Kendelse · 30. apr. 2025
Kendelse · BS-59553/2024-SHRLink ↗
SØ- OG HANDELSRETTEN KENDELSE afsagt den 30. april 2025 Sag BS-59553/2024-SHR GANNI A/S (advokat Claus Barrett Christiansen) mod Boozt Fashion AB (advokat Jeppe Brogaard Clausen) Denne afgørelse er truffet af dommer Mette Skov Larsen og de sagkyndige medlemmer Tina Bøggild og Poul Hartvig Nielsen. Sagens baggrund og parternes påstande Sagen, der er anlagt den 2. december 2024, er en midlertidig forbudssag, som navnlig drejer sig om, hvorvidt Boozt Fashion AB ved udbud, markedsføring, salg, eksport og import af skoen Grand Ave Ballerina krænker GANNI A/S’ eventuelle rettigheder efter ophavsretsloven og markedsføringsloven til skoen Buckle Ballerina. GANNI A/S har nedlagt følgende påstande: Påstand 1 Principalt: Boozt Fashion AB forbydes at udbyde, markedsføre, sælge, ekspor- tere og importere skoen afbilledet i bilag 2 – uanset farve, mønster og materiale – i, fra og til Danmark. Subsidiært: 2 Boozt Fashion AB forbydes at udbyde, markedsføre, sælge, ekspor- tere og importere skoen afbilledet i bilag 2 – uanset farve og møn- ster– i, fra og til Danmark. Mere subsidiært: Boozt Fashion AB forbydes at udbyde, markedsføre, sælge, ekspor- tere og importere skoen afbilledet i bilag 2 – uanset farve – i, fra og til Danmark. Påstand 2 Principalt: Boozt Fashion AB forbydes at udbyde, markedsføre, sælge, ekspor- tere og importere skoen afbilledet i bilag 40 – uanset farve, mønster og materiale – i, fra og til Danmark. Subsidiært: Boozt Fashion AB forbydes at udbyde, markedsføre, sælge, ekspor- tere og importere skoen afbilledet i bilag 40 – uanset farve og møn- ster – i, fra og til Danmark. Mere subsidiært: Boozt Fashion AB forbydes at udbyde, markedsføre, sælge, ekspor- tere og importere skoen afbilledet i bilag 40 – uanset farve – i, fra og til Danmark. Boozt Fashion AB har påstået afvisning, subsidiært frifindelse. Oplysningerne i sagen Sagens parter GANNI A/S (herefter GANNI) er en dansk modevirksomhed, som designer, producerer, markedsfører og sælger sko, tøj og accessories til forbrugere i store dele af verden. GANNIs sortiment omfatter blandt andet skoen Buckle Balle- rina. Boozt Fashion AB (herefter Boozt) markedsfører og sælger tøj, sko, tasker og ac- cessories til forbrugere i EU, Norge, Schweiz og Island via hjemmesiderne www.boozt.com og www.booztlet.com. Boozt er blandt andet forhandler af skoen Grand Ave Ballerina fra Steve Madden Ltd. og Steve Madden Europe B.V. (herefter samlet Steve Madden). De omtvistede sko Der er fremlagt blandt andet følgende billeder af forskellige versioner af GAN- NIs sko Buckle Ballerina: 3 Af sagens bilag 2, som der er henvist til i GANNIs påstand 1, ses følgende af- bildning af forskellige versioner af Steve Maddens sko Grand Ave Ballerina: 4 Af sagens bilag 40, som der er henvist til i GANNIs påstand 2, ses desuden føl- gende billeder af Grand Ave Ballerina-skoen i forskellige versioner: 5 Retten har under hovedforhandlingen fået forevist og udleveret fysiske eksem- plarer af de omtvistede sko. Forbudssag mod Steve Madden Den 17. maj 2024 anlagde GANNI en midlertidig forbudssag mod Steve Mad- den vedrørende salg og markedsføring m.v. af Grand Ave Ballerina-skoen. Ved kendelse af 9. august 2024 (sag BS-25562/2024-SHR) fandt Sø- og Handels- retten, at GANNIs Buckle Ballerina-sko nød beskyttelse efter ophavsretsloven og markedsføringsloven, og at Steve Maddens Grand Ave Ballerina-sko ud- gjorde en krænkelse af GANNIs rettigheder. Retten nedlagde derfor midlerti- digt forbud mod Steve Maddens markedsføring, salg m.v. af Grand Ave Balle- rina-skoen uanset farve i Danmark. Steve Madden kærede Sø- og Handelsrettens kendelse til Østre Landsret, der den 17. marts 2025 (sag BS-43774/2024-OLR) stadfæstede Sø- og Handelsrettens kendelse. Det fremgår af kendelsen, at landsretten ligeledes fandt det godtgjort, at Buckle Ballerina-skoen var beskyttet efter både ophavsretsloven og markeds- føringsloven, og at Grand Ave Ballerina-skoen krænkede GANNIs rettigheder. Forløbet i den foreliggende sag Den 18. september 2024 sendte GANNIs advokat et påkrav til Boozt, hvori GANNI anførte, at Boozts markedsføring og salg af Steve Maddens Grand Ave Ballerina-sko via hjemmesiderne www.boozt.com og www.booztlet.com ud- gjorde en krænkelsen af GANNIs rettigheder, og at Boozt derfor skulle ophøre med at markedsføre og sælge skoen. Ved brev af 26. september 2024 afviste Boozt at forlige sagen. På et forberedende retsmøde den 20. december 2024 erklærede Boozts advokat, at Boozt ikke ville handle i strid med den af GANNI nedlagte forbudspåstand i nærværende sag, før der forelå en afgørelse fra Østre Landsret i kæresagen BS- 43774/2024-OLR mellem GANNI og Steve Madden. Af skærmprint af 18. februar 2025 fra www.booztlet.com samt en ordrebekræf- telse af samme dato fremgår, at det den 18. februar 2025 var muligt at købe 6 Grand Ave Ballerina-skoen i farvekombinationen ”Black/Leopard” via hjem- mesiden www.booztlet.com. Dokumenter vedrørende GANNIs Buckle Ballerina-sko: Af en dansk maskinoversættelse af en delvist ekstraheret ansættelsesaftale af 27. juli 2020 mellem GANNI SAS (GANNI-koncernens franske selskab) og tidligere senior design manager hos GANNI SAS Emmelie Karlström fremgår blandt an- det: ”… 5. Forfatterens rettigheder MEDARBEJDEREN forpligter sig til straks, fuldt ud og skriftligt at videre- give alt arbejde, som MEDARBEJDEREN alene eller i fællesskab kan skabe i forbindelse med udførelsen af kontrakten, og især (men uden begræns- ning) tegninger, skitser, logoer, websteder, artikler, undersøgelser, rappor- ter, betjeningsvejledninger, datablade, dokumentationer, brochurer, data- baser, modeller, design, prototyper, produkter i forbindelse med MEDAR- BEJDERENS opgaver og funktion (i det følgende benævnt "værker") til VIRKSOMHEDEN. …” Om designprocessen for Buckle Ballerina-skoen fremgår følgende af mail af 6. februar 2024 fra Emmelie Karlström til Louise Koustrup, Group General Coun- sel hos GANNI samt Managing Director for GANNI SAS: ”… This style was designed because I was working on a creeper family with very chunky buckles and eyelets straps, 2021. The buckle ballerina was drawn because I wanted a chunky style that was feminine but cool that would be a good style to balance the creeper family. I used the sole structure from one of our then biggest selling styles, the sim- ili/rhinestone loafer. I reworked the sole to be pointy, however I kept the shape of the heel, which is very squared and recognisable for the loafer, on the new ballerina …” I en udateret erklæring har Emmelie Karlström redegjort yderligere for sine de- signmæssige overvejelser ved designet af Buckle Ballerina-skoen. Der er fremlagt tekniske tegninger til brug for produktionen af Buckle Balle- rina-skoen, herunder med tre forskellige farveangivelser af skoen. Der er desuden fremlagt følgende erklæringer om rettigheder mv. til GANNIs Buckle Ballerina-sko: 7 • Erklæring af 28. august 2024 afgivet af Emmelie Karlström. • Erklæring af 10. september 2024 afgivet af Emmelie Karlström. • Erklæring af 11. september 2024 afgivet af Louise Koustrup på vegne af GANNI SAS. • Erklæring af 13. september 2024 afgivet af Sara Santarelli, tidligere prak- tikant ved GANNI SAS. De nævnte erklæringer har tillige været fremlagt for Østre Landsret i kæresa- gen BS-43774/2024-OLR mellem Steve Madden og GANNI. Der er fremlagt udskrifter fra Instagram, som viser GANNIs markedsføring af Buckle Ballerina-skoen i en række opslag på Instagram fra perioden 20. decem- ber 2021 til 21. juni 2024. Der er endvidere fremlagt uddrag fra modemagasiner samt nyheds- og andre onlinemedier, herunder Refinery29, Elle, Cosmopolitan, The Observer og Vogue Scandinavia, med omtale af GANNIs Buckle Ballerina-sko. Af en oversigt fremlagt af GANNI med omsætningstal for Buckle Ballerina- skoen i Danmark pr. 29. august 2024 fremgår, at der er solgt i alt 9.239 eksem- plarer af skoen i Danmark med en samlet omsætning på 14.248.925 kr. Oversig- ten viser ikke omsætningstal fordelt på år. Sagkyndige erklæringer Til brug for sagen er der fremlagt følgende sagkyndige erklæringer: • Erklæring af 18. april 2024 afgivet af industriel designer Marcus Aminaka Wilmont. • Erklæring af 17. juli 2024 afgivet af Kirsten Toftegaard, Museumsinspek- tør ved Designmuseum Danmark. • Erklæring af 17. juli 2024 afgivet af Malene Harsaae, lektor, ph.d-stude- rende og sagkyndig ekspert i DesignNævnet. • Erklæring af 18. juli 2024 afgivet af Sandra Nielsen, Footwear Designer, Developer and Productline Manager, Hummel. • Erklæring af 19. august 2024 afgivet af Marcus Aminaka Wilmont. • Erklæring af 2. september 2024 afgivet af Kirsten Toftegaard. • Erklæring af 3. september 2024 afgivet af Marianne Herlev Jørgensen, Footwear and Accessories Design Consultant, H&M. • Erklæring af 4. september 2024 afgivet af Sandra Nelson. • Erklæring af 21. september 2024 afgivet af Sandra Nelson. • Erklæring af 21. september 2024 afgivet af Marianne Herlev Jørgensen. • Erklæring af 30. oktober 2024 afgivet af Christel Arnevik, Programme Manager of Fashion, Teaching Associate Professor ved Designskolen Kolding. 8 • Erklæring af 24. marts 2025 afgivet af Sandra Nelson. • Erklæring af 25. marts 2025 afgivet af Marianne Herlev Jørgensen. Flere af de oplistede erklæringer har tillige været fremlagt for Østre Landsret i kæresagen BS-43774/2024-OLR mellem Steve Madden og GANNI. Andre skodesign Der er fremlagt en række fotos af forskellige skodesigns, herunder blandt andet følgende seks skomodeller fra kendte designere fra perioden 2016-2018: 9 Forklaringer Der er under sagen afgivet forklaring af Johan Mikaelsson og Marianne Herlev Jørgensen. Johan Mikaelsson har forklaret blandt andet, at han er General Counsel hos Boozt. Han har arbejdet for Boozt i tre et halvt år og har ansvaret for Boozts juridiske afdeling. Boozt er et online-stormagasin grundlagt i 2011. Boozt forhandler dame-, herre- og børnemode samt skønhedsprodukter. Boozt har også en sportsafdeling og en afdeling med boligtilbehør. Boozt sælger produkter til 14 forskellige markeder inden for EU med hovedfokus på Norden. Boozts salg foregår via to onlineplat- forme henholdsvis www.boozt.com og www.booztlet.com, hvor sidstnævnte er en outlet-side. Der er ca. 900 ansatte i Boozt-koncernen. Boozts hovedkontor lig- ger i Malmø, men det flytter til København næste år. Danmark er det største marked for Boozt. Boozts salg til det danske marked fo- regår både via www.boozt.com og www.booztlet.com. Boozt har solgt produkter fra Steve Madden siden 2017 og forhandler i dag et bredt sortiment af Steve Madden-produkter på alle markeder. I 2019 begyndte Boozt at sælge produkter fra GANNI på alle markeder og via begge platforme (www.boozt.com og www.booztlet.com). GANNI opsagde samarbejdet i december 2023. Den sidste ordre fra GANNI blev leveret i maj 2024. Boozt afgiver typisk en ordre seks måneder før, Boozt forventer at sælge det pågældende produkt. Boozt solgte GANNIs Buckle Ballerina-sko i en sæson. Det var i foråret/somme- ren 2024. Ifølge de tal, han ligger inde med, har Boozt indkøbt 937 eksemplarer af Buckle Ballerina-skoen fra GANNI. Han vil tro, at der var eksemplarer af Buckle Ballerina-skoen med den sidste leverance fra GANNI i maj 2024. Boozts lager af Buckle Ballerina-sko blev udsolgt. Da GANNI havde opsagt samarbej- det, kunne Boozt ikke indkøbe flere Buckle Ballerina-sko. Boozt ville gerne have fortsat med at forhandle Buckle Ballerina-skoen. Boozt satte Steve Maddens Grand Ave Ballerina-sko til salg på alle markeder i juli 2024. Det havde ikke noget at gøre med, at den sidste leverance af Buckle Ballerina-sko fra GANNI var kommet to måneder tidligere. 10 Den 18. september 2024 modtog Boozt et brev fra GANNI med en række for- skellige krav. GANNI forlangte, at Boozt skulle ophøre med at sælge tre for- skellige skomodeller fra Steve Madden, nærmere bestemt Grand Ave Ballerina- skoen, Riesling Slingback-skoen og Grail Ballerina-skoen. GANNI forlangte også, at Boozt skulle anerkende, at de tre modeller krænkede GANNIs rettighe- der, og at Boozt skulle destruere alle eksemplarer af de tre modeller, som Boozt var i besiddelse af, samt dokumentere destruktionen. Herudover skulle Boozt oplyse til GANNI, hvor mange eksemplarer af de tre forskellige modeller, Boozt havde solgt, samt indvilge i at betale erstatning til GANNI. Boozt har en standardprocedure for, hvordan Boozt håndterer henvendelser fra en tredjepart, som gør gældende, at Boozt sælger produkter, der krænker ved- kommendes rettigheder. Boozt fulgte denne standardprocedure efter at have modtaget påkravet fra GANNI af 18. september 2024. Som det første satte Boozt salget af de omtvistede produkter i bero på alle markeder ved midlertidigt at fjerne dem fra Boozts hjemmesider. Dernæst rettede Boozt henvendelse til Steve Madden og bad om Steve Maddens input med hensyn til, om produkterne skulle forblive offline eller sættes til salg online igen. På baggrund af en risiko- vurdering besluttede Boozt, at skoene skulle forblive offline. Boozt foretog ikke en vurdering af, om GANNIs krav var berettiget eller ej, og om Boozt havde udsigt til at vinde en potentiel retssag. Beslutningen om at sætte salget af sko- ene i bero hvilede alene på risikobetragtninger. Som følge af en teknisk fejl blev de tre skomodeller imidlertid kun taget af hjemmesiden www.boozt.com, men ikke hjemmesiden www.booztlet.com. De var derfor stadig til salg på www.booztlet.com. Boozt modtog herefter en forbudsanmodning fra GANNI vedrørende salg og markedsføring af Grand Ave Ballerina-skoen. Riesling Slingback-skoen og Grail Ballerina-skoen var ikke omfattet af anmodningen. Salget af de to sidstnævnte skomodeller er fortsat på hold. Efter det forberedende møde i Sø- og Handelsretten blev salget af Grand Ave Ballerina-skoen også stoppet på www.booztlet.com, men grundet en teknisk fejl blev skoen igen sat til salg på www.booztlet.com i februar 2025. Den blev straks taget af hjemmesiden igen efter, at Boozt var blevet bekendt med fejlen. Boozt anser Grand Ave Ballerina-skoen for at være samme model uanset stør- relse, farve, mønster og materiale. Boozt sælger fortsat Grand Ave Ballerina-skoen på alle markeder bortset fra det danske. Det samme gælder for Riesling Slingback-skoen og Grail Ballerina- skoen. Boozt indkøber derfor stadig de omtvistede skomodeller fra Steve Mad- den med henblik på salg på andre markeder end det danske. 11 Han tør ikke komme med et bud på, hvor mange eksemplarer af Grand Ave Ballerina-skoen Boozt har solgt i henholdsvis Danmark og Europa. Han er bekendt med, at Steve Madden har anlagt en retssag i Sverige mod GANNI, men Boozt er ikke involveret i retssagen. Marianne Herlev Jørgensen har vedstået sin forklaring afgivet for Østre Lands- ret under kæresagen BS-43774/2024-OLR. I landsrettens kendelse af 17. marts 2025 er forklaringen gengivet således: ”… Marianne Herlev Jørgensen har vedstået sin erklæring af 3. september 2024 og har forklaret bl.a., at hun er uddannet skodesigner for Royal College of Art, London, og har arbejdet med skodesign lige siden. Hun har været chefdesigner for Angulus, ATC Footwear A/S, og for H&M’s børneskoafde- ling. Nu arbejder hun som freelancer. Hun har bl.a. været sagkyndig i sa- gen om Ilse Jacobsen gummistøvlen. Til brug for udarbejdelsen af sin er- klæring i denne sag har hun sat sig ind i sagens bilag og foretaget en del visuel research af de sko, der indgår i sagen. Hun fastholder sit svar på spørgsmål 34, hvorefter Buckle Ballerina ikke er en designmæssig nyska- belse. De designelementer, der indgår i ballerinaen, var at finde på marke- det som populære designelementer i en ny trend. Der ses ikke mange de- signmæssige nyskabelser mere, da der stort set ikke findes nogen delele- menter, som ikke er set før og dermed helt nye. Buckle Ballerina er udtryk for en kreativ proces, men er ikke en nyskabelse, da der ikke er noget ele- ment i skoen, der er skabt udelukkende til denne sko. Skoen er desuden en videreudvikling af en tidligere kollektion. Ofte vil man som designer bruge et element fra en tidligere kollektion og videreudvikle på den i senere de- signs. Buckle Ballerina er derfor resultatet af en helt sædvanlig designpro- ces. Det vil ofte være tøjdesignet, der indikerer retningen på en kollektion og dermed også sætter retningen for skodesignet. Hun har ikke før set det moodboard, som Steven Madden har udarbejdet til sagen. Hun genkender dog flere af de deri angivne skodesigns. Moodboards anvendes typisk som inspiration og opstart af en kollektion for at sikre, at hele designgruppen er med på samme ide. Man vil typisk medtage flere inspirationsbilleder, her- under af eksempelvis kunst. Grand Aveskoen er efter hendes opfattelse ikke en slavisk kopi af Buckle Ballerina. Der er heller ikke nogen forveks- lingsrisiko mellem de to sko. Ved en slavisk kopi forstår hun, at man ikke skal kunne se forskel på skoene. I tilfældet med Grand Ave-skoen og Buckle Ballerina er det spændet, der gør forskellen. Ser man skoen fra den modsatte side af, hvor spændet sidder, er skoene ens. Angivelsen af de to forskellige varemærker inde i skoenes såler er en yderligere forskel. Bian- cos sko ligger efter hendes vurdering tættere på Buckle Ballerinas udtryk end Grand Ave-skoen. Graya Ballerina ligger også tættere på. Når man kø- ber en Ganni-model, køber man sig ind i et varemærkes historie og vil der- for også gerne genkendes med det pågældende varemærke. Der er desuden et videresalgsperspektiv ved købet af en Ganni-model, forstået på den 12 måde, at en del kunder i dag efter en tid videresælger deres mærkevarer, hvilket også indgår i købsovervejelserne. …” Marianne Herlev Jørgensen har desuden vedstået sin erklæring af 25. marts 2025 og har supplerende forklaret blandt andet, at hun har arbejdet med mode og design i over 20 år. GANNIs Buckle Ballerina-sko er en nyfortolkning, men ikke en designmæssig nyskabelse, idet skodesignet ikke er udtryk for originalitet. Ved en nyfortolk- ning benytter man allerede eksisterende designelementer, som man fortolker og sammensætter på en ny måde. I den forbindelse kan man hente inspiration fra vintagebutikker, upcoming trends mv. En nyskabelse forudsætter noget mere innovativt end blot at sammensætte elementer på en ny måde. Innovation og nyskabelse ses ikke ofte i en designproces. Enhver designer vil se sig selv som et kreativt skabende væsen. Alle designere vil sige, at når man arbejder med design, så arbejder man kreativt. Som desig- ner vælger man frit, hvilke designelementer der skal indgå i de designs, man udarbejder. Det er ikke nødvendigvis et originalt, nyskabende produkt, der kommer ud af et kreativt, frit valg. Buckle Ballerina-skoen er ikke udtryk for en intellektuel frembringelse. Hun har undervist i mange år og har aldrig brugt udtrykket en ”intellektuel designpro- ces”. Hun forstår en intellektuel frembringelse som noget, der forudsætter en forskningspræget tilgang. Mode er en måde at arbejde på, hvor man lader sig inspirere ude i verden – også af det, der har været. Et forbud mod salg og markedsføring mv. af Steve Maddens Grand Ave Ballerina-sko i alle farver, mønstre og materialer vil med- føre en kæmpe udfordring og være decideret ødelæggende for det, som moden står for – nemlig nyfortolkninger. En ny ensartet farve medfører ikke, at man kommer langt væk fra det oprinde- lige skodesign, og at skoen får et andet udtryk. Kombinationen af farver som del af et mønster – for eksempel et dyreprint – kan give skoen et andet udtryk. Hans J. Wegners Y-stol er et eksempel på et produkt, der efter hendes opfattelse er udtryk for godt design og ophavsretligt beskyttet. Hvis nogen producerede Y-stolen med et andet betræk, for eksempel zebra- eller leopardbetræk, vil det formentlig være en ophavsretlig krænkelse. Parternes synspunkter 13 For GANNI A/S er der i det væsentligste procederet i overensstemmelse med sammenfattende processkrift af 21. marts 2025, hvoraf fremgår blandt andet: ”… 3. Anbringender 3.1 Boozts påstand om hel eller delvis afvisning af GANNIs principale på- stande Det bestrides, at GANNIS principale påstande er for brede og upræcise til at kunne danne grundlag for et forbud og af den grund må helt eller delvist afvises fra behandling i Sø- og Handelsretten. Det afgørende for, om et forbud kan nedlægges mod Grand Ave Ballerina i alle farver, mønstre og materialer (GANNIS principale påstande) er, om GANNI har en aktuel interesse i et sådant forbud, jf. blandt andet landsret- tens afgørelse i U.2020.2532 (”Anne Black”) (stadfæstet af Højesteret i U.2023.2688). I U.2020.2532 (”Anne Black”) fandt landsretten, at en sådan aktuel interesse ikke forelå for Anne Black ApS, fordi der i sagen ikke var oplysninger om, at Ronald A/S og Salling Group A/S havde solgt eller markedsført de kræn- kende produkter i andre størrelser og farvevarianter end dem, som er vist i påstandens bilag, ligesom der ikke var oplysninger, som indikerede, at de agtede at gøre det i fremtiden: Med hensyn til den del af Anne Black ApS’ påstand 1, som angår forbud mod salg og markedsføring »i alle størrelser og farvevarianter«, er der ikke oplysninger om, at Ronald A/S og Salling Group A/S har solgt eller mar- kedsført de krænkende produkter i andre størrelser og farvevarianter end dem, som er vist i bilag 1, 2 og 3, eller agter at gøre det. Anne Black ApS kan følgelig ikke anses for at have en sådan aktuel interesse i et forbud, som an- går »alle størrelser og farvevarianter«, at denne del af forbudspåstanden kan tages til følge. Landsretten stadfæster på denne baggrund det af Sø- og Handelsretten be- stemte om forbud, men sådan at det alene forbydes Ronald A/S og Salling Group A/S at sælge og markedsføre de krænkende produkter vist i bilag 1, 2 og 3. Det gøres gældende, at GANNI i nærværende sag har en aktuel interesse i et forbud, som angår Grand Ave Ballerina i alle farver, mønstre og materia- ler (GANNIs principale påstande). Dette blandt andet, fordi Steve Madden tidligere har udvidet sit sortiment af Grand Ave Ballerina. I Sø- og Handelsrettens sag BS-25562/2024-SHR (”Steve Madden”) fremlagde Steve Madden således en oversigt over for- skellene mellem Buckle Ballerina og Grand Ave Ballerina i Bilag BP, hvoraf 14 fremgik, at Grand Ave Ballerina på det pågældende tidspunkt alene fand- tes i to farver – en sort og en rød. Bilag BP fremlægges i denne sag som Bi- lag 39. Inden opstart af nærværende sag konstaterede GANNI, at Steve Madden havde udvidet sit sortiment med versioner af Grand Ave Ballerina i leopard, snake og sølv, jf. Bilag 2 (E. 1293-1297). Efter at Boozt har indleve- ret duplikken i nærværende sag, kan GANNI konstatere, at Steve Madden endnu en gang har udvidet sit sortiment af versioner af Grand Ave Balle- rina. Denne gang med versionerne hvid, vinrød, cowboy, sort med ekstra nitter og hvid med ekstra nitter, jf. Bilag BI (E. 2487). En søgning efter mod- tagelsen af Boozts duplik har desuden vist en version i Zebra. Versionerne i Bilag BI (E. 2487) og Zebra versionen fremlægges i en tydelig version i Bi- lag 40. Da Boozt har valgt at inddrage versionerne i Bilag BI (E. 2487) i sagen, må det desuden lægges til grund, at Boozt agter at udvide deres sortiment af Grand Ave Ballerina i fremtiden med versionerne i Bilag 40. Hvis Sø- og Handelsretten på trods af ovenstående finder, at GANNI ikke har en aktuel interesse i et forbud i overensstemmelse med de nedlagte principale påstande, og at GANNIs principale påstand derfor delvist skal afvises, gøres det gældende, at GANNI som minimum har en aktuel inter- esse i et forbud, som angår Grand Ave Ballerina i alle farver (GANNIs mere subsidiære påstand 1 og 2). Østre Landsret har således nedlagt et sådant forbud mod Steve Madden i sag BS-43774/2024-OLR (”Steve Madden”), hvor der ikke var nedlagt påstand om forbud mod mønstre og materialer. Sådanne forbud også tidligere nedlagt i eksempelvis BS-15944/2020 (”Würtz”). Hvis Sø- og Handelsretten finder, at GANNI ikke har en aktuel interesse i et forbud i overensstemmelse med de nedlagte principale påstande, vil dette også medføre den noget mærkværdige situation, at Boozt må sælge de sko som ikke er omfattet af farverne, som der konkret henvises til i de i GANNIs påstand refererede bilag, men Steve Madden må ikke sælge eller markedsføre sko i de omhandlede farver og mønstre, heller ikke overfor Boozt til salg ind på det danske marked. Det bemærkes for en god ordens skyld, at GANNI er af den opfattelse, at alle versioner af Grand Ave Ballerina i Bilag 2 (E. 1293-1297) og Bilag 40 er omfattet af GANNIs påstande, uanset om påstanden begrænses til alene at vedrøre Grand Ave Ballerina i alle farver (GANNIs mere subsidiære på- stand 1 og 2). For så vidt angår leopard-versionen af Grand Ave Ballerina bemærkes det, at Østre Landsret henviser til denne version som ”Grand Ave i farvekombinationen sort/leopard” i sin kendelse i BS-43774/2024- OLR (”Steve Madden”). Med henvisning til argumentationen i afsnit 3.5 nedenfor gøres det endvi- dere gældende, at samtlige sko i Bilag 2 (E. 1293-1297) og 40 udgør en 15 krænkelse af rettighederne til Buckle Ballerina i henhold til ophavsretslo- vens § 1 og markedsføringslovens § 3. 3.2 Tilblivelse af Buckle Ballerina Senior Design Manager, Emmelie Karlström, har udviklet og designet Buckle Ballerina som led i sin ansættelse hos Ganni SAS. I sagen BS-25562/2024-SHR (”Steve Madden”) har Emmelie Karlström i sin vidneforklaring detaljeret beskrevet designprocessen for Buckle Ballerina. Der henvises til den fulde vidneforklaring på side 5-6 i kendelsen i Bilag 3 (E. 1201-1246). Under sin vidneforklaring forklarede Emmelie Karlström blandt andet, at hun i designet af Buckle Ballerina tog udgangspunkt i visse detaljer fra et tidligere GANNI design af en loafersko, som hun omdesignede, til en ny style med punk-tema. Den tidligere GANNI loafersko, som Emmelie Karl- ström henviser til, fremlægges i Bilag 8 (”herefter GANNI Rhinestone Loa- fer”). Hun fik desuden inspiration fra en anden GANNI loafersko, som ses i Bilag 9 (E. 2205) (herefter ”GANNI Creeper Loafer”), som blev lanceret samtidig som Buckle Ballerina i kollektion 21.4 i november 2021. Emmelie Karlströms inspiration fra GANNI Rhinestone Loafer er nærmere beskrevet i hendes e-mail af 6. februar 2024, hvori hun beskriver designpro- cessen for Buckle Ballerina og vedhæfter designfilen for Buckle Ballerina samt et overblik over øvrige GANNI sko, herunder GANNI CREEPER Loa- fer, som blev lanceret samtidig med Buckle Ballerina. E-mailen af 6. februar 2024 fremlægges i Bilag 10 (E. 1041-1045). Den vedhæftede designfil frem- lægges som Bilag 11 (E. 617-620). En uddybende beskrivelse af designpro- cessen for Buckle Ballerina fremlægges desuden som Bilag 12 (E. 1881- 1882). I denne beskrivelse bekræfter Emmelie, at selvom hun tidligere har brugt spænder på sine designs, så er det første gang, at hun bruger det spænde og den rem, som findes på Buckle Ballerina. Det bemærkes for en god ordens skyld, at det moodboard, som Boozt har fremlagt i AP, ikke er GANNIs/Emmelie Karlströms moodboard for Buckle Ballerina, men et moodboard, som Steve Madden lavede og fremlagde for Østre Landsretten i sag BS-43774/2024-OLR (”Steve Madden”). I sin vidneafhøring for Sø- og Handelsretten sagen BS-25562/2024-SHR har Emmelie Karlström bekræftet, at hun selv har tegnet og designet hele skokollektionen, hvori Buckle Ballerina indgår. Hun nævner dog, at en praktikant hjalp hende med ”detaljer og dokumenter”. Det gøres gældende, at denne hjælp ikke medføre, at Buckle Ballerina udgør et fællesværk i hen- hold til ophavsretslovens § 6. Som dokumentation herfor fremlægges er- klæring af 10. september 2024 fra Emmelie Karlström i Bilag 13 (E. 1883- 1894). I erklæringen bekræfter, Emmelie Karlström, at praktikanten ikke 16 har hjulpet med den kreative designproces for Buckle Ballerina, fordi prak- tikanten alene ydede teknisk assistance til opdatering af ”tech files and over- views” under Emmelie Karlströms instruktion. Det gøres således gældende, at Emmelie Karlström er eneophaver til Buckle Ballerina. Under alle omstændigheder kræver udøvelse af påtaleret ikke, at samtlige personer, som i fællesskab måtte blive betragtet som ophavere, har givet samtykke. Ophavsretlige krænkelser kan påtales af ”enhver” ophaver, jf. herved udtrykkeligt ophavsretslovens § 6, 2. pkt. 3.3 Overdragelse af rettighederne til Buckle Ballerina til GANNI SAS Rettighederne til Buckle Ballerina er som led i Emmelie Karlströms ansæt- telse hos GANNI SAS overdraget til GANNI SAS. Der henvises til Emmelie Karlströms ansættelseskontrakt med GANNI SAS i ekstraheret version, som er fremlagt i Bilag 14 (E. 479-506). Det fremgår af ansættelseskontrak- ten, at samtlige rettigheder til blandt andet designs udarbejdet af Emmelie Karlström som led i sin ansættelse hos GANNI SAS tilhører GANNI SAS. Det følger endvidere af ansættelseskontrakten, at samtlige rettigheder er overdraget til GANNI SAS, herunder retten til at videreoverdrage helt eller delvist. Der henvises til maskinoversættelse af Emmelie Karlströms ansæt- telsesaftale i Bilag 15 (E. 507-534). Det bemærkes, at det er uden betydning for sagen og Sø- og Handelsrettens kompetence, at ansættelseskontrakten er underlagt fransk ret, ligesom det også er uden betydning, hvorvidt Myriam Moatty i sin sagkyndige erklæ- ring i Bilag R (E. 1305-1311) på baggrund af et uddrag af ansættelseskon- trakten kommer frem til, at ansættelseskontrakten ikke lever op til kravene for overdragelse i et ansættelsesforhold i henhold til fransk ret, hvis Emme- lie Karlström ønskede at anfægte overdragelsen. Ingen af ansættelseskon- traktens parter bestrider, at samtlige rettigheder til designs udarbejdet af Emmelie Karlström som led i sin ansættelse hos GANNI SAS er overdraget til GANNI SAS. Dette bekræftes af Emmelie Karlström i erklæringen af 28. august 2024 i Bilag 16 (E. 1265-1277) og maskinoversættelsen af erklærin- gen i Bilag 17 (E. 1279-1291), hvor hun blandt andet bekræfter, at: - Hun har designet Buckle Ballerina - Hun har overdraget rettighederne til Buckle Ballerina til GANNI SAS - Rettighederne til Buckle Ballerina til GANNI SAS kan videreoverdra- ges, herunder til GANNI - Der er tale om en fuldstændig overdragelse, herunder også af retten til at producere, markedsføre og sælge Buckle Ballerina samt af retten til at påtale krænkelser af Buckle Ballerina. GANNI er påtaleberettiget i tilfælde af krænkelse af rettighederne til Buckle Ballerina og Buckle Sandal, hvilket erklæringen fra GANNI SAS til GANNI i Bilag 18 (E. 1895-1911) bekræfter. Det bemærkes, at det er helt al- mindelig praksis, herunder i licensforhold, at selve påtaleretten overdrages. 17 Sø- og Handelsretten har i BS-25562/2024-SHR (”Steve Madden”), BS- 32550/2024-SHR (”Lulu’s Fashion Lounge”) og BS-44774/2024-SHR (”Bi- anco”) bekræftet, at GANNI er påtaleberettiget i tilfælde af krænkelse af rettighederne til Buckle Ballerina, hvilket nu også er stadfæstet af Østre Landsret i BS-43774/2024-OLR (”Steve Madden”) og BS-59217/2024-OLR (”Lulu’s Fashion Lounge”). Det vil sige, at det nu er femte gang, at Steve Maddens argumentation vedrørende spørgsmålet om påtaleret prøves af en dansk domstol indenfor mindre end 12 måneder. 3.4 Ophavsretlig beskyttelse 3.4.1 Originalitetskravet Det gøres gældende, at Buckle Ballerina er et originalt værk, som nyder op- havsretlig beskyttelse som brugskunst, jf. ophavsretslovens § 1, idet de af- spejler ophavsmandens personlighed ved at give udtryk for dennes frie og kreative valg, jf. bl.a. EU-Domstolens dom af 12. september 2019 C-683/17 (Cofemel) og EU-Domstolens dom af 1. december 2011 i sag C-145/10 (Pai- ner). Buckle Ballerina afspejler Emmelie Karlströms personlighed i form af hen- des frie og kreative valg. Det følger således af Generaladvokat M. Szpunars forslag til afgørelse i sag C-683/17 (Cofemel) fremsat den 2. maj 2019 og EU-Domstolens dom af 12. september 2019 C-683/17 (Cofemel), at der for brugskunst, herunder blandt andet tøj og sko, ikke gælder et strengere eller skærpet krav til den bagved- liggende originalitet for at anerkende ophavsretlig beskyttelse: Præmis 29 i Generaladvokat M. Szpunars forslag til afgørelse (vores fremhævning): ”Efter min opfattelse følger det heraf klart, at kriteriet om intellektuel frembringelse, der er ophavsmandens egen, som dette er udviklet i Domstolens praksis, finder anvendelse på alle kategorier af værker.” Præmis 29 i C-683/17 (Cofemel) (vores fremhævning): ”Begrebet »værk«, der er omhandlet i samtlige nævnte bestemmelser, er, således som det følger af Domstolens faste praksis, et selvstændigt begreb i EU-retten, der skal fortolkes og anvendes ensartet, og som forudsætter, at to kumu- lative elementer foreligger. Dels indebærer dette begreb, at der foreligger en original genstand i den forstand, at denne er ophavsmandens egen intellek- tuelle frembringelse. Dels er kvalificeringen som værk forbeholdt de elemen- ter, der er udtryk for en sådan frembringelse (jf. i denne retning dom af 16.7.2009, Infopaq International, C-5/08, EU:C:2009:465, præmis 37 og 39, og af 13.11.2018, Levola Hengelo, C-310/17, EU:C:2018:899, præmis 33 og 35-37 og den deri nævnte retspraksis).” 18 Afgørende for ophavsretlig beskyttelse er således ikke, om skoene er mode- brugsgenstande eller ej. Det afgørende er udelukkende om de er resultatet af ophaverens egen intellektuelle frembringelse. Brugen af allerede kendte form- eller delelementer udelukker ikke, at Buckle Ballerina kan nyde ophavsretlige beskyttelse. GANNI henviser i den kontekst navnlig til U 2023.2688 H (Anne Black), hvor Højesteret – i henhold til landsrettens begrundelse, som er indsat nedenfor - tiltrådte, at Anne Blacks GROW hængepotte nyder ophavsretlig beskyttelse, selvom den udelukkende består af kendte designelementer, jf. følgende uddrag fra præmisserne med vores fremhævelser: Hængepotten indeholder som påpeget af Salling Group A/S og Ronald A/S kendte designelementer som brug af naturfarvede lædersnore og brug af knu- der til trepunkts-ophænget, minimalistisk design med glasur på ler i afdæm- pede farver, bevarelse i varierende grad af uregelmæssige drejeriller og brug af en fra andre urtepotter kendt cylinderform. Landsretten finder imidlertid, at den måde, hvorpå disse designelementer er sammenføjet, i sammenhæng med den lille godstykkelse og de tynde, afrundede kanter giver de fremviste hængepotter et sådant eget let og særligt genkendeligt udtryk, som ikke tidli- gere er set, at hængepotten må anses for at være udtryk for Anne Blacks egen intellektuelle frembringelse. Anne Blacks GROW hængepotte: Det bemærkes, at dommen i U 2023.2688 H (Anne Black) er afsagt efter U 2020.2817 H (Ilse Jacobsen), som Boozt har henvist til i nærværende sag. U 2023.2688 H (Anne Black) ændrer retstilstanden, og sikrer fuld overens- stemmelse mellem dansk retspraksis og EU Domstolens praksis, ikke mindst C-683/17 (Cofemel). Dette ses også ved, at den sagsøgte part i U.2023.2688 H (Anne Black) for Højesteret ihærdigt forsøgte at procedere 19 på netop præmisserne i U.2020.2817 H (Ilse Jacobsen), hvilket blev afvist af Højesteret. Det gøres gældende, at designelementerne i Buckle Ballerina er sammensat på en sådan måde, som ikke tidligere er set, og at Buckle Ballerina er ud- tryk for Emmelie Karlströms egen intellektuelle frembringelse. Især kontra- sten mellem på den ene side ballerinaens fine, feminine form med den spidse snude og slingbackstroppen, og på den anden side hårdheden ved ydersålens og hælens karakteristiske kantethed sammen med stroppernes punkinspirerede spænder og nitter, afspejler Emmelie Karlströms vision om ”coolness”. 3.4.2 Sø- og Handelsretten og Østre Landsret har bekræftet originalitet Som nævnt ovenfor i afsnit 2.2.1 har Sø- og Handelsretten i BS-25562/2024- SHR (”Steve Madden”) bekræftet, at GANNI har godtgjort, at Buckle Balle- rina nyder ophavsretlig beskyttelse. Der henvises til side 42-43 i kendelsen i Bilag 3 (E. 1201-1246). Sø- og Handelsrettens kendelse er den 17. marts 2025 blevet stadfæstet af Østre Landsret i BS-43774/2024- OLR (”Steve Madden”). Der henvises til side 15 i kendelsen i Bilag AM (E. 2469-2485). På denne baggrund gøres det gældende, at de øvrige afgørelser, som ligger før Østre Landsrets kendelse af 17. marts 2025 i Østre Landsret i BS- 43774/2024-OLR (”Steve Madden”), og som Boozt henviser til i sagen, ikke kan føre til, at Buckle Ballerina nyder ophavsretlig beskyttelse. Se i den for- bindelse vores uddybende bemærkninger i afsnit 3.4.2.1-3.4.2.3 nedenfor. 3.4.2.1 Vestre Landsrets kendelse i FS 21-4480/2024 / V.L. B-0454-24 (”Pier One-sagen”) I sagen har Boozt henvist til Sø- og Handelsrettens kendelse i ”Pier One”- sagen til støtte for, at Buckle Ballerina ikke nyder ophavsretlig beskyttelse. GANNI bestrider, at fogedretten og Vestre Landsret i ”Pier One”-sagen på nogen måde skulle have fastslået, at Buckle Ballerina ikke skulle nyde op- havsretlig beskyttelse. Der henvises til nedenstående citat fra fogedrettens afgørelse (med vores fremhævelse): ”Efter oplysningerne om omfanget af salget af rekvirentens sko og den sta- tus, som skoen efter sagens oplysninger har på både det danske og internatio- nale marked, er det sandsynligt, at Pier One har været bekendt med rekvi- rentens sko, da Pier One A/S´s sko blev udviklet, hvorfor Pier One A/S ved produktion og salg af ovennævnte sko krænker rekvirentens rettigheder efter i hvert fald designforordningen og markedsføringslovens § 3”. 20 Fogedretten tog således slet ikke stilling til den ophavsretlige beskyttelse, fordi der forelå beskyttelse efter designforordningen og markedsføringslo- ven. Vestre Landsret forholdt sig dernæst heller ikke til dette spørgsmål, ef- tersom kæresagen for Vestre Landsret omhandlede bevissikringsforretnin- gens udstrækning. 3.4.2.2 Sø- og Handelsrettens kendelser i BS-32550/2024-SHR (”Lulu’s Fas- hion Lounge”) og BS-44774/2024-SHR (”Bianco”) Den 9. august 2024 fandt Sø- og Handelsretten i BS-25562/2024-SHR (”Steve Madden”), at det ikke alene var sandsynliggjort, men derimod godtgjort, at Buckle Ballerina nyder beskyttelse efter ophavsretslovens § 1, stk. 1. Der henvises til side 42 og 43 i Sø- og Handelsrettens kendelse. Under tre måneder efter denne kendelse afsagde Sø- og Handelsretten ken- delse i BS-32550/2024-SHR (”Lulu’s Fashion Lounge”), der verserer som kæresag under BS-59217/2024-OLR. Her kom Sø- og Handelsretten frem til, at det end ikke skulle være sandsynliggjort, at Buckle Ballerina nyder be- skyttelse efter ophavsretslovens § 1, stk. 1. Dette, selvom der i sagerne blev ført stort set identisk bevis for den ophavsretlige beskyttelse, som alene støtter GANNIs synspunkt om ophavsret, og ovenikøbet med direkte hen- visning til/citat fra Sø- og Handelsrettens beskrivelse af designprocessen for Buckle Ballerina i BS-25562/2024-SHR (”Steve Madden”): ”Buckle Ballerina-skoen blev lanceret i november 2021 efter en længereva- rende designproces. Buckle Ballerina-skoen anvender efter Emmelie Karl- ströms forklaring kendte designelementer fra hendes tidligere GANNI-de- signs, herunder navnlig hælen, sålen, spænderne med nitterne og den spidse snude, ligesom skoen er inspireret af 1980’ernes punkscene. I kendelsen af 14. januar 2025 i BS-44774/2024-SHR (”Bianco”), der blev be- handlet af samme retsformand som i BS-32550/2024-SHR (”Lulu’s Fashion Lounge”), kom Sø- og Handelsretten frem til samme overraskende resultat. I den kendelse henviste Sø- og Handelsretten ligeledes til Emmelie Karl- ströms forklaring i BS-25562/2024-SHR (”Steve Madden”), jf. kendelsens side 102. BS-44774/2024-SHR (”Bianco”) verserer som kæresag under BS- 44774/2024-SHR. I nærværende sag henviser Boozt til Sø- og Handelsrettens kendelser i BS- 32550/2024-SHR (”Lulu’s Fashion Lounge”) og BS-44774/2024-SHR (”Bi- anco”) som støtte for, at Buckle Ballerina ikke nyder ophavsretlig beskyt- telse. Med henvisning til Sø- og Handelsrettens kendelse i BS-25562/2024-SHR (”Steve Madden”) og Østre Landsrets kendelse af 17. marts 2025 i BS- 43774/2024-OLR (”Steve Madden”), gøres det gældende, at Sø- og Handels- rettens kendelser i BS-32550/2024-SHR (”Lulu’s Fashion Lounge”) og BS- 21 44774/2024-SHR (”Bianco”), som ligger før Østre Landsrets kendelse, er uden betydning for Buckle Ballerinas ophavsretlige beskyttelse. Boozts store fokus på afgørelsen i BS-44774/2024-SHR (”Bianco”) i sin dup- lik, som er indleveret efter Østre Landsrets kendelse af 17. marts 2025, væk- ker derfor undren – særligt når duplikkens afsnit 1.6-1.10 vedrører Biancos sko, som intet har med nærværende sag at gøre. 3.4.2.3 Udenlandsk praksis Den udenlandske retspraksis, som Boozt har fremlagt i Bilag BE (E. 401- 478), Bilag BF (E. 653-987) og Bilag BG (E. 535-616) var ligeledes fremlagt for Østre Landsret i BS-43774/2024-OLR (”Steve Madden”), hvorfor Østre Landsret var fuldt ud orienteret om den pågældende retspraksis, da de be- kræftede, at Buckle Ballerina nyder beskyttelse i henhold til ophavsretslo- vens § 1. Afgørelsen fra den tyske domstol i Bilag BH (E. 2409-2460) fra februar 2025 ændrer ikke på ovenstående, idet der skal foretages en konkret vurdering fra sag til sag. I den forbindelse skal det bemærkes, at den franske domstol i sag RG n° 22/09210 fra februar 2025 har bekræftet, at Hermes Birkin og Kelly tasker – to modeprodukter – nyder beskyttelse som ophavsretlige værker. 3.4.3 Adskillige sagkyndige erklæringer indeholder dokumentation for ori- ginalitet Der er i sagen fremlagt en lang række sagkyndige erklæringer, som til fulde understøtter, at Buckle Ballerina opfylder de ophavsretlige kriterier for at nyde beskyttelse. I Bilag 19 (E. 1157-1171), Bilag 21 (E. 1173-1184) og Bilag 41 findes sagkyn- dige erklæringer fra Malene Harsaae, Lektor, ph.d-studerende og sagkyn- dig ekspert i DesignNævnet og Kirsten Toftegaard, Museumsinspektør ved Designmuseum Danmark. Adspurgt om, hvorvidt Buckle Ballerina, ifølge Malene Harsaae, udtrykker designerens frie og kreative valg, samt, hvorvidt Buckle Ballerinas design- mæssige udtryk alene er bestemt af tekniske eller funktionelle hensyn, har Malene Harsaae svaret følgende, jf. Bilag 21 (E. 1173-1184): ”Gannis’s Buckle Ballerina vurderes til at udtrykke designerens frie og kreative valg og som et fashion item er det ikke alene bestemt af tekniske eller funktionelle hensyn (vores fremhævelse). Brugen af eyelets der er placeret par-vis dækker delvis et funktionelt behov, da enkelte af par- rene anvendes til at lukke skoen og regulere vidden med spændet. Samme funktion kunne have været opnået med andre design løsninger eller remmen 22 kunne have været udeladt. De øvrige nittepar har ingen værdi ud fra et tek- nisk eller funktionelt hensyn. Ganni Buckle Ballerina må derfor vurderes som et udtryk for designerens frie og kreative valg.” Det bemærkes, at Malene Harsaae har vedstået denne erklæring overfor Østre Landsret i BS-43774/2024- OLR (”Steve Madden”), ligesom Malene Harsaae overfor Østre Landsret blandt andet forklarede: ”En sådan fremgangsmåde er udtryk for en kreativ proces, uanset at desig- neren kombinerer sit design af allerede kendte elementer” Det savner derfor mening, når Boozt gør gældende, at Malene Harsaae overfor Østre Landsret ikke forklarede, at designet af Buckle Ballerina eller dele heraf udtrykker designerens frie og kreative valg. Til spørgsmålet om designerens frie og kreative valg har Kirsten Tofte- gaard svaret følgende, jf. Bilag 19 (E. 1157-1171): ”Det er absolut min opfattelse, at Ganni Buckle Ballerina udtrykker designerens frie og kreative valg (vores fremhævelse), dvs. at skoen ser ud på en bestemt måde nemlig: lav hæl, slingback, spids snude, 2 brede remme, dels over forfoden – dekoration - dels over anklen – både dekorativ og funktionel - med sølvfarvet dobbeltspænde med to kroge og åbne, flade nitter (eyelits) til spændets kroge. Skoen hviler i en sort sål, der er synlig (den stik- ker synligt frem fra 6 mm til 12 mm) hele vejen rundt på skoen. Lys brun in- dersål, der er limet fast til en rød bund). Dvs. at skoen har dekorative og funktionelle detaljer, der kunne være udført på flere tusinde andre måder, men i tilfældet med Ganni Buckle Ballerina er udført netop på denne måde, fordi ideen er blevet til som udtryk for designerens (eller designernes) frie og kreative valg (vores fremhævelse).” I BS-25562/2024-SHR (”Steve Madden”) indhentede og fremlagde Steve Madden en sagkyndig erklæring fra Marianne Herlev Jørgensen af 21. sep- tember 2024 (nærværende sags Bilag Å (E. 1391-1604)). I denne bekræftede hun ligeledes, at Buckle Ballerina må anses for at være resultatet af en selv- stændig skabende designproces: ”Svar på spørgsmål 35 // Med baggrund i besvarelsen af spørgsmål 1-33, vurdere jeg, at GANNI’s skodesign i bilag 1 i på frembringelsestidspunktet før lanceringen i november 2021 må anses for at være resultatet af en selv- stændigt skabende designproces, Herunder at designer Emmelie Karlströms har skabt GANNI’s skodesign i bilag 1 ud fra en kreativ indsats og har fore- taget frie og kreative valg undervejs i processen.” Det bemærkes, at Marianne Herlev Jørgensen har vedstået erklæringen i Bi- lag Å (E. 1391-1604) overfor Østre Landsret i BS-43774/2024-OLR (”Steve Madden”), hvorfor det savner mening, når Boozt gør gældende, at Mari- anne Herlev Jørgensen overfor Østre Landsret ikke forklarede, at designet 23 af Buckle Ballerina eller dele heraf udtrykker designerens frie og kreative valg. Adspurgt om det samme som Marianne Herlev Jørgensen, har Lulu’s Fas- hion Lounges anden sagkyndige ekspert, Sandra Nelson, ikke forholdt sig til kriterierne for ophavsretlig beskyttelse. Hun har i blot konstateret, at Emmelie Karlström i designet af Buckle Ballerina har brugt en klassisk sko- konstruktion og kombineret klassiske, kendte elementer: Svar på spørgsmål 3 i erklæring i nærværende sags Bilag 33 (E. 2049- 2058): ”Er det din opfattelse, at GANNI’s skodesign udtrykker designerens frie og kreative valg, og at GANNI’s skodesign designmæssigeudtryk ikke kan siges alene at være bestemt af tekniske eller funktionelle hensyn: Sandra: The shoe follows classical construction and variations of width in straps, buckles and studs and often seen across a range of different footwear and not an innovation or design specific to GANNI. The same goes for the protruding leather outsole shape.” I BS-44774/2024-SHR (”Bianco”) blev der indhentet erklæringer fra Marcus Aminaka Wilmont (via GANNI), jf. Bilag 36 (E. 1079-1126) og Bilag 37 (E. 1247-1258), ligesom han afgav vidneforklaring i BS-44774/2024- SHR (”Bi- anco”), jf. Bilag H (E. 2259-2366). Nedenfor følger uddrag fra hans skriftlige og mundtlige udsagn med vores fremhævelser: Uddrag fra svar på spørgsmål 5, jf. Bilag 36 (E. 1079-1126) og 37 (E. 1247-1258): ”Sammenføringen af den mere maskuline Creeper sål med den mere feminine Ballerina skotype er i sig selv usædvanlig og netop denne nyfortolkning gi- ver udtryk for fri, kreativ og metodisk designproces, der understøtter kunst- nerisk ejerskab af ideen” Uddrag fra vidneforklaring, jf. Bilag H (E. 2259-2366): ”Han er bekendt med Sø- og Handelsrettens konklusioner i sagen BS- 25562/2024- SHR, og han er enig i konklusionen om, at GANNIs Buckle Ballerina sko er udtryk for designerens egen intellektuelle frembringelse. Han er derimod ikke enig i Sø- og Handelsrettens konklusion i den senere sag BS- 32550/2024-SHR, hvor retten konkluderede, at skoen fremstår som en sammensætning af kendte designelementer, at de valg, som er foretaget i designprocessen, må anses for sædvanlige i en designproces i modeverdenen, og at skoen ikke nyder ophavsretlig beskyttelse”. 24 ”Han mener, at Buckle Ballerina skoen må være tilblevet igennem en kreativ proces. Selvom der ikke er noget unikt ved de enkelte designelementer, er pla- cering af dem udtryk for en ny frembringelse. Det iøjefaldende er efter hans opfattelse kombinationen af traditionel feminin ballerina sko og en creeper sko, som har et mere hårdt og maskulint udtryk. Han fik til brug for udarbej- delse af sin erklæring forelagt en række eksempler på andre skomodeller, og han finder ikke, at Buckle Ballerinas udtryk ses andetsteds, uanset stropper og eyelets i andre skomodeller ligner. Det er derfor hans samlede konklusion, at der har været en designproces baseret på Emmelie Karlströms undersøgel- ser, historiske forståelse mv., som har affødt noget unikt ved sammenførelsen af designelementerne.” Bianco Footwear A/S indhentede også en erklæring fra Christel Arnevik, som skulle imødegå GANNIs synspunkter. Dette lykkedes ikke til fulde med erklæringen, der er fremlagt som Bilag 38 (E. 2079-2100), endsige hen- des efterfølgende vidneforklaring. Der henvises til følgende uddrag herfra: Svar på spørgsmål 5, jf. Bilag 38 (E.2079-2100): ”Med afsæt i bilag A kan skoene i bilag 1-3 [GANNI Wide welt buckle ballerina, GANNI Buckle slingback og GANNI buckle open cut pumps, red.] (…) være en kreativ videreudvikling af tidligere modeller, med fokus på formgivning, linjeførsel og ikke mindst proportioner.” Svar på spørgsmål 11, jf. Bilag 38 (E.2079-2100): ”Jeg vil umiddelbart mene, at designeren har haft rig mulighed for at lade sig inspirere af tidligere skodesign med de klassiske og traditionelle elementer, som findes i bilag A i form af skotyper, spænder og remme. Designeren har videreudviklet på disse elementer i forhold til proportioner, formgivning og moderne islæt. Hælen på skoen i bilag 3 har f.eks. en karakteristisk udform- ning, som må antages at være selvstændig skabt.” Svar på spørgsmål 12, jf. Bilag 38 (E.2079-2100): ”Jeg vil umiddelbart mene, at skoene i bilag 1-3 er designet ud fra klassiske og traditionelle skodesign og -elementer, hvor designeren har haft mulighed for at tilføje overvejelser vedr. proportioner, formgivning, videreudvikling af klassiske elementer og moderne islæt. Såler, hæle, spænder og remme i bilag 1-3 fremstår isoleret set med frie og kreative valg inden for udformning, linjeformløb og proportioner” Uddrag fra vidneforklaring, jf. Bilag H (E. 2259-2366): ”En almindelig designproces i luksus-segmentet ville blive indledt med en inspirationsfase, hvor designerne finder inspiration, hvorefter man udvikler noget, som passer ind i en af tidens tendenser” 25 ”Der kan ligge noget kreativt i en videreudvikling, men det er ikke i sig selv selvstændigt.” Fem ud af seks af de adspurgte sagkyndige eksperter, Kirsten Toftegaard, Malene Harsaae, Marianne Herlev Jørgensen, Marcus Aminaka Wilmont og Christel Arnevik har således konkluderet, at kriterierne for ophavsretlig beskyttelse er opfyldt for Buckle Ballerina. Den sidste adspurgte sagkyn- dige ekspert, Sandra Nelson, har slet ikke forholdt sig til kriterierne for op- havsretlig beskyttelse. Hun har derimod alene konkluderet, at Emmelie Karlström i sit design har kombineret klassiske, kendte elementer. Dette udelukker ikke ophavsretlig beskyttelse, jf. afsnit 3.4.1. Tværtimod. 3.4.4 Ikke dokumenteret tidligere designs lig Buckle Ballerina Det bestrides, at GANNI skulle have anerkendt, at der er mange lignende sko på markedet som Buckle Ballerina. Tværtimod gøres det gældende, at de sko, som fandtes på markedet før Buckle Ballerina, er så forskellige fra Buckle Ballerina, at de ikke har betydning for den ophavsretlige beskyttelse for Buckle Ballerina. Emmelies Karlströms brug af visse dele af Rhinestone Loafer i Bilag 8 (E. 1299-1301) og GANNI Creeper Loafer i Bilag 9 (E. 2205) som inspirations- kilde til Buckle Ballerina ændrer ikke på, at Buckle Ballerina nyder ophavs- retlig beskyttelse, idet Buckle Ballerina er et originalt værk, som ikke giver forbrugerne samme identitetsoplevelse som Rhinestone Loafer og GANNI Creeper Loafer. Boozt har til støtte for sit anbringende om Buckle Ballerinas manglende be- skyttelse i henhold til ophavsretsloven fremlagt fotos af og udskrifter ved- rørende tidligere sko i form af Bilag X (E. 125-191) og Bilag Y (E. 251- 325). Det gøres gældende, at ingen af skoene i Bilag X (E. 125-191) og Bilag Y (E. 251-325) har betydning for Buckle Ballerinas beskyttelse i henhold til op- havsretsloven. Skoene i Bilag X (E. 125-191) og Bilag Y (E. 251-325) er ifølge Boozt lanceret mellem 1960 og 2021. Lanceringstidspunkterne for skoene bestrides. Selv hvis skoene er lanceret før frembringelsen og lanceringen af Buckle Balle- rina, så adskiller Buckle Ballerina sig i så væsentlig grad fra skoene, at de ingen betydning har i relation til Buckle Ballerinas beskyttelse og udstræk- ningen heraf, idet Buckle Ballerina var original ved frembringelsen og gav en anden identitetsoplevelse end eksisterende produkter på markedet på lanceringstidspunktet, herunder end skoene i Bilag X (E. 125-191) og Bilag Y (E. 251-325). 26 For alle skoene i Bilag X (E. 125-191) og Bilag Y (E. 251-325) er det ovenfor anførte bekræftet af Østre Landsret i BS-43774/2024-OLR (”Steve Mad- den”). Særligt kan det fremhæves, at skoene fra Miu Miu, Rabanne, Sacai, Gucci, Bottega Veneta og Balenciaga også var fremlagt i BS-25562/2024- SHR (”Steve Madden”). Det er desuden bekræftet af Kirsten Toftegaard i hendes svar på spørgsmål to i erklæringen af 2. september 2024, som findes i Bilag 41, hvor Kirsten Toftegaard angiver: ”Så efter min mening er Ganni Buckle Ballerina ikke en kopi af Bottega Ve- neta Chaussures Mary Jane métallisées Argenté, idet flere af de karakteristi- ske træk ikke er gentaget.” ”Så efter min mening er Ganni Buckle Ballerina ikke en kopi af Miu-Miu Ballerina, idet flere af de karakteristiske.” ”Efter min mening er Ganni Buckle Ballerina ikke en kopi af Sacai Ballerina, idet flere af de karakteristiske træk ved Ganni Buckle Ballerina ikke findes i Sacai Ballerina.” ”Efter min mening er Ganni Buckle Ballerina ikke en kopi af Balenciaga Bal- lerina, idet flere af de karakteristiske træk ved Ganni Buckle Ballerina ikke findes i Balenciaga Ballerina.” ”Efter min mening er Ganni Buckle Ballerina meget langt fra Rabanne Bal- lerina, idet flere af de karakteristiske træk ved Ganni Buckle Ballerina ikke findes i Rabanne Ballerina – og Rabanne Ballerina har et helt andet udtryk end Ganni Buckle Ballerina.” ”Efter min mening kommer Ganni Buckle Ballerina ikke i nærheden af Gucci Ballerina designmæssigt, idet flere af de karakteristiske træk ikke findes i Gucci Ballerina – og skoen har et helt andet udtryk.” Skoen fra Bottega Veneta har desuden også været forelagt Malene Harsaae i forbindelse med hendes erklæring til sag BS-25562/2024-SHR (”Steve Madden”) i Bilag 21 (E. 1173-1184), hvor hun udtalte: ”…Det endelige designudtryk i GANNI Buckle Ballerina adskiller sig sam - let set markant fra Bottega Veneta skoen og det må derfor fastholdes at GANNI Buckle Ballerina er et udtryk for designeres frie og kreative valg…” Malene Harsaae og Kirsten Toftegaard finder således også, at Buckle Balle- rina er et originalt værk, som er udtryk for Emmelie Karlströms selvstæn- dige, skabende indsats, uanset at skoen fra Bottega Veneta var designet in- den Buckle Ballerina. Det forekommer selvmodsigende, når Boozt gør gældende, at Buckle Balle- rina deler så tilpas mange elementer med skoene i Bilag Y (E. 251-325) og 27 Bilag X (E. 125-191), at Buckle Ballerina ikke nyder beskyttelse, men samti- dig gør gældende, at helhedsindtrykket af Grand Ave Ballerina adskiller sig så markant og væsentligt fra Buckle Ballerina, at Grand Ave Ballerina ikke udgør en krænkelse af rettighederne til Buckle Ballerina. Boozt har til støtte for sit anbringende om Buckle Ballerinas manglende be- skyttelse endvidere fremlagt 13 ballerinaer i Bilag AD (E. 1147-1151). Det gøres gældende, at ingen af disse 13 ballerinaer har betydning for Buckle Ballerinas beskyttelse i henhold til ophavsretsloven og markedsfø- ringsloven. Skoene har blandt andet været fremlagt i BS-32550/2024-SHR (”Lulu’s Fas- hion Lounge”), hvor Lulu’s Fashion Lounge bekræftede, at samtlige 13 bal- lerinaer er lanceret og markedsført efter Buckle Ballerina. Disse 13 balleri- naer skal derfor ikke indgå i bedømmelsen af, hvorvidt Buckle Ballerina var original ved frembringelsen eller var et særpræget produkt, som ad- skilte sig fra lignende produkter på lanceringstidspunktet. Sø- og Handels- retten tillagde dem heller ikke vægt i bedømmelsen af, hvorvidt Buckle Bal- lerina var original ved frembringelsen i BS-32550/2024-SHR (”Lulu’s Fas- hion Lounge”), BS-25562/2024-SHR (”Steve Madden”), BS-44774/2024-SHR (”Bianco”) og BS-43774/2024-OLR (”Steve Madden”). I relation til de fremlagte, senere sko i Bilag AD (E. 1147-1151) gøres det gældende, at antallet og omfanget af efterligninger og kopier af Buckle Bal- lerina netop er illustrerende for Buckle Ballerinas originalitet, nyhed, indi- viduelle karakter, særpræg og ikke mindste popularitet. Det gøres på baggrund af ovenstående gældende, at Buckle Ballerina nyder ophavsretlig beskyttelse, jf. ophavsretslovens § 1, hvilket ikke påvirkes af de øvrige sko på markedet, som Boozt har fremlagt i sagen. 3.5 Ophavsretlig krænkelse 3.5.1 Samme identitetsoplevelse Udbud, markedsføring, salg, eksport og import af Grand Ave Ballerina ud- gør en krænkelse af rettighederne til Buckle Ballerina i henhold til ophavs- retslovens § 2. Det gøres gældende, at der for brugskunst, herunder blandt andet tøj og sko, ikke gælder en indskrænket beskyttelsessfære sammenlignet med øv- rige beskyttelsesværdige værkstyper, jf. blandt andet EU-Domstolens dom af 12. september 2019 C-683/17 (Cofemel), præmis 35: ”Når en genstand besidder de egenskaber, der er nævnt i nærværende doms præmis 30 og 32, og dermed udgør et værk, omfattes den i denne egenskab af en ophavsretlig beskyttelse i overensstemmelse med direktiv 2001/29, idet 28 det bemærkes, at omfanget af denne beskyttelse ikke afhænger af gra- den af den kreative frihed, som ophavsmanden har haft, og at beskyt- telsen derfor ikke er svagere end den beskyttelse, som tildeles andre værker (vores fremhævelse), der er omfattet af nævnte direktiv (jf. i denne retning dom af 1.12.2011, Painer, C-145/10, EU:C:2011:798, præmis 97- 99).” EU-Domstolens præmisser og dom i Cofemel-sagen er endvidere i fuld overensstemmelse med Generaladvokat M. Szpunars forslag til afgørelse i Cofemel-sagen, præmis 32: ”Tilsvarende ser jeg intet i direktiv 2001/29, der tillader en sondring i be- skyttelsesniveauet af brugskunstværker i forhold til deres kunstneriske værdi.” Dette synes da også allerede at have vundet indpas i dansk ret, jf. blandt andet Karnovs noter til ophavsretslovens § 2. Det vil således også være uforeneligt med EU-Domstolens retspraksis og Danmarks internationale forpligtelser til at fortolke Infosoc-direktivet EU- konformt, såfremt brugskunst, som anført af Boozt, tildeles en mere snæver beskyttelsessfære end andre værkstyper, herunder, hvis der alene gives be- skyttelse mod nærgående efterligninger. Det afgørende for, hvorvidt der foreligger en ophavsretlig krænkelse, er blandt andet, om forbrugere, der oplever de to frembringelser, får en iden- titetsoplevelse. Er der en oplevelse af identitet eller lighed - herunder som et udvisket erindringsbillede, når skoene ikke ses side om side - foreligger der en krænkelse af det oprindelige værk. Det gøres på baggrund af føl- gende ligheder mellem Buckle Ballerina og Grand Ave Ballerina gældende, at forbrugere, som oplever de to sko, vil få en sådan identitetsoplevelse: - En kantet ydersål med en spids snude, som dog afsluttes med en flad kant - En ydersål, som skiller sig ud fra resten af skoen, idet den er bredere end resten af skoen og fremstår i en anden farve end resten af skoen - To remme med et metalspænde på hver strop – en strop nær tæerne og en over vristen - Stort set identiske metalspænder - Padded remme - Identisk brug af dekorative syninger på remme og slingback - To rækker med metal eyelids på hver rem - En slingback strop over hælen - En beige indvendig sål, som omkranses af en kant i en anden farve - En skinnende læderoverflade (skoene er i øvrigt tilgængelige i mange af de samme farver) 29 Grand Ave Ballerina er således stort set en slavisk efterligning af Buckle Ballerina. Der er blandt andet på Grand Ave Ballerina anvendt metal eye- lids – som er kopieret fra Buckle Ballerina - som ikke har en funktion, fordi metalspændet ikke fastgøres til disse. Disse tjener således udelukkende et designmæssigt formål, nemlig at skabe samme helhedsindtryk som Buckle Ballerina. Ingen af de oplistede ligheder mellem henholdsvis Buckle Ballerina og Grand Ave Ballerina udgør ikke-originale delelementer af Buckle Ballerina. Der er således ikke tale om efterligning eller kopiering alene af banale og/eller ubeskyttede delelementer af Buckle Ballerina. Det følger da også af Malene Harsaaes sagkyndige udtalelse i Bilag 21 (E. 1173-1184), at ”De designmæssige karakteristika, der udgør helhedsudtrykket i Ganni Buckle Ballerina genfindes ved Grand Ave Ballerina (vores fremhævelse). Herunder den firkantede snude, de parvis placerede eyelets, udskæring, placering af spænde og farvekombinationen (sort sål, rød lak ud- vendig og sandfarvet indvendig).” at ”Grand Ave Ballerina og Ganni Buckle Ballerina vil umiddelbart give forbrugerne (målgruppen) samme helhedsindtryk (vores fremhæ- velse). Den almindelig Ganni forbruger vil næppe umiddelbart bemærke de forskellene mellem Grand Ave Ballerina og Ganni Buckle Ballerina, i særde- leshed ikke hvis de pågældende sko ikke ses samtidig. Ses skoene samtidig er det hovedsageligt label/brandnavn, der indikerer at de to ballerinaer ikke stammer fra samme brand.” samt at ”Det må vurderes at der er en markant risiko for at den relevante må- lgruppe forveksler Grand Ave Ballerina med Ganni Buckle Ballerina også når skoene ikke ses samtidig (vores fremhævelse).” Det følger videre af Kirsten Toftegaards sagkyndige udtalelse i Bilag 19 (E. 1157-1171), at ”Designmæssige kendetegn ved Ganni Buckle Ballerina: Blikfanget ved Ganni Buckle Ballerina skoen er den spidse form, lav hæl, slingback, de to brede remme, de store spænder og de mange åbne nitter til spændets kroge. 30 De samme karakteristika findes ved Grand Ave Ballerina (vores fremhævelse), spids form, lav hæl, slingback, to brede remme, to store spænder og de mange åbne nitter.” at ”[..] Grand Ave Ballerina giver det samme helhedsmæssige indtryk som skoen Ganni Buckle Ballerina (vores fremhævelse), idet begge sko har de karakteristiske kendetegn: Lav hæl, slingback, spids snude, 2 brede remme, dels over forfoden – dekoration - dels over anklen – både dekorativ og funktionel - med sølvfarvede spænder og åbne nitter (eyelits), hvad enten de er funktionelle eller de er til dekoration. En sort, synlig sål, der stikker ud over selve skoen hele vejen rundt, og endelig lys brun indersål, der er limet fast til en rød bund.” samt at ”Det er nærliggende at tro, at den relevante forbruger, der er en mode- bevidst kvinde, vil tage fejl, hvis de to sko ikke vises ved siden af hinanden (vores fremhævelse) [..] For den modebevidste kvinde, for hvem påklædninger en kommunikations- form, er det det samlede udtryk, der betyder noget. I dette tilfælde en ”state- ment”-sko med punk-referencer, der klart kommunikerer, at ”jeg er med på moden – måske ovenikøbet lidt på forkant”. Om spændet har kroge eller ikke kroge, vil næppe være af stor betydning. Begge sko sender det samme signal (vores fremhævelse)” Marianne Herlev Jørgensen har desuden svaret følgende på spørgsmål 53 i erklæringen i Bilag Å (E. 1391- 1604), som hun har vedstået overfor Østre Landsret i BS-43774/2024-OLR (”Steve Madden”). ”Svar på spørgsmål 53 // ja, jeg mener, at det er sandsynligt at GRAND AVE i bilag 6, for den relevante kundegruppe, kan give det samme helheds- indtryk som Ganni’s skodesign i bilag 1 herunder når de pågældende sko, ikke ses samtidigt” Det er således både lektor, ph.d-studerende og sagkyndig ekspert i Design- Nævnet, Malene Harsaaes, Museumsinspektør ved Designmuseum Dan- mark, Kirsten Toftegaards, samt Marianne Herlev Jørgensens sagkyndige vurderinger, at Grand Ave Ballerina giver den samme identitetsoplevelse som Buckle Ballerina, samt at de karakteristiske kendetegn og elementer, der går igen, både har dekorative og funktionelle formål. 31 Det bestrides, at Malene Harsaae i sin forklaring for Østre Landsret i BS- 43774/2024-OLR (”Steve Madden”) har bekræftet, at der ikke er forveks- lingsrisiko mellem GRAND AVE og Buckle Ballerina. Dette er heller ikke gengivet i referatet af Malene Harsaaes forklaring i Østre Landsrets ken- delse. Det fastholdes således, at udbud, markedsføring, salg, eksport og import af Grand Ave Ballerina udgør en krænkelse af rettighederne til Buckle Balle- rina i henhold til ophavsretslovens § 2, hvilket også kendelsen i sag BS- 43774/2024-OLR (”Steve Madden”) bekræfter. 3.5.2 Ikke tilstrækkelige forskelle Det bestrides på baggrund af det følgende, Østre Landsrets kendelse i BS- 43774/2024-OLR (”Steve Madden”) samt Malene Harsaaes og Kirsten Tofte- gaards sagkyndige udtalelser i Bilag 21 (E. 1173-1184) og Bilag 19 (E. 1157- 1171), at forskellene mellem Buckle Ballerina og Grand Ave Ballerina er til- strækkelige til, at der ikke foreligger en krænkelse af ophavsretten til Buckle Ballerina. I relation til forskellene har Malene Harsaae udtalt følgende, jf. Bilag 21 (E. 1173-1184): ”Det anerkendes at de forskelle, der er listet i bilag 4 [sagens bilag BP (E, s. 1555-1556)] kan identificeres på de fysiske sko, men det ændrer ikke på vur- deringen af pkt. 6-10. Forskellene er identificerbare ved en komparativ analyse, men det overordnede designudtryk, som opleves af lægmand (forbruger) fremstår ensartet (vores fremhævelse).” Kirsten Toftegaard bemærkede bl.a. følgende, jf. Bilag 19 (E. 1157-1171): ”Nej, efter min mening ikke. Om remmen er 1 mm bredere eller smallere, vil ikke gøre den store forskel, og vil i alle tilfælde ikke blive bemær- ket af forbrugeren. Grand Ave Ballerinas karakteristiske udtryk er identisk med forbille- det Ganni Buckle Ballerina (vores fremhævelse).” 3.5.2.1 Steve Maddens varemærke fremgår af Grand Ave Ballerina og er på- sat på hvid baggrund (kun på indersålen) 32 Steve Madden gjorde i BS-43774/2024-OLR (”Steve Madden”) gældende, at det forhold, at der er påsat forskellige varemærker på henholdsvis Buckle Ballerina og Grand Ave Ballerina – henholdsvis varemærkerne ”Steve Madden” og ”Ganni” medfører, at der ikke foreligger produktkrænkelse. Dette havde Steve Madden ikke held med. Hvis forskellen i varemærker havde en betydning for, hvorvidt et produkt krænker rettighederne til et andet produkt, ville rettigheder i henhold til ophavsretsloven og markedsføringsloven være udvandede. Der ville i så fald være fri adgang til kopiering, hvis blot man påførte et andet vare- mærke end det, som var påført det oprindelige produkt. Der er ingen rets- praksis, som støtter et sådant synspunkt. Det gøres gældende, at forskellen i varemærker ikke har en betydning for, om Grand Ave Ballerina krænker rettighederne til Buckle Ballerina. 3.5.2.2 Spænderne på Buckle Ballerina og Grand Ave Ballerina 33 Det er ubestridt, at selve spænderne på Grand Ave Ballerina ikke er fuld- kommen identiske med selve spænderne på Buckle Ballerina. Boozt gør – på trods af Østre Landsrets afgørelse om det modsatte - gæl- dende, at Grand Ave Ballerina udgør en nyskabelse og besidder en origina- litet, som ikke krænker Buckle Ballerina, fordi spænderne på Grand Ave Ballerina har en velcolukning, en anden formgivning, en anden anvendelse og et påtrykt logo. Dette bestrides, idet det gøres gældende, at forskellene på spænderne ikke er tilstrækkelige til, at Grand Ave Ballerina ikke udgør en krænkelse af Buckle Ballerina i henhold til ophavsretslovens § 2. Spænderne bidrager ikke til, at helhedsindtrykket af Grand Ave Ballerina adskiller sig i fornø- den grad fra helhedsindtrykket af Buckle Ballerina. 34 Med henvisning til afsnit 3.5.2.1 ovenfor gøres det således gældende, at for- skellen i varemærkerne på spænderne er uden betydning. Det gøres desu- den gældende, at brugen af velcro under spænderne ikke har nogen betyd- ning for det æstetiske helhedsindtryk, som Grand Ave skoene giver under brug. 3.5.2.3 Der bruges ikke flade eyelids på Grand Ave Ballerina Steve Madden gjorde i BS-43774/2024-OLR (”Steve Madden”) uden held gældende, at det forhold, at eyelidsene på Grand Ave Ballerina ikke er trykket, var nok til, at der ikke foreligger produktkrænkelse. Det gøres gældende, at denne minimale forskel ikke bemærkes af forbruge- ren, idet forbrugeren i stedet vil bemærke brugen af eyelids som dekoration og placeringen af eyelids. Det gøres gældende, at denne forskel ikke er til- strækkelig til, at Grand Ave Ballerina ikke skulle udgøre en krænkelse af Buckle Ballerina. Forskellen bidrager ikke til, at helhedsindtrykket af Grand Ave Ballerina adskiller sig i fornøden grad fra helhedsindtrykket af Buckle Ballerina. 3.5.2.4 Syninger på remmene på Grand Ave Ballerina Det er ubestridt, at der ved spænderne på Grand Ave Ballerina er en lodret syning. Dette skyldes ikke en designmæssig forskel, men derimod en teknisk nød- vendighed for at fastholde spænderne på Grand Ave Ballerina. Forbruge- ren vil ikke lægge mærke til denne minimale forskel, medmindre de to sko gennemgås og sammenlignes minutiøst. 35 De øvrige syninger på de omhandlede sko har til sammenligning ingen tek- nisk funktion, og de er alene påsat af designmæssige årsager. Det gøres hertil gældende, at Steve Madden har tilstræbt at efterligne selv de mindste detaljer på Buckle Ballerina, herunder blandt andet skoenes sy- ninger. Samtlige øvrige syninger på Grand Ballerina genfindes på Buckle Ballerina. Dette gælder helt ned til syningen langs den nederste kant på sling back-stroppen, der kunne have været lavet som en indvendig syning. Dette er gjort langs den øverste kant på sling back-stroppen på begge sko. Samlet set kan det konkluderes, at udformningen af Grand Ave Ballerina giver forbrugerne det samme helhedsindtryk som Buckle Ballerina. 3.5.3 Steve Madden kendskab til Buckle Ballerina Det er i tillæg til identitetsoplevelsen en forudsætning for ophavsretlig krænkelse, at Steve ved designet af Grand Ave Ballerina har ladet sig på- virke af Buckle Ballerina. Der gælder derimod ikke nogen betingelse om, at efterligningen er bevidst. Ubevidste efterligninger kan også udgøre en op- havsretslig krænkelse. 36 I Karnovs noter til ophavsretslovens § 2 er der bl.a. anført følgende: ”I visse tilfælde kan ligheden mellem to værker være så stor, at efterligning er den eneste realistiske forklaring”. Henset til, at Grand Ave Ballerina er stort set identisk med Buckle Balle- rina, gøres det gældende, at Grand Ave Ballerina ikke kan have været de- signet uden kendskab til Buckle Ballerina. Dette støttes endvidere af Steve Maddens manglende fremlæggelse af dokumentation for den oplyste selv- stændige designproces for Grand Ave Ballerina i BS-43774/2024-OLR (”Steve Madden”). Det understøttes også af, at Steve Madden tillige har de- signet den identiske kopi af Buckle Ballerina, som ses i blandt andet Bilag BA (E. 2541), og som Steve Madden undlader selv at sælge ind på GANNIs hjemmemarked. Det bemærkes for en god ordens skyld, at mood boardet i Bilag AY (E. 2519) ikke er fra Steve Maddens designproces for Grand Ave, idet det er la- vet i forbindelse med nærværende retssag. Steven Madden og Steve Madden Europe kan også trække på en betydelig erfaring, når det kommer til at efterligne og kopiere populære produkter fra kendte brands (Bilag 23) (E. 2207-2218). Steve Maddens kendskab til Buckle Ballerina i forbindelse med designet og lanceringen af Grand Ave Ballerina er også understøttet af Malene Har- saaes erklæring, jf. Bilag 21 (E. 1173-1184): ”Det må vurderes som meget lidt sandsynligt [at Grand Ave Ballerina er designet uden kendskab til Buckle Ballerina] (vores fremhævelse). Ganni Buckle Ballerina har været meget synligt på diverse digitale platforme og fremhævet af modejournalister.” Kirsten Toftegaards besvarelse støtter tilsvarende synspunktet, jf. følgende uddrag fra Bilag 19 (E. 1157- 1171): ”Efter min mening er Grand Ave Ballerina er designet med henblik på at kopiere de frie og kreative valg, som allerede findes i designet af Ganni Buckle Ballerina (vores fremhævelse). Det er altid en diskussion, om hvorvidt der er tale om inspiration eller kopie- ring. Men hvis man arbejder inden for designfeltet, dvs. betegner sig selv som designer eller som et designfirma, må man vide, hvornår man går for tæt på, og hvornår man arbejder videre på en inspiration. Man må formodes at kende disse grænser. Alle karakteristiske træk ved Ganni Buckle Ballerina er gentaget i Grand Ave Ballerina (vores fremhævelse) – selv navnet kan forveksles, hvis man ser et af navnene i en annonce eller i et modemagasin.” 37 Marianne Herlev Jørgensens besvarelse støtter tilsvarende synspunktet, jf. følgende uddrag fra Bilag Å (E. 1391-1604): ”Svar på spørgsmål 38 // Med udgangspunkt i bilag 2, 3 og 5, Det er min vurdering, at det er sandsynligt at GRAND AVE i bilag 6, ikke kunne være designet uden kendskab til Ganni’s skodesign bilag 1.” Det gøres på baggrund heraf gældende, at det er godtgjort, subsidiært sandsynliggjort, at Boozts udbud, markedsføring, salg, eksport og import af Grand Ave Ballerina udgør en krænkelse af GANNIs rettigheder til Buckle Ballerina i henhold til ophavsretslovens § 2. 3.6 Markedsføringsretlig beskyttelse og krænkelse 3.6.1 Markedsføringsretlig beskyttelse Buckle Ballerina nyder beskyttelse efter markedsføringslovens § 3, idet der er tale om et originalt produkt, som adskilte sig fra øvrige kendte produk- ter på markedet på lanceringstidspunktet, og idet Buckle Ballerina indtager en beskyttelsesværdig markedsposition i Danmark på grund af GANNIs omfattende markedsføringsindsats. I BS-32550/2024-SHR (”Lulu’s Fashion Lounge”), BS-25562/2024-SHR (”Steve Madden”), BS-44774/2024- SHR (”Bianco”) og BS-43774/2024-OLR (”Steve Madden”) fandt Sø- og Handelsretten og Østre Landsret det godt- gjort, at Buckle Ballerina nyder beskyttelse mod produktefterligninger i henhold til markedsføringslovens § 3 på grund af skoens særpræg, kom- merciel adskillelsesevne og markedsposition. Det bestrides, at Buckle Ballerina først kom på markedet i 2023. Buckle Bal- lerina blev sat til salg for forbrugere første gang den 18. november 2021, men blev allerede lanceret for forhandlere og indkøbere seks måneder før. Dette er bekræftet under vidneafhøring af GANNIs general counsel, Louise Koustrup, i sag BS- 25562/2024-SHR, som vedlægges i Bilag 3 (E. 1201- 1246). Se side 3 i kendelsen i Bilag 3. Sagens Bilag 24- 27, som omtales ne- denfor, bekræfter desuden dette. GANNI har fra lanceringen i november 2021 og til 29. august 2024 haft en samlet omsætning på kr. 13.889.936 på Buckle Ballerina alene i Danmark. Som Bilag 24 (E. 1303) er der fremlagt udskrift vedrørende GANNIs om- sætningstal på Buckle Ballerina indtil den 29. august 2024. Omsætningen og status som bestseller er forårsaget af en intensiv markeds- føringsindsats fra GANNIs side, som har fundet sted siden lanceringen i november 2021, herunder på GANNIs Instagram-profil med 1,4 mio. føl- gere. Eksempler på GANNIs egen markedsføringen på Instagram ses i Bi- lag 25 (E. 625-652). 38 Buckle Ballerina har desuden på grund af sin popularitet været udsat for en stor eksponering via tredjemands omtale. Som Bilag 26 (E. 991-1024) og Bi- lag 27 (E. 1313-1368) fremlægges eksempler på omtale i pressen og på tred- jemands sociale medier fra januar 2023 til maj 2024. Det fremgår af Bilag 26 (E. 991-1024), at Buckle Ballerina er blevet vist på flere profiler, som hver især har mere end en halv million følgere. I The Guardian artiklen i Bilag 27 (E. 1313-1368) omtales GANNI som bagmanden bag ”those click-clacking buckled slingback shoes”. De fremlagte kopier og efterligninger af Buckle Ballerina i Bilag AD (E. 1147-1151) understøtter desuden, at Buckle Ballerina har en beskyttelses- værdig markedsposition, idet skoen er så populær, at andre kopier og efter- ligner den. Adspurgt om, hvorvidt Buckle Ballerina ifølge Malene Harsaae har opnået en markedsposition i Danmark, har Malene Harsaae eksempelvis svaret følgende, jf. Bilag 21 (E. 1173-1184): ”Ganni Buckle Ballerina er blevet vist og omtalt både på sociale medier og i etablerede modemagasiner og fremhævet som: ” The Modern Icon: Ganni's Buckle Ballerina flats "They're a nod to traditional ballerina flats, but with a fresh twist to make them uniquely Ganni" (Davis, 2024)” Det gøres på baggrund heraf gældende, at det er godtgjort, subsidiært sandsynliggjort, at Buckle Ballerina besidder en beskyttelsesværdig mar- kedsposition i Danmark i henhold til markedsføringslovens § 3, hvilket al- lerede er bekræftet tre gange af Sø- og Handelsretten i BS-32550/2024-SHR (”Lulu’s Fashion Lounge”), BS-25562/2024-SHR (”Steve Madden”) og BS- 44774/2024-SHR (”Bianco”) og to gange af Østre Landsret i BS-43774/2024- OLR (”Steve Madden”) og BS-59217/2024-OLR (”Lulu’s Fashion Lounge”). 3.6.2 Markedsføringsretlig krænkelsesvurdering Boozts udbud, markedsføring, salg, eksport og import af Grand Ave Balle- rina udgør tillige en krænkelse af GANNIs rettigheder til Buckle Ballerina i henhold til markedsføringslovens § 3. Dette er også bekræftet i BS- 32550/2024-SHR (”Lulu’s Fashion Lounge”), BS-25562/2024-SHR (”Steve Madden”), BS-44774/2024-SHR (”Bianco”) og BS-43774/2024-OLR (”Steve Madden”) Det bestrides herunder også, at markedsføringslovens produktefterlig- ningsværn i § 3 alene skulle yde beskyttelse mod slaviske kopier. Det er almindeligt og ubestridt antaget, at produktefterligningsbeskyttelsen i henhold til markedsføringslovens § 3 udgør en opsamlingsbeskyttelse og et supplement til den beskyttelse, der tildeles i henhold til de specifikke im- materialrettigheder i form af varemærker, designs og ophavsrettigheder. 39 En løbende udvikling og modernisering af den retlige standard, som udgør markedsføringslovens produktefterligningsværn, er i fuld overensstem- melse med beskyttelsesværnets formål, jf. herved også Karnovs noter til markedsføringslovens § 3: ”Det har med § 3 været ønsket at have et fleksibelt regelgrundlag og løbende praksisdannelse i overensstemmelse med nye markedsføringsmetoder, æn- drede holdninger mv.” Markedsføringslovens § 3 beskytter markedspositionen. Det savner derfor mening alene at beskytte mod slaviske kopier, idet kopiprodukter, som ikke nødvendigvis er slaviske efterligninger, utvivlsomt illoyalt, og i strid med beskyttelseshensynet og -formålet i markedsføringslovens § 3, kan skade originalproduktets markedsposition, eller endda helt fortrænge original- produktet fra markedet. Beskyttelsesværnet efter markedsføringslovens § 3 må derfor udstrækkes til at gælde mere end blot slaviske efterligninger. Med henvisning til det ovenfor anførte i afsnit 3.5, herunder Malene Har- saaes, Kirsten Toftegaards og Marianne Herlev Jørgensens sagkyndige ud- talelser vedrørende lighederne og de ubetydelige forskelle mellem Buckle Ballerina og Grand Ave Ballerina, er det påvist, at der foreligger den for- nødne produktlighed til, at Grand Ave Ballerina udgør en markedsførings- retlig krænkelse af Buckle Ballerina. Det gøres gældende, at Steve Madden har designet Grand Ave Ballerina i ond tro, idet der henvises til det ovenfor anførte i afsnit 3.5.3 om kendskab til Buckle Ballerina. Det gøres desuden gældende, at Boozt utvivlsomt var i ond tro ved markedsføringen og salget af Grand Ave Ballerina i Danmark, idet de var forhandlere af Buckle Ballerina fra 2022 til april 2024. Se i den forbindelse Bilag 28 (E. 2219). GANNI har således godtgjort, subsidiært sandsynliggjort, at markedsførin- gen og salget af Grand Ave Ballerina i Danmark illoyalt og i strid med mar- kedsføringslovens § 3 snylter på, og skader, den markedsposition, som Buckle Ballerina nyder som følge af GANNIs betydelige markedsførings- indsats. 3.7 Designrettigheder GANNI bemærker for en god ordens skyld, at GANNI ikke har påberåbt hverken uregistrerede eller registrerede designrettigheder i nærværende sag, selvom dette nævnes af Boozt flere steder i sagen. Boozts bemærknin- ger omkring GANNIs designregistreringer er derfor uden betydning for nærværende sag. 40 Det skal dog bemærkes, at det ikke er korrekt, når Boozt angiver, at GAN- NIs designregistreringer er ophævet som følge af invaliditetsbegæringer fra Steven Madden Ltd. GANNI har selv valgt at opgive de pågældende de- signregistreringer, og EUIPO har således ikke taget stilling til argumenta- tionen i invaliditetsbegæringerne, selvom Steve Madden Ltd. kunne have bedt dem gøre det på trods af, at GANNI har opgivet designregistrerin- gerne. 3.8 Forbudsbetingelserne Det gøres gældende, at betingelserne i retsplejelovens §§ 413 og 414 for meddelelse af foreløbigt forbud er opfyldte. Det gøres således gældende, at det er godtgjort, at Buckle Ballerina og den- nes markedsposition nyder beskyttelse i henhold til ophavsretsloven og markedsføringsloven. Det er desuden godtgjort, at Boozts markedsføring og salg af Grand Ave nødvendiggør, at der meddeles forbud. Betingelserne i retsplejelovens § 413, nr. 1 og 2, er på denne baggrund op- fyldt. I relation til retsplejelovens § 413, nr. 3, bemærkes det, at skadevirknin- gerne ved krænkelse af immaterialretligheder oftest ikke udelukkende er af økonomisk art. Dette er også tilfældet i den konkrete sag, hvor Boozts fort- satte markedsføring og salg vil medføre tab af goodwill for GANNI, lige- som markedsføringen og salget vil medføre væsentlig skade på den mar- kedsposition, som GANNI har på det danske marked. Hertil kommer, at skadevirkningerne ved krænkelsen indtræder her og nu, hvorfor formålet forspildes, hvis GANNI henvises til at anlægge en almin- delig civil retssag. Betingelsen i retsplejelovens § 413, nr. 3, er derfor tillige opfyldt. Lovens almindelige regler om straf og erstatning yder ikke GANNI til- strækkeligt værn, idet der ikke kan ske genopretning ved økonomisk kom- pensation, jf. retsplejelovens § 414, stk. 1. Det gøres gældende, at betingelserne i retsplejelovens §§ 413 og 414 for meddelelse af foreløbigt forbud er opfyldt. Det gøres således gældende, at det er godtgjort, subsidiært sandsynliggjort, at Buckle Ballerina og dennes markedsposition nyder beskyttelse i henhold til ophavsretsloven og markedsføringsloven. Det skal desuden bemærkes, at Boozt fortsatte salget af Grand Ave Balle- rina på hjemmesiden www.stevemadden.dk, efter at de havde erklæret til 41 retsbogen, at de ikke ville handle i strid med GANNIs forbudspåstand. Dette understøtter, at der er et behov for meddelelse af foreløbigt forbud. 3.9 Påstået passivitet Det bestrides, at Boozt har markedsført og solgt Grand Ave Ballerina siden januar 2024, og at GANNI skulle have været bekendt med Boozts påståede markedsføring og salg af Grand Ave Ballerina siden dette tidspunkt. Det bestrides endvidere, at GANNI har udvist passivitet i forhold til Boozts markedsføring og salg af Grand Ave Ballerina, idet GANNI kontaktede Boozt den 18. september 2024, som var umiddelbart efter, at GANNI blev opmærksom på Boozts markedsføring og salg af Grand Ave Ballerina. Først da muligheden for forlig var afdækket, kunne GANNI gå videre med nærværende forbudssag 2. december 2024. GANNI fastholder således også, at betingelserne for nedlæggelse af forbud i retsplejelovens §§ 413 og 414 er opfyldte. 3.10 Værneting og lovvalg Det følger af artikel 7, nr. 2, i Bruxelles I-forordningen, at sagen kan anlæg- ges mod Boozt i Danmark, idet den skadegørende handling på www.boozt.com og www.booztlet.com har virkning i Danmark. Det gøres gældende, at der ikke gælder noget krav om, at markedsføringen og salget på hjemmesiderne skal være specifikt rettet mod Danmark, for at der kan statueres værneting i Danmark. Ved anvendelse af Bruxelles I-for- ordningen har EU-Domstolen i flere sager statueret, at den blotte tilgænge- lighed af en hjemmeside er tilstrækkelig for at værneting kan statueres. Der kan henvises bl.a. til følgende uddrag fra præmis 42 i C-170/12 (”Pinck- ney”) om fortolkningen af den dagældende regel i forordningens artikel 5, nr. 3, som i dag findes i Bruxelles I-forordningens artikel 7, nr. 2, med vores fremhævelse: ”(…) kræver forordningens artikel 5, nr. 3), således bl.a. ikke, at den pågæl - dende aktivitet skal være »rettet mod« den medlemsstats område, hvor den ret, hvorved sagen er anlagt, er beliggende”. Siden har EU-Domstolen gentaget retsstillingen udtrykkeligt i for- hold til f.eks. internetadressers tilgængelighed, jf. præmis 33 og 34 i C-441/13 (”Pez Hejduk”): Præmis 33: ”Med henblik på fastlæggelsen af stedet for skadens indtræden for at fastslå rettens kompetence på grundlag af artikel 5, nr. 3), i forordning nr. 44/2001 er det følgelig uden betydning, at det i hovedsagen omhandlede websted ikke er rettet mod den medlemsstat, hvor den ret, ved hvilken sagen er anlagt, er beliggende”. 42 Præmis 34: ”Under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede må det således fastslås, at skadens indtræden og/eller risikoen for denne indtræ- den følger af, at de fotografier, som de af Pez Hejduks påberåbte rettigheder knytter sig til, via EnergieAgenturs websted er tilgængelige i den medlems- stat, hvor den ret, ved hvilken sagen er anlagt, er beliggende”. Der henvises desuden til Sø- og Handelsretten kendelse i BS-27666/2022- SHR af 3. april 2023, hvor Sø- og Handelsretten fandt, at der var værneting i Danmark, idet hjemmesiderne i sagen kunne tilgås fra Danmark. Det gø- res dog gældende, at markedsføringen og salget på hjemmesiderne er spe- cifikt rettet mod Danmark, hvorfor der utvivlsomt er værneting her. Dette ses for www.booztlet.com ved, at - Hjemmesiden kan tilgås fra Danmark, jf. Bilag 6 (E. 2077-2078) - Man bliver som dansk forbruger ledt ind på en dansk del af hjemmesi- den med dansk tekst, jf. Bilag 6 (E. 2077-2078) - Hjemmesiderne leverer til Danmark, jf. Bilag 7 (E. 2075) - Priser er angivet i danske kroner, jf. Bilag 6 (E. 2077-2078) Det samme gør sig gældende for www.boozt.com, men her er Grand Ave Ballerina ikke længere tilgængelig på den danske del af hjemmesiden. Mar- kedsføringen af Grand Ave Ballerina kommer dog frem, hvis man som for- bruger vælger fanen ”Europe”, hvorfor denne markedsføring er direkte ret- tet mod Danmark, jf. Bilag 6 (E. 2077-2078). Retten til at nedlægge midlertidigt forbud i Danmark bekræftes desuden af artikel 35 i Bruxelles I-forordningen. Nærværende forbudssag er anlagt ved Sø- og Handelsretten, da Sø- og Handelsretten behandler sager, hvor anvendelse af markedsføringsloven og ophavsretslovens regulering af rettigheder til brugskunst er af væsentlig betydning, jf. retsplejelovens § 225, stk. 2, nr. 4 og 6. Det gøres afslutningsvist gældende, at såvel ophavsretsloven og markeds- føringsloven finder anvendelse på Boozts markedsførings- og salgsaktivite- ter i Danmark. Den anførte retsstilling er i fuldkommen overensstemmelse med retspraksis fra EU-Domstolen, jf. EU-Domstolens dom af 21. juni 2012 i sag C-5/11 (Titus Donner), præmis 30: ”Følgelig skal den første del af det forelagte spørgsmål besvares med, at en erhvervsdrivende, der retter sin reklamering mod de medlemmer af al- menheden, som er bosat i en bestemt medlemsstat, og skaber eller stiller en særlig leveringsordning og betalingsmetode til rådighed for dem, eller tillader en tredjemand at gøre dette, hvorved det er muligt for disse medlemmer af almenheden at modtage leveringer af eksem- plarer af værker, der er ophavsretligt beskyttet i den samme medlem- 43 sstat, foretager en »spredning til almenheden« som omhandlet i arti- kel 4, stk. 1, i direktiv 2001/29 i den medlemsstat, hvor leveringen fin- der sted (vores fremhævelse).” 3.11 Sikkerhedsstillelse Det bestrides, at en eventuel sikkerhedsstillelse skal fastsættes til EUR 1.000.000, idet Boozt ikke har fremlagt omsætningstal i Danmark eller øv- rigt dokumentation, som skulle begrunde en sikkerhedsstillelse i det om- fang. Krænkelsens klarhed taget i betragtning fastholdes anmodningen om at nedlæggelse af forbud uden krav om sikkerhedsstillelse, idet GANNIs ret- tigheder og krænkelsen heraf må anses for godtgjort, subsidiært mod en af retten fastsat sikkerhedsstillelse jf. retsplejelovens § 415. Det skal bemærkes, at Sø- og Handelsretten i BS-32550/2024-SHR (”Lulu’s Fashion Lounge”), BS- 25562/2024-SHR (”Steve Madden”) og BS- 44774/2024-SHR (”Bianco”) samt Østre Landsret i BS- 43774/2024-OLR (”Steve Madden”) valgte at nedlægge forbud uden krav om sikkerhedsstil- lelse. …” For Boozt Fashion AB er der i det væsentligste procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 21. marts 2025, hvoraf fremgår blandt andet: ”… 2. ANBRINGENDER Til støtte for den nedlagte påstand om afvisning gøres det gældende: 2.1. Ganni A/S er ikke påtaleberettiget Boozt gør gældende, at konklusionerne i notatet i bilag R, E1305-1311 må lægges til grund for Sø – og Handelsrettens vurdering af sagen. Det gøres gældende, at der mangler bevis for en kontrakt eller en klausul om over- dragelse af økonomiske rettigheder i behørig form i overensstemmelse med kravene i fransk ret, hvorefter Ganni ikke kan anses for at have ført bevis for sin status som erhverver af rettighederne til Buckle Ballerina, der er på- beråbt i denne sag. Boozt bestrider, at Louise Koustrups forklaring og erklæring af 11. septem- ber 2024, jf. bilag 18, E1895-1911, erklæringer af 28. august og 10. september 2024, E1265-1277 og E1883- 1894 fra tidligere senior design manager hos Ganni S.A.S. Emmelie Karlström jf. bilag 13, E1883-1894 og bilag 16, E1265- 1277 samt erklæring af 13. september 2024 fra tidligere praktikant hos 44 Ganni S.A.S. Sara Santarelli jf. bilag T, E1913 kan lægges til grund, og ska- ber et sikkert bevis for, at Buckle Ballerina blev designet af Emmelie Karl- ström alene under hendes ansættelse hos Ganni S.A.S., og at Emmelie Karl- ström har overdraget sine rettigheder til skoene til Ganni A/S. Alle erklæ- ringer er udarbejdet til brug for retssagen, udformet og formuleret af Ganni A/S’ advokat og må alene anses som partsindlæg tilpasset Ganni A/S’ syns- punkter. Der henvises også til dansk praksis U. 2021.760H M17-21, U. UfR 2020.2014 Ø, M22-47 samt Schønning, Peter (2021), Ophavsretsloven med kommentarer (7. udg.), Karnov Group Denmark A/S, side 627-620, M49-54. Allerede af denne årsag, er Ganni ikke påtaleberettiget og sagen må derfor afvises. 2.2. Flere designere af Buckle Ballerina – et designteam Ganni har ikke oplyst navne på personerne i designteamet eller fremlagt tilstrækkelig dokumentation til belysning af designprocessen, trods flere opfordringer dertil. Louise Koustrup har under BS-44774/2024-SHR (Bianco-sagen), bilag H, E2259-2366 suppleret sin forklaring med: ”Gannis designteam er netop blevet omorganiseret. Der er ca. 20 ansatte til pro- dukt- og designudvikling. Tidligere var der flere designere. Designerne har forskel- lige baggrunde, det er et internationalt mix. Designerne tager ikke på messer, men de tager på inspirationsture. Inspirationsgrundlaget er mere vintage-butikker og gadeobservationer end messer eller trendbøger. Emmelie Karlström, som har desig- net Buckle Ballerina skoen, har nu startet sit eget firma som konsulentdesigner.” E2281. Det gøres gældende, at Louise Koustrups kendskab til de tidligere desig- nere, herunder deres forskellige baggrunde og arbejdsprocedurer, samt til de flere designere, der har medvirket i udviklingen af Ganni’s Buckle Balle- rina-sko, dokumenterer, at Ganni A/S ligger inde med oplysninger, der kan belyse designprocessen. Såfremt disse oplysninger, herunder navne og bi- drag fra de involverede designere, ikke oplyses, må dette tillægges proces- suel skadevirkning, da det er afgørende for sagens oplysning. Det gøres gældende, at Ganni’s Ballerina skodesign ikke er skabt alene, men er et resultat af en fælles indsats mellem Emmelie Karlström, prakti- kant og andre designere, der hjalp med ”detaljer og designelementer”. Hertil gøres det gældende, at praktikanten (unavngivne) har en medop- havsret i henhold til ophavsretslovens § 6, da praktikantens selvstændige bidrag med detaljer og designelementer skal anses som en kreativ ska- bende indsats, og at de tekniske tegninger fremlagt i bilag 11, s. 4, E620 som består af detaljer og designelementer, er udført af praktikanten og ikke af Emmelie Karlström. Dette udgør en arbejdsindsats af konkret karakter, der 45 går ud over, hvad der kan betragtes som en "teknisk medhjælper”, jf. Ro- senmeier, M., Petersen, C. S., & Schovsbo, J. (2024). Immaterialret (7. udg., s. 119), og Schønning, P. (2024). Ophavsretsloven med kommentarer (8. udg., s. 260). Boozt gør gældende det må herefter lægges til grund at, hverken tidspunkt eller en egentlig skabelsesproces er dokumenteret og kan lægges til grund, ligesom det heller ikke kan lægges til grund, at Emmelie Karlström er ene- designer og ophavsmand til designet, hvorfor påtaleretten for Ganni A/S ikke er dokumenteret og sagen af den grund må helt eller delvist afvises fra Sø – og Handelsretten. 2.3. Påstanden for bred og upræcis Til støtte for afvisningspåstanden gøres det endvidere gældende, at påstan- den er for upræcis og bredt formuleret til at danne grundlag for et forbud, og derfor må afvises. Det følger af § 411, stk. 1, M213 at midlertidige forbud/påbud skal angå ‘be- stemte handlinger’. Kravet herom er udslag af almindelige retssikkerheds- hensyn, idet forsætlige overtrædelse af den midlertidige afgørelse er sank- tioneret med straf, jf. § 430. Påstanden skal derfor opfylde de krav, der sæd- vanligvis stilles til en fuldbyrdelsesdom med hensyn til angivelse af den forpligtede og den berettigede og til, at de forpligtelser, der påhviler den forpligtede, skal fremgå klart af afgørelsen. Det gøres gældende, at kun skoene afbilledet i Bilag 2, E1293-1297, i de far- ver som fremgår, kan omfattes af et eventuelt forbud. At nedlægge et for- bud mod anvendelsen af alle farver, alle mønstre og alle former for materi- aler, herunder alle kombinationer heraf, medfører et for vidtstrakt forbud som må anses for uproportionalt. Det nedlagte forbud af Sø – og Handelsretten i BS-25562/2024-SHR den 9. august 2024, stadfæstet af Østre Landsret 17. marts 2025 i BS-43774/2024- OLR, E2469-2485 gav allerede i september 2024 anledning til tvivl og tvist mellem parterne, jf. bilag 4, E1915-2030. Både Ganni og Steven Madden, Ltd. designer og udvikler årligt hele tiden nye sko i forskellige farver, mønstre og materialer. Anvendelsen af nye farver, mønstre og materialer, kan give en sko et fuld- stændigt nyt udtryk og vil kunne fremstå som et nyt produkt, hvilket gør det urimeligt at nedlægge et forbud som inkluderer alle tænkelige variatio- ner. Der vil dermed være en risiko for at forbyde produkter, der ikke har nok ligheder med det oprindelige design. 46 Modeindustrien er præget af konstant innovation og designudvikling. Ved at inkludere alle farver, mønstre og materialer, kan et forbud hæmme krea- tiviteten og udviklingen af nye designs, som ikke nødvendigvis krænker nogen rettigheder. Ved at nedlægge en så upræcis og bred påstand som formuleret af Ganni til at omfatte alle farver, materialer og mønstre, opstår der uklarhed om om- fanget af et eventuelt forbud. Da et forbud er en særligt indgribende foran- staltning, må omfanget heraf være klart defineret. I praksis, jf. UfR 2013.759 H og UfR 2023.542 Ø, M62-86 og M87-110, stilles der skærpede krav til påstandens klarhed i sager om midlertidige forbud og påbud, da overtrædelse af så- danne afgørelser kan medføre straf, jf. retsplejelovens § 430. Dette betyder, at en påstand, der er for bred eller uklar, kan afvises af retten. Det gøres gældende, at anvendelsen af nye kombinationer af farver, materi- aler og mønstre kan medføre en så stor ændring af en sko, at den i stor grad distancerer sig fra det oprindelige design. Materialeændringer kan også medføre funktionelle forskelle. For eksempel kan en sko lavet af vandtæt materiale have en helt anden anvendelse end en sko lavet af åndbart stof, hvilket kan påvirke, hvordan produktet bruges og ser ud. Det følger af ovenstående, at der generelt ikke bør kunne afsiges kendelse i en forbudssag i medfør af en ”dynamisk” påstand, der reelt gør det muligt for rekvirenten at lade rækkevidden af forbuddet udvikle sig og omfatte designs, som ikke fandtes på tidspunktet for forbuddets nedlæggelse. Sø – og Handelsretten kan og bør kun træffe afgørelse om forbud mod eksi- sterende designs. Under alle omstændigheder bør der, efter nedlæggelse af et forbud, eksistere et rum for, at Boozt, Steve Madden (og andre) kan fore- tage videre designudvikling og markedsføring af sko, som adskiller sig fra Buckle Ballerina på forskellig vis, herunder ved nye kombinationer af far- ver, materialer og mønstre. Såfremt Ganni får medhold i sin påstand i den form, som den nu er blevet udvidet til, hvor så godt som samtlige tænke- lige designparametre (farver, materialer, ”mønstre”) er medtaget, da vil dette rum de facto blive afskåret og udstyre Ganni med muligheder for at begrænse Steve Maddens (eller andres) videre designudvikling, som er uri- melige og uforholdsmæssige. Det gøres gældende, at skoen BLACK/LEOPARD afbildet i bilag 2, side 5, er et udtryk for en ny anvendelse af farver og materiale, som giver skoen et nyt udtryk. På denne sko er der anvendt et materiale som imiterer leopard- pels. Der er ingen versioner af Gannis Buckle Ballerina, som er tilgængelige for salg nu eller tidligere, som anvender eller har anvendt samme materiale og dermed har samme udtryk, jf. bilag BB, E2543-2547. 47 Et eventuelt forbud kan derfor ikke omfatte denne version af GRAND AVE. Et andet klart eksempel på anvendelsen nye materialer som fører til et fuld- stændigt nyt udtryk, er følgende version af GRAND AVE jf. bilag AN, E 2489: Ved anvendelsen af metallisk materiale på snuden samt metalnitter spredt ud over skoen har man givet den et helt nyt udtryk. Gannis Buckle Balle- rina har ikke nogen variation som giver det samme udtryk. Skulle man vi- dereudvikle designet endnu mere med andre farver og mønstre, eventuelt en kombination af forskellige farver og mønstre, vil den distancere sig 48 endnu mere fra tidligere GRAND AVE modeller som afbilldet i bilag 2, E1293-1297. Dette styrkes yderligere med, at Steve Madden har valgt at navngive BLACK/LEOPARD, ”GRAND AVE-L” og WHITE og BLACK (med me- talsnude) ”GRAND AVESE”. Det er ikke muligt i forbindelse med køb af skoene online at skifte farven mellem de forskellige GRAND AVE, om det er ”GRAND AVE-SE”, ”GRAND AVE-S”, ”GRAND AVE-L” eller ”GRAND AVE”, jf. bilag BI, E2487. At ændre navnet på en skomodel som udtryk for en udvikling af farver, materialer eller mønstre er almindeligt, når udviklingen resulterer i, at skoen ændrer sit udtryk. Eksempelvis lancerede NIKE den ikoniske Air Force One sneaker i 1982, som har været underlagt mange ændringer i farve, form, mønster og materialer. I 2017 lancerede NIKE en ny version af skoen med en ny farve og delvist nyt materiale. Denne sko blev kaldt ”NIKE Air Force 1 Jewel”, jf. bilag BJ, E2549- 2561. Kombinationen af de allerede konstaterede forskelle i grundformen mellem GRAND AVE og Buckle Ballerina, såsom velkro-lukningen og den fuld- stændigt anderledes metalspænde, med anvendelsen af nye kombinationer af materialer, farver og mønstre er eksempler på, hvordan forskellige valg med hensyn til de enkelte designparametre kan påvirke designet af en sko i en grad, at helhedsindtrykket er tilpas ændret til, at der kan siges at være skabt et helt nyt design. Når der, som i eksemplet ovenfor, anvendes en metalsnude og metalnitter over hele skoen, kan der ikke være tale om en nærgående efterligning af Buckle Ballerina som afbildet i bilag 1, E1133-1142. Der er tale om to for- skellige sko, som giver meget forskellige udtryk. Det gøres af disse årsager gældende, at formuleringen mod GRAND AVE uanset farve, materiale eller mønster, alene illustreret med bilag 2 og 4 angivne far- ver/modeller, er for bred og upræcis til at kunne danne grundlag for et for- bud og af den grund må helt eller delvist afvises fra behandling i Sø – og Handelsretten. --oOo— Til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse gøres det gældende: 2.4. Ganni’s skodesign Buckle Ballerina nyder ikke ophavsretlig be- skyttelse Det er en forudsætning for ophavsretlig beskyttelse af brugskunst, som skotøj tilhører, at skodesign har værkshøjde, for at kunne anses som et værk i ophavsretlig forstand. 49 Sø- og Handelsrettens kendelse i BS-25562/2024 (GRAND AVE-sagen), jf. E1201-1246, er ikke i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis angående modevarer og det gøres gældende at Sø- og Handelsret- ten med sin afgørelse af 1. november 2024 (bilag J), E2101-2174 og afgørelse af BS-44774-2024-SHR (bilag H), E2259-2366 har gjort op hermed. EU-Domstolens principielle dom af 12.9.2019, Cofemel (C-683/17, EU:C:2019:721), M267- 275 en præjudiciel forelæggelse fra den portugisiske højesteret, som angik ophavsretlig beskyttelse af beklædningsgenstande, er af stor relevans for denne sag. Generaladvokat Szpunars forslag til afgørelse indeholder de helt centrale overvejelser af forholdet mellem designbeskyttelse og ophavsretlig beskyt- telse, særligt i relation til beklædningsgenstande (punkt 50-61), M276-290. Generaladvokat anfører i forslagets punkt 52, M287: ”Hvis det imidlertid for den samme frembringelse er alt for nemt at opnå ophavs- retlig beskyttelse, fritaget for enhver formalitet, som finder anvendelse fra frem- bringelsen, uden betingelse om nyhed, og hvor varigheden er stort set uendelig med hensyn til brugen af et mønster for mønsterets ejer, risikerer man, at den ophavs- retlige ordning fortrænger mønstres sui generisordning. En sådan fortrængning ville imidlertid have en række negative effekter: devaluering af ophavsretten, an- modning om beskyttelse af banale frembringelser, hindring af konkurrencen på grund af den overdrevne beskyttelsestid eller endda retlig usikkerhed, for så vidt som konkurrenterne ikke er i stand til at forudse, om et mønster, for hvilket sui ge- neris-beskyttelsen er udløbet, også er ophavsretligt beskyttet.” Generaladvokatens væsentlige pointe angående forskelle i beskyttelsesty- pernes formål som indeholdt i forslagets punkt 55 skal også fremhæves, jf. M288: ”Ophavsretten og mønsterretten forfølger imidlertid forskellige formål. Den sidst- nævnte beskytter investeringen i frembringelsen af mønstre mod efterligning fra konkurrenter. Derimod kender ophavsretten ikke denne beskyttelse mod konkur- rence. Tværtimod er dialogen, inspirationen og omformuleringen iboende i den in- tellektuelle frembringelse, og ophavsretten kan ikke hindre dette. Det, som ophavs- retten beskytter – i hvert fald i kraft af økonomiske rettigheder – er muligheden for en uhindret økonomisk udnyttelse af værket som sådan.” Generaladvokaten gør gældende, at medlemsstaternes nationale domstole bør være restriktive med tildeling af ophavsretlig beskyttelse af designs, der mest hensigtsmæssigt hører ind under designlovgivningen, eksempel- vis beklædningsgenstande, jf. herunder pkt. 60 i forslag til afgørelse, jf. M288: ”Kvalificering af de omhandlede frembringelser som værker, der kan beskyttes, og konstatering af en eventuel krænkelse, hvilket er rent formelle elementer, henhører 50 selvfølgelig fuldt ud under den nationale domstols vurdering. Det forekommer mig imidlertid, at kendetegn såsom »specifik sammensætning af former, farver, ord og tal«, »farvesammensætningen«, placering af »lommen på maveregionen« eller »samling af […] tre stykker stof«, som det er foreholdt Cofemel, at denne skulle have reproduceret, bør analyseres som idéer, der kan have forskellige udtryk, eller endda som funktionelle løsninger, og ikke dækkes af den ophavsretlige beskyttelse.” EU-Domstolen følger i sin dom i realiteten generaladvokatens retsopfat- telse, jf. dommens præmis 50-52, jf. M273-274: ”50 Det skal i denne henseende indledningsvis præciseres, at beskyttelsen af design på den ene side og den ophavsretlige beskyttelse på den anden side forfølger grund- læggende forskellige formål og er underlagt forskellige ordninger. Som generalad- vokaten i det væsentlige har anført i punkt 51 og 55 i forslaget til afgørelse, har be- skyttelsen af design til formål at beskytte genstande, som, alt imens de er nye og in- dividualiserede, har en funktionsmæssig karakter og vil kunne masseproduceres. Desuden er denne beskyttelse tiltænkt at have en begrænset varighed, der er af en tilstrækkelig længde, således at de investeringer, der er nødvendige for skabelsen og fremstillingen af disse genstande, indtjenes, uden unødig hindring af konkurren- cen. For sit vedkommende er den ophavsretlige beskyttelse, hvis varighed er betyde- ligt længere, forbeholdt genstande, der fortjener at blive kvalificeret som værker. 51 Af disse grunde, og som generaladvokaten har bemærket i punkt 52 i sit forslag til afgørelse, må tildelingen af en ophavsretlig beskyttelse for en genstand, der er beskyttet som design, ikke medføre, at formålene med og effektiviteten af disse to ty- per af beskyttelse undergraves. 52 Heraf følger, at selv om beskyttelsen af design og den ophavsretlige beskyttelse i henhold til EU-retten kan tildeles kumulativt til samme genstand, må denne ku- mulation kun komme i betragtning i visse situationer.” [min understregning]. Selv om Domstolen normalt kun fortolker EU-retten og ikke foretager den egentlig retsanvendelse, hvilket som bekendt overlades til de nationale domstole, jf. også punkt 8-11 i Domstolens ”Anbefalinger til de nationale retter vedrørende forelæggelse af præjudicielle spørgsmål” (EUT 18.11.2019 C380/1) og dom af 6.10.2021, Consorzio Italian Management og Catania Multiservizi (CILFIT II) (C-561/19, EU:C:2021:799), følger det i realiteten af de efterfølgende præmisser, at det har undtagelsens karakter, at beklæd- ningsgenstande vil nyde ophavsretligt beskyttelse. Domstolen udtaler således i præmis 55 følgende, jf. M274: ”Heraf følger, at den omstændighed, at modeller, såsom de i hovedsagen omhand- lede tøjmodeller, frembringer en særegen og karakteristisk visuel effekt set ud fra en æstetisk synsvinkel, ikke kan begrunde, at disse modeller kvalificeres som »værker« som omhandlet i direktiv 2001/29.” På den baggrund konkluderes det i dommens præmis 56, jf. M274 at: 51 ”artikel 2, litra a), i direktiv 2001/29 skal fortolkes således, at den er til hinder for, at en national lovgivning tildeler en ophavsretlig beskyttelse til modeller, såsom de i hovedsagen omhandlede tøjmodeller, med den begrundelse, at de ud over deres funktionsmæssige formål frembringer en særegen og karakteristisk visuel effekt set ud fra en æstetisk synsvinkel.” I Danmark har Højesteret med dom af 10. juni 2020 (Sag BS-7741/2019- HJR), jf. M602-656 i sagen om Ilse Jacobsen gummistøvler (U 2020.2817 H), bekræftet at Cofemel afgørelsen finder anvendelse ikke alene for beklæd- ningsgenstande, men også for sko. Højesteret udtaler i sagen: ”I EU-Domstolens dom af 12. september 2019 i sag C-683/17 (Cofemel) tog dom- stolen på grundlag af de nævnte generelle kriterier stilling til, om nogle tøjmodeller (jeans, sweatshirts og T-shirts) kunne gives ophavsretlig beskyttelse. I sagen blev det bl.a. lagt til grund, at tøjmodellerne var ”frugten af fremstillingskoncepter og -processer, der anerkendes som innovative inden for modeverdenen.” EU-Domsto- len anførte i dommen bl.a., at beskyttelsen af design på den ene side og den ophavs- retlige beskyttelse på den anden side forfølger grundlæggende forskellige formål og er underlagt forskellige ordninger. Den ophavsretlige beskyttelse, hvis varighed er betydeligt længere end beskyttelsen af design, er forbeholdt genstande, der fortjener at blive kvalificeret som værker, jf. dommens præmis 50. Selv om beskyttelsen af design og den ophavsretlige beskyttelse i henhold til EU-retten kan tildeles kumula- tivt til samme genstand, må denne kumulation kun komme i betragtning i visse si- tuationer, jf. præmis 52. I præmis 54 anførte domstolen, at det ganske vist er kor- rekt, at betragtninger af æstetisk karakter indgår i kreativ virksomhed, men at det ikke desto mindre er således, at ”den omstændighed, at en model skaber en æstetisk virkning, ikke i sig selv gør det muligt at fastslå, om denne model udgør en intel- lektuel frembringelse, der afspejler ophavsmandens valgfrihed og personlighed, og dermed opfylder kravet om originalitet”. På den baggrund kom EU-Domstolen til det resultat, at det forhold, at de pågældende tøjmodeller ud over deres funktions- mæssige formål frembringer en særegen og karakteristisk visuel effekt set ud fra en æstetisk synsvinkel, ikke kan begrunde, at disse modeller kvalificeres som ”værker” som omhandlet i Infosoc-direktivet. Heraf fulgte, at de ikke kunne tildeles ophavs- retlig beskyttelse. Efter dommen må det antages, at tøjmodeller efter omstændighederne kan og skal kvalificeres som værker af brugskunst, der nyder ophavsretlig beskyttelse. Som det fremgår af dommen, er det imidlertid ikke tilstrækkeligt til at blive kvalificeret som et værk, at de pågældende tøjmodeller ud over deres funktionsmæssige formål frem- bringer en særegen og karakteristisk effekt set ud fra en æstetisk synsvinkel – heller ikke, selv om tøjmodellerne er frugten af fremstillingskoncepter og -processer, der anerkendes som innovative inden for modeverdenen. Højesteret finder, at det, der efter dommen i Cofemel-sagen gælder for bedømmel- sen af ophavsret til tøjmodeller, må antages at gælde tilsvarende for så vidt angår fodtøj, herunder gummistøvler.” 52 Ved dom af 20. februar 2025 har den tyske højesteret, Bundesgerichtshof i sin afgørelse ZR 16/24 (Birkenstock), jf. bilag BH, E2409-2460 fastslået, at Birkenstocks sandalmodeller ”Madrid” og ”Arizona” ikke nød ophavsretlig beskyttelse. Den tyske Højesteret udtaler (Engelsk oversættelse), M1722- 1723: ” A personal intellectual creation within the meaning of Section 2 (2) UrhG is a creation of individual character whose aesthetic content has reached such a degree that, in the opinion of circles receptive to art and reasonably familiar with artistic views, it can be considered an artistic achievement. The aesthetic effect of the de- sign can only justify copyright protection if it is based on and expresses an artistic achievement. For copyright protection to be granted, there must be creative freedom that is exploited in an artistic manner. Personal intellectual creation is excluded where there is no scope for artistic design because the design is predetermined by technical requirements. An artistic achievement means nothing more and nothing less than a creative, creative, original achievement in the field of art that reflects the individual personality of its author. For the copyright protection of a work of applied art within the meaning of Section 2 (1) No. 4 UrhG, as for all other types of work, the level of design must not be too low. Purely technical creation using formal design elements is not eligible for copy- right protection. Rather, for copyright protection, a level of design must be achieved that allows individuality to be recognized at all. In copyright infringement proceedings, the plaintiff bears the burden of proof for the existence of a personal intellectual creation. It must therefore not only present the work in question, but also the specific design elements from which the copyright protection is to arise. In the case of utility ob- jects, the extent to which they are artistically designed beyond the form dictated by their function must be precisely and clearly demonstrated.” Det står i forlængelse heraf klart og gøres gældende, at Sø- og Handelsret- tens med sine kendelser af 1. november 2024 (Lulu sagen) (bilag J), M1303- 1376, samt BS-44774/2024-SHR (Bianco-sagen) (bilag H), M1196-1302 har fundet anledning til at korrigere kendelse i sagen BS-25562/2024 (GRAND AVE-sagen), M1377-1422 idet man i modsætning til GRAND AVEsagen har foretaget en korrekt og EU-konform retsanvendelse og har lagt til grund, at de pågældende sko ikke nyder ophavsretlig beskyttelse. Denne korrekte og EU-konforme linje bør Sø- og Handelsretten ikke afvige fra i denne sag – dette til trods for Østre Landsrets afgørelse i kæresagen BS-43774/2024- OLR, M1080-1096, som i lyset af ovenstående ganske tydeligt forekommer at være i strid med EU-retten og med Højesterets linje i U 2020.2817 H, E602- 656, og dermed forkert. Boozt gør gældende at Ganni’s Buckle Ballerina skodesign er et udpræget modeprodukt, der findes i et formentlig millionstort antal varianter, hvor udformningen i vidt omfang er præget af tidens trend og funktionsbe- stemte forhold. Ganni har ikke fremlagt oplysninger der dokumenterer at 53 designprocessen har været båret af frie og kreative valg i den udstrækning, det kræves for at skoprodukterne kan anses for at have opnået værkshøjde. Tværtimod bærer den sparsomme dokumentation, som Ganni har frem- lagt, tydeligt præg af at skodesignet er frugten af fremstillingskoncepter og -processer, der muligvis kan anerkendes som innovative inden for modever- denen, men har sit afsæt i designelementer der allerede er kendt på marke- det og det forhold at en hæl, et spænde og en rem får sit eget udtryk er ikke udtryk for et resultat der efter ophavsretslovens standarder kan anses for et værk. Det gøres gældende at det kan meget vel være, at der ikke fandtes næsten identiske sammensætninger af de allerede kendte elementer på tidspunktet for design af Buckle Ballerina, men faktum er at Emmelie Karlström i Buckle Ballerina designet har både genbrugt elementer fra tidligere Ganni sko, der ikke er hendes design, samt taget elementer der som følge af trends i vid udstrækning fandtes på andre sko forud for Buckle Ballerina. I medfør af såvel Cofemel afgørelsen, såvel som Ilse Jacobsen dommen og Birkenstock dommen er dette tilstrækkeligt til, at designet har værkshøjde og nyder ophavsretlig beskyttelse når der ikke i øvrigt er en skabende ind- sats fra designerens hånd og udtryk for designerens frie og kreative valg. Det frie og kreative valg er netop begrænset når designeren genbruger ’be- stseller’ elementer fra tidligere Ganni skokollektioner for at fastholde virk- somhedens design dna samt spare omkostninger på udvikling af nye de- signdetaljer. Det gøres gældende at Emmelie Karlströms frie og kreative valg har været begrænset bestyrkes både af hendes egen forklaring i Sø- og Handelsretssa- gen samt af det forhold at der ikke er fremlagt en eneste skitse eller model af designet der viser designeres skabende og kreative indsats. De af Ganni fremlagte sagkyndige erklæringer (bilag 19 og 21), E1157-1171 og E1173-1184, tager ikke højde for de juridiske betragtninger og vurderin- ger af, hvilken form for beskyttelse der efter EU-retten, der bør gælde for produkter såsom sko, herunder de principper, som i henhold til Cofemel afgørelsen bør lægges til grund ved vurdering af produkter og genstande, hvor frembringelsen er bestemt at tekniske hensyn, regler eller andre be- grænsninger, såsom funktionsmæssige krav. Når de sagkyndige eksperter således vurderer, at der er truffet frie og krea- tive valg i forbindelse med designet af skoene, så er det ikke en kvalificeret juridisk vurdering i forhold til anvendelsen af ophavsretsloven, men et ud- tryk for at skodesignet har et vist individuelt præg (som ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at opnå ophavsretlig beskyttelse) på baggrund af de valg der er truffet i forbindelse med designprocessen. Således vil en ikke-juridisk vurdering af, om et konkret design kan karakte- riseres som ”originalt”, eller som havende en vis grad af særpræg, ikke uden videre kunne tages til udtryk for, at der hermed er taget stilling til 54 EU-rettens betingelser for beskyttelse efter ophavsretsloven eller andre im- materielle beskyttelsesregler, herunder designlovgivningen. Cofemel afgørelsen bestemmer, at selvom beklædningsgenstande, herun- der også sko, kan anses for at indeholde elementer, der er udtryk for op- havsmandens frie og kreative valg og derfor generelt kan kvalificeres som et ’værk’, så følger det ikke heraf, at genstanden bør nyde beskyttelse efter ophavsretsloven. For genstande, såsom sko, gælder det at uanset at pro- duktet frembringer en særegen visuel og karakteristisk effekt ud fra en æstetisk synsvinkel, så er genstanden begrænset af sine funktionsmæssige formål. Gennem EU-retten tilgodeses beskyttelseshensynene til denne form for produkter, der typisk masseproduceres, ved beskyttelse gennem de- signlovgivningen. Således bestemmer EU Domstolen i Cofemel dommen at, M274: ’Artikel 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettighe- der i informationssamfundet skal fortolkes således, at den er til hinder for, at en na- tional lovgivning tildeler en ophavsretlig beskyttelse til modeller, såsom de i hoved- sagen omhandlede tøjmodeller, med den begrundelse, at de ud over deres funktions- mæssige formål frembringer en særegen og karakteristisk visuel effekt set ud fra en æstetisk synsvinkel.’ Uanset at de ensidigt indhentede sagkyndige erklæringer måtte tale for at Ganni’s produkt er originalt og udtrykt for et vist frit og kreativt valg, så er det grundet produkternes funktionelle og deraf følgende formgivnings- mæssige begrænsninger ikke tilstrækkeligt til at tildele produkterne beskyt- telse efter ophavsretsloven. Den beskyttelse som sådanne produkter nyder, og som tilgodeser producenternes investering overfor de konkurrencemæs- sige hensyn i markedet, er retteligt designbeskyttelse. Der henvises hertil i øvrigt til rettens begrundelse og resultat i Bianco-sagen BS-44774/2024- SHR, jf. bilag H, M1295-1301 hvor Sø – og Handelsretten efter en vurdering af den samme sko (Buckle Ballerina) konkluderede, at skoen ikke var be- skyttet efter ophavsretsloven. 2.5. Processen for Ganni’s designproces og skriftligt materiale Boozt gør gældende, at Ganni ikke i tilstrækkeligt omfang har dokumente- ret designprocessen af Ganni’s skodesign, hvilket er et grundlæggende krav for at dokumentere både ophavsret og kommerciel adskillelsesevne efter markedsføringsloven. Ganni har heller ikke oplyst navne på personerne i designteamet til belys- ning af designprocessen. 55 Boozt gør gældende, at hverken tidspunkt eller egentlig skabelsesproces er dokumenteret tilstrækkeligt, i hvert fald ikke efter ophavsretslovens stan- darder, ligesom det heller ikke kan lægges til grund at Emmelie Karlström er enedesigner og ophavsmand til Buckle Ballerina. I Birkenstock dommen, M1696-1747, præciseres dette krav til en klar og præcis identifikation af de elementer der ligger til grund for den ophavsret- lige beskyttelse, hvilket ikke er opfyldt i denne sag. 2.6. Ganni’s angivelse af konkrete designelementer Ganni angiver for Ganni’s Buckle Ballerina skodesign følgende 8 konkrete designelementer, som beskyttelsesværdige: • En kantet ydersål med en spids snude, som dog afsluttes med en flad kant • En ydersål, som skiller sig ud fra resten af skoen, idet den er bredere end resten af skoen og fremstår i en anden farve end resten af skoen • To stropper med et metalspænde på hver strop – en strop nær tæerne og en over vristen • Stort set identiske metalspænder • Dobbelt metal eyelets på hver strop, som forbindes af synlige syninger • En slingback strop over hælen • En beige indvendig sål, som omkranses af en kant i en anden farve • En skinnende læderoverflade (skoene er i øvrigt tilgængelige i de samme farver) Boozt gør gældende, at det efter forklaringerne, oplysningerne og doku- mentationen fremkommet i GRAND AVE-sagen må lægges til grund, at in- gen af disse elementer, som Emmelie Karlström selv opfatter som centrale designelementer, er hverken nye eller originale, hvorfor ingen af disse taler for, at Buckle Ballerina skulle nyde ophavsretlig beskyttelse. Det er hælen og det chunky look som giver et maskulint udtryk, en hæl, som skulle være at genfinde på en loafer med rhinsten. Det gøres gældende at loafer med rhinsten ikke er skabt af Emmelie Karl- ström og at hælen som designelement ikke selvstændigt er ophavsretligt beskyttet og tilhører Ganni A/S jf. bilag AC, E397-400. Den rhinsten loafer som Emmelie Karlström henviste til i sin forklaring for Sø- og Handelsretten i GRAND AVE sagen og blev citeret for selv at have designet, er dokumenteret designet og lanceret af Ganni forud for Emmelie Karlströms ansættelse, jf. bilag AC, E397-400 og bilag Æ, E 389-396 samt bi- lag BM (NYT), se eksempelvis Ganni’s Instagram opslag fra 31. marts 2020: 56 Der er ikke fra Ganni’s side fremkommet dokumentation for, at denne loa- fer, eller andre skodesigns som Emmelie Karlström har genbrugt i Ganni Buckle Ballerina, var designet af hende selv. Østre Landsrets afgørelse af 17. marts 2025 i GRAND AVE sagen synes at lægge til grund, at disse tidligere skodesign var Emmelie Karlströms egne, hvilket altså bestrides af Boozt. Det forhold at Emmelie Karlström genbru- ger designs, hun ikke selv har skabt, har central betydning for vurderingen af Emmelie Karlströms kreative proces i forbindelse med skoens tilblivelse og dermed vurderingen af værkshøjde og ophavsretsbeskyttelse. Cofemel afgørelsen, såvel som Ilse Jacobsen dommen og Birkenstock dom- men lægger betydelig vægt på, at designet demonstrerer en åndelig og ska- bende indsats fra designerens hånd der er udtryk for designerens frie og kreative valg. Det frie og kreative valg er imidlertid tydeligt begrænset når designeren som her genbruger ’bestseller’ elementer fra tidligere Ganni skokollektioner – både for at fastholde virksomhedens design dna samt spare omkostninger på udvikling af nye designdetaljer. Det gøres gældende, at Emmelie Karlströms frie og kreative valg har været begrænset hvilket bestyrkes både af hendes egen forklaring i Sø- og Han- delsretssagen, samt af det forhold, at der ikke er fremlagt en eneste skitse eller model af designet der beviser designeres skabende og kreative ind- sats. Det er endda dokumenteret at Buckle Ballerina udelukkende består af vel- kendte grundforme og standardelementer, som end ikke er sammensat på en original måde, men tværtimod inspireret af historien, herunder kendte luksusbrands som Triangle Kampus Kicks fra 1960- 1970, Tommy Hilfiger fra 1990, Rossimoda fra 1992, Prada fra 2000, Dior fra sommeren 2002, San Marina, Société Anonyme fra 2003, Balmain fra vinteren 2015, Miu Miu, 57 Gucci, Rabanne og Sacai fra forårskollektionen 2016, Isabel Marant fra ef- teråret 2016, Antonio Marras fra 2017, Bottega Veneta og Balenciaga's for- års- og efterårskollektion fra 2018, Pierre Hardy fra foråret 2018, Cedric Charlier efteråret 2018, Moschino efteråret 2018, Charles & Keith fra som- meren 2019, Dior fra 2020, Mulberry fra vinteren 2020, Gucci fra foråret 2020, Badgley Mischka fra foråret 2020 og Doratore fra vinteren 2020 samt andre skodesigns, der var på markedet i mange årtier før de to skodesigns, jf. bilag X, E125-191 og Y, E251-325. Boozt bestrider derfor, at sammensætningen af designelementer i Ganni’s Buckle Ballerina skodesign er nyt og originalt i ophavsretlig forstand, da sammensætningen er at finde i et betydeligt antal catwalk sko fra kendte brands, der ligger forud for skabelsen af Ganni’s Buckle Ballerina skode- sign jf. bilag X, E125-191 og Y, E251-325. 2.7. Valg af farver Boozt gør gældende, at de farver der er angivet i designfilen i bilag 11 ikke er de samme som skoene er produceret i og ikke udtryk for Emmelie Karl- ströms frie og kreative valg, som Ganni anfører afspejler hendes personlig- hed. 2.8. Modesko og modeverdenen – krav om originalitet og nyska- belse Boozt gør gældende at ved vurderingen af, om Buckle Ballerina skoen er beskyttet efter ophavsretsloven og markedsføringsloven, må det lægges til grund, at det er en modesko. Østre Landsret konkluderer også i kendelsen fra 17. marts 2025, BS- 43774/2024-OLR jf. bilag AM, M1094, efter Boozt’ opfattelse helt rigtigt i sin afgørelse på side 15, at Buckle Ballerina, indeholder flere delelementer fra tidligere design. Bootz gør dog gældende i modsætning til Østre Landsret, at den omstæn- dighed må i sig selv føre til, at Buckle Ballerina ikke kan anses for at være udtryk for Emmelie Karlströms egen intellektuelle frembringelse og der- med nyde beskyttelse som brugskunst i medfør af ophavsretslovens § 1, stk. 1, jf. artikel 2, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (infosoc-direktivet) som fortolket af EU-Domstolen i navnlig dom af 12. september 2019 i sag C-683/17 (Cofemel), M267-275. Boozt gør gældende at for modesko følger det af EU-domstolens dom af 12. september 2019 i sag C-683/17 (Cofemel), M267-275 sammenholdt med UfR 2020.2817 H, M602-656, at de efter omstændighederne kan og skal kvalifice- res som værker af brugskunst, der nyder ophavsretlig beskyttelse. Det er 58 imidlertid ikke tilstrækkeligt til at blive kvalificeret som et værk, at skoene ud over deres funktionsmæssige formål frembringer en særegen og karak- teristisk effekt set ud fra en æstetisk synsvinkel – heller ikke, selv om sko- ene er frugten af fremstillingskoncepter og -processer, der anerkendes som innovative inden for modeverdenen. EU-domstolens dom af 12. september 2019 i sag C-683/17 (Cofemel), M267- 275, harmoniserer kriterierne for ophavsretsbeskyttelse af designprodukter i EU, og konkluderer at beskyttelse af ophavsret kræver at det skal være tale om original intellektuel skabelse, der afspejler skaberens personlighed og kreative valg, og at æstetisk appel alene er ikke tilstrækkelig. Den portugisiske højesteret konkluderede at uden den nødvendige origina- litet kan designs ikke opnå ophavsretsbeskyttelse, og at tøj ofte følger trends og er derfor ikke beskyttet af ophavsret, da de er en del af det offent- lige domæne, M1778-1932. Originalitetskravet som er harmoniseret efter Cofemel, blev brugt for at konkludere, at unikke og innovative designs, og designere som eksperimenteret med nye materialer, snit og stilarter, er ikke nok for at kvalificeres som "værker" i juridisk forstand, der kan opnå op- havsretsbeskyttelse. Boozt gør gældende, at trods opfordring dertil har Ganni A/S alene i bilag 10, E 1041-1045, og bilag 11, E 617-620, fremlagt en oversigt over en række filer og enkelte tekniske tegninger til belysning af design-processen. Boozt gøre gældende, at det følger af retspraksis, at der stilles højere krav til det skriftlige bevis for designprocessen af Ganni’s Ballerina skodesign for at dokumentere ophavsret og kommerciel adskillelsesevne efter markedsfø- ringsloven. Designprocessen i forbindelse med frembringelsen af Buckle Ballerina skoen har ikke været genstand for væsentlig selvstændig bevisfø- relse. Louise Koustrup har som nyt under BS-44774/2024-SHR (Bianco-sagen) suppleret sin forklaring med, M1218: ”Hun har ikke set de råskitser og tekniske filer, som Emmelie Karlström tidligere har forklaret blev tilsendt Gannis advokat. Hun har set blyanttegninger af skoen, der blev brugt til designregistrering, men hun har ikke modtaget produktionsfiler. Hun ved ikke helt, hvilke filer Emmelie Karlström omtalte. Hun ved ikke, om Ganni har gemt sådanne dokumenter.”, jf. bilag H, E 2281. På baggrund af den manglende dokumentation og de uklare forklaringer fra Louise Koustrup, kan det fremhæves, at der ikke foreligger tilstrække- ligt bevis for en selvstændig og original designproces. Den manglende fremvisning af råskitser og tekniske filer, som angiveligt skulle være sendt til Gannis advokat, indikerer en mangel på dokumentation, der er nødven- dig for at fastslå originalitet. Originalitetskravet indebærer, at designet skal være resultatet af en selvstændig skabende indsats, som udspringer af kre- ative og frie valg. I den foreliggende sag er der ikke fremlagt tilstrækkelig 59 dokumentation, der kan understøtte, at Ganni's Ballerina skodesign er re- sultatet af en intellektuel frembringelse selvom der gentagende gange er opfordret hertil. Boozt gør gældende at på baggrund af helhedsvurderingen af de kendte designelementer, herunder navnlig hælen, sålen, spænderne med nitterne og den spidse snude, ligesom skoen er inspireret af 1980’ernes punkscene og de fremlagte sagkyndige erklæringer sammenholdt med kriterierne for ophavsret efter EU-Domstolens dom af 12. september 2019 i sag C-683/17 (Cofemel), M267-275 og UfR 2020.2817 H (Ilse Jacobsen), M602-652 er det ikke sandsynliggjort, at Buckle Ballerina skoen opfylder kravet om origina- litet, som er en betingelse for, at skoen kan kvalificeres som et værk af brugskunst efter ophavsretsloven. Der er til brug for Sø -og Handelsretten udarbejdet hjælpebilag til illustra- tion af sko på tidspunktet før Ganni’s buckle ballerina og Steve Maddens egen designhistorik og DNA, jf. bilag AP, E 2493, og bilag AY, E 2519. Bilagene understøtter, at de pågældende designelementer i GRAND AVE har rødder i Steve Maddens eksisterende og etablerede designunivers. Det understøtter tillige at Ganni’s Buckle Ballerina ikke har den nødvendige originalitet for at opnå ophavsretlig beskyttelse Østre Landsret henviser i sin afgørelse BS-43774/2024-OLR, M1080-1096, til de sagkyndige erklæringer, der er indhentet til og/eller fremlagt i denne sag, herunder både de af Ganni indhentede erklæringer afgivet af Malene Harsaa, Kirsten Toftegaard og Marcus Wilmont, men også erklæringerne afgivet af Christel Arnevik og Marianne Herlev Jørgensen (Steve Maddens sagkyndige vidne), fremgår det med varierende formuleringer, at de sag- kyndige er enige om, at designet af Buckle Ballerina eller dele heraf udtryk- ker designerens frie og kreative valg. Bootz bestrider at de sagkyndige er enige om at designet af Buckle Balle- rina er udtryk for designerens frie og kreative valg. Boozt gør gældende, at Sø- og Handelsretten den 14. januar 2025 i BI- ANCO-sagen, M1196- 1302 ligesom i sagen BS-59217/2024-OLR, M1070- 1079, konkluderede at Gannis Buckle Ballerina ikke nød ophavsretlig be- skyttelse. Retten udtalte: ”Ved vurderingen af, om Buckle Ballerina skoen er beskyttet efter ophavsretsloven, kan det lægges til grund, at det er en modesko. For modesko følger det af EU-dom- stolens dom af 12. september 2019 i sag C-683/17 (Cofemel) sammenholdt med UfR 2020.2817 H, at de efter omstændighederne kan og skal kvalificeres som vær- ker af brugskunst, der nyder ophavsretlig beskyttelse. Det er imidlertid ikke til- strækkeligt til at blive kvalificeret som et værk, at skoene ud over deres funktions- 60 mæssige formål frembringer en særegen og karakteristisk effekt set ud fra en æste- tisk synsvinkel – heller ikke, selv om skoene er frugten af fremstillingskoncepter og -processer, der anerkendes som innovative inden for modeverdenen. Buckle Ballerina skoen er designet af Emmelie Karlström, der i en tidligere sag har forklaret blandt andet, at hun ikke tilføjede nye elementer til Buckle Ballerina skoen, men at hun modificerede eksisterende designelementer, som hun havde de- signet, for at få dem til at passe til ballerinaen. Hun fik blandt andet kommentarer om, at spænderne var for store, men hun besluttede at beholde dem, fordi de var su- percool. Designprocessen for Buckle Ballerina skoen varede omkring 2 uger fra start til første råskitse. Hun tegnede i hvert fald 100 skitser, hvorefter hun sendte tekniske filer til produktionen med detaljer om materialer, farver, osv. Efter en må- ned modtog hun den første prøve. På baggrund af en helhedsvurdering – navnlig efter Emmelie Karlströms forkla- ring, de fremlagte sagkyndige erklæringer og besigtigelse af skoen – sammenholdt med kriterierne for ophavsret efter EU-Domstolens dom af 12. september 2019 i sag C-683/17 (Cofomel) og UfR 2020.2817 H finder retten det ikke sandsynliggjort, at Buckle Ballerina skoen opfylder kravet om originalitet, som er en betingelse for, at skoen kan kvalificeres som et værk af brugskunst efter ophavsretsloven. Retten be- mærker herved, at skoen fremstår som en sammensætning af kendte designelemen- ter, at de valg, som er foretaget i designprocessen, må anses for sædvanlige i en de- signproces i modeverdenen, og at der samlet set ikke er tale om en sådan nyska- belse, at skoen kan anses som en intellektuel frembringelse, der nyder beskyttelse ef- ter ophavsretsloven. Det er således ikke sandsynliggjort, at Buckle Ballerina skoen har ophavsretlig beskyttelse.” Boozt gør gældende at Sø- og Handelsretten i denne sag bør lægge Sø- og Handelsrettens seneste vurderinger til grund som er på linje med EU prak- sis og senest Birkenstock-afgørelsen fra den tyske Højesteret afsagt den 20. marts 2025, M1696-1747. Sø- og Handelsretten bør således ikke tage Østre Landsrets afgørelse BS-43774/2024-OLR den 17. marts 2025 til følge. Skoens manglende værkshøjde er tydeligt belyst i sagen og der er ikke fremkommet nye og afgørende beviser, der modbeviser, at skoen fremstår som en sammensætning af kendte designelementer, og at de valg, som er foretaget i designprocessen, må anses for sædvanlige i en designproces i modeverdenen, og at der samlet set ikke er tale om en sådan nyskabelse, at skoen kan anses som en intellektuel frembringelse, der nyder beskyttelse efter ophavsretsloven. Det gøres endvidere gældende at det må det anses for betænkeligt og i strid med EU retlige principper og hensynet til den fri konkurrence at tilbyde et supplerende retsværn efter markedsføringslovens regler, der rækker ud- over en slavisk kopiering eller meget nærgående efterligninger. 61 Det gøres endelig gældende, at der er helt afgørende forskelle i de design- mæssige elementer imellem parternes produkter, som medfører, at der ikke foreligger nogen krænkelse. 2.9. Markedsføringsretlig beskyttelse Boozt gør gældende, at Ganni anerkender at der er mange lignende sko på markedet med Ganni skodesign, hvilket Boozt finder beviser en skotrend, mere end et kendskab til Ganni’s skodesign. Der henvises også til artikel fra modebladet Marie Claire som beskriver ele- menterne i skodesignet som en modetendens, jf. bilag W, E 377-387, og bi- lag AB, E 2379-2398, med eksempler hvor Ganni selv benytter skotrends fra de førende modehuses tidligere kollektioner. Det er en forudsætning for beskyttelse efter markedsføringsloven, at Gan- nis Buckle Ballerina har kommerciel adskillelsesevne. Kommerciel adskil- lelsesevne kan statueres, hvis et produkt har det fornødne særpræg og pro- duktet indtager en beskyttelsesværdig position i det relevante marked. Boozt gør gældende at tidspunktet for lanceringen af Ganni’s Ballerina sko- design ikke er dokumenteret, endsige, hvornår sko af Gannis skodesigns kom på det danske marked, hvorfor det må lægges til grund at dette først er i slutningen af 2023. Boozt bestrider derfor fortsat at Ganni Ballerina skodesign i dag indtager en beskyttelsesværdig markedsposition i Danmark, hvilket er en forudsæt- ning for at kunne statuere kommerciel adskillelsesevne Boozt gør gældende at efter en sammenholdelse af Buckle Ballerina skoen med de sko, som indgår i Boozts undersøgelser både af skodesigns forud for 2020 og sko lanceret efter 2021, kan det ikke lægges til grund, at Buckle Ballerina skoen har fornødent særpræg til at nyde markedsføringsretlig be- skyttelse. Dette understøttes af de af Boozt fremlagte sagkyndige erklærin- ger, jf. bilag Ø, E 1605-1880, og Å, E 1391-1604, som konkluderer, at Buckle Ballerina skodesignet, hverken før eller efter 2020 adskilte sig væsentligt fra andre lignende skodesigns. Idet Ganni trods opfordret hertil ikke har dokumenteret at have en beskyt- telsesværdig position i markedet og da Buckle Ballerina ikke har der for- nødne særpræg, er ingen af betingelserne for at kunne statuere kommerciel adskillelsesevne opfyldt, hvorfor Buckle Ballerina ikke nyder beskyttelse efter markedsføringsloven. 2.10. Manglende designbeskyttelse 62 Ganni har tidligere gjort gældende, at Ganni’s Buckle Ballerina nyder be- skyttelse som et uregistreret EF-designs, jf. artikel 1, stk. 2, litra 1, i forord- ning nr. 6/2002 af 12. december 2001 om EF-designs (”designforordnin- gen”). Ganni har dog efterfølgende frafaldet beskyttelsen af Ganni’s Buckle Ballerina, som uregistreret design. Ligeledes har Ganni opgivet sin beskyttelse af Ganni Buckle Ballerina og de remme og spænder som indgår i Buckle Ballerina designet, jf bilag AF, E 2241-2246, AG, E 2247-2252, og AJ, E 2193-2195. Boozt gør gældende, at Ganni ikke har gyldige designrettigheder til hverken Ganni Ballerina sko- design eller til de buckles og remme designelementer som findes på Gannis design, og som fra Ganni’s side fremhæves som originale designmæssige træk, hvilket står klart på baggrund af invalidering af Ganni’s EU-design registreringer, jf. bilag AF, E 2241-2246, AG, E 2247-2252, og AJ, E 2193- 2195. Det forhold at Ganni ikke har imødegået ophævelse af de nævnte designre- gistreringer men uden indvendinger har valgt at give afkald på sine de- signrettigheder bekræfter fuldt ud det faktum og Boozts synspunkt om at skodesignet og designelementerne utvivlsomt ikke er nye. Når der ikke kan opretholdes en designbeskyttelse for Ganni Buckle ballerina, eller for de spænder og remme som indgår i designet og anses for en bærende del heraf, så er der efter Boozts vurdering heller intet grundlag for at tillægge disse nogen anden form for beskyttelse. 2.11. Designbeskyttelse eller beskyttelse efter markedsføringsloven Boozt gør gældende, at de tidligere designregistreringer af Ganni’s Buckle Ballerina skodesign samt spænder og remme støtter synspunktet om, at de- signbeskyttelse havde været den rette immaterielle beskyttelse og at der i sådan en situation ikke skal gælde en selvstændig beskyttelse efter mar- kedsføringsloven. Markedsføringsloven kan uanset alene omfatte beskyttelsen mod slaviske efterligninger, altså én til én kopier, og hvor det vel og mærke kan doku- menteres, at Boozt har haft kendskab til Ganni’s Buckle Ballerina. 2.12. Tredjemands skodesigns og sko på markedet i Danmark Boozt gør gældende, at de af Ganni fremhævede karakteristika ved Ganni’s skodesigns er almindeligt forekommende i Danmark, hvilket er dokumen- teret i form af de indkøbte sko fra tredjemand jf. bilag AD, E 1147-1151. 2.13. Helhedsindtrykket Det gøres gældende, at der er helt afgørende forskelle i de designmæssige elementer imellem parternes produkter, som medfører, at der ikke forelig- ger nogen krænkelse efter markedsføringsloven. 63 2.14. Krænkelsens subjektive elementer Boozt gør gældende, at Ganni ikke har dokumenteret at Boozt i sin distri- bution og/eller markedsføring har ladet sig inspirere af Ganni’s markedsfø- ring, eller på nogen måde optrådt illoyalt over for Ganni. Boozt gør gældende, at Ganni ikke har dokumenteret at Steve Madden i sin designproces, produktion, distribution og/eller markedsføring har ladet sig inspirere af Ganni’s skodesign eller markedsføring, eller på nogen måde optrådt illoyalt over for Ganni. Ganni har på ingen måder kunne dokumentere at Steven Madden’s design- team skulle være særligt inspireret af Ganni’s Buckle Ballerina skodesign. Det er i GRAND AVE-sagen dokumenteret, at GRAYA skodesign var før GRAND AVE skodesign og at GRAND AVE skodesign netop var inspireret af GRAYA skodesign, men har været igennem en selvstændig ny design- proces hos Steven Madden. Boozt gør gældende at der netop ved den fremtrædende brug af brandet STEVE MADDEN er lagt afstand til alle andre sko, så den europæiske for- bruger ikke er i tvivl om skoens herkomst. Steven Madden, Ltd. laver sko som er trend-followers, hvorfor det ikke er overraskende at der vil kunne findes ligheder mellem sko på markedet jf. de 5 eksempler på sko fra brands som Dior, Hermès, Birkenstock, Stoy og McQueen i bilag 23, E 2207-2218. Ingen af de fremlagte eksempler er imid- lertid fundet at være krænkelser af de på gældende brands rettigheder. Landsretten i Düsseldorf fandt i en retssag mellem Hermès og en af Steve Madden Europe’s forhandlere i dom af 10. december 2020 at et skodesign af Steven Madden, Ltd. som ligner skodesignet gengivet i bilag 23, E 2207- 2218, ikke var en krænkelse af Hermès rettigheder, M1754-1777. Efter anklager om plagiat trak Ganni A/S i august 2022 et design tilbage. Ganni A/S afviste overfor pressen, at der er tale om en kopi, men valgte al- ligevel at tage designet helt ud af kollektionen jf. bilag AE, E 989-990, hvil- ket viser at heller ikke Ganni A/S kan sige sig fri for anklager om plagiat. I bilag AB, E 2379-2398, vises der andre eksempler på, hvordan Ganni lader sig inspirere af de førende modehuse og de trends der er oppe i tiden. I erklæringen, bilag 19, E 1157-1171, nævnes det også i svaret til spørgsmål 10, at ”det altid er en diskussion, om hvorvidt der er tale om inspiration eller kopi- ering. Men hvis man arbejder inden for designfeltet, dvs. betegner sig selv som de- signer eller som et designfirma, må man vide, hvornår man går for tæt på, og hvor- når man arbejder videre på en inspiration. Man må formodesat kende disse græn- ser.” 64 Boozt gør gældende at Steven Madden, Ltd.’s design team netop kender forskel på inspiration og plagiat og har iagttaget denne ved udformningen af GRAND AVE. I erklæringen i bilag BL, beskrives det i svaret til spørgsmål 10,”It is very unlikely as we live in world where all things are shared online and on social media. As a designer your job is to research the market and other brands and inspiration being taken from other brands are therefore inevitable. Same goes for when Ganni developed The Ganni Buckle Ballerina. Inspiration, for both bands, could have been taken from items such as the Bottega Veneta in the appendix. Also, the outsole could be inspired by other brands and footwear styles where the squared toe is a common look.” 2.15. GRAND AVE ikke en krænkelse af Gannis Buckle Ballerina Retspraksis, herunder de ledende domme U 2004.737 H, og U 2012.129, M867-925, har fastlagt, at den markedsføringsretlige beskyttelse inden for modeprodukter er snæver og kun beskytter mod slavisk efterligning, når produktet har begrænset særpræg. I U 2012.129 H, M867-925, blev det eksempelvis vurderet, at Nørgaards T- shirt, trods stor markedsmæssig succes, ikke havde det fornødne særpræg til at opnå markedsføringsretlig beskyttelse. På tilsvarende vis understre- gede Højesteret i U 2020.2817 H, M602-656, om Ilse Jacobsens gummistøv- ler, at beskyttelse mod forholdsvis nærgående efterligninger kun kan in- drømmes, hvis der er tale om slavisk kopiering, når særpræget er lavt. Denne praksis er særligt relevant i forhold til Ganni’s Ballerina skodesign, hvis markedsmæssige succes i væsentlig grad kan tilskrives tidsbestemte trends og omfattende markedsføring snarere end en unik designmæssig ka- rakter. Visningen og omtalen af Buckle Ballerina skoen i modemagasiner mv., på Gannis egne og andres sociale medier samt en oplyst omsætning på over 13 mio. kr. på skoen i Danmark knytter sig alene eller i det væsentligste til fra efteråret 2023 og i 2024, hvor lignende sko var en trend, der netop ikke gav Buckle Ballerina skoen en særlig fornødne position på markedet til at opnå og derfor ikke en beskyttelse efter markedsføringsloven. Måtte Sø- og Handelsretten alligevel vurdere at Ganni Buckle Ballerina ny- der beskyttelse efter markedsføringsloven gøres det gældende, at beskyttel- sen alene vil dække nærgående efterligninger eller slaviske kopier af desig- net. Der er ikke tale om, at det ikke er muligt at se forskel på de to designs. Tværtimod er det bekræftet af de sagkyndige udtalelser, at der kan identifi- ceres en række forskelle på de to designs. Boozt gør gældende at der er så 65 væsentlige designmæssige forskelle mellem Buckle Ballerina og GRAND AVE at der ikke er en slavisk kopi og der derfor ikke er tale om en kræn- kelse af Ganni efter markedsføringslovens regler, jf. nedenfor. Boozt gør gældende at, når GRAND AVE skoen sammenholdes med Ganni’s Buckle Ballerina skoen ses der at være væsentlige forskelle mellem de to skodesigns og der således ikke er tale om en nærgående efterligning eller slavisk kopi. Spænderne på skoene adskiller sig væsentligt i udseende og udformning. Buckle Ballerina består af to justerbare remme med spænder, mens GRAND AVE anvender spænder kombineret med velcro og er udstyret med sølvfarvede D-ringe med logo. Eyelets på Buckle Ballerina er semi- matte og større (10 mm) med (2 mm) kant, mens GRAND AVE anvender mindre, blanke eyelets (7 mm) med (1 mm) kant. Bagremmen på Buckle Ballerina har en synlig elastik, mod en skjult elastik i GRAND AVE. Hælen på Buckle Ballerina er højere og bredere end på GRAND AVE. Desuden adskiller GRAND AVE sig ved ikke at have spænder, mens Buckle Ballerina netop er kendetegnet ved sine justerbare remme med spænder. GRAND AVE benytter i stedet vel-crolukning, hvilket giver skoen en mere moderne og praktisk funktion, og det dekorative hardware adskiller sig også, idet GRAND AVE benytter D-ringe med logo i stedet for de mere klassiske spænder. Samlet set skaber disse designforskelle en bety- delig adskillelse mellem de to skomodeller, som ikke kan betegnes som en efterligning, men snarere som to forskellige fortolkninger af funktionelle og æstetiske elementer, jf. bilag AU, E2515-2517, og AP, E2493. Disse forskelle understreger betydelige variationer i design og detaljegrad for de pågældende skodesigns. Boozt gør forsat gældende, at Marianne Herlev Jørgensen og Sanda Nel- sons konklusion i besvarelsen af spørgsmål 55, E1406 og E1614-1615, kan lægges til grund, at der ikke en risiko for, at relevante kunder for både Ganni og Steve Madden vil få den opfattelse, at der er en kommerciel for- bindelse mellem Ganni’s skodesign og GRAND AVE, herunder at tro de pågældende sko kommer fra samme producent. Kommerciel forbindelse mellem producenter er i hovedsagen altid eksponeret, således at ingen er i tvivl om samarbejdet. Med Sandra Nelsons ord: “The market is flooded with shoes that use same construction, material and details and we live in a society where we are used to seeing trends trickling down from runways to mainstream and the market is highly brand aware. I would argue the customer Ganni targets is specifically the brand aware fashion consumer.”, E1614-1615 Boozt gør gældende at Marianne Herlev Jørgensen og Sanda Nelsons kon- klusion i besvarelsen af spørgsmål 56, E1406 og E1615, kan lægges til 66 grund, hvorefter, der under henvisning til forskellene på Ganni’s skodesign og GRAND AVE kan ligheden ud fra en designfaglig vurdering ikke beteg- nes som slavisk. Og med Sandra Nelsons ord: “They share the basic construction of a classic slingback however the difference of straps with buckle closing vs velcro and special hardware makes the shoes different.”, E1615 Boozt gør gældende at Marianne Herlev Jørgensen og Sanda Nelsons kon- klusion i besvarelsen af spørgsmål 57, E1406, kan lægges til grund og det havde været muligt at designe GRAND AVE på en sådan måde, at der var endnu flere lighedspunkter mellem GRAND AVE og Ganni’s skodesign. Og med Sandra Nelsons ord: ”Yes, if it used the same type of hardware as Ganni buckle ballerina, had flat eyelets on strap, had only stitch lines across the length of straps and not also the width, embossed the logo on in lay sole instead of stitching on a woven label and made the outsole more protruding.”, E1615. Marcus Marcus Aminaka Wilmont besvarer spørgsmål 15 i bilag 36, om der er der en nærliggende risiko for, at forbrugeren forveksler Pier Ones produk- ter/designs med Ganni’s designs, navnlig når de ikke ses samtidigt eller når produkterne/designene er i brug med et både ja og nej. Efter hans opfattelse er der kvalitetsforskel både indenfor det design- og håndværksmæssigt på produkterne, hvilket sandsynligvis vil komme til udtryk i en forventet pris- forskel mellem de forskellige fremhævede designs. Dette vil sandsynligvis henføre til to forskellige markeds niveauer hvilket burde gøre forbrugeren opmærksom på forskellen i alt fald ift. pris og kvalitet, E1086-1087. 2.16. IP-rettigheder og sandsynliggørelse Såfremt Sø – og Handelsretten ikke tager Boozt’s afvisningspåstand til følge grundet påstandens uklarhed gøres det på denne baggrund gældende, at Boozt bør frifindes da et forbud vil medføre skade eller ulempe, der står i åbenbart misforhold til Ganni’s interesse i meddelelse af forbuddet eller på- buddet, og at forbud derfor bør nægtes i medfør af retsplejelovens § 414, stk. 2. Det gøres gældende, at betingelserne i retsplejelovens §§ 413 og 414 for meddelelse af foreløbigt forbud ikke er opfyldt. Boozt gør gældende, at der ikke er grundlag for at nedlægge et forbud, da der ikke foreligger en immaterialretskrænkelse, idet Ganni’s skodesign, ikke nyder ophavsretlig beskyttelse, jf. ophavsretslovens § 1 jf. ovenfor. Boozt bestrider tillige, at Ganni’s skodesign nyder beskyttelse efter mar- kedsføringsloven, jf. markedsføringslovens § 3, og at Ganni har en beskyt- telsesværdig markedsposition. Ganni har ikke fremlagt tilstrækkelig doku- mentation for nogen markedsføring af sine sko af Ganni’s skodesigns. 67 Boozt bestrider, at der er noget der nødvendiggør, at der meddeles forbud overfor Boozt. Betingelserne i retsplejelovens § 413, nr. 1 og 2, er på denne baggrund der- for ikke opfyldt. 2.17. Skadevirkninger ved forbud Boozt gør i relation til retsplejelovens § 413, nr. 3, gældende at Ganni ikke har dokumenteret, karakteren eller omfanget af skadevirkningerne ved de påståede krænkelser af immaterialretligheder, herunder hverken af økono- misk eller ideel art. Det bestrides, at Boozt’s markedsføring medfører tab af goodwill for Ganni, herunder at markedsføringen og salget vil medføre væsentlig skade på den markedsposition, som Ganni har på det danske marked. Boozt gør gældende, at der ingen skadevirkninger er dokumenteret indt- rådt her og nu, hvorfor formålet ikke forspildes, hvis Ganni henvises til at anlægge en almindelig civil retssag. Endelig gøres det gældende, at Ganni har udvist passivitet. Ganni har væ- ret bekendt med salget af skomodellen GRAND AVE i Europa siden januar 2024, eller tidligere, og sendte først sit påkrav til Boozt den 18. september 2024. Der blev først indgivet anmodning om forbud i denne sag 2. decem- ber 2024. Allerede i maj 2024 anlagde Ganni en forbudssag mod Steve Madden ved- rørende udbud, markedsføring, salg, eksport og import af Grand Ave Bal- lerina i, fra og til Danmark ved Sø- og Handelsretten. Betingelsen i retsplejelovens § 413, nr. 3, er derfor ikke opfyldt. Boozt gør gældende, at lovens almindelige regler om straf og erstatning yder Ganni A/S tilstrækkeligt værn, og at der kan ske genopretning ved økonomisk kompensation, jf. retsplejelovens § 414, stk. 1. 2.18. Sikkerhedsstillelse Boozt gør gældende, at forbud er en særdeles indgribende sanktion, hvor- for udgangspunktet er at der skal stilles sikkerhed i sagen jf. retsplejelovens § 415. Dette så meget desto mere, når henses til den usikkerhed, der knytter sig til de ophavs- og markedsføringsretlige beskyttelsesregler, hvorpå for- budsanmodningen størres. Der henvises i denne forbindelse desuden til Bi- anco-afgørelsen i bilag H, E2259-2366. Henset til sagens omstændigheder bør sikkerhedsstillelsen fastsættes til ikke under 1 million EUR. …” 68 Rettens begrundelse og resultat Påstandenes formulering og Gannis påtaleret Retten finder, at de af GANNI nedlagte påstande fremstår med den fornødne klarhed og bestemthed til, at de kan tages under påkendelse og danne grundlag for nedlæggelse af et midlertidigt forbud, hvis overtrædelse er forbundet med straf. Retten har herved lagt vægt på, at det fremgår af sagens bilag 2 og bilag 40, som GANNI har henvist til i sine påstande, at skomodellen Grand Ave Ballerina fra Steve Madden findes i forskellige farver, mønstre og materialer. Det kan i øvrigt lægges til grund, at Boozt har markedsført og solgt forskellige versioner af Grand Ave Ballerina-skoen. GANNI har derfor en aktuel interesse i et forbud, mod markedsføring og salg mv. af Grand Ave Ballerina-skoen uanset farve, mønster og materiale. Det skal herefter vurderes, om GANNI er påtaleberettiget for så vidt angår krænkelse af eventuelle rettigheder efter ophavsretsloven og/eller markedsfø- ringsloven til Buckle Ballerina-skoen. Ved erklæring af 28. august 2024 har tidligere senior design manager hos GANNI SAS Emmelie Karlström oplyst, at hun har designet Buckle Ballerina- skoen under sin ansættelse ved GANNI SAS, og at hun har overdraget alle sine rettigheder til designet, herunder retten til at retsforfølge eventuelle krænkelser, til GANNI SAS, som kan videreoverdrage disse rettigheder til GANNI A/S. Dette følger tillige af Emmelie Karlströms forklaring for Sø- og Handelsretten i sag BS-25562/2024-SHR. Group General Counsel hos GANNI A/S og Managing Director for GANNI SAS Louise Koustrup har i samme sag for Sø- og Handels- retten forklaret, at GANNI får rettighederne til de ansattes frembringelser, og at GANNI A/S ligeledes håndhæver rettighederne på vegne af GANNI SAS. Af er- klæring af 11. september 2024 afgivet af Louise Koustrup på vegne af GANNI SAS fremgår, at GANNI A/S har påtaleret over for eventuelle krænkelser af Buckle Ballerina-skoen. Herefter, og efter det i sagen i øvrigt fremkomne, lægger retten til grund, at Em- melie Karlström har designet Buckle Ballerina-skoen under sin ansættelse hos GANNI SAS, og at hun har overdraget sine rettigheder til skoen til GANNI SAS, som har givet GANNI A/S ret til at påtale krænkelser af disse rettigheder. Som anført af Sø- og Handelsretten i sag BS-25562/2024-SHR og tiltrådt af Østre Landsret i sag BS-43774/2024-OLR, og da der ikke er fremkommet nye oplysnin- ger i nærværende sag, som ændrer herved, må GANNI A/S anses for påtalebe- rettiget for så vidt angår krænkelse af eventuelle rettigheder efter ophavsretslo- ven og/eller markedsføringsloven til Buckle Ballerina-skoen. 69 Boozts afvisningspåstand tages derfor ikke til følge. Forbudsretlig passivitet General Counsel hos Boozt Johan Mikaelsson har forklaret, at Boozt satte Grand Ave Ballerina-skoen fra Steve Madden til salg på alle markeder i juli 2024. Ved kendelse af 9. august 2024 i sag BS-25562/2024-SHR nedlagde Sø- og Han- delsretten et midlertidigt forbud mod markedsføring, salg m.v. af Grand Ave Ballerina-skoen i Danmark over for Steve Madden. Den 18. september 2024 skrev GANNIs advokat til Boozt, at GANNI var blevet opmærksom på, at Boozt markedsførte og solgte Grand Ave Ballerina-skoen på Boozts hjemmesider, og anførte med henvisning til Sø- og Handelsrettens ken- delse af 9. august 2024, at dette udgjorde en krænkelse af GANNIs rettigheder til Buckle Ballerina-skoen. Boozts advokat svarede ved brev af 26. september 2024, at Boozt ikke var indstillet på at forlige sagen. GANNI anlagde herefter nærværende forbudssag den 2. december 2024. På baggrund af dette forløb finder retten, at GANNI har indgivet anmodningen om midlertidigt forbud inden for rimelig tid, og at GANNI således ikke har ud- vist forbudsretlig passivitet. Ophavsret og beskyttelse efter markedsføringsloven af Buckle Ballerina Designprocessen i forbindelse med frembringelsen af Buckle Ballerina-skoen har ikke været genstand for selvstændig bevisførelse under den foreliggende sag. Af Sø- og Handelsrettens begrundelse og resultat i kendelse af 9. august 2024 i sag BS-25562/2024-SHR fremgår blandt andet: ”… [Retten lægger] til grund, at Buckle Ballerina-skoen blev lanceret i novem- ber 2021 efter en længerevarende designproces. Buckle Ballerina-skoen an- vender efter Emmelie Karlströms forklaring kendte designelementer fra hendes tidligere GANNI-designs, herunder navnlig hælen, sålen, spæn- derne med nitterne og den spidse snude, ligesom skoen er inspireret af 1980’ernes punkscene. Selvom skoens visuelle fremtoning har referencer til GANNI’s formunivers og øvrige kendte designelementer, er de enkelte de- signelementer sammensat på en sådan måde - der ikke tidligere er set - at skoen er udtryk for designerens egen intellektuelle frembringelse. Særligt skoens kontrast mellem på den ene side ballerinaens fine, feminine form med den spidse snude og slingback-stroppen, og på den anden side hård- heden ved ydersålens og hælens karakteristiske kantethed sammen med stroppernes punkinspirerede spænder og nitter, afspejler designerens vi- sion om ”coolness”. …” 70 I sin kendelse af 17. marts 2025 i den efterfølgende kæresag BS-43774/2024-OLR udtalte Østre Landsret: ”… [Den omstændighed, at Buckle Ballerina-skoen, indeholder flere delelemen- ter fra tidligere design, herunder Emmelie Karlströms egne tidligere Ganni- skodesign, kan] ikke i sig selv føre til, at Buckle Ballerina ikke kan anses for at være udtryk for Emmelie Karlströms egen intellektuelle frembringelse og dermed nyde beskyttelse som brugskunst i medfør af ophavsretslovens § 1, stk. 1, jf. artikel 2, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (infosoc-direktivet) som fortolket af EU-Domstolen i navnlig dom af 12. september 2019 i sag C-683/17 (Cofemel). Af de sagkyndige erklæringer, der er indhentet til og/eller fremlagt i denne sag, herunder ikke blot de af Ganni indhentede erklæringer afgivet af Ma- lene Harsaa, Kirsten Toftegaard og Marcus Wilmont, men også erklærin- gerne afgivet af Christel Arnevik og Marianne Herlev Jørgensen (Steve Maddens sagkyndige vidne), fremgår det med varierende formuleringer, at de sagkyndige er enige om, at designet af Buckle Ballerina eller dele heraf udtrykker designerens frie og kreative valg. …” Retten finder – i lighed med Sø- og Handelsretten i sag BS-25562/2024-SHR og Østre Landsret i sag BS-43774/2024-OLR – at de kendte designelementer i Buckle Ballerina-skoen er sammensat på en sådan ny og kreativ måde, at skoen må anses for et værk, idet den giver udtryk for designerens frie og kreative valg, og således er dennes egen intellektuelle frembringelse. Skoen nyder derfor beskyttelse efter ophavsretslovens § 1, stk. 1. Som ligeledes anført af Sø- og Handelsretten i sag BS-25562/2024-SHR og til- trådt af Østre Landsret i sag BS-43774/2024-OLR må det af de samme grunde og henset til den omfattende eksponering af Buckle Ballerina-skoen blandt andet i internationale modemagasiner og på Instagram samt en oplyst omsætning på skoen i Danmark på over 14 mio. kr. anses for godtgjort, at Buckle Ballerina- skoen har fornødent særpræg og kommerciel adskillelsesevne samt den for- nødne markedsposition til at være beskyttet i medfør af markedsføringslovens § 3, stk. 1. Krænkelse Om hvorvidt Grand-Ave-skoen krænker GANNIs rettigheder til Buckle Balle- rina-skoen udtalte Sø- og Handelsretten i kendelsen af 9. august 2024 i sag BS- 25562/2024-SHR: 71 ”… GRAND AVE-skoen har i al væsentlighed samme designmæssige udtryk som Buckle Ballerina-skoen, ligesom skoen ifølge Sandra Nelsons erklæring af 18. juli 2024, der er ensidigt indhentet af Steve Madden, umiddelbart vil give forbrugerne samme helhedsindtryk. GRAND AVE-skoen gør brug af de samme designelementer, der er sammensat på samme måde som på Buckle Ballerina-skoen. Navnlig skoens overordnede form, hælen og sålens kantethed samt ankel- og topstropperne, der er dekoreret med spænder og nitter, er proportioneret på samme måde som Buckle Ballerina-skoen. De enkelte mindre forskelle, der kan konstateres ved det nære møde med skoene, og når de placeres ved siden af hinanden - navnlig med hensyn til detaljerne på hælen og sålens kant, stropperne, spænderne samt nitternes udformning - har ikke betydning for det samlede helhedsindtryk. På trods af Ian Funks forklaring er det usandsynligt, at GRAND AVE-skoen, der fremstår som en meget nærgående efterligning, er udformet uden kend- skab til Buckle Ballerina-skoen. Retten bemærker i den henseende, at Steve Maddens GRAYA, som alene markedsføres i USA – men som nævnes un- der markedsføringen af GRAND AVE-skoen på www.stevemadden.dk - er stort set identisk med Buckle Ballerina. …” Under henvisning til de af Sø- og Handelsretten anførte grunde tiltrådte Østre Landsret i sin kendelse af 17. marts 2025 i sag BS-43774/2024-OLR, at Steve Maddens markedsføring og salg mv. af Grand Ave Ballerina-skoen krænkede GANNIs rettigheder til Buckle Ballerina-skoen efter såvel ophavsretslovens § 2 som markedsføringslovens § 3. Der er ikke i nærværende sag fremkommet oplysninger, der kan føre til en an- den vurdering. På denne baggrund finder retten det godtgjort, at Boozts markedsføring og salg mv. af Grand Ave Ballerina-skoen krænker GANNIs rettigheder til Buckle Bal- lerina-skoen efter ophavsretslovens § 2 og markedsføringslovens § 3. Det æn- drer ikke herved, at påstandene i den foreliggende sag er udvidet til at omfatte Grand Ave Ballerina-skoen i alle farver, mønstre og materialer. Det afgørende for vurderingen er nemlig de karakteristiske designelementer ved Buckle Balle- rina-skoen, som går igen på Grand Ave Ballerina-skoen, og som bevirker, at de to skomodeller frembyder samme helhedsindtryk uanset farve, mønster og ma- teriale. Forbudsbetingelserne Efter det ovenfor anførte, og da GANNIs mulighed for at opnå sin ret vil for- spildes, hvis GANNI henvises til at afvente tvistens retlige afgørelse, findes be- tingelserne i retsplejelovens § 413 for at meddele midlertidigt forbud opfyldt. 72 Herefter, og idet der ikke foreligger omstændigheder som nævnt i retspleje- lovens § 414, tager retten GANNIs principale påstand 1 og principale påstand 2 til følge. Da GANNI har godtgjort, at forbudsbetingelserne er opfyldt, er der ikke grund- lag for at stille krav om sikkerhedsstillelse efter retsplejelovens § 415 som betin- gelse for meddelelse af forbud. Efter sagens karakter, forløb og udfald skal Boozt betale sagsomkostninger til GANNI, som er momsregistreret, med 300.000 kr. til dækning af udgifter til ad- vokat og med 750 kr. til dækning af retsafgift, i alt 300.750 kr. Der er ved om- kostningsfastsættelsen taget hensyn til, at sagen delvist er omfattet af artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om hånd- hævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (retshåndhævelsesdirektivet) som fortolket af EU-Domstolen i dom af 28. juli 2016 i sag C-57/15 (United Vi- deo Properties). T H I B E S T E M M E S : Boozt Fashion AB forbydes at udbyde, markedsføre, sælge, eksportere og im- portere skoen afbilledet i bilag 2 – uanset farve, mønster og materiale – i, fra og til Danmark. Boozt Fashion AB forbydes at udbyde, markedsføre, sælge, eksportere og im- portere skoen afbilledet i bilag 40 – uanset farve, mønster og materiale – i, fra og til Danmark. Boozt Fashion AB skal inden 14 dage til GANNI A/S betale sagsomkostninger med 300.750 kr. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a. Vejledning Retten har truffet afgørelse i sagen. Hvis du er utilfreds med afgørelsen, kan du kære (klage over) afgørelsen til landsretten. Fristen for at kære er 4 uger fra afgørelsens dato. Kære har ikke op- sættende virkning. Det betyder, at afgørelsen gælder, mens landsretten behand- ler sagen. Du kan kære afgørelsen på minretssag.dk ved at trykke på knappen ”Opret ap- pel” og derefter vælge ”Kære” og følge vejledningen. Du skal betale en retsaf- gift på 750 kr. for at kære afgørelsen. Den, der overtræder et forbud eller et påbud, kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder og kan dømmes til at betale erstatning. Et forbud/påbud skal følges op af et sagsanlæg fra den part, som har anmodet om forbuddet/påbuddet. Sagen skal anlægges inden 2 uger efter rettens afgø- relse. Hvis sagen ikke bliver anlagt, kan retten ophæve afgørelsen. Du kan læse mere på domstol.dk.