Dom · 29. apr. 2025
Dom · BS-39795/2023-SHRLink ↗
SØ- OG HANDELSRETTEN DOM afsagt den 29. april 2025 Sag BS-39795/2023-SHR W&B A/S (advokat Matti Emil Taul Korpela) mod Christian Moldow (advokat Anders Valentin) og MOLDOW FURNITURE DESIGN UNIPESSOAL LDA (advokat Anders Valentin) Denne afgørelse er truffet af dommer Claus Forum Petersen og de sagkyndige medlemmer Michael Solhøj og Tine Roed. Sagens baggrund og parternes påstande Under denne sag, der er anlagt den 11. august 2023, er der tvist mellem sagens parter, sagsøgeren W&B A/S og de sagsøgte Christian Moldow og MOLDOW FURNITURE DESIGN UNIPESSOAL LDA (herefter ”Moldow LDA”), om designrettighederne til nogle vinreoler, som er designet af Christian Moldow. W&B A/S har nedlagt følgende endelige påstande: 1. Sagsøgte forbydes at fremstille, sælge og/eller markedsføre de vinreoler, som er gengivet i bilag 3. 2 2. Sagsøgte tilpligtes at udlevere varelageret af vinreolerne, som gengivet i bilag 3 til sagsøger. 3. Sagsøgte tilpligtes at betale destruktionsomkostninger til sagsøger, DKK 20.000. 4. Sagsøgte tilpligtes in solidum at betale til W&B DKK 100.000 med tillæg af procesrente fra sagens anlæg og til betaling sker. 5. Sagsøgte tilpligtes for egen regning at offentliggøre dommens konklusion på forsiden af sin hjemmeside: https://moldowdesign.com/ og Facebook, Instragram, X i 30 dage, subsidiært for egen regning at offentliggøre dommens konklusion på en så fremtrædende måde, at det med rimelighed kan forlanges. 6. Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger retsmæssigt har erhvervet designrettighederne gengivet i bilag 2, og tilpligtes at lade overdragelsen af rettighederne registrere på EUIPO. Bilag 3, jf. W&B A/S’ påstand 1, ses nedenfor: 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 Christian Moldow og Moldow LDA (samlet: ”Moldow Design) har endeligt nedlagt påstande om frifindelse, subsidiært afvisning. Moldow Design har envidere nedlagt følgende selvstændige påstande: Påstand 1: W&B A/S forbydes at producere, udstille, sælge, importere, eksportere, markedsføre, udbyde, eller med sådant formål besidde produkt 1 – 12 som angivet i bilag E. Påstand 2: Principalt W&B A/S skal tilbagekalde og udlevere til Moldow Design alle fysiske eksemplarer af produkt 1 – 12 som angivet i bilag E. Subsidiært W&B skal tilbagekalde alle fysiske eksemplarer af produkt 1 – 12 som angivet i bilag E, og foranledige disse destrueret af en uafhængig tredjemand og fremsende bevis herfor til Moldow Design senest 14 dage efter, at en dom har pålagt W&B denne handlepligt. 17 Påstand 3: W&B pålægges for egen regning at offentliggøre i 30 dage dommens konklusion på forsiden af W&Bs hjemmesider www.wineandbarrels.com og W&Bs Facebookside www.facebook.com/Wineandbarrels/ Påstand 4: W&B A/S skal betale DKK 100.000 til Christian Moldow med procesrente fra påstandens nedlæggelse den 6. december 2024 til betaling sker. Overfor de af Moldow Design selvstændigt nedlagte påstande 1-4 har W&B A/S nedlagt påstand om frifindelse. De produkter, som de sagsøgte har henvist til i påstand 1 og 2 (bilag E) ses ne- denfor: 18 19 20 21 22 23 Oplysningerne i sagen Sagens parter W&B A/S blev stiftet den 1. januar 2004. Selskabets direktør er Jakob Dau. Et af selskabets binavne er WINEANDBARRELS A/S. Selskabets formål er at drive virksomhed inden for handel, investering samt hermed beslægtet virksomhed. Moldow LDA er et portugisisk selskab stiftet i 2021. Moldow LDA sælger og markedsfører vintilbehør, herunder vinreoler. Selskabets direktør er Christian Moldow. Christian Moldow drev desuden fra 17. maj 2016 til 17. november 2021 en enkeltmandsvirksomhed, efter det oplyste under navnet Moldow De- sign. Designrettighederne Christian Moldow ansøgte den 7. september 2017 om 9 designrettigheder (”De- signrettighederne”) vedrørende ”wine racks” hos EUIPO. Designrettighederne, der blev endeligt registreret den 11. september 2017, har følgende designnumre: 004245785-0001 004245785-0002 24 004245785-0003 004245785-0004 004245785-0005 004245785-0006 004245785-0007 004245785-0008 004245785-0009 Christian Moldow havde endvidere den 17. januar 2017 ansøgt om europæisk designregistrering (under sagen omtalt som ”Grunddesignet”) vedrørende ”Wine racks”, hvor registreringsbillede nr. 6 viser et ”flaskedesign”. ”Grundde- signet” udløber den 17. januar 2027, og Moldow LDA er registreret som ejer. Følgende billeder fremgår af ”Grunddesignet”: Parternes samarbejde Den 1. januar 2018 indgik W&B A/S (”att.: Jakob Dau”) og Moldow Design (”att.: Christian Moldow”) en eneforhandleraftale. W&B A/S blev i aftalen refe- reret til som ”Eneforhandleren”, mens Moldow Design blev refereret til som ”Leverandøren”. Følgende fremgår af eneforhandleraftalen bl.a.: ”14.5. Eneforhandleren har ret til at sælge sit varelager af Produkter og Reservedele i Området på ikke-eksklusiv basis i en periode på 12 måneder efter Aftalens ophør, medmindre Leverandøren køber Eneforhandlerens lager af kurante Produkter og Reservedele til den pris, som Eneforhandleren oprindeligt har betalt for Produkterne og Reservedelene. Eneforhandleren skal opfylde Aftalens vilkår i efter- salgsperioden. Leverandøren skal informere Eneforhandleren skriftligt senest 14 dage før Aftalens ophør, hvis Leverandøren øn- sker at købe Eneforhandlerens lager af kurante Produkter og Reser- vedele. … Bilag B Mindstekøbsforpligtelser 25 Eneforhandleren er i Aftalens løbetid forpligtet til at have en konstant mindstemængde af Produkter og/eller reservedele på lager svarende til en værdi på DKK 250.000. Eneforhandleren skal for at bevare eneforhandlerrettighederne for de an- førte områder afgive- og betale ordre til Leverandøren for et samlet beløb på DKK 1.600.000 pr. år. Bilag C Området Eneforhandleren har fået tildelt eneret til salg i følgende områder (”Områ- det”) under vilkårene i Aftalen: • Danmark • Sverige • Norge • UK (Storbritannien) Det er tilladt Eneforhandleren at sælge direkte til slutbrugere uden for om- rådet via webshops. Salg til forhandlere og distributører uden for området kan kun ske ved nærmere forudgående aftale. Leverandøren er forpligtet til at henvise alle kunder i Området til Enefor- handleraftalen. …” Mere end 3 år efter indgåelsen af Eneforhandleraftalen opstod der en uenighed mellem parterne, og W&B A/S anlagde sag mod Christian Moldow og Moldow Wine Design ved Sø- og Handelsretten. Efter forudgående e-mail-korrespon- dance mellem parternes advokater i oktober 2021 om forlig af retssagen, blev parterne enige om en forligstekst, som blev tilført Sø- og Handelsrettens retsbog den 5. november 2021. Af retsbogen fremgår herom bl.a.: ”Parterne har indgået følgende forlig, som skal tilføres retsbogen: "Sagen er forligt til fuld og endelig afgørelse af parternes mellemværende på føl- gende vilkår: 1.Sagsøgte betaler til sagsøger kr. 92.500 (”Forligsbeløbet”) 2. Forligsbeløbet betales til sagsøger i 4 rater á 23.125, den 1. december 2021, 1. fe- bruar 2022, 1. april 2022 og 1. juni 2022. 26 3. Når Forligsbeløbet er betalt, udleverer sagsøger til sagsøgte, hele sagsøgers tilba- geværende varelager af varer, som oplistet på lageroversigt, der forinden forligets indgåelse er udleveret til sagsøgte. Sagsøger kan ikke garantere at samtlige på la- geroversigten anførte varer er tilstede på lageret, men kan garantere, at der kost- prismæssigt som minimum er varer modsvarende Forligsbeløbet. 4. Hvis et afdrag udebliver og ikke trods skriftligt påkrav på 14 dage bliver betalt, beholder sagsøger allerede erlagte afdrag, og tillades herefter at udbyde og sælge ud af varelageret indtil varerne er solgt, dog maksimalt 12 måneder og uden angivelse af varemærke. 5. Sagsøgte forbydes at omtale sagsøger og dennes datterselskaber illoyalt i fremtiden, herunder forbydes sagsøgte at ytre som i sagens bilag 11 eller tilsva- rende. 6. Med ovenstående forlig hæver sagsøger sagen og sagsøgte frafalder sine selv- stændige påstande. Retten træffer afgørelse om sagens omkostninger, hvorfor hver part indleverer et kortfattet omkostningsindlæg til retten. Retten bedes i forlængelse heraf derfor venligst fastsætte en frist for indlevering af omkostningsindlægget." … Retten besluttede efter en samlet vurdering af de nedlagte påstande sam- menholdt med det indgåede forlig og parternes bemærkninger herom, at ingen af sagens parter skal betale sagsomkostninger til den anden part.” I en e-mail den 23. marts 2022 til Christian Moldows advokat rykkede W&B A/S’ advokat for betaling med henvisning til, at Christian Moldow angiveligt ikke havde betalt de afdragsbeløb, der i henhold til forliget for- faldt den 1. december 2021 og 1. februar 2022. Der var i e-mailen henvist til, at der ville forfalde endnu et afdrag til betaling den 1. april 2022, og at retsforliget i tilfælde af manglende rettidig betaling ville blive sendt i fo- gedretten uden yderligere varsel, ”ligesom min klient vil se sig berettiget til at sælge ud af varelageret fra denne dato.” Det er oplyst, at Christian Moldow på dette tidspunkt var fraflyttet Danmark og flyttet til Portugal. Udlæg, tvangsauktion og påkrav Den 8. september 2022 blev der afholdt et fogedretsmøde i Retten på Fre- deriksberg. Det fremgår af retsbogen bl.a., at rekvirenten, W&B A/S var mødt, og at ”skyldner Christian Moldow” ikke var mødt. Det fremgår vi- dere af retsbogen, at forkyndelse var forsøgt telefonisk, men uden resultat, og at der ville blive indkaldt til et nyt fogedretsmøde efter forkyndelse i Statstidende. 27 Den 6. oktober 2022 blev der på ny afholdt fogedretsmøde i Retten på Fre- deriksberg. Af retsbogen fremgår bl.a., at W&B A/S var mødt, og at ”skyldner Christian Moldow” ikke var mødt. Det fremgår videre, at ind- kaldelse til fogedretsmødet var annonceret i Statstidende med en dags indkaldelsesvarsel. Sagen blev fortsat som udkørende forretning på Chri- stian Moldows tidligere adresse, hvor retten af den antrufne person blev oplyst om, at Christian Moldow ikke længere boede på adressen. Foged- retten foretog herefter følgende udlæg: ”Skyldners registrerede design, registreret i EUIPO som ”wine racks” un- der følgende numre: 004245785-0001 004245785-0002 004245785-0003 004245785-0004 004245785-0005 004245785-0006 004245785-0007 004245785-0008 004245785-0009 Udlæg er foretaget i medfør af Designforordningen (Rådets forordning af 2001-12-12) artikel 27 og 30 og retsplejeloven.” Det er under sagen ubestridt, at de registrerede designrettigheder ”(De- signrettighederne”) var udløbet på udlægstidspunktet, og at dette ikke var oplyst over for fogedretten. Med henblik på at få foranstaltet tvangsauktion over de registrerede de- signrettigheder, som fogedretten på Frederiksberg havde foretaget udlæg i, sendte W&B A/S’ advokat henholdsvis den 14. oktober 2022 og den 27. oktober 2022 henvendelser til de to advokater, der som auktionsledere var beskikket for Frederiksberg retskreds til at forestå tvangsauktion. Mens det ikke lykkedes at komme i kontakt med den ene af auktionslederne, henviste den anden den 28. oktober 2022 til Bruun Rasmussen eller Lauritz. Den 15. november 2022 og 19. november 2022 blev det på foranledning af W&B A/S’ advokat, Kønig Advokater kundgjort i Statstidende, at der den 22. november 2022 ville blive afholdt ”tvangsauktion over løsøre”, som var nærmere specificeret som de 9 udlagte designrettigheder. Det fremgår af annonceteksten, at ejeren af designrettighederne er Christian Moldow, og at auktionen afholdes på Kønig Advokaters kontor i København. 28 Af et bilag ”Referat af tvangsauktion” fremgår, at der den 22. november 2022 blev afholdt tvangsauktion over Designrettighederne hos Kønig Advokater, at advokat Philip Poppel samt Jakob Dau var de eneste tilstedeværende, og at De- signrettighederne blev solgt til Jakob Dau for 5.000 kr. Den 29. november 2022 sendte Kønig Advokater en e-mail til EUIPO under vedlæggelse af retsbogsudskrift og referat fra tvangsauktionen. Det fremgår af e-mailen, at Kønig Advokater ønsker at registrere tvangsfuldbyrdelsen (”levy of execution”) på Designrettighederne. Af et fremlagt telefonnotat fra Kønig Advokater (advokat Philip Poppel) af 1. december 2022 vedrørende en telefonsamtale mellem advokaten og EUIPO fremgår, at EUIPO oplyste, at det systemteknisk ikke kan lade sig gøre at regi- strere tvangsfuldbyrdelsen, når et registreret EF-design er ”expired”, at registre- ringen imidlertid kan foretages efter en fornyelse af Designrettighederne, og at det ikke var noget problem hos EUIPO, at advokaten fornyede Designrettighe- derne med Christian Moldow som rettighedshaver, selvom advokaten ikke re- præsenterede denne. Den 12. januar 2023 ansøgte Kønig Advokater om fornyelse af Designrettighe- derne hos EUIPO og indbetalte i den anledning gebyr på 1012,50 EUR. Den 16. januar 2023 ansøgte Kønig Advokater om registrering af tvangsfuldbyrdelsen (”Levy of execution”) på Designrettighederne hos EUIPO. Den 5. maj 2023 blev tvangsfuldbyrdelsen (”Levy of Execution”) på baggrund af ansøgningen af 16. januar 2023 registreret på designrettighederne hos EUIPO. Kønig Advokater sendte den 11. maj 2023 et ”Påkrav i anledning af krænkelse af EU-design” til Christian Moldow og Moldow LDA, begge pr. e-mail. Det fremgår blandt andet af påkravet, at Jakob Dau ved tvangsauktion har erhver- vet Designrettighederne, som Christian Moldow ved produktion og salg af vin- reoler krænker, og at Christian Moldow og Moldow LDA derfor forbydes at producere eller på anden måde anvende Designrettighederne erhvervsmæssigt. Den 12. februar 2024 sendte EUIPO et brev til Bugge Valentin Advokatpartner- selskab, som repræsenterer Christian Moldow, hvoraf følgende fremgår: ”The Office acknowledges receipt of your communication of 12/02/2024. Please note that the request for registration of a transfer with the above mentioned recordal number has been rejected by the Office on 24/01/2024. Furthermore the Office informs you that a Levy of Execution was regis- tered for the above mentioned RCDs on 05/05/2023 under recordal no. 29 T013218420. As long as this levy is not lifted, the above mentioned RCDs cannot be transferred.” Andet Som bilag R er fremlagt en samlet fakturaoversigt fra Moldow Design, hvoraf det blandt andet fremgår, at Moldow Design har sendt 17 fakturaer til seks forskellige kunder, herunder Commeller ApS, Ché Fé og Hotel Sanders, i perioden 16. december 2021 til 13. november 2024.Der er endvi- dere fremlagt specificerede fakturaer af 5. maj 2023, 15. januar 2024 og 6. maj 2024 (bilag N) samt specificerede fakturaer af 6. maj 2024 og 11. april 2022 (bilag O). Fremlagte skærmprint af 18. november 2024 illustrerer Trustpilotanmel- delser af Moldow Design (bl.a. flere 5-stjernede anmeldelser og en enkelt 1-stjernet anmeldelse). I sagen er der videre fremlagt bl.a.: • En række billeder af diverse vinreoler på markedet (bilag Q). • Sammenligningsbilleder af Designrettighederne og W&B A/S’ produkter (bilag H). Det er ubestridt, at udseendet er identisk i hvert enkelt til- fælde. Endvidere sammenligningsbilleder af grunddesignet og produk- ter fra W&B A/S. • Billeder af reoler og hylder fra Moldow Design (bilag J). • Et billede af Moldow Designs logo, og produktbilleder, hvor det ikke er bestridt, at logoet er påtrykt (bilag K). • Sammenligningsbilleder af produkter fra Moldow Design og produkter fra W&B A/S (bilag L). • Produktbilleder fra Moldow Designs webshop (bilag 3, bilag 23 og bilag P). • En intern salgsliste fra W&B A/S vedr. salg af Crurack-produkter, siden 1. juni 2023 (bilag 26). • Eksempler på W&B A/S’ markedsføring af vinreoler (bilag W). • Facebookopslag vedrørende W&B A/S’ vinkælderindretning hos restau- rant The Samuel (bilag T). • Procedurebilag vedrørende beregning af W&B A/S’ salg og fortjeneste (bilag V). • Opgørelse over salgstal, kostpriser og dækningsbidrag (bilag 27) og vedr. W&B A/S’ handel, og specifikt med The Samuels (bilag 28). Indholdet af bilag 28 er omtvistet. Forklaringer 30 Jakob Dau har forklaret blandt andet, at han stiftede W&B A/S i 2008, og at han er direktør og hovedaktionær i selskabet. W&B A/S sælger alt til opbevaring af vin samt tilbehør og for eksempel vinkøleskabe. De omtvistede reoler udgør en meget lille del af sortimentet. Han stiftede bekendtskab med Christian Moldow i 2016 igennem en fælles be- kendt. De indgik i 2017 en konsulentaftale på provisionsbasis, som gik ud på, at Christian Moldow skulle sælge og montere vinkældere for W&B A/S. Efterføl- gende drøftede han med Christian Moldow muligheden for, at Christian Mol- dow skulle designe og producere eksklusive vinreoler, som W&B A/S skulle sælge. På den baggrund indgik W&B A/S eneforhandleraftalen i 2018 med Chri- stian Moldow. Salget af de eksklusive vinreoler i henhold til eneforhandleraftalen gik imidler- tid ikke som forventet, hvorfor eneforhandleraftalen blev opsagt i 2019. Chri- stian Moldow begyndte herefter selv at sælge vinreolerne direkte til kunder og også at tilsvine W&B A/S på de sociale medier, hvilket førte til en retssag. Rets- sagen blev afsluttet med et forlig, som det fremgår af Sø- og Handelsrettens retsbog af 5. november 2021. Christian Moldow betalte ikke nogen af de afdrag, han skulle efter forliget, og W&B A/S gik herefter i fogedretten for at inddrive det skyldige beløb, hvilket ikke lykkedes. Det i retsforliget omtalte varelager havde ikke en værdi for W&B A/S, idet varelageret ikke indeholdt alle de moduler, der kræves til en vinkæl- der, og varelageret står stadig på adressen i Hillerød. Han mente derfor, at ud- læg i Christian Moldows designrettigheder var en mulighed for, at der kunne ske fyldestgørelse efter retsforliget. W&B A/S købte herefter Christian Moldows designrettigheder på tvangsauk- tion. W&B A/S var i god tro med hensyn til at kunne gøre brug af rettighederne til at producere og sælge vinreolerne, som relaterede sig til designrettighederne. W&B A/S markedsfører og sælger stadig produkter, der er omfattet af de de- signrettigheder, som W&B A/S erhvervede på tvangsauktionen, men salget ud- gør en meget lille del af W&B A/S’ forretning – under 1 % af deres omsætning - og fortjenesten kommer ikke i nærheden af det betalingskrav på 1.909.575 kr., som Christian Moldow har fremsat. Det første salg efter erhvervelsen af design- rettighederne var til restauranten The Samuel, og dette salg gav underskud, fordi de solgte til en lavere pris. Opgørelsen vedrørende denne handel er den, der er fremlagt i sagen som bilag 28. Det var ham selv, der - i samråd med advokaten - fik idéen til at foretage udlæg i Christian Moldows designrettigheder og efterfølgende købe designrettighe- derne på tvangsauktion. 31 W&B A/S fandt frem til Christian Moldows registrerede designrettigheder igen- nem EUIPO. Han kan ikke huske, hvorfor der ikke blev foretaget udlæg i Chri- stian Moldows grunddesignrettighed, og om W&B A/S overhovedet tog stilling hertil. Han ved ikke, hvor mange omkostninger, W&B A/S har brugt på udlægsforret- ningen og tvangsauktionen, formentlig nogle hundrede tusinde kroner, men han håber på, at det hele vil være en fornuftig, måske en god forretning for W&B A/S. Med hensyn til opgørelsen over W&B A/S’ projekt vedrørende The Samuel (bi- lag 28) dækker udgiften på 268.391,80 kr. til Oltech vareindkøb. Udgiften på 51.200 kr. til ”Thomas op til og med oktober” dækker over interne timer til W&B A/S’ projektleder, og udgiften på 74.845,63 kr. vedr. ”Interne timer 300+” dækker over hele den interne tid, som er brugt på ordren af projektledere og sælgere. Han ved ikke, hvorfor der fremgår poster uden datering, og han ved li- geledes ikke, hvad posten vedrørende nye varer fra Oltech, 61.166,04 kr., dæk- ker over. Han kan imidlertid huske, at W&B A/S leverede nogle forkerte varer til The Samuel, og at der var noget, der skulle laves om, hvilket vist var W&B A/S’ fejl. De havde meget fokus på The Samuel som kunde. Ordren var en god idé i markedsføringsmæssig henseende. W&B A/S’ projekt er solgt til The Samuel for 800.000 kr., og W&B A/S’ under- skud er opgjort til 18.021,58 kr. Han kan ikke svare på, hvorfor en sammenlæg- ning af tallene i opgørelsen ikke giver et underskud på 18.021,58 kr. Christian Moldow har forklaret blandt andet, at han er designer, og at han har en virksomhed i Portugal, hvor han ligeledes bor. At han flyttede til Portugal var opfyldelsen af en gammel drøm, og han ville desuden spare omkostninger til produktionen af sine produkter. Han kunne springe et omsætningsled over. Hans virksomhed er ikke en stor aktør på markedet, men det håber han, at den kan blive i fremtiden. Han søn er med i det portugisiske firma, som har 4-5 an- satte, afhængigt af travlhed. Hans fokus er produkter, der er baseret på hans grunddesign med den flaske- formede hylde, som kan sættes sammen til et reolsystem. Hans designproduk- ter er eksklusive til high-end kunder. Hans logo er på alle produkter, og de er nummererede for at kunne spore dem og gøre dem unikke. Alle de reolsystemer, som han har designet, har base i den flaskeformede hylde. Målet er minimalistiske produkter i et modulært samlesystem og med minimalt brug af træ og uden søm og skruer. Hans kunder er både erhvervskunder og privatkunder. Dækningsgraden på hans salg af større projekter er omkring 60- 70 %. 32 Den 17. januar 2017 registrerede han et design hos EUIPO, idet han ønskede at designbeskytte den flaskeformede hylde, som er hans grunddesign og den røde tråd i alle hans produkter. Flaskedesignet er hans visitkort, hans brand. Han op- hørte med at forny sine andre designrettigheder, fordi han af sin tidligere advo- kat var blevet vejledt om, at han var beskyttet af designregistreringen af sit grunddesign, fordi alle hans produkter var baseret herpå. De udgåede registre- rede design havde ingen værdi. Han stiftede bekendtskab med Jacob Dau igennem en fælles bekendt, der arbej- dede for W&B A/S. W&B A/S havde brug for hjælp til en vinkælder i forbin- delse med et projekt. Samarbejdet med W&B A/S ophørte, idet Jakob Dau kræ- vede halvdelen af hans virksomhed, eller at han skulle acceptere en royalty-af- tale, hvilket han ikke kunne acceptere. Det er hans opfattelse, at retsforliget i Sø- og Handelsretten gik ud på, at han skulle købe sit varelager tilbage, og, selvom det ikke fremgår af retsforliget, men blandt andet af eneforhandleraftalen, at Jakob Dau skulle fjerne alle hans produkter fra de sociale medier. Han er utilfreds med, at dette ikke også frem- går direkte af forliget, men det giver sig selv. Han betalte ikke forligsbeløbet, idet Jakob Dau ikke overholdt sin del af aftalen. Hans designrettigheder er ikke omtalt i retsforliget, og det var aldrig på tale, at W&B A/S skulle overtage hans designrettigheder, som han anser for ”sit barn”. Jakob Dau bruger stadig hans produkter som trækplaster. Han modtog mailen, som W&B A/S’ advokat den 23. marts 2022 sendte til hans daværende advokat vedrørende misligholdelse af retsforliget. Han foretog sig ingenting i anledning af e-mailen. Han havde ikke hørt noget fra fogedretten, da fogedretten afholdt retsmøde den 8. september 2022. Han blev igennem sin tidligere advokat telefonisk samt ved e-mailen af 15. november 2022 fra W&B A/S’ advokat bekendt med, at der den 22. november 2022 ville blive afholdt en tvangsauktion over hans designrettigheder, som der den 6. oktober 2022 blev foretaget udlæg i. Han reagerede ikke på e-mailen af 22. november 2022, da designrettighederne, som tvangsauktionen vedrørte, alle var udløbet, og fordi han jo havde designregistrering på sit grunddesign. Han mener, at han modtog påkravsskrivelsen af 11. maj 2023 fra Kønig Advo- kater vedrørende designkrænkelse. Han foretog sig ingenting i anledning af e- mailen, og han har på intet tidspunkt stoppet markedsføringen af vinreoler. 33 Foreholdt udskriftet fra weoinvoice fra perioden 16. december 2021 til 13. november 2024 (bilag R) forklarede han, at der er tale om en komplet liste over hans faktureringer i den pågældende periode. Fakturaen dateret 5. maj 2023 (bilag N) var udstedt til en samarbejdspartner, som han monterede en vinkælder med hos en fælles kunde, Novo Nordisk. Fakturaen blev udstedt til samarbejdspartneren, da samarbejdspartneren ikke havde oplyst ham om, at reolerne i vinkælderen skulle installeres med juster- bare ben, hvilket Novo Nordisk havde bedt om. Han kan ikke sige, hvorfor den fremlagte faktura er anonymiseret. Oplysningerne i bilag 23 vedr. Trustpilot er korrekte. At han har over 100 glade og tilfredse kunder, udspringer blandt andet af levering af firmagaver med pro- dukter til en værdi af omkring 500 kr. De fleste af hans trustpilotanmeldelser stammer fra tiden, før hans virksomhed blev en del af Trustpilot, hvilket kun er en til to måneder siden. Hjemmesiden for Moldow Design er stadig aktiv, og han har på nuværende tidspunkt fire stjerner på Trustpilot, idet han har også har modtaget kritik. Niklas Holtne har forklaret blandt andet, at han siden 2020 har arbejdet som CFO i W&B A/S. W&B A/S har omkring 50 ansatte, hvoraf ingen er designere. W&B A/S har et team, der arbejder med at udvælge nye produkter, som skal forhandles. W&B A/S omsatte sidste år for omkring 87 mio. kr. Han har udarbejdet opgørelsen over salgstal, kostpriser og dækningsbidrag vedrørende nogle af W&B A/S’ produkter (bilag 27). Varenumrene til venstre i opgørelsen stammer fra W&B A/S’ regnskabssystem. Numrene fandtes allerede i systemet, da han blev ansat i W&B A/S. Han har tilsvarende udarbejdet W&B A/S’ opgørelse vedr. projektet The Samuel (bilag 28). Opgørelsen er udarbejdet i Excel, og der mangler nogle poster i top- pen af opgørelsen, hvilket er grunden til, at det udregnede underskud ikke stemmer ved en sammenlægning af posterne. Han kan ikke huske, hvilke po- ster, der mangler. Det er ikke alle poster, der er dateret i opgørelsen, idet han til de poster, der mangler datering, ikke har kunnet finde de tilhørende, specifice- rede bilag i W&B A/S’ system. De poster, der er dateret i opgørelsen, står ikke i kronologisk rækkefølge. Dateringerne skyldes sorteringen på computeren. Posten i opgørelsen under betegnelsen ”OlTech The Samuel” med en omkost- ning på 268.391,80 kr. vedrører trævarer, som produceres af OlTech i Polen. Po- sten i opgørelsen under betegnelsen ”Nye varer fra OlTech” med en omkost- ning på 61.166,04 kr., vedrører nye varer fra OlTech, da de tidligere bestilte va- rer fra OlTech ikke passede. Projektet vedrørende The Samuel trak ud, og W&B A/S havde i den forbindelse nogle ekstra omkostninger. Det havde været til- 34 fredsstillende for W&B A/S, hvis The Samuel-projektet havde givet et overskud på omkring 200.000 kr. W&B A/S sælger ikke længere de omhandlede produkter. Han kender ikke bag- grunden herfor. W&B A/S’ seneste salg af et af produkterne var den 11. oktober 2024. W&B A/S var for halvandet år siden en del af en retssag i England vedrø- rende en champagnesabel, men derudover har W&B A/S ikke være en del af krænkelsessager. Det er svært at estimere, hvor meget W&B A/S har brugt af omkostninger på nærværende retssag, da W&B A/S ikke endnu har alle afreg- ningerne. Parternes synspunkter W&B A/S har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med sit på- standsdokument/ sammenfattende processkrift af 19. december 2024, hvoraf fremgår blandt andet: ”… 2. SAGSFREMSTILLING OG ANBRINGENDER … 2.1 Sagsforløb Det er ubestridt i sagen, at der i forbindelse med afslutningen af parternes tidligere samarbejde opstod en retlig tvist, som i 2021 blev afsluttet med et retsforlig, der blev indført i retsbogen (bilag D) (E108). Det er ligeledes ubestridt, at retsforligets punkt 1 og 2, som vedrører Mol- dow Wine Design og Christian Moldows betaling af DKK 92.500 i 4 rater til sagsøger, blev misligholdt af Moldow Wine Design og Christian Moldow. Grundet Moldow Wine Designs og Christian Moldows manglende betaling i henhold til retsforliget fortog W&B ved et fogedretsmøde i Retten på Fre- deriksberg den 6. oktober 2022 udlæg i en række EU-designs, registreret i EUIPO, med følgende designnumre: • 004245785-0001 • 004245785-0002 • 004245785-0003 • 004245785-0004 • 004245785-0005 • 004245785-0006 • 004245785-0007 • 004245785-0008 35 • 004245785-0009 Illustrering af designrettigheder som registreret ved EUIPO er fremlagt som bilag 2 (E186). Efter behørig kundgørelse i Statstidende den 15. og 19. november 2022 blev der afholdt tvangsauktion over ovennævnte EU-designrettigheder den 22. november 2022. W&Bs direktør, Jakob Dau, erhvervede designrettighederne ved tvangs- auktionen. Det blev herefter initieret at registrere tvangsfuldbyrdelsen hos EUIPO samt at registrere Jakob Dau som ejer. Kun tvangsfuldbyrdelsen er for nuværende registreret, idet den endelige registrering afventer afslutnin- gen af nærværende sag. I foråret 2023 konstaterede W&B, at Moldow Design markedsførte og solgte vinreoler af bl.a. produktnavnene ”MOLDOW MAGNUM PRESEN- TATION WINERACK”, ”MOLDOW MAGNUM WINERACK”, ”MOL- DOW WINERACK”, ”MOLDOW STAR WINERACK”, ”MOLDOW WINE BOX RACK”, ”MOLDOW DIAMON WINERACK”, ”MOLDOW CORNER WINERACK”, ”MOLDOW LIQUOR RACK”, ”MOLDOW CIGAR WINE- RACK”, ”MOLDOW WINE LADDER RACK 600, 1200, 1800” på hjemmesi- den: https://moldowdesign.com/ samt diverse sociale medier som Face- book, Instagram og LinkedIn. Herunder markedsførte Christian Moldow også selskabets vinreoler via sine private profiler på sociale medier. Reo- lerne fremstår identiske eller næsten identiske med oplistede designrettig- heder, der tilkommer W&B. Skærmprint af de omtalte vinreoler på hjemmesiden samt sociale medie er fremlagt som bilag 3 (E152). W&B fremsendte påkrav den 11. maj 2023, hvorefter Moldow Design indstillede salget af reolerne midlertidigt. Eftersom det senere kunne kon- stateres, at Moldow Design genoptog sit salg samt markedsføring, og idet det ikke har været muligt at få Christian Moldow i tale, var nærværende sagsanlæg nødvendiggjort. Som sagens bilag 4 (E149) er fremlagt påkrav af den 11. maj 2023. Selvom nærværende sag har verseret, har dette ikke afholdt de sagsøgte fra at fortsætter med at sælge og markedsføre de omtvistede vinreoler, herun- der senest (sagsøger bekendt) via sin danske hjemmeside https://moldow- design.dk/. Som bilag 23 (E359) er fremlagt skærmprint fra hjemmesiden af 18. november 2024, hvor de omtvistede vinreoler fremgår. Yderligere præsenteres på Moldow Design hjemmeside en liste over Trust- pilot-anmeldelser, hvor det fremgår, at de sagsøgte har flere private kun- der. Som sagens bilag 24 (E368) er fremlagt skærmprint af denne liste af 18. 36 november 2024. Sagsøger har imidlertid ikke kunnet verificere anmeldel- serne, da de nævnte kunder, såsom "Danny F.", "Anna S." og "Che Fé", ikke fremgår af Moldow Designs officielle Trustpilot-profil. Her ses i stedet an- dre anmeldelser fra kunder som "Maro" og "Sebastian" mv. Hjemmesiden angiver desuden, at Moldow Design har opnået en vurdering på 5 stjerner på Trustpilot, mens den officielle Trustpilot-profil kun viser en gennem- snitlig vurdering på 4 stjerner. På trods af dette må det dog lægges til grund, at de sagsøgte har en række private kunder, da både hjemmesiden og Trustpilot-profilerne tydeligt viser aktiviteter, der retter sig mod denne kundegruppe. Som sagens bilag 25 (E372) er fremlagt skærmprint af Trust- pilot-profilen af 18. november 2024. 2.2 W&B er rettighedshaver af designrettighederne Det gøres overordnet gældende, at W&B ejer samtlige EU-designrettighe- der til vinreolerne som oplistet i bilag 2 (E186) og bilag 3 (E152), og at Chri- stian Moldow samt Moldow Design har krænket W&Bs designrettigheder til reolerne. Herudover gøres gældende, at Christian Moldow samt Moldow Design krænker W&Bs rettigheder efter markedsføringsloven ved at markedsføre og sælge identiske – eller næsten identiske – produkter uden W&Bs forud- gående tilladelse og/eller licens, hvilket skaber en forvekslingsrisiko. Det gøres gældende, at der er tale om forsætlige eller uagtsomme overtræ- delser, som har givet Moldow Design – samt Christian Moldow – en ube- rettiget gevinst i form af kunder og omsætning. Det gøres gældende, at Moldow Design er uberettiget til at sælge vinreo- lerne, som kræves udleveret med henblik på destruktion tilligemed skøns- mæssige destruktionsomkostninger. Det gøres gældende, at W&B er berettiget til rimeligt vederlag samt erstat- ning, hvilket er skønsmæssigt opgjort, jf. nærmere herom straks nedenfor. 2.3 Erstatningskrav og rimeligt vederlag er skønsmæssigt opgjort De sagsøgte anfører i Processkrift A, at sagsøger ikke har dokumenteret et retligt relevant grundlag for betalingspåstanden på DKK 100.000. Dette be- strides. Kravet på DKK 100.000 er baseret på de sagsøgtes fortsatte salg og markedsføring af de omtvistede produkter, og beløbet er opgjort skøns- mæssigt som følge af de sagsøgtes mangelfulde dokumentation. De sagsøgte har ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation, der på troværdig vis dækker samtlige relevante kundehandler i perioden, hvilket skal tillæg- ges processuel skadevirkning. De sagsøgtes fremlagte fakturaer (bilag N) (E344) rejser tvivl om deres vali- ditet som dokumentation for salg til tredjemand. De sagsøgte har i Proces- 37 skrift A bekræftet, at poster benævnt ”løn” angår Christian Moldows egen løn. Per definition er løn en betaling fra arbejdsgiver til arbejdstager, ikke en fakturering af en ydelse til en ekstern kunde. Dette tyder på, at faktu- raen eventuelt kan udgøre interne faktureringer mellem Moldow person- ligt og Moldow Design, snarere end faktiske salg til tredjemand. Den ikke- ekstraherede udgave af fakturaerne, hvor lønposterne fremgår, er desuden ikke indeholdt i Bilag O (E227), hvilket understreger, at de sagsøgtes doku- mentation fremstår fragmenteret, manipuleret og utroværdig. Yderligere kan det konstateres, at de sagsøgtes egen hjemmeside indehol- der Trustpilot-anmeldelser, der indikerer salg til en række private kunder (bilag 24) (E368). På Trustpilot den 16. oktober 2024 har Moldow Design desuden svaret en kunde: ”We have over +100 satisfied customers […]” (bilag 25, side 4) (E375). De sagsøgte har imidlertid ikke fremlagt fakturaer, der dokumenterer salg til disse kunder. Fraværet af sådanne fakturaer rejser berettiget tvivl om, hvorvidt de fremlagte fakturaer er udtømmende og re- elt dokumenterer se sagsøgtes samlede salg i perioden. Det gøres gældende, at de sagsøgtes dokumentation for Moldow Designs omsætning (bilag R) (E381) er ufuldstændig og i modstrid med Moldow Designs egne tidligere skriftlige udtalelser til en kunde på Trustpilot den 16. oktober 2024 (bilag 25) (E372). De sagsøgte anfører i deres afsluttende processkrift, at Moldow Designs omsætning kan opgøres til EUR 107.688 (ca. DKK 807.662) baseret på salg til kunder i perioden efter tvangsauktio- nen den 22. november 2022. Sammenholdt med bilag R (E381) kan det kon- stateres, at denne omsætning kun relaterer sig til fem kunder i perioden. Dette står i skarp kontrast til Moldow Designs udsagn til en kunde (bilag 25) (E372), hvor Moldow Design utvetydigt i oktober 2024 hævdede over for kunden, at Moldow Design har haft "over +100 satisfied customers". De sagsøgte anfører i processkriftet, at disse +100 kunder vedrører en anden virksomhed. Det bemærkes dog, at svaret til kunden stammer fra Moldow Design og er formuleret med brug af "we". Diskrepansen mellem de fremlagte bilag R (E381) og 25 (E372) undermine- rer troværdigheden af de sagsøgtes dokumentation for omsætningstallene. Hvis udsagnet om 100 kunder er korrekt, burde de sagsøgte kunne doku- mentere langt flere kunder, end de, der fremgår af bilag R (E381). De sagsøgte anfører i det afsluttende processkrift, at de 100 kunder refererer til perioden før tvangsauktionen. Da Christian Moldow imidlertid stiftede Moldow Design i 2021, og Trustpilot-opslaget i bilag 25 (E372) er fra okto- ber 2024, må det lægges til grund, at de sagsøgte enten ikke har dokumen- teret den korrekte omsætning, eller at udsagnet i bilag 25 (E372) er vildle- dende over for kunden. På denne baggrund fastholdes, at det gøres gældende, at sagsøgers erstat- ningskrav og rimeligt vederlag skønsmæssigt kan opgøres til DKK 100.000, da de sagsøgtes fremlagte dokumentation fremstår utroværdig og ufuld- stændig, hvilket skal tillægges processuel skadevirkning. Sagsøger forbe- 38 holder sig desuden retten til at forhøje erstatningspåstanden i en eventuel ankesag, hvor eventuelt yderligere oplysninger kan blive belyst. 2.4 Påtaleberettigelse i relation til designrettigheder De sagsøgtes postulater om, at W&B ikke skulle være påtaleberettiget i re- lation til de registrerede designrettigheder, bestrides i det hele. Den af de sagsøgte anvendte afgørelse, T-128/19, Sativa, vedrører beskyttel- sen af EUvaremærker, herunder fortolkningen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/1001 af 14. juni 2017 om EU-varemærker, og vedrø- rer ikke EU-designrettigheder, som nærværende tvist omhandler. For designrettigheder følger alligevel lignende – men ikke tilsvarende – re- gel af designforordningens artikel 28 (1) (b) modsætningsvist, idet dog be- mærkes, at det ikke er korrekt, når de sagsøgte postulerer, at overdragelsen ikke er indført i registeret. Af bilag A (E196), fremgår tydeligt en indføring af oplysningerne om, at designrettighederne er overdraget pr. 8. maj 2023 ved tvangsfuldbyrdelse. Af artikel 28 – og designforordningen i øvrigt – gælder desuden ikke et krav om, at rettighedserhververen først kan støtte ret på overdragelsen, når der er sket en ”gyldig og gennemført registre- ring” heraf, hvilket postulat således bestrides. Til støtte for, at oplysningerne om overdragelserne af rettighederne senest pr. 8. maj 2023 var indført er fremlagt, som sagens bilag 5 (E148), bekræf- telse fra EUIPO om indførsel af tvangsfuldbyrdelse i henhold til designfor- ordningens artikel 30 ”levy of execution”, jf. artikel 69(3)(k)(t) i Kommissio- nens forordning nr. 2245/2002 af 21. oktober 2002 om gennemførelsesbe- stemmelser til Rådets forordning nr. 6/2002 om EF-design. Som følge af ovenstående gøres således gældende, at W&B, som rettigheds- erhverver, er og var påtaleberettiget, herunder på tidspunktet for sagens anlæg. 2.5 Christian Moldow er ikke rettighedshaver af designrettighederne De sagsøgtes betragtning om, at Christian Moldow (stadig) er rettighedsha- ver af de omstridte designrettigheder, idet Christian Moldow er registreret på EUIPO som indehaver, bestrides. Som nærmere redegjort for nedenfor, var de registrerede designrettigheder i øvrigt udløbet på tidspunktet for tvangsauktionen. EUIPO-registreringen af tvangsfuldbyrdelsen blev foretaget på baggrund af den afholdte tvangsauktion den 22. november 2022. Referat af tvangs- auktion er fremlagt som bilag 6 (E133). Idet designrettighederne blev registreret med Christian Moldow som inde- haver den 7. september 2017, jf. sagens bilag 2 (E186), udløb registreringen – og dermed også EF-design beskyttelsen – fem år efter, den 7. september 39 2022, jf. designforordningens art. 12 – mere end to måneder før afholdelse af tvangsauktionen. Idet det systemteknisk ikke er muligt på EUIPO at registrere tvangsfuld- byrdelse på et udløbet EF-design, henvendte mit kontor, Kønig Advokater I/S, sig skriftligt til EUIPO den 29. november 2022, fremlagt som sagens bi- lag 7 (E136), med henblik på manuel registrering af tvangsfuldbyrdelsen. EUIPO henvendte sig herefter telefonisk til mit kontor den 1. december 2022, hvor en medarbejder fra EUIPO bekræftede, at det systemteknisk ikke kan lade sig gøre hos EUIPO at registrere tvangsfuldbyrdelsen, når et registreret EF-design er ”expired”. Medarbejderen oplyste, at måden hvorpå at få tvangsfuldbyrdelsen registreret – når registreringen er udløbet – er ved at (i) forny det allerede registrerede EF-design og herefter (ii) gen- nemføre tvangsfuldbyrdelsen i systemet. For netop at undgå fremtidige tvi- stepunkter ved først at registrere fornyelsen for dernæst at registrere tvangsfuldbyrdelsen, adresserede mit kontor ved telefonsamtalen med EU- IPO, at dette de facto ville betyde, at sagsøger skulle forny et EF-design med Christian Moldow registreret som rettighedshaver. Medarbejderen fra EUIPO gjorde det entydigt klart, at dette var den eneste måde at foretage øvelsen på ud fra et systemteknisk formål. Trods anmodning herom, har EUIPO ikke fremsendte bekræftelsesmail på telefonsamtalen den 1. decem- ber 2022. Internt telefonnotat af 1. december 2022 fremlagt som sagens bilag 8 (E137). På baggrund af ovenstående foretog sagsøger fornyelsen af designrettighe- derne ved anmeldelse til EUIPO den 12. januar 2023. Kvittering for anmel- delsen er fremlagt som sagens bilag 9 (E138). Fornyelsen (”renewal”) blev registreret den 16. januar 2023 og offentliggjort hos EUIPO den 18. januar 2023, hvilket fremgår tydeligt af bilag A under ”publications”. Som yder- lige dokumentation for, at det er sagsøger, der har foretaget fornyelsen – ef- ter anvisning fra EUIPO – er fremlagt som sagens bilag 10 (E140) kvittering for betaling af gebyret til EUPIO for fornyelsen, hvilken omkostning blev afholdt af sagsøger. Samme dag som registreringen af fornyelsen blev gennemført, den 16. ja- nuar 2023, anmeldte sagsøger tvangsfuldbyrdelsen hos EUIPO. Kvittering for anmeldelse af tvangsfuldbyrdelsen vedlægges som sagens bilag 11 (E141). Efter fremsendt rykker til EUIPO meddelte EUIPO den 5. maj 2023 at registreringen var gennemført. Mailkorrespondance med EUIPO af 28. april 2023 til og med 5. maj 2023 fremlagt som sagens bilag 12 (E145). At sagsøger for nuværende har til hensigt at foretage en egentlig registre- ring af ren kommerciel betydning på EUIPO, således at Christian Moldow ved navns nævnelse ikke fremgår, bør ikke lede til det resultat, at registre- ringen ikke er behørigt foretaget, idet tvangsfuldbyrdelsen og hermed overdragelsen allerede blev registreret i maj 2023. 40 De sagsøgtes postulat om, at sagsøger skulle have handlet i ond tro ved at forny de omstridte designrettigheder, bestrides som grundløs. Fornyelsen blev foretaget alene af tekniske årsager for at sikre, at udlægget kunne regi- streres korrekt hos EUIPO. Formålet var dermed ikke at "genopvække" ret- tighederne eller at skade de sagsøgtes interesser, men at sikre, at tvangs- fuldbyrdelsen kunne gennemføres formelt og korrekt. Der kan derfor ikke tillægges sagsøger ond tro i denne sammenhæng. Det fastholdes, at det gøres gældende, at Christian Moldow ikke (igen) er blevet rettighedshaver ved sagsøgers fornyelse at den udløbet registrering, idet dette alene skyldtes systemtekniske forhold som vejledt af EUIPO. 2.6 Parternes forligsaftale og fortolkning heraf Sagsøgtes postulat om, at retsforliget af 26. oktober 2021 (bilag D) (E108) ikke kan tjene som tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, bestrides. Et forlig, som – efter parternes anmodning herom – er tilføjet retsbogen, er uomtvisteligt eksigibelt, jf. retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 2. Det bemærkes i den forbindelse, at anmodningen om at tilføje forligstek- sten til retsbogen blev indgivet af sagsøgtes tidligere advokat Philip Nyholm fra Danders & Moore, som må formodes at have rådgivet om retsvirkningerne herved. Det gøres gældende, at parternes retsforlig (bilag D) (E108), og dermed for- ligsbeløbet, var så klart og præcist formuleret, at det uomtvisteligt kunne være genstand for tvangsfuldbyrdelse. Den af de sagsøgte – til anledningen belejlige, opdigtede og efterrationalise- rende – anlagte fortolkning af forligsaftalens punkt 3 henholdsvis punkt 4 kan ikke føre til et andet resultat, og bestrides i det hele. Det fremhæves, at parternes aftale ikke kan eller skal forstås som, at sagsøgte havde valgfri- hed mellem at betale forligsbeløbet eller at opgive sit varelager til sagsøger. Det gøres gældende, at varelageret aldrig har tjent værdi for W&B, ligesom det på ingen måde modsvarede forligsbeløbet – tværtimod. Det gøres gældende, at det var kendeligt forudsat mellem parterne, bl.a. i forbindelse med forligsdrøftelserne, at varelageret var værdiløst for W&B, hvorfor dette blot tjente som minimal sikkerhed for de sagsøgtes mang- lende betalingsvilje-/dygtighed, og tjente som vilkår om ”musefælde-klau- sul”. Som sagens bilag 13 (E106) er fremlagt mail fra adv. fm. Lasse Deenhardt af 19. oktober 2021 til advokat Matti Taul Korpela, med enkelte bortredigerin- ger, hvori ovenstående bekræftes. 41 På baggrund af ovenstående bestrides, tilligemed at det findes udokumen- teret, at varelageret kunne tjene som tilstrækkelig ”sikkerhed” for betaling af forligsbeløbet, ligesom at W&B skulle være afskåret fra at tvangsfuld- byrde det aftalte forligsbeløb. I den forbindelse kan sagsøger desuden op- lyse, at varelageret er af så ringe kvalitet, at varelageret i al væsentlighed fortsat består hos sagsøger. Som der er redegjort nedenfor, har Christian Moldow desuden haft mulig- hed for at deltage på udlægsforretningen henholdsvis ved tvangsauktio- nen, samt mulighed for at gøre indsigelse i forbindelse hermed/kære afgø- relserne, men desuagtet heraf ikke reageret. Som følge heraf gøres det gæl- dende, at sagsøgte har udvist retsfortabende passivitet. Dermed tages der også stærkt afstand fra sagsøgtes postulater om ”uret- mæssigheden” af W&Bs erhvervelse af de omstridte rettigheder, ligesom det bestrides at sagsøger skulle have opnået en uretmæssig berigelse ved erhvervelsen af de omstridte designrettigheder. Det fastholdes, at det gøres gældende, at retsforliget er eksigibelt, endeligt anerkendt af fogedretten og fortolkningsspørgsmål i forligstekstens er irre- levant for nærværende sag. 2.7 Grundlaget for udlægsforretning Det bestrides, at Christian Moldow ikke skulle være bekendt med foged- retsmøderne henholdsvis tvangsauktionen, derunder at disse ikke skulle være forkyndt for denne/meddelt denne. Den 23. marts 2022 fremsendtes et påkrav til Christian Moldows tidligere advokat Philip Nyholm og adv. fm. Lasse Deenhardt om, at W&B agtede at sende retsforliget i fogedretten, samt opstarte salget af varelageret, såfremt sagsøgte ikke rettidigt indbetalte det aftalte forligsbeløb. Som følge af, at betaling af forligsbeløbet udeblev, og hverken Christian Moldow eller dennes advokater gjorde indsigelse imod påkravet, fremlagt som bilag 14 (E111), blev en fogedrekvisition indleveret til Fogedretten. Det gøres gældende, at såfremt sagsøgte var uenig i sagsøgers fortolkning af retsforliget – herunder at forligsbeløbet kunne tvangsfuldbyrdes og vare- lager sælges – havde sagsøgte naturligvis pligt til at reagere, men desuagtet heraf forblev passiv. Af bilag 15 (E122), fogedretsbog af 8. september 2022, følger, at Fogedretten havde forsøgt forkyndelse for sagsøgte via forenklet digital forkyndelse men at dette ikke var sket, hvorfor et nyt fogedretsmøde skulle afholdes. Af bilag 16 (E123), fogedretsbog af 6. oktober 2022, fremgår, at fogedrets- mødet var blevet forkyndt for sagsøgte via Statstidende, jf. retsplejelovens § 42 159, og at udlæg i øvrigt blev foretaget med hjemmel i designforordningens artikel 27 og artikel 30. Dersom sagsøgte havde indsigelser mod grundlaget for fuldbyrdelsen, burde disse have været fremsat på fogedretsmødet, jf. retsplejelovens § 501, stk. 1 og 2, som var rette myndighed til at efterprøve retsforligets indhold, jf. også U.2008.2049OE. Endvidere bemærkes, at Christian Moldow til dato – hverken har forsøgt at få forretningen genoptaget eller på anden vis appelleret fogedrettens afgø- relse, jf. retsplejelovens § 584. Christian Moldow har desuden ikke rettidigt fremsat krav overfor hverken fogedretten eller de almindelige domstole med påstand om, at tvangsfuld- byrdelse af forligsbeløbet skete på baggrund af en ikke-bestående fordring, jf. Retsplejelovens § 505, stk. 3. Christian Moldows efterrationaliserede og uberrettede opfattelse under nærværende sag af, at fordringen skulle være endegyldigt fyldestgjort ved sagsøgtes overdragelse af varelageret, er konkret irrelevant for nærværende sag. Fogedretten har ved fogedretsbog af 6. oktober 2022, bilag 16 (E123), entydigt opgjort et skyldige beløb. På baggrund af ovenstående fastholdes, at det gøres gældende, at W&Bs udlæg i designrettighederne – naturligvis – er gyldigt foretaget, som følge af sagsøgtes misligholdelse det indgåede retsforlig. Det fastholdes, at det gøres gældende, at udlægsforretningen er rettelig forkyndt, afholdt og endeligt anerkendt af fogedretten. 2.8 Tvangsauktion På baggrund af sagsøgers uanfægtede udlæg i designrettighederne, iværk- sattes en tvangsauktion i overensstemmelse med de i retsplejelovens fore- skrevne regler herom. Vedrørende udpegning af auktionarius henvendte mit kontor på vegne af sagsøger sig til Retten på Frederiksberg, der henviste til listen over auk- tionsledere fordelt på landets retskredse, fremlagt som bilag 17 (E112). Af listen fremgår to auktionsledere beskikkede for Frederiksbergs retskreds, henholdsvis Kim Egegaard og Anders Secher Krogh. Begge auktionsledere blev kontaktet med henblik på anmodning, om de kunne forestå tvangs- auktionen. Kim Egegaard vendte ikke retur på henvendelsen trods rykker herom. Som dokumentation er sagens bilag 18 (E125) mail og rykker til Kim Egegaard af 14. og 26. oktober 2022 fremlagt. Anders Secher Krogh vendte retur den 28. oktober, fremlagt som bilag 19 (E126), hvori Anders Secher Krogh, idet han ikke selv ville varetage formålet, foreslog at bruge enten Bruun Rasmussen eller Lauritz til at forestå auktionen. Herefter blev 43 der rettet henvendelse til diverse auktionshuse, der imidlertid (i) enten ikke kunne afholde en auktion af designs eller (ii) omkostningerne ville være uforholdsmæssigt høje, idet auktionshusene som udgangspunkt ikke øn- sker at eksponere/markedsføre sig som et auktionshus, der desuden afhol- der tvangsauktion for designs. Da alle muligheder herefter var udtømt, blev tvangsauktionen derfor planlagt afholdt hos Kønig Advokater I/S med advokat Philip Poppel som auktionarius. Således bekendtgjorde mit kontor, Kønig Advokater I/S, på vegne af sagsø- ger, auktionen af de omstridte designrettigheder af to omgange på Statsti- dende, fremlagt som sagens bilag 20 (E129) og bilag 21 (E131). Kønig Advo- kater I/S orienterede desuden såvel Christian Moldow som sagsøgtes advo- kat, Philip Nyholm, om den forestående tvangsauktion. Mailadviseringer er fremlagt som sagens bilag 22 (E127). Trods de omfattende og gentagne adviseringer modtog hverken sagsøger eller Kønig Advokater I/S nogen form for indsigelser omkring den varslede tvangsauktion. På baggrund af ovenstående fastholdes, at det gøres gældende, at design- rettighederne på behørig vis blev solgt på tvangsauktion til W&Bs direktør, Jakob Dau, hvorfor rettighederne tilkommer denne. Det gøres herunder gældende, at de sagsøgte eller de sagsøgtes advokat har haft alle muligheder for at møde op, gøre indsigelse eller på anden vis repræsentere sine interesser, hvilket ikke blev gjort, hvorfor de sagsøgte i alle tilfælde har udvist retsfortabende passivitet. 2.9 Fogedrettens kendelse afskærer Moldow Design fra at gøre indsigelsen gældende i denne sag Det fastholdes, at sagsøgtes indsigelser mod forkyndelsen af fogedretsmø- det og udlæggets gyldighed ikke kan gøres gældende i nærværende sag. Den præmis, som de sagsøgte henviser til i landsretsdommen U.2012.3280.V omhandler alene spørgsmålet om retskraft for forhold, der allerede er blevet udtømmende prøvet i fogedretten og landsretten. I U.2012.3280.V fastslog Landsretten, at opsigelsens gyldighed ikke kunne prøves igen i en civil sag, da de samme indsigelser allerede var behandlet i to instanser. Det kan ikke udledes, at uprøvede indsigelser kan fremsættes i en ny sag, da Landsretten ikke forholdt sig til dette spørgsmål. Sagsøgtes udledning af, at de frit kan fremføre uprøvede indsigelser i nærværende sag med henvisning til U.2012.3280.V, er derfor ikke korrekt og er baseret på en fejlagtig fortolkning af dommens præmisser. U.2012.3280.V kan således ikke anvendes til støtte for en modsætningsvis udledning, hvorefter sagsøgte nu skulle have ret til at fremføre uprøvede indsigelser i en civil sag. En fogedretskendelse, der har afsluttet behandlin- 44 gen af et spørgsmål, har retskraft, hvilket forhindrer en gentagen prøvelse af samme spørgsmål i en ny civil sag. Der henvises til Bernard, Gomard mf., Civilprocessen, 8. udgave, 2020, s. 778: ”[…].Om fogedrettens kendelse kan tillægges retskraft afhænger af karakte - ren af fogedrettens afgørelse, jfr. UfR 2013.571 H. Er afgørelsen truffet un- der omstændigheder, der i det væsentlige svarer til den en dom ville blive af- sagt under i en civil sag mellem parterne om spørgsmålet, kan afgørelsen til- lægges retskraft, jfr. UfR 2012.3280 V om opsigelse af en lejer, men ikke hvis sådanne omstændigheder ikke indgår i fogedrettens behandling af sagen, jfr. UfR2013.571 H om arrest.” Retten kan lægge til grund, at fogedretskendelsen er endelig, ikke er kæret, og derfor har retskraft. Præmisserne i kendelsen skal derfor ikke (gen)be- handles i nærværende sag. Det fastholdes principalt, at det gøres gældende, at spørgsmål om forligs- aftalens eksigibilitet og udlæggets gyldighed er endeligt behandlet og ikke skal behandles i nærværende sag. 2.10 Forligsaftalens eksigibelt og udlæggets gyldighed samt sagsøgtes rets- fortabende passivitet Såfremt Retten finder, at forligsaftalens eksigibilitet og udlæggets gyldig- hed er relevant for nærværende sag, fastholdes det subsidiært, at retsforli- get, som er indført i retsbogen, er eksigibelt og kan tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse, jf. retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 2. De sagsøgtes for- tolkning af forligsaftalen eller de sagsøgtes uberettigede postulat om de sagsøgtes manglende orientering om fogedforretningen mv. ændrer ikke på dette forhold. Sagsøgte har i alle tilfælde udvist rettighedsfortabende passivitet, hvilket fastholdes. Det af de sagsøgte nu anførte under nærværende sag, at de først havde "anledning til at reagere", da sagsøger foretog fornyelsen af de omstridte rettigheder bestrides. Dette synspunkt er uden relevans for vur- deringen af retsfortabende passivitet. Passivitetsvurderingen må foretages objektivt og kan ikke baseres på sagsøgtes nuværende, efterrationalise- rende subjektive vurdering af, hvornår sagsøgte anså det for passende at reagere. Retsfortabende passivitet afhænger af, om sagsøgte havde faktiske muligheder for at gøre indsigelser på et tidligere tidspunkt, hvilket ubestri- deligt var tilfældet her. Retten kan lægge til grund, at sagsøgtes undladelse af at handle betyder, at de nu er afskåret fra at fremføre yderligere indsigel- ser. De sagsøgte havde rig mulighed for at iværksætte nødvendige skridt for at varetage deres interesser, både under og efter fogedforretningen. Sagsøgte undlod imidlertid helt at reagere før stævningen i nærværende sag, trods 45 Fogedrettens forkyndelse og sagsøgers adskillige henvendelser til sagsøgte som anført ovenfor. Selvom det principalt fastholdes, at fortolkningen af forligsaftalen ikke er relevant for nærværende sag, imødekom sagsøger loyalt sagsøgtes opfor- dring (4) vedrørende redegørelsen af "musefælde-klausulen" i forligsafta- len. Det bemærkes dog, at "musefælde-klausulen" blev præsenteret og an- erkendt af Christian Moldows advokat under forhandlingerne (bilag 13) (E106). Begrebet kan derfor ikke være nyt for de sagsøgte. Parterne var enige om, at klausulen var en forudsætning for indgåelsen af forligsaftalen for at styrke tilliden til sagsøgtes hensigt om betaling – hvilket imidlertid ikke skete. Forligsaftalens punkt 3 regulerer, at når forligsbeløbet var fuldt betalt, skulle varelageret udleveres. Punkt 4 fastsætter derimod, at hvis et afdrag udeblev og ikke blev betalt inden 14 dage efter skriftligt påkrav, var sagsø- ger berettiget til at beholde de allerede erlagte afdrag og herefter sælge va- rer fra varelageret, indtil de var udsolgt. Dette betyder, at hvis blot ét af- drag blev misligholdt, ville varelageret i sin helhed – uanset om Christian Moldow senere betalte forligsbeløbet – overgå til sagsøger. Forligsaftalens punkt 4 udgør således en "musefælde", idet sagsøger i til- fælde af misligholdelse både kan beholde varelageret og fortsat kræve det fulde forligsbeløb, uden at skulle levere varelageret tilbage, selvom forligs- beløbet senere blev betalt. Det fastholdes således, at det gøres gældende, at de sagsøgte ved deres manglende rettidige handling har udvist retsfortabende passivitet og der- med er afskåret fra at gøre yderligere indsigelser gældende mod udlægget og tvangsauktionen i nærværende sag. 2.11 W&B har ikke krænket Moldow Designs designrettigheder De sagsøgte gør til anledningen gældende – i et forsøg på at ”vende sagen om” – at sagsøger krænker Moldow Designs rettigheder over de omhand- lende designrettigheder. De sagsøgte baserer dette principalt på de sagsøg- tes egne (bestridte) anbringender om at sagsøger ikke havde grundlag for at foretage udlæg, hvorfor Christian Moldow postuleres som værende på- taleberettiget og subsidiært, at sagsøger krænker Moldow Designs grund- design. For så vidt angår sagsøgers principale anbringender henvises i det hele til ovenstående, herunder principalt fastholdes, at det gøres gældende, at ud- lægget endeligt og retsmæssigt er fortaget af fogedretten, og at grundlaget for udlægget i øvrigt er uden relevans for nærværende sag. For så vidt angår sagsøgers subsidiære anbringende bestrides det, at sagsø- ger har krænket det af Moldow Design postulerede ”Grunddesign” bestå- 46 ende af en flaskeformet hylde. Dette allerede som følge af at ”flaskefor- mede” genstande ikke nyder designretlig beskyttelse. Der henvises til Schovsbo, J. og Svendsen, N. H., Designloven med kom- mentarer, 2. udg., 2013, s. 148; ”Helt banale geometriske figurer og mønstre vil normalt savne ”nyhed”, men også sådanne og andre grundformer – såsom ”kasser”, ”flasker” o.lign. – er udelukket fra designbeskyttelse.” [sagsøgers understregning] For fuldstændighedens skyld fremhæves, at Moldow Design ikke særskilt har søgt om designbeskyttelse på de flaskeformede hylder, men at registre- ringen under 003646892-0001 (bilag C) (E224) udgør et beskyttet design på en vinreol. Det må samtidig antages, at en designregistrering ikke ville kunne opnås af de flaskeformede hylder, idet udseendet alene er bestemt af produktets tekniske funktion, jf. designforordningens art. 8, stk. 1. I alle fald som følge af at de flaskeformede hylder ikke i sig selv nyder de- signretlig beskyttelse grundet manglende nyhedsværdi samt individuelle karakter, krænker sagsøger ikke Moldows Designs postulerede grundde- sign, ved at benytte flaskeformede hylder i deres vinreoler. Det fastholdes, at det gøres gældende, at sagsøger ikke krænker Moldow Designs postulerede designrettigheder. 2.12 W&B har ikke markedsført sig i strid med markedsføringsloven Det fremhæves, at kravet om markedsmæssig identitet/særpræg angår pro- duktets samlede fremtoning. Beskyttelse kan opnås ved design og en om- fattende markedsføringsindsats, hvilket Moldow design ikke har gjort af flaskehylderne separat, hvilket gennemgås nedenfor. Tværtimod har Mol- dow Design – i sin begrænsede markedsføring – alene fremhævet vinreo- lens samlede æstetik og funktionalitet. Der henvises i den forbindelse til U.1999.1859, hvor Sø- og Handelsretten fandt, at der var sket en krænkelse af et reolsystem fra Montana, eftersom reolsystemet fra Montana havde de- signmæssigt særpræg og var indarbejdet i markedet i kraft af designet og en omfattende markedsføring. Sagsøgte har ikke godtgjort, at der for så vidt angår flaskehyldernes ud- formning reelt er tale om et særpræg, som ikke også er benyttet af øvrige aktører på markedet, og derfor skulle nyde særlig beskyttelse efter mar- kedsføringslovens § 3. En forudsætning for beskyttelse er netop, at det der efterlignes, har en vis markedsmæssig identitet, og at der foreligger en egentlig og selvstændig indsats bag produktet, der har en grad af særpræg, jf. U.2001.1006H. 47 Flaskehyldernes udformning, som må være sekundær til det egentlige de- sign al den stund der ikke er registreret særskilt beskyttelse herfor, giver ikke i sig selv vinreolerne en markedsmæssig identitet eller særpræg. Deru- dover er det relevant, hvorvidt efterligninger bevirker, at værdien for frem- bringeren går tabt, hvilket næppe er tilfældet. Flaskehyldernes udformning falder således konkret og faktisk udenfor markedsføringslovens beskyt- telse. Endvidere stilles i markedsføringslovens § 3 krav om, at efterligneren skal have kendt den første frembringelse på en sådan måde, at han bevidst har eftergjort den. Der skal med andre ord foreligge ond tro, idet efterligningen skal være tilstræbt og illoyal, jf. U.1982.1081H. I relation hertil bemærkes først og fremmest, at bevisbyrden herfor påhviler de sagsøgte, hvilken ikke er løftet, idet ond tro ikke godtgjort, endsige sandsynliggjort. Dernæst be- mærkes, at sagsøger, baseret på og under henvisning til det i nærværende processkrift i øvrigt anførte, næppe kan have været i ond tro, al den stund, at sagsøger konkret anser sig som værende ejer af og påtaleberettiget for de i sagen omhandlende design. Endvidere må understreges, at generalklausulen i markedsføringslovens § 3 ikke skaber beskyttelse for (simpel) efterligning, herunder særligt i de til- fælde, hvor eneretsbeskyttelse konkret kan opnås efter øvrig lovgivning. Generalklausulen i markedsføringsloven finder derimod alene anvendelse på utilbørlig udnyttelse af ligheden mellem det originale produkt og efter- ligningen, jf. bet 1966 416 22. Uanset om der skulle være tale om efterlig- ning, er denne i alle tilfælde ikke utilbørlig, tilstræbt eller illoyal. Det bestrides i det hele at sagsøgte har markedsført sig i strid med mar- kedsføringsloven. 2.13 Moldow Designs manglende dokumentation for en markedsposition, der kan berettige markedsføringsretlig beskyttelse Det gøres gældende, at de sagsøgte ikke har dokumenteret en markedspo- sition, der kan berettige markedsføringsretlig beskyttelse. Supplerende gø- res det gældende, at de sagsøgtes fremlagte bilag R (E381), hvor der alene har været salg til fem kunder siden tvangsauktionen, dokumenterer, at der ikke har været et tilstrækkeligt salg til at påvise en markedsposition, der kan berettige markedsføringsretlig beskyttelse. Tværtimod viser de be- grænsede salgsdata, at Moldow Designs markedsposition er minimal. Uanset om udtagelsen til kunden i bilag 25 (E372) er korrekt eller vildle- dende, dokumenterer det i hvert fald Moldows Designs egen opfattelse om at have en bred kundekreds. Denne selvopfattelse er imidlertid ikke doku- menteret i sagen. Hvis udsagnet om +100 kunder skulle være korrekt, burde de sagsøgte kunne understøttet dette af yderligere fakturaer og salgsdata, som kunne underbygge de sagsøgtes postulat om deres mar- kedsposition, hvilket ikke er tilfældet. 48 På baggrund af de begrænsede salgstal og manglen på dokumentation for en bred kundebase fastholdes, at det gøre gældende, at Moldow Designs produkter ikke er tilstrækkeligt kendte på markedet til at nyde markedsfø- ringsretlig beskyttelse. 2.14 Udokumenterede opgørelse over beregninger af W&Bs salg Det gøres gældende, at de sagsøgtes opgørelse over sagsøgers salg, fortje- neste og afsætningstab (bilag V) (E384) er komplet udokumenteret og be- strides. Bilag V (E384) fremstår som en ensidig skønsmæssig beregning, uden reel underbygning for beregningsgrundlaget. De sagsøgte anfører i det Afsluttende processkrift, at deres samlede krav kan opgøres til DKK 1.909.575, men vælger samtidig at reducere kravet til DKK 200.000 uden reelt at forklare baggrunden herfor. Senere i sagen er kravet yderligere reduceret til DKK 100.000. Det gøres gældende, at denne reduktion påviser, at de sagsøgte selv anerkender, at deres opgørelse lider af væsentlige usikkerheder. I alle tilfælde skal sagsøgers krav modregnes i ethvert beløb, som de sagsøgte måtte tilkendes. De sagsøgtes antagelse om, at sagsøger ca. har solgt 330 af de omtvistede produkter pr. år, samt at produktionsomkostninger udgør DKK 1.062 pr. reol, bestrides og er komplet udokumenterede. Der henvises til nedenfor for sagsøgers reelle salg af de omtvistede produkter. Det bestrides, at sagsøger har haft en fortjeneste på DKK 4.071.326 på bag- grund af produktion og salg af de omtvistede produkter, hvilket også er komplet udokumenteret. Opgørelsen må antages at basere sig på forkerte antagelser om salgsvolumen, produktionsomkostninger og dækningsbi- drag, som ikke er underbygget af faktisk dokumentation. Det gøres gæl- dende, at det ensidigt udarbejdede bilag V reelt er uden bevismæssig be- tydning, idet der mangler underliggende dokumentation for tallene. 2.15 W&Bs reelle salg af de omstridte produkter De sagsøgte opfordrede (9) sagsøger til at fremlægge en revisorattesteret opgørelse over antallet af solgte produkter omfattet af bilag E (E253) for pe- rioden fra 1. april 2020 til d.d. Det gøres gældende, at udarbejdelsen af en revisorattesteret opgørelse ville kræve væsentlige ressourcer og medføre yderligere omkostninger for sagsøger, hvilket ikke står i rimeligt forhold til opfordringens relevans eller nødvendighed. Det bemærkes, og er påfal- dende, at de sagsøgte ikke selv har fundet det nødvendigt at fremlægge re- visorattesteret dokumentation for deres egne opgørelser over Moldow De- signs omsætning. 49 Fremlagt som sagens bilag 26 (E371) er en intern oversigt over salget af pro- dukter under navnet "Crurack" fra juni 2023, hvor salget af disse produkter blev påbegyndt i forbindelse med leverancen til The Samuel. Oversigten vi- ser antallet af Crurack-produkter solgt via hjemmesiden samt produkter le- veret til restauranten The Samuel. Det bemærkes udtrykkeligt, at disse be- løb alene angiver omsætning og ikke tager højde for omkostninger såsom løn, levering og øvrige produktionsudgifter. Den opgjorte salgspris er base- ret på vejledende priser ekskl. moms og uden fratræk af rabatter. Som sagens bilag 27 (E395) er fremlagt opgørelse over salgstal, kostpriser og dækningsbidrag for de omstridte produkter siden april 2020, som påvi- ser, at sagsøgers dækningsbidrag af produkterne har været beskedent på DKK 69.806,32 (ikke inkluderet fragtomkostninger fra/til). Samtidig er der for perioden alene solgt 38 produkter, hvilket må karakteriseres som baga- telagtigt, herunder var sagsøger berettiget at sælge ud af lageret. Fremlagt som sagens bilag 28 (E396) er en økonomisk opgørelse, der viser, at projektet The Samuel resulterede i et underskud på DKK 18.021,58, når alle omkostninger medregnes. Det bestrides, at de omstridte produkter er blevet solgt under andre navne end "CRURACK" og "Vinikea", som anført af de sagsøgte. Bilag 26 (E371), 27 (E395) og 28 (E396) indeholder en udtømmende opgørelse over sagsø- gers salg af de omtvistede produkter i perioden. Det gøres gældende, at bilag 26 (E371), 27 (E395) og 28 (E396) dokumente- rer sagsøgers faktiske salg og økonomiske resultater. For at få dette nær- mere belyst har sagsøger til hensigt at indkalde sagsøgers CFO, Niklas Holtne, som vidne til hovedforhandlingen for nærmere afklaring af salgstallene. De sagsøgtes opfordring (7) omkring antal besøgende hos W&B er irrele- vant. W&B er et større handelsfirma med mange produkter, hvorfor antal besøgende på en hovedhjemmeside intet viser om de konkrete produkter. 2.16 W&B skal ikke betale rimeligt vederlag og erstatning til Moldow De- sign Det gøres gældende, at der for den af Moldow Furniture Design Unipessoal LDA ("Moldow Design") selvstændigt nedlagte påstand 4, hvor Moldow Design nedlægger påstand om, at sagsøger skal betale DKK 100.000 til Christian Moldow, ikke er fremsat anbringender til støtte herfor. De sagsøgte har imidlertid fremsat anbringender for, at sagsøger skal betale Moldow Design rimeligt vederlag og erstatning, hvilket således behandles i et følgende. Det bestrides principalt, at sagsøger skal betale rimeligt vederlag og erstat- ning til Moldow Design. Der henvises til det tidligere anførte, hvori det gø- 50 res gældende, at de sagsøgte ikke har et berettiget krav i medfør af de omt- vistede produkter. Det bestrides endvidere, at sagsøger skal godtgøre Mol- dow Design for destruktion omkostninger. Såfremt Retten måtte finde, at Moldow Design er berettiget til rimeligt ve- derlag og erstatning, gøres det subsidiært gældende, at de sagsøgtes opgø- relse af påståede krav om rimeligt vederlag og erstatning (bilag V) (E384) er udokumenteret og bestrides. Det gøres endvidere subsidiært gældende, at såfremt Retten finder, at Mol- dow Design skal tilkendes rimeligt vederlag og erstatning, bør dette base- res på sagsøgers reelle salg af de omtvistede produkter. Det gøres gæl- dende, at bilag 26 (E371), 27 (E395) og 28 (E396) samt sagsøgers CFOs for- klaring skal tillægges væsentlig bevismæssig betydning i denne henseende, og at rimeligt vederlag og erstatning følgelig alene kan baseres på bag- grund heraf. Rimeligt vederlag Det bestrides, at de sagsøgte har dokumenteret grundlaget for det postule- rede rimelige vederlag, herunder satsen på 5 %. Moldow Design baserer sit krav på bilag V (E384), der – som tidligere an- ført – indeholder en ensidigt udarbejdet opstilling uden dokumentation. Det gøres gældende, at de sagsøgtes henvisning til bl.a. U.2008.2647 SH er uden relevans for nærværende sag. Førnævnte sag omhandlede produkter, der dokumenteret ved skønsmand havde særpræg, samt at der forelå en betydelig markedsposition. Der foreligger ingen sammenhæng mellem for- holdene i den nævnte sag og nærværende sag, hvor Moldow Designs pro- dukter ikke er dokumenteret at have særpræg eller tilsvarende betydning på markedet. Det gøres gældende, at de sagsøgte ikke er berettiget til rimeligt vederlag. Erstatning for tab Det bestrides, at de sagsøgte har dokumenteret et grundlag for erstatning, herunder postulerede markedsforstyrrelse, afsætningstab eller uberettigede fortjeneste. De sagsøgtes anbringender, som de søger at underbygge med bilag V (E384), er udokumenterede, endsige sandsynliggjorte, antagelser uden støtte i faktiske data. De sagsøgte anfører i det Afsluttende processkrift, at sagsøgers handlinger har forårsaget markedsforstyrrelse og skade på Moldow Designs kunde- kreds. Dette bestrides som udokumenteret. De sagsøgte har ikke fremlagt dokumentation, der kan sandsynliggøre en kausal sammenhæng mellem sagsøgers aktiviteter og en postuleret markedsforstyrrelse. Det gøres endvi- 51 dere gældende, at Moldow Designs egen dokumentation, bilag R (E381), vi- ser en yderst begrænset kundebase på kun fem kunder siden tvangsauktio- nen, hvilket næppe kan betragtes som en markedsposition, der kunne blive væsentligt forstyrret. De sagsøgte anfører i det Afsluttende processkrift, at der foreligger et af- sætningstab som følge af en postuleret 1:1-substitution mellem Moldow Designs og sagsøgers produkter. Dette bestrides som udokumenteret. Der er ikke fremlagt konkret dokumentation, der kan understøtte en direkte sammenhæng mellem sagsøgers salg og et postuleret afsætningstab hos Moldow Design. Bilag 26 (E371), 27 (E395) og 28 (E396) dokumenterer deri- mod, at sagsøgers salg af de omtvistede produkter har været beskedent, og at der derfor ikke kan være tale om et afsætningstab af den størrelsesorden, som de sagsøgte har postuleret. På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at de sagsøgtes krav om erstatning for tab, herunder markedsforstyrrelse, afsætningstab og sagsø- gers postulerede uberettigede fortjeneste, er ubegrundede og udokumente- rede. …” Christian Moldow og Moldow LDA har i det væsentligste procederet i over- ensstemmelse med deres sammenfattende processkrift af 19. december 2024, hvoraf fremgår blandt andet: ”… 2. TERMINOLOGI OG HENVISNINGER Der er i det sammenfattende processkrift anvendt følgende forkortelser og betegnelser: Med ”MS” og ”E” henvises til henholdsvis ekstrakt og materialesamling. Med ”de omstridte designrettigheder” henvises til EU-designregistreringer fremlagt som bilag A E 196. Med ”Eneforhandleraftalen” henvises til eneforhandleraftale af den 1. ja- nuar 2018 fremlagt som bilag M E 95. Med ”Forligsaftalen” henvises til retsforliget mellem parterne af 5. novem- ber 2021 fremlagt som bilag D E 108. Med ”Forligsbeløbet” henvises til beløbet på DKK 92.500, som Moldow De- sign skulle have betalt til W&B i henhold til Forligsaftalens pkt. 1 (bilag D) E 108. 52 Med ”Varelageret” henvises til W&Bs tilbageværende lager af varer, som anført i Forligsaftalens pkt. 3 (bilag D) E 108. 3. FORMALITETSINDSIGELSER 3.1 W&B er ikke påtaleberettiget i forhold til de omstridte rettigheder Samtlige W&Bs påstande (påstand 1-6) hviler på en forudsætning om, at W&B er påtaleberettiget i forhold til de omstridte rettigheder. Moldow Design gør gældende, at W&B ikke er påtaleberettiget for nogen af de omstridte rettigheder, og samtlige W&Bs påstande allerede derfor skal afvises. Det følger af EUIPOs egne retningslinjer MS 7 samt af Rettens afgørelse af 16. januar 2020 i sagen T-128/19, Sativa (præmis 22, 25-26) MS 19, at så længe en påstået overdragelse ikke er indført i registeret, kan en påstået successor ikke påberåbe sig de rettigheder, der følger af en gyldig og gen- nemført registrering. W&B anfører, at afgørelsen i T-128/19, Sativa, ikke angår EU-designrettig- heder, men derimod EU-varemærker. Præjudikatsværdien gælder dog også, jf. EUIPO’s ’Design Guidelines’ til afgørelsen i T-128/19, Sativa MS 8: ”As long as the transfer has not been entered in the EUTM or RCD Regis- ter, the successor in title may not invoke the rights arising from the registra- tion of the EUTM or the RCD (see mutatis mutandis 16/01/2020, T-128/19, Sativa, EU:T:2020:3, § 22, 25-26).” Det er derfor ikke korrekt, når W&B anfører, at afgørelsen T-128/19, Sativa MS 19, skulle være uden betydning for påtaleberettigelse for krænkelse af designrettigheder. Som bilag A E 196 er fremlagt udskrifter fra EUIPOs register for så vidt an- går de omstridte rettigheder. Her fremgår det, at Christian Moldow er in- dehaver af de omstridte rettigheder. Som bilag B E 223 er fremlagt brev fra EUIPO, som har nægtet at omregi- strere de omstridte rettigheder. W&B hævder, at der efter designforordningen angiveligt ikke gælder noget krav om, at rettighedserhververen først kan støtte ret på overdragelsen, når der er sket en ”gyldig og gennemført registrering”. Designforordningens art. 28, litra b MS 6 fastsætter imidlertid, at: 53 ”[…] så længe overdragelsen ikke er indført i registret, kan rettighedserhver - veren ikke gøre de rettigheder gældende, som følger af EF-designets registre- ring” Tilsvarende er opfattelsen i litteraturen, se hertil kommentar til designfor- ordningens art. 28, litra b i Concise European Design Law af von Bomhard et al., 1 udg., s. 87 MS 102: ”As long as the transfer has not been registered, the assignee cannot invoke the rights arising from the RCD, even if it is the true proprietor under na- tional contract law or at equity, except where it is part of the transfer of the whole undertaking or of any other universal succession” [Moldow Designs understregning]. Christian Moldow er registreret som eneindehaver (’Owner’) i registerud- skriften (bilag A E 196), og W&B er derfor ikke påtaleberettiget. 3.1.1 W&Bs fornyelse af de omstridte designrettigheder er uden betydning Moldow Design bestrider ikke, at W&B har fornyet de omstridte rettighe- der, men det er uden relevans for vurderingen af, om W&B er påtaleberetti- get. Fornyelse kan ikke i sig selv medføre ejerskab. Hvis det var tilfældet, kunne enhver tilegne sig andres rettigheder blot ved at betale fornyelsesgebyret. Fogedrettens kendelse medfører ikke, at W&B er påtaleberettiget W&B påstår, at Fogedrettens kendelse E 123 i sig selv medfører, at W&B er påtaleberettiget i medfør af designforordningen. Fogedrettens kendelse er imidlertid uden relevans for spørgsmålet om på- taleberettigelse efter designforordningen. Designforordningens art. 28, litra b MS 6 opstiller et formelt krav til, hvem der kan påtale krænkelse af en EU-designrettighed. Det fremgår entydigt, at det udelukkende er den, der er registreret som indehaver i EUIPOs register, der kan påtale krænkelse af rettigheden. Fogedrettens kendelse ændrer ikke på, at W&B ikke er registreret som in- dehaver i EUIPOs register og derfor i henhold til designforordningen ikke kan påtale krænkelse af de omstridte designrettigheder. 3.1.2 Registrering af oplysning om tvangsfuldbyrdelse har ingen ejendomsretlig konsekvens W&B har fået registreret en oplysning om, at udlægget er foretaget den 8. maj 2023. Dette indebærer selvsagt ikke nogen materiel ændring i ejerfor- holdene. 54 En registreret oplysning om, at W&B har foretaget udlæg i rettighederne medfører ikke, at der i ejendomsretlig henseende er sket an materiel rettig- hedsovergang. På baggrund af ovenstående kan det lægges til grund, at W&B på tids- punktet for sagens anlæg ikke var påtaleberettiget, og at W&Bs påstande derfor skal afvises. 4 SAGSFREMSTILLING 4.1 Christian Moldow, Moldow Wine Design og Moldow Furniture Design Christian Moldow grundlagde Moldow Wine Design i Danmark i 2016 med det formål at skabe eksklusive modulbaserede vinreolsystemer med anvendelse af kvalitetsmaterialer. Christian Moldow udviklede en unik opbygning af vinreoler, der består af moduler med en karakteristisk flaskeformet profil. Christian Moldow ansøgte om europæisk designregistrering af den karak- teristiske udformning af vinreoler med flaskeformede moduler den 17. ja- nuar 2017. Designet blev endeligt registreret den 19. januar 2017 som RCD 003646892-000 (bilag C E 224). I Moldow Wine Designs regi udviklede Christian Moldow en række for- skellige vinreoler med det karakteristiske flaskeformede design som gen- nemgående designmæssigt greb. Christian Moldow ansøgte om europæisk designregistrering af de i alt 9 forskellige designvarianter, som udgør de omstridte designrettigheder E 196, den 7. september 2017. Samtlige 9 designs blev endeligt registreret den 11. september 2017. Christian Moldow valgte i 2021 at lukke den danske del af sin virksomhed, Moldow Wine Design, og flytte til Portugal, hvor han fortsatte sin virksom- hed under det nuværende navn Moldow Furniture Design, Unipessoal Lda (”Moldow LDA”). Christian Moldow besluttede at flytte virksomheden til Portugal, fordi Mol- dow Wine Designs daværende producenter og distributører ikke levede op virksomhedens krav til kvalitet, levering og vækstpotentiale. Virksomhe- den blev flyttet til et område i Portugal, der er kendt for møbelproduktion af høj kvalitet og på den måde lykkedes det at skabe direkte forbindelse fra produktion til kunde og opnå bedre kontrol med kvalitet og levering. 4.2 Parternes samarbejde 55 W&B og Moldow Wine Design indgik i 2018 et samarbejde om W&B’s salg af vinreoler designet og produceret af Moldow Wine Design. Eneforhand- leraftalen indgået mellem parterne den 1. januar 2018 er fremlagt som bilag M E 95. I forbindelse med afslutningen af parternes samarbejde opstod der en rets- lig tvist, som blev endeligt afsluttet den 5. november 2021 med et retsforlig, som blev indført i retsbogen, se bilag D (”Forligsaftalen”) E 108. Ifølge Forligsaftalens pkt. 1, skulle Moldow Wine Design og Christian Mol- dow betale DKK 92.500 (”Forligsbeløbet”) til W&B til fuld og endelig afgø- relse af parternes mellemværende. Det følger Forligsaftalens pkt. 4 E 109, at hvis W&B ikke modtog fuld beta- ling af Forligsbeløbet, så var W&B berettiget til at sælge ud af W&B’s vare- lager af Moldow Wine Designs produkter, som tilhørte Moldow Wine De- sign (”Varelageret”). Forligsbeløbet skulle ifølge Forligsaftalens pkt. 2 E 108 betales i 4 rater á DKK 23.125 henholdsvis den 1. december 2021, 1. februar 2022, 1. april 2022 og 1. juni 2022. Moldow Wine Design og Christian Moldow betalte imidlertid ikke Forligs- beløbet. Derfor sendte W&B Forligsbeløbet til inkasso, og på et fogedretsmøde i Retten på Frederiksberg den 6. oktober 2022 E 123 foretog W&B udlæg i de omstridte rettigheder. Christian Moldow var på det tidspunkt flyttet til Po- rtugal, og han var ikke bekendt med fogedretsmødet. W&B begærede efterfølgende tvangsauktion over de omstridte rettigheder, og tvangsauktionen blev afholdt den 22. november 2022 E 133. W&Bs direktør, Jakob Dau, var sammen med W&Bs advokat, Phillip Pop- pel, de eneste tilstedeværende på tvangsauktionen. Jakob Dau bød DKK 5.000 for køb af de omstridte rettigheder, og da der ikke var andre tilstede- værende, blev designrettighederne solgt for budsummen. Efter salget af de omstridte rettigheder til Jakob Dau, fremsendte W&Bs ad- vokat den 11. maj 2023 varselsbrev til Christian Moldow og Moldow LDA om øjeblikkeligt ophør med ethvert salg eller erhvervsmæssig anvendelse af en række produkter. Varselsbrevet er fremlagt som bilag 4 E 149. W&B indgav den 11. august 2023 stævning i denne sag til Sø- og Handels- retten. Christian Moldow modtog stævningen på sin adresse i Portugal den 10. januar 2024. 56 5 INTET GRUNDLAG FOR UDLÆG I DE OMSTRIDTE DESIGNRET- TIGHER Moldow Design gør overordnet gældende, at W&B ikke havde grundlag for at foretage udlæg i de omstridte rettigheder, og at W&B uretmæssigt har tilegnet sig de omstridte rettigheder på tvangsauktionen den 22. november 2022. Moldow Design gør endvidere gældende, at W&B gennem hele forløbet har været i ond tro om, at tilegnelsen skete uretmæssigt, og at W&Bs reelle mål har været at kunne fortsætte produktion og salg af Christian Moldows designs på trods af, at Christian Moldow ikke længere ønsker at samar- bejde med W&B. 5.1 W&B kunne udelukkende søge sig fyldestgjort i Varelageret W&B anvendte - i strid med parternes aftale - Forligsaftalen som grundlag for at foretage udlæg i de omstridte rettigheder. W&B foretog udlæg i de omstridte designrettigheder på grundlag af en for- dring (Forligsbeløbet). Det fremgår imidlertid af Forligsaftalens første sætning, at sagen er forligt til fuld og endelig afgørelse af parternes mellemværende på vilkår, der føl- ger af Forligsaftalen (se bilag D E 108). W&B’s krav udspringer udelukkende af Forligsaftalen, og Moldow Design gør gældende, at W&Bs mulighed for at søge fyldestgørelse for Forligsbelø- bet er udtømmende reguleret i Forligsaftalens § 4 bilag D E 109: ”Hvis et afdrag udebliver og ikke trods skriftligt påkrav på 14 dage bliver be- talt, beholder sagsøger allerede erlagte afdrag, og tillades herefter at udbyde og sælge ud af varelageret indtil varerne er solgt, dog maksimalt 12 måneder og uden angivelse af varemærke.” Det følger af bestemmelsen i pkt. 4, at hvis betalingsforpligtelsen mislighol- des, er W&B alene berettiget til at udbyde og sælge ud af Varelageret. Det er således specifikt reguleret i Forligsaftalen, at W&Bs forsatte besiddelse af Varelageret udgør sikkerhed for, at W&Bs krav på Forligsbeløbet opfyldes. Dette resultat understøttes tillige af Forligsaftalens pkt. 3 bilag D E 108: ”Når Forligsbeløbet er betalt, udleverer sagsøger til sagsøgte, hele sagsøgers tilbageværende varelager af varer, som oplistet på lageroversigt, der forinden forligets indgåelse er udleveret til sagsøgte. Sagsøger kan ikke garantere at samtlige på lageroversigten anførte varer er tilstede på lageret, men kan ga- rantere, at der kostprismæssigt som minimum er varer modsvarende Forligs- beløbet.” 57 Forligsaftalens § 3, 1. pkt. bestemmer, at Moldow Design vil få varelageret udleveret, når Forligsbeløbet er betalt til W&B. Det fremgår altså af Forligs- aftalen, at W&B enten kan få fordringen opfyldt ved at modtage Forligsbe- løbet eller ved at søge fyldestgørelse gennem realisation af Varelageret. Moldow Design gør gældende, at W&B’s fordring på det tidspunkt, da man foretog udlæg, allerede var bragt til ophør ved aftalt modregning. W&B havde allerede modregnet (eller var i hvert fald forpligtet til at modregne) i Varelageret. W&B’s fordring var derfor ophørt på det tids- punkt, hvor W&B tog udlæg i de omstridte designrettigheder på baggrund af fordringen. W&B indestår endda for, at Varelagerets værdi - som minimum - modsva- rede Forligsbeløbet på aftaletidspunktet. Retten kan derfor lægge til grund, at W&B anså Varelagerets værdi som tilstrækkelig sikkerhed for betaling af Forligsbeløbet. Dette må være tilfældet, uanset om fordringen kun blev delvist fyldestgjort gennem realisation af Varelageret. Risikoen for, at W&B kunne søge fuld fyldestgørelse i Varelageret påhviler udelukkende W&B. Hvis Varelageret efterfølgende måtte vise sig at mindre værd end forudsat i Retsforliget, så er dette forhold uvedkommende for Moldow Designs vedkommende. W&B har - ved både at kunne realisere Varelageret og have foretaget udlæg i de omstridte rettigheder for det samme krav - opnået en uretmæssig beri- gelse ved at opnå dækning af en fordring, der reelt allerede var op- hørt/dækket. Moldow Design gør gældende, at Forligsaftalen udgør en fuld og endelig regulering af parternes mellemværende i forhold til Forligsbeløbet, og at W&B udelukkende var berettiget til at søge sig fyldestgjort gennem realisa- tion af Varelageret. Moldow Design gør derfor gældende, at W&B var uberettiget til at foretage udlæg i de omstridte rettigheder, og af samme årsager uberettiget til at sælge (og købe) rettighederne på tvangsauktion. W&B var derfor i ond tro, da man foretog udlæg i de omstridte rettigheder. 5.2 W&B har ikke godtgjort, at forliget skal fortolkes i strid med ordlyden W&B har ikke godtgjort, at forligsaftalen skal fortolkes i strid med ordly- den. En aftale skal som udgangspunkt fortolkes i overensstemmelse med afta- lens ordlyd. Hvis en aftale undtagelsesvist skal fortolkes i strid med ordly- den, skal der være stærke modhensyn, som ikke foreligger i denne sag. 58 Bevisbyrden for fortolkning i strid med ordlyden påhviler W&B, og det gø- res gældende, at W&B ikke har løftet denne bevisbyrde. 5.3 Moldow Design kan gøre indsigelser mod udlægget gældende i denne sag W&B henviser (replikken s. 5) til retsplejelovens § 501, stk. 1 og 2 MS 16 og kendelsen trykt i U.2008.2049 OE MS 67 som grundlag for, at indsigelser mod udlægget skulle have været fremsat på fogedretsmødet den 6. oktober 2022. Kendelsen trykt i U.2008.2049 OE MS 67 omhandler spørgsmålet om, hvor- vidt kærendes indsigelser var omfattet af retsplejelovens § 270, stk. 2, 2. led MS 15, og derfor udelukkende kunne gøres gældende ved kære. Østre Landsret fandt, at kærendes indsigelser ikke angik rettens virksom- hed, og at de derfor kunne gøres gældende ved fogedretten. Østre Landsret hjemviste derfor sagen til fornyet behandling ved fogedretten. Af kendelsen i U.2008.2049 OE MS 67 kan det udledes, at indsigelser der ikke angår rettens virksomhed, men derimod f.eks. fortolkningen af en for- ligsaftale, kan behandles af fogedretten. Fogedretten bør derfor ikke und- lade at behandle dem med henvisning til retsplejelovens § 501, stk. 2, jf. 270, stk. 2, 2. led MS 15. Det kan derimod ikke udledes af kendelsen, at indsigelser mod et udlæg på grundlag af et retsforlig udelukkende kan gøres gældende ved fogedretten. 63. Der er intet til hinder for, at indsigelsen mod udlægget kan gøres gæl- dende i denne sag, hvor W&B hævder at være påtaleberettiget. 5.4 Fogedretsmødet var ikke behørigt forkyndt Det fremgår af W&Bs replik s. 5, at fogedretsmødet var blevet forkyndt via Statstidende, jf. retsplejelovens § 159 MS 15. Det følger af retsplejelovens § 159, stk. 3 MS 15, at for personer med bopæl i udlandet skal forkyndelsen også ske ved tilsendelse med posten. Moldow Design har aldrig modtaget forkyndelsen per brev ej heller kvitte- ret for modtagelsen af et sådant brev. Forkyndelsen har derfor ikke fundet sted, og tvangsfuldbyrdelsen kunne som følge heraf ikke foretages lovligt. 5.5 Fogedrettens kendelse afskærer ikke Moldow Design fra at gøre indsigelser gæl- dende W&B anfører, at Moldow Designs indsigelser mod forkyndelsen af foged- retsmødet og udlæggets gyldighed ikke kan gøres gældende i denne sag. 59 Det bestrides. Retskraften af kendelser afsagt under en fogedsag afhænger af fogedsagens genstand, jf. Dansk retspleje af Lars Lindencrone og Erik Werlauff, 8. udgave, 2020, s. 417 MS 108. Indsigelser mod rekvirentens krav kan ikke rejses ved et civilt søgsmål, hvis indsigelserne allerede har været prøvet ved landsretten ved appel af fogedsagen, jf. U.2012.3280 Ø MS 69. 68. I denne sag er Moldow Designs indsigelser imidlertid fuldstændigt uprøvede. Det kan udledes af afgørelsen i U.2012.3280 Ø MS 69 modsæt- ningsvist, at Fogedrettens kendelse (bilag 16) ikke medfører, at Moldow Design er afskåret fra at gøre sine uprøvede indsigelser gældende under denne sag. Landsretten udtalte i U.2012.3280 Ø MS 6: ”Landsretten lægger til grund, at spørgsmålet om lovligheden af Aabo Sø- rensen Invest A/S' opsigelse af lejemålet er udtømmende prøvet i to instan- ser af fogedretten og landsretten. Jørn Hansen har [ikke] i processkrifterne for byretten i denne sag, heller ikke i processkrift 3 af 7. maj 2012, fremsat anbringender til støtte for påstanden om opsigelsens ugyldighed, som ikke blev gjort gældende for fogedret og landsret i fogedsagen om udsættelse af le- jemålet. Herefter kan spørgsmålet om opsigelsens gyldighed ikke på ny gøres til genstand for prøvelse.” [Moldow Designs understregning] 5.6 Tvangsauktionen blev ikke retmæssigt afholdt Moldow Design gør gældende, at tvangsauktionen over de omstridte de- signrettigheder (bilag 2) blev afholdt i strid med retsplejelovens og auk- tionslederlovens regler. Fogedretten kan, jf. auktionslederlovens § 4 MS 9, henvise afholdelse af tvangsauktion til en auktionsleder. Retten på Frederiksberg henviste til li- sten over auktionsledere (bilag 17 E 112). Auktionen blev imidlertid varetaget af advokat Philip Poppel, der ikke er autoriseret auktionsleder, og derfor heller ikke fremgår af listen i bilag 17 E 112. Kønig Advokaters enkeltstående henvendelser til de to auktionsledere i Frederiksberg retskreds, samt de i øvrigt udokumenterede henvendelser til auktionshuse medfører ikke, at advokat Philip Poppel blev bemyndiget til at varetage hvervet som auktionsleder. Det følger af auktionslederlovens § 13 MS 9, at ”i tilfælde af auktionslederens og auktionslederfuldmægtigens forfald kan fogedretten godkende, at en auktion fo- restås af en stedfortræder, der optræder under auktionslederens ansvar.” Kønig Advokater burde, hvis det ikke var muligt at få en auktionsleder til at afholde auktionen, have henvendt sig til fogedretten, som derefter kunne godkende en person til at afholde auktionen i overensstemmelse med auk- tionslederloven § 13 MS 9. 60 De to auktionslederes nægtelse af at varetage tvangsauktionen, kan ikke medføre, at en advokat, der ikke er autoriseret auktionsleder, og desuden er repræsentant for udlægshaveren, herigennem skulle blive bemyndiget til at varetage hvervet som auktionsleder. Det følger desuden af retsplejelovens § 539 MS 16, at auktionen skal afhol- des i den retskreds, hvor udlægget er foretaget. Som det fremgår af bilag 16 E 123, blev udlægget foretaget ved Retten på Frederiksberg i Frederiksberg retskreds. Tvangsauktionen blev derimod afholdt ved Kønig Advokater, Amaliegade 35, 1256 København K (bilag 6 E 133) i Københavns retskreds. Tvangsauktionen blev derfor ikke er afholdt retmæssigt, idet reglerne om afholdelse af tvangsauktion i retsplejeloven og auktionslederloven ikke blev overholdt. W&Bs tilegnelse af de omstridte designrettigheder er også af den grund ugyldig. 5.7 Moldow Design har ikke udvist retsfortabende passivitet W&B gør gældende, at Moldow Design har udvist retsfortabende passivi- tet. Moldow Design havde ikke grund til at reagere førend tidligst ved modta- gelse af påkravet den 11. maj 2023 (bilag 4 E 149). Retsfortabende passivitet skal ikke beregnes fra det tidspunkt, hvor den be- rettigede tidligst kunne have gjort sit krav gældende. Den skal beregnes fra det tidspunkt, hvor der forelå omstændigheder, som kunne (og burde) have givet anledning til reaktion (se hertil Retsfortabende passivitet – hvor- for, hvordan, hvornår? af Camilla Hørby Jensen, 1. udgave, s. 122 f. MS 124) De omstridte designrettigheder (bilag A E 196) var allerede udløbet, da (henholdsvis) fogedretsmødet blev afholdt og tvangsauktionens foretaget. Moldow Design havde derfor ikke anledning til at reagere, førend det blev klart for Moldow Design, at W&B havde fornyet de omstridte designrettig- heder (bilag A E 196), og at de omstridte designrettigheder derfor tilsynela- dende var blevet genopvakt. Moldow Design gjorde (rettidigt) indsigelse i svarskriftet i denne sag (3 måneder efter påkravets kom frem), og derfor er der ikke udvist retsforta- bende passivitet. W&B gør gældende, at Moldow Design ikke rettidigt har fremsat krav om, at tvangsfuldbyrdelse af Forligsbeløbet skete på baggrund af en ikke-bestå- ende fordring, jf. retsplejelovens § 505, stk. 3 MS 16. 61 Retsplejelovens § 505, stk. 3 MS 16 omhandler fristen for skyldners frem- sættelse af erstatningskrav, hvis der er sket tvangsfuldbyrdelse af en for- dring, der viser sig ikke at bestå, jf. § 505, stk. 1 MS 16, eller hvis skyldneren har været uretmæssigt tilbageholdt, jf. § 505, stk. 2 MS 16. Moldow Design har nedlagt erstatningspåstand pga. immaterialretskræn- kelse, men dette er ikke det samme som en påstand om erstatning for tvangsfuldbyrdelse af en fordring, der viser sig ikke at bestå, jf. retspleje- lovens § 505, stk. 1 MS 16. En sådan påstand vil derfor ikke være omfattet af retsplejelovens § 505, stk. 1 MS 16 og 3 måneders fristen i retsplejelovens § 505, stk. 3 MS 16. W&B anfører, at fogedforretningen i sig selv burde have givet Moldow De- sign anledning til at reagere, fordi fogedretten kan prøve spørgsmål om et forligs eksigibilitet ved indsigelse. Det forhold, at en fogedret generelt kan prøve spørgsmål om et forligs eksi- gibilitet efter indsigelse fra skyldner, medfører ikke, at Moldow Design har fortabt retten til at gøre indsigelser mod forliget gældende i denne konkrete sag. Bedømmelsen af, om der er indtrådt retsfortabende passivitet, skal foreta- ges på et subjektivt grundlag, hvor det skal vurderes, om den berettigede burde have reageret under de konkrete omstændigheder. Ikke på grundlag af, om det generelt var muligt at gøre indsigelsen gældende på et tidligere tidspunkt. Tilsvarende gør sig gældende for indsigelser mod selve afholdelsen af tvangsauktionen. Passivitetsvurderingen beror ikke på, om den berettigede havde mulighed for at reagere, men på hvorvidt den berettigede havde anledning til at rea- gere. Det forhold, at det var muligt for Moldow Design at fremsætte indsigelser mod tvangsauktionens afholdelse ved tvangsauktionen, medfører ikke, at Moldow Design er afskåret fra at fremsætte indsigelserne på et senere tids- punkt. De omstridte designrettigheder var forsat udløbet ved tvangsauktionens af- holdelse, og Moldow Design havde derfor først anledning til at reagere, da det blev klart for Moldow Design, at W&B – i ond tro - havde fornyet de omstridte designrettigheder og tilsyneladende havde i sinde at håndhæve disse overfor Moldow Design. 6 INTET GRUNDLAG FOR ERSTATNINGSKRAV 6.1 W&B har ikke dokumenteret et retligt relevantgrundlag for sit erstatningskrav 62 W&B har nedlagt påstand (påstand 4), om at Moldow Design skal betale DKK 100.000 til W&B. W&B har imidlertid ikke dokumenteret noget retligt relevant grundlag for betalingskravet. 6.1.1 Moldow Designs omsætning W&B anfører at Moldow Design ikke har fremlagt troværdig dokumenta- tion for Moldow Designs omsætning i den relevante periode. Moldow Design fastholder, at fakturaerne fremlagt som bilag N E 344 og bilag O E 227 udgør dokumentation for salg til tredjemand og ikke ”interne faktureringer”, hvilket også understøttes af, at tredjemand fremgår som modtager af fakturaerne. Lønposten dækker over det beløb kunderne beta- ler, for Christian Moldows arbejde med design og udarbejdelse af special- fremstillede vinreoler til kunden. Moldow Design har for fuldstændighedens skyld som bilag R E 381 frem- lagt oversigt over samtlige faktura sendt til kunder angående salg af speci- alfremstillede vinreoler omfattet af de omstridte designrettigheder. Af oversigten fremgår bl.a. restaurant Ché Fé, som ligeledes fremgår af W&Bs bilag 24 E 368. Det bemærkes, at den relevante periode udelukkende er fra W&Bs erhver- velse af rettighederne på tvangsauktion den 22. november 2022 og frem. W&B har på trods af den fremlagte dokumentation ikke modificeret det eksorbitant høje erstatningskrav på DKK 100.000 eller i øvrigt fremlagt do- kumentation for grundlaget. Den samlede omsætning i periode kan opgøres til EUR 107.688 (DKK 807.662). W&B mangler fortsat at dokumentere noget retligt relevant grundlag for, at W&B skulle være berettiget til et erstatningskrav på 1/8 del af Moldow Designs samlede omsætning. De yderligere private kunder, som fremgår af W&Bs bilag 24 E 368 og de 100+ kunder som Christian Moldow henviser til i bilag 25 E 372, er tidligere kunder fra før tvangsauktionen over de omstridte designrettigheder, som har indvilliget i, at deres anmeldelse gengives i forhold til Christian Mol- dow nye virksomhed, som Christian Moldow stiftede i 2021. At Trustpilotanmeldelserne i bilag 24 E 368 og bilag 25 E 372 også angår Christian Moldows tidligere virksomhed Moldow Wine Design (som solgte og markedsførte tilsvarende vinreoler), understøttes tillige af, at det frem- går af Moldow Designs Trustpilotprofil (bilag 25 E 372), at Moldow Design blev etableret i 2016. 63 Christian Moldow har videreført sin tidligere virksomhed Moldow Wine Design under et andet navn (Moldow Design). Virksomheden beskæftiger sig forsat med salg og markedsføring af vinreoler designet af Christian Moldow, og Christian Moldow har derfor (med kundernes tilladelse) øn- sket forsat at bringe anmeldelserne efter ændring af virksomhedens navn. Moldow Design bestrider, at dette skulle være vildledende over for kun- den. Dette er imidlertid irrelevant under denne sag, der omhandler retten til de omstridte designrettigheder og krænkelse af vinreolerne omfattet af disse. Uanset om retten i øvrigt måtte finde, at Moldow Design har krænket W&Bs rettigheder (hvilket bestrides), så der er ikke grundlag for at tilkende W&B erstatning ud fra et rent skønsmæssigt opgjort beløb, der i øvrigt er fastsat alt for højt. 7 W&B HAR KRÆNKET MOLDOW DESIGNS RETTIGHEDER W&B krænker Moldow Designs rettigheder ved salg af samtlige vinreoler i W&Bs ’CRURACK’-serie. Der er tale om i alt 12 produkter. Oversigt over samtlige 12 produkter er fremlagt som bilag E E 253. Moldow Design gør gældende, at 7 af produkterne (produkt 2 – 5 og 7 – 9) krænker de omstridte designrettigheder (bilag A E 196). Oversigt over disse er fremlagt som bilag F E 265. 10 af produkterne (produkt 1- 3, 5 – 6 og 8 - 12) krænker Moldow Designs ret til Grunddesignet. Oversigt over disse er fremlagt som bilag G E 272. Samtlige 12 produkter (bilag E E 253) krænker Moldow Designs rettigheder efter markedsføringsloven. 7.1 W&B krænker Moldow Designs designrettigheder 7.1.1 Christian Moldow er påtaleberettiget i forhold til de omstridte designrettighe- der Da W&B ikke havde grundlag for at foretage udlæg i de omstridte design- rettigheder, tilhører de omstridte designrettigheder Christian Moldow. Christian Moldow kan derfor (som den eneste) påtale krænkelse af de om- stridte designrettigheder. 7.1.2 W&B krænker Christian Moldows ret til de omstridte designrettigheder 64 W&Bs salg og markedsføring af vinreoler (bilag F E 265) på deres hjem- meside www.wineandbarrels.com krænker de omstridte designrettigheder (bilag A E 196). Som bilag H E 282 er fremlagt skræmprint fra W&Bs webshop og sammen- ligning af W&Bs produkter og de omstridte designrettigheder. 7.2 W&Bs vinreoler krænker Moldow Designs rettigheder til Grunddesignet 7.2.1 Moldow Design har en gyldig designret til Grunddesignet Uanset om retten måtte finde, at de omstridte designrettigheder (bilag A E 196) tilhører W&B har Moldow Design ret til Grunddesignet (bilag C E 224). W&B gør gældende, at Moldow Designs ”postulerede Grunddesign” ikke nyder designretlig beskyttelse. Det bemærkes overordnet, at der efter designforordningens art. 85, stk. 1 MS 6 gælder en formodning for, at et registreret EU-design er gyldigt. Retten skal derfor lægge til grund, at Moldow Design er indehaver af en gyldig designret til Grunddesignet. W&Bs anbringender om, at der ikke kan opnås designregistrering af flaske- formede hylder, samt at designet mangler nyhedsværdi og individuel ka- rakter er derfor ikke relevante, da designet er endeligt registreret og derfor gyldigt. W&B gør gældende, at der antageligt ikke vil kunne opnås designregistre- ring af de flaskeformede hylder, idet de alene er bestemt af produktets tek- niske funktion. 120. For god ordens skyld bemærkes, at det ikke er korrekt, at de flaskefor- mede hylder udelukkende er bestemt af produktets tekniske funktion. Der henvises til Designloven med kommentarer af Jens Schovsbo og Niels Holm Svendsen, 2. udg., 2013, s. 149 MS 110: ”Selve den omstændighed, at en udformning er funktionelt betinget, dvs. ud- formet med skyldig hensyntagen til funktionen, udelukker ikke i sig selv de- signbeskyttelse. Dertil kræves, at formen er ”nødvendig” for at opnå et tek- nisk resultat. Forbuddet i § 8 omfatter alene ”de dele af et produkts udse- ende” som ”udelukkende” er bestemt af produktets tekniske funktion, idet designeren således ikke har haft nogle valgmuligheder, men har været tvun- get til at acceptere den pågældende udformning for at opnå det ønskede tek- niske resultat.” [Moldow Designs understregning] 65 Hylder på vinreoler kan udformes på flere forskellige måder, hvilket i øv- rigt også understøttes af, at W&B selv sælger flere forskellige vinreoler, der ikke anvender flaskeformede hylder. Christian Moldow har således frit kunne vælge at udforme hylderne i Grunddesignet på andre måde end med anvendelse af netop denne flaskeform. Der henvises i øvrigt til det ne- denfor anførte under pkt. 139 – 143 for udviklingen af og baggrunden for valget af flaskeformede hylder. Forbuddet i designforordningens art. 8, stk. 1 MS 5 er derfor ikke relevant i denne sag. 7.2.2 W&Bs vinreoler krænker Grunddesignet Som følge af gyldighedsformodningen i designforordningens art. 85, stk. 1 MS 6, er det eneste retten skal tage stilling til i forhold til Grunddesignet, om W&Bs vinreoler (bilag G E 272) krænker Grunddesignet. Grunddesignet beskytter en del af et produkt – de flakseformede hylder. W&Bs vinreoler (bilag G E 272) anvender identisk udformede hylder, der tillige er udført i det samme materiale som Grunddesignet (ubehandlet ege- træ). W&Bs brug af flaskeformede hylder giver den informerede bruger det samme helhedsindtryk som Grunddesignet. Som bilag I E 296 er fremlagt en sammenligning mellem Grunddesignet og W&Bs flaskeformede hylder. W&Bs vinreoler (bilag G E 272) udgør derfor en krænkelse af Moldow De- signs eneret Grunddesignet jf. designforordningens art 19 MS 5. 7.3 W&Bs vinreoler krænker Moldow Designs rettigheder efter markedsføringslo- ven De to krav til beskyttelse mod produktefterligninger efter markedsførings- loven er, at produktet skal markedsføres til danske forbrugere, og at pro- duktet skal have særpræg. Vinreolerne i bilag J E 304 opfylder begge krav og er derfor beskyttet mod efterligninger, jf. markedsføringslovens § 3 MS 13. 7.3.1 Vinreolerne markedsføres i tilstrækkelig grad W&B anfører, at vinreolerne i bilag J E 304 ikke er tilstrækkeligt kendt på markedet til at opnå beskyttelse efter markedsføringslovens § 3 MS 13. Beskyttelse efter markedsføringsloven kræver ikke markedsføring i et be- stemt omfang, og selv begrænset markedsføring kan medføre beskyttelse mod produktefterligninger. Der henvises til Markedsføringsloven af Erling Borcher og Frank Bøggild, 3. udgave, 2013, s. 69 MS 117: 66 ”Der kan ikke stilles krav til salgets omfang og intensitet, så længe dette er reelt.” Moldow Designs vinreoler er blevet markedsført til kunder siden stiftelsen af Christian Moldows tidligere virksomhed Moldow Wine Design i 2016, herunder bl.a. af W&B selv under betegnelsen ’Moldow’. Produkterne i bilag J E 304 markedsføres til danske forbrugere. Dette un- derstøttes bl.a. af W&Bs eget bilag 3 E 152, der viser markedsføring af pro- dukt 2 – 11 og 13 på Moldow Designs hjemmeside og Facebookside. I tillæg hertil er fremlagt bilag P E 348, der viser markedsføring af samtlige pro- dukter i bilag J E 304 på Moldow Designs hjemmeside. Yderligere er det dokumenteret, at der er sket reelt salg af produkterne på det danske mar- ked, jf. bilag R E 381. Det bør derfor anses som dokumenteret, at Moldow Designs produkter har en markedsposition, der berettiger til beskyttelse efter markedsføringslo- ven. 7.3.2 Moldow Designs vinreoler har særpræg Det gøres gældende, at Moldow Designs vinreoler har særpræg og derfor nyder beskyttelse mod produktefterligninger, jf. markedsføringslovens § 3 MS 13. Som bilag J E 304 er fremlagt en oversigt over Moldow Designs vin- reoler. Vinreolerne med de flaskeformede hylder (produkt nr. 1-3, 5-6 og 8- 13 bi- lag J E 304) har særpræg i kraft af deres brug af de karakteristiske flaskefor- mede hylder. Moldow Design gør yderligere gældende, at de vinreoler der ikke anven- der de flaskeformede hylder (produkt nr. 4 og 7 bilag J E 304) også har sær- præg og i hvert fald i den foreliggende sag er beskyttet mod efterligninger. W&B anfører, at vurderingen af, om et produkt har særpræg, angår pro- duktets samlede fremtoning. Det bestrides ikke. Moldow Design har ikke gjort gældende, at de flaskeformede hylder nyder markedsføringsretlig be- skyttelse i sig selv. Men dette er irrelevant i denne sag, hvor W&B har fore- taget slaviske efterligninger af de samlede produkter i bilag J. Produkter skal have særpræg for at være beskyttet efter markedsføringslo- ven. Kravet til særpræg er dog efter praksis beskedent, jf. Markedsføringslo- ven af Erling Borcher og Frank Bøggild, 3. udgave, 2013, s. 67 MS 116. Det understøttes bl.a. af afgørelsen gengivet i U.2001.1006/2.H (Farehytte) MS 29, der tilkendte markedsføringsretlig beskyttelse til en meget simpelt ud- formet farehytte, idet Højesteret fandt, at udformningen af farehytten afveg fra andre farehytter på det danske marked og ”ikke udelukkende var funk- tionsbestemt”. 67 Der henvises endvidere til U.2003.694 S (Møbelknop) MS 73 og U.1995.1/2 H (Ungdomsreol) MS 25, der ligeledes gav markedsføringsretlig beskyt- telse til simpelt udformede produkter. Beskyttelsen blev tildelt, uden det var nødvendigt at dokumentere, at produkterne var indarbejdede på mar- kedet. Vinreolerne med de flaskeformede hylder har særpræg navnlig i kraft af anvendelsen af de karakteristiske hylder. Som bilag Q E 231 er fremlagt ek- sempler på andre vinreoler på markedet. Som det fremgår af bilaget, er fla- skeformede hylder ikke almindeligt anvendt, og de må derfor anses som karakteristiske for Moldow Designs produkter. Flaskeformen er en del af reolernes minimalistiske design og signalerer ty- deligt, at reolerne er designet til opbevaring af flasker og er skabt af Mol- dow Design. Christian Moldows oprindelige hensigt med Moldow Design var at skabe en vinreol uden synlige træpinde, der kan forstyrre øjet, som det ses ek- sempelvis i W&Bs Winerex-reol, som anvender den mest almindelige op- bygning af vinreoler. Flaskeformen fungerer som et designmæssigt kendetegn og signalere, at re- olen er fra Moldow Design. Flaskeformen er Moldow Designs logo, DNA og den røde tråd i alle Moldow Designs produkter. W&B har ikke fremlagt dokumentation for, at anvendelsen af flaskefor- mede er almindeligt anvendt. Hvis denne udformning var så udbredt, ville W&B uden problemer kunne fremlægge adskillige eksempler på vinreoler med en tilsvarende udformning. I modsætning til, hvad der er anført af W&B, er den markedsføringsretlige beskyttelse ikke betinget af et absolut nyhedskrav, jf. Produktefterligninger af Erling Borcher, 2. udgave, 2003, s. 167 MS 122. Det er derfor ikke et krav, at ingen andre aktører på markedet anvender lignende elementer i udform- ningen af deres vinreoler. I U.2003.694 S MS 73 tildelte retten beskyttelse til en møbelknop, fordi den adskilte sig fra langt de fleste andre møbelknop- per. Det bør indgå som skærpende omstændighed, at W&B har efterlignet en hele serie af Moldow Designs produkter. W&Bs ’CRURACK’-serie består af slaviske eller meget nærgående efterligninger af samtlige produkter i bilag J E 304. W&B har desuden i vidt omfang anvendt de samme modelnavne, som Moldow Design oprindeligt har anvendt (produkt nr. 1 – 3, 5 og 8 - 12), og i flere tilfælde forsat med at anvende Moldow Designs logo på W&Bs pro- 68 dukter. Som bilag K E 315 er fremlagt eksempler på W&Bs brug af Moldow Designs logo. 7.3.3 W&Bs vinreoler er efterligninger af Moldow Designs vinreoler W&Bs vinreoler er slaviske eller meget nærgående efterligninger af Mol- dow Designs vinreoler. Som bilag L E 322 er fremlagt sammenligning mel- lem Moldow Designs og W&Bs vinreoler. Af bilag L fremgår det, at vinreo- lerne kan indeholde det samme antal flasker (produkt nr. 1-3, 5 – 6, 8 og 12), og at alle vinreolerne har identiske mål. W&Bs salg af produktefterligningerne i bilag E E 253 er derfor i strid med god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens § 3 MS 13. Ved vurderingen af, om W&Bs salg af vinreolerne anført i bilag L er pro- duktefterligninger i strid med markedsføringsloven, skal der foretages en helhedsbedømmelse, hvori bl.a. parternes historik, graden af lighed, samt markedsføringen af efterligningerne indgår. W&B anfører, at efterligningen ikke er utilbørlig, tilstræbt eller illoyal. En række forhold understøtter imidlertid, at W&B har været bekendt med ud- formningen af vinreolerne, at W&B har tilstræbt at efterligne dem, samt at W&B har handlet illoyalt ved markedsføring af efterligningerne. W&B har som følge af parternes tidligere samarbejde været bekendt med vinreolernes udformning. W&B er forsat med at sælge og markedsføre identiske vinreoler efter afslutningen af parternes samarbejde, endda i flere tilfælde med anvendelse af Moldow Designs logo og produktnavne, jf. ovenfor under pkt. 146. Det forekommer derfor højst usandsynligt, at W&B ikke bevidst har valgt at markedsføre og sælge vinreoler, der er identiske med Moldow Designs produkter. Det er ikke relevant for denne vurdering, om W&B anser sig for retmæssig indehaver af de omstridte designrettigheder. Som W&B selv anfører, går vurderingen efter markedsføringsloven på, om efterligneren har været be- kendt med produktet og bevidst tilstræbt at efterligne det. Moldow Design har løftet bevisbyrden for, at W&B har været bekendt med produkterne qua parternes tidligere samarbejdsaftale. Desuden er produk- terne slaviske efterligninger, og det må derfor lægges til grund, at det efter- ligningen ikke kunne være skabt uden kendskab til originalproduktet. 155. Der er tale om en serie af identiske produkter med sammenfaldende produktnavne, skabt efter parterne samarbejdede om netop salget af de ef- terlignede produkter. Alt dette bør indgå som skærpende omstændigheder ved vurderingen af, om der er sket overtrædelse af markedsføringslovens § 69 3. Moldow Designs vinreoler vil derfor, selv hvis de måtte anses for at have en beskeden grad af særpræg, være beskyttet mod slaviske produktefterlig- ninger som i det foreliggende tilfælde. 8 SANKTIONER 8.1 W&B er i ond tro om krænkelse af Moldow Designs rettigheder W&Bs vinreoler er identiske med Moldow Designs vinreoler og de om- stridte designrettigheder. Det understøtter, at W&B har været i ond tro ved salg og markedsføring af de krænkende produkter (bilag E E 253). W&Bs onde tro understøttes ligeledes af, at W&B tidligere har været ene- forhandler af Moldow Designs vinreoler. Moldow Design og W&B indgik den 1. januar 2018 eneforhandleraftale (”Eneforhandleraftalen”), hvorefter W&B fik eneret til at forhandle en lang række vinreoler designet af Chri- stian Moldow. Eneforhandleraftalen er fremlagt som bilag M E 95. W&B fik bl.a. eneret til forhandle vinreolerne ’Moldow DIAMOND’, ’Mol- dow STAR’, ’Moldow CASES, og ’Moldow HALFRACK’. W&B var derfor fuldt ud bekendt med udformningen af Moldow Designs vinreoler og Mol- dow Designs rettigheder til vinreolerne, da W&B fortsatte salg og markeds- føring af efterligningerne efter afslutning af parternes samarbejde. W&B er desuden forsat med at anvende billederne af Moldow Designs pro- dukter på deres hjemmeside (se bilag K E 315 med brug af Moldow De- signs logo). Yderligere er W&B med al sandsynlighed forsat med at anvende Moldow Designs tidligere producent, som W&B er blevet bekendt med som følge af parternes tidligere samarbejdsforhold. Som bilag S E 105 er fremlagt fak- tura udstedt under parternes samarbejde fra Moldow Designs producent til W&B. Som bilag T E 382 er fremlagt billeder fra producentens Facebook- side, hvor han deler billeder af W&Bs vinreol på restaurant ’The Samuel’. Det kan derfor lægges til grund, at W&B har været bekendt med Moldow Designs beskyttede vinreoler, og at W&B har haft til hensigt at markedsføre og sælge slaviske efterligninger af disse. 8.2 Forbud Det følger af designforordningens art. 19 MS 5, at en EU-designregistrering giver indehaveren eneret til at bruge det pågældende design og til at for- byde tredjemand at bruge det uden indehaverens samtykke. På baggrund heraf gør Moldow Design gældende, at W&B forbydes at an- vende produkterne i bilag F E 265 i strid med omstridte designrettigheder (bilag A). 70 W&B skal tillige forbydes at anvende produkterne i bilag G E 272 i strid med rettighederne til Grunddesignet (bilag C E 224). Det følger af markedsføringslovens § 24, stk. 1 MS 13, at handlinger i strid med loven kan forbydes ved dom. W&B skal derfor forbydes at sælge og markedsføre produkterne som anført i bilag E E 253. 8.3 Destruktion Med henblik på at forebygge yderligere krænkelser, gøres det gældende, at W&B, jf. designlovens § 38 MS 11 og markedsføringslovens § 24, stk. 1, nr. 2 MS 13, skal tilbagekalde og destruere alle produkter anført i bilag E. 8.4 Offentliggørelse Domme om forsætlig eller uagtsom krænkelse af rettigheder til et design skal offentliggøres i deres helhed eller i uddrag, jf. designlovens § 39 a MS 12. Offentliggørelse kan ligeledes pålægges efter markedsføringslovens § 24, stk. 1, nr. 2 MS 13. W&B er indehaver af hjemmeside www.wineandbarrels.com og Facebook- siden Wineandbarrels. De krænkende produkter er blevet markedsført fra disse hjemmesider. Offentliggørelse af domsresultatet bør derfor ske synligt på W&Bs hjem- meside og Facebookside, så kunder og andre besøgende kan blive bekendt med, at W&Bs salg og markedsføring af Moldow Designs produkter har været uberettiget. W&B skal derfor straks efter eksekutionsfristens udløb offentliggøre doms- resultatet i en periode på ikke under 30 dage på forsiden af www.wineand- barrels.com og på Facebooksiden Wineandbarrels. 9 BETALINGSKRAVET 9.1 W&B bør godtgøre Moldow Design for destruktionsomkostninger Moldow Design gør gældende, at hvis Moldow Designs primære påstand 2 tages til følge, bør W&B betale DKK 20.000 i destruktionsomkostninger til Moldow Design. Det følger af designlovens § 38, stk. 3 MS 11, at foranstaltninger efter stk. 1 skal ske for krænkerens regning. W&B bør derfor afholde alle omkostnin- ger til destruktion af efterligningerne. 71 Hvis Retten i stedet tager Moldow Designs subsidiære påstand 2 til følge, skal W&B selv varetage destruktionen og derfor også afholde omkostnin- gerne hertil. 9.2 W&B skal betale rimeligt vederlag og erstatning til Moldow Design Moldow Design gør gældende, W&B bør betale rimeligt vederlag og erstat- ning til Moldow Design, som følge af W&Bs forsætlige eller i hvert fald groft uagtsomme krænkelser af Moldow Designs designrettigheder og ret- tigheder efter markedsføringsloven. W&B har ikke ønsket at imødekomme Moldow Design opfordring til at fremlægge revisorattesteret opgørelse over antallet af solgte produkter som fremgår af bilag E E 253 for perioden fra 1. april 2020 og frem til d.d. Moldow Design fastholder af bilagene fremlagt som bilag 26 E 371 og bilag 27 E 395 ikke kan lægges til grund som dokumentation for W&Bs salg af produkterne. Af bilag 26 E 371 fremgår, at W&B har solgt 57 produkter omfattet af bilag E siden den 1. juni 2023. Af bilag 27 E 395 fremgår det imidlertid, at W&B skulle have solgt 38 produkter omfattet af bilag E E 253 siden 20. april 2020. W&Bs opgørelser i bilag 26 og 27 stemmer derfor ikke overens, og kan også af den grund ikke lægges til grund som dokumentation for W&Bs samlede salg og fortjeneste. Moldow Designs erstatningskrav er derfor fastsat skønsmæssigt, idet W&B ikke har fremlagt relevant dokumentation for salget af produkterne i bilag E E 253. 9.3 Opgørelse af W&Bs salg og fortjeneste Moldow Design baserer sit estimat af omfanget af W&Bs salg og fortjeneste på baggrund af de oplysninger, der er tilgængelige for Moldow Design. Det fremgår af Eneforhandleraftalen (bilag M E 95), at W&B var forpligtet til at indkøbe originalprodukter for et samlet beløb på DKK 1.600.000 pr. år. Det bør derfor kunne lægges til grund, at W&B har forventet som mini- mum at kunne sælge produkter svarende til det beløb (ca. 330 produkter per år), idet det formentlig har været flere, da det ellers ville være en meget dårlig forretning for W&B. Der er ikke grund til at antage, at afsætningen af produkterne er aftaget væsentligt, da det i så fald ville savne mening for W&B at forsøge at er- hverve designrettighederne til originalprodukterne. 72 W&Bs produktionsomkostninger antages i gennemsnit at være ca. DKK 1.062 per reol. Beregningen er baseret på, at Christian Moldow kan oplyse, at det var pro- duktionsomkostningerne ved hans tidligere (W&Bs nuværende) producent i Polen. Som bilag U er fremlagt faktura fra OL-TECH for produktion af originalprodukterne. W&B sælger reolerne til en gennemsnitspris på DKK 3.637 eks moms. W&Bs fortjeneste må derfor antages at være ca. DKK 2.575 i gennemsnit per reol. W&Bs uberettigede fortjeneste kan på baggrund heraf opgøres til DKK 849.668 per år, hvilket beløber sig til i alt DKK 4.071.326. W&B har solgt de krænkende produkter siden afslutningen af parternes samarbejde i april 2020, og beregningen er derfor er foretaget på baggrund af perioden 1. april 2020 – 15. januar 2025. Som bilag V E 384 er fremlagt oversigt over beregningen af W&Bs salg og fortjeneste vedrørende efterligningerne i bilag E E 253. Hvis W&Bs interne opgørelse fremlagt som bilag 26 E 371 lægges til grund, har W&B haft en uberettiget fortjeneste på DKK 333.597. Se beregningen i bilag V E 384. 9.4 W&B skal betale rimeligt vederlag til Moldow Design Det følger af designlovens § 37, stk. 1, nr. 1 MS 11 og markedsføringslovens § 24, stk. 3 MS 13, at den som forsætligt eller uagtsomt begår designindgreb eller krænker en andens ret efter markedsføringsloven, skal betale rimeligt vederlag til den forurettede. Som ovenfor anført, gøres det gældende, at W&Bs krænkelser af Moldow Designs designrettigheder og rettigheder efter markedsføringsloven kan betragtes som forsætlige eller i hvert fald groft uagtsomme. Moldow De- sign er derfor berettiget til at modtage rimeligt vederlag for krænkelserne. Rimeligt vederlag skal beregnes på baggrund af den licens, som rettigheds- haver med rimelig kunne have forlangt ud fra markedsforholdene. Hvis der ikke gælder en fast licenspraksis på området, kan retten fastsætte li- censsatsen skønsmæssigt. Det følger af retspraksis, at retten i en lang række tilfælde skønsmæssigt har fastsat licenssatsen til 5% af omsætningen for de krænkende produkter. Se hertil bl.a. U.2008.2647 SH (designbeskyttet varerumsadskillelse) MS 87, og Sø- og Handelsrettens dom af 11. april 2014 (Eau de Cologne) MS 95. 73 Da W&Bs vinreoler (bilag E E 253) er identiske med Moldow Designs vin- reoler (sammenligning af produkterne er fremlagt som bilag L E 322), skal der ved beregningen af rimeligt vederlag tages udgangspunkt i produkter- nes salgspris, jf. Immaterialret af Jens Schovsbo m.fl., 7. udgave, s. 783 MS 114. Som redegjort for, bør det kunne lægges til grund, at W&B har solgt (mindst) 330 produkter per år til en gennemsnitspris på DKK 3.637 per pro- dukt. En licenssats på 5% vil derfor medføre et krav på rimeligt vederlag på DKK 287.531. Se beregningen i bilag V E 384. Hvis W&Bs interne opgørelse fremlagt som bilag 26 E 371 lægges til grund, har W&B haft en omsætning på sammenlagt DKK 593.215 for salg af pro- dukter omfattet af de omstridte designrettigheder. En licenssats på 5% vil derfor medføre et krav på rimeligt vederlag på DKK 29.661. Se beregningen i bilag V E 384. 9.5 W&B skal betale erstatning for yderligere skade til Moldow Design Moldow Design skal tilkendes erstatning for afsætningstab og markedsfor- styrrelse. Der skal ved fastsættelse af erstatningen tages hensyn til W&Bs uberettigede fortjeneste, jf. designlovens § 37, stk. 2 MS 11. Der er i denne sag tale om grove og forsætlige krænkelser af Moldow De- signs designrettigheder, samt overtrædelser af markedsføringsloven. Sø- og Handelsretten skal derfor foretage en lempelig vurdering af beviset for størrelsen af Moldow Designs tab, jf. Højesterets dom i U.2023.2688 (Anne Black) MS 43. 9.5.1 Afsætningstab Moldow Design har lidt afsætningstab som følge af W&Bs salg af de kræn- kende produkter (bilag E). Ved beregningen af afsætningstabet, skal der ta- ges hensyn til substitutionsforholdet mellem originalproduktet og det krænkende produkt, jf. Dansk Immaterialret II af Bjørn von Ryberg et al., 1 udg., s. 37 MS 104. Der vil ske en 1:1 markedsfortrængning, hvis de to produkter opfattes som ensartede og sælges til samme kundekreds, jf. hertil bl.a. U.2003.694 SH MS 73 og Enerettigheder og vederlagsrettigheder af Thomas Riis, s. 254 MS 112. W&Bs krænkende produkter substituerer Moldow Designs produkter på markedet, idet de er fremtoningsmæssigt identiske og sælges til samme målgruppe, og da W&Bs ’CRURACK’- serie i øvrigt overtager hele Moldow Designs forretningskoncept. 74 Moldow Designs tab kan derfor opgøres som antallet af ulovligt solgte pro- dukter multipliceret med Moldow Designs dækningsbidrag for disse. Moldow Designs vinreoler har en gennemsnitspris på DKK 2.042 eks moms. Fratrukket de gennemsnitlige omkostninger (DKK 1.062) giver det et dækningsbidrag på DKK 979 per solgt vinreol. Hvis W&B har solgt 330 vinreoler per år i en periode på fire år og 9,5 må- ned, vil det medføre et afsætningstab på DKK 1.548.044 for Moldow De- sign. Se beregningen i bilag V E 384. Hvis W&Bs interne opgørelse fremlagt som bilag 26 lægges til grund, har W&B solgt sammenlagt 121 reoler. Det vil medføre et afsætningstab på DKK 118.459. Se beregningen i bilag V E 384. W&Bs bilag 27 E 295 og 28 E 296 er uden relevans for beregningen af afsæt- ningstab, da beregningen beror på Moldow Designs dækningsbidrag og antallet af solgte produkter. 9.5.2 Markedsforstyrrelse Moldow Design har derudover lidt et tab som følge af den markedsforstyr- relse, W&Bs salg af de krænkende produkter har medført. W&B har som tidligere samarbejdspartner en loyalitetsforpligtelse over for Moldow Design. Se herom i Produktefterligninger i praksis af Kasper Frahm og Michaela Kragmann, 1. udgave, s. 340 MS 120. Det følger heraf, at der ved erstatningsudmålingen skal tages hensyn til, at W&B har kendskab til fremstillingsprocessen for og producenten af origi- nalprodukterne, hvilket W&B har udnyttet, idet W&B tilsyneladende har forsat med at anvende Moldow Designs tidligere producent. Der skal ydermere tages hensyn til, at W&B har været bekendt med origi- nalprodukternes kundekreds, og derfor har kunnet målrette sin markedsfø- ring og prisfastsættelse mod denne. Endelig bør der ved erstatningsudmålingen tages hensyn til, at kundekred- sen vil associere W&B med originalproduktet. Dette kan føre til den fejlag- tige opfattelse i kundekredsen, at efterligningen er en videreudvikling af – eller på anden vis er associeret med – originalproduktet. W&B har i perioder markedsført vinreolerne til væsentlig lavere priser end originalprodukterne (op til 81%), og tidligere under navnet ’Vinikea’. Dette medfører skade på originalproduktet, da kunden – modsat hvad tilfældet for originalproduktet – vil tro, at der er tale om et discount- eller lavkvali- tetsprodukt. 75 Moldow Design gør gældende, at W&Bs salg af de krænkende produkter har medført en betydelig markedsforstyrrelse. Markedsforstyrrelse medfø- rer et tab for rettighedshaver som følge af skade på rettighedshavers kun- dekreds. Det centrale kriterium er krænkelsens synlighed i den relevante kundekreds, jf. Dansk Immaterialret II af Bjørn von Ryberg et al., 1 udg., s. 40 MS 105. Den relevante kundekreds består af alle dem, der har anskaffet, eller vil an- skaffe, vinreoler og produkter til vinopbevaring. Det kan både være forbru- gere og erhvervsdrivende, som eksempelvis restauranter. De krænkende produkter har haft en høj grad af synlighed i den relevante kundekreds. W&B har markedsført reolerne på Facebook, Youtube, Pinter- est, i avisartikel hos Avisen.dk og på W&Bs egen hjemmeside. Som bilag W er fremlagt eksempler på W&Bs markedsføring af efterligningerne. I Sø- og Handelsrettens dom afsagt den 21. april 2006 i sag V-109-04 (trykt i SH2006.V-0109-04) MS 79 blev erstatningen for markedsforstyrrelse fastsat til DKK 200.000. Der var i den sag solgt 5.267 krænkende produkter (stole) til en samlet omsætning på 8.683.833 DKK (ex moms). Moldow Design gør på denne baggrund gældende, at erstatningen for mar- kedsforstyrrelse skønsmæssigt bør fastsættes til DKK 55.000. 9.5.3 W&Bs uberettigede fortjeneste Uanset om retten måtte finde, at Moldow Designs tab ikke er dokumenteret ved de ovenfor anførte beregninger, gør Moldow Design gældende, at Mol- dow Design skal tilkendes erstatning under hensyntagen til W&Bs uberetti- gede fortjeneste, jf. designlovens § 37 MS 11. Det følger af Højesterets dom af 26. august 2015 i sag 317/2013 (trykt i U.2015.3932 H) MS 33, at hvis det er sandsynliggjort, at rettighedshaver har lidt et tab i form af afsætningstab eller markedsforstyrrelse som følge af krænkerens designindgreb ved markedsføringen og salget af de krænkende produkter, bør erstatningen fastsættes skønsmæssigt under hensyn til krænkerens uberettigede fortjeneste. Som anført ovenfor, gør Moldow Design gældende, at W&Bs uberettigede fortjeneste skønsmæssigt kan estimeres til at udgøre DKK 4.071.326. Omfanget af W&Bs uberettigede fortjeneste understøtter, at Moldow De- sign bør tilkendes det fulde påståede beløb. Det samlede krav udgør under 2,5% af W&Bs uberettigede fortjeneste. I tilsvarende sager er rettighedsha- ver tidligere blevet tilkendt helt op til 55% af krænkerens uberettigede fortjeneste. Se hertil ovennævnte dom gengivet i U.2015.3932 H MS 33. 76 9.6 Skønsmæssig fastsættelse af det samlede betalingskrav Moldow Design gør gældende, at det må anses for rimeligt, at Moldow De- signs betalingskrav fastsættes til sammenlagt DKK 100.000. Hvis samtlige poster som angivet ovenfor lægges sammen, vil det fremgå, at Moldow Designs betalingskrav reelt udgør DKK 1.909.575 (bilag V E 384). Moldow Design har af procesøkonomiske årsager valgt at begrænse sit be- talingskrav til omkring 5% af dette beløb Moldow Design har under de foreliggende omstændigheder og for undgå tvivl om, at det rejste erstatningskravs fuldstændige og ubestridelige rime- lighed valgt at begrænse kravet væsentligt. Den væsentlige begrænsning af betalingskravet, tager mere end hensyn til, at opgørelsen af W&Bs salg og fortjeneste er behæftet med visse usikkerhe- der. Disse usikkerheder er i imidlertid navnlig begrundet i W&Bs nægtelse af at imødekomme Moldow Designs processuelle opfordringer. Dette bør, som anført tidligere, komme W&B processuelt til skade. Selv hvis W&Bs interne opgørelse i bilag 26 E 371 antages at udgøre doku- mentation for det fulde omfang af salget (hvilket bestrides), vil Moldow Design samlede krav kunne opgøres til DKK 203.120. På dette grundlag – og under hensyntagen til den processuelle skadevirk- ning, som følger af W&Bs manglende vilje til at oplyse sagen - bør Moldow Design, på trods af usikkerhederne ved beregningsgrundlaget, derfor kunne tilkendes det fulde beløb som påstået. 10 SAGSOMKOSTNINGER Moldow Design skal tilkendes sagsomkostninger i overensstemmelse med retshåndhævelsesdirektivet som fortolket af EU-Domstolen i sag C-57/15 (United Video Properties), jf. i øvrigt danske domstoles praksis på området, herunder Højesterets dom i Ørsted-sagen (U2021.958 H). Moldow Design vil indlevere omkostningsopgørelse forud for hovedfor- handlingen. …” Moldow Design har indgivet omkostningsopgørelse af 13. januar 2025. Parterne har under hovedforhandlingen uddybet deres synspunkter. 77 Rettens begrundelse og resultat W&B A/S har gjort gældende, at W&B A/S ved tvangsauktion den 22. november 2022 blev ejer af ni nærmere angivne ved EUIPO registrerede designrettigheder, Designrettighederne, der var registreret som tilhørende Christian Moldow. Det fremgår af sagens bilag 6 ”Referat af tvangsauktion”, at designrettighederne denne dag blev solgt til Jakob Dau for 5.000 kr. Moldow Design har bestridt, at W&B A/S har erhvervet ejendomsretten til De- signrettighederne, og har rejst indsigelser imod det forud for tvangsauktionen af Fogedretten på Frederiksberg foretagne udlæg i Designrettighederne samt den afholdte tvangsauktion. Det er fremgået af sagen – og er i øvrigt ubestridt – at Designrettighederne nu – som det også var tilfældet i forbindelse med rettighedernes oprindelige registre- ring i 2017 - er registreret som tilhørende Christian Moldow, der også ubestridt er skaber af de reolprodukter, som Designrettighederne vedrører. Det fremgår af brev af 5. maj 2023 fra EUIPO til W&B A/S’ advokat, at der denne dato skete registrering hos EUIPO af udlæg i Designrettighederne (”Levy of Execution”), foretaget af Retten på Frederiksberg. Af brev af 12. februar 2024 fra EUIPO til Moldow Designs advokat fremgår, at en anmodning om omregi- strering af Designrettighederne var blevet afvist af EUIPO den 24. januar 2024. EUIPO henviste i brevet til den ovennævnte registrering af udlægget den 5. maj 2023 og bemærkede, at ”As long as this levy is not lifted, the above mentioned RSD’s cannot be transferred.” Særligt vedr. tvangsauktion over Designrettighederne den 22. november 2022 bemærker retten, at denne blev forestået af W&B A/S’ egen advokat, der ikke var beskikket af fogedretten til at forestå auktionen i henhold til auktionsleder- lovens § 4, stk. 1, at denne ej heller i henhold til lovens § 13 var godkendt af fo- gedretten til som ”stedfortræder under auktionslederens ansvar” at forestå auk- tionen, og at auktionshandlingen blev foretaget på advokatens kontor i Køben- havn og dermed ikke - som foreskrevet i retsplejelovens § 539 - i den retskreds, hvor udlægget er foretaget (Frederiksberg Retskreds). Retten finder herefter, at W&B A/S ikke kan støtte sit synspunkt om at have erhvervet ejendomsretten til Designrettighederne på denne tvangsauktion. Under de anførte omstændigheder har W&B A/S savnet grundlag for under på- beråbelse af Designrettighederne at nedlægge sine påstande 1 - 5, jf. designfor- ordningens artikel 28, litra b, hvorefter en rettighedserhverver ikke kan gøre de rettigheder gældende, som følger af EF-designets registrering, så længe en over- dragelse ikke er indført i registeret. Retten bemærker hertil, at det følger af EU- 78 IPO’s Design Guidelines vedr. afgørelsen i T-128/19, Sativa, at en rettigheds- overdragelse skal registreres i registreret for EUTM eller RCD, før en rettigheds- erhverver kan gøre de rettigheder gældende, der fremgår af registreret. W&B A/S’ påstande 1 – 5 afvises derfor, mens Moldow Design frifindes for W&B A/S’ påstand 6. Af de anførte omstændigheder følger endvidere, at Moldow Design som regi- streret indehaver af Designrettighederne kan påtale andres erhvervsmæssige brug af disse designs, jf. Designforordningens artikel 19. stk. 1. Dette gør sig til- svarende gældende med hensyn til Moldow Designs registrerede design 003646802-0001, Grunddesignet. Idet retten herefter bemærker, at der i sagen ikke forligger spørgsmål om pro- duktforvekslelighed eller tvivl med hensyn til identifikation af de omtvistede produkter, er W&B A/S’ markedsføring, produktion, salg mv. af ”CRURACK”- produkter nr. 2 - 5 og 7 – 9, jf. oversigt bilag F, i strid med Designrettighederne. Idet retten yderligere bemærker, at Moldow Designs registrerede design 003646802-0001, Grunddesignet, må anses for gyldigt, og idet retten kan til- træde, at den designmæssige udformning med hensyn til den flaskeformede hylde ikke kan anses for alene at være bestemt af produktets tekniske funktion, jf. Designforordningens artikel 8, stk. 1, er det rettens opfattelse, at W&B A/S’ brug af dette designelement, som det er sket med hensyn til ”CRURACK”-pro- dukterne 1 – 3, 5 – 6 og 8 – 12, jf. oversigt bilag G, er i strid med Moldow De- signs design, Grunddesignet. W&B A/S’ markedsføring mv. af samtlige 12 ”CRURACK”-produkter, jf. bilag E, er således stridende imod Moldow Designs ved EUIPO registrerede design- rettigheder. Under hensyn til de oplysninger, der foreligger om salg og markedsføring af re- olerne på det danske marked, og reolernes produktudtryk finder retten, at pro- dukterne, der udgør en serie, har en sådan markedsmæssig position og identitet og et sådant særpræg, at de udover den omhandlede designbeskyttelse også er beskyttet i henhold til markedsføringsloven. W&B A/S’ markedsføring af reol- produkterne findes herefter at have været i strid med god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens § 3, idet retten bemærker, at W&B A/S ikke kan anses at have været i god tro. Af det anførte følger, at Moldow Design under denne sag kan forbyde W&B A/S at producere, markedsføre mv. de omhandlede reolprodukter, som gengi- vet i bilag E, og Moldow Designs selvstændige påstand 1 tages herefter til følge. Det bemærkes, at retten ikke herved har taget stilling til den uenighed, der for- 79 ligger mellem parterne vedr. parternes retsforlig af 5. november 2021 og det af Fogedretten på Frederiksberg foretagne udlæg den 6. oktober 2022. Det bemær- kes endvidere, at de af W&B A/S anførte passivitetssynspunkter ikke kan føre til nogen anden vurdering. Moldow Designs selvstændige påstand 2 og påstand 3 Under hensyn til det vedrørende Moldow Designs selvstændige påstand 1 an- førte ovenfor, og som sagen er forelagt, tages Moldow Designs selvstændige på- stand 2 til følge for så vidt angår påstandens subsidiære led, jf. designlovens § 38, og markedsføringslovens § 24, stk. 1, nr. 2. Tilsvarende tages Moldow Designs selvstændige påstand 3 til følge, jf. design- lovens § 39 a og markedsføringslovens § 24, stk. 1, nr. 2. Moldow Designs selvstændige påstand 4 W&B A/S, der ved salg og markedsføring af produkterne, jf. bilag E, har kræn- ket Moldow Designs registrerede designrettigheder og rettigheder i henhold til markedsføringsloven, og som ikke kan antages at have været i god tro, har handlet ansvarspådragende overfor Moldow Design, og er derfor pligtig at be- tale erstatning for afsætningstab og et rimeligt vederlag til Moldow Design. Under hensyn til parternes forudgående forhandlersamarbejde, produkternes karakter og oplysningerne om det relevante kundesegment er W&B A/S også pligtig at betale erstatning til Moldow Design for markedsforstyrrelse. På baggrund af de foreliggende, ikke entydige oplysninger om W&B A/S’ salg og markedsføring af de omhandlede, krænkende produkter samt pris- og mar- kedsforhold må det beløb, der tilkommer Moldow Design i erstatning og veder- lag, fastsættes på skønsmæssigt grundlag. Beløbet findes efter en samlet vurde- ring passende at kunne udmåles til 100.000 kr. som påstået af Moldow Design. Sagsomkostninger Efter sagens udfald og under hensyn til sagens omstændigheder og tvistens baggrund i parternes retsforlig samt henset til forløbet med hensyn til W&B A/S rykkere og tvangsfuldbyrdelse, og idet retten bemærker, at sagen er omfattet af retshåndhævelsesdirektivets artikel 14, skal W&B A/S betale sagsomkostninger til de to sagsøgte med i alt 200.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand samt 4.500 kr. til dækning af retsafgift. T H I K E N D E S F O R R E T : W&B A/S’ påstande 1 – 5 afvises. 80 Christian Moldow og Moldow Furniture Design Unipessoal LDA frifindes for W&B A/S’ påstand 6. W&B A/S forbydes at producere, udstille, sælge, importere, eksportere, mar- kedsføre, udbyde, eller med sådant formål besidde produkt 1 - 12 som angivet i sagens bilag E. W&B A/S skal tilbagekalde alle fysiske eksemplarer af produkt 1 - 12, som angi- vet i bilag E og foranledige disse destrueret af en uafhængig tredjemand og fremsende bevis herfor til Moldow Design senest 14 dage efter, at en dom har pålagt W&V A/S denne handlepligt. W&B A/S skal for egen regning offentliggøre dommens konklusion i 30 dage på forsiden af W&B A/S’ hjemmesider www.wineandbarrels.com og W&B A/S’ Facebookside www.facebook.com/wineandbarrels/. W&B A/S skal betale 100.000 kr. til Christian Moldow med procesrente fra den 6. december 2024 til betaling sker. W&B A/S skal til Christian Moldow og Moldow Furniture Design Unipessoal LDA betale sagsomkostninger med i alt 204.500 kr. Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. Vejledning Retten har afsagt dom i sagen. 2 Hvis du er utilfreds med afgørelsen, kan du som udgangspunkt anke (klage over) dommen til landsretten. Hvis du kun er utilfreds med dommens afgørelse om sagsomkostninger, kan du kære (klage over) denne del af afgørelsen til landsretten. Ikke alle afgørelser kan ankes eller kæres Du kan kun anke dommen, hvis forskellen mellem byrettens dom og det resul- tat, du ønsker at opnå i landsretten, er over 50.000 kr. Hvis forskellen er mindre, skal du have tilladelse fra Procesbevillingsnævnet for at anke. Landsretten kan afvise at behandle en ankesag, hvis landsretten vurderer, at der ikke er udsigt til, at sagen vil få et andet udfald i landsretten. Du kan kun kære afgørelser om sagsomkostninger, hvis omkostningsbeløbet er fastsat til mere end 50.000 kr., eller hvis retten har bestemt, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger, og du kræver, at modparten skal betale mere end 50.000 kr. I andre situationer kan du kun kære omkostningsafgørelsen, hvis du får tilladelse fra Procesbevillingsnævnet. Frister for at anke og kære Fristen for at anke er 4 uger fra dommens dato. Hvis du ikke kan anke uden en tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, skal du indlevere en ansøgning til Proces- bevillingsnævnet inden 4 uger. Fristen for at kære omkostningsafgørelsen er 2 uger fra dommens dato. Hvis du ikke kan kære afgørelsen uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, skal du indlevere en ansøgning til Procesbevillingsnævnet inden 2 uger fra dommens dato. Sådan gør du, hvis du vil anke eller kære Du kan anke dommen på minretssag.dk ved at trykke på knappen ”Opret ap- pel” og derefter vælge ”Anke” og følge vejledningen. Hvis du vil kære omkost- ningsafgørelsen, skal du vælge ”Kære” og følge vejledningen. Du kan læse mere på domstol.dk. Hvis du ønsker at søge om tilladelse til anke eller kære, skal du indlevere en an- søgning til Procesbevillingsnævnet på www.procesbevillingsnaevnet.dk eller mail til post@procesbevillingsnaevnet.dk eller post@pbn.dk. Procesbevil- lingsnævnet har adresse på Store Kongensgade 1, 2. sal, 1264 København K. Du kan ikke indlevere ansøgningen på minretssag.dk.