Sø- og Handelsretten · Afgørelse

Det var ikke tilstrækkelig sandsynliggjort, at sagsøgtes brug af mærket MultiAir krænkede sagsøgers rettigheder til ordmærket MULTIAIR efter varemærkelovgivningen og markedsføringsloven. Betingelserne for nedlæggelse af midlertidige forbud og påbud var derfor ikke opfyldt.

Sagsnummer: BS-48344/2024-SHRAfgørelsesdato: 24. feb. 2025Læs sagen hos Sø- og Handelsrettens afgørelsesdatabase ↗
Tekst fra kildens dokumenter. Tekstudtrækket kan mangle layout, tabeller eller tekst fra skannede sider. Se originaldokumentet for den fulde gengivelse.

Kendelse · 24. feb. 2025

Kendelse · BS-48344/2024-SHRLink ↗

SØ- OG HANDELSRETTEN KENDELSE afsagt den 24. februar 2025 Sag BS-48344/2024-SHR Kongskilde Industries A/S (advokat Martin Hoffgaard Rasmussen) mod Klimablock Herning ApS (advokat Erik Jørgensen) Denne afgørelse er truffet af vicepræsident Harald Micklander sammen med de sagkyndige medlemmer Jens Krog og Kåre Laurentius Dehn. Sagens baggrund og parternes påstande Sagen, der er anlagt den 1. oktober 2024, er en midlertidig forbuds- og påbuds- sag, som navnlig drejer sig om, hvorvidt sagsøger, Kongskilde Industries A/S’, eventuelle krav på nedlæggelse af forbud og påbud er bortfaldet som følge af retsfortabende passivitet eller forbudsretlig passivitet, og i benægtende fald om sagsøgte, Klimablock Herning ApS, har krænket Kongskilde Industries A/S’ ret- tigheder til ordmærket MULTIAIR efter varemærkelovgivningen og markeds- føringsloven. Kongskilde Industries A/S har nedlagt følgende påstande: Påstand 1: Klimablok Herning ApS forbydes at anvende betegnelsen MULTI - AIR i forbindelse med maskiner til industrien, herunder ventila- tions- og udsugningsløsninger og cykloner, samt ydelser forbundet hermed i EU. 2 Påstand 2: Klimablock Herning ApS påbydes at tilbagekalde maskiner til in - dustrien påført varemærket MULTIAIR fra handlen. De midlertidige forbud og påbud er begæret meddelt uden krav om sikker- hedsstillelse. Klimablock Herning ApS har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært at for- bud eller påbud betinges af sikkerhedsstillelse på ikke under 200.000 kr. Oplysningerne i sagen Sagens parter Kongskilde Industries A/S (herefter Kongskilde) er en dansk virksomhed, der udbyder pneumatiske transportløsninger og materialehåndteringsløsninger til korn-, papir-, emballage- og plastindustrien, herunder blandt andet blæsere med navnet Multiair til pneumatisk transport, det vil sige transport ved brug af luft og tryk. Klimablock Herning ApS (herefter Klimablock) blev stiftet den 16. december 2019. Selskabets reelle ejere er Britta Bach Christensen og Kurt Finn Sandgaard, der også udgør selskabets direktion. Klimablock beskæftiger sig med industri- og procesventilation inden for jern-, træ-, plast-, fiber-, gips-, beton- og fødeva- reindustrien. Klimablock tilbyder rådgivning om valg og udformning af løsnin- ger samt totalleverance af produkter inden for industriel ventilation. Kongskildes varemærkerettigheder Af dansk varemærkeregistrering VR 1994 08264 fremgår blandt andet, at Kongskilde er indehaver af ordmærket MULTIAIR, som er registreret for vare- mærkeklasse (Nice) 7 med ansøgningsdato den 4. oktober 1994 og registrerings- dato den 25. november 1994. I henhold til EU-varemærkeregistrering EUTM 1420665 er Kongskilde tillige in- dehaver af EU-ordmærket MULTIAIR, der ligeledes er registreret for varemær- keklasse (Nice) 7 med registreringsdato den 16. maj 2018. Øvrigt materiale Vedrørende Kongskildes brug af ordmærket MULTIAIR er blandt andet frem- lagt udskrifter fra internetarkivet WayBack Machine af Kongskildes hjem- meside, udskrifter fra Kongskildes LinkedIn-profil, Facebook-profil og 3 YouTube-kanal, billeder fra messer, fakturaer, brochurer, brugsanvisninger, prislister samt en reklameavis fra Kongskilde. I det nævnte materiale er en række fotografier af blæsere, der bærer mærket MultiAir. Et eksempel herpå er nedenstående foto fra Kongskildes hjemmeside den 11. november 2021 fra udskrift af 6. december 2024 fra internetarkivet Way- Back Machine: I det dokumenterede materiale ses mærket MultiAir alene anvendt af Kongskilde i forbindelse med sådanne blæsere. Af udskrift af 19. september 2024 fra Kongskildes hjemmeside fremgår blandt andet følgende om Kongskildes MultiAir-blæsere: ”… Blæsere til transport MULTIAIR-BLÆSERE Højtryksblæser med lavt støjniveau til pneumatiske systemer MultiAir® højtryksblæseren er strømkilden i mange Kongskilde løsninger og findes i installationer over hele verden. MultiAir er en støjsvag, kom- pakt og vejrbestandig enhed. Disse unikke egenskaber gør det muligt at placere blæseren fleksibelt i produktionsområdet, både inde og ude. Kongskilde tilbyder en række blæserstørrelser i MultiAir 1000-, 2000-, 3000- og 4000-serien i bade 50 Hz- og 60 Hz-versioner. 4 … Den alsidige Kongskilde MultiAir blæserserie Kongskildes serie af MultiAir højtryksblæsere er specielt designet som en integreret del af Kongskildes serie af pneumatisk transportudstyr. MultiAir bruges i forbindelse med Kongskildes pneumatiske udstyrslinje til at transportere materiale inden for plast-, emballage- og trykkeriindu- strien. Den er ideel til transport af kværnet materiale, granulater, sprøjte- støbte dele, færdige komponenter og endeløse film-, folie- eller papirkanter. MultiAir fås i en række forskellige størrelser og kan transportere materiale over lange afstande og med høj kapacitet, hvilket gør den til en alsidig løs- ning til enhver produktion. …” Klimablocks brug af mærket MultiAir Vedrørende Klimablocks brug af mærket MultiAir er fremlagt udskrifter fra Klimablocks hjemmeside og sociale medier. Af disse udskrifter ses til eksempel blandt andet følgende fotografier fra Klimablocks hjemmeside, Facebook-profil, Instagram-profil og YouTube: 5 6 Sagens forløb Britta Bach Christensen og Kurt Finn Sandgaard har tidligere været tilknyttet to selskaber ved navn Multi Air ApS, herunder i et vist omfang ved besiddelse af ejerandele. Det drejer sig om henholdsvis selskabet Multi Air ApS med CVR- nummer 29445095 og selskabet Multi Air ApS med CVR-nummer 12564899. Multi Air ApS (CVR-nummer 29445095) blev stiftet den 1. april 2006. Af brev af 21. februar 2007 fra dette selskabs advokat til Erhvervs- og Selskabs- styrelsen fremgår blandt andet: ”… Registrering af navnet "MultiAir ApS" … Jeg har modtaget kopi af brev af 05.02.2007 fra advokat Per R. Andersen til Dem, hvori man anmoder om, at min klients firmanavn MultiAir ApS slet- tes. Min klients firmanavn "Multi Air ApS" er registreret med rette. Modparten anfører, at man har fået registreret et varemærke (tekst) Multi- air. Der er ikke tale om, at min klient i firmanavnet har optaget et varemærke, som ikke tilkommer selskabet. … Modparten har ikke godtgjort, at varerne er af samme eller lignende art, li- gesom modparten heller ikke har godtgjort, at der foreligger risiko for for- veksling. …” Advokaten skrev yderligere ved brev af 20. marts 2007 til Kongskildes davæ- rende advokat blandt andet: ”… Som en mindelig løsning på sagen skal jeg derfor uden præjudice foreslå følgende mindelige ordning: - min klient ændrer straks sit hovednavn til MultiAir Systems ApS. - min klient får i en periode på maksimalt 3 år lov til at have registreret MultiAir ApS som binavn. 7 - min klient får lov til fortsat at benytte det eksisterende arbejdstøj, ar- bejdsbiler, kuverter mv., der som nævnt er påført navnet MultiAir, men vil i nyindkøb af arbejdstøj, biler, kuverter mv. påføre navnet MultiAir Systems ApS. …” Den 24. februar 2014 skiftede Multi Air ApS (CVR-nummer 29445095) navn til Anpartsselskabet af 1/4 2006. Selskabet blev herefter taget under konkursbe- handling den 27. februar 2014 og blev opløst efter konkurs den 28. januar 2015. Selskabet med CVR-nummer 12564899 hed Multi Air ApS fra den 25. februar 2014 til den 11. december 2019. Af brev af 10. oktober 2019 fra Kongskildes advokat til Multi Air ApS fremgår blandt andet: ”… Krænkelse af rettigheder til varemærke MULTIAIR - Kongskilde Indu- stris A/S I forbindelse med jeres henvendelse til min klient om køb af en blæser den 4. oktober 2019, er min klient blevet opmærksom på, at I anvender navnene MULTIAIR samt MULTI AIR, herunder selskabsnavnet Multi Air ApS samt domænenavnet "multiair.dk", i forbindelse med markedsføring og salg af ventilations- og udsugningsløsninger til industrien. …” I december 2019 ændrede Multi Air ApS (CVR-nummer 12564899) navn til Sel- skabet af 01.11.1988 ApS, hvorefter selskabet blev taget under konkursbehand- ling den 17. december 2019. Den 21. februar 2020 skrev Kongskildes advokat til kurator i Selskabet af 01.11.1988 ApS under konkurs. Af brevet fremgår blandt andet: ”… Min klient er ejer af varemærket MULTIAIR, som min klient i over 25 år har anvendt for en række af deres specielt udviklede produkter til pneuma- tiske transport til industrien. I efteråret 2019 blev min klient opmærksom på, at selskabet Multi Air ApS (nu Selskabet af 01.11.1988 ApS under kon- kurs) anvendte navnet MULTI AIR for identiske produkter. I den forbindelse sendte undertegnede en påkravsskrivelse til selskabet med krav om, at de skulle stoppe denne brug. … 8 Da vi ikke modtog bekræftelse om, at selskabet ville stoppe den uberettiget brug af mærket MULTI AIR, besluttede min klient medio december 2019 at indlede retslige skridt mod selskabet. I den forbindelse blev vi bekendt med, at selskabet er under konkurs. På den baggrund skal jeg gøre kurator opmærksom på, at konkursboet ikke vil være berettiget til at sælge rettighederne til selskabsnavnet og forret- ningskendetegnet MULTI AIR, da dette vil udgøre en krænkelse af Kongskilde Industries A/S’s rettigheder. …” Af brev af 10. juli 2024 fra Kongskildes advokat til Klimablock fremgår blandt andet: ”… Vores klient har konstateret, at I anvender navnet MULTIAIR på jeres hjemmeside www.multiair.dk, ligesom I anvender navnet på opslag på je- res sociale medier, på skilte, på jeres arbejdstøj samt på jeres produkter. … På den baggrund skal vi henstille til, at I straks indstiller enhver brug af navnene MULTIAIR. …” Forklaringer Kim Johnsen og Britta Bach Christensen har afgivet forklaring. Kim Johnsen har forklaret blandt andet, at han er funktionæransat som CCO i Kongskilde. Han har ansvar for den kommercielle del af forretningen, herunder salg, markedsføring, projektudvikling og product management. Han har været ansat i Kongskilde siden juli 2019. Så vidt han ved, begyndte Kongskilde at udbyde produkter under mærket Mul- tiAir i 1994. Siden da har mærket været brugt konsistent i markedsføring, brugsanvisninger, manualer og på regninger. Kongskildes MultiAir-blæsere driver de systemer, som Kongskilde leverer til industriel brug, hvilket primært er pneumatiske transportsystemer. Pneumati- ske transportsystemer er systemer, der transporterer materialer via en luftstrøm og udskiller materialerne fra luftstrømmen igen. Det kan være støv, granulater og større emner som kapsler, flasker mv. Det er især den slags løsninger, som Kongskilde har. Kongskilde har også opbevaringsløsninger med siloer og me- kaniske løsninger. 9 MultiAir-blæseren er væsentlig for den måde, som Kongskilde designer og fremstiller løsninger til industrien på. Det er den drivende motor i håndteringen af materialer ved hjælp af pneumatik. Kongskildes kunder taler ofte om et MultiAir-system. Det er det, kunderne refe- rerer til. Det er kendt blandt Kongskildes kunder, at MultiAir-blæseren er en væsentlig del af det, Kongskilde leverer. Blæseren er ikonisk i sit design. Den skiller sig ud i en produktionshal, fordi den er brandet med Kongskildes navn og MultiAir-mærket. Kongskilde er ikke billigst, så Kongskilde skal bygge sin position og sin forretning på noget andet. MultiAir-blæseren har en central placering på messer. Kongskilde promoverer også blæseren i sin digitale markedsføring. MultiAir blæseren kan noget ekstra. Den har en lang række karakteristika, som der bliver sat pris på, og som kun- derne er villige til at betale for. Kongskilde deltager på et varierende antal messer om året. Normalt er det et sted mellem 20 til 50 messer om året. Det kan være store messer, for eksempel en stor plastmesse i USA eller Tyskland, men det kan også være mindre, regio- nale messer. På messerne medbringer Kongskilde altid brochurer og materiale om sine blæsere, herunder MultiAir-blæserne. MultiAir-blæserne indtager en væsentlig position i den måde, hvorpå Kongskilde gør opmærksom på sig selv. For så vidt angår dialogen mellem Multi Air ApS’ advokat og Kongskildes ad- vokat, som fremgår af det fremlagte brev af 20. marts 2007, er det ikke en dia- log, som han var bekendt med inden nærværende sag, og han ved ikke yderli- gere om den. Ledelsen i Kongskilde er blevet skiftet ud siden da. I 2019 reagerede Kongskilde over for selskabet Multi Air ApS’ brug af mærket MultiAir, fordi Kongskilde mente, det var vigtigt for at sikre, at Kongskilde kunne fastholde den forretning, som Kongskilde havde bygget op. Det var væ- sentligt at få standset Multi Air ApS’ brug af mærket. Kongskilde kunne konsta- tere, at brugen kom ud på internettet. Kongskilde havde ikke været specielt internetbaseret i sin markedsføring, men det ændrede sig i forbindelse med et strategiskifte, da han kom til. Det er afgø- rende, at når man søger på internettet, så finder man Kongskildes nøgleproduk- ter uden at blive i tvivl om, om produkterne kommer fra det ene eller det andet sted. Kongskilde var parat til at tage retslige skridt og gav grønt lyst til sin ad- vokat med hensyn til sagsanlæg mod Multi Air ApS. Kongskildes advokat med- delte imidlertid, at Multi Air ApS var taget under konkursbehandling. Herefter ønskede Kongskilde at sikre sig, at brugen af navnet MultiAir ikke blev solgt vi- dere. Kongskilde regnede med, at når selskabet ophørte med at eksistere, så var det også slut med at bruge MultiAir-navnet. Han havde svært ved at forestille 10 sig, at en personkreds, der var bekendt med, at de krænkede et varemærke, ville gøre det igen. Kongskilde blev opmærksom på Klimablocks brug af mærket MultiAir i juli 2024. Han blev selv gjort opmærksom på brugen den 5. juli 2024 via en mail fra en kollega. Herefter tog Kongskilde straks kontakt til sin advokat. Kongskilde har en løbende varemærkeovervågningsordning, som Kongskilde sætter sin lid til, men det var ved et tilfælde, at Kongskilde opdagede, at Kli- mablock bruger mærket MultiAir. Han husker ikke, at Kongskilde er stødt på Klimablock på messer. Klimablocks brug af mærket MultiAir er problematisk i forhold til Kongskildes varemærkerettigheder, fordi MultiAir-blæseren er en væsentlig del af den måde, hvorpå Kongskilde har positioneret sig selv i markedet. Kongskilde har bygget sin markedsføring op omkring MultiAir-blæseren til industriel brug, og industrielle løsninger udgør størstedelen af Kongskildes omsætning i dag. Det er vigtigt for Kongskilde, at de varemærker, Kongskilde har, giver værdi til for- retningen. Det er problematisk, når der er en virksomhed, som kalder sig Multi- Air, og som overlapper mere eller mindre med Kongskildes forretning, blandt andet fordi virksomheden leverer siloer og cykloner. Siloer og cykloner bruges netop til at udskille materialer fra en luftstrøm. Det er noget, der latent kan på- virke Kongskildes forretning, og som er egnet til at udnytte, at Kongskilde har brugt ressourcer på at opbygge et brand over en årrække. Kongskilde anvender kun mærket MultiAir for blæseren og ikke for andre pro- dukter. Det forhold, at Kongskildes navn står tydeligt foran mærket MultiAir på blæserne, tydeliggør, at det er et produkt fra Kongskilde. Kongskilde vil gerne have, at kunderne både husker virksomhedsnavnet og varemærket. Han har ikke kendskab til konkrete eksempler på, at Klimablock har solgt pro- dukter svarende til Kongskildes MultiAir-blæsere. Kongskildes MultiAir-blæ- sere indgår ikke i ventilationsanlæg, eftersom Kongskilde ikke leverer ventila- tionsanlæg. Britta Bach Christensen har forklaret blandt andet, at Klimablock arbejder med udsugningsløsninger og ventilationsløsninger, herunder til træindustrien, svej- serøg mv. Klimablock sælger knowhow og løsninger. Udsugning er nødvendigt af hensyn til arbejdsmiljø. Klimablock rådgiver og udarbejder løsningsforslag til den enkelte virksomhed. Såfremt virksomheden ønsker Klimablocks løsnings- forslag, har Klimablock montører ansat, som kan montere løsningen. Når Kli- mablock ved, hvordan et anlæg skal se ud, går Klimablock ud og køber de en- 11 kelte produkter hos underleverandører. Klimablock er ikke en produktionsvirk- somhed, men en handelsvirksomhed, som sælger og monterer løsninger. Kli- mablock sætter sit logo på anlæg, som Klimablock leverer. Klimablock er leve- randør og har ansvaret over for kunden. I 1977 startede hendes partner i et firma, der beskæftigede sig med blikkensla- gervirksomhed, men som bevægede sig over på udsugningsdelen. Virksomhe- den udviklede fiberanlæg mv. I 2001 købte de en virksomhed, der hed Dansk Klimablock. Virksomheden blev efterfølgende omdøbt til Dias Systemer, men den befandt sig stadigvæk inden for samme segment. I 2004 blev virksomheden solgt til en investor, og de forlod virksomheden ni måneder senere. Herefter stiftede hun Multi Air ApS (CVR 29445095). Dengang havde hun intet kendskab til, at Kongskilde havde registreret varemærket MULTIAIR. Hun valgte navnet Multi Air ApS, fordi det betød mange slags luft. Virksomhe- dens logo var ligesom Klimablocks holdt i rødt og blåt, hvor den blå farve sym- boliserer udsugningsluften, og den røde farve symboliserer varmluften, som blæses ind. Hun husker tydeligt korrespondance med Kongskildes advokat i 2007. Det be- gyndte med, at Multi Air ApS modtog et brev, hvor Kongskilde stillede nogen- lunde de samme krav som i nærværende sag. Hun kontaktede deres egen advo- kat herom. Der blev skrevet lidt frem og tilbage mellem parterne. Det endte med, at hun fik et brev fra deres egen advokat, som meddelte, at han efter at have sendt adskillige rykkere til Kongskilde lukkede sagen, fordi Kongskilde ikke reagerede. Det meddelte deres advokat også til Kongskilde. Herefter kom der ikke yderligere henvendelser fra Kongskilde. I 2014 gik Multi Air ApS (CVR-nummer 29445095) konkurs og blev omdøbt til Anpartsselskabet af 1/4 2006. De købte aktiviteterne ud og lagde dem over i et eksisterende holdingselskab, som blev omdøbt til Multi Air ApS (CVR 12564899). De brugte navnet Multi Air ApS i god tro, fordi der ikke havde været nogen reaktion fra Kongskildes side. I 2016 modtog Multi Air ApS et brev fra Kongskilde, som formentlig var foran- lediget af, at en medarbejder hos Multi Air ApS havde henvendt sig til Kongskilde for at få et tilbud på et produkt, som Multi Air ApS skulle bruge i en løsning. Som følge heraf blev Kongskilde opmærksom på, at Multi Air ApS benyttede mærket MultiAir. Herefter gik der tre år, inden Kongskilde ved brev af 10. oktober 2019 sendte et påkrav til Multi Air ApS om at ophøre med bru- gen. Multi Air ApS (CVR 12564899) gik konkurs i 2019. 12 I 2019 stiftede de et nyt selskab, som de kaldte Klimablock Herning ApS. De valgte dette virksomhedsnavn, fordi de selv var indehaver af varemærket Kli- mablock, så det kunne der ikke være noget galt i. For genkendelighedens skyld fortsatte de af hensyn til deres gamle kunder med at benytte navnet MultiAir, men som det sekundære navn. Tidligere havde MultiAir været det primære navn, og Klimablock havde været det sekundære. Det var planen at udfase nav- net MultiAir over tid. Kurator i konkursboet videresendte hende det fremlagte brev af 21. februar 2020 fra Kongskildes advokat til kurator, hvoraf blandt andet fremgår: ”På den baggrund skal jeg gøre kurator opmærksom på, at konkursboet ikke vil være berettiget til at sælge rettighederne til selskabsnavnet og forretningskendetegnet MULTI AIR, da dette vil udgøre en krænkelse af Kongskilde Industries A/S’s rettigheder.” Klimablock ville gerne udfase navnet MultiAir blandt andet for at undgå den si- tuation, Klimablock befinder sig i nu. Der er ingen grund til at have konfronta- tioner vedrørende navnet. Virksomheden i Klimablock er en videreførelse af virksomheden i både Multi Air ApS (CVR-nummer 29445095) og Multi Air ApS (CVR 12564899). Det er nøj- agtig det samme, virksomheden sælger i dag, som i 2006 og helt tilbage i 1977. Der er kommet nye produkter til som følge af forskellige myndighedskrav, men ellers er det helt det samme. Listen over Klimablocks produkter, som fremgår af Kongskildes påstandsdoku- ment, er alle sammen komponenter, som indgår i ventilations- eller udsug- ningsanlæg. Klimablocks cykloner og Kongskildes cykloner har i princippet samme virkning. Der er formentlig tale om den samme form for produkter. Man bruger cykloner mange steder. Der er mange, der fremstiller cykloner, og man kan købe dem mange steder. De anlæg, som Klimablock leverer, er alle sammen forskellige. Klimablock går ud og køber de specifikke komponenter, herunder cykloner, der skal indgå i det enkelte anlæg. Klimablock bruger venti- latorer til at suge luft ud. Klimablock bruger ikke blæsere i sine løsninger og har ikke noget med blæsere at gøre. Klimablock leverer løsninger, som suger luft ud fra lokaler. Det, der bli- ver suget ud, er alt, hvad der kan forurene luften og skade medarbejdere, for eksempel restemner, spåner eller svejserøg. Luften bliver suget ud og filtreret i et filteranlæg. Filtrene er forskellige alt afhængigt af, hvilken type materiale der bliver suget ud med luften. Filtrene bliver fremstillet af underleverandører efter Klimablocks tegninger. Hvis det er spåner, skal de afskaffes på en bestemt måde. Spåner kan blive transporteret ned i en silo, hvor der er indsat et fyrings- anlæg, som brænder spånerne af, hvorefter varmen bliver ført tilbage til pro- duktionen. 13 Kongskilde og Klimablock befinder sig i to forskellige brancher. Der er ikke et sammenfald mellem Kongskildes og Klimablocks respektive kundesegmenter. Klimablock er en lille virksomhed, som omsætter for cirka 12 mio. kr. om året. Kongskilde har en betydeligt større omsætning. Hun opfatter ikke Klimablock som en konkurrent til Kongskilde. Kongskilde og Klimablock bevæger sig ikke i samme marked. Hun har ikke oplevet, at folk har henvendt sig til Klimablock, fordi de troede, at Klimablock var Kongskilde. Klimablock har deltaget på en messe i Hannover et par gange. Tidligere har virksomheden også deltaget på en møbelmesse i Fredericia. Hun er ikke stødt på Kongskilde på disse messer. Med hensyn til Kongskildes påstand 2 ved hun ikke, hvad det er for produkter, Klimablock skal tilbagekalde fra handlen. Klimablock leverer løsninger til slut- brugerne. Det er ikke muligt for Klimablock at tilbagekalde solgte maskiner. Parternes synspunkter Kongskilde har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit på- standsdokument af 19. december 2024, hvoraf fremgår blandt andet: ”… 2. ANBRINGENDER Til støtte for de nedlagte påstande gøres det gældende, at Klimablocks brug af navnet MULTIAIR udgør en krænkelse af Kongskildes rettigheder – dels efter varemærkeloven og varemærkeforordningen, dels efter markedsfø- ringsloven. 2.1. Varemærkeretlig krænkelse 2.1.1. Kongskildes rettigheder Det gøres gældende, at Kongskilde som varemærkeindehaver, jf. varemær- keforordningens artikel 9, stk. 2, litra b samt varemærkelovens § 4, stk. 1, kan forbyde andre, der ikke har deres samtykke at gøre erhvervsmæssig brug af tegn, hvis tegnet er identiske med eller ligner varemærket, og va- rerne eller ydelserne er af samme eller lignende art, såfremt der er risiko for forveksling, herunder at det antages, at der er en forbindelse til mærket. Det gøres gældende, at Kongskilde siden 1994 har markedsført og solgt produkter til industrien under varemærket MULTIAIR, og således kontinu- erligt benyttet mærket MULTAIR i massivt omfang i over 30 år. 14 Kongskilde er indehaver af en række registrerede varemærker for mærket MULTIAIR for produkter i Nice klasse 7, som omfatter maskiner og udstyr hertil. Kongskilde har bl.a. en dansk varemærkeregistrering af mærket MULTIAIR fra 4. oktober 1994 for maskiner til industrien, herunder venti- lations- og udsugningsløsninger i klasse 7, ligesom de har en EU-varemær- keregistrering af mærket fra 30. august 2018, der således dækker alle EU’s medlemslande, herunder Danmark, der ligeledes er registreret for maski- ner i Nice klasse 7, jf. udskrifter fra den danske og europæiske varemærke- database fremlagt som bilag 6. Det gøres gældende, at MULTIAIR er et særpræget navn, idet navnet ikke kan siges at være beskrivende for de af Kongskilde udbudte varer eller ydelser, for hvilke navnet anvendes. Særpræget er da også bekræftet af både den danske og den europæiske varemærkemyndighed, der begge – ved deres registrering af mærket – har tilkendegivet, at mærket har fornø- dent særpræg. Det følger ligeledes af varemærkeforordningens artikel 127, at Sø- og Han- delsretten (som EU-varemærkedomstol) skal anse et EU-varemærke for gyldigt, medmindre dets gyldighed af sagsøgte anfægtes med et modkrav om fortabelse eller ugyldighed, jf. stk. 1. Dette er ikke tilfældet i nærvæ- rende sag, hvorfor Sø- og Handelsretten skal lægge til grund, at Kongskil- des varemærkeregistrering af MULTIAIR er gyldig og dermed har tilstræk- keligt særpræg. Det henvises i øvrigt til artikel 127, stk. 2, hvor det er angivet, at et EU-vare- mærkes gyldighed ikke kan anfægtes under et søgsmål til fastslåelse af, at der ikke foreligger en krænkelse. Det gøres gældende, at Systems Division A/S, som er anført som indehaver af de registrerede rettigheder, jf. bilag 6, er Kongskildes binavn og således samme juridiske enhed som i nærværende sag, jf. bilag 1 og bilag 21. De registrerede rettigheder til MULTIAIR-navnet har tidligere ligget i et andet selskab, men blev i 2018 overdraget til Kongskilde, jf. bilag 19, der dengang havde hovednavnet Systems Division A/S, der dog blev ændret kort efter, jf. bilag 20. Det gøres gældende, at Kongskilde som varemærkeindehaver ikke har no- gen pligt til at anvende det registrerede varemærke MULTIAIR i forbin- delse med hverken sit binavn eller sit hovednavn, ligesom udformningen af Kongskildes logo og den grafiske fremstilling af MULTIAIR-navnet er uden relevans, idet Kongskilde er indehaver af en ordmærkeregistrering, der således beskytter navnet i hvilken som helst udformning. Det gøres yderligere gældende, at Kongskilde har anvendt mærket konti- nuerligt siden 1994 og således opfyldt brugspligten, jf. også dokumentation for brug fremlagt som bilag 18. 2.1.2. Klimablocks brug 15 Klimablock benytter sig af en betegnelse identisk med Kongskildes beskyt- tede varemærke: Kongskilde Klimablock MULTIAIR (registreret vare- mærke) MULTIAIR (brugt på hjem- meside) Det gøres gældende, at den grafiske udformning af Klimablocks logo ikke har nogen betydning for vurderingen af krænkelsen, da Kongskilde, jf. bi- lag 6 og som angivet ovenfor, er indehaver af en ordmærkeregistrering. Klimablock anvender, jf. bilag 4 og bilag 7, navnet MULTIAIR på produk- ter, som de sælger, fremviser eller installerer hos deres kunder, ligesom navnet anvendes på Klimablocks biler og arbejdstøj. Klimablock anvender ligeledes navnet som en del af deres domæne – www.multiair.dk – ligesom navnet anvendes på hjemmesiden til salg og markedsføring af Klimablocks ydelser. Navnet anvendes desuden på sociale medier, hvor Klimablock li- geledes markedsfører deres varer og ydelser. MULTIAIR fremstår klart og tydeligt på produkterne, herunder alene, hvormed navnet anvendes til at angive den kommercielle oprindelse. Det gøres gældende, at navnet anvendes som kendetegn for Klimablocks virk- somhed og til at markedsføre Klimablocks varer og ydelser over for den re- levante omsætningskreds. Der er dermed tale om varemærkeretlig brug. Klimablocks brug kan sammenlignes således med Kongskildes brug og be- skyttede rettigheder: Kongskilde Klimablock Som registreret hos Patent- og Varemærkestyrelsen: Maskiner og værktøjsmaski- ner; Motorer (ikke til befor- dringsmidler til brug på land); Koblinger og transmissions- dele (ikke til befordringsmidler til brug på land); Landbrugs- redskaber (ikke hånddrevne); Rugemaskiner. Som brugt på hjemmeside: Automatspjæld Centralstøvsugere Cykloner Krydsveksler Filtersystemer Posefiltre Gnistslukningsløsninger Højvakuumsanlæg Kædetransportsystemer 16 Som registreret hos EUIPO: Blæsemaskiner eller blæsere til kompression, sugning og transport af korn; Kornren- sere; Mekaniske transportbånd til korn og afgrøder; Maskiner til forarbejdning af korn; Kor- ntørrere; Halmtørringsmaski- ner; Blæsemaskiner til kom- pression, aspiration og trans- port af korn; Kornelevatorer; Maskiner til transport af in- dustriaffald, inklusive granu- lat, papir og plast; Maskiner til håndtering af industriaf- fald, inklusive granulat, papir og plast; Maskiner til sorte- ring af industriaffald, inklu- sive granulat, papir og plast; Kemiske rengøringsmaskiner; Cykloner; Filtreringsmaski- ner; Separatormaskiner; Sorte- rere. Patronfiltre Punktudsugningssystemer Slanger Siloer Sluser Smart power boxes Sprøjtebokse Svejsearme Ventilatorer Servicering/eftersyn af venti- lationsanlæg Det gøres gældende, at der er direkte overlap mellem Kongskildes og Kli- mablocks varer/ydelser, idet begge virksomheder beskæftiger sig med ma- skiner og udstyr til industrien, jf. også bilag 2, herunder pneumatisk udstyr (blæsere, cykloner, transportsystemer), jf. bilag 17, samt udluftnings- og ventilationssystemer. De af Klimablock udbudte varer er i flere tilfælde di- rekte indeholdt i ordlyden af Kongskilde varemærkeregistreringer, jf. bilag 6, og er således opfattet af deres varemærkeregistreringer. Selv hvis dette ikke var tilfældet, ville de af Klimablock udbudte varer og ydelser utvivlsomt være sammenlignelige med Kongskildes varer og ydelser, hvor- ved betingelsen om lighed mellem varer/ydelser under alle omstændighe- der er opfyldt. Det gøres gældende, at Klimablocks brug af navnet MULTIAIR utvivlsomt falder inden for Kongskildes eneret, idet der er tale om varemærkemæssig brug af et identisk navn for identiske – eller som minimum sammenligne- lige – varer og ydelser. Det gøres derfor gældende, at Kongskilde er beretti- get til at kræve brugen af navnet MULTIAIR indstillet, ligesom de er beret- tigede til at kræve erstatning og rimeligt vederlag som følge af den fore- tagne krænkelse i en efterfølgende hovedsag. 17 Det gøres yderligere gældende, at en krænkelse ikke forudsætter, at der fo- religger dokumenterede tilfælde af konkret forveksling, men blot at der fo- religger en risiko for forveksling, jf. den direkte ordlyd af varemærkelovens § 4. 2.2. Markedsføringsretlig krænkelse Til støtte for den nedlagte påstand gøres det yderligere gældende, at Kli- mablocks brug af betegnelsen MULTIAIR udgør en krænkelse af Kongskil- des rettigheder i henhold til markedsføringslovens § 22, idet brugen af be- tegnelsen inden for maskiner til industrien er egnet til at fremkalde for- veksling med Kongskilde forretningskendetegn MULTIAIR. Det gøres ligeledes gældende, at Klimablocks brug af MULTIAIR udgør en tilsidesættelse af god markedsføringsskik i henhold til markedsføringslo- vens § 3, idet Klimablock anvender en betegnelse for sine varer og ydelser, som har til formål at udnytte Kongskildes markedsposition. Kongskilde har, som nævnt ovenfor, anvendt navnet i mere end 30 år og har utvivls- omt en meget stærk position på det danske marked, som Klimablock forsø- ger at snylte på ved at anvende et ikke bare lignende, men identisk navn for identiske produkter. Klimablock benytter navnet for de samme produk- ter og systemer, som Kongskildes MULTIAIR-produkter indgår i, og som Kongskilde også sælger, og Klimablock drager således stor nytte af at be- nytte netop dette navn for sine produkter. Det gøres i den forbindelse gældende, at det spiller en væsentlig rolle, at Klimablock har været fuldt bekendt med Kongskildes rettigheder, da de påbegyndte brugen af MULTIAIR. De har – qua forholdet til de tidligere selskaber, jf. nærmere nedenfor – været informerede om, at Kongskilde har rettighederne til navnet MULTIAIR, og at Kongskilde ikke ville acceptere brug heraf, men har alligevel valgt at anvende navnet. De har overtaget do- mænet www.multiair.dk, til trods for, at kurator tydeligt blev gjort op- mærksom på, at domænet ikke lovligt kunne sælges ud af konkursboet, jf. bilag 9, ligesom de har fortsat brugen af navnet MULTIAIR trods gentagne henvendelser fra Kongskilde, jf. bilag 8 samt bilag 10-16, hvor Kongskilde – meget udførligt – har redegjort for deres beskyttelse i et forsøg på at imø- dekomme Klimablocks manglende kendskab til både varemærkeloven og markedsføringsloven. Kongskilde kan således – både efter markedsføringsloven og varemærke- loven/varemærkeforordningen – kræve krænkelsen indstillet og forbuddet samt påbuddet nedlagt. 2.3. Den påståede passivitet Det gøres gældende, at Kongskilde ikke har mistet muligheden for at gøre indsigelse mod Klimablocks uberettigede brug af mærket MULTIAIR som 18 følge af retsfortabende passivitet, uanset at direktionen i Klimablock – be- stående af Britta Bach Christensen og Kurt Finn Sandgaard – tidligere har været ejere af to selskaber med navnet Multi Air ApS, henholdsvis Multi Air ApS med CVR-nummer 29445095, som gik konkurs i 2015, og Multi Air ApS med CVR-nummer 12564899, som gik konkurs i 2020, gennem deres respektive selskaber HCA Invest ApS og HCA Trading ApS, jf. bilag 5, som Kongskilde tidligere har påtalt brugen af MULTIAIR overfor. Det gøres gældende, at Klimablock er en ny, selvstændig juridisk enhed, som foretager den påtalte krænkelse, og at det er et helt grundlæggende selskabsretligt princip, at et selskabs juridiske stilling ikke kan smitte af på et andet, som påstået af Klimablock – også selvom ejerkredsen er den samme eller overlapper, jf. bilag 3. Det gøres derfor gældende, at Klimablock ikke kan påberåbe sig passivitet på vegne af selskabet med CVR-nummer 29445095 eller selskabet med CVR-nummer 12564899, men som selvstændig virksomhed må stå til an- svar for den foretagne krænkelse. For så vidt angår selskabet med CVR-nummer 12564899, gøres det desuden gældende, at Kongskilde under alle omstændigheder ikke har forholdt sig passivt, men alene undlod at forfølge sagen, fordi selskabet gik konkurs. Kongskilde sendte, jf. bilag 9, et brev til kurator for at gøre opmærksom på deres rettigheder, hvorfor hverken kurator, konkursboet eller dets ejere kunne have en berettiget forventning om, at misbrug af MULTIAIR ikke ville blive påtalt eller retsforfulgt. Derudover gøres det gældende, at de produkter og ydelser, som de tidli- gere selskaber udbød, ikke er de samme, som dem Klimablock udbyder i dag under mærket MULTIAIR. Kongskildes eventuelle passivitet over for de tidligere selskaber omfattede således andre typer produkter end kræn- kelsen i dag, hvorfor krænkelsen ikke kan identificeres med krænkelsen i dag, men må betragtes som en ny krænkelse, idet Klimablock har udvidet sine varer og ydelser sammenlignet med varerne og ydelserne udbudt af de tidligere selskaber. Påtalerettigheder i varemærkekrænkelsessager kan selvsagt kun mistes ved passivitet over for konkrete varer eller ydelser, ikke generelt for alle typer af varer og ydelser. Det gøres i den forbindelse gældende, at Klimablock ikke har fremlagt nogen form for dokumentation for, at de tidligere selskaber udbød de samme varer og ydelser, som Kongskilde påtaler i dag. Det gøres på den baggrund gældende, at Kongskilde ikke har udvist rets- fortabende passivitet, men fortsat kan påtale krænkelsen foretaget af Kli- mablock. 2.4. Betingelserne for nedlæggelse af forbud og påbud 19 Til støtte for den nedlagte påstand, gøres det gældende, at betingelserne for meddelelse af forbud og påbud i henhold til retsplejelovens § 413 er op- fyldt. I den forbindelse bemærkes, at Kongskilde blot skal sandsynliggøre de i retsplejelovens § 413, nr. 1-3 nævnte betingelser, hvilket utvivlsomt er op- fyldt. På baggrund af det ovenfor anførte, gøres det gældende, at Kongskildes va- remærke, MULTIAIR, er beskyttet som registreret varemærke i både Dan- mark og EU. Det er således dokumenteret, at Kongskilde har den ret, der søges beskyttet ved forbuddet, jf. varemærkelovens § 3 og markedsførings- lovens § 22, jf. retsplejelovens § 413, nr. 1. Ligeledes gøres det gældende, at Kongskilde har en betydelig – og beskyt- telsesværdig – markedsposition i Danmark henset til deres mangeårige brug af navnet på det danske marked, jf. markedsføringslovens § 2. Det gøres herefter gældende, at Klimablocks adfærd nødvendiggør, at der meddeles forbud og påbud, jf. retsplejelovens § 413, nr. 2. Uanset Kongskil- des henvendelser, har Klimablock ikke udvist nogen reel vilje til at standse krænkelserne. Tværtimod har Kongskilde konstateret, at Klimablock fortsat markedsfører sine produkter og ydelser under betegnelsen MULTIAIR. Kli- mablocks krænkelser foregår således fortsat, hvorfor betingelsen i retspleje- lovens § 413, nr. 2, ligeledes må anses for godtgjort. Afslutningsvist gøres det gældende, at Klimablocks fortsatte brug af beteg- nelsen MULTIAIR medfører betydelige markedsforstyrrelser til skade for Kongskilde. Kongskilde har forsøgt loyalt at standse Klimablocks krænkel- ser udenretligt, desværre uden held. Betingelsen i retsplejelovens § 413, nr. 3, er derfor ligeledes godtgjort. Baseret på ovenstående gøres det gældende, at betingelserne for at ned- lægge et forbud er opfyldt, og at der ikke er anledning til at nægte forbud efter retsplejelovens § 414, hvorfor anmodningen bør imødekommes. 2.5. Sikkerhedsstillelse Under henvisning til den åbenbare krænkelse foretaget af Klimablock be- gæres forbuddet nedlagt uden krav om sikkerhedsstillelse. Det gøres i den forbindelse gældende, at Kongskilde har godtgjort, at deres rettigheder efter varemærkeforordningen/varemærkeloven og markedsfø- ringsloven bliver krænket, hvorfor betingelserne for at nedlægge forbud uden sikkerhedsstillelse, jf. retsplejelovens § 415, stk. 1, er opfyldt. Det gøres gældende, at Klimablocks påstand om, at forbud skal betinges af sikkerhedsstillelse på ikke under DKK 200.000 er fremsat uden nærmere dokumentation eller redegørelse for det angivne beløbs størrelse, og at en henvisning til ”en større udgift til udskiftning af reklameartikler” og ”et skøn 20 henset til ukendte omkostninger ved udskiftning af reklameartikler i virksomhe- den” ikke er tilstrækkeligt grundlag for at fremsætte et sådant krav. 2.6. Sagsomkostninger Det gøres gældende, at nærværende sag angår håndhævelse af immaterial- rettigheder over for krænkelser, og at sagen derfor falder inden for anven- delsesområdet for retshåndhævelsesdirektivet (direktiv 2004/48), jf. direkti- vets artikel 2, stk. 1. Sagsomkostningerne i sagen skal derfor udmåles efter retshåndhævelsesdi- rektivets artikel 14, som fortolket af EU-domstolen i bl.a. C-57/15 (United Video Productions) og C-531/20 (Novatext) og som anvendt af de danske domstole i bl.a. U.2019.3930Ø. Denne praksis foreskriver, at sagsomkost- ningerne skal fastsættes forholdsmæssigt ud fra den vindende parts faktiske advokatudgifter. Kongskilde vil senest under hovedforhandlingen fremlægge oversigt over afholdte sagsomkostninger for sagen. …” Klimablock har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit på- standsdokument af 19. december 2024, hvoraf fremgår blandt andet: ”… 2. ANBRINGENDER: Det bestrides, at sagsøgte krænker sagsøgers varemærkeret, og selv om dette måtte blive lagt til grund, gøres det gældende, at er både er indtrådt forældelse og passivitet. Sagsøgte anvender i dag betegnelsen Klimablock Herning ApS som firma- navn, og i selskabets logo indgår navnet MultiAir med 2 forskellige farver på samme måde, som sagsøger anvender et logo med det bærende navn ( K ) KONGSKILDE og med undernavnet Multiair på enkelte produkter, pri- mært kornblæsere, men langt fra på alle produkter. Der foreligger således ingen mulighed for forveksling mellem parterne om de produkter, der forhandles. Sagsøger har i forbudsrekvistionen på side 6 anført de respektive produk- ter, som parterne forhandler. Selv om oplistningen i det væsentlige er kor- rekt, er sagsøgtes produkter alle sammen komponenter til ventilationsan- læg, der udsuger luftforurening fra lokaler, primært fra produktionsmaski- ner. Sagsøgers produkter er af en helt anden beskaffenhed, bl.a. maskiner mv. Der foreligger således ikke mulighed for forveksling mellem parterne 21 om, hvad man sælger. Ingen kunder har henvendt sig til sagsøgte angå- ende produkter, som sagsøger markedsfører. Derfor er anvendelse af navnet MultiAir i sagsøgtes logo ikke en krænkelse af sagsøgers rettigheder, når henses til udformning farve mv. Sagsøgte har anvendt navnet MultiAir siden 2006, jf. bilag E, og det har sagsøger accepteret indtil, at nærværende retssag blev anlagt ved forbuds- rekvisition af 1. oktober 2024. I år 2007 havde parterne en korrespondance om navnet, men sagsøger op- gav videre, jf. bilag A og B. Der bliver ikke reageret fra sagsøgers side på stiftelsen af selskabet Multi Air ApS den 1. april 2006 før den 10. oktober 2019, hvor sagsøger igen er på færde angående navnet MultiAir, og det er endda sagsøgers nuværende advokat, der kontakter sagsøgte under navnet Multi Air ApS. Sagen går død igen fra sagsøgers side og vågner først op, da sagsøger opstarter nærværende sag ved skrivelse til sagsøgte af 10. juli 2024, jf. bilag 8. Derfor foreligger der retsfortabende passivitet fra sagsøgers side, og selv om sagsøger løbende opdaterer sine varemærkerettigheder, er beskyttelsen over for det navn, som sagsøgte anvender i sit logo, bortfaldet. End ikke stiftelsen af sagsøgtes nuværende firma, Klimablock ApS, der registreres med start den 16. december 2019, får sagsøger til at reagere før sommeren 2024, hvor en blot enkel søgning på nettet ville finde frem til sagsøgte, i hvert fald hvis man søgte på multiair.dk Sagsøger har skarpt opretholdt bemærkningen om forskellige juridiske en- heder, og at det ikke giver mening at betragte dem under et. Imidlertid an- fører sagsøger i sit processkrift 1 af 13. december 2024, at ” det bemærkes, at Kongskilde maskinfabrik A/S og Kongskilde Industries A/S er samme juridiske enhed” Denne betragtning tiltrædes af sagsøgte, og også fødsels- dagsannoncen om Kongskildes 75-års fødselsdag, bilag H, godtgør dette, selv om der teknisk er sket ændringer i selskabets cvr nummer og navn. Også overdragelsesaftalen, bilag 19, viser at der er sammenhæng mellem Kongskilde Maskinfabrik A/S og Systems Division A/S, idet en andel af Kongskilde Maskinfabriks aktiviteter overdrages til sagsøger. Når sagsøger en gang for alle ved passivitet og forældelse har fortabt retten til at gøre indsigelser gældende mod sagsøgtes brug af navnet MultiAir, så vågner sagsøgers rettigheder ikke op igen blot ved overdragelsen af dele af Kongskilde Maskinfabrik A/S til et nystiftet selskab, her rekvirenten i sa- gen. Selv om det sagsøgte firma er opstartet den 10. oktober 2019, er det på sagsøgtes side reelt samme firma, der fortsætter virksomheden med navnet MultiAir som en del af varemærket Klimablock Herning ApS. Da sagsøgers en gang mulige beskyttelse er bortfaldet som anført ovenfor, så vågner den 22 ikke op igen, hvis der da i det hele taget foreligger nogen krænkelse fra sagsøgtes side, hvilket bestrides. Angående sagsøgers påstand 2 om tilbagekald af maskiner til industrien påført varemærket MultiAir skal blot bemærkes, at det ikke kan lade sig gøre for allerede solgte produkter, og sagsøgte har ingen hjemmel til at af- hente solgte produkter fra godtroende erhververe. Det bestrides, at sagsøgte krænker såvel varemærkelovens og markedsfø- ringslovens regler, og det bestrides, at brugen af ordet MultiAir er egnet til at fremkalde forveksling. Selve navnet MultiAir giver ikke isoleret nogen som helst mening, medmindre ordet bliver sat i en kontekst. Navnet anven- des i utallige sammenhænge inden for adskillige brancher. Først når der er sat fokus på et vareområde, giver det mening at drage sammenligninger til andre produkter inden for den pågældende branche, og så skal der tillige foretages en helhedsbedømmelse, hvori samtlige relevante faktorer indgår. Jeg anfører bl.a., at en personbil bærer tillægsnavnet MultiAir. Angående sikkerhedsstillelse gøres det gældende, at der af hensyn til op- tryk af nye reklamer og navneplakater til køretøjer med videre bør afsættes et skønsmæssigt beløb på ikke under kr. 200.000,00, og det uanset sagsø- gers forudfattede opfattelse af sagens udfald. Sagsøgers anbringender bestrides. …” Klimablock har under hoveforhandlingen præciseret, at Klimablock gør gæl- dende, at ordmærket MULTIAIR savner særpræg, jf. varemærkelovens § 13, stk. 1, nr. 2, og varemærkeforordningens artikel 7, stk. 1, litra b. Rettens begrundelse og resultat Sagen, der er en sag om midlertidige forbud og påbud, drejer sig navnlig om, hvorvidt Kongskildes eventuelle krav på nedlæggelse af forbud og påbud er bortfaldet som følge af retsfortabende passivitet eller forbudsretlig passivitet, og i benægtende fald om Klimablock har krænket Kongskildes rettigheder til ordmærket MULTIAIR efter varemærkelovgivningen og markedsføringsloven. Det første spørgsmål er, om Kongskilde har udvist retsfortabende passivitet el- ler forbudsretlig passivitet. Direktør i Klimablock Britta Bach Christensen har blandt andet forklaret, at virksomheden i Klimablock er en videreførelse af virksomheden i både Multi Air ApS (CVR-nummer 29445095) og Multi Air ApS (CVR 12564899). Kongskilde har bestridt, at det er tilfældet. Det kan herefter ikke alene ved 23 Britta Bach Christenses forklaring, som ikke er understøttet af skriftlig doku- mentation eller andet, anses for godtgjort, at virksomheden i Klimablock er købt ud af konkursboet i det tidligere Multi Air ApS (CVR-nummer 12564899), hvil- ket er en af forudsætningerne for, at det kan være samme virksomhed. Allerede derfor er der ikke grundlag for identifikation mellem det tidligere Multi Air ApS og Klimablock, som er en ny selvstændig juridisk person, i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt der er udvist retsfortabende passivitet eller forbuds- retlig passivitet fra Kongskildes side. Herefter, og idet der ikke er holdepunkter for, at Kongskilde blev eller burde være blevet opmærksom på Klimablocks anvendelse af mærket MultiAir før end i juli 2024 som forklaret af CCO i Kongskilde Kim Johnsen, har Kongskilde hverken udvist retsfortabende passivitet eller forbudsretlig passivitet. Kongskil- des eventuelle krav på nedlæggelse af forbud og påbud er derfor ikke bortfaldet som følge af retsfortabende passivitet, og Kongskilde er ikke som følge af for- budsretlig passivitet henvist til at afvente tvistens retlige afgørelse efter retsplej- elovens § 413, nr. 3. Der skal herefter tages stilling til, om Kongskilde har den ret, som søges beskyt- tet ved forbuddet og påbuddet, jf. retsplejelovens § 413, nr. 1. Det bemærkes indledningsvis, at ordmærket MULTIAIR ikke generelt kan an- ses for beskrivende for varer i vareklasse 7 eller konkret for de højtryksblæsere, som Kongskilde anvender mærket for, og mærket er egnet til at adskille Kongskildes varer mv. fra andre virksomheders. Registreringen af de omstridte varemærker kan derfor ikke anses for at være sket i strid med varemærkelovens § 13, stk. 1, nr. 2, og varemærkeforordningens artikel 7, stk. 1, litra b. Klimablo- cks indsigelse om, at MULTIAIR-ordmærket savner særpræg, kan derfor ikke tages til følge. Det næste spørgsmål er, om Kongskildes eneret til mærket MULTIAIR som an- ført af Kongskilde er krænket efter varemærkelovens § 4, stk. 1, nr. 2, og vare- mærkeforordningens artikel 9, stk. 2, litra b. Efter disse bestemmelser er det blandt andet en betingelse for, at der kan anses at foreligge en krænkelse, at der i offentlighedens bevidsthed er risiko for for- veksling, herunder at der antages at være en forbindelse mellem tegnet og vare- mærket, hvilket i den foreliggende sag vil sige mellem Kongskilde og Kli- mablock samt deres omstridte produkter og ydelser mv. Det kan efter Kim Johnsens og Britta Bach Christensens forklaringer samt det fremlagte materiale om Kongskildes og Klimablocks produkter og ydelser læg- ges til grund, at Kongskildes højtryksblæsere, som mærket MultiAir anvendes 24 for, indgår i Kongskildes pneumatiske transportsystemer, mens Klimablock an- vender MultiAir-mærket i forbindelse med ventilations- og udsugningsløsnin- ger til rensning af luft. Desuden befinder parternes produkter og ydelser sig i et sådant prissegment og har en sådan karakter, at den relevante omsætnings- kreds inden køb må antages at foretage visse undersøgelser, herunder vedrø- rende leverandøren. Hertil kommer, at der ikke er nogen konkrete eksempler på forveksling, og kendskabsgraden til varemærket er ikke nærmere fastlagt. Uanset at der kan indgå samme type komponenter i Kongskildes transportsy- stemer og Klimablocks ventilations- og udsugningsløsninger, findes det heref- ter efter en samlet vurdering ikke at være tilstrækkelig sandsynliggjort, at der er risiko for forveksling, herunder at det af den relevante omsætningskreds anta- ges, at der er en forbindelse mellem Kongskilde og Klimablock samt deres om- stridte produkter og ydelser mv., jf. varemærkelovens § 4, stk. 1, nr. 2, og vare- mærkeforordningens artikel 9, stk. 2, litra b. Det er således ikke på det foreliggende grundlag tilstrækkelig sandsynliggjort, at Kongskildes eneret efter varemærkelovgivningen er krænket. Herefter skal der tages stilling til, om Klimablock krænker Kongskildes rettig- heder efter markedsføringslovens § 3 og § 22 som yderligere anført af Kongskilde. Af de samme grunde som anført ovenfor vedrørende Klimablocks eventuelle krænkelse af Kongskildes rettigheder efter varemærkelovgivningen finder ret- ten, at det ikke er tilstrækkelig sandsynliggjort, at Klimablock har krænket Kongskildes rettigheder efter markedsføringslovens § 3 og § 22. Samlet er betingelsen for nedlæggelse af forbud og påbud efter retsplejelovens § 413, nr. 1, derfor ikke opfyldt. Som følge heraf frifindes Klimablock. Efter sagens udfald, karakter, omfang og forløb skal Kongskilde betale 40.000 kr. ekskl. moms i sagsomkostninger til Klimablock til dækning af udgifter til advokatbistand. Det bemærkes herved, at retten ikke har modtaget oplysninger fra Klimablock om udgifter i forbindelse med sagen, herunder særligt om det advokatsalær, der er eller vil blive opkrævet for advokatbistand i sagen. Uanset at sagen i vidt omfang vedrører håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettig- heder, har retten derfor ved fastsættelsen af sagens omkostninger taget ud- gangspunkt i de principper, der gælder for fastsættelsen af sagsomkostninger i andre civile forbuds- og påbudssager, som ikke er omfattet af retshåndhævel- sesdirektivet (direktiv 2004/48/EF), jf. princippet i UfR 2020.3122 Ø. T H I B E S T E M M E S : 25 Klimablock Herning ApS frifindes. Kongskilde Industries A/S skal inden 14 dage betale 40.000 kr. i sagsomkostnin- ger til Klimablock Herning ApS. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a. Vejledning Retten har truffet afgørelse i sagen. Hvis du er utilfreds med afgørelsen, kan du kære (klage over) afgørelsen til landsretten. Fristen for at kære er 4 uger fra afgørelsens dato. Kære har ikke op- sættende virkning. Det betyder, at afgørelsen gælder, mens landsretten behand- ler sagen. Du kan kære afgørelsen på minretssag.dk ved at trykke på knappen ”Opret ap- pel” og derefter vælge ”Kære” og følge vejledningen. Du skal betale en retsaf- gift på 750 kr. for at kære afgørelsen. Den, der overtræder et forbud eller et påbud, kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder og kan dømmes til at betale erstatning. Et forbud/påbud skal følges op af et sagsanlæg fra den part, som har anmodet om forbuddet/påbuddet. Sagen skal anlægges inden 2 uger efter rettens afgø- relse. Hvis sagen ikke bliver anlagt, kan retten ophæve afgørelsen. Du kan læse mere på domstol.dk.

Importeret 29. sep. 2026 · Senest kontrolleret 29. okt. 2026Om data og betingelser →