Kendelse · 5. okt. 2026
Kendelse · 26524/2026Link ↗
HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 5. oktober 2026 Sag BS-26524/2026-HJR NCC Danmark A/S (advokat Tina Braad og advokat Esben Korsgaard Poulsen) mod Ole G. Jørgensen Rådgivende Ingeniørfirma ApS (advokat Torben Bondrop) og Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge (advokat Klaus Kastrup-Larsen og advokat Asger Birkegaard) I tidligere instans er afsagt kendelse af Østre Landsrets 12. afdeling den 12. marts 2026 (BS-19979/2023-OLR). I påkendelsen har deltaget tre dommere: Oliver Talevski, Jens Kruse Mikkelsen og Ole Hasselgaard. Påstande NCC Danmark A/S, Ole G. Jørgensen Rådgivende Ingeniørfirma ApS og Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge, har nedlagt påstand om, at landsrettens kendelse ændres, således at det tillades at tillægge sagkyndige retsmedlemmer i sagen vederlag ud over det, der følger af bekendtgørelse nr. 712 af 17. november 1987 om ydelser til lægdommere og vid- ner mv. med senere ændringer, subsidiært at landsrettens kendelse ophæves, og sagen hjemvises til landsretten til fornyet stillingtagen til anmodningen om, hvorvidt det tillades at tillægge sagkyndige retsmedlemmer i sagen vederlag ud over det, der følger af bekendtgørelsen. 2 Sagsfremstilling Den 29. april 2022 anlagde NCC Danmark A/S retssag mod Ole G. Jørgensen Rådgivende Ingeniørfirma ApS og Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensi- dige Forsikring ASA, Norge, ved Københavns Byret vedrørende en række fejl og mangler ved bygningerne Bohrs Tårn, Warehouse og Broerne til de Hæn- gende Haver, der er opført som led i bygge- og anlægsprojektet Carlsberg Byen. Kravet var opgjort til 120 mio. kr. med procesrente. Sagen blev henvist til be- handling ved Østre Landsret i 1. instans, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1. Ved kendelse af 7. maj 2025 bestemte landsretten, at retten under hovedfor- handlingen skulle tiltrædes af to sagkyndige retsmedlemmer, jf. retsplejelovens § 20, stk. 1. Af landsrettens retsbog af 27. juni 2025 fremgår bl.a.: ”I fortsættelse af retsbog af 7. maj 2025 skal landsretten oplyse, at lands- retten har kontaktet flere mulige sagkyndige, der på grund af blandt andet inhabilitet ikke har kunnet deltage. Der er nu givet tilsagn fra ar- kitekt A og ingeniør B, og landsretten agter på den baggrund at udpege disse som sagkyndige medlemmer. Landsretten skal anmode om parternes eventuelle bemærkninger hertil senest den 3. juli 2025.” Den 5. november 2025 afgav NCC Danmark bemærkninger til de foreslåede sagkyndige retsmedlemmer. Af bemærkningerne fremgår bl.a.: ”Som oplyst har der i en periode pågået udenretlige drøftelser mellem parterne vedrørende de foreslåede sagkyndige dommere. På baggrund af en gennemgang af de fremsendte CV’er er parterne enige om, at byg- ningsingeniør B og arkitekt A desværre ikke besidder den særlige sag- kundskab, som i nærværende sag er nødvendig og ønsket af parterne. Sagen er forbundet med en betydelig teknisk kompleksitet, hvilket blandt andet er illustreret i de foreliggende skønserklæringer (bilag 34- 49 og F), den foreløbige skriftveksling – herunder særligt NCC Dan- mark A/S’ replik af 6. marts 2024 og Ole G. Jørgensen Rådgivende Inge- niørfirma ApS’ duplik af 13. august 2024 – samt parternes supplerende skønstema af 15. maj 2025. … Som led i sagen skal der således tages stilling til en længere række tek- niske spørgsmål vedrørende navnlig facadekonstruktionernes byg- ningsfysiske og statiske forhold samt spørgsmål om blandt andet græn- seflader for flere projekterende og udførendes deltagelse i den statiske 3 og konstruktive projektering, identifikation af årsagerne til de påbe- råbte svigt, spørgsmål om god projekterings- og rådgivningskik samt spørgsmål om nødvendigheden af det meget omfattende afhjælpnings- projekt. I lyset heraf er det efter parternes opfattelse af meget væsentlig betyd- ning, at landsretten opnår en selvstændig teknisk fagkundskab inden for de ovennævnte fagområder, da en sådan fagkundskab er nødvendig for at vurdere sagens retlige og bevismæssige spørgsmål. Dette gør sig ikke mindst gældende i tilfælde, hvor det ikke under en eventuel anke- sag vil være muligt at besætte retten med sagkyndige dommere. Det ovenstående er således også baggrunden for, at NCC Danmark A/S og Ole G. Jørgensen Rådgivende Ingeniørfirma ApS har anført, at de sagkyndige dommere bør være særdeles erfarne konstruktionsingeniø- rer, alternativt én konstruktionsingeniør og én entreprenør, bygnings- konstruktør eller arkitekt, med indgående kompetencer indenfor pro- jektering og udførelse af større facadeentrepriser, og at begge de sag- kyndige dommere bør have erfaring med blandt andet statisk projekte- ring. Der henvises i denne forbindelse til stævningens pkt. 7 og svar- skriftets pkt. 6. På baggrund af de fremsendte CV’er kan det imidlertid konstateres, at bygningsingeniør B og arkitekt A dels ikke besidder kompetencer in- denfor bygningsfysik og statik, og dels ikke har erfaringer med større facadeentrepriser. Henset til sagens genstand, betydning for parterne samt tekniske kom- pleksitet og detaljeringsgrad ønsker parterne derfor i fællesskab at an- mode om, at der udpeges sagkyndige dommere, der ikke er beskikket i medfør af retsplejelovens § 92, jf. § 94, stk. 3, når nedenstående forhold er afklaret. Med henblik på at afsøge mulighederne for at udpege sagkyndige dom- mere, der kan bibringe landsretten den nødvendige faglige indsigt, har parterne som led i de nævnte udenretlige drøftelser været i dialog med en række facadespecialister. På denne baggrund er parterne nået til enighed om to mulige sagkyndige dommere. Parterne har modtaget ho- norarestimater fra disse, som dog væsentligt overstiger det faste veder- lag på 4.200 kr. pr. dag, jf. § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 712 af 17. no- vember 1987 om ydelser til lægdommere og vidner m.v. Parterne er derfor i færd med at afklare, om der kan findes en løsning herpå, idet parterne er indstillet på at acceptere et merhonorar for at sikre den nød- vendige fagkundskab. …” 4 Den 9. januar 2026 anmodede parterne om, at bygningskonstruktør C og kon- struktionsingeniør D blev udpeget som sagkyndige retsmedlemmer, jf. retsple- jelovens § 94, stk. 3. Af anmodningen fremgår bl.a.: ”Som det fremgår i de vedlagte CV’er, er bygningskonstruktør C og konstruktionsingeniør D særdeles erfarne indenfor større bygge- og an- lægsprojekter samt specialiserede indenfor facadekonstruktioner, byg- ningsfysik og statik. Det er på denne baggrund parternes opfattelse, at en udpegning af ovennævnte som sagkyndige dommere vil sikre ind- dragelse af den særlige sagkundskab, som i nærværende sag grundet sagens tekniske kompleksitet er nødvendig. Den nærmere begrundelse anmodningen er herudover uddybet i parternes brev til landsretten af 5. november 2025, og der henvises således hertil. De ovennævnte foreslåede sagkyndige dommere har accepteret at på- tage sig hvervet mod betaling af et fast honorar på 20.000 kr. pr. retsdag (i alt 180.000 kr. for de berammede ni retsdage), hvilket overstiger det faste vederlag på 4.200 kr. pr. dag, jf. § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 712 af 17. november 1987 om ydelser til lægdommere og vidner m.v. Par- terne er imidlertid indstillet på at afholde det honorar, der overstiger det faste vederlag, svarende til 15.800 kr. pr. sagkyndig dommer pr. retsdag (i alt 31.600 kr. pr. retsdag), for at sikre inddragelsen af den nødvendige sagkundskab. Parterne er – som beskrevet i brevet af 5. no- vember 2025 – enige om, at det pågældende merhonorar skal indgå i landsrettens fordeling af sagens omkostninger på tilsvarende vis som f.eks. rets- og berammelsesafgifterne. Med henblik på at undgå tvivl om fastsættelse og landsrettens fordeling af omkostningerne til de sagkyndige dommeres merhonorar, har par- terne indgået en betinget procesaftale, der ligeledes regulerer betalings- betingelser samt parternes hæftelse. Procesaftalen med bilag vedlægges nærværende brev og beskrives nærmere i det følgende. …. Bygningskonstruktør C og konstruktionsingeniør D har ved underskre- vet erklæring af hhv. 5. december 2025 og 7. januar 2026 (procesaftalens bilag 1 og 2) dels erklæret at påtage sig hvervet som sagkyndig dommer på de ovenfor beskrevne vilkår, og dels erklæret, at de ikke er bekendt med omstændigheder, der er egnede til at rejse tvivl om deres fuld- stændige upartiskhed i sagen. 5 Udpegningen af de ovennævnte foreslåede sagkyndige dommere og parternes procesaftale er naturligvis betinget af, at retsformanden imø- dekommer nærværende anmodning. Dette fremgår således af procesaf- talens pkt. 3.1 samt pkt. 2.1.6 i ovennævnte erklæringer.” Af procesaftalen fremgår bl.a.: ”1. Baggrund for procesaftalen 1.1 Ved stævning af 29. april 2022 har NCC Danmark A/S indstævnet Ole G. Jørgensen Rådgivende Ingeniørfirma ApS og Gjensidige Forsik- ring ved Københavns Byret under sagsnr. BS-16675/2022- KBH i anled- ning af parternes mellemværende hidrørende fra facadekonstruktio- nerne på Bohrs Tårn, Warehouse og Broerne (Carlsberg Byen, Byggefelt 8). Sagen er efterfølgende ved kendelse af 19. april 2023 henvist til be- handling ved Østre Landsret i 1. instans under sagsnr. BS-19979/2023- OLR. Sagen er berammet til hovedforhandling over ni retsdage i perioden fra den 7. september 2027 til den 29. september 2027. 1.2 Ved kendelse af 7. maj 2025 blev Ole G. Jørgensen Rådgivende Inge- niørfirma ApS og NCC Danmark A/S’ anmodning om, at landsretten under hovedforhandlingen tiltrædes af to sagkyndige dommere, imø- dekommet. Parterne er imidlertid enige om, at de af landsretten foreslåede beskik- kede sagkyndige dommere ikke besidder den særlige sagkundskab, som i nærværende sag er nødvendig og ønsket af parterne. 1.3 Med henblik på at afsøge mulighederne for, at der udpeges sagkyn- dige dommere med den ønskede særlige sagkundskab, har parterne udenretligt været i dialog med en række facadespecialister, herunder bl.a. bygningskonstruktør C og konstruktionsingeniør D. Det er parternes opfattelse, at bygningskonstruktør C og konstruktions- ingeniør D opfylder betingelserne i retsplejelovens § 93, stk. 4, 1. pkt., samt besidder den nødvendige habilitet, jf. retsplejelovens § 66, stk. 1, jf. §§ 60 og 61. Parterne er på denne baggrund blevet enige om at anmode landsretten om at udpege bygningskonstruktør og facadespecialist C og konstrukti- onsingeniør D som sagens sagkyndige dommere. 6 1.4 Bygningskonstruktør C og konstruktionsingeniør D har ved erklæ- ring af 5. december 2025 og 7. januar 2026 accepteret at påtage sig sagen mod betaling af et fast honorar på 20.000,00 kr. pr. retsdag (i alt 180.000,00 kr. for ni retsdage), hvilket overstiger det faste vederlag på 4.200,00 kr. pr. retsdag, jf. § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 712 af 17. no- vember 1987 om ydelser til lægdommere og vidner m.v. Da parterne er indstillet på at hæfte for og i overensstemmelse med landsrettens fordeling af sagens omkostninger at afholde et merhonorar til de sagkyndige dommere for at sikre den nødvendige fagkundskab, har parterne valgt at indgå nærværende procesaftale. 2. Procesaftalens retsvirkninger 2.1 Parterne hæfter for den del af honoraret til de sagkyndige dommere, som overstiger det faste vederlag på 4.200,00 kr. pr. retsdag, jf. § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 712 af 17. november 1987 om ydelser til lægdom- mere og vidner m.v. Det samlede merhonorar udgør i alt 31.600,00 kr. pr. retsdag, svarende til kr. 15.800,00 kr. pr. retsdag til hver af de sagkyndige dommere. 2.2 Merhonoraret, jf. pkt. 2.1 ovenfor, indgår som en del af sagsomkost- ningerne på tilsvarende vis som rets- og berammelsesafgifterne. Det overlades således til landsretten at træffe afgørelse om, hvilken part/hvilke parter der endeligt skal afholde omkostningerne til de sag- kyndige dommeres honorar i henhold til reglerne i retsplejelovens §§ 312-315, dog således at § 312, stk. 3, ikke finder anvendelse. Bestemmer landsretten, at ingen af parterne skal betale sagsomkostnin- ger til modparten, jf. retsplejelovens § 313, stk. 1, deles omkostningerne til de sagkyndiges merhonorar ligeligt mellem parterne, således at hver part endeligt afholder 10.533,34 kr. pr. retsdag. 2.3 Såfremt landsrettens dom ankes, finder bestemmelserne i pkt. 2.1- 2.2 ovenfor tilsvarende anvendelse i forhold til Højesterets omkost- ningsafgørelse. 2.4 Merhonoraret betales til de sagkyndige dommere senest 14 dage ef- ter landsrettens afsigelse af dom i sagen. Såfremt dommen ankes, afholdes merhonoraret til de sagkyndige dom- mere, jf. 2.1 ovenfor, således foreløbigt af den part/de parter, der i hen- hold til landsrettens dom skal betale merhonoraret. 7 2.5 Hæves sagen inden første retsdag, modtager hver af de sagkyndige dommere følgende merhonorar, som af landsretten fordeles mellem parterne i henhold til reglerne i retsplejelovens § 314, medmindre andet aftales: • 8.000,00 kr. pr. sagkyndig dommer (i alt 16.000,00 kr.), såfremt sagen hæves tidligere end fire uger før første retsdag • 12,5 % af merhonoraret for ni retsdage, jf. pkt. 2.1 ovenfor, svarende til 17.775,00 kr. pr. sagkyndig dommer (i alt 35.550,00 kr.), såfremt sa- gen hæves senere end fire uger før første retsdag, men tidligere end én uge før første retsdag • 25 % af merhonoreret for ni retsdage, jf. pkt. 2.1 ovenfor, svarende til 35.550,00 kr. pr. sagkyndig dommer (i alt 71.100,00 kr.), såfremt sagen hæves senere end én uge før første retsdag Bestemmer landsretten, at ingen af parterne skal betale sagsomkostnin- ger til modparten, deles omkostningerne til de sagkyndiges honorar li- geligt mellem parterne, således hver part endeligt afholder: • 5.333,34 kr., såfremt sagen hæves tidligere end fire uger før første retsdag • 11.850,00 kr., såfremt sagen hæves senere end fire uger før første rets- dag, men tidligere end én uger før første retsdag • 23.700,00 kr., såfremt sagen hæves senere end én uge før første rets- dag 2.6 Hæves sagen efter, at hovedforhandlingen er påbegyndt, modtager hver af de sagkyndige dommere dels 25 % af merhonoraret for ni rets- dage, jf. pkt. 2.1 ovenfor, svarende til 35.550,00 kr., dels et merhonorar på 11.850,00 kr. pr. påbegyndt retsdag, som af landsretten fordeles mel- lem parterne i henhold til reglerne i retsplejelovens § 314, medmindre andet aftales. Bestemmer landsretten, at ingen af parterne skal betale sagsomkostnin- ger til modparten, deles omkostningerne til de sagkyndiges honorar li- geligt mellem parterne, således hver part endeligt afholder dels 23.700,00 kr., dels 7.900,00 kr. pr. påbegyndt retsdag. 8 2.7 Såfremt sagen hæves, betales merhonoraret til de sagkyndige dom- mere senest 14 dage efter, at landsretten har truffet afgørelse om fast- sættelse og fordeling af sagens omkostninger. Såfremt der som led i et forlig mellem parterne aftales en fordeling af omkostningerne til de sagkyndige dommere, betales merhonoraret til de sagkyndige dommere senest 14 dage efter sidste parts meddelelse til landsretten om, at sagen kan hæves. 2.8 Parterne hæfter solidarisk for merhonoraret til de sagkyndige dom- mere uden hensyn til, hvorledes udgifterne endeligt skal fordeles. Hvis parterne som følge af den solidariske hæftelse kommer til at betale mere, end den pågældende skulle i henhold til den endelige dom, har den pågældende krav på regres fra den, der rettelig skulle have betalt. 3. Betingelser 3.1 Nærværende procesaftale er betinget af, at landsretten imødekom- mer parternes anmodning om: • At C og konstruktionsingeniør D udpeges som sagkyndige dommere, uagtet de ikke er beskikket, jf. retsplejelovens § 92, jf. § 94, stk. 3, og • At merhonoraret til bygningskonstruktør C og konstruktionsingeniør D indgår i rettens vurdering af fordelingen af sagens omkostninger, jf. pkt. 2.1-2.6 ovenfor.” C og D har ved underskrevet erklæring af henholdsvis 5. december 2025 og 7. januar 2026 accepteret at påtage sig hvervet som sagkyndige retsmedlemmer i sagen mod bl.a. betaling af et fast merhonorar på i alt 15.800 kr. pr. retsdag. Ved kendelse af 12. marts 2026 bestemte landsretten, at der ikke kunne tillæg- ges sagkyndige retsmedlemmer i sagen vederlag ud over det, der følger af be- kendtgørelse nr. 712 af 17. november 1987 om ydelser til lægdommere og vid- ner mv. med senere ændringer. Af begrundelsen fremgår bl.a.: ”Udtagelse af sagkyndige retsmedlemmer sker ikke efter indstilling fra parterne. Af hensyn til den videre forberedelse tager landsretten imid- lertid stilling til spørgsmålet om mervederlag til sagkyndige retsmed- lemmer under sagen. Landsdommerne Frosell og Beth von Tabouillot udtaler: 9 Retsplejelovens § 93, stk. 7, bestemmer, at Domstolsstyrelsen fastsætter regler om vederlag og rejsegodtgørelse til sagkyndige retsmedlemmer. Bestemmelsen finder også anvendelse på vederlag mv. til sagkyndige medlemmer, som ikke er beskikket i medfør af § 92, stk. 1, jf. § 94, stk. 3, 3. pkt. Det følger af bekendtgørelse om ydelser til lægdommere og vidner mv., som er udstedt i medfør af bl.a. retsplejelovens § 93, stk. 7, bl.a., hvilke ydelser der tilkommer sagkyndige retsmedlemmer. Det må kræve særskilt hjemmel, hvis der skal tillægges sagkyndige retsmedlemmer under sagen vederlag ud over, hvad der følger af be- kendtgørelsen. Dette er også tilfældet, hvis mervederlaget afholdes af en eller flere af parterne efter aftale mellem disse. Vi finder, at der ikke foreligger sådan hjemmel, og at der derfor ikke kan tillægges sagkyn- dige retsmedlemmer under sagen et mervederlag. Landsdommer René Bergfort udtaler: Sagens parter har meddelt landsretten, at de sagkyndige retsmedlem- mer, som landsretten har oplyst at ville udpege, efter parternes opfat- telse ikke er i besiddelse af den særlige fagkundskab, som er nødvendig og ønsket af parterne. Parterne har på denne baggrund været enige om at bringe C og D i for- slag som sagkyndige medlemmer. For at opnå deres tilsagn til at med- virke som sagkyndige medlemmer har sagens parter indgået en proces- aftale om honorering af de sagkyndige medlemmer ud over det faste vederlag på 4.200 kr. pr. døgn. Det er i procesaftalen bestemt, at udgif- ten til merhonoreringen skal indgå i rettens sagsomkostningsafgørelse, og det er i procesaftalen fastlagt, hvordan omkostningerne skal opgøres og fordeles under forskellige mulige forløb og udfald af sagen. C og D har accepteret vilkårene i parternes procesaftale. Under de foreliggende omstændigheder finder jeg, at procesaftalen ikke går ud over grænserne for, hvad parterne kan aftale om opgørelse og fordeling af omkostninger. Jeg stemmer derfor for, at der som en del af sagens omkostninger kan ske merhonorering af de sagkyndige med- lemmer i overensstemmelse med parternes procesaftale. Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.” Parterne kærede herefter kendelsen til Højesteret. 10 Retsgrundlag Retsplejelovens § 93, stk. 7, og § 94, stk. 3, lyder: ”§ 93. … Stk. 7. Domstolsstyrelsen fastsætter regler om vederlag og rejsegodtgø- relse til sagkyndige retsmedlemmer. § 94. … Stk. 3. Retsformanden kan undtagelsesvis udtage sagkyndige, der ikke er beskikket i medfør af § 92, hvis det er påkrævet for at kunne ind- drage den særlige sagkundskab, som i det foreliggende tilfælde anses for nødvendig. De pågældende skal opfylde betingelserne i § 93, stk. 4, 1. pkt. § 93, stk. 6 og 7, finder tilsvarende anvendelse. Før retsforman- den træffer afgørelse efter 1. pkt., skal parterne have adgang til at ud- tale sig om spørgsmålet. Afgørelsen, der træffes ved kendelse, kan ikke indbringes for højere ret.” I medfør af retsplejelovens § 93, stk. 7, er der fastsat regler om vederlaget til bl.a. sagkyndige retsmedlemmer i bekendtgørelse nr. 712 af 17. november 1987 om ydelser til lægdommere og vidner mv. med senere ændringer. Bekendtgø- relsens § 1, stk. 2 og 3, som affattet ved bekendtgørelse nr. 700 af 10. juni 2024, lyder: ”Stk. 2. Der tilkommer børnesagkyndige dommere, jf. § 148, stk. 1, i bar- nets lov, og sagkyndige retsmedlemmer 4.200 kr. for hver sag samt 120 kr. for hver nat, de i anledning af deres hverv må være borte fra hjem- met. Hvis behandlingen af en sag strækker sig over flere dage, udgør vederlaget 4.200 kr. for hver dag og 120 kr. for hver nat, de i anledning af deres hverv må være borte fra hjemmet. Stk. 3. Har sagens behandling strakt sig over et længere tidsrum, kan rettens formand undtagelsesvis tillægge lægdommere som nævnt i stk. 1 en særlig godtgørelse, såfremt den pågældendes deltagelse i sagens behandling har påført ham et tab, som væsentligt overstiger det i stk. 1 nævnte vederlag.” Før ændringen i 2024 var bekendtgørelsens § 1, stk. 2 og 3, affattet ved bekendt- gørelse nr. 1503 af 14. december 2006 og lød: ”Stk. 2. Der tilkommer børnesagkyndige dommere, jf. § 170, stk. 1, i lov om social service og sagkyndige retsmedlemmer 2.400 kr. for hver dag og 120 kr. for hver nat, de i anledning af deres hverv må være borte fra hjemmet. Stk. 3. Har sagens behandling strakt sig over et længere tidsrum, kan rettens formand undtagelsesvis tillægge lægdommere som nævnt i stk. 11 1 og stk. 2 en særlig godtgørelse, såfremt den pågældendes deltagelse i sagens behandling har påført ham et tab, som væsentligt overstiger det i stk. 1 og stk. 2 nævnte vederlag.” Ved lov nr. 538 af 8. juni 2006 blev retsplejelovens kapitel 9 b nyaffattet, hvor- ved lovens § 93 og § 94 fik sin nuværende ordlyd. Af lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår bl.a. (Folketingstidende 2005-06, tillæg A, lovforslag nr. L 168, s. 5266 f.): ”4.2.2. Øget brug af sagkyndige dommere 4.2.2.1. Retsplejerådet anfører, at der i civile sager ofte kan være store fordele ved, at rettens juridiske ekspertise suppleres med fagkyndig ek- spertise i form af sagkyndige meddommere. Sagkyndige meddommere kan bl.a. bidrage til at give retten en større indsigt og forståelse for sa- gen og dermed medvirke til, at rettens afgørelser træffes på et fyldest- gørende grundlag. En sagkyndig meddommer kan i civile sager give retten en specifik fag- lig indsigt, som en juridisk dommer sjældent besidder. En sagkyndig meddommer kan også i kraft af sit eget kendskab til det pågældende område have større mulighed for at indleve sig i parternes situation. I begge tilfælde kan en sagkyndig dommers medvirken efter Retsplejerå- dets opfattelse være med til at styrke respekten for domstolene og deres afgørelser blandt brugerne. … Retsplejerådet foreslår ligeledes at opretholde de gældende regler om udtagning af sagkyndige dommere til den enkelte sag. Retsplejerådet har overvejet, om parterne bør have indflydelse på, hvem der udtages til at fungere som sagkyndige meddommere i den enkelte sag. Ved voldgift kan parterne indrette deres voldgiftsaftale således, at de selv udpeger voldgiftsdommerne, men de kan også overlade udpegningen til et vold- giftsinstitut eller til retten. Begge muligheder anvendes i praksis, og der er næppe tale om, at en af mulighederne generelt foretrækkes frem for den anden. Retsplejerådet finder imidlertid, at princippet om, at domstolene er per- sonuafhængige bør fastholdes også for så vidt angår sagkyndige dom- mere. Parterne kan ikke vælge, hvilken eller hvilke juridiske dommere der skal behandle en sag ved de uafhængige domstole, og det samme bør således gælde for sagkyndige meddommere. Retsplejerådet finder, at det vil være nødvendigt at forhøje honoraret til sagkyndige dommere i forhold til i dag for at kunne tiltrække tilstrække- ligt mange kvalificerede sagkyndige dommere. Det vil ikke være muligt 12 at fastsætte honoraret til et beløb svarende til enhver sagkyndig dom- mers normale dagsindtægt, men hvervet som sagkyndig dommer må i almindelighed antages også at give den pågældende sagkyndige dom- mer en værdifuld erfaring, og det vil derfor heller ikke være nødven- digt at give fuld kompensation. Retsplejerådet har overvejet, om honoraret bør gradueres efter den på- gældende sagkyndige meddommers stilling og uddannelse. Retspleje- rådet finder imidlertid, at alle sagkyndige dommere bør have samme grundhonorar, men at en regel som den gældende, hvorefter der undta- gelsesvis kan gives et højere honorar, bør videreføres. Hermed undgås det, at reglerne kan give indtryk af, at nogle sagkyndige dommeres ar- bejdsindsats generelt er mere værd end andres, men der gives samtidig mulighed for at kunne tage hensyn til ekstraordinære konkrete for- hold.” Lovforslaget byggede bl.a. på Retsplejerådets betænkning nr. 1401/2001 om re- form af den civile retspleje I. Af betænkningen, s. 260, fremgår bl.a.: ”3.5. Sagkyndige dommeres honorar … Sagkyndige dommere medvirker efter rettens beslutning, og deres honorar betales af statskassen på samme måde som andre udgifter, der vedrører rettens medlemmer (løn, kørsel osv.).” Anbringender NCC Danmark har anført navnlig, at parternes procesaftale ikke går ud over grænserne for, hvad parterne kan aftale om opgørelse og fordeling af sagens omkostninger, og at der derfor som en del af sagens omkostninger kan ske mer- honorering af sagkyndige retsmedlemmer i overensstemmelse med den indgå- ede procesaftale. Procesaftalen bør respekteres af landsretten, uanset at der ikke i retsplejeloven findes en bestemmelse, som eksplicit indeholder hjemmel til at aftale den an- førte merhonorering. Det afgørende er således, at der ikke findes et eksplicit forbud mod aftalen. Det følger af det civilprocessuelle dispositionsprincip, at parterne kan indgå af- taler om procesførelsen, der er bindende for retten, herunder aftaler om sags- omkostninger. I de tilfælde, hvor der ikke er direkte lovhjemmel til en sådan af- tale, begrænses aftalefriheden af vilkår, hvor der er et væsentligt hensyn til det offentlige eller tredjemand, som taler imod parternes aftale, eller hvor aftalen giver en part en væsentlig ringere processuel beskyttelse end lovens alminde- lige regler. 13 Ingen af disse tre hensyn begrunder, at parterne skulle være afskåret fra at af- tale, at sagkyndige retsmedlemmer, som udpeges i henhold til retsplejelovens § 94, stk. 3, honoreres med et vederlag, der overstiger beløbet på 4.200 kr. pr. rets- dag som anført i § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 712 af 17. november 1987 om ydelser til lægdommere og vidner mv. med senere ændringer. Der er desuden ikke grundlag for at antage, at der er andre hensyn, som skulle begrænse dispo- sitionsprincippets udstrækning. Parterne har samstemmende foreslået C og D udpeget som sagkyndige rets- medlemmer, da det ikke var muligt for landsretten at finde forslag til egnede sagkyndige retsmedlemmer, som er beskikket i medfør af retsplejelovens § 92, og som opfylder habilitetsbetingelserne i lovens § 60 og § 61. C og D har imid- lertid betinget deres accept af hvervet af, at der sker honorering med et veder- lag, der beløbsmæssigt ligger tættere på det indtægtstab, der vil være forbundet med at deltage i hovedforhandlingen. Denne aftalte vederlagsmodel er i øvrigt forenelig med, hvad der var foreskre- vet i § 1, stk. 2, i bekendtgørelsen om ydelser til lægdommere og vidner mv. in- den ændringen heraf i 2024. Efter den dagældende bestemmelse i bekendtgørel- sen kunne sagkyndige retsmedlemmer tilkendes en særlig godtgørelse i til- fælde, hvor den pågældendes deltagelse i sagens behandling havde påført ham et tab, som væsentligt oversteg det sædvanlige grundvederlag. Det fremgår af forarbejderne, at det var forudsat, at denne regel skulle videreføres, og der er ikke efterfølgende sket revisioner af retsplejeloven, som begrunder afskaffelsen af den tidligere bestemmelse i bekendtgørelsen. Parterne har alle fundet de foreslåede sagkyndige retsmedlemmers ønskede ve- derlag rimeligt og derfor accepteret, at der sker merhonorering efter procesafta- len. Det er alene 4.200 kr., som skal udredes af statskassen i overensstemmelse med § 1, stk. 2, i bekendtgørelsen om ydelser til lægdommere og vidner mv., hvorfor der ikke foreligger hensyn til det offentlige, som taler imod den udnyt- telse af dispositionsprincippet, der er sket ved parternes procesaftale. Af de samme grunde er der heller ikke hensyn til tredjemand, herunder navnlig de foreslåede sagkyndige der har tiltrådt procesaftalens vilkår, som taler imod parternes procesaftale. Derudover indebærer procesaftalen ikke, at en part opnår en væsentlig ringere processuel beskyttelse, end hvad der følger af retsplejelovens almindelige reg- ler. Uanset at den eller de tabende parters samlede sagsomkostninger vil være større, end hvad der ville være tilfældet, såfremt procesaftalen ikke havde været indgået, følger det af retsplejelovens § 312, stk. 1, sidste led, at parterne frit kan indgå aftaler om fordeling af sagsomkostninger. 14 Uanset at retsplejeloven eller forarbejderne ikke eksplicit har forudsat, at parter i civile sager kan indgå aftaler om merhonorering af sagkyndige retsmedlem- mer, der udpeges i henhold til retsplejelovens § 94, stk. 3, gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at fravige udgangspunktet om, at parterne ved aftale kan disponere over sagens omkostninger, når det ikke medfører en økonomisk belastning af andre end parterne selv, og når grundlæggende retssikkerheds- mæssige hensyn ikke kompromitteres. Det bør som led heri tillægges betydning, at parterne samstemmende har til- sluttet sig, at merhonoreringen sker på de vilkår, som fremgår af procesaftalen, og at ønsket om udpegning af sagkyndige retsmedlemmer, der ikke er beskik- ket i henhold til retsplejelovens § 92, stk. 1, er begrundet med sagens meget væ- sentlige genstand, der kan have afgørende betydning for parternes finansielle stilling. Det er derfor afgørende, at der som sagkyndige retsmedlemmer udpe- ges særdeles velkvalificerede specialister under landsrettens behandling af sa- gen, idet det ikke under en eventuel ankesag for Højesteret vil være muligt at udpege sagkyndige retsmedlemmer. Såfremt det ikke tillades at tillægge sagkyndige retsmedlemmer et vederlag ud over det, der følger af bekendtgørelsen om ydelser til lægdommere og vidner mv., vil det medføre en risiko for, at parter i civile tvister, hvor sagkyndig med- virken skønnes hensigtsmæssig, vil søge tvisterne løst ved voldgift med henblik på at sikre, at der udpeges tilstrækkeligt kvalificerede sagkyndige retsmedlem- mer. Ole G. Jørgensen Rådgivende Ingeniørfirma og Gjensidige Forsikring har til- trådt NCC Danmarks anbringender. Højesterets begrundelse og resultat Sagens baggrund og problemstilling I april 2022 anlagde NCC Danmark A/S retssag mod Ole G. Jørgensen Rådgi- vende Ingeniørfirma ApS og Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge, med et krav på ca. 120 mio. kr. vedrørende en række fejl og mangler ved bygningerne Bohrs Tårn, Warehouse og Broerne til de Hæn- gende Haver, der er opført som led i bygge- og anlægsprojektet Carlsberg Byen. I maj 2025 bestemte landsretten, at retten under hovedforhandlingen skulle til- trædes af to sagkyndige retsmedlemmer, jf. retsplejelovens § 20, stk. 1. Under det videre forløb om udpegning af sagkyndige retsmedlemmer fastslog lands- retten i kendelse af 12. marts 2026, at der ikke er hjemmel til at tillægge sagkyn- dige retsmedlemmer under sagen vederlag ud over, hvad der følger af bekendt- gørelse nr. 712 af 17. november 1987 om ydelser til lægdommere og vidner mv. 15 med senere ændringer, og at dette også er tilfældet, hvis mervederlaget afhol- des af en eller flere af parterne efter aftale mellem dem. Spørgsmålet for Højesteret er, om parter i en retssag kan aftale, at de betaler sagkyndige retsmedlemmer vederlag ud over, hvad der fremgår af bekendtgø- relsen om ydelser til lægdommere og vidner mv. Retsgrundlaget Efter retsplejelovens § 93, stk. 7, fastsætter Domstolsstyrelsen regler om veder- lag og rejsegodtgørelse til sagkyndige retsmedlemmer. Bestemmelsen finder til- svarende anvendelse på sagkyndige, der ikke er beskikket i medfør af retspleje- lovens § 92, jf. lovens § 94, stk. 3, 2. pkt. Bemyndigelsen i retsplejelovens § 93, stk. 7, er udnyttet i bekendtgørelsen om ydelser til lægdommere og vidner mv. Af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, fremgår bl.a., at der tilkommer sagkyndige retsmedlemmer 4.200 kr. pr. dag. Vederlag efter bekendtgørelsen betales af statskassen. Højesteret finder, at hverken de nævnte regler i retsplejeloven og bekendtgørel- sen eller retsplejemæssige hensyn udelukker, at parter i en retssag betaler ve- derlag til sagkyndige retsmedlemmer ud over, hvad der følger af de pågæl- dende regler. Om dette kan ske, må i det enkelte tilfælde bero på sagen og dens omstændigheder samt indholdet af parternes aftale om betaling. Den konkrete sag Den verserende erstatningssag ved Østre Landsret angår et krav på ca. 120 mio. kr. og vedrører fejl og mangler ved nogle bygninger. Sagen er efter det oplyste teknisk kompliceret med en høj detaljeringsgrad. Landsretten oplyste i juni 2025, at retten agtede at udpege to navngivne sagkyn- dige retsmedlemmer. Parterne mente ikke, at de pågældende besad den nød- vendige sagkundskab. De foreslog i stedet to andre personer som sagkyndige retsmedlemmer. De to sidstnævnte har betinget deres accept af hvervet som retsmedlem af, at de får et vederlag ud over det, der følger af bekendtgørelsen om ydelser til lægdommere og vidner mv. Parterne har i den forbindelse indgået en procesaftale, hvoraf det fremgår, at parterne hæfter for vederlaget ud over det, der følger af bekendtgørelsen om ydelser til lægdommere og vidner mv. Det fremgår desuden af procesaftalen, at udgiften til merhonorering skal indgå i rettens sagsomkostningsafgørelse, og hvordan omkostningerne skal opgøres og fordeles mellem parterne ved forskel- lige mulige forløb og udfald af sagen. De foreslåede sagkyndige retsmedlem- mer har over for parterne accepteret vilkårene i procesaftalen. 16 Højesteret finder efter det anførte, at hverken de nævnte regler i retsplejeloven og bekendtgørelsen eller retsplejemæssige hensyn er til hinder for, at parterne i denne konkrete sag betaler vederlag til sagkyndige retsmedlemmer i overens- stemmelse med parternes procesaftale. THI BESTEMMES: Landsrettens kendelse ændres, så det tillades parterne at betale vederlag til sag- kyndige retsmedlemmer i overensstemmelse med parternes procesaftale. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for Højesteret til den anden part. Kæreafgiften for Højesteret tilbagebetales.