Kendelse · 20. jun. 2025
Kendelse · 57945/2024Link ↗
HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 20. juni 2025 Sag BS-57945/2024-HJR Foreningen Far og Landsformand Jesper Lohse (advokat Matti Taul Korpela) mod Statsministeriet og Social- og Boligministeriet (tidligere Social-, Bolig- og Ældreministeriet) (advokat Sune Fugleholm) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns Byret den 4. maj 2024 (BS- 39136/2023-KBH) og af Østre Landsrets 14. afdeling den 11. november 2024 (BS- 29054/2024-OLR). I påkendelsen har deltaget tre dommere: Jens Kruse Mikkelsen, Lars Apostoli og Kristian Korfits Nielsen. Påstande Kærende, Foreningen Far og landsformand Jesper Lohse, har nedlagt påstand om, at sagen henvises til landsretten som 1. instans. Indkærede, Statsministeriet og Social- og Boligministeriet, har påstået stadfæ- stelse. 2 Højesterets begrundelse og resultat Af de grunde, som er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at betingelserne i retsplejelovens § 226, stk. 1, for at henvise sagen til behandling ved landsretten ikke kan anses for opfyldt. Højesteret stadfæster derfor landsrettens kendelse, således at sagen sendes til byretten til fortsat behandling. THI BESTEMMES: Landsrettens kendelse stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Foreningen Far og landsformand Jesper Lohse solidarisk betale i alt 5.000 kr. til Statsministeriet og Social- og Boligmini- steriet. Sagsomkostningsbeløbet skal betales inden 14 dage efter denne højeste- retskendelses afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.