Højesteret · Afgørelse

Kommune erstatningsansvarlig for skader på ejendom grundet fejl i projektmateriale, men med regres mod entreprenøren for halvdelen af det skyldte beløb

Sagsnummer: 247/2025 og 283/2025Afgørelsesdato: 13. okt. 2025Læs sagen hos Højesterets afgørelsesdatabase ↗
Tekst fra kildens dokumenter. Tekstudtrækket kan mangle layout, tabeller eller tekst fra skannede sider. Se originaldokumentet for den fulde gengivelse.

Dom · 13. okt. 2025

Dom · 247/2025 og 283/2025Link ↗

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 13. oktober 2025 Sag BS-247/2025-HJR (2. afdeling) X ApS (advokat Michael Melchior) mod Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge, som mandatar for Y Kommune (advokat Marie-Louise Fahrner) og Sag BS-283/2025-HJR Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge, som mandatar for Y Kommune (advokat Marie-Louise Fahrner) mod Tryg Forsikring som mandatar for Z A/S under konkurs (advokat Lars Bøgh Mikkelsen) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Randers den 4. oktober 2022 (BS- 23181/2020-RAN og BS-38813/2020-RAN) og af Vestre Landsrets 2. afdeling den 22. august 2024 (BS-40509/2022-VLR og BS-40861/2022-VLR). I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Michael Rekling, Hanne Schmidt, Jens Kruse Mikkelsen, Lars Apostoli og Mohammad Ahsan. 2 Påstande I sag BS-247/2025-HJR har appellanten, X ApS, nedlagt påstand om, at Y Kommune til X ApS skal betale 338.750 kr. med procesrente fra den 11. juni 2020. Indstævnte, Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge, som mandatar for Y Kommune, har påstået stadfæstelse af landsrettens dom. I sag BS-283/2025-HJR har appellanten, Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge, som mandatar for Y Kommune, nedlagt på- stand om, at indstævnte, Tryg Forsikring A/S som mandatar for Z A/S under konkurs, skal friholde appellanten for ethvert beløb, herunder procesrenter og sagsomkostninger, som appellanten måtte blive pålagt at betale til X ApS i sag BS-247/2025-HJR. Indstævnte har påstået stadfæstelse af landsrettens dom. Supplerende sagsfremstilling Rambøll Danmark A/S, der var Y Kommunes rådgiver i forbindelse med an- lægsarbejderne vedrørende trafikknudepunktet i A-by, havde i juli 2017 udar- bejdet en arbejdsbeskrivelse. Af arbejdsbeskrivelsen fremgår bl.a. følgende un- der pkt. 4 om Bygningsdelsbeskrivelser: ”6.01 Fortove … 4.2 Omfang Langs ...gade mellem ...gade og trafikknudepunkt. … 4.10 Udførelse Afretningslag udlægges og komprimeres med pladevi- brator… 6.02 Pladsbelægning … 4.2 Omfang Som pladsbelægning på areal stødende op mod trafik- knudepunktet, samt på arealer ved hhv. …vej og …gade. … 3 4.10 Udførelse … Afretningslag udlægges og komprimeres med pladevi- brator.” I referat af det 12. byggemøde den 11. april 2018, med deltagelse af repræsen- tanter fra Z, Y Kommune og Rambøll, er under pkt. 11 om administrative for- hold, anført følgende: ”11.3 Naboforhold 11.3.1 ...gade 6 Revner i bygning Bygherren, entreprenøren og Rambøl har den 10. april besigtiget revne- og sætningsskader på ejendommen som er menes at være opstået som følge af arbejderne i nærværende entreprise. Besigtigelsen foregik sammen med ejeren og dennes lejere af ejendommen Skaden er bekendtgjort af ejeren umiddelbart efter ud- førelsen af fortov og cykelsti ved ejendommen. [Ram- bølls repræsentant] udarbejder et notat fra besigtigel- sen. Der er, forinden igangsætning af entreprisens arbejder, gennemført en fotografisk registrering af området her- under også af ejendommen ...gade 6. Denne er udført af Z. Af fotos herfra fremgår det tydeligt, at ejendom- men tidligere har været repareret for revner i det påvir- kede område. Facader/sokkel fremstår dog på fotos uden de mar- kante skader som kunne observeres ved mødet. [Rambølls repræsentant] anbefalede ved mødet, at der monteres målepunkter på ejendommen inden der fort- sættes med vibrerende arbejder. [Rambølls repræsen- tant] anviser hvor der skal opsættes udstyr og hvordan målingsudstyr tænkes udført. Målepunkterne skal lø- bende observeres for bevægelser i ejendommens faca- der og sokkel. Det skal sikres, at komprimering af den kommende as- faltbelægning sker med oscillation. [Rambølls repræ- sentant/Zs repræsentant] kontakter NCC herom. Z har indberettet skaden til deres forsikringsselskab. Dette har indtil videre ikke accepteret skaderne som en forsikringssag. 4 Bygherren anmelder også skaderne til deres forsik- ringsselskab”. Anbringender X har anført navnlig, at Y Kommune som bygherre skal erstatte udgifterne til udbedring af de skader, som X’s ejendom, …gade 6 i A-by, er blevet påført ved kommunens anlægsarbejder. Y Kommune er erstatningsansvarlig på ulovbestemt objektivt grundlag. Arbej- det blev således udelukkende foretaget i kommunens interesse og for dennes regning og risiko. X havde ingen indflydelse på arbejdet eller en selvstændig in- teresse i det. Kommunen er derfor nærmest til at bære ansvaret og risikoen for den forvoldte skade, som kommunen ved sin tekniske og økonomiske planlæg- ning havde mulighed for at tage i betragtning. Det må ved vurderingen af, om der påhviler kommunen et objektivt erstat- ningsansvar, indgå, at der er sket skader på ejendommen for 338.750 kr., hvilket svarer til ca. en tredjedel af den offentlige ejendomsvurdering. Hvis ikke der påhviler Y Kommune et objektivt erstatningsansvar, er kommu- nen ansvarlig efter en culpanorm, da det fremgår af skønserklæringen, at arbej- derne ved trafikknudepunktet sædvanligvis ville medføre iværksættelse af vi- brationsmålinger, og da arbejdet kunne have været planlagt på en sådan måde, at skaderne kunne have været undgået. Kommunen har desuden forsømt at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre omkringliggende bygninger, jf. byggelovens § 12, stk. 1. Gjensidige Forsikring som mandatar for Y Kommune har over for X anført navnlig, at kommunen ikke er erstatningsansvarlig på objektivt grundlag. Rets- praksis om ulovbestemt objektivt ansvar omfatter ikke almindelig fortovsreno- vering med begrænsede jordarealer og sædvanlig komprimering af bærelag. Hertil kommer, at kommunen ved den økonomiske og tekniske planlægning ikke havde mulighed for at tage risikoen for de konkret indtrådte skader i be- tragtning, idet kommunen hverken kunne eller burde vide, at anvendelse af pladevibratoren ville skade ejendommen. Det må også indgå, at kommunen ikke var eller burde have været bekendt med bl.a. de særlige sårbarheder i mur- værket, som medvirkede til den usædvanlige skade på ejendommen. X har ikke ført bevis for, at kommunen har handlet i strid med faglige normer eller standarder, idet det udførte arbejde i almindelighed ikke fordrede brug af vibrationsmålinger. Kommunen havde ikke ansvaret for at vurdere, om der skulle foretages vibrationsmålinger, da Z selv planlagde og udførte arbejdet og i vid udstrækning havde frihed til valg af metode og materiel. 5 Hvis kommunen bliver pålagt et erstatningsansvar i hovedsagen, skal Z fri- holde kommunen for dette erstatningsansvar. Den fulde erstatningsbyrde skal efter aftalegrundlaget og sagens øvrige omstændigheder placeres hos Z, jf. er- statningsansvarslovens § 25. Dette skyldes, at Z som hovedentreprenør er un- derlagt en professionsnorm, der er kendetegnet ved en skærpet culpabedøm- melse, og på dette grundlag ansvarlig for skaderne. Det må således indgå, at Z havde rådigheden over anlægsopgaven, herunder hvordan arbejdet skulle ud- føres. Ifølge AB92 var Z forpligtet til bl.a. at overholde reaktionspligten i AB-reglerne. Z havde efter fotoregistreringen af ...gade 6 både anledning og pligt til at oplyse kommunen eller Rambøll om et eventuelt behov for opstilling af vibrationsmå- lere, herunder henset til at Z planlagde at anvende en pladevibrator på godt 430 kg ca. 10-20 cm fra husmuren på ejendommen. Ved fordelingen efter erstatningsansvarslovens § 25 skal der også tages højde for, at Z var nærmest til at forudse og afværge skaden, idet Z var den udførende entreprenør, og idet kommunen forud for arbejdets påbegyndelse ikke havde grundlag for bekymring for ejendommen. Tryg Forsikring som mandatar for Z under konkurs har anført navnlig, at Z ikke har handlet ansvarspådragende i forbindelse med udførelsen af entrepri- sen. Z har således ikke begået fejl eller forsømmelser ved udførelsen, men har udført den i overensstemmelse med kommunens anvisninger, som er detaljeret beskrevet i bl.a. entreprisekontrakten og arbejdsbeskrivelsen. Anvendelse af en pladevibrator var et sædvanligt valg af entreprenørmateriel til arbejdsopgaven og foreskrevet i kommunens arbejdsbeskrivelse. Af skønser- klæringen fremgår det, at anvendelse af en mellemstor pladevibrator på 434 kg var sædvanlig og forsvarlig og i overensstemmelse med god håndværks- og ud- førelsesskik. Ejendommen har fuld kælder og et fundament med underkant ca. 2 meter un- der det niveau, der blev gravet ned til, og ca. 2,5 meter under fortovsniveau, hvor pladevibratoren blev anvendt. Z burde derfor ikke have været opmærk- som på særligt sårbare funderings- eller jordbundsforhold omkring ejendom- men. Ifølge skønsmandens vurdering var det en medvirkende årsag til skaden, at ejendommen er opført i 1880 og ikke er funderet til overside af bæredygtige aflejringer. Hvis Højesteret finder, at Y Kommune og Z er ansvarlige for skaden, skal den fulde erstatningsbyrde påhvile kommunen. Det gælder, hvis kommunen pålæg- 6 ges et objektivt erstatningsansvar. Det gælder tilsvarende, hvis kommunen på- lægges et culpaansvar, da Z har udført arbejdet i overensstemmelse med det de- taljerede aftalegrundlag. Kommunen havde ansvaret for at sikre, at arbejdsbe- skrivelserne var forsvarlige, og for, at jordbundsforholdene var af en beskaffen- hed, som muliggjorde udførelse af den foreskrevne entreprise uden skade til følge. Kommunen havde også ansvaret for at foranledige vibrationsmåling, og ifølge skønserklæringen var det en projekteringsfejl, at der ifølge aftalegrundla- get ikke var krav om vibrationsmåling. Højesterets begrundelse og resultat Sagens baggrund og problemstilling Y Kommune indgik i november 2017 en entreprisekontrakt med entreprenørfirmaet Z A/S (nu under konkurs) om anlægsarbejder med henblik på områdefornyelse og etablering af et trafikknudepunkt i A-by. Som led i disse arbejder skulle et fortov, der ligger ud for bl.a. facademuren til ejendommen ...gade 6, ejet af X ApS, sænkes ca. 10 cm, således at busserne kunne køre fra ...gade ind på busholdepladserne på trafikknudepunktet uden bump. Nedsænkningen af fortovet foregik ved, at Z fjernede fortovsfliserne og afgravede grus til en dybde af ca. 60 cm, som efterfølgende blev genopfyldt med grus og komprimeret med henblik på at genanlægge fortovsfliserne. I forbindelse med komprimering af det nævnte grus anvendte Z en pladevibra- tor med en vægt på ca. 430 kg, hvilket medførte skader i form af revnedannelser i murværket og soklen på ejendommen ...gade 6. Der er for Højesteret enighed om, at udgifterne til udbedring af skaderne kan opgøres til 338.750 kr. Sagen mellem ejendommens ejer og Y Kommune (hovedsagen) angår spørgs- målet, om kommunen er erstatningsansvarlig for skaderne på ejendommen, herunder om ansvaret skal pålægges på grundlag af den almindelige erstat- ningsregel i dansk ret (culpareglen) eller på objektivt ansvarsgrundlag. Sagen mellem Z og kommunen (adcitationssagen) angår spørgsmålet, om og i hvilket omfang Z skal friholde kommunen for et eventuelt erstatningsansvar. Forholdet mellem ejendommens ejer og kommunen Vurderingen af, om Y Kommune er erstatningsansvarlig over for ejeren af den beskadigede ejendom, beror i første række på, om kommunen er ansvarlig efter culpareglen. Spørgsmålet er navnlig, om kommunen i forbindelse med plan- lægningen og tilrettelæggelsen (projekteringen) af de omhandlede anlægsarbej- der har udvist ansvarspådragende fejl eller forsømmelser. I denne vurdering må det indgå, at det af skønserklæringerne fremgår bl.a., at vibrationsmålinger normalt overvejes allerede under planlægning, projektering og udbud, at krav om udførelse af vibrationsmålinger sædvanligvis vil fremgå 7 af arbejdsbeskrivelsen og udbudsmaterialet, og at det vigtigste er, at parterne, inden arbejderne igangsættes, afklarer mellem sig, hvem der har ansvaret for at dokumentere vibrationsniveauer under byggeforløbet. Endvidere må det indgå, at det om den konkrete sag af skønserklæringerne fremgår, at projektmaterialet ikke levede op til de regler og normer for god pro- jekteringsskik, der var gældende på projekteringstidspunktet, fordi det ikke fremgik heraf, at der skulle foretages vibrationsmålinger, og at de omhandlede arbejder sædvanligvis ville medføre iværksættelse af vibrationsmålinger. På den anførte baggrund finder Højesteret, at kommunen er erstatningsansvar- lig for skaderne på ejendommen som følge af, at spørgsmålet om vibrationsmå- linger ikke var omtalt i projektmaterialet eller på anden måde afklaret inden på- begyndelsen af arbejderne. Det er herefter ikke nødvendigt at tage stilling til, om der også ville have påhvi- let kommunen et erstatningsansvar på objektivt ansvarsgrundlag. Højesteret tager herefter X’s påstand til følge. Forholdet mellem kommunen og Z Spørgsmålet i sagen mellem kommunen og Z er i første række, om Z er erstat- ningsansvarlig for skaderne på X’s ejendom, således at kommunen er berettiget til at gøre regres mod Z. I givet fald er spørgsmålet, hvordan erstatningsbyrden skal fordeles. Ved vurderingen af de krav, der må stilles til Zs agtpågivenhed, må der lægges vægt på bl.a. handlingens farlighed, handlingens skadeevne og muligheden for at undgå skade. Ifølge Y Kommunes arbejdsbeskrivelse skulle fortovets grus komprimeres med en pladevibrator. Det følger af skønserklæringerne, at det var i overensstem- melse med god håndværks-/udførelsesskik, at Z til brug for komprimeringen anvendte en ca. 430 kg tung pladevibrator, og at denne som udgangspunkt kunne anvendes forsvarligt nær den omhandlede ejendom. Højesteret finder herefter, at det som udgangspunkt ikke kan anses som an- svarspådragende, at Z anvendte den pågældende pladevibrator ved komprime- ringen. Det fremgår imidlertid af skønserklæringerne, at skønsmanden ud fra sagens bilag ikke har forudsætninger for at foretage en vurdering af, om pladevibrato- ren reelt er anvendt forsvarligt og under fornøden hensyntagen til den omhand- 8 lede ejendom, idet der ikke er udført vibrationsmålinger i forbindelse med an- lægsarbejdet. Hertil kommer, at det fremgår af sagen, at Z inden igangsættelse af arbejdet gennemførte en fotografisk registrering af bl.a. ejendommen ...gade 6, hvoraf tydeligt fremgik, at ejendommen tidligere havde været repareret for revner i det område, der blev påvirket af arbejdet. På denne baggrund finder Højesteret, at Z har handlet ansvarspådragende ved at anvende den pågældende pladevibrator næsten helt op til ejendommens fa- cademur uden forinden at have rejst spørgsmål om vibrationsmålinger eller an- vendelse af andre udførelsesmetoder over for kommunen eller dennes rådgiver. Kommunen er således berettiget til at gøre regres mod Z. Den indbyrdes fordeling af erstatningsbyrden mellem Y Kommune og Z skal foretages efter, hvad der under hensyn til ansvarets beskaffenhed og omstæn- dighederne i øvrigt må anses for rimeligt, jf. erstatningsansvarslovens § 25, stk. 1. Højesteret finder efter en samlet vurdering, at Z skal betale halvdelen af det, som kommunen skal betale til X. Højesteret har herved lagt vægt på, at både kommunen og Z er ansvarlige efter den almindelige culparegel, og at de begge er dækket af en ansvarsforsikring. Konklusion og sagsomkostninger X’s påstand over for Y Kommune tages til følge i hovedsagen. I adcitationssagen tages Y Kommunes påstand over for Z delvist til følge som nedenfor bestemt. Efter hovedsagens resultat skal Y Kommune betale sagsomkostninger for byret, landsret og Højesteret til X med i alt 246.109,25 kr. Sagsomkostningerne er fast- sat til dækning af advokatudgift med 200.000 kr., af retsafgifter for byret og Hø- jesteret med 25.780 kr., af udgifter til skønserklæring med 12.806,25 kr., af ud- gifter til afhjemling af skønsmanden med 7.375 kr. og af udgifter til vidnegodt- gørelse med 148 kr. Efter resultatet i adcitationssagen mellem Y Kommune og Z skal ingen part i denne sag betale sagsomkostninger for byret, landsret eller Højesteret til den anden part. T H I K E N D E S F O R R E T : Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge, som mandatar for Y Kommune skal til X ApS betale 338.750 kr. med procesrente fra den 11. juni 2020. 9 I sagsomkostninger for byret, landsret og Højesteret skal Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge, som mandatar for Y Kom- mune betale 246.109,25 kr. til X ApS. Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. Tryg Forsikring A/S som mandatar for Z A/S under konkurs skal til Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge, som mandatar for Y Kommune betale 292.429,50 kr., hvoraf 169.375 kr. forrentes med procesrente fra den 11. juni 2020, og 123.054,50 kr. forrentes efter rentelovens § 8 a. Tryg Forsikring A/S som mandatar for Z A/S under konkurs og Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge, som mandatar for Y Kommune skal ikke betale sagsomkostninger for byret, landsret eller Højesteret til den anden part. De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsi- gelse.

Importeret 30. sep. 2026 · Senest kontrolleret 30. okt. 2026Om data og betingelser →