt emails og SMSkor- respondance sendt om morgenen og om aftenen, se MS839-840, og ved landsretten førte indstævnte en række vidner, der skulle udtale sig om ind- stævntes arbejdstider, ligesom en arbejdstidsopgørelse udarbejdet af den indstævnte selv blev fremlagt. Landsretten fandt, at indstævnte ikke havde løftet bevisbyrden for overtrædelse af § 8, idet der henvises til landsrettens præmisser herom som streget i MS852. Det bestrides derfor også, at Enovas manglende opfyldelse af Cs opfor- dring (2) kan have processuel skadevirkning for Enova ved vurderingen af Cs arbejdstider. 7.9 Bs selvstændige påstand B har nedlagt selvstændig påstand om betaling af F' fakturaer for Bs konsu- lentydelser for januar og februar 2022 på i alt 119.115,14 kr. Såfremt retten måtte finde, at B har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for overdragelsen af disse fordringer til sig, gøres det gældende, at Bs illoy- ale forberedelseshandlinger i samme periode udgør en væsentlig mangel ved den leverede konsulentydelse, der berettiger Enova til at tilbageholde betalingen. 7.10 Sagsomkostninger relateret til sagsøgte 2 og 3s krav (Enovas påstand 6-7) Som beskrevet i afsnit 7.3, tog hverken C eller F i forbindelse med deres op- sigelser den 16. februar 2022 forbehold for at rejse krav om ejerandele. Først halvandet år senere – i hvad der udelukkende forekommer som et taktisk modtræk i den sag om IP-krænkelser, som Enova havde anlagt – nævnte C og B dette krav. Der gik over tre år til den 25. februar 2025, før C og B ned- lagde krav herom på samlet 9.336.298,94 kr., se E144. Hvis C og B reelt var af den opfattelse, at de havde 9,3 mio. kr. til gode hos Enova, havde de naturligvis ikke ladet halvandet år forløbe uden som me- get som at følge op på et sådant krav – ligesom de ikke ville vente tre år med at nedlægge påstand om betaling herom. 97 Det gøres gældende, at C og B godt ved, at der ikke er basis for kravet om ejerandele. De selvstændige påstande har medført yderligere omkostninger for Enova relateret til retssagen, og Enovas omkostninger specifikt relateret til sagsøgte 2 og 3's selvstændige krav (Enovas påstand 6-7) beløber sig pt. til ca. 485.000 kr. ekskl. moms. …” A, B og C har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med deres på- standsdokument af 4. august 2025, hvoraf fremgår blandt andet: ”… 2. ANBRINGENDER 2.1. Indledning Nærværende sag omhandler en række temaer, herunder hvorvidt 1) Sagsøgte 1 har krænket Sagsøgers immaterielle rettigheder og om Sagsøger som konsekvens heraf har krav på vederlag/erstatning, 2) Sagsøgte 2 har krav på betaling af ikke-betalte tilgodehavender samt erstatning for manglende ejerskab/bonus, 3) Sagsøgte 3 har krav på betaling af ikke-betalte udlæg, godtgørelse iht. § 8 i lovbekendtgørelse af 12. august 2024 om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet samt betaling af erstatning for mang- lende ejerskab/bonus, 4) Sagsøgte 2, 3, 4 og 5 har pådraget sig et ledelsesansvar. Henset til at undertegnede ikke repræsenterer Sagsøgte 4 og 5 i nærvæ- rende sag, vil påstandsdokumentet ikke forholde sig nærmere til spørgs- målet om, hvorvidt disse parter har pådraget sig et ledelsesansvar. Under Sagsøgte 2 og 3’s ansættelse/tilknytning hos Enova viste Andel inte- resse i at købe Enova. På det tidspunkt var der ikke i Enova den forretningsmæssige struktur og fundament som man ellers ville kunne forvente af enhver virksomhed. F.eks. måtte der ret hurtigt udarbejdes et ambitiøst budget ligesom C blev bedt om at konstruere en række dokumenter i henhold til en liste fra Andel, der skulle gøre det interessant for Andel at købe Enova. Efterfølgende blev både C og B holdt helt ude af processen og hos begge forstod man senere at Martin Falch Rasmussen / Enova ville løbe fra aftalen vedrørende de lovede og aftalte ejerandele. Forløbet herom uddybes læn- gere nede. 98 2.2. Immaterielle krænkelser 2.2.1. Indledning og anvendelsen af begrebet CPU De af Enova påståede immaterialretlige krænkelser består primært i anven- delsen af et forholdsvis simpelt program lavet i Excel. Enovas beskrivelse og anvendelsen af begrebet CPU er både forkert og vildledende, og kan alene ses som et forsøg på at løfte sagen til et andet ni- veau end hvor det hører hjemme. CPU står for Central Processing Unit, også kaldet centralenhed eller i dag- lig tale processor. Når du trykker på en tast på tastaturet eller klikker på et program med musen, er det processorens opgave at omsætte det til hand- ling. En processor er altså et udtryk for hvor hurtigt en computer, tablet el- ler mobiltelefon kan udføre handlinger. Det kan lægges til grund at Enovas anvendelse af begrebet CPU både er forkert og misvisende. Sagen drejer sig i stedet om et Excelark med en backend udført i visual basic. 2.2.2. Databasebiblioteket Enova forsøger sig også her at beskrive databasen som værende en data- base tilhørende en CPU. Dette er objektivt set forkert. Der er ikke tale om en særskilt database som traditionelt forstået – dvs. en selvstændig database hvorfra data kan tilgås. Der er derimod tale om et relativt simpelt Excel program hvor én af fanerne (data) indeholder en række i forvejen offentlige tilgængelige og kendte data, der er manuelt indtastet. Det er vigtigt for forståelsen af Excelarket at der er ingenting i ”databasen” der bliver automatisk opdateret. Det er således alene når Martin Falck Rasmussen en gang imellem manuelt har indtastet nye oplysninger at databasen er opdateret. Derfor indeholder databasen eksempelvis ikke aktuelle; • elpriser • gaspriser • fjernvarmepriser 2.2.3. Enovas anvendte tekst i kommunikationen med kunder 99 Enova gør gældende at Martin Falch Rasmussen har udviklet en række iøj- nefaldende, kreative og originale sætninger som; ”tak for dit bæredygtige valg” Når man googler ovenstående udsagn, kommer der 1.150.000 hits på 0,53 sekunder. Blandt uendelige eksempler kan nævnes hits som; • ”Det handler om at træffe bæredygtige valg” • ”det naturlige valg er nu også det bæredygtige valg” ”velkommen i den grønne landsholdstrøje” Når man googler dette udtryk, kommer der ingen hits der relaterer sig til hverken Enova eller Martin Falch Rasmussen. Derimod er der mange hits der relaterer sig til fodboldtøj og fodboldklubber. ”det er grøn omstilling så det batter” Når man googler dette udtryk, er der ingen hits der relaterer sig til hverken Enova eller Martin Falch Rasmussen. Derimod finder man lignende hits som; • ”Rådet for Grøn Omstilling: • Det batter ikke at sænke elafgiften” • ”Grøn omstilling er vejen frem | Information Jan 2013: Den handler om en omstilling, så løsningen på ressourcekrisen og [...] og medspil fra virksomheder og civilsamfund, ellers batter det ikke.” 2.2.4. Sagsøgers påstand 1 og 2 – forbud og tilintetgørelse De anførte rettigheder behandles længere nede i anbringenderne, men det skal blot bemærkes her at de anførte immaterielle rettigheder har været an- vendt efter aftale med Martin Falck Rasmussen. Enova valgte på trods af denne aftale at gennemføre en omfattende bevissikring, i stedet for blot at kontakte A og sige, at nu må de ikke længere bruge Excelarket. Det eneste der som en fejl har været anvendt, er Enovas navn et sted i et standardbrev. Det fremstår klart at dette er en fejl, og det må have formod- ningen imod sig, at A bevidst skulle have valgt at reklamere for Enova som konkurrent, ved at inkludere det i sit eget tilbudsmateriale. 2.2.5. Sagsøgers påstand 3 – betaling As anvendelse af Enovas beregner model 100 Helt overordnet bestrides Enovas krav på betaling, idet det fremstår base- ret på antagelser og udokumenterede estimater, som i øvrigt ikke er blevet verificeret/belyst, herunder fx ved indhentelse af relevant sagkyndig udta- lelse. Enovas opgørelse kan således ikke tages til udtryk for at være retvisende i forhold til værdien af Enovas Materialer, der tværtimod må betragtes som begrænset, jf. nedenfor. Det gøres gældende, at erstatningsansvarsbetingelserne ikke er opfyldt, herunder, at Sagsøger ikke har lidt et konstaterbart tab. Det gøres videre gældende at brugen af Enovas beregner model var en gen- sidig aftale hvor A fik lov til at anvende beregner modellen mod, som nøg- lepersoner, til gengæld at hjælpe Enova med at servicere og afslutte igang- værende sager. Subsidiært gøres det gældende, at anvendelsen ikke udgør en overtrædelse af immaterielretlig - eller anden lovgivning. Det bestrides derfor at de Sagsøgtes anvendelse af Excelarket er i strid med god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens § 3. Aftalen var indgået mundtligt med Martin Falch Rasmussen. Dette vil blive dokumenteret igennem partsforklaringerne, herunder modafhøringen af Martin Falck Rasmussen efter sandhedsformaning. Det gøres samtidig gældende at det var helt sædvanligt for Enova at samar- bejdspartnere kunne anvende beregner modellen. Som eksempel kan nævnes Bodil Energy, hvor Enova - ved fuldstændig konvertering af en kunde - fik kr. 1.400,- kr. for hver kunde som Bodil Energi brugte beregner modellen til i lighed med A. Efter det oplyste var der ikke nogen begrænsninger i aftalegrundlaget med Bodil Energy i relation til om de måtte dele beregneren med andre. Excelar- ket kan således være delt med flere VVS virksomheder. Det gøres endvidere gældende at den pris som A skulle betale for at an- vende en alternativ og bedre beregner model tilgængelig i markedet udgør kr. 1.000, - pr kunde der efter brugen konverteres til kunde. Som eksempel nævnes LUN Energy: https://lun.energy/ Lun Energys beregner model er bedre og repræsenterer samtidig flere leve- randører end de kun 4 typer som Enova repræsenterer herefter; 1) Stiebel Eltron 2) Mitsubishi 3) Metro Term 101 4) Vølund Varmeteknik 5) Vaillant 6) Samsung 7) Viessman 8) Bosch 9) Nibe 10) Panasonic 11) Daikin 12) Thermia Varmepumper Enova har bestridt, at de sagsøgtes brug af excel-beregneren, skete efter af- tale med Martin Falch Rasmussen og henvist til tre grunde for, hvorfor Enova ikke ville indgå en sådan aftale. Ad 1 – besøg den 10. april 2022 Enova har henvist til, at Martin Falch Rasmussen besøgte C den 10. april 2022, idet førstnævnte var blevet bekendt med As brug af Enovas excel-be- regner. Ifølge Enova forlod Martin Falch Rasmussen mødet med en forstå- else af at A ville ophøre med at anvende excel-beregneren. De sagsøgte er af en anden opfattelse end Sagsøger i forhold til hændel- serne og udfaldet af mødet. Selvom Martin Falch Rasmussen bemærkede på mødet, at de sagsøgte an- vendte Enovas Materialer fremsatte han hverken nogle krav om, at de sag- søgte skulle ophøre med at anvende Enovas Materialer, eller trusler om at inddrage advokatbistand, såfremt anvendelsen ikke ophørte. Tværtimod fremstod Martin Falch Rasmussen på mødet overfor C indfor- stået med, at de sagsøgte anvendte Enovas Materialer i en periode indtil As egen beregner var færdiggjort. Til yderligere støtte for, at de sagsøgte havde fået tilladelse til at bruge Eno- vas Materialer og deres opfattelse af mødet, bemærkes det, at Enova samti- dig med As anvendelse af Enovas Materialer anvendte C og Es uden forudgående tilladelse, som for Enovas kun- der Det har naturligvis haft en stor økonomisk fordel for Enova, da de derved kunne kalde sig Enovas anvendelse af C og Es pågik fortsat på mødet den 10. april 2022, og ophørte først efter retsmæglingsmødet den 23. september 2024. Ad 2 – Væsentligste aktiv 102 Enova har anført, at de ikke ville tillade en konkurrerende virksomhed at bruge sine immaterielle rettigheder, da Enovas Materialer er virksomhe- dens væsentligste aktiver. Enova har ikke fremlagt nogen dokumentation til støtte for sit postulat om, at Enovas Materialer skulle være virksomhedens væsentligste aktiver. Tværtimod forekommer det usandsynligt, at der skulle være tale om et væ- sentligt aktiv, da mange andre konkurrenter, jf. nedenfor har lignende - hvis ikke bedre – beregnermodeller. I den forbindelse bemærkes det, at Enovas tilbudsskabeloner, mailskabelo- ner, ordrebekræftelser, tekst m.v., alle hidrører fra licensbare ITprogram- mer, som virksomheder, der konkurrer med Enova ligeledes har adgang til. Det drejer sig bl.a. om systemet Pipedrive. Enova oplyste i stævningen, s. 31, at en af de vigtigste årsager til, at Andel Energi købte Enova i foråret 2022, var for at få adgang til Enovas Materia- ler, særligt adgangen til CPU’en (excel-beregneren) og excel-databasen. Enova oplyste ligeledes i stævningen, at excel-beregneren og excel-databa- sen løbende blev opdateret og udbygget af Martin Falch Rasmussen, samt at det var ham, der alene havde adgangskoderne til en række adgangsbe- skyttede ark i excel-beregneren/databasen. Det må på den baggrund lægges til grund, at indholdet i excelberegne- ren/databasen blev tilføjet og opdateret manuelt af Martin Falch Rasmus- sen. Ved opslag af Enova i CVR-registeret kan de sagsøgte konstatere, at Martin Falch Rasmussen er fratrådt som direktør i Enova den 9. december 2024, li- gesom der er påtænkt en fusion mellem Enova og Andel (bilag O). Eftersom Martin Falch Rasmussen ikke længere er ansat i Enova, og man derved har valgt ikke at fortsætte samarbejdet med den ene person, der op- daterer Enovas Materialer, herunder excel-beregneren/databasen, under- støtter det, at værdien af Enovas Materialer må være begrænsede, da man ellers havde valgt at fortsætte samarbejdet med Martin Falch Rasmussen. At Enova som ellers postuleret i processkrift 4 fortsat kan ajourføre excelbe- regneren forekommer usandsynligt, idet Martin Falch Rasmussen derved forventelig må have brugt en betydelig mængde tid på at forklare, gen- nemgå og oplære andre i, hvorledes beregneren opdateres, når nu han selv – ifølge Enova – havde brugt tusindvis af timer på at opbygge/ajourføre be- regneren. Det forekommer for de sagsøgte nærmere at forholde sig således, at vær- dien af Excel-beregneren er stærkt begrænset. Enovas forklaring om, at de af hensyn til værdien af Enovas Materialer ikke ville tillade en 103 konkurrerende virksomhed at bruge sine immaterielle rettigheder bør såle- des ikke tillægges nogen vægt. Ad 3 – Forsøg på at bryde excel-beregnerens passwordbeskyttelse Sagsøger har anført, at de sagsøgtes forklaring om tilladt brug af excelbe- regneren ikke stemmer overens med det faktum, at de sagsøgte brugte tid på at bryde excel-beregnerens passwordbeskyttelse i samarbejde med IT- konsulenter. Sagsøgers udlægning af, at der skulle være tale om rekvirering af ITkonsu- lenter til at bryde passwordbeskyttelsen er en overdramatisering. De sag- søgte rekvirerede bistand af IT-grafikere til at ændre excel-beregnerens ud- tryk, således at As logo fremgik i stedet for Enovas logo på de introdukti- onsbreve som blev sendt til kunder og som Sagsøger har fremlagt eksem- pler på. Dette var den eneste årsag til, at de sagsøgte ville have adgang til at redigere i Excel-beregneren. I øvrigt var den tid og de ressourcer, som A brugte for at få adgang var mi- nimale, idet der var tale om en simpel beskyttelse af excel-beregneren, som grafikkerne uden besvær kunne få adgang til under mødet med de sag- søgte. Det kan i den forbindelse undre, at der ikke var stærkere beskyttelse af et – ifølge Sagsøger – så værdifuldt et aktiv. På tidspunktet for de sagsøgtes adgang til Excel-beregneren, var de endnu ikke i konflikt med Martin Falch Rasmussen / Enova, og var fortsat af den opfattelse, at de sagsøgte havde tilladelse til at anvende Excel-beregneren. Endvidere har Sagsøger fremhævet, at de sagsøgte vidste, at Enova hver- ken accepterede eller ville acceptere As brug af Enovas Materialer. Dette er ikke korrekt, idet Enova netop havde givet tilladelse til at A måtte anvende excel-beregneren, indtil As egen beregner var færdiggjort. Excel-arket – beregneren Det bestrides at Excelarket, herunder beregnerfunktionen, kan opnå imma- terialretlig beskyttelse efter dansk ret. Bl.a. Fordi der alene er tale om en sammenstilling af informationer. Der skal derfor ske frifindelse. Subsidiært til frifindelsespåstanden gøres det gældende, at Enova alene er berettiget til et passende vederlag for brugen af beregner modellen ud fra et licensaftale princip. Der skal ved fastsættelsen af passende vederlag (eller erstatning) tages højde for at værdien af hele programmet er ca. DKK 132.000, hvilket er pri- sen for at få udarbejdet et tilsvarende program. Der skal ligeledes tages højde for at tilsvarende beregnere ligger til fri afbenyttelse mange steder på 104 internettet, herunder på hjemmesider tilhørende producenter af varme- pumper. Det gøres gældende at i de 4 år der er foretaget rettelser, er der kun sjæl- dent opdateret priser. Ligesom det gøres gældende at der på intet tids- punkt fremgår at der skulle være rettet i energipriserne, energileverandø- rerne, de nye indførte variable energi aftaler, mv. I alle tilfælde viser bilag 2 at det antal af rettelser der er foretaget, ligger meget langt fra de variable energipriser og aftaler som energiselskaberne tilbød. Desuagtet at Enova gør gældende at Enova til en vis grad løbende opdate- rede beregnermodellen (jf. bilag 2) gøres det gældende at A fra tidspunktet hvor henholdsvis C og B forlod Enova i alle tilfælde kun havde en ”gam- mel” version tilgængelig og hvor beregner modellen således ikke har eller kan være opdateret. En sådan beregner model vil således aldrig kunne give et retvisende billede af hvilket valg af varmepumpe der er den rigtige eller hvilken besparelse der er forbundet ved et givent valg. Det gøres derfor gældende, at såfremt retten skulle finde at Sagsøger skal have medhold i en del af sin betalingspåstand, så skal beregneres mang- lende aktualitet tages til indtægt, når størrelsen på en eventuel erstatning eller passende vederlag skal beregnes. Således at der ved fastsættelsen skal tages højde for den aftagende værdi som en ikke opdateret beregner model havde for A. Enova anfører at Martin Falch Rasmussen har brugt flere år på at udvikle Enovas beregner model. Det gøres allerede derfor gældende, at Enovas beregner model således al- drig kan have været afgørende for afsætningen af varmepumper allerede fordi Enova således ikke kan have arbejdet med en færdig og opdatereret beregner model. Det gøres gældende at skulle Martin Falch Rasmussen have anvendt tu- sindvis af timer på at udvikle en beregner model skyldes det hans faglige baggrund og manglende viden og erfaring hermed. Martin Falch Rasmus- sen er uddannet i litteratur og arbejdet med øjenkirurgi. Ej konkurrencemæssig fordel Enova gør gældende at ved at gøre brug af Enovas beregner model kan re- kvirenten give tilbud på installation af varmepumper langt hurtigere end andre på markedet, og det udgør en betydelig konkurrencemæssig fordel. 105 Det er As opfattelse af Enovas beregner model på ingen vis var hurtigere eller mere effektivt end de øvrige offentlige tilgængelige beregner model- ler. Selv hvis man lagde til grund at Excelarket sparede A op til 15 minutter pr. udsendt tilbud, så er det vigtigt at holde sig for øje, at en investering i en varmepumpe ikke er et impulskøb, men noget der overvejes af kunden i meget lang tid. Se til eksempel bilag 71 hvoraf det fremgår at en konkret Enova kunde havde overvejet købet over et år inden de vendte tilbage. Sag- søgers anbringende om at Excelarket giver en stærk konkurrencemæssig fordel fordi man kan agere hurtigt bør således ikke tages til følge. Selv hvis man lagde til grund at A ved en brug af Excelarket havde kunne levere et tilbud til en kunde 15 minutter hurtigere end ellers, så har de 15 minutter ingen konkurrencemæssig fordel. Ej ophavsretlig beskyttede tekster Det gøres gældende at Martin Falch Rasmussen ikke har udviklet og for- muleret en række ”iøjnefaldende, kreative og originale sætninger” allerede fordi disse udtryk blev anvendt før etableringen af Enova i 2014, ligesom det bestrides at disse formuleringer og breve har tilstrækkeligt særpræg til at opfylde kravet om værkshøjde i ophavsretsloven. Forretningshemmeligheder Det gøres gældende, at ingen dele af de informationer og materiale som de sagsøgte har anvendt, udgør forretningshemmeligheder, subsidiært at de sagsøgte ikke har anvendt forretningshemmeligheder i strid med lovgiv- ningen. Ideen med Excelarket er blot at nogle data sammenstilles, helt ligesom man kan opnå det ved tilsvarende gratis beregnere på nettet på producenternes hjemmesider. Tilsvarende er de sagsøgte bevidst ikke er gået efter at tage Enovas kunder. Ellers ville Enova da også have oplevet at A systematisk kontaktede Enovas kunder. Enova har selv i sin tid ønsket at kunderne skulle have B telefonnummer som konsulent. Ellers havde Enova kunne give B en arbejdstelefon. Derfor har mange kunder ringet til ham. Han henviste loyalt til Enova, men mange ønskede fortsat at B skulle være deres rådgiver. Mange kunder op- lyste i øvrigt at de ikke hørte fra Enova, når de forsøgte at følge op på de tilbud de havde fået, eller når de ønskede service udført. At Enovas kunder helt retmæssigt og af egen drift er overgået til at blive kunder hos A fremgår eksempelvis af bilag 71, hvor kunden skriver ”Hej B Fandt din nye mail på nettet.” 106 2.2.6. Sagsøgers påstand 4 - offentliggørelse Det gøres gældende, at der skal ske frifindelse for Sagsøgers påstand 4, idet der ikke er grundlag for offentliggørelse, hvis de sagsøgte frifindes for Sag- søgers øvrige påstande. Selv såfremt Enova skulle få delvist medhold i en af de øvrige påstande, gøres det gældende at der skal ske frifindelse for pligt til offentliggørelse henset til at offentliggørelsen via hjemmeside og til alle As kunder til 31/12- 2023 ville ramme en alt for bred kreds i forhold til at opfylde formålet med offentliggørelsen. Offentliggørelsen vil dermed få et for stort pønalt element ift. hvad der er rimeligt og nødvendigt. Mere subsidiært gøres det gældende, at der ikke skal ske offentliggørelse på hjemmesiden, og at en sådan cirkulæreskrivelse om dommens konklusion alene skal sendes til kunder hos A, der tidligere har været kunder hos Enova. 2.2.7. Sagsøgers påstand 5 - straf Der henvises til ovenstående under pkt. 2 til støtte for, at der også skal ske frifindelse for Sagsøgers påstand 5. Det gøres samtidig særligt gældende for så vidt angår påstand 5, at bevis- kravet for at pålægge en strafferetlig sanktion såsom bødestraf er markant højere end beviskravet for at få helt eller delvist medhold i påstandene 1-4, der er af civilretlig karakter. 2.2.8. Anerkendte forhold Brug af beregner modellen A anerkender at have benyttet beregnermodel et antal gange uden denne brug på nogen måde havde indflydelse på efterfølgende salg. A gør gældende at beregner modellen er et kommercielt værktøj der ikke i sig selv genererer et salg, men derimod alene er et værktøj der giver et for- slag til valg af varmepumpe samt forbundne omkostninger og gevinster herved. Det gøres endvidere gældende, at Enovas beregner model på intet tids- punkt har været 100% opdateret da beregner modellen består af en lang række variabler som det på ingen måde er muligt løbende at opdatere. F.eks. er der forskellige gasaftaler og priser. Her kan tilføjes at gaspriser for en forbruger kan være aftalte som faste, eller en variable aftale hvor de for- skellige og daglige gaspriser varierer fra time til time. Det samme gør sig gældende for elpriserne hvor prisen for en KW i perioder kunne variere fra 107 4 kr. til minus priser hvorved forbrugeren reelt kan tjene penge på at bruge strøm. Tilsvarende har excelarket ikke været opdateret da produktdatabasen lø- bende skulle opdateres, dels da priserne på produkterne ændres ca. hvert kvartal, og dels da producenterne løbende fremkom med nye modeller som manuelt skulle indtastes. Brug af ”Enova” i As tekst A anerkender, at man ved en fejl har benyttet navnet Enova jf. bilag 20 og at dette er beskyttet. Billeder taget med Cs mobiltelefon Det anerkendes at C har taget visse billeder med sin mobiltelefon. Tit var billeder arbejdsmæssigt nødvendiggjort. 2.3. Bs tilknytning til Enova 2.3.1. Indledning B og Martin Falch Rasmussen mødtes for første gang under en grupperejse til Israel, og hvor de hurtigt faldt i snak om byggeri og grøn energi. Det var også her parterne introducerede deres selskaber, og B sin store erfaring in- denfor byggebranchen, varmepumper og grøn omstilling. Det blev hurtigt klart for parterne at der var et forretningsmæssigt omdrej- ningspunkt med fælles interesser. B vurderede allerede i Israel, at der var et marked for en virksomhed som Enova, men undrede sig dog over hvorfor det ikke i 7 år var lykkedes Mar- tin Falch Rasmussen at genere et overskud i virksomheden. B fik dog på turen til Israel også et indblik i, at Martin Falch Rasmussen fik ydet kapital til at dække Enovas løbende underskud. Efter hjemkomsten til Danmark blev B kontaktet af Martin Falch Rasmus- sen og inviteret til et møde i Århus. Martin Falch Rasmussen var interesse- ret i at undersøge mulighederne for at B blev en del af Enova. I første omgang skulle B møde C, der som den anden del af ledelsen skulle godkende B inden en aftale kunne indgås. Derudover skulle C give B et indblik i Enova som Martin Falch Rasmussen ikke var i stand til. Dialogen mellem C og B var fin og det var på den baggrund Martin Falch Rasmussen telefonisk kontaktede B og bekræftede at han ønskede at indgå en aftale med F (Bs konsulentfirma). 108 I forlængelse heraf mødtes B og Martin Falch Rasmussen på en burgerre- staurant den 6. januar 2020, hvor de aftalte opstarten og vilkårene for sam- arbejdet. Herefter startede B som konsulent for Enova. Det blev klart allerede fra starten, at Martin Falch Rasmussen ikke kunne indfri de aftaler som han ellers havde indgået med B. Dette resulterede i, at B på et tidspunkt oplyste overfor Martin Falch Rasmussen at han så ikke ønskede at forsætte samarbejdet med Martin Falch Rasmussen og Enova. Martin Falch Rasmussen ønskede dog ikke at samarbejde skulle ophøre. Dette resulterede den 15. april 2021 i kulminationen af en opsummering af aftalen, herunder aftalen benævnt ”B modellen” og ”C modellen” om ejer- andele. Den 12. maj 2021 sendte B en e-mail til Martin Falch Rasmussen indehol- dende en opgørelse til Martin Falch Rasmussen, og hvor B tog udgangs- punkt i Martin Falch Rasmussen egen forståelse aftalen af 23.02.21. Hvilken var, at der først kunne ske lønstigning fra kr. 37.500, - til kr. 50.000, - pr. mdr. når der var økonomi til det. B udarbejdede en opgørelse som tog udgangspunkt i en ejerandelsoptje- ning, hvor der optjentes ejerandele med kr. 15.000, - pr. mdr., op til han havde opnået ejerandel på 15%. Af denne opgørelse fremgår det at B har optjent 15% ejerandele pr. 31.12.2021. Dette svarer til den såkaldte ”Cmo- del”. ”C-modellen” kort fortalt er at B og C accepterede at få 15.000kr for lidt i løn/konsulenthonorar, mod til gengæld at få ejerandele – eller nu værdien heraf – med 6 % ved opstart, og 3 % yderligere pr. efterfølgende år op til 15 %. 2.3.2. Tilgodehavender I forbindelse med ophøret af samarbejdet mellem Enova og B blev Bs tilgo- dehavender mod Enova opgjort pr. 31. december 2021 til 1.008.121,36 kr., (bilag 16, s. 2) hvilke tilgodehavender senere blev accepteret ved e-mail af 30. januar 2022 og betalt af Enova. B har dog til stadighed ikke modtaget betaling af sine resterende tilgodeha- vender for det arbejde, som han ydede for Enova i januar og februar 2022 hidrørende fra faktura 22001 og faktura 22002 (bilag I). Det samlede tilgo- dehavende for disse fakturaer udgør i alt 119.115,14 kr. inklusive moms. Det gøres gældende, at B har krav på betaling heraf, idet han har præsteret sin ydelse til Enova i form af sin arbejdskraft. 109 Selv hvis retten skulle komme frem til, at B i januar og februar 2022 skulle have handlet illoyalt overfor Enova gøres det gældende, at der til trods her- for er erlagt en betydelig arbejdsindsats hos Enova, som B naturligvis skal honoreres for. Det gøres endvidere gældende, at Enova uberettiget har tilbageholdt beta- ling af Bs tilgodehavende med postulat om, at disse forberedelseshandlin- ger skulle indebære en væsentlig mangel ved Bs konsulentydelser. Enova har ikke fremlagt nogen dokumentation eller andet bevismateriale, der understøtter, at de af Bs leverede ydelser til Enova i januar og februar 2022 skulle være mangelfulde ej heller som konsekvens af den af Enova på- ståede illoyale adfærd. Der er udført et stykke arbejde, som Enova naturligvis skal betale for. Enova har i øvrigt i stævningen, s. 5, anført, at Enova har accepteret at be- tale Bs tilgodehavende med henvisning til e-mailkorrespondancen i bilag 16 (underbilag 16b). Denne accept har Martin Falch Rasmussen også senere bekræftet ved email af 14. februar 2022 (bilag 15, s. 4 – 5): ”Jeg kan i øvrigt se på vores konto, at jeg senere i dag kan overføre betaling for dine sidste to fakturaer, så vores økonomiske mellemværende hermed er ude af verden.” Ovennævnte citat henviser dog til betaling for Bs fakturaer for november og december 2021, men viser at Enova / Martin Falch Rasmussen følte sig forpligtet til at betale de løbende udstedte konsulentfakturaer. 2.4. Cs ansættelse 2.4.1. Indledning C blev i 2006 ansat hos Brdr. Dahl. Det var her C første gang – omkring 2017 - mødte Martin Falch Rasmussen som var kunde hos Brdr. Dahl. C rådgav i den forbindelse Martin Falch Rasmussen om dimensionering af varmepumper og beregning af energitilskud. Det var Cs opfattelse, at Martin Falch Rasmussen ikke havde den fornødne og nødvendige tekniske viden for at Martin Falch Rasmussen kunne drive sin virksomhed, Martin Falch Rasmussen gik endda videre og spurgte om ikke C kunne hjælpe Martin Falch Rasmussen med at udarbejde nogle jobopslag i forbindelse med opstarten af en VVS-afdeling. Årsagen var at Martin Falch Rasmussen ikke havde den nødvendige viden for at udar- bejde stillingsopslaget, herunder f.eks. autorisationslovgivningen på el- og VVSområdet. C hjalp Martin Falch Rasmussen med dette uden beregning. Tidligere havde Martin Falch Rasmussen købt sådanne ydelser af 3. part. 110 Herefter så Martin Falch Rasmussen en mulighed i at ansætte C der jo netop var uddannet VVS-installatør (en 2-årig overbygning på VVSmontør- uddannelsen). Omvendt så C muligheden for at blive medejer af Enova og dermed indtræde i ejerkredsen, hvilket også faktuelt skete. C og Martin Falch Rasmussen aftalte derfor at mødes i Horsens i juli 2018 hvor rammerne omkring et samarbejde naturligvis drøftes, herunder løn og vilkår. Da parterne umiddelbart var enige om at der var grundlag for et samar- bejde oplyste Martin Falch Rasmussen at C skulle mødes med bestyrelses- formanden i Enova, Jesper Kring, hvilket skete i slutningen af juli 2018. Forinden mødet var det Cs opfattelse, at Enova var et enkeltmandsselskab ejet af Martin Falch Rasmussen, og at C potentielt skulle eje 35-40% af Enova. Det blev dog på mødet klart, at dette ikke var tilfældet, men at man i stedet kunne tilbyde C et ejerskab mod at han til gengæld accepterede en lavere løn. På den baggrund accepterede C at gå kr. 10.000, - ned i løn og frasige sig pension i forhold til hans nuværende løn og vilkår hos Brdr. Dahl. C accep- terede desuden ved skiftet at give afkald på en firmapersonbil på hvide nummerplader, fritvalgskonto, bonusser, medarbejderaktier, en 37 timers stilling man-fre fra 8-16, ingen vagttelefon, intet weekend- eller hel- ligdagsarbejde. Hos Enova havde han til sammenligning vagttelefonen 24 timer I døgnet, 365 dage om året. Herefter startede C sin ansættelse hos Enova den 1. august 2018 med en la- vere løn og ringere vilkår mod ejerskab svarende til 15%. C blev ansat hos Enova på de vilkår, der fremgår af ansættelseskontrakt af 26. juni 2018 (bilag 15) som faglig leder og faglig ansvarlig med en ugentlig arbejdstid på 37 timer pr. uge eksklusive ½ times frokostpause. Kort inde i sin ansættelse hos Enova stod det klart for C, at Enova slet ikke var af den størrelse som ellers beskrevet af Martin Falch Rasmussen. Tværtimod var der tale om en virksomhed med store mangler. F.eks. måtte C selv installere varmepumperne, ligesom han selv måtte indkøbe værktøj for egne midler og privat leje en varevogn for bare at kunne betjene kun- derne. Som en del af vilkårene i Cs ansættelseskontrakt fremgår det, at han måtte forvente at udføre arbejde ud over den normale arbejdstid i rimeligt om- fang, og at ansættelsesforholdet ikke var omfattet af kollektiv 111 overenskomst samt at funktionærloven fandt anvendelse for ansættelses- forholdet (bilag 15, s. 3). Først 1 år senere ansatte Martin Falch Rasmussen en VVS-montør efter nogle dårlige erfaringer med dyre vikarer. Det viste sig dog ret hurtigt, at Martin Falch Rasmussen blev uvenner med montøren fordi Martin Falch Rasmussen angiveligt ikke betalte VVS montøren for hans private udlæg og brændstof til egen bil mv. Igen måtte C træde til personligt ved blandt andet igen at stille privat bil og værktøj til rådighed. Endvidere indvilligede C i at Martin Falch Rasmussen kunne benytte C Det er blandt andet nogle af disse udlæg, som C kræver betaling for i nær- værende sag, i alt 67.183,80 kr. Enova har under sagens forberedelse aner- kendt at være beløbet skyldigt og har taget bekræftende til genmæle for et beløb af denne størrelse. C opsagde sin stilling den 16. februar 2022 med fratrædelse ved udgangen af marts 2022. Det gøres på den baggrund gældende, at C var ansat som funktionær hos Sagsøger i perioden fra 26. juni 2018 til udgangen af marts 2022, hvor han fratrådte sin stilling hos Sagsøger. Det gøres gældende at Cs handlinger indtil udgangen af marts 2022 skal bedømmes og sanktioneres efter den ansættelsesretlige lovgivning. Herunder den meget begrænsede adgang til at gøre erstatningskrav gæl- dende, jf. erstatningsansvarslovens § 23. Det gøres i den forbindelse gæl- dende, at et eventuelt erstatningsansvar skal bortfalde subsidiært nedsæt- tes, med henvisning til EAL § 23, stk. 3., jf. stk. 1. Nedsættelse efter AEL § 24 gøres gældende for samtlige Sagsøgte. Den pågældende kunde som C bad om at flytte til A skete ikke af egen drift, men alene fordi en medarbejder hos A havde indgået en aftale med kunden. C - som medarbejder hos Enova - blev derfor bedt om flytte kun- den, da kunden ikke ønskede at være kunde hos Enova. Det gøres i den forbindelse videre gældende at C ikke var eller er underlagt nogen begrænsende klausuler, såsom kunde- eller konkurrenceklausuler. Han er således fuldstændigt fri til at kontakte enhver potentiel kunde, her- under Enovas kunder. Såfremt det var vigtigt for Enova at imødegå konkurrence, var Enova nær- mest til at tage initiativ til sådanne begrænsende klausuler. Det kan mod- sætningsvist konstateres at Enova ikke har haft nogen interesse i at 112 begrænse de sagsøgte fra at drive konkurrerende virksomhed, herunder til at forsøge at tage markedsandele. 2.4.2. Erstatningsansvarsloven For så vidt angår erstatningsansvarslovens § 23, stk. 3, har Sagsøger under skriftvekslingen hæftet sig ved, at bestemmelsen ikke skulle finde anven- delse, da Cs handlinger ikke er sket ”i tjenesten”. Det er ikke en korrekt udlægning af bestemmelsens anvendelsesområde. Bestemmelsen har følgende ordlyd: ”§ 23 Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på arbejdsgiverens er- statningskrav mod arbejdstageren for skade, denne i øvrigt forvolder arbejdsgiveren i tjenesten.” Følgende fremgår bl.a. af de specielle bemærkninger til § 23, stk. 3, i lov- forslag nr. 7 af 6. februar 1984 om forslag til lov om erstatningsansvar, s. 36: ”Bestemmelsen i stk. 3 gælder skade, som den ansatte forvolder arbejdsgiveren i tje- nesten. Der tænkes herved navnlig på direkte skadesforvoldelse, f.eks. for beskadi- gede eller mistede varer eller arbejdsredskaber. Bestemmelsen er imidlertid generelt formuleret og omfatter også ansvar, der skyldes, at den ansatte misligholder ansæt- telsesaftalen, f.eks. ved at udeblive fra arbejdet. […]” Det har således siden bestemmelsens oprindelse været hensigten, at den li- geledes også skulle omfatte en arbejdstagers ansvar overfor sin arbejdsgi- ver, der skyldes, at den ansatte misligholder ansættelsesaftalen, hvilket blot yderligere understøtter, at Cs eventuelle erstatningsansvar overfor Sagsø- ger skal bedømmes og sanktioneres i overensstemmelse med erstatningsan- svarslovens § 23, stk. 3. Selv hvis retten skulle lægge Sagsøgers betragtninger i replikken af 22. ok- tober 2024 til grund, vil der være tale om at C havde misligholdt sin ansæt- telsesaftale, hvorved bestemmelsen ifølge dens forarbejder alligevel vil finde anvendelse. Sagsøgers betragtninger er således uden betydning, og ændrer ikke på, at erstatningsansvarslovens § 23, stk. 3, finder anvendelse for Cs handlinger indtil ophøret af hans ansættelse ved udgangen af marts 2022. Enova har anført, at det nedlagte erstatningskrav ikke omfatter det forhold, at C har misligholdt sin ansættelsesaftale, men at Enova søger at holde C ansvarlig for den skete krænkelse af Enovas Materialer. 113 I samme moment anfører Enova i processkrift 1, at ”C ifalder altså ikke alene et erstatningsansvar for misligholdelse af ansættelsesaftalen med Enova, idet han også er erstatningsansvarlig efter ophavsretsloven, varemærkeloven og markedsfø- ringsloven”. Det må derved forstås, at Enova er af den opfattelse, at hvis retten finder, at C har krænket Enovas Materialer, vil der ligeledes være tale om en mislig- holdelse af hans ansættelsesforhold. I forhold til det synspunkt gøres det gældende, at erstatningsansvarslovens § 23, stk. 3, netop finder anvendelse i nærværende sag for så vidt angår Cs potentielle erstatningsansvar. Det af Enova anførte om erstatningsansvars- lovens § 23, stk. 1, og hvorvidt Cs handlinger er undskyldelige bestrides. 2.4.3. Arbejdstid Til trods for vilkårene i Cs ansættelseskontrakt om ugentlig arbejdstid og forventeligt arbejde udover normal arbejdstid i rimeligt omfang skulle vir- keligheden imidlertid vise sig at være markant anderledes, da C blev på- lagt arbejde udover sin sædvanlige arbejdstid i et sådant omfang, at det nærmest tenderede udnyttelse. C accepterede dog i stor udstrækning disse byrder fordi han vidste at han var eller blev medejer. Ellers havde han efter det oplyste sagt op på stedet. I lange perioder arbejdede C langt mere end hvad man kunne forvente for den stilling, som han var ansat i. Arbejdet var af et sådant omfang, at Cs gennemsnitlige ugentlige arbejdstid var i strid med § 4 i lovbekendtgørelse af 12. august 2024 nr. 982 om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet. Det var ikke usædvanligt, at C mødte tidligt og kom meget sent hjem fra arbejde under sin ansættelse hos Enova. Dette understøttes af uddrag af SMS-korrespondance samt opkalds- og sms-oversigt, der er fremlagt i sa- gen, jf. fx bilag A, B og K. Af flere af de fremlagte SMS-er fremgår det, at C flere gange om måneden først var færdig med at arbejde/hjemme efter kl. 22:00, ligesom han ofte i forbindelse med sit arbejde var nødsaget til at overnatte på hotel. Eller placeret hos folk han ikke kendte, der var fundet på nettet fordi det var meget billigt for Enova. Efter det oplyste har C ek- sempelvis skulle sove i en dames walk-in closet på en madras. C blev nødt til at sove ude mange nætter, typisk 2-4 nætter om ugen. Herudover blev Cs ferie ikke respekteret, hvor han til trods for aftalt ferie også måtte arbejde. Som eksempel herpå kan julen 2021 fremhæves, hvor C havde ferie hen over juledagene/årsskiftet. Alene henover den 24. decem- ber 2021 til den 31. december 2021 besvarede C ifølge bilag B 127 op- kald/sms’er, hvoraf flere af dem var tidligt om morgenen og sent om afte- nen. C blev ikke kompenseret for sit arbejde under sin ferie eller på hellig- dage, 114 C arbejdede langt mere end hvad man kunne forvente for den stilling, som han var ansat i. C er ikke i besiddelse af sin gamle arbejdscomputer og -telefon m.v., hvor- for Sagsøger i løbet af sagen er blevet opfordret til at fremlægge logningso- versigter, opkaldshistorik samt sms-korrespondance m.v. i perioden fra 26. juni 2018 til udgangen af marts 2022 fra Cs arbejdscomputer, -telefon, - email. Enova har ikke efterkommet opfordringen med den begrundelse, at de ikke er besiddelse af disse data, ligesom Enova har anført, at det efterspurgte materiale ikke præcist dokumenterer, hvornår C ”stempler” ind og ud af arbejdet. Selvom det er korrekt, at det efterspurgte materiale ikke præcis dokumen- tere, hvornår C ”stempler” ind og ud af arbejdet bidrager materialet til at danne et helhedsindtryk af Cs arbejdstid, idet han under hele sin ansættelse hos Enova blev pålagt arbejde udover sin sædvanlige arbejdstid, der nær- mest tenderede udnyttelse. Det forekommer i den forbindelse usandsynligt, at Enova ikke er i besid- delse af nogle af de oplysninger, som de sagsøgte har efterspurgt ved op- fordring 2. Særligt taget i betragtning, at det for Cs vedkommende har været muligt at fremskaffe opkaldshistorik tilbage fra 2021 (bilag B) via sit telefonselskab. Det bør derfor også være muligt for Enova at fremskaffe de efterspurgte oplysninger ved at rette henvendelse til Enovas pågældende telefonselskab, mailudbyder m.v. Den manglende besvarelse af de sagsøgtes opfordring 2 er derfor – efter de sagsøgtes opfattelse – nærmere et udtryk for, at Enova ikke ønsker de på- gældende oplysninger fremlagt i sagen. Dette må naturligvis komme Enova processuelt til skade ved vurderingen af, hvorvidt det er bevist, at Cs arbejdstid var i strid med Arbejdstidsloven, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2. At Cs arbejdstid var i strid med Arbejdstidsloven agtes endvidere uddybet under parts- og vidneforklaringerne. 2.4.4. Tilgodehavender Enova har taget bekræftende til genmæle i forhold til Cs krav på betaling af udlæg/tilgodehavender svarende til et beløb på i alt DKK 67.183,80 kr. Henset til at Enova har taget bekræftende til genmæle for så vidt angår denne del af Cs krav, vil dette ikke blive behandlet yderligere, idet beløbet 115 dog for en god ordens skyld fortsat vil fremgå af de sagsøgtes opgørelse af sine krav nedenfor. 2.5. Sagsøgte 2 og 3’s krav på ejerandele i Enova eller bonus Det gøres gældende, at C og B efter aftalen om kapitalandele principalt er berettiget til 15% ejerskab af Enova, subsidiært at Enova skal erstatte den værdi 15% ejerandele ville have udløst i forbindelse med Andels køb af Enova. Såfremt retten finder, at Enova ikke er rette pligtsubjekt for et sådant krav fordi det er Enovas kapitalandele der var genstand for overdragelsen, gøres det gældende at Enova skal tilpligtes at betale værdien af de 15 % på over- dragelsestidspunktet til hhv. C (som løn, bonus eller erstatning) og til B (som enten konsulenthonorar, løn, bonus eller erstatning). Det gøres videre gældende at C og B som aftalt ydede en omfattende ar- bejdsindsats til en lav løn fordi de henholdt sig til den aftale og de beretti- gede forventninger som Enova og Martin Falch Rasmussens kommunika- tion gav udtryk for både under de indledende drøftelser, men også løbende under deres ansættelse/tilknytning hos Enova samt i forbindelse med salget til Andel. Det gøres endvidere gældende, at de sagsøgte på intet tidspunkt, har givet afkald på disse ejerandele, eller at det var deres opfattelse, at der aldrig blev indgået en aftale herom. Tværtimod. Der henvises i den forbindelse til enkelte udsnit fra bilag 16, s. 1, 3 og 6: ”Indtil videre er de fleste forhold kun blevet aftalt mundtligt mellem parterne, og derfor er det min opfattelse, at det er hensigtsmæssigt, at vi får præciseret hvad det er, parterne har aftalt.” ”Som vi har drøftet telefonisk, var den oprindelige aftale med både C og B (F), at de skulle være en del af virksomheden. I stedet for at få en passende løn, har de begge indvilliget i, at de fik en lavere løn, mod at optjene ejerandele løbende”. ”[…] da disse mundtlige aftaler mellem Martin, C og F ikke havde udmøntet sig i formalisering af kapitalandele m.v. […]” Sagsøger har bestridt, at C og B havde en aftale med Enova om, at de på tidspunktet for Andel Energis køb af Enova havde optjent eller i øvrigt fået overført ejerandele i Enova. At C og B ikke havde en aftale som beskrevet ovenfor med Enova er både i direkte modstrid med hvad de var blevet lovet, da de henholdsvis blev an- sat og tilknyttet som konsulent hos Enova, idet både C og B som nævnt havde accepteret den såkaldte ”C-model”, der indebar lavere løn mod en ejerandel på 15 %. 116 Det er ligeledes i modstrid med Martin Falch Rasmussens egne udmeldin- ger i perioden op til handelen med Andel, idet både Martin Falch Rasmus- sen ad flere omgange og Enovas advokat har bekræftet eksistensen af en så- dan aftale uanset om den måtte være nedskrevet eller ej. I den forbindelse henvises der til e-mail af 22. december 2021 (bilag D), hvoraf følgende fremgår: ”C og B, nedenfor har I kontaktoplysninger til advokat Søren Brinkmann, som hjælper os med at holde styr på de juridiske og økonomiske aspekter i processen med Andel – og i de seneste dage med særligt fokus på jeres aftale. (min understreg- ning) C, du er blevet orienteret – og B, jeg forsøger at fange dig i morgen tidlig. Meningen er, når jeg har briefet jer, at I og jeres revisor eller andre rådgivere kan kontakte Søren med jeres spørgsmål eller hvad der ellers er brug for, for at I kan få fuldt overblik og – forhåbentlig – komfort i den plan, vi nu gerne vil køre videre med.” Allerede her bekræfter Martin Falch Rasmussen, at C og B havde en aftale med Enova. Efterfølgende sendte Martin Falch Rasmussen mail af 11. januar 2022 (bilag E), til C og B: ”Hej B og C Regnedrengene – Rasmus, Thomas fra Kring + advokaten – har nu været i gang med at få tallene helt på plads omkring provenuet for salget. Det forskyder for jeres vedkommende nogen ting en smule på nogle mellemregninger – fordi der jo på jeres del skal modregnes et beløb på 24% (15+9) af den valuation på 6 mdkk, der ville have været på virksomheden, hvis vi som planlagt havde igangsat warrant-pro- grammet. Det har KRING været lidt principfaste på. Men jeg har så valgt på vores stay-on at rette op på regnestykket igen via en justering/kompensation fra min del, så I stadig ender på de fulde henh. 9% og 15%. (min understregning) […]” Med e-mailen bekræftede Martin Falch Rasmussen igen, at C og B havde en aftale om at modtage ejerandele i Enova til trods for, at den aldrig var ble- vet skriftligt formaliseret. I forlængelse af mailen af 11. januar 2022 foregik korrespondancen mellem C og Bs advokat på den ene side og Enovas daværende advokat, Søren Brinkmann, på den anden side, idet de førstnævntes advokat rettede hen- vendelse til Enovas advokat med brev af 23. januar 2022 (bilag 16). 117 Af brevet fremgår det bl.a., at det grundet den forestående handel med An- del ikke længere var muligt at realisere det ejerskab, som C og B var blevet lovet, hvorfor det i stedet behandles som en slags bonus. Som svar på brevet rettede Enovas daværende advokat, Søren Brinkmann, henvendelse til C og Bs advokat den 25. januar 2022. I forlængelse af opkaldet korresponderede parternes advokater i perioden fra den 26. januar 2022 til 30. januar 2022, hvor navnlig e-mail af 27. januar 2022, pkt. 2 og 3 understøtter, at C og B har optjent anparter i Enova, jf. bi- lag F. Af mailen af 27. januar 2022 fremgår følgende: ”[…] Enova har ikke modtaget nogen fakturaer for 2020 pga. den optjening af ejer- andel, der har fundet sted i denne periode. […]” ”Min klient er enig i, at ingen skal betale for optjente anparter to gange […]” (mine understregninger) Selv efter Cs opsigelse af sin ansættelse hos Enova henvendte Martin Falch Rasmussen sig til C via SMS den 18. februar 2022 (bilag L), hvori han også deri erkender og bekræfter, at der var en aftale om, at C skulle have haft ejerandele i Enova, men at det nu i stedet var en bonus. Enova har anført, at der aldrig blev indgået en aftale om Bs og Cs optjening af ejerandele i Enova. I den forbindelse henvises der til, at en række væsentlige oplysninger ikke blev aftalt, og at parterne aldrig nåede til enighed om vilkårene for war- rantprogrammet, hvilket i Enovas optik ellers er en forudsætning for, at der en bindende aftale. Selvom aftalen om optjening af ejerskab i Enova mellem C og B på den ene side og Enova på den anden side aldrig blev skriftlig formaliseret, ændrer det ikke på, at aftaler kan være bindende på anden vis, herunder ved par- ternes handlinger eller mundtligt, hvilket er tilfældet i nærværende sag. Det bestrides endvidere, at de nærmere vilkår skulle være en forudsætning for, at der er tale om en bindende aftale, idet de nærmere vilkår ikke æn- drer på det faktum, at både C og B ved påbegyndelsen af deres samarbejde med Martin Falch Rasmussen blev tilbudt ejerandel i Enova efter den i svarskriftet beskrevne ”C-model”. Dette faktum er af adskillige gange – som det fremgår af sagens bilag – ble- vet bekræftet både af Martin Falch Rasmussen selv, men også Enovas tidli- gere advokat. 118 Til støtte for Enovas synspunkt henvises der bl.a. til mail af 2. og 3. juli 2020 (bilag 97), mail af 15. november 2021 (bilag 100) samt SMS af 27. januar 2022 (bilag 101). For så vidt angår mails af 2. og 3. juli 2020 samt mail af 15. november 2021 er disse reelt uden betydning. Mails fra 2020 ligger kronologisk langt bagud i tid i forhold til den seneste korrespondancer, og både Martin Falch Rasmussen samt Enovas tidligere advokat har ad flere omgange efter den 15. november 2021 bekræftet, at der blev indgået en aftale om opnåelse af ejerandel i Enova. I SMS af 27. januar 2022 (bilag 101) fremgår det intetsteds, at der aldrig skulle have været en aftale. Der er blot tale om en konstatering af, at C al- drig fik de ejerandele, som ellers var aftalt. Enova har herudover anført, at den indgåede aftale med C og F bør beteg- nes som warrants, og anført en række betragtninger om, hvad parterne ”ville” have aftalt, hvis aftalen var skriftligt formaliseret og der var tale om warrants. Disse betragtninger bestrides. Det forholdt sig imidlertid sådan, at det som konsekvens af salget af Enova til Andel ikke længere var muligt at honorere Cs og Bs aftaler om optjening af ejerandele, hvilket understøttes af bilag 16 / bilag F. I stedet blev det aftalt, at C og Bs aftale skulle konverteres til en bonus, hvilket Martin Falch Rasmussen bekræftede ved mail af 11. januar 2022 med vedhæftede excel-fil (bilag E), hvoraf følgende fremgår: ”[…]. Men jeg har så valgt på vores stay-on at rette op på regnestykket igen via en justering/kompensation fra min del, så I stadig ender på de fulde henh. 9% og 15%.” Det blev ligeledes bekræftet af Enovas daværende advokat, idet følgende fremgår af de sagsøgtes daværende advokats skrivelse af 25. januar 2022 (bilag 16, s. 1): ”Jeg forstod på vores telefoniske drøftelser, at jeg kunne forvente at modtage nær- mere orientering og materiale fra dig vedrørende det videre forløb, og en opsumme- ring af hvordan B og C fremtid ser ud, samt hvordan vi i praksis skulle beskrive den bonus, som henholdsvis B og C skulle have, henset til at de ejerandele, som de troede de havde krav på ikke længere er mulige at honorere (min fremhævning) Det gøres på den baggrund gældende, at de mellem Enova, C og B indgå- ede aftaler om optjening af ejerandele blev konverteret til at skulle honore- res ved en bonus. 119 I forlængelse heraf gøres det gældende, at de af Enova fremhævede ”anta- gede” vilkår ikke er relevante for nærværende sag, idet selv hvis retten skulle finde, at der var tale om en aftale om warrants mellem Enova, C og B gøres det gældende, at Enova ikke har løftet bevisbyrden for, at de af Enova anførte vilkår i deres processkrifter ville have været en del af C og Bs vilkår. Der er ikke fremlagt nogen former for dokumentation for, at en skriftligt formaliseret aftale mellem de sagsøgte og Enova ville have været aftalt, og der er derfor intet til hinder for, at de sagsøgte og Enova havde aftalt andre vilkår end de anførte af Enova. De præsenterede ”antagelige” vilkår fremstår spekulative og aldeles udo- kumenteret. I det omfang retten kommer frem til, at Enova ikke skal erstatte/betale det fulde beløb af den værdi Cs ejerskab ville have udløst i forbindelse med Andels køb af Enova, gøres det gældende, at Enova - grundet Cs ansættel- sesforhold - skal betale en forholdsmæssig del af den værdi ejerskabet ville have udløst, jf. funktionærlovens § 17 a. I den forbindelse bemærkes det, at da C fortsat var ansat på tidspunktet for Andels køb af Enova, der ifølge CVR-registeret blev gennemført den 31. marts 2022, havde han været ansat i 44 måneder siden begyndelsen af hans ansættelse den 1. august 2018. En bedømmelse efter funktionærlovens § 17 a medfører således samme resultat – netop at C skal modtage fuld betaling af bonussen. For så vidt angår Bs krav gøres det gældende, at han har fået transport i F’ krav mod Enova (bilag P), der skriftligt formaliserer parternes aftale. Par- ternes aftale er som konsekvens af deres forbundethed ikke blevet formali- seret på et tidligere tidspunkt. Det forhold - som anført i Enova i processkrift 1 – at aftalen burde have væ- ret angivet i F’ regnskaber og Bs årsopgørelse ændrer det ikke på, at der mellem F og B er indgået en aftale om transport, der berettiger B at forfølge kravet mod Enova. Det af Enova anførte om transportaftalen i processkrift 4 bestrides. Såfremt retten finder, at B ikke har løftet bevisbyrden for at være berettiget til erstatning for ejerskab af Enova/bonus svarende til 15 % gøres det subsi- diært gældende, at B er berettiget til erstatning / bonus for værdien af et 9 % ejerskab af Enova/bonus på tidspunktet for Andel Energis køb af Enova. Til støtte herfor henvises der til tabellen i bilag E, s. 2, der er en e-mail af hvoraf forkortelsen ” ” er anvendt for B. Det gøres endelig gældende, at de øvrige erstatningsbetingelser ligeledes er opfyldt. 120 2.6. Ej retsfortabende passivitet eller forældelse 2.6.1. Ej passivitet Overordnet gøres det gældende, at der ikke er indtrådt retsfortabende pas- sivitet fra C og Bs side for nogen i de i denne sag fremførte krav. De sagsøgtes daværende advokat og Enovas daværende advokat korre- sponderede ifølge sagens bilag om Enovas mellemværende med de sag- søgte i januar 2022, jf. bilag 16. Ved e-mail af 30. januar 2022 (bilag 16, s. 6) meddelte Enovas daværende advokat, at selskabet var indstillet på at acceptere de fremsatte økonomiske krav, ligesom der blev taget initiativ fra Enovas daværende advokat til at afholde et nyt møde for at få de sidste forhold på plads i forhold til en løs- ning på de sagsøgtes udestående på ejerandele og/eller bonus. Det fremgår i øvrigt af mailen, at accepten var afklaret med Andel som kommende nye ejer af Enova. Senere samme dag kvitterede de sagsøgtes advokat for modtagelsen af mailen fra Enovas daværende advokat (bilag 16, s. 5), der blev afsluttet med: ”Vi hører gerne hvad I har af forslag til afvikling”. De sagsøgte havde derfor føje til at tro, at Enova/Andel havde i sinde at overholde parternes aftale om enten ejerandel eller bonus. De sagsøgte hørte imidlertid intet fra Enova/Andel før der blev taget initia- tiv til bevissikringen den 22. marts 2023 (bilag 24 og 31), hvorefter de heref- ter blev klar over, at Enova ikke havde i sinde at honorerer aftalen eller ud- betale bonus. Det gøres derved gældende, at passivitetsvurderingen maksimalt regnes fra 22. marts 2023, som konsekvens af Enovas egen ageren i sagen, hvorfor der er ca. 6 måneder til de sagsøgte tog forbehold for at fremsætte krav mod Enova. Som konsekvens af dels den korte tidsperiode fra den 22. marts 2023 til den 16. august 2023 samt dels at de sagsøgtes manglende reaktion skyldes Eno- vas egen ageren gøres det gældende, at der ikke er indtrådt retsfortabende passivitet. Ligeledes gøres det gældende, at Enova af samme grunde som ovenfor ikke havde føje til at tro, at C og B havde opgivet deres krav i perioden fra deres respektive fratrædelsesdatoer til den 16. august 2023. Tværtimod. Hvis retten finder, at passivitet skal regnes fra tidspunktet fra Cs fratræden den 31. marts 2022 til der blev taget forbehold den 16. august 2023 gøres 121 det - for så vidt angår C i hans kapacitet som lønmodtager - yderligere gæl- dende, at der ej heller er indtrådt passivitet, idet lønmodtagere ifølge prak- sis indrømmes en betydelig længere periode til at forfølge deres krav før det fortabes. Dette princip afspejles desuden i forældelsesloven, hvor foræl- delsen for lønmodtagerkrav er 5 år i modsætning til den sædvanlige 3 års frist for almindelige krav. 2.6.2. Ej forældelse Det anførte af Enova om forældelse bestrides i sin helhed, idet der henvises til punktet om retsfortabende passivitet, idet disse forhold ligeledes gøres gældende til støtte for, at der ikke er indtrådt forældelse. Forældelsen må tidligst regnes fra januar 2022, hvor Cs og Bs aftaler om op- tjening af ejerandele i Enova blev konverteret til en bonus. 2.6.3. Øvrigt Sagsøgers øvrige anbringender bestrides. 2.7. Opgørelse af de sagsøgtes krav I forlængelse af Enovas besvarelse af de sagsøgtes opfordring 1 samt de sagsøgtes indlevering af processkrift B, hvori de sagsøgtes nedlagte selv- stændige påstande blev justeret opgøres de sagsøgtes krav som følger: 2.7.1. Cs krav: Krav på godtgørelse iht. § 8 i lovbekendtgørelse nr. 982 af 12. august 2024 om gennemførelse af dele af ar- bejdstidsdirektivet skønsmæssigt fastsat til: 100.000,00 kr. Krav på manglende betaling af tilgodehavende (Aner- kendt af Enova): 67.183,80 kr. Krav på erstatning for manglende 15 % ejerskab base- ret på en værdiansættelse af Enova på 16.640.000 kr., subsidiært krav på forholdsmæssig bonus, jf. funktio- nærlovens § 17 a): 2.496.000,00 kr. I alt: 2.663.183,80 kr. 2.7.2. Bs krav: Krav på erstatning for manglende 15 % ejerskab base- ret på en værdiansættelse af Enova på 16.640.000 kr.: 2.496.000,00 kr. 122 Krav på manglende betaling af tilgodehavende fra ja- nuar og februar 2022: 119.115,14 kr. I alt: 2.615.115,14 kr. …” D og E har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med deres på- standsdokument af 3. august 2025, hvoraf fremgår blandt andet: ”… Sagens problemstilling Sagens tema mellem sagsøger og sagsøgte 4 og 5 er, hvorvidt sagsøgte 4 og 5 kan gøres erstatningsansvarlige for det påståede tab som sagsøger mener at have lidt som følge af de påstående handlinger foretaget af sagsøgte 2 og 3 i forbindelse med misbrug af materiale og oplysninger som de har tileg- net sig under deres ansættelse som sagsøger. Anbringender Sagsøgers anbringender bestrides i sin helhed. Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at sagsøgte 4 og 5 ikke har pådraget sig et personligt ansvar for de påståede krænkelser af sagsøgers immaterielle rettigheder eller øvrige rettigheder. Som det fremgår af selskabslovens § 111, skal en bestyrelse varetage den overordnede og strategiske ledelse af et selskab. Sagsøgte 4 har varetaget sin opgave som bestyrelsesmedlem og deltaget på bestyrelsesmøder, hvor bestyrelsen har drøftet økonomi og strategiske overvejelser. Der har for så vidt angår sagsøgte 4 ikke været mistanke om, at der er foregået forhold som sagsøgte 4 som bestyrelsesmedlem burde have undersøgt nærmere el- ler undret sig over. Der har ikke været drøftet systemer, udformning af til- bud, brevhoveder eller lignende på bestyrelsesmøderne, og det gøres gæl- dende at disse forhold heller ikke falder ind under de sædvanlige opgaver for en bestyrelse der netop alene skal varetage den overordnede og strate- giske ledelse af selskabet. Det bestrides at sagsøgte 4 og 5 skulle have tilsidesat deres forpligtelser i henhold til selskabslovens §§ 115 og 361, stk. 1. som anført af sagsøger. Det gøres gældende at de opgaver som sagsøgte 4 har som bestyrelsesmed- lem i henhold til selskabslovens § 111 og § 115 ikke omfatter indsigt i it- programmer, tilbudsberegning eller konkrete kundehenvendelser, med- mindre der er tale om at sagsøgte 4 direkte bliver oplyst om forhold som kan være erstatningspådragende for selskabet, hvilket ikke er tilfældet, og sagsøgte 4 har som følge heraf selvsagt heller ikke foretaget handlinger som er omfattet af selskabslovens § 361, stk. 1. 123 Det gøres gældende at sagsøgte 5 ikke havde kendskab til at sagsøgte 1, sagsøgte 2 eller sagsøgt skulle have anvendt CPU’en tilhørende sagsøger. Det gøres gældende, at Sagsøgte 5 intet har haft med beregningsmodeller, CPU eller øvrige arbejdsværktøjer at gøre – hverken i Enova eller i A – idet sagsøgtes 5 opgave har været at koordinere møder, booke service, tage imod reklamationer, samt andet lavpraktisk kontorarbejde. Sagsøgte 5 har således modtaget de fremlagte mails, bl.a. dem som er frem- lagt i bilag 94, i forbindelse med at hun skulle aftale tidspunkt for installati- oner med kunderne. Sagsøgte 5 er uddannet bioanalytiker og har som sådan ingen kendskab til varmepumper, beregninger eller andet, hvorfor hun ikke ved modtagelsen af de i sagen fremlagte dokumenter, har været i stand til at vurdere at der potentielt var misbrug af immaterielle rettigheder eller CPU. Som bestyrelsesmedlem har sagsøgte 5, ligesom sagsøgte 4, deltaget i mø- der der omhandlede økonomi, drøftelse af fremtidens strategi for selskabet, og der har ikke været drøftet beregningsmodeller, eller lignende. Der har for så vidt angår sagsøgte 5 ikke været mistanke om, at der er fore- gået forhold som sagsøgte 5 som bestyrelsesmedlem burde have undersøgt nærmere eller undret sig over. Der har ikke været drøftet systemer, ud- formning af tilbud, brevhoveder eller lignende på bestyrelsesmøderne, og det gøres gældende at disse forhold heller ikke falder ind under de sæd- vanlige opgaver for en bestyrelse der netop alene skal varetage den over- ordnede og strategiske ledelse af selskabet. Såfremt sagsøgte 2 og 3 har tilegnet sig materiale fra sagsøger, uden tilla- delse fra sagsøger, har de ikke informeret sagsøgte 4 og 5 herom, og et evt. misbrug har derfor været uden sagsøgte 4 og 5’s vidende. Det bestrides at sagsøgte 4 og 5 ud fra omsætningen, eller andre forhold i A, burde have indset at der var noget som de skulle være særligt opmærk- somme på. Det bemærkes i den forbindelse at sagsøgte 2 og 3 har arbejdet i døgndrift i begyndelsen af virksomhedens opstart, og henset til at de kom fra lignende stillinger i sagsøger, er det ikke unaturligt at sagsøgte 1 – som nyopstartet virksomhed – ikke har været udfordret af begynder fejl og manglende ordretilgang, idet der var tale om en periode hvor salget af var- mepumper eksploderede som følge af de høje energipriser. Dertil bemærkes, at det ikke kan forventes at en bestyrelse holder ”dag til dag” kontrol med virksomheden omkring selve driften, medmindre virk- somheden var i en situation hvor dette var nødvendigt, hvilket det gøres gældende ikke var tilfældet. 124 Det gøres gældende, at det er sagsøger som har bevisbyrden for at sagsøgte 4 og 5 har handlet i strid med Selskabsloves § 115 og § 361, stk.1, og at sag- søger ikke har løftet bevisbyrden herfor. Det gøres gældende, at det forhold, at sagsøgt 4 og 5 er henholdsvis samle- ver og ægtefælle til sagsøgte 2 og 3 ikke har betydning for vurderingen ef- ter Selskabslovens § 115 og § 361, stk. 1. Sagsøger gør gældende, at sagsøgte 4 er erstatningsansvarlig som følge af at hun er gift med B (sagsøgte 2), og derved som udgangspunkt har kend- skab til alle sagsøgtes 2’s handlinger, og er ansvarlig herfor. Dette bestrides. Sagsøgte 4 og 5 har som bestyrelsesmedlemmer truffet beslutninger på bag- grund af de oplysninger som de var i besiddelse af og har ikke haft anled- ning til at tro at der skete mulig krænkelse af konkurrents immaterielle ret- tigheder, og anvendelsen af selskabslovens § 361, stk. kræver fortsæt eller grov uagtsomhed, hvilket sagsøgte 4 og 5 på intet tidspunkt har haft eller været i. I forbindelse med den overordnede ledelse hos A, er der ikke truffet beslut- ninger som vedrører Enova Energy ApS på nogen måde, og sagsøgte 4 og sagsøgte 5 hverken har, eller har haft kendskab til at der skulle være sket adfærd hos A som er erstatningspådragende. Såfremt Retten måtte lægge til brug at sagsøgte 4 og 5 i et eller andet om- fang har udvist uagtsomhed som omfattet af Selskabslovens § 361, gøres det gældende, at Selskabslovens § 363 skal finde anvendelse, således at er- statningen overfor sagsøgte 4 og 5 skal nedsættes væsentligt. …” Rettens begrundelse og resultat Sagen drejer sig navnlig om, hvorvidt A i strid med ophavsretsloven, varemær- keloven og markedsføringsloven har anvendt software, databaser og standard- tekster, som Enova har de eventuelle rettigheder til, og om der er indgået en af- tale med C og B om optjening af ejerandele i Enova. Det er ikke bestridt, at A i en periode anvendte Enovas såkaldte CPU, der i vidt omfang var bygget op ved anvendelse af Excel-ark. I første række er spørgsmå- let, om brugen skete efter aftale med Enova ved direktør Martin Falch Rasmus- sen. Det er ikke ved C og Es forklaringer eller i øvrigt mod Martin Falch Ras- mussens forklaring godtgjort, at Martin Falch Rasmussen den 10. april 2022 mundtligt over for C gav tilsagn om, at A kunne benytte CPU’en, indtil A selv havde udviklet en tilbudsberegner. Det bemærkes herved, at Enova på det tids- punkt var blevet opkøbt af Andel Energi A/S, og det fremgår af forudgående 125 salgspræsentationer fra Enova, at materiale og funktioner fra CPU’en blev frem- hævet heri. Hertil kommer, at A fik IT-kyndige til at låse dele af CPU’en op. Det kræver derfor særdeles sikre holdepunkter at lægge til grund, at Martin Falch Rasmussen til trods herfor skulle have givet det omstridte tilsagn til A, som var en direkte konkurrent til Enova. Det kan således ikke lægges til grund, at As an- vendelse af CPU’en skete efter aftale. Næste spørgsmål er, om de anvendte funktioner og materiale fra CPU’en var ophavsretligt beskyttet. Der er fremlagt eksempler på kodning i makroer i Ex- cel-arkene i CPU’en. Disse makroer findes efter deres karakter og fremtoning at være værker, som er ophavsretligt beskyttede, jf. ophavsretslovens § 1. Tilsva- rende findes teksterne i de fremlagte eksempler på standardskabeloner fra CPU’en at have den fornødne værkshøjde til at nyde ophavsretlig beskyttelse efter ophavsretsloven. Endelig kan det efter de fremlagte eksempler fra CPU’en med data og Martin Falch Rasmussens forklaring lægges til grund, at CPU’en indeholdt databaser med oplysninger, som Martin Falch Rasmussen havde lagt en væsentlig arbejdsindsats og store mængder tid i at opbygge og vedligeholde. Disse databaser må således anses for omfattet af beskyttelsen efter ophavsrets- lovens § 71. I det fremlagte bevissikrede materiale fra A er eksempler på breve, tilbud mv., hvor det kan konstateres ud fra eksemplernes indhold sammenholdt med breve, tilbud mv. genereret af Enova via CPU’en, at genereringen af As materi- ale har krævet anvendelse af kommandoer fra de beskyttede makroer, stan- dardskabeloner og databaser fra CPU’en, hvilket understøttes af den fremlagte e-mailkorrespondance mellem A og The Engine, senere Wolt Agency samt CPH Digital. A har således krænket Enovas ophavsrettigheder efter ophavsretsloven. Enova og A er konkurrenter, og den skete brug er derfor også i strid med mar- kedsføringslovens § 3 om god markedsføringsskik. For så vidt angår spørgsmålet, om A også har handlet i strid medmarkedsfø- ringslovens § 3 ved anvendelse af Enovas kundelister, kan det lægges til grund, at mere end 30 registrerede kundeemner hos Enova senere blev kunder hos A, og at flere af aftalerne med disse kunder blev indgået kort efter etableringen af As virksomhed. Desuden fremgår det, at B ved e-mail af 26. januar 2023 sendte Excel-ark udarbejdet af Enova benævnt serviceplanner med kundeoversigt til C. Samlet set finder retten det godtgjort, at A anvendte oplysninger fra kundeli- sterne til at opnå et uberettiget forspring i konkurrencen i forhold til Enova i strid med markedsføringslovens § 3. Med hensyn til As eventuelle indgåelse af aftaler med tredjeparter i strid med markedsføringslovens § 3 er det ikke ved de fremlagte aftaler og afgivne forkla- ringer eller i øvrigt tilstrækkelig godtgjort, at As omstridte aftaler med 126 tredjeparter er indgået ved uretmæssig brug af kendskab til Enovas tilsvarende aftaler med tredjeparter. Hvad angår flytningen af otte ordrer hos Brdr. Dahl fra Enova til A finder retten det på grundlag af e-mails af 23., 24. og 25. marts 2025 fra C til Brdr. Dahl sam- menholdt med markedssituationen, hvor der var mangel på varmepumper, godtgjort, at C på vegne af A uden at være berettiget hertil flyttede de otte or- drer fra Enova til A. Det bemærkes herved, at Cs forklaring i sig selv ikke er til- strækkelig til, at det kan lægges til grund, at flytningen af ordrerne var sædvan- lig. A har således ved flytningen af ordrerne tiltaget sig en konkurrencefordel i forhold til Enova i strid med markedsføringsloven. Vedrørende varemærkekrænkelser er det ikke bestridt, at A i mere end 200 til- fælde i forbindelse med udsendelse af tilbudsmateriale og e-mailkorrespon- dance med kunder har gjort brug af Enovas varemærke i strid med varemærke- lovens § 4, stk. 2, nr. 1. Som sagen er forelagt, tages Enovas påstand 1 om forbud og påstand 2 om tilin- tetgørelse herefter til følge i det hele over for A. For så vidt angår Enovas påstand 4 om offentliggørelse mv. af dommens kon- klusion er det ikke påvist, at det er fornødent for at genoprette konkurrencefor- holdet mellem Enova og A eller i øvrigt fornødent, jf. ophavsretslovens § 84 a, markedsføringslovens § 44 a og markedsføringsloven 24, stk. 1, nr. 2. Som følge heraf frifindes de sagsøgte for Enovas påstand 4. Som det næste skal der tages stilling til, i hvilket omfang Enova har krav på ri- meligt vederlag og erstatning, jf. ophavsretslovens § 83, markedsføringslovens § 24 og varemærkelovens § 43. Ved vurderingen heraf lægger retten til grund, at A i hvert fald frem til, at der blev foretaget bevissikring hos A den 24. april 2023, uretmæssigt benyttede funktioner og materiale fra CPU’en. Efter et samlet skøn over Enovas tab, As fortjeneste og markedsforstyrrelse ved As oven for be- skrevne uretmæssige brug af funktioner og materiale fra CPU’en samt kundeli- ster og flytningen af otte ordrer hos Brdr. Dahl fastsættes erstatning og vederlag til i alt 600.000 kr. Enovas påstand 3 om betaling tages derfor til følge med 600.000 kr. over for A. Spørgsmålet er herefter, i hvilket omfang der er ansvarsgennembrud over for B, C, D og E. For så vidt angår B og C følger det af ovenstående, at der ikke var en aftale om brug af funktioner og materiale fra CPU’en, hvilket retten finder, at B og C var bevidste om, idet de antog bistand til at få låst dele af CPU’en op, og det som 127 tidligere gennemgået har formodningen mod sig, at Enova ville give tilladelse til As konkurrerende brug af CPU’en. Tilsvarende er det ubetænkeligt at lægge til grund, at B og C var bekendt med, at brugen af kundelister og flytningen af de otte ordrer var uretmæssig. Der er derfor ansvarsgennembrud i forhold til B, som var direktør og bestyrelsesmedlem i A, og C, som var ledende medarbejder og reel medejer af A. Herefter tages Enovas påstand 1 og 2 også til følge over for B og C, ligesom på- stand 4 tages til følge over for dem, således at B og C skal betale de ovennævnte 600.000 kr. i fællesskab med A, idet erstatningsansvarsloven § 23, stk. 3, jf. stk. 1, ikke findes at kunne føre til bortfald eller nedsættelse af Enovas krav mod C, ligesom § 24, stk. 1, heller ikke findes at kunne føre hertil for hverken B eller C,. Med hensyn til D og E har de efter deres forklaringer ikke haft kendskab til de uretmæssige handlinger, og der er hverken efter den fremlagte dokumentation eller de i øvrigt afgivne forklaringer fornødne sikre holdepunkter for, at de havde eller burde have haft kendskab hertil. Det bemærkes herved, at Cs oplys- ninger til E om tilladelse til brug af CPU’en efter mødet med Martin Falch Ras- mussen den 10. april 2022 efter karakteren af mødet og Es angivelige mang- lende kendskab til CPU’ens indhold ikke findes at burde have givet E anled- ning til at tage dette op på et efterfølgende bestyrelsesmøde eller i øvrigt, og der er ikke dokumentation for, at E og D på bestyrelsesmøderne eller i øvrigt fik præsenteret regnskabstal eller andet, der gav eller burde have givet dem ind- tryk af, at A fik en urealistisk succesfuld opstart. Der er derfor ikke ansvarsgen- nembrud i forhold til D og E. Som følge heraf frifindes D og E i det hele for de af Enova nedlagte påstande over for dem. Det næste spørgsmål er, om A, B og C ifalder straf som påstået af Enova. Ved den ovenfor gennemgåede adfærd findes B og C bevidst at have handlet i strid med straffelovens § 263, stk. 1, ophavsretslovens § 2 og 71 og varemærke- lovens § 4, stk. 2, nr. 1. B og C ifalder straf herfor, jf. straffelovens § 263, stk. 1, ophavsretslovens § 76, stk. 1, nr. 1, og varemærkelovens § 42, stk. 1. Tilsvarende ifalder A straf herfor jf. yderligere straffelovens § 306, ophavsretslovens § 80 og varemærkelovens § 42, stk. 3. Straffen fastsættes for B og C til 10 dagbøder på hver 1.500 kr., jf. straffelovens § 263, stk. 1, ophavsretslovens § 2 og 71, jf. 76, stk. 1, nr. 1, og varemærkelovens § 4, stk. 2, nr. 1, jf. § 42, stk. 1. Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt. 128 For A fastsættes straffen til 10 dagbøder på hver 1.500 kr., jf. straffelovens § 263, stk. 1, jf. § 306, ophavsretslovens § 2 og 71, jf. 76, stk. 1, nr. 1, jf. § 80, og vare- mærkelovens § 4, stk. 2, nr. 1, jf. § 42, stk. 1, jf. stk. 3. Ved straffastsættelsen har retten lagt vægt på overtrædelserne karakter og om- fang. Herefter skal der tages stilling til B og Cs selvstændige påstande. Indledningsvis skal det vurderes, om Bs selvstændige påstande skal afvises. Retten finder, at der ikke efter de foreliggende oplysninger er grundlag for med fornøden sikkerhed at fastslå, om Bs selskab F’ transport af de omstridte krav til B er i strid med selskabsloven og årsregnskabsloven. Det vil derfor ikke være i strid med Danske Lov 5-1-2, at retten pådømmer de selvstændige påstande, og B har retlig interesse i pådømmelse af kravene. Enovas påstand om afvisning af Bs selvstændige påstande tages derfor ikke til følge. Det bemærkes, at en indsigelse om ugyldighed af transportaftalen er en mate- riel indsigelse, der vil føre til frifindelse, hvis den tages til følge. Af de oven- nævnte grunde kan retten heller ikke fastslå, at transportaftalen er ugyldig som stridende mod Danske Lov 5-1-2. For så vidt angår B og Cs krav vedrørende ejerandele i Enova lægger retten ef- ter Martin Falch Rasmussen, B og Cs forklaringer til grund, at der var en fælles forståelse om, at B og C skulle optjene ejerandele i Enova, og for Cs vedkom- mende yderligere at det var en ejerandel på 15 %. Det ses af parternes mailkor- respondance, at der var drøftelser om udformningen af en aftale om optjening af ejerandele. Der ses ikke heri eller i øvrigt at være opnået enighed om andre væsentlige punkter af en aftale om optjening af ejerandele. Hertil kommer, at C ved besked af 27. januar 2022 til Martin Falch Rasmussen blandt andet skrev ”Vi har jo ikke nogen ejerandel…” Det er således ikke efter den fremlagte doku- mentation og de afgivne forklaringer eller i øvrigt godtgjort, at der var opnået enighed om en tilstrækkelig del af de væsentligste vilkår i en aftale om ejeran- dele, til at der kan anses for at være indgået en bindende aftale herom. Det er tilsvarende ikke godtgjort, at der var indgået en aftale med C om bonus, jf. funktionærlovens § 17 a. Samlet frifindes Enova derfor for B og Cs krav på 2.496.000 kr. vedrørende ejer- andele og for Cs vedkommende subsidiært bonus. 129 Vedrørende Cs krav efter § 4 i lov om gennemførelse af dele af arbejdsdirekti- vet, jf. § 8, findes det ikke ved de afgivne forklaringer, den fremlagte SMS-kor- respondance mellem C og E eller i øvrigt godtgjort, at Cs gennemsnitlige ar- bejdstid i løbet af en syvdagesperiode beregnet over en periode på 4 måneder oversteg 48 timer inkl. overarbejde. Det bemærkes herved, at det kan lægges til grund, at C havde mange lange arbejdsdage, men det er ikke muligt på det fo- religgende grundlag at danne et kontinuerligt overblik over hans arbejdstid i de omstridte år. Som følge heraf frifindes Enova for Cs krav på 100.000 kr., jf. § 4 i lov om gen- nemførelse af dele af arbejdsdirektivet, jf. § 8. Enova har taget bekræftende til genmæle over for Cs påstand om betaling af 67.183,80 kr. for manglende betaling af tilgodehavende. Dette krav tages herefter til følge. Der er ikke anført et grundlag, der kan føre til forrentning af kravet fra et tidligere tidspunkt end anlæggelsen af kravet ved processkrift A af 24. februar 2025. For så vidt angår Bs krav på betaling af i alt 119.115,14 kr. for F’ fakturerede ar- bejde udført for Enova i januar og februar 2022 findes der ikke at være en sådan sammenhæng mellem de erlagte ydelser og As uretmæssige handlinger, at ydelsen fra F kan anses for mangelfuld. Der er derfor ikke grundlag for at tilba- geholde betalingen af de to fakturaer som anført af Enova. Som følge heraf tages Bs krav på 119.115,14 kr. mod Enova til følge. Der er ikke anført et grundlag, der kan føre til forrentning af kravet fra et tidligere tids- punkt end anlæggelsen af kravet ved processkrift A af 24. februar 2025. Sagsomkostninger Der skal herefter fastsættes sagsomkostninger i den forudgående bevissikrings- sag mellem Enova og A og i den foreliggende sag. Spørgsmålet om fastsættelse af sagsomkostninger i bevissikringssagen er hen- skudt til Sø- og Handelsretten ved Retten i Horsens' retsbog af 18. april 2024. Enovas anmodning om bevissikring blev taget til følge af Retten i Horsens, og der er ikke oplysninger, som giver grundlag for at fravige udgangspunktet om, at Enova som følge heraf skal tilkendes sagsomkostninger i bevissikringssagen. Henset hertil og til bevissikringssagens omfang og karakter skal A betale sags- omkostninger til Enova med 392.620 kr. i bevissikringssagen. Beløbet omfatter 130 300.000 kr. ekskl. moms til dækning af udgifter til advokatbistand, 91.870 kr. for honorar til it-sagkyndig og 750 kr. til retsafgift. I den foreliggende sag skal Enova betale D og E hver 125.000 kr. i sagsomkost- ninger til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Der er herved lagt vægt på sagens udfald, værdi, omfang og forløb i forhold til D og E, samt at de har været repræsenteret af den samme advokat. A, B og C skal efter den foreliggende sags udfald vedrørende Enovas påstande mod disse samt sagens karakter, omfang og forløb i fællesskab betale 615.500 kr. i sagsomkostninger til Enova til dækning af udgifter til advokatbistand med 600.000 kr. ekskl. moms og retsafgift i forhold til den vundne del med 15.500 kr. Herudover skal B og C hver især betale yderligere 75.000 kr. i sagsomkostnin- ger til Enova til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms vedrørende den del af den foreliggende sag, der har angået deres selvstændige påstande henset til udfaldet, omfanget og forløbet heraf. Der er ved omkostningsfastsættelsen i bevissikringssagen og i den foreliggende sag for så vidt angår Enovas påstande taget hensyn til at sikre, at en væsentlig og passende del af de rimelige udgifter, som den part, der har vundet sagen, har afholdt, bæres af den tabende part, jf. artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48 som fortolket af EU-Domstolen i dom af 28. juli 2016 i sag C-57/15 (United Video Properties). Det bemærkes i den forbindelse, at ret- ten ikke har modtaget oplysninger fra D og E om udgifter i forbindelse med sa- gen, herunder særligt om det advokatsalær, der er eller vil blive opkrævet for advokatbistand i sagen. T H I K E N D E S F O R R E T : A, B og C forbydes at foretage eksemplarfremstilling og gøre brug af Enova Energy A/S' værker, varemærker og materialer, der fremgår af bilag 17-22, 38- 44, 46, 48, 52-56, 59-63, 67-75, 79-82 og 85-86. A, B og C skal tilintetgøre alt fysisk og elektronisk materiale omfattet af påstand 1. A, B og C skal i fællesskab betale 600.000 kr. til Andel Energi A/S med proces- rente fra den 26. marts 2024. Andel Energi A/S skal betale 67.183 kr. til C med procesrente fra den 24. februar 2025. 131 Andel Energi A/S skal betale 119.115,14 kr. til B med procesrente fra den 24. fe- bruar 2025. B straffes med 10 dagbøder af 1.500 kr. med en forvandlingsstraf på fængsel i 10 dage. C straffes med 10 dagbøder af 1.500 kr. med en forvandlingsstraf på fængsel i 10 dage. A straffes med 10 dagbøder af 1.500 kr. D og E frifindes. A skal vedrørende bevissikringssag FS 350-1366/2023 betale 392.620 kr. i sags- omkostninger til Andel Energi A/S. A, B og C skal i fællesskab betale 615.500 kr. i sagsomkostninger til Andel Energi A/S B skal betale 75.000 kr. i sagsomkostninger til Andel Energi A/S. C skal betale 75.000 kr. i sagsomkostninger til Andel Energi A/S. Andel Energi A/S skal betale 125.000 kr. i sagsomkostninger til D. Andel Energi A/S skal betale 125.000 kr. i sagsomkostninger til og E. Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. Vejledning om anke af Sø- og Handelsrettens dom Du kan som udgangspunkt anke (klage over) afgørelsen til landsretten. Du kan i særlige tilfælde anke direkte til Højesteret. Fristen for anke er 4 uger, fra Sø- og Handelsretten afsagde dom. Du kan kun anke bestemmelser om sagsomkostninger særskilt med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet. Du skal i givet fald indlevere din ansøgning til Pro- cesbevillingsnævnet. Dette kan ikke ske via minretssag.dk. Fristen for ansøg- ning om anketilladelse er 4 uger. Du kan læse mere om anke og anketilladelse i retsplejelovens §§ 368 – 373. Reglerne er også kort beskrevet på Sø- og Handelsrettens hjemmeside under ”Sagsbehandling og vejledninger”, underrubrik ”Anke og kære ”. Praktiske oplysninger Du kan oprette en anke direkte på sagen på minretssag.dk ved at trykke på ”Opret appel” og derefter vælge ”Anke” og følge vejledningen.

Importeret 29. sep. 2026 · Senest kontrolleret 29. okt. 2026Om data og betingelser →