Højesteret · Afgørelse

A havde ved anvendelsen af domstolenes digitale sagsportal anført Ejerforening X og B som indstævnte. Højesteret fastslog, at der skal være sikre holdepunkter, hvis der skulle ses bort fra partsangivelsen i sagssystemet. Der var ikke sådanne sikre holdepunkter i denne sag. Anken omfattede derfor både Ejerforening X og B

Sagsnummer: 64407/2024Afgørelsesdato: 4. jun. 2025Læs sagen hos Højesterets afgørelsesdatabase ↗
Tekst fra kildens dokumenter. Tekstudtrækket kan mangle layout, tabeller eller tekst fra skannede sider. Se originaldokumentet for den fulde gengivelse.

Kendelse · 4. jun. 2025

Kendelse · 64407/2024Link ↗

HØJESTER ETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. juni 2025 Sag BS-64407/2024-HJR A (advokat Jacob Jansson Christensen) mod B (advokat Michael Lindquist) og E/F X (advokat Anders Scheel Frederiksen) I tidligere instans er truffet afgørelse af Østre Landsrets 20. afdeling den 12. juli 2024 (BS-25469/2024-OLR). I påkendelsen har deltaget tre dommere: Kurt Rasmussen, Jens Kruse Mikkelsen og Kristian Korfits Nielsen. Påstande Kærende, A, har nedlagt påstand om, at hans anke til landsretten skal anses for at omfatte både E/F X og B. De indkærede, B og E/F X, har påstået stadfæstelse. Sagsfremstilling Den 20. december 2021 indgav E/F X stævning mod A og B ved Retten på Fre- deriksberg. E/F X nedlagde påstand om, at A skulle betale 45.996,55 kr. med nærmere angivne renter, og at A og B solidarisk skulle betale 145.548,25 kr. med nærmere angivne renter. Kravene angik manglende betaling af fællesudgifter og forbrugsudgifter mv. A og B nedlagde påstand om frifindelse. B nedlagde 2 desuden påstand om, at A skulle friholde ham for ethvert krav, som E/F X måtte opnå mod ham. Ved dom af 3. maj 2024 tog byretten E/F X’s påstande til følge. Byretten tog end- videre Bs friholdelsespåstand over for A til følge. Den 17. maj 2024 ankede A byrettens dom. Anken blev oprettet på domstolenes digitale sagsportal. Af den genererede ankestævning fremgår bl.a.: ”Appellant A (advokat Jacob Jansson Christensen) anker dom af 3. maj 2024 i sagen BS-48880/2021-FRB fra Retten på Fre- deriksberg mod Indstævnte E/F X (advokat Anders Scheel Frederiksen) og Indstævnte B (advokat Michael Jan Lindquist) Appellantens påstand Frifindelse. Subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb. …” Samtidig med ankens oprettelse indleverede A ”supplerende sagsoplysninger”, hvoraf fremgår bl.a.: ”ANKESTÆVNING som advokat for A (v/advokat Jacob Christensen) påanker undertegnede herved til Østre Landsret dom afsagt d. 3. maj 2024 af Retten på Frederiksberg i sagen BS-48880/2021-FRB anlagt mod appellanten og B af E/F X (v/advokat Anders Scheel Frederiksen) 3 vedrørende spørgsmålet om hvorvidt E/F X kan rette et krav mod A og B for manglende betaling af fællesudgifter, mv. Ved den indankede dom er kendt for ret: ”A skal til E/F X betale 45.996,55 kr. med procesrente … A og B skal in solidum til E/F X betale 145.548,25 kr. med procesrente … A og B skal in solidum til E/F X betale sagsomkostninger med 74.500 kr. I det indbyrdes forhold mellem A og B skal A friholde B for ethvert be- løb, herunder renter og sagsomkostninger, som denne kommer til at be- tale E/F X. A skal til B betale sagsomkostninger med 70.000 kr. ... P Å S T A N D Frifindelse. Subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb. …” Den 21. maj 2024 indleverede E/F X ankesvarskrift. Den 31. maj 2024 indleverede A et yderligere processkrift. Af processkriftet fremgår bl.a.: ”SUPPLERENDE ANKESTÆVNING/PROCESSKRIFT I sagen A (v/ advokat Jacob Christensen) mod E/F X (v/ advokat Anders Scheel Frederiksen) SUPPLERENDE SAGSFREMSTILLING De i ankestævningen fremsatte påstande og anbringender fastholdes. … I den forbindelse skal jeg ligeledes bemærke, at indstævnte ved opgø- relse af sit krav overfor B ligeledes har opgjort de fulde opkrævninger, og ikke begrænset disse til fællesomkostningerne som ellers angivet i vedtægternes § 17, stk. 3, hvoraf fremgår følgende: 4 ”Stk. 3 Køberen af en ejerlejlighed indtræder i sælgerens rettigheder og forplig- tigelser overfor ejerforeningen, og hæfter således for evt. restancer vedrørende ejerforeningsbidrag.” Det er således alene ejerforeningsbidraget – og ikke hele den månedlige opkrævning, som B kan blive dømt til at betale. Derfor skal indstævntes påstand overfor B nedsættes til et beløb, som alene udgør ejerforenings- bidraget, hvorved Bs idømte omkostninger vil bortfalde, hvilket igen medfører, at appellanten ikke kan tilpligtes at betale det idømte beløb i omkostninger. I øvrigt har B ikke, så vidt appellanten er bekendt, modtaget formelt på- krav inden sagsanlægget, hvilket følgelig også skal tillægges den om- kostningsmæssige betydning, at indstævnte ikke kan blive tilkendt om- kostninger i forhold til B, hvilket igen medfører, at appellanten ikke skal tilpligtes at friholde B for disse omkostninger. …” Den 31. maj 2024 udløb ankefristen for byrettens dom. Den 25. juni 2024 indleverede B ankesvarskrift. B nedlagde over for A påstand om afvisning, subsidiært stadfæstelse. Over for E/F X nedlagde han påstand om frifindelse, subsidiært domfældelse til betaling af et mindre beløb end påstævnt. Ved dom af 12. juli 2024 afviste landsretten Bs anke over for E/F X. Af landsrettens retsbog af 12. juli 2024 fremgår bl.a.: ”A (advokat Jacob Jansson Christensen) mod E/F X (advokat Anders Scheel Frederiksen) og B (advokat Michael Lindquist) mod E/F X (advokat Anders Scheel Frederiksen) Retten på Frederiksberg har den 3. maj 2024 afsagt dom i 1. instans (sag BS-48880/2021-FRB). Ved dommen fik E/F X medhold i sine påstande om, at A skal betale 45.996 kr. til ejerforeningen (med tillæg af renter), og at A og B in soli- dum skal betale 145.548,25 kr. til ejerforeningen (med tillæg af renter). 5 B fik ved dommen medhold i sin påstand over for A om, at A skal fri- holde ham for ethvert beløb, som han kommer til at betale til E/F X. A har indgivet ankestævning af 17. maj 2024 og ”Supplerende anke- stævning/processkrift” af 31. maj 2024, hvori han alene har nedlagt på- stand om frifindelse over for E/F X. A har således ikke nedlagt påstand om frifindelse over for Bs friholdel- sespåstand, som byretten som nævnt tog til følge ved dommen af 3. maj 2024. B har imidlertid den 25. juni 2024 uploadet et processkrift betegnet ”Svarskrift i ankesagen”, hvori det anføres, at han bl.a. nedlægger føl- gende påstande: ”I forholdet til appellanten; Principalt: Afvisning. Subsidiært Stadfæstelse” Da A som nævnt ikke har anket byrettens dom i forhold til B, er B ikke indstævnt i sagen og kan derfor ikke nedlægge påstande over for A. Da Bs anke i forhold til E/F X er afvist ved landsrettens dom af d.d., er B herefter i det hele ikke (længere) part i ankesagen. Sagen sluttet i forhold til B. Sagen i øvrigt udsat.” Den 15. juli 2024 anmodede A om berigtigelse af retsbogen af 12. juli 2024, idet han oplyste, at ankestævningen ligeledes omfattede forholdet mellem B og ham. Ved retsbog af 19. september 2024 besluttede landsretten, at As anmodning om omgørelse af beslutningen af 12. juli 2024 ikke kunne imødekommes. Af retsbo- gen fremgår: ”Ved dom af 12. juli 2024 afviste landsretten Bs anke i forhold til E/F X i det omfang, den i øvrigt kunne siges at være iværksat uden anvendelse af appelfunktionen. I retsbog af samme dato fandt landsretten, at A ikke havde anket byret- tens dom i forhold til B, der således ikke var indstævnt i sagen og der- 6 for ikke kunne nedlægge påstande over for A. Da Bs anke ved oven- nævnte dom blev afvist, sluttede landsretten herefter sagen i forhold til B. Under byretssagen nedlagde A ikke påstand om frifindelse over for Bs påstand over for ham om skadesløsholdelse. B er anført som indstævnt i den ankestævningsformular, der er genere- ret ved As oprettelse af ankesagen. Som følge af oplysningerne i den genererede ankestævningsformular oplyste landsretten ved standardmeddelelser af 28. maj 2024 adresseret ”Til sagens parter”, der blev gjort tilgængelige for E/F X, B og deres ad- vokater, at ”De er part i denne civile retssag”, og at der var fastsat frist for afgivelse af svarskrift. I dokumentet benævnt ”Ankestævning”, der er uploadet den 17. maj 2024, er indledningsvist om ankesagens modpart i forhold til A alene anført ”E/F X”. Den subsidiære påstand i ankestævningen er formuleret som ”betaling af” et mindre beløb. Ankestævningen indeholder ikke anbringender eller andet i relation til byretsdommens bestemmelse om, at A skal friholde B. Den 31. maj 2024 før ankefristens udløb, men efter at E/F X havde indgi- vet ankesvarskrift, uploadede A et dokument benævnt ”Supplerende ankestævning/processkrift”, hvori det indledningsvist er anført, at det vedrører ”sagen A … mod E/F X…”. Dette processkrift indeholder heller ikke påstande, anbringender eller andet i relation til byretsdommens bestemmelse om, at A skal friholde B. På ovennævnte baggrund fandt landsretten ved retsbog af 12. juli 2024, at forholdet mellem A og B ikke var omfattet af ankesagen. Landsretten besluttede herefter, at As anmodning af 15. juli 2024 ikke tages til følge.” Retsgrundlag Retsplejelovens § 148 a, stk. 1, er sålydende: 7 ”Borgerlige retssager, sager om forbud eller påbud i en borgerlig sag og sager om optagelse af bevis om borgerlige krav anlægges og behandles ved anvendelse af en digital sagsportal, som domstolene stiller til rådig- hed. Enhver skriftlig meddelelse om sagen skal ske på domstolenes sagsportal, jf. dog stk. 3-7 og 12.” Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 1867 af 29. december 2015. I bemærknin- gerne til den foreslåede § 148 a er anført bl.a. (Folketingstidende 2015-16, tillæg A, lovforslag nr. L 22, s. 12): ”Forpligtelsen til at anlægge og behandle sagerne på domstolenes sags- portal indebærer, at en retssag skal anlægges digitalt på den måde, som foreskrives på domstolenes sagsportal. Det vil således ikke længere være muligt at sende en stævning eller bilag med brev eller e-mail eller at aflevere en stævning eller bilag på rettens adresse. Det vil være en forudsætning for at anlægge sag, at sagsøgeren i forbindelse med sa- gens anlæg udfylder en række af de oplysninger, som fremgår af den gældende retsplejelovs § 348, stk. 2, samt oplysninger, som fremgår af lovforslagets § 1, nr. 13, direkte på sagsportalen. Det forudsættes fastsat ved bekendtgørelse, at sagsøgeren vil have mulighed for i felter at ud- fylde alle de oplysninger, som er nødvendige for at danne en stævning, men sagsøgeren vil også fortsat have mulighed for at indlæse et proces- skrift som supplement til de udfyldte oplysninger…” I Domstolsstyrelsens vejledning til minretssag.dk er anført bl.a.: ”30. ANKESTÆVNING TIL LANDSRETTEN … Du anker på sagens forside ved at trykke på knappen ”Opret appel” og derefter vælge ”Anke”. I retsplejelovens § 373 står, hvilke oplysninger retten skal have, når du anker: • Angivelse af den dom, der ankes • Indstævntes (modpartens) adresse • Appellantens (din) adresse • Appellantens (din) påstand • De argumenter, dokumenter og andre beviser, som appellanten (du) vil påberåbe sig, og som ikke var påberåbt i foregående instans Landsretten får automatisk overført de oplysninger, som er registreret på sagen. Hvis nogle af disse oplysninger er forkerte eller ikke passer til ankesagen, kan du ændre dem. Når du indtaster dine oplysninger, kan du for hvert trin enten gemme og gå videre ved at trykke på ”fortsæt”, eller du kan gemme som en kladde med henblik på senere at gøre oprettelsen færdig. Når du har 8 godkendt dine oplysninger, dannes der automatisk en ankestævning. Ankestævningen er altså ikke et dokument, som du sender til retten, men et dokument som automatisk bliver dannet på baggrund af dine oplysninger. Hvis du har skrevet din sagsfremstilling og dine argumen- ter vedrørende ankesagen i et processkrift, kan du indlæse dette som et ”supplement til ankestævningen”. Når du har godkendt ankestævningen, vil byretten overføre sagen til landsretten. Hvis du ikke betaler retsafgift samtidig med ankestævnin- gen, vil byretten rykke dig for betaling. Hvis du ikke betaler inden fri- stens udløb, må du forvente, at landsretten afviser anken. Hvis dine indtastede oplysninger ikke er tilstrækkelige, eller der er an- dre mangler ved stævningen, kan landsretten fastsætte en frist til, at du udbedrer manglerne. Når ankesagen er oprettet, får indstævnte adgang til at se sagen på min- retssag.dk…” Præsidenterne for landsretterne har den 16. december 2019 udarbejdet en vej- ledning om behandling af civile sager ved landsretterne. Af vejledningen frem- går bl.a.: ”2.3 Parter og partsrepræsentanter i ankesagen Som udgangspunkt vil de parter, som var appellantens modparter i retssagen, være valgt som indstævnte og stå i boksen ”Inkluderede sagsdeltagere”. Hvis appellanten ikke ønsker at anke i forhold til samt- lige parter, kan man fravælge dem ved at markere navnet og trykke på pil til højre, således at de føres over i boksen ”Fravalgte sagsdeltagere”. Der er muligt at tilknytte en anden partsrepræsentant til ankesagen, hvis en eller flere af parterne har skiftet partsrepræsentant i forhold til byretssagen. Se nærmere herom i afsnit 5.” Anbringender A har anført navnlig, at landsrettens beslutning af 12. juli 2024 beror på en mis- forståelse af hans ankestævning. Ankestævningens frifindelses-påstand omfat- ter hele den afsagte dom, herunder mellemværendet med B. B er således ved oprettelsen af ankestævningen på den digitale sagsportal medtaget som ind- stævnt i ankesagen. Dette ville ikke være tilfældet, hvis han alene havde ønsket at anke dommen for så vidt angår E/F X og ikke også i relation til B. Hvis landsretten var i tvivl om påstandens rækkevidde, burde landsretten have rettet henvendelse til ham med henblik på afklaring, før landsretten afviste en del af ankesagen. Det vil stride mod hensynet bag sagsportalen, hvis der ses bort fra, at han ved anken af sagen har inddraget B. Den genererede ankestævning, som er den 9 måde, hvorved anke iværksættes, er udfyldt med B som indstævnt, hvilket er det afgørende. En part, som opretter en anke på den digitale sagsportal, må kunne stole på, at de indtastede oplysninger lægges til grund ved sagens behandling. B har da også ageret i overensstemmelse hermed og har afgivet ankesvarskrift B har anført, at A hverken ved ankestævning af 17. maj 2024 eller ved det sup- plerende processkrift af 31. maj 2024 ved klare og reale oplysninger meddelte ham, at dommen var anket vedrørende deres mellemværende. A har ikke anført påstande, anbringender eller bevisligheder vedrørende mel- lemværendet mellem A og ham. E/F X har tilsluttet sig Bs synspunkter og har yderligere anført, at Højesterets kendelse i UfR 2022.1409 H støtter landsrettens resultat. Højesterets begrundelse og resultat Retten på Frederiksberg afsagde den 3. maj 2024 dom i en sag mellem på den ene side E/F X og på den anden side A og B. Ved dommen fik E/F X medhold i en påstand om, at A skulle betale 45.996,55 kr. med nærmere angivne renter, og en påstand om, at A og B solidarisk skulle betale 145.548,25 kr. med nærmere angivne renter. Byretten tog endvidere en påstand fra B om, at A skulle friholde ham for ethvert krav, herunder renter og sagsomkostninger, som han kommer til at betale til E/F X, til følge. A ankede den 17. maj 2024 dommen til landsretten. Spørgsmålet for Højesteret er, om anken alene omfatter E/F X, eller om den også omfatter B. Anken blev som foreskrevet i retsplejelovens § 148 a oprettet på domstolenes digitale sagsportal. Af den genererede ankestævning fremgår, at anken omfatter både E/F X og B, der således i ankestævningen begge er anført som indstævnte. Det fremgår endvidere af den genererede ankestævning, at A nedlægger på- stand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb. Ud fra oplysningerne i den genererede ankestævning må det således lægges til grund, at As anke også omfatter B, og Højesteret finder, at der må foreligge sikre holdepunkter, hvis der skal ses bort fra partsangivelsen i den genererede ankestævning i den foreliggende sag, hvor der er spørgsmål om As friholdelse af B for det krav fra E/F X, som anken angår. 10 Højesteret bemærker i den forbindelse, at det af Domstolsstyrelsens vejledning til minretssag.dk (pkt. 30) og landsretspræsidenternes vejledning om behand- ling af civile sager ved landsretterne (pkt. 2.3) fremgår, at en appellant, der ikke ønsker at anke over for samtlige parter i byretssagen, ved oprettelsen af anken på den digitale sagsportal kan fravælge en part – hvilket som nævnt ikke er sket i relation til B. Der foreligger ikke oplysninger om, at B ved en fejl ikke blev fravalgt som ind- stævnt i forbindelse med oprettelsen af anken på den digitale sagsportal. Sa- gens forløb, herunder den ankestævning, som den 17. maj 2024 blev uploaded som ”supplerende sagsoplysninger”, og det yderligere processkrift, som A uploadede den 31. maj 2024, udgør efter Højesterets opfattelse ikke sådanne sikre holdepunkter, at der er grundlag for at bortse fra, at B er angivet som ind- stævnt i den genererede ankestævning. Højesteret tager herefter As påstand til følge, således at sagen skal anses for an- ket over for både E/F X og B. THI BESTEMMES: As anke omfatter også B. Ingen af parterne skal betale kæreomkostninger for Højesteret til den anden part. Kæreafgiften tilbagebetales.

Importeret 30. sep. 2026 · Senest kontrolleret 30. okt. 2026Om data og betingelser →