Domsresumé
DomsresumeLink ↗
Afgørelse i sag om fratagelse af dansk statsborgerskab Dom afsagt: 23. oktober 2026 Dom i sag om, hvorvidt Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse om fratagelse af dansk statsborgerskab var ugyldig. Københavns Byret har d.d. afsagt dom i en sag, hvor Sagsøger havde nedlagt påstand om, at Udlændinge- og Integrationsministeriet skulle anerkende, at en afgørelse om fratagelse af Sagsøgers danske statsborgerskab var ugyldig, subsidiært at sagen hjemvistes til fornyet behandling i sagsøgte. Ministeriet havde nedlagt påstand om frifindelse. Ved dommen blev ministeriets påstand taget til følge. Retten lagde ved afgørelsen til grund, at Sagsøger havde foretaget handlinger, der måtte anses for omfattet af straffelovens § 114 c, stk. 3, der omfatter at lade sig hverve til at begå terrorhandlinger, herunder ved at have tilsluttet sig en væbnet styrke, § 114 e, 1. pkt., der omfatter fremme af virksomheden for grupper eller sammenslutninger, der begår eller har til hensigt at begå terrorhandlinger, og § 114 j, stk. 1, der omfatter indrejse og ophold uden tilladelse i områder som fastsat af justitsministeren. Retten fandt endvidere, at Sagsøger ved fratagelsen ikke blev statsløs, idet sagsøgte med rette havde lagt til grund, at Sagsøger også havde statsborgerskab i et andet land. Endelig fandt retten, at en fratagelse ikke var uforholdsmæssig. Retten foretog i den forbindelse en proportionalitetsafvejning mellem alvorligheden af Sagsøgers handlinger sammenholdt med Sagsøgers forbindelse til Danmark, hvor han var født og havde opholdt sig det meste af sit liv, og til andre lande, herunder statsborgerlandet. Forelæggelsen og procedurerne i sagen var opdelt i en åben og en lukket del, idet der i sagen indgik oplysninger, som af sikkerhedsmæssige grunde ikke kunne videregives til Sagsøger. Der var i medfør af indfødsretslovens § 8 F, stk. 3, beskikket en særlig advokat for Sagsøger til at varetage hans interesser under den lukkede del af sagen. Sagen var en tredommersag, og dommerne var enige om sagens udfald. Dommen blev afsagt af Københavns Byret den 23. oktober 2026. Sagen har journalnummer BS-7833/2022-KBH.
Dom · 27. mar. 2023
DomLink ↗
KØBENHAVNS BYRET DOM afsagt den 27. marts 2023 Sag BS-7833/2022-KBHSagsøger(advokat Amalie Starch Larsen)modUdlændinge- og Integrationsministeriet(advokat Hans August Becker)Denne afgørelse er truffet af dommerne Dommer 1, Dommer 2 og Dommer 3Dommer 3.Sagens baggrund og parternes påstandeRetten har modtaget sagen den 25. februar 2022.Under denne sag, har Sagsøger nedlagt påstand om, atsagsøgte, Udlændinge- og Integrationsministeriet, skal anerkende, at afgørelseaf 14. april 2021 om fratagelse af Sagsøgers danske statsborgerskab erugyldig, hvorfor Sagsøger skal stilles, som om afgørelsen ikke var truffet,subsidiært at afgørelsen skal hjemvises til fornyet behandling i Udlændinge- ogIntegrationsministeriet.Sagsøgte har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.Sagsøgtes påstand om afvisning er i medfør af retsplejelovens § 253 udskilt tilsærskilt forhandling og afgørelse.Sagsøgeren har under delhovedforhandlingen nedlagt påstand om, at sagenrealitetsbehandles.Sagsøgte har nedlagt påstand om afvisning. 2 Sagsfremstilling Ved sagsøgtes afgørelse af 14. april 2021 blev sagsøgeren frataget sit danske statsborgerskab. Af afgørelsen fremgår: ”Sagsfremstilling Udlændinge- og Integrationsministeriet modtog den 8. marts 2021 PET’s notat af 8. marts 2021, hvoraf det bl.a. fremgår, at PET vurde-rer, at du har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser. Endvidere modtog Udlændinge- og Integrationsministeriet den 16. marts 2021 Udenrigsministeriets notat af 16. marts 2021, som inde-holder oplysninger om dig. Udlændinge- og Integrationsministeriet anmodede dig ved brev af 23. marts 2021 til din eboks om at indsende dine bemærkninger til PET’s notat at 8. marts 2021 og Udenrigsministeriets notat af 16. marts 2021 inden 14 dage. Ministeriet anmodede dig desuden ved samme brev om inden 14 dage at fremsende dine bemærkninger til de øvrige oplysninger indhentet om dig, herunder dine statsborger-retlige forhold samt oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR) i Danmark. Udlændinge- og Integrationsministeriet ses ikke at have modtaget bemærkninger fra dig. [..] Oplysninger om statsborgerretlige forhold Udlændinge- og Integrationsministeriet har konstateret, at du er-hvervede dansk indfødsret (statsborgerskab) som biperson til dine forældre ved deres erhvervelse af dansk indfødsret i henhold til lov af 30. maj 1990 med virkning fra den 6. juni 1990. Det fremgår af din fars ansøgning om dansk statsborgerskab, at han på tidspunktet for din fødsel var statsborger i Pakistan. Det fremgår af ministeriets baggrundsoplysninger om erhvervelse af pakistansk statsborgerskab, at et barn erhverver statsborgerskab i Pakistan, hvis faderen er statsborger i Pakistan. Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at du erhvervede statsborgerskab i Pakistan ved din fødsel som barn af en pakistansk far. Det fremgår endvidere af Udlændinge- og Integrationsministeriets baggrundsoplysninger, at Pakistan tillader dobbelt statsborgerskab med Danmark. 3 Det fremgår således af den pakistanske indfødsretslovs afsnit 14, stk. 3 om fortabelse af pakistansk statsborgerskab, at bestemmel-serne i afsnit 14 ikke finder anvendelse - og skal anses for ikke at have fundet anvendelse på noget tidspunkt - på personer, som har statsborgerskab i lande, med hvilke den føderale pakistanske rege-ring har vedtaget at tillade dobbelt statsborgerskab. Det fremgår bl.a. af det pakistanske indenrigsministeriums hjemmeside, at Dan-mark er et af de lande, med hvilke Pakistan tillader dobbelt stats-borgerskab. Udlændinge- og Integrationsministeriet er ikke i besiddelse af op-lysninger, som indikerer, at du efterfølgende har fortabt eller er ble-vet løst fra dine statsborgerlige forhold til Danmark eller Pakistan. [..] Oplysninger fra CPR Ifølge oplysninger i CPR er du født i Danmark den Dato 1 1984, og du har efterfølgende haft adresser forskellige steder i Danmark. Siden 25. april 2018 har du været registreret som udrejst af Dan-mark. Ifølge CPR er du ugift og har ikke børn. [..] Vejledning om genoptagelse Hvis du fremkommer med oplysninger om væsentlige nye retlige eller faktiske omstændigheder, som vil kunne føre til et andet resul-tat, eller om væsentlige sagsbehandlingsfejl, kan du anmode Ud-lændinge- og Integrationsministeriet om at få sagen genoptaget. Domstolsprøvelse Det bemærkes, at en person, der administrativt har fået frataget sit danske statsborgerskab, i medfør af grundlovens § 63 vil kunne indbringe den administrative afgørelse for domstolene. Det er dig eller din advokat, der skal indbringe sagen for retten. Sa-gen skal indbringes for Københavns Byret. Fristen for indbringelse for domstolene er 4 uger efter afgørelsens meddelelse. Retten kan dog undtagelsesvis tillade en indbringelse efter 4 uger.” Afgørelsen blev sendt til sagsøgerens e-Boks. Af det i afgørelsen omtalte notat af 8. marts 2021 fra PET fremgår: 4 ”Notat om den danske statsborger Sagsøger der tillige er statsborger i Pakistan 1. Indledning Politiets Efterretningstjeneste (PET) har på baggrund af § 8 B, stk. 3, i lov om dansk indfødsret, der blev indsat ved lov nr. 1057 af 24. oktober 2019 om ændring af lov om dansk indfødsret og udlændin-geloven (fratagelse af statsborgerskab fra fremmedkrigere m.v.), fo-retaget en nærmere vurdering af, om Sagsøger har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landerts vitale interesser. [..] I dette notat foretages en gennemgang af oplysninger om Sagsøger. Derudover indeholder notatet et generelt afsnit om al-Nusra fronten. Endelig indeholder notatet PET’s vurdering af, om Sagsøger har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser. 2. Oplysninger om Sagsøger Politiet modtog i juni 2019 oplysninger om, at Sagsøger ud-rejste til Syrien i 2016 for at tilslutte sig Jabhat al-Nusrah. Ifølge op-lysningerne skulle Sagsøger muligvis have deltaget i kamp-handlinger i Syrien. Nordic Liaison Officer oplyste den 9. maj 2019, at de tyrkiske myn-digheder havde oplysninger om, at Sagsøger havde foretaget ind- og udrejse af Istanbul flere gange både via lufthavnen i Ata-türk og Sabiha Gökcen i årene 2015 til 2017. Sagsøger udrej-ste sidste gang den 10. maj 2017 fra Atatürk lufthavnen i Istanbul. De tyrkiske myndigheder havde ikke oplysninger om, hvor Sagsøger rejste hen. Sagsøger har været registreret som direktør for Virksomhed ApS. PET kan oplyse, at firmaet er anmeldt for flere overtrædelser af bedrageri. Sagsøger var formentlig i den forbindelse eftersøgt med henblik på fremstilling i fogedret-ten. Københavns Politis eftersøgningsafdeling oplyste ved PET’s henvendelse, at det var deres opfattelse, at Sagsøger ikke var at finde i Danmark. Det var eftersøgningsafdelingens opfattelse, at den adresse, som Sagsøger stod tilmeldt på i København si-den den 25. april 2018, var fiktiv. Udlejningsselskabet havde intet kendskab til Sagsøger. Seneste ændring i folkeregistreret var sket online. Tidligere havde Sagsøger haft tilhørsforhold til Odense. Eftersøgningsafdelingen havde den 15. januar 2019 talt 5 med Sagsøgers søster, Person 1, der oplyste, at det kun var moderen, der havde haft sporadisk kontakt til Sagsøger. Søsteren havde ikke haft kontakt til Sagsøger de forgangne 9-12 måneder. Søsteren oplyste endvidere, at hun ikke vidste, hvor Sagsøger befandt sig. Eftersøgningsafdelingen havde den 16. januar 2019 kontakt med en tidligere studieveninde til Sagsøger, Person 2. Person 2 havde oplyst, at Sagsøger i år 2009-2010 havde været på studietur i Syrien. Efter denne tur ændrede Sagsøger væ-sentlig adfærd, bl.a. havde Sagsøger oplyst til Person 2, at han, når han tog til København, havde opholdt sig og overnattet i diverse moskeer på Bydel. Person 2 havde ikke længere kontakt til Sagsøger. En søgning på åbne medier har vist, at Sagsøger stod anført som direktør i Virksomhed ApS, hvor E-mailadresse 1 ses tilknyttet. Den samme mail blev i juni 2012 tilknyttet twitterkontoen Brugernavn 1. Brugernavn 1 ses i 2013 anvendt ved en YouTube-vi-deo med navnet “Filnavn” af brugeren “Brugernavn 2” . På videoen ses en ung dansktalende mand af mellemøstlig herkomst. Personen skønnes af PET at være identisk med Sagsøger. På videoen ser man personen tale ind i kameraet. Ifølge udtalelserne befinder han sig i en flygtningelejr i Amman ved Jordan, hvor han skal mø-des med en “syrisk gut” , som ikke vil vises på optagelsen, men kun høres tale på arabisk og engelsk. Det fremgår, at de to personer skal ud at købe nødhjælp til flygtningefamilier. På optagelsen kan man bl.a. se, at der indkøbes dagligvarer. Statsadvokaten i København har den 27. oktober 2020 vurderet, at Sagsøger vil kunne sigtes for overtrædelse af straffelovens § 114 c, stk. 3, subsidiært § 114 e samt for overtrædelse af straffe-lovens § 114 i, stk. 1. 3. Al-Nusra fronten Al-Nusra fronten (Jabhat al-Nusra) var en militant islamistisk gruppe, der bekæmpede Assadstyret. Al-Nusra fronten blev etable-ret i 2012, og i 2013 blev gruppen en del af al-Qaida. I april 2013 an-noncerede ISI (senere ISIL og IS) ensidigt en sammenslutning mel-lem ISI og al-Nusra-fronten, under navnet Den Islamiske Stat i Irak og Levanten (ISIL). Den 30. maj 2013 blev ISIL tilføjet FN’s sank-tionsliste som et alias for al-Qaida i Irak. Sammenslutningen blev efterfølgende afvist af al-Nusra fronten, og al-Qaida brød med ISIL. 6 Al-Nusra fronten har siden ændret navn og tilhørsforhold til Hayat Tahrir al-Sham og har taget afstand til al-Qaida. Hayat Tahrir al-Sham definerer sig i dag som en lokalt forankret oprørsgruppe uden forbindelse til al-Qaida. Der er dog muligt, at enkelte medlemmer stadig har forbindelse til og sympati for al-Qaida. Både al-Nusra fronten og senere Hayat Tahrir al-Sham har løbende allieret sig med en skiftende række af lokale oprørsgrup-per i kampe mod Assad-regimet, som er deres helt centrale mål. Al-Nusra fronten og dets affilierede grupper blev i 2015 betragtet som terrororganisationer, idet grupperne blev opført på EU’s terr-orliste (Rådets Forordning (EF) Nr. 881/2002 om indførsel af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enhe-der, der har tilknytning til ISIL - (Da’esh) og al-Qaidaorganisatio-nerne) under tilføjelse M289, og de har tidligere været på listen un-der et alias tilhørende al-Qaida i Irak (tilføjelse M289 til Rådets For-ordning (EF) Nr. 881/2002 af 27. maj 2002). På trods af at gruppen har skiftet navn og tilhørsforhold, optræder den stadig på bl.a. EU’s, FN’s, USA’s, Frankrigs og Australiens terr-orlister som “al-Nusra-fronten” . [..] 5. PET’s vurdering PET vurderer, at Sagsøger flere gange har været udrejst til Syrien i årene 2015 til 2017. PET vurderer endvidere, at Sagsøger senest udrejste til Syrien i maj 2017, hvor han tilsluttede sig al-Nusra fronten. Det er PET’s vurdering, at Sagsøger kan have modtaget træ-ning og militære færdigheder, ligesom det ikke kan udelukkes, at Sagsøger har deltaget i kamphandlinger i Syrien. På den baggrund vurderer PET, at Sagsøger har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser.” Af det i afgørelsen omtalte notat af 16. marts 2021 fra Udenrigsministeriet frem-går: ”Udenrigsministeriet modtog den 8. marts 2021 en anmodning fra Udlændinge- og Integrationsministeriets Indfødsretskontor [..] om oplysninger om Sagsøger, som kan have relevans i en sag om administrativ fratagelse af statsborgerskabet, herunder oplys-ninger om hans færden og handlinger, opholdssteder, sprog, fami- 7 lieforhold, statsborgerskaber, uddannelse, arbejde m.v. samt om han eller hans familiemedlemmer har en partsrepræsentant. Udenrigsministeriet har foretaget en søgning i ministeriets journal-system mv. efter oplysninger om Sagsøger. Udenrigsministe-riet har identificeret nedenstående oplysninger, som kan have rele-vans for Udlændinge- og Integrationsministeriets sag. Udenrigsministeriets Borgerservice er ikke bekendt med, at Sagsøger eller hans familiemedlemmer skulle have en partsre-præsentant. ***** Den danske ambassade i Ankara og det danske generalkonsulat i Istanbul blev d. 28. januar 2021 kontaktet af en syrisk kvinde, som påstår at have to børn født i Tyrkiet. Kvinden har oplyst, at en dansk mand ved navn Navn er fader til kvindens to børn. Det bemærkes, at det ikke er ualmindeligt at navne på arabisk kan staves på forskellige måder, hvorfor det ikke kan udelukkes, at der er tale om Sagsøger. Kvinden giver i sine henvendelser ud-tryk for, at hun ønsker at få dansk statsborgerskab til børnene. Am-bassaden har i svaret til kvinden henvist til Udlændinge- og Inte-grationsministeriet. Det fremgår af kvindens henvendelse, at man-den opholder sig i Istanbul. Mandens fødselsdato er ikke oplyst i henvendelsen.” Den 12. oktober 2021 skrev sagsøgeren følgende til NemID på e-mail: ”Beskrivelse. Jeg har stærkt mistanke om at mit NemID er blevet misbrugt og muligvis stadig bliver det. Har ikke adgang til at logge ind på min NemID da jeg bor i udlandet og har ingen nøglekort. Jeg har kun mit CPR nr og adgangskode til NemId. Hvad er mine muligheder for at få et nyt NemID og det gamle spærret ? Jeg vil tage til den danske ambassade i udlandet og få de nødvendige ting udleveret samt det som skal sendes til min adresse i udlandet. Har desuden haste brug for at logge ind på NemID og epost. Hvad kan jeg gøre ?” NemID support svarede samme dag følgende: ”Kære Sagsøger Tak for din henvendelse. 8 Jeg kan oplyse dig om at det seneste korrekte log-ind er foretaget d. 04.10.2018. Jeg kan se i mit system at vi har en forkert adresse registeret i dit NemID. Det er en dansk adresse vi har stående. Når man flytter til udlandet er det ens eget ansvar at opdatere ens adresse i vores selv-betjening på www.nemid.nu da vi ikke længere kan få adresse op-lysninger fra CPR-registeret. Det betyder at du ikke har mulighed for at bestille et nyt nøglekort online. Du kan få straksudstedt et nøglekort ved personligt fremmøde på borgerservice. Bemærk at du skal medbringe gyldig legitimation for at få udleve-ret nøglekortet med det samme.” Der har under sagen været fremlagt et Pakistan Origin Card (POC) vedrørende sagsøgeren. Det fremgår heraf blandt andet, at sagsøgeren er dansk statsborger, og at han er ”entitled visa free entry into Pakistan” . Af hjemmesiden for Pakistans National Database and Registration Authority (NADRA) fremgår følgende om POC-kort: ”Pakistan Origin Card (POC) program endeavors to provide eli-gible foreigners with unprecedented incentives to get back to their roots; while ensuring that the motherland remains tightly integra-ted with expatriates worldwide which includes: o Multiple visa-free entry into Pakistan. o Indefinite stay in Pakistan with exemption from reporting to police or foreigners’ registration offices, etc. [..] You are eligible for POC if: o You were a Pakistani national and have surrendered the na- tionality. [..] o You are a foreign national and your parents or grandparents are or were Pakistani nationals.” Af udateret Messenger chatsamtale mellem sagsøgeren og en medarbejder fra NADRA fremgår: 9 ”Sagsøgeren: I am holder of POC about to expire. Am I registrered as holder of Pakistani citizenship with a POC? Or holders of POCs can not be citizens of Pakistan along with holding a POC. NADRA: which nationality you are holdign? Sagsøgeren: I’m holding Danish nationality. I got POC after my Mother who is also Danish citizen only, but she is originally from Pakistan. NADRA: confirm your POC citizen number please Sagsøgeren: POC Nr. This is the poc nr NADRA: POC is for single nationals, and NICOP is for duel natio-nal.” Nærværende sag blev anlagt den 25. februar 2022. Parterne er enige om, at 4-ugersfristen i indfødsretslovens § 8 F, stk. 1, 1. pkt., for at indbringe sagen for domstolene er sprunget. Generelt om NemID Af oversigt fra NemID fremgår: ”Bestil NemID online, hvis du er bosat i udlandet Du kan kun bestille Nem ID online, hvis du er bosat uden for Dan-mark eller Grønland og har et gyldigt dansk pas eller kørekort. Hvis du er bosat i Danmark eller Grønland, skal du bestille NemID på borgerservice. Læs mere om bestilling af NemID i borgerservice Sådan bestiller du NemID online 1. Du kan foretage bestillingen online ved at følge linket til bestil- ling og indtaste dine oplysninger. Bestil NemID 2. Dit NemID nøglekort vil blive tilsendt til den postadresse, som du har angivet ved bestilling. 3. Du skal afhente den midlertidige adgangskode på en dansk re- præsentation i udlandet. 10 Afhentningsstedet er enten en dansk repræsentation, et konsulat eller en ambassade. Bemærk i øvrigt, at der af Udenrigsministe-riet pålægges et gebyr på [..] for udleveringen, og at du skal fremvise gyldigt dansk pas ved afhentningen af den midlertidige adgangskode. 4. Når du har modtaget dit nøglekort med posten, skal du anvende den afhentede midlertidige adgangskode til at aktivere nøglekor-tet med. Læs mere om hvordan du aktiverer dit NemID Hvis du ikke har dansk pas eller kørekort Hvis du ikke har et dansk pas eller kørekort, skal du møde op i et borgerservicecenter i Danmark for at bestille et NemID. Læs mere om bestilling i borgerservice ” Det fremgår af Udenrigsministeriets hjemmeside, at der i Tyrkiet findes danske repræsentationer i Ankara, Antalya, Gaziantep, Istanbul, Izmir, Marmaris og Mersin. Forklaringer Sagsøger har afgivet forklaring. Sagsøger har blandt andet forklaret, at han siden 2017 har boet fast i Tyr-kiet. Inden da rejste han flere gange til Tyrkiet i 2015 og 2016 for at være sam-men med sin syriske kæreste, som han havde mødt i Tyrkiet gennem en syrisk ven. Det var hans tanke at bo i Tyrkiet et par år. Han har kun været i Syrien én gang, da han fra 2009-2010 var 8 måneder på sprogskole i Damaskus med Syddansk Universitet for at lære arabisk sprog. De var 5-7 studerende af sted. Han har aldrig været en del af al-Nusra fronten, og han har ikke modtaget kamptræning. Han bor sammen med sin kæreste. De har en dreng på tre et halvt år og en pige, som Udeladt er fyldt to år. Hans kæreste har tidligere været i et tvangsægteskab, og hun har status som flygtning i Tyrkiet. I 2016 søgte han opholdstilladelse i Tyrkiet, og han fik visum for et år ad gan-gen. Han har ikke rejst med fly fra Tyrkiet til udlandet siden 2017, men han har rejst med indenrigsfly i Tyrkiet. Han har ikke været i Danmark efter 2017, og han har ikke rejst til andre lande end Danmark fra en tyrkisk lufthavn. Han er rejst igennem andre europæiske lande, herunder Tyskland. 11 Han havde e-Boks, som fungerede, da han tog til Tyrkiet, og han havde to eller tre nøglekort med. Han har ikke brugt sin e-Boks siden 2017, for det har han ikke haft brug for. Han har altid været tilmeldt ordningen med at få notifikatio-ner om post i sin e-Boks. Da hans datter blev født Dato 2 2021, ville han søge familiesammenføring for hende, og han havde brug for en civilstandsattest. Han forsøgte i den forbin-delse at logge på med sit NemID nogle gange i februar 2021, men det viste sig, at hans nøglekort var ugyldigt. Han syntes, at det var mærkeligt, for han havde ikke brugt sit nøglekort i lang tid. Han kiggede på hjemmesiden borger.dk for at se, hvilke muligheder han havde. Der stod, at han skulle bestille et nyt nøgle-kort, og det forsøgte han. Sidst i marts 2021 kontaktede han sin familie i Danmark og bad dem tage forbi borgerservice for at få et nyt nøglekort til ham. Det blev ikke aktuelt, for han kontaktede selv NemID support, som han ringede og skrev til. Han skulle svare på en række kontrolspørgsmål, så medarbejderen hos NemID kunne sikre sig, at han var den, han påstod, og NemID accepterede, at det var ham. Han oplyste sine tidligere adresser og sin seneste adresse i Odense. Medarbejderen sagde, at han også var registreret med en adresse på Sjælland, men den adresse var for-kert, og han kendte ikke til den. Hans rigtige adresse var ikke registreret hos NemID. Han fik at vide, at den ene mulighed var, at han kunne møde op per-sonligt hos borgerservice i Danmark og få et nyt nøglekort, og at den anden mulighed var, at NemID kunne lukke hans NemID, så han kunne få et nyt. Det ville tage 4-5 måneder at få et nyt NemID. Det var hans plan at tage til Danmark og møde op personligt hos borgerservice. Han tog imidlertid ikke til Danmark, for der var udfordringer med familien. Han skulle have forlænget sin tyrkiske opholdstilladelse, men der havde været lock down, og alt havde været lukket ned. Den 4. april 2021 skulle han til inter-view i Istanbul om forlængelse af opholdstilladelsen. Alt var ok, men han kunne ikke rejse til Danmark, uden at hans tyrkiske opholdstilladelse var blevet forlænget. Han fik at vide, at det ville tage omkring 50 dage, før han fik svar. Han hørte ikke fra de tyrkiske myndigheder før i maj 2021, hvor hans ansøg-ning blev afvist. Han søgte igen, og det gik det meste af 2021 med. Han tænkte, at han måtte gøre noget, og i oktober 2021 kontaktede han den danske ambassade i Ankara. Han spurgte, hvordan proceduren var for at få re-gistreret sine børn. Han fik at vide, at han stod som udrejst og som pakistansk statsborger. Det var et stort chok for ham. I første omgang tænkte han, at det var en fejl og ikke kunne passe. Han forsøgte at få fat på en ansvarlig på ambas-saden, og han ringede til sin søster i Danmark og bad hende ringe til ministe-riet. Hans søster kontaktede en advokat, som gik ind i sagen for at se, hvad der foregik. I januar eller februar 2022 talte han med sin advokat, der bekræftede, at han var frataget sit danske statsborgerskab. 12 Han har ikke fået sit NemID til at virke, og han har opgivet at forsøge. Det Pakistan Origin Card (POC), som fremgår af ekstraktens side 91-92, er hans kort. Han har selv søgt om at få kortet i 2014 eller 2015. Han tog kontakt til den pakistanske ambassade i Danmark, sendte en ansøgning og så fik han kortet i første kvartal 2015. Kortet var gyldigt i 7 år. Han har haft kontakt til en advokat i Pakistan. Han havde brug for at gøre et el-ler andet for at få bekræftet fra en officiel person, om POC kortet betyder, at man anses som pakistansk statsborger. Der står på kortet, hvad kortet indebæ-rer. Den pakistanske advokat har sagt, at han med kortet kan indrejse i Pakistan uden visum, men at kortet ikke medfører, at han er pakistansk statsborger. Han har aldrig fået at vide, at han skulle være pakistansk statsborger. Han og hans søskende har altid betragtet sig som danske statsborgere, og hans forældre har ikke sagt, at han skulle være pakistansk statsborger. Han er stadig vred over, at han har fået frataget sit danske statsborgerskab, og det er en enorm psykisk belastning. Han er afskåret fra at tegne forsikringer, herunder sundhedsforsikring, i Tyrkiet, og han kan ikke få forlænget sin op-holdstilladelse. Han må ikke arbejde i Tyrkiet uden opholdstilladelse, og han kan ikke rejse. Han kan ikke have en bankkonto i traditionel forstand. Han og hans børn bliver afvist fra de offentlige sygehuse i Tyrkiet, og læger er meget dyre. Børnene er blevet afvist fra de tyrkiske børnehaver, fordi de ikke har no-get id, og de er afskåret fra alting. Han har aldrig været direktør i Virksomhed ApS. I 2006 havde han adresse i København, men siden da har han ikke haft adresse der. Han kender Person 2 fra studiet, men det er ikke rigtigt, at han har opholdt sig i mo-skeer på Bydel, som hun har oplyst. Han har lagt en video med navnet Filnavn op på YouTube. Han var i Jordan i 2013 eller 2014 som frivillig kameramand for en dansk journalist. De lavede en dokumentar om livet i en jordansk flygtningelejr. Han stødte på andre dan-skere, og da han så forholdene i lejren, ville han gerne hjælpe. Han har foretaget indsamlinger til syriske familier, som havde det svært. Han fik kontakt med en ung syrisk fyr, som medvirker i videoen. Fyren ville ikke medvirke med billede, fordi han var bange for den syriske regering. I februar/marts 2021 kontaktede han flere gange NemID support både via chat og via Skype opkald. Skype opkald optages ikke, og han tænkte ikke på at tage et screen shot af sine chats. Han har ikke selv henvendt sig til NemID for at få dokumentation for sine henvendelser, men hans advokat har forsøgt. Så vidt han ved, svarede NemID ikke herpå. NemID support oplyste, at han ikke kunne få sendt et nyt nøglekort til Tyrkiet, og at han skulle rejse til Danmark for at få et nyt nøglekort. Hans tyrkiske op- 13 holdstilladelse var på det tidspunkt udløbet, og hvis han rejste, før hans op-holdstilladelse var fornyet, ville han ikke kunne indrejse i Tyrkiet igen, og han ville få en bøde. Måske ville han skulle holde sig ude af Tyrkiet i 180 dage. Han havde lige fået en datter, og hans kæreste var afkræftet, så han valgte at vente med at rejse til Danmark, til hans opholdstilladelse var blevet forlænget. Hans NemID konto var sat op til notifikationer, men han har hverken fået noti-fikationer om Udlændinge- og Integrationsministeriets partshøring af 23. marts 2021 eller om ministeriets afgørelse af 14. april 2021. Han plejede at få notifika-tioner, mens han boede i Danmark. E-mailadresse 2 er hans mailadresse, og adressen har været tilknyttet hans NemID. Efter han rejste til Tyrkiet, blev hans mailadresse tilknyttet NemID ændret, og han mistænker, at der er sket en form for identi-tetsmisbrug. Han har altid brugt E-mailadresse 2, men adressen har været frameldt NemID i en periode, og han har ikke fået notifika-tioner om post til sin e-Boks, mens han har været i Tyrkiet. Det er ikke ham, der har ændret mailadressen over for NemID, og han har ikke foretaget login med NemID i 2018. Hans Pakistan Origin Card udløb den 10. marts 2022, og han har ikke fået ud-stedt et nyt. Han lever af lån fra flere forskellige, og af og til arbejder han online freelance med IT-opgaver. Han har tidligere fået sin indkomst sendt til en bank-konto, men det kan ikke lade sig gøre længere, fordi han ikke har dansk pas. Parternes synspunkter Sagsøger har i sit påstandsdokument anført: ”… ANBRINGENDER Risiko for statsløshed Det gøres gældende, at Sagsøger ikke er pakistansk statsborger. Dette be-kræftes af, at han af de pakistanske myndigheder har fået udstedt et ”Pakistan Origin Card” (POC) i 2015, jf. bilag 2. POC udstedes ikke til pakistanske stats-borgere, jf. bilag 3-6 Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse forholder sig ikke til risikoen for, at Sagsøger ved afgørelsen er gjort statsløs. Således burde det være undersøgt nærmere, om Sagsøger reelt var pakistansk statsborger. Dette bør have en afgørende betydning i forhold til, om der skal meddeles oprejs-ningsbevilling i nærværende sag, da der er tale om en afgørelse af særligt ind-gribende karakter, hvor de danske myndigheder ved afgørelsen har handlet i strid med både dansk og international ret. 14 Det fremgår eksplicit af indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, at fratagelse af dansk statsborgerskab kun kan ske, såfremt den pågældende ikke derved bliver stats-løs. Det er således et krav, at personen har dobbeltstatsborgerskab. Det samme følger af flere internationale konventioner. Af Europarådets Stats-borgerretskonventions artikel 7, stk. 3 fremgår, at der ikke må ske fratagelse af statsborgerskab, hvis den pågældende person derved bliver statsløs. Af artikel 8, stk. 1 og 2 i FN’s Statsløsekonvention (Convention on the Reduction of State-lessness) fremgår, at en kontraherende stat ikke må fratage nogen person stats-borgerskab, hvis fratagelsen vil gøre den pågældende statsløs. Såfremt Udlændinge- og integrationsministeriets afgørelse af 14. april 2021 har som konsekvens at Sagsøger er statsløs, er dette således i strid med både den danske indfødsretslov og de nævnte internationale konventioner. Udlændinge- og Integrationsministeriet har ikke forud for sagens afgørelse fået oplysninger fra de pakistanske myndigheder, der kan be-eller afkræfte, hvor-vidt Sagsøger reelt har pakistansk statsborgerskab. Ministeriets antagelse af, at Sagsøger har dobbelt statsborgerskab bygger alene på ministeriets generelle baggrundsoplysninger. Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets pligt at oplyse sagen tilstrække-ligt, jf. officialprincippet. Denne pligt intensiveres jo mere indgribende afgørel-sen er. En afgørelse om fratagelse af dansk statsborgerskab må anses som endog særdeles indgribende, og ministeriet burde have sikret sig, at Sagsøger reelt havde et pakistansk statsborgerskab på afgørelsestidspunktet. Udlændinge- og Integrationsministeriets generelle baggrundsoplysninger, jf. af-gørelsens begrundelse, kan ikke føre til et andet resultat, da dette ikke opfylder pligten efter officialprincippet. Der skal være vished for, at Sagsøger reelt har et pakistansk statsborgerskab og dermed ikke er gjort statsløs. For så vidt angår fortolkningen af FN’s Statsløsekonventions artikel 8 henvises til UNHCR’s ”Guidelines on Statelessness no.5: Loss and Deprivation of Na-tionality under Articles 5-9 of the 1961 Convention on the Reduction of State-lessness” pkt. 80-83 og 103. Af disse retningslinjers pkt. 80 fremgår blandt andet: “A Contracting State’s assessment of whether a person has a sec-ond nationality is to be assessed at the time of the Contracting State’s decision to deprive that person of its nationality. As such, and subject to the narrow exceptions in Articles 8(2) and 8(3) of the 1961 Convention, Contracting States may not deprive an individual 15 of nationality on the basis that they have previously held, are eligi-ble for, or may (re-)acquire another nationality. “ Således skal vurderingen af, om en person har dobbelt statsborgerskab foreta-ges på tidspunktet for afgørelsen om fratagelse af en persons statsborgerskab, og der må ikke ske fratagelse med henvisning til, at vedkommende tidligere har haft, er berettiget til, eller kan (gen-)erhverve et andet statsborgerskab. Af retningslinjernes pkt. 81 fremgår videre: “The question relevant to whether an individual will be rendered stateless through withdrawal of nationality is whether the individ-ual currently possesses and has proof of another nationality. This assessment should not be made on the basis of one State’s interpre-tation of another State’s nationality law but rather should be in-formed by consultations with and written confirmation from the State in question. Således er det afgørende i forhold til, om en person gøres statsløs, om personen aktuelt besidder og har bevis for en anden nationalitet. Denne vurdering skal ikke foretages på baggrund af en stats fortolkning af en anden stats lovgivning, men ved konsultationer med og skriftlig bekræftelse fra den relevante stat. Ministeriet har ikke levet op til disse forpligtelser, både hvad angår bevis for andet statsborgerskab og fremgangsmåden ved undersøgelsen af, om Sagsøger havde pakistansk statsborgerskab på afgørelsestidspunktet. Det gøres gældende, at ministeriet ved afgørelsen ikke i tilstrækkelig grad har sikret sig, at Sagsøger ikke blev gjort statsløs, at dette er i strid med både dansk og international ret, at der således er tale om en klart ulovlig afgørelse, og at dette bevirker, at der undtagelsesvist skal meddeles oprejsningsbevilling. Hensynet til sagens fremme Ifølge lovbemærkningerne (pkt. 2.2.5 som citeret på side 3) er formålet med at fastsætte en indbringelsesfrist på 4 uger hensynet til sagens fremme. Dette er uddybet nærmere ved indfødsretsudvalgets spørgsmål til Udlændinge-og Integrationsministeriet den 23. oktober 2021 (spm. nr. 8 til L38). Af Udlæn-dinge- og Integrationsministeriet svar fremgår følgende: ”Det fremgår af lovforslaget, at fristen på 4 uger er fastsat af hensyn til sagens fremme. Det har således været Udlændinge- og Integrationsministeriets vurde-ring, at en frist på 4 uger var en rimelig frist til indbringelse af en sag for dom-stolene ud fra hensynet til sagens fremme, og således at domstolene som ud-gangspunkt ikke bliver mødt med meget gamle sager, hvor beviserne og sagens faktum ligger meget langt tilbage i tid.” 16 Formålet er således, at sagerne ikke må trække ud, blandt andet af hensyn til bevisførelsen for domstolene. Det må derfor være afgørende for rettens mulig-hed for undtagelsesvist at tillade indbringelse efter fristens udløb, om fristover-skridelsen har negativ indflydelse for sagens bevisførelse. Det gøres gældende, at fristoverskridelsen i nærværende sag ikke vil have en sådan negativ betydning for sagens bevisførelse, idet beviserne primært udgør sagens skriftlige materiale, og at der også derfor bør meddeles oprejsningsbevil-ling. Undskyldelige forhold Udover at indfødsretslovens § 8 F, stk. 1 direkte nævner ordet ”undtagelses-vist” i bestemmelsen, så er det desuden forudsat i forarbejderne til bestemmel-sen, at der alene kan blive tale om en dispensation fra 4-ugers fristen, hvis fri-stoverskridelsen skyldes ”undskyldelige forhold” . Ifølge lovforarbejderne (pkt. 2.2.5 citeret på side 3) anses det ikke for undskyldeligt, at vedkommende har bragt sig selv i en situation, hvor e-Boks ikke kan tilgås. Sagsøger har under sit ophold i Tyrkiet haft e-Boks, men han har ikke haft et gyldigt nøglekort på tidspunktet for afgørelsens meddelelse til ham i e-Boks. Han har derfor ikke kunne tilgå sin e-Boks. Han har forsøgt at få et nyt nøglekort med uden held, da det ifølge både mundtlig og skriftlig vejledningen fra NEM- id-support til ham krævede fremmøde på Borgerservice i Danmark, jf. blandt andet bilag 7. At Sagsøger ikke har kunne tilgå sin e-Boks skyl-des således ikke at han har taget ophold i Tyrkiet men den manglende mulig-hed for at få et nyt nøglekort. Dette bør anses som undskyldelige forhold, og der bør også derfor meddeles oprejsningsbevilling. Partsbeføjelser Det fremgår endvidere af lovbemærkningerne, at baggrunden for, at der ikke skal ske automatisk indbringelse af sagerne for domstolene er, at den pågæl-dende vil have mulighed for at varetage sine interesser under behandlingen af den administrative sag, herunder i forbindelse med partshøring. Sagsøger har reelt ikke har haft lejlighed til at gøre brug af sine partsret-tigheder under sagens behandling, og dette bør tillægges afgørende. Også der-for bør der meddeles oprejsningsbevilling. Retsplejelovens § 367, stk. 1 og §§ 372, stk. 1 og 394, stk. 2 Retsplejeloven indeholder flere bestemmelser, der som indfødsretslovens § 8 F giver domstolene hjemmel til ”undtagelsesvist” at fravige en lovbestemt frist for foretagelse af visse retlige skridt. Det gælder fristen for at anmode om gen-optagelse af en udeblivelsesdom, jf. retsplejelovens § 367, stk. 1 samt fristen for anke og kære i hhv. retsplejelovens § 372, stk. 1 og § 394, stk. 2. 17 Retsplejelovens § 367 indeholder en adgang for en domfældt i en udeblivelses-sag til at få genoptaget sagen inden for 4 uger efter, at der er afsagt dom. Det følger af samme bestemmelse, at en domstolundtagelsesvist kan genoptage en sag, hvis anmodningen indgives senere end de 4 uger, men inden 1 år efter afsi-gelsen. Altså, den samme ordlyd som indfødsretslovens § 8F, stk. 1, jf. ordet ”undtagelsesvist” . Foruden sammenfaldet af ordlyden er det fælles for de to bestemmelser, at der skal foretages en afvejning mellem på den ene side hensynet til at kunne fast-sætte frister for retssager (og dermed sikre sagens fremme), og på den anden side hensynet til borgerens mulighed for at få sin sag prøvet ved domstolene. Ifølge retspraksis vedrørende domstolenes dispensation fra 4-ugers fristen i retsplejelovens § 367 tillægges det blandt andet vægt, hvorhurtigt den dømte begærer sagen genoptaget efter at være blevet bekendt med dommen. Der hen-vises til U1999.525Ø og U2007.1164Ø. Endvidere tillægges det vægt, hvorindgribende dommen er. I sager med beta- lingspåstand lægger retterne således vægt på, hvor stort et beløb den dømte er dømt til at betale U.2000.1467 (betaling af 1 mio. kr.). Domstolenes adgang til at dispensere for fristerne for anke og kære fremgår af henholdsvis retsplejelovens § 372 og § 394, stk. 2. Begge bestemmelser indehol- der en adgang for domstolene tilundtagelsesvist at dispensere fra fristerne ved at give oprejsningsbevilling. Det fremgår af artiklen ”Oprejsningsbevillinger i borgerlige sager og tilladelser til ekstraordinær anke efter retsplejelovens § 399” , der er trykt i U.1992B.457, at det ifølge betænkning 698/1973 til retsplejeloven var praksis vedrørende oprejs-ningsbevillinger, at adgangen hertil var mere lempelig, når der var tale om en kort fristoverskridelse, og at der ved længere overskridelser ” gives tilladelse, så-fremt der foreligger rimelig grund til forsinkelsen.” Det anføres videre i artiklen, at det tillige tillægges en vis vægt, om der er ud-sigt til, at afgørelsen bliver ændret under anken. Endelig fremgår det af artiklen, at der i praksis også lægges betydelig vægt på hensynet til modparten, der må kunne stole på, at en afgørelse ikke er appelle-ret inden for appelfristens udløb, dog således at det ” [v]ed vurderingen af hensy-net til modparten må kunne inddrages, om modparten er en offentlig myndighed…” . Der er således et mindre hensyn at tage over for en offentlig myndighed end over for en privat person. 18 I nærværende sag indgav Sagsøger stævning den 25. februar 2022, hvil-ket er ca. 9 måneder efter fristens udløb, men inden for 4 uger fra han blev be-kendt med afgørelsen den 14. februar 2022. Det gøres gældende, at der er tale om en særdeles indgribende afgørelse, som det ikke kan udelukkes, vil blive ændret ved en realitetsbehandling, og at Sagsøger har indgivet stævning hurtigt efter han blev bekendt med afgørel-sen. Dette sammenholdt med, at sagsøgte er en offentlig myndighed bør føre til, at der meddeles oprejsningsbevilling. EMRK artikel 6 og artikel 13 Det gøres gældende, at opretholdelsen af 4-ugers fristen er i strid med Dan-marks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettig-hedskonventions (EMRK) artikel 6, stk. 1 om retten til en retfærdig rettergang og artikel 13 om retten til effektive retsmidler. EMRK artikel 6 giver domstolsadgang i straffesager og sager om borgerlige ret-tigheder og forpligtelser. Det gøres gældende, at afgørelser truffet af stater, der fratager en person statsborgerskab er omfattet af beskyttelsen i artikel 6. Be-stemmelsen bør derfor også finde anvendelse i nærværende sag. En nægtelse af domstolsprøvelse sammenholdt med, at der i denne type sager ikke er mulighed for administrativ rekurs, udgør en krænkelse af artikel 6 og artikel 13. Det bør i denne forbindelse tillægges vægt, at Sagsøger reelt vil står uden mulighed for at anfægte afgørelsen. …” . Udlændinge- og Integrationsministeriet har i sit påstandsdokument anført: ”… 4. ANBRINGENDER 4.1 Sagsøgers overskridelse af indbringelsesfristen Til støtte for påstanden om afvisning gøres det overordnet gældende, at denne sag er anlagt efter udløbet af indbringelsesfristen, jf. indfødsretslovens § 8 F, stk. 1, 1. pkt., idet stævningen er indleveret senere end 4 uger efter, at ministeri-ets afgørelse af 14. april 2021 om fratagelse af dansk indfødsret (bilag 1) blev gjort tilgængelig i Sagsøgers e-Boks. Fristen på 4 uger løber fra tidspunk-tet, hvor afgørelsen er kommet frem, dvs. fra det tidspunkt, hvor afgørelsen blev gjort tilgængelig i Sagsøgers e-Boks, jf. § 10, nr. 1, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere. Derfor skal søgsmålet altså afvises, medmindre der er grundlag for undtagelsesvis at se bort fra fristoverskridelsen. Udlæn-dinge- og Integrationsministeriet gør gældende, at der ikke er grundlag for undtagelsesvis at se bort fra fristoverskridelsen i denne sag. 19 Det fremgår af de ovenfor citerede bemærkninger til bestemmelsen i indføds-retslovens § 8 F, stk. 1, at et eksempel, hvor retten undtagelsesvis skal tillade indbringelse af sagen efter udløbet af 4-ugersfristen, er ”undskyldelige for-hold” . Det skal imidlertid bemærkes, at det fremgår udtrykkeligt af bemærkningerne i lovforslag nr. 38 af 22. oktober 2019 til bestemmelsen i indfødsretslovens § 8 F, stk. 1 (s. 15, 8. afsnit), at det ikke er et undskyldeligt forhold, som bevirker, at der skal ses bort fra indbringelsesfristen, når man – som Sagsøger i denne sag – har bragt sig selv i en situation, hvor han angiveligt ikke kunne tilgå sin e-Boks. Det må i den anledning bemærkes, at Sagsøger frivilligt er udrejst fra Danmark for at indrejse til Syrien, at Sagsøger har undladt at søge frita-gelse fra obligatorisk tilslutning fra digital post, jf. lov om Digital Post fra of-fentlige afsendere, § 3, stk. 4 (hvilket han ville have fået, jf. lovens § 5, stk. 1, 2. pkt.), og at Sagsøger frivilligt har tilsluttet sig Jabhat al-Nusra, hvorefter han efter det oplyste tog ophold i Tyrkiet, hvor han angiveligt (men udokumen-teret) skulle være ude af stand til at tilgå e-boks som følge af et manglende gyl-digt nøglekort til NemID. Sagsøger synes da heller ikke at have udfoldet nogen som helst bestræbelser på at få adgang til sin e-boks før længe efter, at ministeriet foretog partshøring og senere traf afgørelse i sagen. Sagsøger har på baggrund heraf selv bragt sig i en situation, hvor han angiveligt ikke skulle kunne tilgå sin e-Boks, hvilket således ikke udgør sådanne ganske sær-lige omstændigheder, som kunne bevirke, at retten undtagelsesvis bør tillade indbringelse efter indbringelsesfristen, jf. indfødsretslovens § 8 F, stk. 1, 2. pkt. Det forhold, at han af samme grund angiveligt ikke har kunnet bidrage til sags-oplysningen gennem partshøring eller i øvrigt angiveligt ikke har kunnet udøve partsbeføjelser, ændrer ikke herpå. Sagsøger oplyser, at han ikke har haft adgang til sin e-Boks angiveligt som følge af, at han ikke skulle have haft NemID. Han har oplyst tidligere at skulle have kontaktet de danske myndigheder for at få fornyet sit NemID og i den forbindelse angiveligt være blevet oplyst, at han skulle henvende sig på Borgerservice i Danmark for at få det fornyet. Dette mente han så antageligvis ikke at kunne, da han efter eget udsagn opholdt sig i Tyrkiet. Det fremgår ikke, hvori en sådan hindring skulle bestå. Det gøres dog desuagtet gældende, at ovenstående forhold er irrelevant for sa-gens bedømmelse, idet der heller ikke i dette tilfælde er tale om undskyldelige forhold. Det oplyste er desuden ikke underbygget af sagens dokumenter, og korrespondancen i bilag 7 ændrer ikke herpå. Der stilles i øvrigt ikke krav om, at NemID skal afhentes på Borgerservice i Danmark, når den pågældende er re-gistreret som udrejst af landet. Der henvises til bilag C, oversigt fra NemID om, hvorledes NemID kan bestilles, når man er bosat i udlandet. Sagsøger er 20 ifølge oplysninger i CPR registreret som udrejst af Danmark pr. 25. april 2018, hvilket også fremgår af ministeriets afgørelse (bilag 1, side 4). I sådanne tilfælde stilles der alene krav om, at afhentning af en midlertidig adgangskode skal ske på en dansk repræsentation, eksempelvis et konsulat eller en ambassade. Så-danne findes i Ankara, Alanya, Antalya, Gaziantep, Istanbul, Izmir, Marmaris og Mersin, jf. bilag D, oversigt over danske repræsentationer i Tyrkiet. Ved siden af det bemærkes det, at selv hvis afhentning af NemID i et sådant til-fælde ville skulle ske i Danmark, så er der ingen grunde til at tillægge det særlig vægt i forhold til fristoverskridelsen. I den forbindelse bemærkes det for det første, at det (ubestridt) alene skyldes Sagsøgers egne forhold, hvis han har mistet adgang til NemID. For det andet, at Sagsøger først ca. et halvt år efter afgørelsen blev truffet påbegyndte skridt til at genetablere sin NemID-adgang. For det tredje synes der ikke at have været nogen hindringer for Sagsøger i rent faktisk at etablere adgang, hvis han havde ønsket det, forud for ministeriets parthøring og senere afgørelse i sagen. 4.2 Retsplejelovens regler om fristoverskridelser kan ikke anvendes analogt Udlændinge- og Integrationsministeriet forstår Sagsøgers anbringender på den måde, at Sagsøger gør gældende, at bestemmelsen i indfødsrets-lovens § 8 F, stk. 1, 2. pkt., skal fortolkes i lyset af bestemmelser i retsplejeloven om genoptagelse, anke og kære. Det skal den ikke. Der henvises i den forbin-delse til afgørelserne fra Københavns Byret af 24. juni 2022 i sag BS-25815-2021-KBH og af 1. juli 2022 i sag BS-1515/2021-KBH (medtaget i materialesamlingen). Bestemmelsen skal således fortolkes med udgangspunkt i indfødsretslovens regler og bemærkninger hertil. Der er ingen støtte i forarbejderne til bestemmel-sen eller i øvrigt til at fortolke bestemmelsen i lyset af bestemmelser i retspleje-loven. Det bestrides derfor, at der kan anvendes analogier fra retsplejeloven til fortolkningen af indfødsretslovens § 8 F, stk. 1, 2. pkt. Det bemærkes i den sammenhæng, at retsplejelovens bestemmelser om genop-tagelse af udeblivelsesdomme, jf. retsplejelovens § 367, stk. 1, 2. pkt., og tilla-delse til kære eller anke efter fristens udløb, jf. retsplejelovens § 372, stk. 1, 5. pkt., og § 394, stk. 2, 4. pkt., alle har til formål at sikre, at parten ikke lider et uopretteligt retstab som følge af fristoverskridelser, som må anses for undskyl-delige. I den sammenhæng skal det bemærkes, som det også fremgår af Udlændinge-og Integrationsministeriets afgørelse af 14. april 2021 (bilag 1, s. 5), at sagen vil kunne genoptages i det omfang, Sagsøger fremkommer med væsentlige nye retlige eller faktiske omstændigheder, som vil kunne føre til et andet resul-tat. En sådan adgang foreligger selvsagt ikke, hvis der er tale om en sædvanlig civil sag mellem private parter, hvor en endelig dom har retskraft. Det forhold, at der kan ske genoptagelse af afgørelsen efter almindelige forvaltningsretlige 21 regler, taler derfor også afgørende imod, at principperne i retsplejelovens regler om genoptagelse af udeblivelsesdomme og oprejsningsbevilling skulle finde anvendelse tilsvarende i forhold til indfødsretslovens § 8 F, stk. 1. Muligheden for genoptagelse af ministeriets afgørelse imødekommer således også de hensyn, der ligger bag reglerne om oprejsningsbevilling til tilladelse til kære eller anke efter fristens udløb og genoptagelse af udeblivelsesdomme. I forhold til Sagsøgers overskridelse af indbringelsesfristen i indfødsrets-lovens § 8 F, stk. 1, 1. pkt., bemærkes, at der er tale om en fristoverskridelse på mere end 9 måneder. Sagsøger gør i den forbindelse alene gældende som ”undskyldelige forhold” , at sagen er anlagt inden for 4 uger efter, at han blev bekendt med afgørelsen (og dermed fristen), og at han angiveligt ikke havde haft adgang til e-Boks. Hertil skal det i første række bemærkes, at dette næppe kan anses for at være en hurtig reaktion på fristoverskridelsen, som samlet var på mere end 9 måneder. Men selv hvis retten måtte finde, at indfødsretslovens § 8 F, stk. 1, 2. pkt., skulle fortolkes i overensstemmelse med praksis i forhold til retsplejelovens bestem-melser, og selv hvis parten havde reageret hurtigt efter at være blevet bekendt med fristoverskridelsen, skal det bemærkes, at det ikke er et forhold, der ville kunne tillægges selvstændig eller afgørende betydning ved vurderingen af, om der skal meddeles tilladelse til genoptagelse af udeblivelsesdomme eller oprejs-ningsbevilling efter retsplejelovens bestemmelser. Det er således Sagsøger selv, der frivilligt har bragt sig i den situation, der førte til fristoverskridel-sen, og Sagsøger har ikke søgt om fritagelse fra obligatorisk Digital Post i henhold til § 3, stk. 4, i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, hvorfor det må anses som utvivlsomt, at ministeriets afgørelse af 14. april 2021 er kommet frem til Sagsøger. I den af Sagsøger fremhævede retspraksis var det forhold, at parten rea-gerede hurtigt efter at være blevet bekendt med udeblivelsesdommen, alene ét element i vurderingen af, om der undtagelsesvis kunne ses bort fra fristover-skridelsen, jf. retsplejelovens § 367, stk. 1, 2. pkt. Omvendt sagt er hurtigheden i reaktionen en nødvendig, men ikke tilstrækkelig betingelse for indrømmelse af genoptagelse, anke eller kære efter retsplejelovens §§ 367, stk. 1, 2. pkt., 372, stk. 1, 5. pkt., og 394, stk. 2, 4. pkt. I U.1999.525 Ø tillagde landsretten det således afgørende betydning, at byretten ikke kunne dokumentere, hvilken dato indkaldelsen til retsmødet blev afsendt med almindelig post til kærende. Herudover tillagde landsretten det betydning, at den kærende rettede henvendelse kort tid (13 dage) efter, at han fik forkyndt en indkaldelse til fogedretten i anledning af udeblivelsesdommen. 22 I U. 2007.1164 Ø fandt landsretten efter en samlet vurdering, at betingelserne for undtagelsesvis at genoptage udeblivelsesdommen var til stede, jf. retspleje-lovens § 367, stk. 1, 2. pkt. Landsretten lagde vægt på, at det var tvivlsomt, hvornår den kærende havde opnået kendskab til den afsagte udeblivelsesdom, og om Lejernes LO havde repræsenteret hende under boligretssagen. Herud-over tillagde landsretten det vægt, at den kærende reagerede kort tid (9 dage) efter modtagelse af indkaldelsen til fogedretten samt sagens indgribende betyd-ning for den kærende. Selv hvis der kunne drages analogier til retsplejelovens bestemmelser, og selv hvis omstændighederne vedrørende Sagsøgers angivelige manglende adgang til e-boks sammenholdt med de øvrige forhold i udgangspunktet ville kunne føre til, at der ”undtagelsesvis” kunne ses bort fra fristoverskridelsen ud fra retsplejelovens regler, så vil det i forhold til indfødsretslovens § 8 F, stk. 1, 2. pkt., netop ikke være tilfældet. Det skyldes, at det af de ovenfor citerede be-mærkninger til bestemmelsen i indfødsretslovens § 8 F, stk. 1, specifikt fremgår, at det ikke er et undskyldeligt forhold, som bevirker, at der skal ses bort fra ind-bringelsesfristen, at Sagsøger har bragt sig selv i en situation, hvor han angiveligt ikke kan tilgå sin e-Boks. Så selv hvis ovennævnte retspraksis skulle udstrækkes til også at dække ind-fødsretslovens § 8F, stk. 1, så ville heller ikke denne praksis derfor danne grundlag for undtagelsesvis at se bort fra indbringelsesfristen i indfødsretslo-vens § 8 F, stk. 1, 1. pkt. 4.3 Der foreligger ingen krænkelse af EMRK artikel 6 eller grundlovens § 63 Det følger af EMRK artikel 6, stk. 1, at enhver har ret til en retfærdig og offentlig rettergang inden en rimelig frist for en uafhængig og upartisk domstol, der er oprettet ved lov, når der skal træffes afgørelse enten i en strid om hans borger-lige rettigheder og forpligtelser eller angående en mod ham rettet anklage for en forbrydelse. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (Domstolen) har i flere sager fun-det, at sager om erhvervelse og fortabelse af statsborgerskab ikke udgør sager om borgerlige rettigheder og forpligtelser eller straffesager i EMRK artikel 6’s forstand, hvorfor bestemmelsen ikke finder anvendelse herpå, jf. bl.a. Domsto-lens afvisningskendelse af 4. januar 2005 i sag 10513/03 Naumov mod Albanien, samt Domstolens dom af 7. februar 2012 i sag 31098/10 Al-Hamdani mod Bos-nien-Herzegovina, præmis 72. EMRK artikel 6 finder derfor ikke anvendelse på en sag af denne karakter, og retspraksis giver intet grundlag for Sagsøgers synspunkt om, at bestem-melsen i artikel 6, stk. 3, skulle være anvendelig analogt. 23 Grundlovens § 63 er desuden ikke til hinder for, at der ved lov fastsættes en indbringelsesfrist, og der er ingen retskildemæssige holdepunkter for, at grund-lovens § 63 skulle være til hinder for, at en sådan lovbestemt indbringelsesfrist kan håndhæves i en situation som den foreliggende. 4.4 Statsborgerretlige forhold Spørgsmålet om, hvorvidt Sagsøger faktisk havde pakistansk statsbor-gerskab på afgørelsestidspunktet, er ikke en del af prøvelsen af afvisningspå-standen. Afvisningspåstanden omhandler alene, hvorvidt der i denne sag er an-ledning til i medfør af indfødsretslovens § 8 F, stk. 1, 2. pkt., undtagelsesvist at tillade, at sagen indbringes efter udløbet af 4 ugers-fristen, jf. indfødsretslovens § 8 F, stk. 1, 1. pkt., for indbringelsen af ministeriets afgørelse i sagen. Sagsøgers statsborgerretlige forhold er uden betydning for vurderingen af indbringelsesfristen og undtagelsesbestemmelsen i indfødsretslovens § 8 F, stk. 1. Dette er i stedet et spørgsmål om mulig genoptagelse af ministeriets afgø-relse, jf. herved også eksplicit Københavns Byrets dom af 24. juni 2022 i sag BS-25815-2021-KBH og implicit Københavns Byrets dom af 1. juli 2022 i sag BS-1515/2021-KBH (medtaget i materialesamlingen). Sagsøger har indtil vi-dere ikke fundet det relevant at anmode om genoptagelse af ministeriets afgø-relse. I den forbindelse skal det dog for god ordens skyld bemærkes, at såfremt det senere måtte vise sig, at Sagsøger ikke på tidspunktet for frakendelsen af dansk indfødsret var statsborger i Pakistan, ville dette i sig selv være tilstrække-ligt grundlag til genoptagelse af ministeriets afgørelse. …” . Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Udlændinge- og Integrationsministeriet traf den 14. april 2021 afgørelse om fra-tagelse af Sagsøgers danske statsborgerskab i medfør af indfødsretslo-vens § 8 B, stk. 3. Afgørelsen blev samme dag sendt til Sagsøgers e-Boks. Det er ubestridt, at Sagsøger efter lov om Digital Post fra offentlige afsen-dere § 3, stk. 1, er tilsluttet Digital Post (e-Boks). Det fremgår af lovens § 3, stk. 4, at hvis en fysisk person, der er tilsluttet efter stk. 1, ikke længere har bopæl eller fast ophold i Danmark, fortsætter tilslutningen efter stk. 1 uændret, med-mindre den pågældende anmoder om fritagelse. En anmodning om fritagelse fra en person, der ikke længere har bopæl eller fast ophold i Danmark, vil efter 24 § 5, stk. 1, 2. pkt., altid medføre fritagelse. Sagsøger har ubestridt ikke an-modet om en sådan fritagelse. Der er enighed om, at Sagsøgers indlevering af stævning den 25. februar 2022 er sket efter udløbet af den i indfødsretslovens § 8 F, stk. 1, 1. pkt., fastsatte frist på 4 uger. Spørgsmålet er herefter, om der foreligger sådanne ganske særlige omstændig-heder, at retten undtagelsesvis kan tillade en indbringelse efter 4 uger i medfør af indfødsretslovens § 8 F, stk. 1, 2. pkt. Sagsøger har anført blandt andet, at han under sit ophold i Tyrkiet har haft e-Boks, men at han ikke har haft gyldigt nøglekort på tidspunktet for afgø-relsen, og at det trods forsøg herpå ikke lykkedes ham at få et nyt nøglekort. En undskyldelig omstændighed har derfor medført, at han ikke har kunnet gøre sig bekendt med fristen via e-Boks. Af forarbejderne til lov nr. 1057 af 24. oktober 2019 om ændring af lov om dansk indfødsret og udlændingeloven, lovforslag L 38 af 22. oktober 2019, bemærk-ninger til lovforslagets enkelte bestemmelser vedrørende § 8 F, fremgår blandt andet: "Der foreslås fastsat en frist for indbringelse for domstolene på 4 uger af hensyn til sagens fremme. Retten kan dog undtagelsesvis tillade en indbringelse efter 4 uger. Retten kan således give oprejsningsbevilling. Dette kan f.eks. være i til-fælde, hvor parten pga. undskyldelige forhold kan godtgøre ikke at være blevet bekendt med klagefristen til domstolene. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke vil være et undskyldeligt forhold, at parten har bragt sig selv i en situation, hvor det ikke er muligt for vedkommende at tilgå sin e-boks eller læse Statsti-dende." Sagsøger er ifølge oplysninger i CPR-registeret udrejst af Danmark pr. den 25. april 2018. Af oversigt om bestilling af NemID fremgår, at man som bo-siddende i udlandet kan foretage bestilling online og herefter afhente en mid-lertidig adgangskode på en dansk repræsentation, hvorefter nøglekort vil blive sendt til ens adresse i udlandet. Det er oplyst, at der i Tyrkiet findes dansk re-præsentation i Ankara, Antalya, Gaziantep, Istanbul, Izmir, Marmaris og Mer-sin. Retten finder herefter, at Sagsøger har haft mulighed for at skaffe sig et nøglekort, og at han herefter selv har bragt sig i en situation, hvor det ikke var muligt for ham at tilgå sin e-Boks. Det findes herefter ikke godtgjort, at der foreligger sådanne undskyldelige om-stændigheder, at retten undtagelsesvist kan tillade, at sagen indbringes for by-retten efter udløbet af fristen på 4 uger. 25 Allerede fordi der hverken i indfødsretslovens § 8 F eller i bestemmelsens forar-bejder er henvist til retsplejelovens regler om oprejsningsbevilling, finder ret-ten, at der ikke er holdepunkter for at antage, at disse bestemmelser kan anven-des analogt, hvortil kommer, at det af Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse af 14. april 2021 fremgår, at sagen kan begæres genoptaget, såfremt der fremkommer oplysninger om væsentlige nye retlige eller faktiske omstæn-digheder. Herefter, og da det af sagsøgeren i øvrigt anførte ikke kan føre til et andet resul-tat i forhold til vurderingen efter indfødsretslovens § 8 F, stk. 1, 2. pkt., tages sagsøgtes påstand om afvisning til følge. Efter omstændighederne findes ingen af parterne at skulle betale sagsomkost-ninger til den anden part eller til statskassen. THI KENDES FOR RET: Sagen afvises. Publiceret til portalen d. 27-03-2023 kl. 13:00 Modtagere: Sagsøger, Advokat (L) Amalie Starch Larsen, Advokat (L) Hans August Becker, Sagsøgte Udlændinge- og Integrationsministeriet
Dom · 23. okt. 2026
DomLink ↗
KØBENHAVNS BYRET DOM afsagt den 23. oktober 2026 Sag BS-7833/2022-KBH Sagsøger (advokat Amalie Starch Larsen) (Særlig advokat) mod Udlændinge- og Integrationsministeriet (advokat Paw Fruerlund) Denne afgørelse er truffet af Dommer 3, Dommer 2og Dommer 4. Sagens baggrund og parternes påstandeDenne sag, der er modtaget den 25. februar 2022, drejer sig om gyldigheden afen administrativ bestemt fratagelse af dansk statsborgerskab efter indfødsrets-lovens § 8 B, stk. 3. Sagsøger, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Udlændinge-og Integrationsministeriet, skal anerkende, at afgørelse af 14. april 2021 om fra-tagelse af sagsøgerens danske statsborgerskab er ugyldig, hvorfor sagsøgerenskal stilles, som om afgørelsen ikke var truffet, subsidiært skal afgørelsen hjem-vises til fornyet behandling i sagsøgte. Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse. Sagsfremstilling Sagens tidligere forløb Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgtes afgørelse af 14. april 2021 om at fratage sagsøgeren hans danske statsborgerskab er gyldig. 2 Sagsøgeren anlagde den 25. februar 2022, efter at 4-ugersfristen i indfødsretslo - vens § 8 F, stk. 1, 1. pkt., var udløbet, sag ved Københavns Byret med påstand om blandt andet, at sagsøgte skulle anerkende, at sagsøgtes afgørelse af 14. april 2021 var ugyldig, hvorfor sagsøgeren skulle stilles, som om afgørelsen ikke var truffet, subsidiært at afgørelsen skulle hjemvises til fornyet behandling. Sagsøgte påstod principalt afvisning, subsidiært frifindelse. Københavns Byret udskilte i medfør af retsplejelovens § 253 sagsøgtes afvis - ningspåstand til særskilt forhandling og afgørelse, og i dom af 27. marts 2023 afviste retten sagen. Sagsøgeren ankede dommen til Østre Landsret, som i kendelse af 6. december 2023 ophævede Københavns Byrets dom og hjemviste sagen til realitetsbehand - ling ved retten. Sagsøgte kærede Østre Landsrets afgørelse til Højesteret. Højesteret stadfæ - stede i kendelse af 26. juni 2024 landsrettens afgørelse. Af Højesterets begrun - delse fremgår blandt andet: ” … Højesteret finder, at sagen efter de foreliggende oplysninger rejser sådanne spørgsmål om det faktuelle grundlag for afgørelsen om at fratage Sagsøger hans danske statsborgerskab, at der efter en samlet vurdering må være adgang til domstolsprøvelse, uanset at afgørelsen er indbragt for domstolene efter udløbet af 4-ugersfri - sten. …” Sagsøgeren har under hovedforhandlingen om sagens realitet nedlagt påstand om, at sagsøgte skal anerkende, at sagsøgtes afgørelse af 14. april 2021 om frata - gelse af sagsøgerens danske statsborgerskab er ugyldig, hvorfor sagsøgeren skal stilles, som om afgørelsen ikke var truffet. Sagsøgeren har subsidiært nedlagt påstand om, at afgørelsen skal hjemvises til fornyet behandling hos sagsøgte. Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse. Forelæggelsen og proceduren har i medfør af indfødsretslovens § 8 F, stk. 10, været opdelt i en åben og en lukket del, og der har i medfør af indfødsretslo - vens § 8 F, stk. 3, været beskikket en særlig advokat for sagsøgeren til at vare - tage hans interesser under den lukkede del af sagen. 3 Oplysningerne i sagen på baggrund af den åbne del Sagsøgeren blev født den Dato 1 1984 i Danmark. Sagsøgerens forældre var statsborgere i Pakistan, og sagsøgeren blev pakistansk statsborger ved fødslen. Begge sagsøgerens forældre erhvervede med virkning fra den 6. juni 1990 dansk statsborgerskab, og sagsøgeren fik samtidig som biperson dansk stats - borgerskab. Af Indenrigsministeriets enslydende skrivelser af 30. maj 1990 til sagsøgerens forældre fremgår: ” .. De har nu fået dansk indfødsret. Før De kan få et indfødsretsbevis, skal De udfylde og under - skrive vedlagte skema, så ministeriet kan se, om der er sket ændrin - ger i Deres familieforhold. Samtidig skal De vedlægge alle pas, statsborgerretsbeviser og andre dokumenter, der legitimerer Dem som statsborger i en anden stat end Danmark. Har De ugifte børn under 18 år, skal tilsvarende dokumenter for børnene vedlægges. Har De ikke de omtalte legitimationsdokumenter, skal De på skemaets sidste side – på tro og love – afgive en erklæring. Erklæ - ringen kan f.eks. lyde sådan: ”Jeg erklærer på tro og love, at jeg ikke har fremmede pas, statsborgerretsbeviser eller lignende.” Når De har modtaget Deres indfødsretsbevis, kan der hos poli - tiet søges om dansk pas. …” Ved sagsøgtes afgørelse af 14. april 2021 blev sagsøgeren frataget sit danske statsborgerskab. Af afgørelsen fremgår (fodnoter er udeladt): ” … Udlændinge- og Integrationsministeriet har behandlet din sag om fratagelse af dit danske statsborgerskab. Ministeriet har besluttet at fratage dig dit danske statsborgerskab. Begrundelsen for afgørelsen fremgår i det følgende. Sagsfremstilling Udlændinge- og Integrationsministeriet modtog den 8. marts 2021 PET’s notat af 8. marts 2021, hvoraf det bl.a. fremgår, at PET vurde -rer, at du har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for 4 landets vitale interesser. Endvidere modtog Udlændinge- og Integrationsministeriet den 16. marts 2021 Udenrigsministeriets notat af 16. marts 2021, som inde - holder oplysninger om dig. Udlændinge- og Integrationsministeriet anmodede dig ved brev af 23. marts 2021 til din e-boks om at indsende dine bemærkninger til PET’s notat af 8. marts 2021 og Udenrigsministeriets notat af 16. marts 2021 inden 14 dage. Ministeriet anmodede dig desuden ved samme brev om inden 14 dage at fremsende dine bemærkninger til de øvrige oplysninger indhentet om dig, herunder dine statsborger - retlige forhold samt oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR) i Danmark. Udlændinge- og integrationsministeriet ses ikke at have modtaget bemærkninger fra dig. Oplysninger fra PET PET har den 8. marts 2021 fremsendt vedhæftede notat af 8. marts 2021 til Udlændinge- og Integrationsministeriet, hvoraf det bl.a. fremgår, at PET vurderer, at du har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser. PET vurderer, at du indrejste i Syrien i 2016, hvor du tilsluttede dig Jabhat al-Nusrah. Det er PET’s vurdering, at du kan have modtaget træning og mili - tære færdigheder, ligesom det ikke kan udelukkes, at du har delta - get i kamphandlinger i Syrien. Det fremgår videre, at Statsadvoka - ten i København den 27. oktober 2020 har vurderet, at du vil kunne sigtes for overtrædelse af bestemmelserne i straffelovens § 114 c, stk. 3 (lader sig hverve til at begå terrorhandlinger), subsidiært § 114 e (støtte til en terrorgruppe) samt § 114 j, stk. 1 (indrejse eller ophold i område med indrejse og opholdsforbud). PET vurderer, at du flere gange har været udrejst til Syrien i årene 2015 til 2017. PET vurderer endvidere, at du senest udrejste til Syrien i maj 2017, hvor du tilsluttede dig al-Nusrah-fronten. Oplysninger fra Udenrigsministeriet Udenrigsministeriet har den 16. marts 2021 oplyst over for Udlæn - dinge- og Integrationsministeriet, at den danske ambassade i An - kara og det danske generalkonsulat i Istanbul den 28. januar 2021 blev kontaktet af en syrisk kvinde, som påstår at have to børn født i Tyrkiet. Kvinden oplyste, at en dansk mand ved navn NavnNavnNavnNavn Navn er far til hendes to børn. Det bemærkes, at det ikke er ualmin - deligt at arabiske navne kan staves på forskellige måder, hvorfor 5 det ikke kan udelukkes, at der er tale om dig. Kvinden har i sine henvendelser givet udtryk for, at hun ønsker, at børnene får dansk statsborgerskab. Ambassaden har henvist kvinden til Udlændinge-og Integrationsministeriet. Det fremgår af kvindens henvendelse, at faderen til børnene skulle opholde sig i Istanbul. Hans fødselsdato er ikke oplyst i henvendelsen. Oplysninger om statsborgerretliqe forhold Udlændinge- og Integrationsministeriet har konstateret, at du er - hvervede dansk indfødsret (statsborgerskab) som biperson til dine forældre ved deres erhvervelse af dansk indfødsret i henhold til lov af 30. maj 1990 med virkning fra den 6. juni 1990. Det fremgår af din fars ansøgning om dansk statsborgerskab, at han på tidspunktet for din fødsel var statsborger i Pakistan. Det fremgår af ministeriets baggrundsoplysninger om erhvervelse af pakistansk statsborgerskab, at et barn erhverver statsborgerskab i Pakistan, hvis faderen er statsborger i Pakistan. Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at du erhvervede statsborgerskab i Pakistan ved din fødsel som barn af en pakistansk far. Det fremgår endvidere af Udlændinge- og Integrationsministeriets baggrundsoplysninger, at Pakistan tillader dobbelt statsborgerskab med Danmark. Det fremgår således af den pakistanske indfødsretslovs afsnit 14, stk. 3 om fortabelse af pakistansk statsborgerskab, at bestemmel - serne i afsnit 14 ikke finder anvendelse - og skal anses for ikke at have fundet anvendelse på noget tidspunkt - på personer, som har statsborgerskab i lande, med hvilke den føderale pakistanske rege - ring har vedtaget at tillade dobbelt statsborgerskab. Det fremgår bl.a. af det pakistanske indenrigsministeriums hjemmeside, at Dan - mark er et af de lande, med hvilke Pakistan tillader dobbelt stats - borgerskab. Udlændinge- og Integrationsministeriet er ikke i besiddelse af op - lysninger, som indikerer, at du efterfølgende har fortabt eller er ble - vet løst fra dine statsborgerlige forhold til Danmark eller Pakistan. Sammenfattende er det Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at du efter de for ministeriet foreliggende oplysninger erhvervede statsborgerskab i Pakistan ved din fødsel, og at Paki - 6 stan tillader dobbelt dansk/pakistansk statsborgerskab. Det er end - videre ministeriets vurdering, at du erhvervede dansk statsborger - skab ved naturalisation med virkning fra den 6. juni 1990, og at du ikke efterfølgende har fortabt eller er blevet løst fra dit statsborger - retlige forhold til Danmark. Det er henset hertil Udlændinge- og Integrationsministeriets vurde - ring, at du er statsborger i både Pakistan og Danmark og således er i besiddelse af dobbelt statsborgerskab. Oplysninger fra CPR Ifølge oplysninger i CPR er du født i Danmark Dato 1 1984, og du har efterfølgende haft adresser forskellige steder i Danmark. Siden 25. april 2018 har du været registreret som udrejst af Dan - mark. Ifølge CPR er du ugift og har ikke børn. Begrundelse Udlændinge- og Integrationsministeriet har vurderet, at du har ud - vist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale in - teresser, og at du derfor kan fratages dit danske statsborgerskab. Det er herved vurderet, at du også har et pakistansk statsborger - skab. Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved vurderingen af sa - gen lagt vægt på, at Politiets Efterretningstjenestes (herefter PET) i notat af 8. marts 2021 bl.a. har oplyst, at PET vurderer, at du indrej - ste i Syrien i 2016, hvor du tilsluttede dig Jabhat al-Nusrah. Det er PET's vurdering, at du kan have modtaget træning og militære fær - digheder, ligesom det ikke kan udelukkes, at du har deltaget i kamphandlinger i Syrien. Det bemærkes, at Statsadvokaten i København den 27. oktober 2020 har vurderet, at du kan sigtes for overtrædelse af straffelovens § 114 c, stk. 3 (lader sig hverve til at begå terrorhandlinger), subsi - diært 114 e (støtte til en terrorgruppe) samt § 114 j, stk. 1, jf. stk. 1 (indrejse eller ophold i område med indrejse og opholdsforbud). Ved fratagelse efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, kan der lægges vægt på handlinger, der er begået forud for lovens ikrafttræden, i det omfang handlingerne kunne føre til frakendelse efter indføds - retslovens § 8 B, stk. 1, da handlingerne blev foretaget. Det fremgår 7 videre af forarbejderne til loven, at det herved forstås, at handlin - gerne, da de blev foretaget, var omfattet af gerningsbeskrivelsen i en eller flere af bestemmelserne i straffelovens kapitel 12 og 13, der i dag kan danne grundlag for frakendelse ved dom efter indføds - retslovens § 8 B, stk. 1. Udlændinge- og Integrationsministeriet har vurderet, at dine handlinger, da de blev foretaget, var omfattet af gerningsbeskrivelserne i en række bestemmelser i straffelovens ka - pitel 12 og 13, der før lov nr. 1057 ikrafttræden kunne danne grund - lag for frakendelse ved dom efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 1. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke ved vurderingen af handlemåden og afgørelsen om administrativ fratagelse af statsbor - gerskabet vurderes, om den pågældende har gjort sig skyldig i overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13, herunder om der foreligger det til domfældelse fornødne for - sæt. Udlændinge- og Integrationsministeriet har konstateret, at du har dansk statsborgerskab. Ministeriet har endvidere vurderet, at du tillige er pakistansk statsborger. Udlændinge- og Integrationsministeriet har endelig vurderet, at en fratagelse af dit danske statsborgerskab ikke vil være et uproportio - nalt indgreb. Ministeriet har i den forbindelse lagt vægt på alvoren og karakteren af dine handlinger. Du er ifølge oplysninger i CPR ugift og har ikke børn. Siden 25. april 2018 har du været registreret som udrejst af Danmark. PET vurderer, at du flere gange har været udrejst til Syrien i årene 2015 til 2017. PET vurderer endvidere, at du senest udrejste til Syrien i maj 2017, hvor du tilsluttede dig al-Nusrah-fronten. Ifølge Uden- rigsministeriets notat af 16. marts 2021 har du muligvis to børn, født i Tyrkiet, med en syrisk kvinde. Der foreligger ikke oplysnin- ger om, at børnene skulle befinde sig i Danmark. Udlændinge- og Integrationsministeriet finder på den baggrund ikke, at hensynet til dit familieliv og privatliv i Danmark taler afgørende imod frata- gelse af din danske indfødsret. Det er tillige Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at fratagelsen ikke har følger, som på en uforholdsmæssig måde - i forhold til det mål, som lovgivningen forfølger - påvirker den nor- male udvikling af dit familie- og arbejdsliv i forhold til EU-retten. Ministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af op- lysninger i sagen, at du i 2016 frivilligt udrejste til Syrien, og at du 8 siden 2018 har været registreret udrejst af Danmark. Der er ingen oplysninger om, at du har været i Danmark siden 2018. Efter en samlet afvejning finder Udlændinge-og Integrationsmini- steriet derfor, at fratagelse af din danske indfødsret ikke udgør et uproportionalt indgreb. Vejledning om genoptagelse Hvis du fremkommer med oplysninger om væsentlige nye retlige eller faktiske omstændigheder, som vil kunne føre til et andet resul - tat, eller om væsentlige sagsbehandlingsfejl, kan du anmode Ud - lændinge- og Integrationsministeriet om at få sagen genoptaget. Domstolsprøvelse Det bemærkes, at en person, der administrativt har fået frataget sit danske statsborgerskab, i medfør af grundlovens § 63 vil kunne indbringe den administrative afgørelse for domstolene. Det er dig eller din advokat, der skal indbringe sagen for retten. Sa - gen skal indbringes for Københavns Byret. Fristen for indbringelse for domstolene er 4 uger efter afgørelsens meddelelse. Retten kan dog undtagelsesvis tillade en indbringelse efter 4 uger. Den administrative afgørelse om fratagelse står ved magt under sa - gens behandling i retten og under en eventuel anke af sagen til en højere ret. Sagens indbringelse for retten tillægges dermed ikke op - sættende virkning. Dit eventuelle pas m.v. Eventuelle dokumenter, der legitimerer dig som dansk statsborger, bedes indsendt til Udlændinge- og Integrationsministeriets ind - fødsretskontor…. …” Af det i afgørelsen nævnte notat af 8. marts 2021 fra PET fremgår: ” … Notat om den danske statsborger Sagsøger der tillige er statsborger i Pakistan 1. Indledning Politiets Efterretningstjeneste (PET) har på baggrund af § 8 B, stk. 3, 9 i lov om dansk indfødsret, der blev indsat ved lov nr. 1057 af 24. oktober 2019 om ændring af lov om dansk indfødsret og udlændin-geloven (fratagelse af statsborgerskab fra fremmedkrigere m.v.), fo-retaget en nærmere vurdering af, om Sagsøger har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landerts vitale interesser. Sagsøger CPR nr. (Født 1984)…. er dansk statsborger. Udlæn- dinge- og Integrationsministeriet har oplyst, at Sagsøger til -lige er statsborger i Pakistan. I dette notat foretages en gennemgang af oplysninger om Sagsøger. Derudover indeholder notatet et generelt afsnit om al-Nusra fronten. Endelig indeholder notatet PET’s vurdering af, om Sagsøger har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser. 2. Oplysninger om Sagsøger Politiet modtog i juni 2019 oplysninger om, at Sagsøger ud-rejste til Syrien i 2016 for at tilslutte sig Jabhat al-Nusrah. Ifølge op-lysningerne skulle Sagsøger muligvis have deltaget i kamp-handlinger i Syrien. Nordic Liaison Officer oplyste den 9. maj 2019, at de tyrkiske myn-digheder havde oplysninger om, at Sagsøger havde foretaget ind- og udrejse af Istanbul flere gange både via lufthavnen i Ata-türk og Sabiha Gökcen i årene 2015 til 2017. Sagsøger udrej-ste sidste gang den 10. maj 2017 fra Atatürk lufthavnen i Istanbul. De tyrkiske myndigheder havde ikke oplysninger om, hvor SagsøgerSagsøger Sagsøger rejste hen. Sagsøger har været registreret som direktør for Virksomhed ApS. PET kan oplyse, at firmaet er anmeldt for flere overtrædelser af bedrageri. Sagsøger var formentlig i den forbindelse eftersøgt med henblik på fremstilling i fogedret-ten. Københavns Politis eftersøgningsafdeling oplyste ved PET’s henvendelse, at det var deres opfattelse, at Sagsøger ikke var at finde i Danmark. Det var eftersøgningsafdelingens opfattelse, at den adresse, som Sagsøger stod tilmeldt på i København si-den den 25. april 2018, var fiktiv. Udlejningsselskabet havde intet kendskab til Sagsøger. Seneste ændring i folkeregistreret var sket online. Tidligere havde Sagsøger haft tilhørsforhold til Odense. Eftersøgningsafdelingen havde den 15. januar 2019 talt med Sagsøgers søster, Person 1, der oplyste, at det kun var moderen, der havde haft sporadisk kontakt til Sagsøger. 10 Søsteren havde ikke haft kontakt til Sagsøger de forgangne 9-12 måneder. Søsteren oplyste endvidere, at hun ikke vidste, hvor Sagsøger befandt sig. Eftersøgningsafdelingen havde den 16. januar 2019 kontakt med en tidligere studieveninde til Sagsøger, Person 2. Person 2 havde oplyst, at Sagsøger i år 2009-2010 havde været på studietur i Syrien. Efter denne tur ændrede Sagsøger væ-sentlig adfærd, bl.a. havde Sagsøger oplyst til Person 2, at han, når han tog til København, havde opholdt sig og overnattet i diverse moskeer på Bydel. Person 2 havde ikke længere kontakt til Sagsøger. En søgning på åbne medier har vist, at Sagsøger stod anført som direktør i Virksomhed ApS, hvor E-mailadresse 2 ses tilknyttet. Den samme mail blev i juni 2012 tilknyttet twitterkontoen Brugernavn 1. Brugernavn 1 ses i 2013 anvendt ved en YouTube-vi-deo med navnet “Filnavn” af brugeren “Brugernavn 2” . På videoen ses en ung dansktalende mand af mellemøstlig herkomst. Personen skønnes af PET at være identisk med Sagsøger. På videoen ser man personen tale ind i kameraet. Ifølge udtalelserne befinder han sig i en flygtningelejr i Amman ved Jordan, hvor han skal mø-des med en “syrisk gut” , som ikke vil vises på optagelsen, men kun høres tale på arabisk og engelsk. Det fremgår, at de to personer skal ud at købe nødhjælp til flygtningefamilier. På optagelsen kan man bl.a. se, at der indkøbes dagligvarer. Statsadvokaten i København har den 27. oktober 2020 vurderet, at Sagsøger vil kunne sigtes for overtrædelse af straffelovens § 114 c, stk. 3, subsidiært § 114 e samt for overtrædelse af straffe-lovens § 114 j, stk. 1. … 5. PET’s vurdering PET vurderer, at Sagsøger flere gange har været udrejst til Syrien i årene 2015 til 2017. PET vurderer endvidere, at Sagsøger senest udrejste til Syrien i maj 2017, hvor han tilsluttede sig al-Nusra fronten. Det er PET’s vurdering, at Sagsøger kan have modtaget træ-ning og militære færdigheder, ligesom det ikke kan udelukkes, at Sagsøger har deltaget i kamphandlinger i Syrien. 11 På den baggrund vurderer PET, at Sagsøger har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser. …” Af det i sagsøgtes afgørelse omtalte notat af 16. marts 2021 fra Udenrigsministe -riet fremgår: ”… Udenrigsministeriet modtog den 8. marts 2021 en anmodning fra Udlændinge- og Integrationsministeriets Indfødsretskontor [..] om oplysninger om Sagsøger, som kan have relevans i en sag om administrativ fratagelse af statsborgerskabet, herunder oplys-ninger om hans færden og handlinger, opholdssteder, sprog, fami-lieforhold, statsborgerskaber, uddannelse, arbejde m.v. samt om han eller hans familiemedlemmer har en partsrepræsentant. Udenrigsministeriet har foretaget en søgning i ministeriets journal-system mv. efter oplysninger om Sagsøger. Udenrigsministe-riet har identificeret nedenstående oplysninger, som kan have rele-vans for Udlændinge- og Integrationsministeriets sag. Udenrigsministeriets Borgerservice er ikke bekendt med, at Sagsøger eller hans familiemedlemmer skulle have en partsre-præsentant. ***** Den danske ambassade i Ankara og det danske generalkonsulat i Istanbul blev d. 28. januar 2021 kontaktet af en syrisk kvinde, som påstår at have to børn født i Tyrkiet. Kvinden har oplyst, at en dansk mand ved navn Navn er fader til kvindens to børn. Det bemærkes, at det ikke er ualmindeligt at navne på arabisk kan staves på forskellige måder, hvorfor det ikke kan udelukkes, at der er tale om Sagsøger. Kvinden giver i sine henvendelser ud-tryk for, at hun ønsker at få dansk statsborgerskab til børnene. Am-bassaden har i svaret til kvinden henvist til Udlændinge- og Inte-grationsministeriet. Det fremgår af kvindens henvendelse, at man-den opholder sig i Istanbul. Mandens fødselsdato er ikke oplyst i henvendelsen.” …” Advokat Amalie Starch anmodede den 3. april 2023 sagsøgte om at genoptage sagen om fratagelse af sagsøgerens statsborgerskab. 12 Sagsøgte kvitterede i skrivelse af 28. juni 2023 for modtagelsen af anmodningen om genoptagelse, og anførte blandt andet: ” … Du bedes på denne baggrund oplyse - og i videst muligt omfang dokumentere - din tilknytning til Pakistan. Herunder dine sprog - kundskaber for så vidt angår de officielle sprog i Pakistan (urdu og engelsk), eventuel rejseaktivitet til og fra Pakistan, familieforhold i eller tilknytning til Pakistan i øvrigt. …” Advokat Amalie Starch skrev den 3. juli 2023 til sagsøgte, at sagsøgeren havde oplyst følgende om sin tilknytning til Pakistan: ” … Min mor har ældre slægtninge i Pakistan. Alle vores bedsteforældre er gået bort da vi var børn og unge. Min mor besøger ikke sine slægtninge længere. Ellers bor en del af hendes slægtninge i USA, Italien, Canada og en del andre lande. Jeg har ikke noget forhold eller nogen kontakt til min mors slægt - ninge. Min fars side er der slet ingen kontakt til, eller kendskab til fra vo - res families side af. Min mors slægtninge i Pakistan er Punjabi talende, et sprog jeg ikke kan hverken forstå eller tale. Grundet den store sprog- og kulturbarriere har jeg aldrig lært det. Jeg kan hverken læse eller skrive sproget. Jeg har kun været i Pakistan en enkelt gang i 1999 da jeg var om - kring 14-15 år, med mine forældre og søskende, i forbindelse med to af mine søstres ægteskaber. Grundet dårlige oplevelser med slægtninge har hverken jeg eller mine søstre ønsket at opbygge et forhold til dem. Den eneste grund til, at jeg fik oprettet et Pakistan Origin Card (Gi - ver Visa fri indrejse) i sin tid, var i tilfælde af, jeg skulle få brug for at rejse til Pakistan i nødstilfælde, hvis der nu skulle ske min mor noget mens hun opholdte sig der, samt for evt. andre rejser i fremti - den. Det har aldrig været aktuelt og jeg har aldrig rejst på det. …” I partshøring af 28. september 2023 i genoptagelsessagen skrev sagsøgte blandt andet følgende til sagsøgeren: ” … Dine forældre har i deres respektive ansøgninger om dansk stats - 13 borgerskab, over for Politiet i Odense i 1989, oplyst følgende: ” Han har ikke på noget tidspunkt modtaget dansk undervis - ning, men han har gået på nogle kurser, hvor han har lært at svejse og hvor der blev talt meget dansk, så han lærte sproget på den måde.” ” På det stillede spørgsmål sagde hun ja og nej og håbede øjen - synligt på, at svaret blev sagt på det rette sted. Hendes mand (medansøgeren) blev derfor igen kaldt ind for at være behjæl - pelig i fornødent omfang.” ” Hun har ikke her i Danmark modtaget danskundervisning, idet hun ikke har haft tid til dette, bl.a. på grund af børnene og så har hun skulle passe sin mand når han var syg. Hun har kun haft lidt arbejde her i landet – i 1977 – på en vaffelfabrik.” …” Sagsøgeren har fremlagt Pakistan Origin Card udstedt til ham den 11. marts 2015 med gyldighed indtil den 10. marts 2022. Af hjemmesiden www.nadra.gov.pk fremgik den 22. januar 2023 følgende om Pakistan Origin Card (POC): ” … Pakistan Origin Card (POC) program endeavors to provide eligible foreigners with unprecedented incentives to get back to their roots; while ensuring that the motherland remains tightly integrated with expatriates worldwide which includes: o Multiple visa-free entry in to Pakistan. o Indefinite stay in Pakistan with exemption from reporting to police or foreigners’ registration offices, etc. o Right to purchase, sell, own, deal with and dispose of mov - able and immovable property anywhere in Pakistan. o Right to open and operate the bank accounts in Pakistan. … o May obtain Employment. … You are eligible for POC if: o You were a Pakistani national and have surrendered the na - tionality. … o You are a foreign national and your parents or grandparents are or were Pakistani nationals. 14 … You can apply for your Pakistan Origin Card (POC) by visiting Pak Identity website and have it delivered to your doorstep. …” Af en udateret Messenger chat mellem sagsøgeren og en medarbejder hos Na - tional Database and Registration Authority, NADRA, fremgår: ” … Sagsøgeren: I am holder of POC about to expire. Am I registered as holder of Pakistani citizenship with a POC? Or holders of POCs can not be citizens of Pakistan along with holding a POC NADRA: which nationality you are holding? Sagsøgeren: I’m holding Danish nationality. I got POC after my Mother who is also Danish citizen only, but she is originally from Pakistan. NADRA: confirm your POC citizen number please Sagsøgeren: POC Nr. Sagsøgeren: This is the poc nr NADRA: POC is for single nationals, and NICOP is for duel nation - als. …” Person 3, Advocate and Legal Consultant, har efter anmodning fra sagsøge - ren til brug for retssagen den 4. januar 2023 afgivet Legal Opinion On Pakistan Origin Card. Erklæringen har følgende ordlyd: ” … A Pakistan Origin Card does not mean a person is a citizen or holds a nationality of Pakistan. The sole purpose of the Pakistan origin card is to only grant visa free access to the country. A person can only be eligible for a POC if they are not in possession of a national - ity in the first place. POC cannot be issued to anyone who is al - ready a national, meaning any person who is holding a POC is con - firmed that he is not a citizen of Pakistan. …” Sagsøgerens to børn, som er født i Tyrkiet henholdsvis den Dato 3 2019 og den Dato 2 2021, erhvervede begge dansk indfødsret ved fødslen. 15 Børnenes mor, som er statsborger i Syrien, fik den 19. juli 2024 opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført med sine børn. Af opholdstilladelsen fremgår: ” … Validity period The residence permit (residence card type C) is valid to June 19th 2026 and is issued with a possibility of permanent residence. …” Forklaringer Sagsøgeren har under hovedforhandlingen vedstået følgende dele af sine tidli- gere forklaringer afgivet for byretten og landsretten, der blev oplæst af hans ad- vokat i retsmødet. Af Københavns Byrets dom af 27. marts 2023 fremgår blandt andet: ”… Sagsøger har blandt andet forklaret, at han siden 2017 har boet fast i Tyrkiet. Inden da rejste han flere gange til Tyrkiet i 2015 og 2016 for at være sammen med sin syriske kæreste, som han havde mødt i Tyrkiet gennem en syrisk ven. Det var hans tanke at bo i Tyrkiet et par år. Han har kun været i Syrien én gang, da han fra 2009-2010 var 8 må- neder på sprogskole i Damaskus med Syddansk Universitet for at lære arabisk sprog. De var 5-7 studerende af sted. Han har aldrig været en del af al-Nusra fronten, og han har ikke modtaget kamp- træning. Han bor sammen med sin kæreste. De har en dreng på tre et halvt år og en pige, som Udeladt er fyldt to år. Hans kæreste har tidligere væ- ret i et tvangsægteskab, og hun har status som flygtning i Tyrkiet. I 2016 søgte han opholdstilladelse i Tyrkiet, og han fik visum for et år ad gangen. Han har ikke rejst med fly fra Tyrkiet til udlandet si- den 2017, men han har rejst med indenrigsfly i Tyrkiet. Han har ikke været i Danmark efter 2017, og han har ikke rejst til andre lande end Danmark fra en tyrkisk lufthavn. Han er rejst igennem andre europæiske lande, herunder Tyskland. … Han tænkte, at han måtte gøre noget, og i oktober 2021 kontaktede han den danske ambassade i Ankara. Han spurgte, hvordan proce- 16 duren var for at få registreret sine børn. Han fik at vide, at han stod som udrejst og som pakistansk statsborger. Det var et stort chok for ham. I første omgang tænkte han, at det var en fejl og ikke kunne passe. Han forsøgte at få fat på en ansvarlig på ambassaden, og han ringede til sin søster i Danmark og bad hende ringe til ministeriet. Hans søster kontaktede en advokat, som gik ind i sagen for at se, hvad der foregik. I januar eller februar 2022 talte han med sin advo- kat, der bekræftede, at han var frataget sit danske statsborgerskab. … Det Pakistan Origin Card (POC), som fremgår af ekstraktens side 91-92, er hans kort. Han har selv søgt om at få kortet i 2014 eller 2015. Han tog kontakt til den pakistanske ambassade i Danmark, sendte en ansøgning og så fik han kortet i første kvartal 2015. Kor- tet var gyldigt i 7 år. Han har haft kontakt til en advokat i Pakistan. Han havde brug for at gøre et eller andet for at få bekræftet fra en officiel person, om POC kortet betyder, at man anses som pakistansk statsborger. Der står på kortet, hvad kortet indebærer. Den pakistanske advokat har sagt, at han med kortet kan indrejse i Pakistan uden visum, men at kortet ikke medfører, at han er pakistansk statsborger. Han har al- drig fået at vide, at han skulle være pakistansk statsborger. Han og hans søskende har altid betragtet sig som danske statsborgere, og hans forældre har ikke sagt, at han skulle være pakistansk statsbor- ger. Han er stadig vred over, at han har fået frataget sit danske statsbor- gerskab, og det er en enorm psykisk belastning. Han er afskåret fra at tegne forsikringer, herunder sundhedsforsikring, i Tyrkiet, og han kan ikke få forlænget sin opholdstilladelse. Han må ikke ar- bejde i Tyrkiet uden opholdstilladelse, og han kan ikke rejse. Han kan ikke have en bankkonto i traditionel forstand. Han og hans børn bliver afvist fra de offentlige sygehuse i Tyrkiet, og læger er meget dyre. Børnene er blevet afvist fra de tyrkiske børnehaver, fordi de ikke har noget id, og de er afskåret fra alting. Han har aldrig været direktør i Virksomhed ApS. I 2006 havde han adresse i København, men siden da har han ikke haft adresse der. Han kender Person 2 fra studiet, men det er ikke rigtigt, at han har opholdt sig i moskeer på Bydel, som hun har oplyst. Han har lagt en video med navnet Filnavn op på YouTube. Han var i Jordan i 2013 eller 2014 som frivillig kameramand for en dansk 17 journalist. De lavede en dokumentar om livet i en jordansk flygt- ningelejr. Han stødte på andre danskere, og da han så forholdene i lejren, ville han gerne hjælpe. Han har foretaget indsamlinger til sy- riske familier, som havde det svært. Han fik kontakt med en ung syrisk fyr, som medvirker i videoen. Fyren ville ikke medvirke med billede, fordi han var bange for den syriske regering. … E-mailadresse 2 er hans mailadresse, og adressen har været tilknyttet hans NemID. Efter han rejste til Tyr- kiet, blev hans mailadresse tilknyttet NemID ændret, og han mistænker, at der er sket en form for identitetsmisbrug. Han har al- tid brugt E-mailadresse 2, men adressen har været frameldt NemID i en periode, og han har ikke fået notifi- kationer om post til sin e-Boks, mens han har været i Tyrkiet. Det er ikke ham, der har ændret mailadressen over for NemID, og han har ikke foretaget login med NemID i 2018. Hans Pakistan Origin Card udløb den 10. marts 2022, og han har ikke fået udstedt et nyt. Han lever af lån fra flere forskellige, og af og til arbejder han online freelance med IT-opgaver. Han har tidli- gere fået sin indkomst sendt til en bankkonto, men det kan ikke lade sig gøre længere, fordi han ikke har dansk pas. …” Sagsøgeren har forklaret, at gengivelsen af hans forklaring er rigtig. Børnene er dog blevet ældre siden dengang. Af Østre Landsrets kendelse af 6. december 2023 fremgår blandt andet: ”… Sagsøger har supplerende forklaret bl.a., at han sidst brugte sit NemID i 2017 eller 2018. Efter han flyttede til Tyrkiet, gik der lang tid, hvor han ikke brugte det. Han havde ikke brug for sit NemID, da han ikke var tilmeldt noget i Danmark og derfor ikke modtog nogen breve fra danske afsendere. Tidligere fik han altid notifikationer via mail på E-mailadresse 2, hvis han modtog digital post, men han har ikke modtaget sådanne notifikationer, efter han flyttede til Tyrkiet. Normalt tager det 2-4 uger at få fornyet hans tyrkiske opholdstilla- delse, men alt tog længere tid på grund af covid-19. Hans ansøg- ning om fornyelse af opholdstilladelse i Tyrkiet blev afvist. Han kontaktede den danske repræsentation i Istanbul og fik at vide, at han ikke længere var dansk statsborger. Han tænkte, at der måtte 18 være tale om en fejl, og bad sin søster undersøge sagen. Søsteren kontaktede herefter advokaten. Da han ikke længere har ophold- stilladelse, skal han udrejse fra Tyrkiet, men det kan han ikke, da han ikke har noget statsborgerskab nogen steder. Det skaber mange vanskeligheder for ham og hans familie, at han ikke har et gyldigt ID. Hans børn kan ikke lære dansk sprog og kultur at kende, så længe han ikke kan rejse til Danmark. … Han fik oprindeligt et Pakistan Origin Card (POC), fordi hans mor bad ham om hjælp til at få et, hvilket hun fik. Han syntes, det kunne være sjovt, hvis han også selv fik et. Han har ikke forsøgt at få udstedt et nyt POC efter dette er udløbet, dels fordi han ikke har nogen interesse heri, og dels fordi han ikke kan få det uden at have et dansk pas. Han har de seneste dage undersøgt, om han kan få et pakistansk pas, men han er ikke pakistansk statsborger. Han har også tidligere rettet henvendelse til den pakistanske ambassade i Tyrkiet, men han modtog ikke noget svar. Efter han udrejste fra Danmark, har han ikke informeret de danske myndigheder om en postadresse i Tyrkiet, hvorpå han kan kontak- tes, fordi han har skiftende opholdssteder. Myndighederne kunne dog have kontaktet ham via mail eller gennem hans familie i Dan- mark. Han har to børn, hvoraf det ældste er fem år. Børnene har dansk indfødsret. …” Sagsøgeren har forklaret, at gengivelsen af hans forklaring er rigtig. Sagsøgeren har supplerende forklaret, at han er født og opvokset i Odense, hvor han har boet hele sit unge liv sammen med sin far, mor og fire søskende. Han er den yngste. Han har tre søstre og en bror. I barndomshjemmet talte han dansk med sine søskende. Hans far lagde stor vægt på, at børnene skulle lære dansk, og talte dansk med dem. Hans mor talte gebrokkent dansk. Hans foræl- dre talte punjabi med hinanden on and off. Han har aldrig kunnet forstå punjabi bortset fra enkelte ord. Familien talte dansk sammen. Hans mor lærte dansk senere hen. Hun forstod dansk bedre, end hun talte det. Hun forstod også enkelte engelske ord. Han er vokset op med engelske og indiske film. Han lærte enkelte ord på hindi gennem filmene og gennem sin mor. Han talte en blanding af dansk samt enkelte engelske og hindiord med sin mor. Han husker, at de altid talte dansk derhjemme. Hans søskende fik modersmålsundervisning i urdu, mens han som den eneste ikke fik modersmålsundervisning. Ingen af dem har siden vedligeholdt sproget. Dansk var familiens første og stærkeste sprog. 19 Da hans far døde, gik han i gymnasiet og boede hjemme hos sin mor. Han var omkring 18 til 19 år gammel. Han har gået i børnehave og folkeskole i Odense og derefter i gymnasiet. Efter et eller to sabbatår, hvor han blandt andet arbej- dede, begyndte han på Syddansk Universitet, hvor han læste international virk- somhedskommunikation med fokus på arabisk sprog og kultur. Under uddan- nelsen kom han på et studieophold i Syrien. Det var noget, som SDU havde planlagt. Han havde ikke selv valgt Syrien. Opholdet varede cirka otte til ni må- neder fra 2009 til begyndelsen af 2010. De var cirka fem til syv danske stude- rende af sted. Efter opholdet vendte han tilbage til Odense, hvor han skrev spe- ciale og afsluttede sin bacheloruddannelse. Han har også været i Jordan. Rejsen kom i stand gennem en Facebook-gruppe, hvor en ung dansk journaliststuderende søgte en kameramand til en dokumen- tar. Han havde tidligere arbejdet med videooptagelser og kontaktede hende, fordi han syntes, at det kunne være sjovt og interessant. Arbejdet var frivilligt og ulønnet. Han rejste med hende til Jordan og hjalp hende med at lave doku- mentaren. Der blev efterfølgende lagt en video på YouTube. Så vidt han husker, blev den optaget ved en flygtningelejr i Amman og ikke inde i selve lejren. Han mødte mange mennesker, som ikke havde det godt, herunder syriske enker med børn. Han ønskede at hjælpe dem og samlede derfor penge ind. Det var et mindre beløb. Videoen blev lavet for at dokumentere, at behovet var reelt, og for at skaffe penge til nødhjælp. De indkøbte madkurve med blandt andet ris, mel, olie og te, som de afleverede til enkerne og deres børn. Han mener, at dette også blev optaget på videoen. Han interviewede også en ung syrisk mand af ren interesse. Den pågældende ønskede ikke at vise sit ansigt. På det tidspunkt var det almindeligt, at syrere ikke ønskede at vise deres ansigt af frygt for pro- blemer med myndighederne eller for deres familiers sikkerhed. Han kan ikke huske præcist, hvor længe han var i Jordan, men opholdet varede højst to uger. Da han kom hjem fra Jordan i 2013, boede han i Odense. Han har ikke på noget tidspunkt efter hjemkomsten boet i København. Han studerede og arbejdede i perioder i København, men rejste frem og tilbage mellem København og Odense. Han studerede på IT-Universitetet og arbejdede for Organisation Organisation, som dengang lå på Bydel. Han er ikke kommet i moskeer i Kø- benhavn og har heller ikke overnattet i moskeer. Han har ikke haft nogen til- knytning til det religiøse miljø i København. Han flyttede til Tyrkiet i 2017. Forinden havde han været i Tyrkiet mange gange på ferie og rejst frem og tilbage gennem flere år. Han interesserede sig for flygt- ningenes forhold og havde blandt andet erfaring fra sit arbejde i OrganisationOrganisation Organisation. Han mødte sin syriske kæreste i Tyrkiet. Han var ikke udeluk- kende i Tyrkiet som turist. Han tog til Tyrkiet for at se landet, men også for at finde ud af, hvad han ville, og for at udføre socialt arbejde med flygtninge. Han rejste blandt andet med indenrigsfly i Tyrkiet. Han og kæresten boede i en peri- 20 ode i Adana, hvortil en bustur ville tage mange timer, så fly var den hurtigste transportform. Herudover var han flere gange i Istanbul, hvor alle forhold ved- rørende hans opholdstilladelse blev behandlet. Han har også boet i Istanbul. Han besluttede at flytte permanent til Tyrkiet, fordi han havde problemer med sin familie i Danmark. Konflikterne opstod i den periode, hvor han begyndte at rejse og nærmest flygtede hjemmefra. Han brød sig ikke om dele af familiens kultur. Hans mor ønskede, at han skulle gifte sig med sin kusine i Pakistan, så hun kunne komme til Danmark, men det ville han ikke gå med til. Moderens søskende i Pakistan pressede på. Han vidste, at ægteskabet ikke ville blive til noget, og konflikten påvirkede forholdet til hans mor negativt. Han husker ikke præcist, om han allerede havde mødt sin kæreste, da han flyt- tede til Tyrkiet. Kusinen boede i Pakistan. Mens han boede i Tyrkiet, havde han kun begrænset kontakt med sin familie i Danmark. Familien ønskede, at han skulle vende hjem til Danmark. Kontakten blev mere regelmæssig, da forholdet til hans kæreste blev mere seriøst, og de fik deres første barn. Hans mor mente, at han havde truffet et forkert valg, fordi kæresten var flygtning, fattig og ikke var pakistaner. Det tog sig efter morens opfattelse ikke godt ud i forhold til hen- des familie i Pakistan. Han er ikke gift med sin kæreste. Under hendes første graviditet havde han lidt kontakt med sin mor, men da hun fandt ud af, at de ikke var gift, og at kæresten ikke var pakistaner, cuttede hun ham ligesom af, hvilket passede ham fint. Hvis familien ikke kunne acceptere ham og hans kæreste, som de var, måtte det være sådan. Da de fik deres andet barn, ønskede kæresten, at forholdet til moderen skulle forbedres. Situationen blev gradvist bedre, og moderen besøgte dem i Tyrkiet i 2021 eller 2022. Herefter blev forholdet normaliseret. Efter moderens besøg fik han igen kontakt med sine søskende. Han har haft opholdstilladelse i Tyrkiet, men fik problemer med fornyelsen un- der corona, hvor alt lukkede ned, og sagsbehandlingen blev forsinket. Den 4. april 2021 mødte han op i Istanbul med sit pas og øvrige dokumenter for at få fornyet opholdstilladelsen. Han fik oplyst, at der maksimalt ville gå to måne- der, før han fik svar. Han ventede herefter, men i slutningen af maj eller begyn- delsen af juni 2021 blev ansøgningen afslået. Han fik mundtligt oplyst, at det havde noget at gøre med hans pas, men han fik ikke noget på skrift. Han an- søgte igen, men det ændrede ingenting. Hans kæreste er syrisk flygtning og havde haft flygtningestatus i Tyrkiet siden 2014 eller 2015. Hun mistede denne status i 2023 eller 2024, fordi den udløb. Hun modtog en sms om, at hun risikerede deportation. Det ville være forfærde- 21 ligt, hvis det skete. Som følge heraf kunne hun kun i begrænset omfang bevæge sig rundt i Tyrkiet. De havde to små børn, og børnene var ikke syriske statsbor- gere. Hans mor blev på et tidspunkt interesseret i at få et Pakistan Origin Card (POC), fordi hun plejede at rejse til Pakistan hvert eller hvert andet år. Som dansk statsborger skulle hun søge visum, hvilket kunne være en tidskrævende proces. Han hjalp hende med ansøgningen og søgte samtidig om et kort til sig selv, da han tænkte, at det også var sjovt at få et. Det var ret simpelt at ansøge. Hans mor plejede at rejse alene til Pakistan. Hvis hun blev syg, eller der skete hende noget, ville han lettere kunne rejse derover hurtigt. Der lå ingen konkrete planer eller særlige overvejelser bag ansøgningen. Han kender ikke noget til Virksomhed ApS. Han har ikke selv registreret sig på en adresse i København den 25. april 2018 som om- talt i notatet fra PET. I januar eller februar 2021 kontaktede han NemID fra Tyr- kiet via Skype på grund af problemer med login. Under samtalen blev han stil- let en række kontrolspørgsmål, herunder om en adresse i København, som han ikke kendte. Han oplyste, at adressen var forkert. Han blev også oplyst om en mailadresse, som han ikke kendte, og som ikke var hans. Oplysningerne blev efterfølgende rettet. Han fik på den baggrund mistanke om, at der var noget helt galt, og at han muligvis var blevet udsat for identitetstyveri. Det er korrekt, at han kortvarigt har boet i København i 2006, hvor han uddan- nede sig som kok. Han arbejdede også i en natklub i den periode. Han ved ikke, om hans kæreste har kontaktet den danske ambassade eller gene- ralkonsulatet i Istanbul, men det kan godt passe, at hun har gjort det. Hun har spurgt, om børnene kunne få dansk statsborgerskab. Det har haft meget alvorlige konsekvenser for ham at blive frataget sit danske statsborgerskab. Det har været meget indgribende og ødelæggende for ham, hans kæreste og deres børn. Hans datter var Udeladt måneder gammel på tidspunk- tet for afgørelsen og er fem år i dag. Hans søn er syv år. Familien er flyttet til Danmark, blandt andet for at børnene kunne komme i institution, lære dansk og komme i skole. Børnene fik danske pas og rejste til Danmark. Han har ikke mulighed for at være der for dem i hverdagen. Han har kontakt med dem næ- sten dagligt gennem telefon og internet. Han har ikke kunnet arbejde, åbne en bankkonto eller få adgang til almindelige forhold, som kræver identifikation. Han kan ikke noget som helst i Tyrkiet. Hans kæreste og børn har kontakt til hans familie i Danmark. Hans mor er død for nylig. Hun var tæt knyttet til børnene og hans kæreste til det sidste. Hun 22 blev syg i december og døde i januar. Han kunne ikke være til stede under syg- domsforløbet eller deltage i begravelsen. Det var ekstremt hårdt. Han har fort- sat kontakt med sine søskende. De fleste bor i Odense. Adspurgt af advokat Paw Fruerlund har sagsøgeren forklaret, at hans forældre talte punjabi med hinanden. Han talte dansk iblandet hindi med sin mor. Han lærte hindi gennem film og tilegnede sig enkelte ord i løbet af opvæksten. Han kan ikke sige præcist, hvor gammel han var, da han lærte at tale hindi, men han var måske otte til ni år gammel. Foreholdt partshøring af 28. september 2023 fra Udlændinge og Integrationsmi- nisteriet, hvoraf det blandt andet fremgår, at Sagsøgers forældre i deres ansøgninger om dansk statsborgerskab over for Politiet i Odense i 1989 har op- lyst følgende: "..."På det stillede spørgsmål sagde hun ja og nej og håbede øjensynligt på, at svaret blev sagt på det rette sted. Hendes mand (medansøgeren) blev derfor igen kaldt ind for at være behjælpelig i fornødent omfang.” ”Hun har ikke her i Danmark modtaget danskundervisning, idet hun ikke har haft tid til dette, bl.a. på grund af bør nene og så har hun skulle passe sin mand når han var syg. Hun har kun haft lidt ar bejde her i landet – i 1977 – på en vaffelfabrik.” ...", har sagsøgeren forklaret, at han ikke kan svare på, hvilket sprog han talte med sin mor, før han blev fem år gammel. Han talte selvfølgelig med sine forældre. Han husker bare, at dansk er det første sprog, han har lært, og det er det sprog, han har størst tilknytning til. Familien flyttede i 1990, og det var på det tidspunkt, hans mor begyndte i sprogskole. Han husker ikke, hvordan de talte sammen før dette tidspunkt. Hans mor passede ham derhjemme. Foreholdt sin forklaring fra byretten, gengivet i dombogen af 27. marts 2023, side 10, sidste afsnit, hvoraf det fremgår: ” I 2016 søgte han opholdstilladelse i Tyr kiet, og han fik visum for et år ad gangen.” , har sagsøgeren vedstået det anførte. Han modtog flere opholdskort i Tyrkiet. Han har sendt kopier af disse til sin ad- vokat, men har ikke overdraget de fysiske kort til andre. Han har ikke på noget tidspunkt anmodet de pakistanske myndigheder om at anerkende ham som pakistansk statsborger. Adspurgt af retten har sagsøgeren oplyst, at han i dag opholder sig i Tyrkiet. Retsgrundlaget Indfødsretsloven Indfødsretslovens § 8 B, stk. 1 og 3, er således affattet: ”§ 8 B. Den, som dømmes for en strafbar handling, og som derved har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for statens vi- tale interesser, skal ved dom frakendes sin danske indfødsret, med- 23 mindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forplig- telser. [..] Stk. 3. Den, som har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, kan af udlændinge- og integra- tionsministeren fratages sin danske indfødsret, medmindre den på- gældende derved bliver statsløs.” Stk. 3 blev indsat ved lov nr. 1057 af 24. oktober 2019 om ændring af lov om dansk indfødsret og udlændingeloven (fratagelse af statsborgerskab fra frem- medkrigere m.v.), der trådte i kraft den 25. oktober 2019. Af lovens § 3, stk. 4, fremgår endvidere: ” Stk. 4. Der kan ved fratagelse efter § 8 B, stk. 3, i lov om dansk ind - fødsret som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, lægges vægt på hand- linger, der er begået forud for lovens ikrafttræden, i det omfang handlingerne kunne føre til frakendelse efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, da handlingerne blev foretaget. Indrejse uden tilladelse i et område omfattet af straffelovens § 114 j, stk. 3, som er foretaget forud for lovens ikrafttræden, kan dog ikke i sig selv begrunde en fratagelse efter § 8 B, stk. 3, i lov om dansk indfødsret som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.” Af de almindelige bemærkninger til lovændringen,forslag nr. L 38 af 22. okto - ber 2019, fremgår endvidere: ” 2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning [..] Ved vurderingen af, om en person ved fratagelsen bliver statsløs, kan det indgå, om den pågældende kan erhverve et statsborgerskab i et andet land ved blot at lade sig registrere ved dette lands myn- digheder. Denne udvidende fortolkning af statsløsekonventionen bygger på tilkendegivelserne i UNHCR’s guidelines til statsløse- konventionen vedrørende tildeling af statsborgerskab. Der vurderes således på baggrund af UNHCR’s guidelines til statsløsekonventionen vedrørende tildeling af statsborgerskab til statsløse at være rum for at fortolke statsløsekonventionen på den måde, at hvis en person har ret til et andet statsborgerskab ved den blotte registrering hos det andet lands myndigheder, uden at der er efterladt et skøn til myndighederne, vil personen ikke kunne på- 24 beråbe sig konventionernes beskyttelse mod at blive frataget til statsløshed. [..] 2.2.1 Handlemåde Med muligheden for fratagelse i tilfælde, hvor en person har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interes- ser, vil der f.eks. kunne ske fratagelse i de tilfælde, hvor en dansk statsborger uden tilladelse indrejser eller opholder sig i et område, hvor der er indrejse- og opholdsforbud, og hvor det vurderes, at den pågældende i den forbindelse har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser. Det afgørende er således, om pågældende har udvist en handle- måde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser. Formu- leringen ”handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser” stammer fra Europarådets konvention af 6. november 1997 om statsborgerret, hvorved der udtømmende er fastsat, i hvilke tilfælde en kontraherende stats nationale lovgivning må in- deholde bestemmelser om fortabelse af statsborgerskab ex lege eller på foranledning af en kontraherende stat. Den foreslåede bestem- melse skal således praktiseres i overensstemmelse hermed. Det fremgår af den forklarende rapport til konventionen alene, at be- stemmelsen omfatter landsforræderi og andre handlinger rettet mod statens vitale interesser (f.eks. arbejde for en udenlandsk efter- retningstjeneste), mens eksempelvis almindelig kriminalitet ikke er omfattet, hvor alvorlig denne end måtte være. Det vil således være arten og karakteren af handlemåden, der af- gør, om der kan ske fratagelse. Dét, at der er tale om alvorlig krimi- nalitet, vil ikke i sig selv kunne begrunde, at der er tale om en hand- lemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser. Hand- lemåden skal være egnet til at påvirke staten negativt for at kunne føre til fratagelse. Ved vurderingen af, om der er tale om en handle- måde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, vil det kunne indgå, om handlemåden er kriminaliseret i straffelovens ka- pitel 12 og 13. Således vil eksempelvis tilslutning til en væbnet styrke for en part, som kæmper mod den danske stat, terrorisme, herunder træning, instruktion eller på anden måde oplæring af en person til at begå eller fremme terrorhandlinger og handlinger, der sigter til ved udenlandsk bistand, ved magtanvendelse eller trussel derom at forandre statsforfatningen eller sætte den ud af kraft, kunne danne grundlag for administrativ fratagelse. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke vil være en betingelse, at vedkom- 25 mende er blevet dømt for overtrædelse af en eller flere bestemmel- ser i straffelovens kapitel 12 og 13. Det vil ikke ved vurderingen af handlemåden og afgørelsen om administrativ fratagelse skulle vurderes, om den pågældende har gjort sig skyldig i overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straf- felovens kapitel 12 og 13, herunder om der foreligger det til dom- fældelse fornødne forsæt. Det vil således alene være gerningsbe- skrivelserne i kapitel 12 og 13, der kan inddrages i vurderingen af, om en handlemåde er til alvorlig skade for landets vitale interesser. Det vil heller ikke være udelukket, at handlinger, som ikke er om- fattet af nogen gerningsbeskrivelse i kapitel 12 og 13 i straffeloven, men som er af lignende karakter, vil kunne føre til administrativ fratagelse, hvis den udviste handlemåde er til alvorlig skade for landets vitale interesser. Det forudsættes i den forbindelse, at frata- gelsen sker inden for rammerne af Danmarks internationale forplig- telser, herunder statsborgerretskonventionens artikel 7, stk. 1, litra d. 2.2.2 Proportionalitetsvurdering Det forudsættes, at der i hver enkelt sag foretages en konkret og in- dividuel vurdering af, om der f.eks. i forbindelse med indrejsen el- ler opholdet i et område, hvor der er indrejse- og opholdsforbud, er udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser. Herudover vil myndigheden også skulle foretage en konkret pro- portionalitetsafvejning af fratagelsens betydning for den pågæl- dende sammenholdt med handlemådens grovhed. Proportionali- tetsvurderingen vil være på linje med den proportionalitetsafvej- ning, der skal foretages ved domstolene i forbindelse med fraken- delse efter den nuværende § 8 B, stk. 1, i indfødsretsloven, som om- handler frakendelse af dansk indfødsret for personer, der er dømt for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13. Den betydning, som fratagelse af dansk indfødsret har for en per- son, må bero på en konkret vurdering af den pågældendes forhold. Ved denne vurdering bør der navnlig lægges vægt på personens til- knytning her til landet og til udlandet, herunder det eller de lande, den pågældende tillige er statsborger i. Der kan i den forbindelse bl.a. lægges vægt på varigheden og karakteren af en persons op- hold i Danmark og i udlandet. Det bør således tillægges særlig vægt, hvor den pågældende har fået sin opvækst, ligesom ophold i udlandet kan tillægges mindre vægt, hvis udlandsopholdet skyldes arbejde for danske interesser, eller hvis den pågældende person un- der sit ophold i udlandet har bevaret en tæt tilknytning til Danmark 26 f.eks. gennem tilbagevendende feriebesøg, deltagelse i danske fore- ninger i udlandet m.v. Der kan endvidere lægges vægt på bl.a. en persons aktuelle fami- liemæssige forhold her i landet og i udlandet samt den pågælden- des rødder, herunder om familien har en langvarig tilknytning til Danmark. Også sprogkundskaber kan have en betydning, herunder navnlig i hvilket omfang den pågældende behersker dansk og spro- get i det eller de lande, den pågældende tillige er statsborger i. Også udlændingelovens regler om inddragelse og opnåelse af opholdstil- ladelse og udvisning bør i et vist omfang indgå i proportionalitets- afvejningen. Herudover kan personens alder også have betydning, herunder særligt hvis der er tale om en mindreårig person. [..] 2.2.3 Sagens behandling Afgørelsen om administrativ fratagelse vil være en afgørelse i for- valtningslovens forstand. Pågældende vil således som udgangs- punkt være omfattet af de retssikkerhedsgarantier, som følger af forvaltningsloven og forvaltningsretten, herunder bl.a. partshøring, ret til at afgive udtalelse og begrundelse. [..] 2.2.5 Efterfølgende domstolsprøvelse [..] De oplysninger, der har dannet grundlag for justitsministerens vur- dering af den udviste handlemåde, vil som det klare udgangspunkt blive fremlagt for retten i lukkede retsmøder. Der kan dog i denne vurdering være indgået oplysninger af en sådan særlig karakter, at de af hensyn til statens sikkerhed, herunder PET’s virksomhed, ikke kan videregives til andre og heller ikke som led i den foreslåede særlige domstolsbehandling. Hvis sådanne oplysninger ikke frem- lægges for retten og den særlige advokat, vil oplysningerne ikke indgå i grundlaget for rettens afgørelse i sagen. Indtil det fortrolige materiale er fremlagt for den særlige advokat, kan den pågældende drøfte sagen med personen, der har fået frata- get sin danske indfødsret og dennes advokat med henblik på, at de- res synspunkter kan indgå i den særlige advokats videre arbejde med sagen. Når den særlige advokat har fået kendskab til det for- trolige materiale, foreslås det, at han eller hun ikke længere kan drøfte sagen med pågældende og dennes advokat. I modsat fald kunne der være en risiko for, at den særlige advokat ved f.eks. at stille supplerende spørgsmål til pågældende uforvarende kan komme til at afsløre kendskab til oplysninger, som af sikkerheds- mæssige grunde ikke kan videregives til pågældende. Det bemær- kes, at personen, der har fået frataget sin danske indfødsret og den- nes advokat også efter, at den særlige advokat har fået kendskab til 27 det fortrolige materiale, løbende kan give skriftlige meddelelser til den særlige advokat om sagen m.v. Personen, der har fået frataget sin danske indfødsret og dennes ad- vokat vil derfor have kendskab til, hvem der er beskikket som sær- lig advokat i sagen. Selv i disse undtagelsesvise tilfælde med fremlæggelse af dele af sagens materiale i lukkede retsmøder er det forudsat, at der i den åbne del af domstolsbehandlingen vil blive fremlagt tilstrækkeligt materiale til, at pågældende og dennes advokat har mulighed for kontradiktion, jf. også Højesterets kendelser af 2. juli 2008, hvoraf den ene er trykt i UfR 2008.2394 H, om lovligheden af frihedsberø -velse af en tunesisk statsborger, der var udvist, fordi han var anset for en fare for statens sikkerhed. Det fremgår endvidere af UfR 2008.2394 H, at ”[s]elv om beslut - ningen om frihedsberøvelse sker for at sikre gennemførelsen af ud- visningsafgørelsen, som igen er baseret på afgørelsen om, at udlæn- dingen må anses for en fare for statens sikkerhed, og selv om gyl- digheden af disse afgørelser ikke kan prøves under en sag om fri- hedsberøvelse i henhold til § 37, finder Højesteret, at en kontrol af frihedsberøvelsens lovlighed skal indebære en vis prøvelse af det faktuelle grundlag for afgørelsen om, at udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed. Der må kræves en rimelig sandsynlig- gørelse af, at der har været et sådant faktuelt grundlag for farevur- deringen, at frihedsberøvelsen ikke kan anses for uhjemlet eller ubegrundet, jf. herved også Den Europæiske Menneskerettigheds- konventionens artikel 5, stk. 4. Denne sandsynliggørelse må ske ved, at myndighederne for retten fremlægger de i så henseende for- nødne oplysninger med passende adgang til kontradiktion. ” I sager hvor det er vurderet, at pågældende har udvist en handle- måde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser forud- sættes således, at der er en rimelig sandsynliggørelse af, at der har været et sådant faktuelt grundlag for vurderingen af den udviste handlemåde, og at denne sandsynliggørelse sker ved, at myndighe- derne for retten fremlægger de i så henseende fornødne oplysnin- ger med passende adgang til kontradiktion.” Straffeloven Uddrag af straffeloven: ”§ 114 c [..] Stk. 3. Med fængsel indtil 8 år straffes den, som lader sig hverve til at begå handlinger omfattet af § 114 eller § 114 a. Er den pågæl -dende tilsluttet en væbnet styrke, kan straffen stige til fængsel indtil 28 12 år eller under særligt skærpende omstændigheder til fængsel indtil på livstid. Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor den pågældende har deltaget i kamphandlin- ger. [..] § 114 e. Med fængsel indtil 8 år straffes den, som i øvrigt fremmer virksomheden for en person, en gruppe eller en sammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå handlinger omfattet af §§ 114, 114 a, 114 b, 114 c eller 114 d. Er den pågældende tilsluttet en væb - net styrke, kan straffen stige til fængsel indtil 12 år eller under sær- ligt skærpende omstændigheder til fængsel indtil 16 år. Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor den på- gældende har deltaget i kamphandlinger. [..] § 114 j. Den, der har dansk indfødsret eller bopæl i den danske stat, og som uden tilladelse indrejser eller opholder sig i et område som nævnt i stk. 3, straffes med bøde eller fængsel indtil 8 år, jf. dog stk. 2.” The Pakistan Citizenship Act, 1951 Uddrag af The Pakistan Citizenship Act: “14. Dual citizenship or nationality not permitted. — (1) Subject to the provisions of this section if any person is a citizen of Pakistan under the provisions of this Act, and is at the same time a citizen or national of any other country he shall, unless he makes a declara- tion according to the laws of that other country renouncing his sta- tus as citizen or national thereof, cease to be a citizen of Pakistan. (IA) Nothing in sub-section (1) applies to a person who has not attained twenty-one years of his age: [..] (3) Nothing in sub-section (1) shall apply, or shall be deemed ever to have applied at any stage, to a person who being, or having at any time been, a citizen of Pakistan, is also the citizen of the United Kingdom and Colonies or of such other country as the Fed- eral Government may, by notification in the official Gazette, specify in this behalf. [..] 14-A. Renunciation of citizenship.— (1) If any citizen of Pakistan residing outside Pakistan, who is not a minor and:- (a) is also a citizen or national of another country, or (b) has been given by the competent authority of another coun- try any valid document assuring him of the grant of the citi- zenship or nationality of that other country upon renounc- 29 ing his citizenship of Pakistan, makes in the prescribed manner a declaration renouncing his citizenship of Pak- istan, the declaration shall be registered by the prescribed authority; and upon such registration that person shall cease to be a citizen of Pakistan: Provided that, if any such declaration is made during any war in which Pakistan may be engaged, registration thereof shall be withheld until the Federal Government otherwise directs. (2) Where a male person ceases to be a citizen of Pakistan un- der subsection (1)- (a) Every such minor child of that person as is residing outside Pakistan shall thereupon ease to be a citizen of Pakistan: Provided that any such child may, within one year of his com- pleting the age of twenty-one years, make a declaration that he wishes to resume the citizenship of Pakistan and shall upon the making of such declaration become a citizen of Pakistan ; and (b) Every such minor child of that person as is residing in Pak- istan shall continue to be a citizen of Pakistan.” Det fremgår af sagen, at Pakistan tillader dobbelt statsborgerskab med blandt andre Danmark. Statsløsekonventionen Af FN’s Statsløsekonvention af 30. august 1961 fremgår: “Article 8 1. A Contracting State shall not deprive a person of its nationality if such deprivation would render him stateless. 2. Notwithstanding the provisions of paragraph 1 of this Article, a person may be deprived of the nationality of a Contracting State: (a) in the circumstances in which, under paragraphs 4 and 5 of Article 7, it is permissible that a person should lose his national- ity; (b) where the nationality has been obtained by misrepresenta- tion or fraud.” Statsborgerretskonventionen Af Europarådets Statsborgerretskonvention af 6. september 1997 fremgår: “Article 7 – Loss of nationality ex lege or at the initiative of a State Party 1 A State Party may not provide in its internal law for the loss of its nationality ex lege or at the initiative of the State Party except in the following cases: 30 [..] d conduct seriously prejudicial to the vital interests of the State Party; [..] 3 A State Party may not provide in its internal law for the loss of its nationality under paragraphs 1 and 2 of this article if the per -son concerned would thereby become stateless, with the excep -tion of the cases mentioned in paragraph 1, sub-paragraph b, of this article.” Procedurer Sagsøgeren har i sit sammenfattende processkrift af 11. august 2026 gjort føl- gende gældende: ”Statsløshed Udlændinge- og integrationsministeriet afgørelse af 14. april 2021 er truffet efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, der har følgende ord- lyd: [..] Der er således et krav om, at vedkommende ikke ved afgørelsen gøres statsløs. Det gøres gældende, at Udlændinge- og integrationsministeriet ik-ke har foretaget de nødvendige skridt for at sikre sig, at Sagsøger ikke blev gjort statsløs ved afgørelsen af 14. april 2021, og at der således er risiko for, at Sagsøger er gjort statsløs. Det gøres gældende, at dette er i strid med både indfødsretslovens § 8 B, stk. 3 og Danmarks internationale forpligtelser, herunder Eu- roparådets Statsborgerretskonventions artikel 7, stk. 3 og artikel 8, stk. 1 og 2 i FN’s Statsløsekonvention (Convention on the Re -duction of Statelessness). Udlændinge- og Integrationsministeriet skulle have sikret sig, at Sagsøger reelt havde pakistansk statsborgerskab og dermed ikke blev gjort statsløs, jf. også officialprincippet. For så vidt angår fortolkningen af FN’s Statsløsekonventions artikel 8 henvises til UNHCR’s ”Guidelines on Statelessness no.5: Loss and Deprivation of Nationality under Articles 5-9 of the 1961 Conven- tion on the Reduction of Statelessness” pkt. 80-83. Det fremgår af pkt. 80, at vurderingen af, om en person har dobbelt statsborgerskab skal foretages på tidspunktet for afgørelsen om fra- 31 tagelse af en persons statsborgerskab, og at der ikke må ske frata- gelse med henvisning til, at vedkommende tidligere har haft, er be- rettiget til, eller kan (gen-) erhverve et andet statsborgerskab. I pkt. 81 er følgende anført: “The question relevant to whether an individual will be rendered stateless through withdrawal of nationality is whether the individual currently possesses and has proof of another nationality. This assess ment should not be made on the basis of one State´s interpretation of another State´s nationality law but rather should be informed by consultations with and written confirmation from the State in ques tion” . Sagsøger er født i Danmark i 1984 af pakistanske forældre, og han erhvervede i 1990 dansk indfødsret som biperson til sine forældres erhvervelse af dansk indfødsret. Af Udlændinge- og Inte- grationsministeriets afgørelse af 14. april 2021 fremgår, at Sagsøger oprindeligt havde pakistansk statsborgerskab efter sin far. I 1990 tillod Danmark ikke dobbelt statsborgerskab. Dette blev først indført ved lov nr. 1496 af 23. december 2014 om ændring af dansk indfødsret (Accept af dobbelt statsborgerskab og betaling af gebyr i sager om dansk indfødsret). Det fremgår af The Pakistan Citizenship Act fra 1951, artikel 14-A, underafsnit (1), (bilag 13), at en pakistansk statsborger og dennes umyndige børn, der er bosat uden for Pakistan og som erhverver statsborgerskab i et andet land, efter ansøgning herom skal løses fra sit pakistanske statsborgerskab. Det fremgår af bestemmelsens un- derafsnit 2, at hvor en mandlig person ophører med at være stats- borger i Pakistan i henhold til underafsnit (1) skal ethvert mindre- årigt barn af den pågældende person, der bor uden for Pakistan, derefter ophøre med at være statsborger i Pakistan. Disse regler var gældende da Sagsøger blev meddelt dansk statsborgerskab som biperson til sin far, og Sagsøger kunne herefter ikke længere anses som pakistansk statsborger. At de danske myndigheder ikke længere anså Sagsøger som pakistansk statsborger understøttes også af Indenrigsministeriets breve af 30. maj 1090 til Sagsøgers forældre (bilag 12, side 15- 16), hvoraf det fremgår, at de efter meddelelsen om dansk indføds- ret blev anmodet om at fremsende alle fremmede pas, statsborger- 32 retsbeviser og andre dokumenter, der legitimerede dem og deres børn som statsborgere i en anden stat end Danmark. Ved meddelelsen af dansk indfødsret til Sagsøger og til hans forældre blev det derfor utvivlsomt lagt til grund af de danske myndigheder, at Sagsøger herefter ikke længere kunne anses som pakistansk statsborger. Af The Pakistan Citizenship Act, art.14-A, fremgår endvidere, at en mindreårig, der tidligere er løst fra sit pakistanske statsborgerskab, kan ansøge om generhvervelse af pakistansk statsborgerskab in- denfor 1 år efter vedkommende er fyldt 21 år. Sagsøger har ikke ansøgt om generhvervelse af pakistansk statsborgerskab. Han har derimod søgt og fået udstedt et ”Pakistan Origin Card” (POC) af de pakistanske myndigheder i 2015, jf. bilag 2. POC udstedes kun til fremmede statsborgere og ikke til pakistan- ske statsborgere, jfr. bilag 3-6. Det har herefter formodningen stærkt imod sig, at Sagsøger skulle have bibeholdt det pakistanske statsborgerskab, da han blev dansk statsborger. Udlændinge- og Integrationsministeriet har anført, at det af den pakistanske indfødsretslovs afsnit 14, stk. 3 følger, at forbuddet mod dobbelt statsborgerskab ikke skal anses for på noget tidspunkt at have fundet anvendelse for personer, som har statsborgerskab i lande, med hvilke den føderale pakistanske regering har vedtaget at tillade dobbelt statsborgerskab, og at Danmark er et af disse lande. Det bestrides, at dette skulle medføre den usædvanlige retstilstand, at en persons statsborgerretlige status kan fastlægges og derved ændres af myndighederne med tilbagevirkende kraft. Dette vil da også forudsætte, at der efter pakistansk indfødsretslovgivning er hjemmel til, at Sagsøger og andre tidligere pakistanske stats- borgere uden forudgående ansøgning og konkret stillingtagen fra de pakistanske myndigheders side generhverver rettigheder og un- derlægges forpligtelser, som man efter den pakistanske indføds- retslovs art. 14-A tidligere er blevet løst fra. Om aftalen om dobbelt statsborgerskab Mellem Danmark og Paki- stan fra 2017, som der henvises til i ministeriets afgørelse, fremgår det af bilag 14 at ” Government of Pakistan has dual nationality arrange 33 ments with following 21 countries. Citizens of these countries are not required to renounce their nationality while acquiring Pakistani Citizens hip” (min understregning) , og således blot at Pakistan tillader, at en statsborger fra et af de i bilaget nævnte 21 lande, der ansøger om pakistansk indfødsret, kan beholde sit andet statsborgerskab. Ord- ningen omhandler således ikke en situation som den foreliggende, hvor en tidligere pakistansk statsborger har erhvervet statsborger- skab i et andet land. Proportionalitetsprincippet Det fremgår af forarbejderne til indfødsretslovens § 8 B, stk. 3 (Fol -ketingstidende 2019-20, tillæg A, lovforslag nr. L 38, pkt. 2.2.2) at der ved afgørelsen skal foretages en proportionalitetsafvejning af fratagelsens betydning for den pågældende sammenholdt med handlemådens grovhed. Afvejningen skal være på linje med den proportionalitetsafvejning, der skal foretages ved domstolene i for- bindelse med frakendelse af indfødsret efter § 8 B, stk. 1. Af forarbejderne til § 8 B, stk. 1 (Folketingstidende 2003-04, tillæg A, lovforslag nr. L 138, pkt. 4.2.5) samt Højesteret ved dom af 22. marts 2023 (U.2023.2647H) fremgår, at der i tilfælde, hvor en per -son dømmes for overtrædelse af en eller flere af bestemmelserne i straffelovens kapitel 12 og 13, og der er tale om mere alvorlige for- hold, som udgangspunkt bør ske frakendelse af dansk indfødsret. Den betydning, en frakendelse har for den pågældende, kan dog tale afgørende herimod. Herunder bør der ikke ske frakendelse i forbindelse med selv meget alvorlige forhold, hvis den pågældende ikke har nogen eller alene har en meget ringe tilknytning til et an- det land. Det er anført, at Danmark i disse situationer bør tage an- svaret for den pågældende danske statsborgers handlinger. Det fremgår nærmere af forarbejderne til § 8 B, stk. 3, at der i pro- portionalitetsvurderingen bland andet kan lægges vægt på varighe- den og karakteren af en persons ophold i Danmark og i udlandet, og at det bør tillægges særlig vægt, hvor den pågældende har fået sin opvækst. Der kan endvidere lægges vægt på bl.a. aktuelle fami- liemæssige forhold her i landet og i udlandet samt den pågælden- des rødder, herunder om familien har en langvarig tilknytning til Danmark. Også sprogkundskaber kan have en betydning, herunder navnlig i hvilket omfang den pågældende behersker dansk og spro- get i det eller de lande, den pågældende tillige er statsborger i. Det gøres gældende, at Udlændinge- og Integrationsministeriets af- gørelse om fratagelse af dansk indfødsret ikke er i overensstem- 34 melse med det krav om proportionalitet, der gælder efter indføds- retslovens § 8 B, stk. 3, jf. stk. 1, og som er fastslået af Højesteret ved dom af 22. marts 2023. Udlændinge og Integrationsministeriet har i afgørelsen af 14. april 2021 ikke foretaget en vurdering af Sagsøgers tilknytning til Pakistan. Der er ikke foretaget en proportionalitetsvurdering. I højesteretssagen havde den omhandlede person haft sin opvækst i Danmark, hvor hendes forældre og søster boede. Hun havde ikke haft bopæl i Iran eller opholdt sig der, bortset fra et par ferier, og havde ikke kontakt til slægtninge i Iran, ligesom hun ikke talte Irans officielle sprog. Højesteret fandt på den baggrund, at hun måtte anses for alene at have en meget ringe tilknytning til Iran, og at ministeriets afgørelse ikke var i overensstemmelse med kravet om proportionalitet efter § 8 B, stk. 3, jf. stk. 1. Ministeriets afgø -relse blev herefter ophævet som ugyldig. Sagsøger er født i Danmark den Dato 1 1985 og har haft sin opvækst i Odense med sine forældre og søskende. Han har ikke haft bopæl i Pakistan eller opholdt sig der med undtagelse af en fe- rie i 1999, da han var omkring 14-15 år. Han har ikke kontakt til fa- milie i Pakistan. Sagsøger har ikke brugt eller konkret haft til hensigt at bruge det udstedte Pakistan Origin Card (POC). Sagsøgers far har igennem Sagsøgers opvækst taget direkte afstand fra sit pakistanske ophav, herunder kultur, traditio- ner og sprog. Sagsøger taler ikke urdu, der er Pakistans offi- cielle sprog. Sagsøgers forældre talte punjabi (der tales af en stor del af befolkningen i Pakistan) med hinanden under hans op- vækst, men Sagsøger hverken taler eller forstår punjabi. Sagsøger flyttede i 2017 til Tyrkiet, hvor han har levet med sin kone og deres to børn. Det gøres gældende, at der i proportio- nalitetsvurderingen ikke skal lægges vægt på Sagsøgers til- knytning til Tyrkiet, hvor han ikke har lovligt ophold, jf. den før- omtalte højesteretsdom af 22. marts 2023. Det gøres gældende, at Sagsøger på tidspunktet for ministe- riets afgørelse alene havde en meget ringe tilknytning til Pakistan, og at Udlændinge- og integrationsministeriets afgørelse derfor ikke er i overensstemmelse med det krav om proportionalitet, der gæl- der efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, jf. stk. 1. 35 Sagsøgers hustru og 2 børn er efter hun blev meddelt op- holdsret den 19. juli 2024 flyttet til Danmark, hvor de fortsat har bopæl. Børnene går nu i skole og børnehave og har kontakt med Sagsøgers familie bosiddende i Danmark. At Sagsøger ikke selv er fulgt med til Danmark skyldes alene nærværende sag. Sagsøgers familiemæssige forhold i Danmark er yderligere styrket efter ministeriets afgørelse. Det gøres gældende, at dette til- lige kan indgå i rettens vurdering i nærværende sag, uanset der er tale om forhold, der ikke forelå på afgørelsestidspunktet. Der bør i denne forbindelse indgå i vurderingen, at familien ikke havde lov- ligt ophold i Tyrkiet, og at børnene i kraft af deres danske statsbor- gerskab havde ret til ophold i Danmark.” Sagsøgte har i sit påstandsdokument af 11. august 2026 gjort følgende gæl- dende: ” Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gæl- dende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte ministeriets afgø- relse af 14. april 2021 (bilag 1). Ministeriet har med rette vurderet, at betingelserne for at fratage Sagsøgers danske indfødsret er opfyldt, jf. indfødsretslovens § 8 B, stk. 3. 4.1 Sagsøger blev ikke statsløs ved afgørelsen Det gøres gældende, at Sagsøger ikke blev statsløs ved mini- steriets afgørelse af 14. april 2021 (bilag 1). Udlændinge- og Integra - tionsministeriet gør således gældende, at Sagsøger på tids- punktet for ministeriets afgørelse den 14. april 2021 (bilag 1) havde både pakistansk og dansk statsborgerskab. Efter forarbejderne til indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, må begrebet ”statsløs” forstås i overensstemmelse med artikel 1, stk. 1, i FN’s konvention af 28. september 1954 om statsløse personers retsstil- ling, hvoraf følger, at udtrykket ”statsløs person” betyder en per- son, som ingen stat i medfør af sin lovgivning anser som sin stats- borger. Af den pakistanske indfødsretslovs (bilag 13) afsnit 14, stk. 3, frem- går, at forbuddet mod dobbelt statsborgerskab ikke skal finde an- vendelse for personer, som har statsborgerskab i lande, med hvilke den føderale pakistanske regering har vedtaget at tillade dobbelt statsborgerskab. Det fremgår tillige, at førnævnte forbud ikke skal anses for på noget tidspunkt at have fundet anvendelse for perso- 36 ner, som har statsborgerskab i lande, som er omfattet af aftalen med Pakistan om tilladelse af dobbelt statsborgerskab: ” 14. Dual citizenship or nationality not permitted.- (1) Subject to the provisions of this section if any person is a citizen of Pakistan under the provisions of this Act, and is at the same time a citizen or national of any other country he shall, unless he makes a declaration according to the laws of that other country renouncing his status as citizen or national thereof, cease to be a citizen of Pakistan.” […] “3) Nothing in sub-section (1) shall apply, or shall be deemed ever to have applied at any stage, to a person who being, or having at any time been, a citizen of Pakistan, is also the citizen of the United Kingdom and Colonies or of such other country as the Federal Gov ernment may, by notification in the official Gazette, specify in this behalf. ” (min understregning). Artikel 14, stk. 3, er dermed formuleret således, at forbuddet mod dobbelt statsborgerskab ikke skal anses for på noget tidspunkt at have fundet anvendelse for en person, der er eller på et hvilket som helst tidspunkt har været pakistansk statsborger, og som samtidig er statsborger i et land, med hvilket den føderale pakistanske rege- ring har vedtaget at tillade dobbelt statsborgerskab. Danmark er et af de lande, med hvilke Pakistan siden den 11. november 2017 har tilladt dobbelt statsborgerskab (bilag 14). Sagsøger blev født den Dato 1 1984 i Danmark af to paki- stanske forældre, hvorved han fra fødslen erhvervede pakistansk indfødsret. Han erhvervede efterfølgende dansk indfødsret som bi- person ved forældrenes naturalisation. Hans forældre, der var op- taget som Nr. 1 og Nr. 2 i § 1 i lov nr. 348 af 30. maj 1990 om indføds - rets meddelelse, var ikke omfattet af et krav om efter lovens ikraft- træden at fremlægge dokumentation for at være blevet løst fra det hidtidige statsborgerskab. Forældrene – og dermed Sagsøger – erhvervede derfor dansk statsborgerskab med virkning fra lovens ikrafttræden den 6. juni 1990. Eftersom Danmark er et land, med hvilket Pakistan har tilladt dob- belt statsborgerskab, kan det lægges til grund, at Sagsøger bibeholdt sit pakistanske statsborgerskab, da han erhvervede dansk indfødsret. 37 Sagsøger har henvist til artikel 14-A, underafsnit 1, i den pakistanske indfødsretslov. Bestemmelsen forudsætter imidlertid – sammenholdt med artikel 14-A, underafsnit 2 – at Sagsøgers far skulle have afgivet en erklæring om afkald (”renunciation”) på sit pakistanske statsborgerskab på den i bestemmelsen foreskrevne måde for at ophøre med at være pakistansk statsborger: ” if any citizen of Pakistan residing outside Pakistan who is not a mi nor and […] has been given by the competent authority of another country any valid document assuring him of the grant of the citizen ship or nationality of that other country upon renouncing his citi zenship of Pakistan, makes in the prescribed manner a declaration renouncing his citizenship of Pakistan, the declaration shall be regis tered by the prescribed authority; and upon such registration that person shall cease to be a citizen of Pakistan” . (min understreg -ning) Sagsøger har ikke fremlagt dokumentation for, at hans far skulle have afgivet en sådan erklæring om afkald på sit pakistanske statsborgerskab på den i artikel 14-A foreskrevne måde. Der er såle- des intet grundlag for at antage, at hverken Sagsøger selv el- ler Sagsøgers far mistede det pakistanske statsborgerskab. Det kan på den baggrund lægges til grund, at Sagsøger var pakistansk statsborger fra fødslen og tillige var det på tidspunktet for ministeriets afgørelse den 14. april 2021 (bilag 1). Sagsøger har desuden henvist til UNHCR’s ” Guidelines on Statelessness no. 5: Loss and Deprivation of Nationality under Articles 5-9 of the 1961 Convention on the Reduction of Statelessness", artikel 80-83. Disse guidelines kan imidlertid ikke tillægges betydning ved vurderingen, allerede fordi de ikke er retligt bindende for ministe- riet. Det er dermed ikke et krav, at ministeriet f.eks. indleder en diplomatisk dialog med Pakistan med henblik på at få bekræftet, at en bestemt person er pakistansk statsborger, når dette fremgår klart af Pakistans indfødsretslov. Der kan i denne sammenhæng henvi- ses til Højesterets behandling af spørgsmålet om statsløshed i dom af 5. oktober 2022, trykt U.2023.34H. På den baggrund vurderede ministeriet med rette, at SagsøgerSagsøger Sagsøger tillige var pakistansk statsborger på afgørelsestidspunktet den 14. april 2021, og at han således ikke blev statsløs ved fratagelsen af hans danske indfødsret. 38 Sagsøger har endvidere gjort gældende, at ministeriet ikke har opfyldt sine forpligtelser efter officialprincippet, idet ministe- riet ved afgørelsen har lagt vægt på generelle baggrundsoplysnin- ger om statsborgerretlige forhold i Pakistan i stedet for konkrete oplysninger om Sagsøger. Sagsøger har i den forbin- delse gjort gældende, at ministeriet ”burde have sikret sig, at SagsøgerSagsøger Sagsøger reelt havde et pakistansk statsborgerskab på afgørel- sestidspunktet" (Københavns Byrets dom af 27. marts 2023, s. 14). Dette bestrides. Den omstændighed, at afgørelsen er indgribende, udelukker desu- den ikke, at den myndighed, der skal træffe afgørelsen, kan lægge – også afgørende – vægt på generelle baggrundsoplysninger. Offici- alprincippet indebærer derimod, at myndighederne skal sikre, at sagen er oplyst tilstrækkeligt, inden der træffes en afgørelse. Ministeriet foretog forud for afgørelsen en konkret vurdering af Sagsøgers statsborgerretlige forhold og konstaterede, at han foruden sit danske statsborgerskab også havde pakistansk statsbor- gerskab. Spørgsmålet om Sagsøgers pakistanske statsborger- skab var således fuldt ud tilstrækkeligt oplyst, da ministeriet traf afgørelse i sagen. 4.2 Sagsøger har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser Det gøres gældende, at Sagsøger har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser. For sagens afgørelse må det lægges til grund, at Sagsøger har realiseret det objektive gerningsindhold i straffelovens § 114 c, stk. 1, subsidiært § 114 e, stk. 1, og § 114 j, stk. 1. Disse bestemmel - ser indgår i straffelovens kapitel 13 om forbrydelser mod statsfor- fatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v. For så vidt angår straffelovens § 114 j, stk. 1, må det lægges til grund, at Sagsøger fra ikrafttrædelsen af bekendtgørelse nr. 1200 af 28. september 2016 og indtil et ukendt tidspunkt efter maj 2017 opholdt sig i et område omfattet af straffelovens § 114 j, stk. 3, hvorved han realiserede det objektive gerningsindhold i straffe- lovens § 114 j, stk. 1. Hvad angår straffelovens § 114 c, stk. 1, og § 114 e, stk. 1, kan det lægges til grund, at Al-Nusra fronten i perioden fra Sagsøgers- 39 indrejse i Syrien i 2015 og frem udgjorde en gruppe eller sam- menslutning, der begik eller havde til hensigt at begå handlinger omfattet af straffelovens §§ 114, 114 a, 114 b, 114 c eller 114 d. Det er ubetænkeligt at lægge til grund, at Sagsøger i 2015 indrejste i Syrien for at tilslutte sig Al-Nusra fronten. På baggrund af PET's vurdering (bilag A) må det endvidere lægges til grund, at han har modtaget træning og militære færdigheder, ligesom det ikke kan udelukkes, at han har deltaget i kamphandlinger i Syrien. Det er helt usandsynligt og kan ikke lægges til grund, at Sagsøgers indrejse og efterfølgende ophold i Syrien tjente noget andet formål. Selv såfremt Sagsøger ikke måtte have deltaget i kamphand- linger, kan dette ikke føre til, at han ikke skulle have udvist en handlemåde, der er til alvorlig skade for landets vitale interesser. Der kan i den forbindelse henvises til Højesterets dom af 5. oktober 2022, trykt U.2023.34H. Sagen omhandlede en kvinde, der var in - drejst til Syrien sammen med sin mand og havde tilsluttet sig Isla- misk Stat. Det var ubestridt, at hun ikke havde deltaget i kamp- handlinger. Højesteret fandt imidlertid, at hun havde udvist en handlemåde, som var til alvorlig skade for landets vitale interesser, idet Højesteret udtalte: ” A ved under disse omstændigheder at tage ophold i kalifatet og ved samlivet med manden og støtten til ham har bidraget til at opret holde og konsolidere Islamisk Stats position i området, og at disse handlinger må anses for omfattet af straffelovens § 114 e, 1. pkt., der omfatter fremme af virksomheden for grupper eller sammenslutnin ger, der begår terrorhandlinger.” Udlændinge- og Integrationsministeriet har på tilsvarende vis i denne sag med rette vurderet, at Sagsøger har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser. Udgangspunktet er følgelig, at Sagsøger kan fratages sin danske indfødsret, medmindre der – handlemådens alvorlighed ta- get i betragtning – kan påvises tungtvejende hensyn, som kan føre til et andet resultat. Det bemærkes i den forbindelse, at der er eta-bleret en proces for lukkede døre i sagen efter indfødsretslovens § 8 F, stk. 10, da der foreligger oplysninger omfattet af indfødsrets- lovens § 8 B, stk. 4, 1. pkt., som af sikkerhedsmæssige årsager ikke kan videregives til Sagsøger eller hans advokat. Oplysnin- gerne har betydning for vurderingen af, om Sagsøger har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, og vil blive behandlet i forbindelse med den lukkede del 40 af sagen, hvortil Sagsøger er blevet beskikket en særlig advo- kat. 4.3 En proportionalitetsafvejning kan ikke føre til tilsidesættelse af afgørelsen Udlændinge- og Integrationsministeriet gør gældende, at ministeri- ets afgørelse af 14. april 2021 (bilag 1) er i overensstemmelse med proportionalitetskravet efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 3. Sagsøgers handlemåde har indebåret en realisering af det objektive gerningsindhold i straffeloven, navnlig straffelovens § 114 c, stk. 3, eller § 114 e, stk. 1, og § 114 j, stk. 1. Der er tale om meget alvorlige forhold, og udgangspunktet er derfor, at der skal ske fra- tagelse i henhold til indfødsretslovens § 8 B, stk. 3. Sagsøger er ikke dømt for overtrædelse af de nævnte bestemmelser, men Statsadvokaten har den 27. oktober 2020 vurderet, at han vil kunne sigtes for overtrædelse af § 114 c, stk. 3, subsidiært § 114 e, samt for overtrædelse af § 114 j, stk. 1, som det fremgår af PET's notat af 8. marts 2021 (bilag A). De nævnte bestemmelser i straffelovens § 114 c, § 114 e og § 114 j er blandt de bestemmelser i straffeloven med de højeste strafferam- mer, idet de indeholder strafferammer på op til 8 og 12 års fængsel, under skærpende omstændigheder op til 16 års fængsel og under helt særlige omstændigheder fængsel på livstid. Der er således tale om en handlemåde af meget alvorlig karakter. Dette understøttes af forarbejderne til indfødsretslovens § 8 B, stk. 1 (lovforslag nr. 138 af den 28. januar 2004, punkt 4.2.5), hvoraf fremgår, at der ved mere alvorlige forhold som udgangspunkt forstås forhold, der straffes med fængsel i to år eller derover. Udgangspunktet er herefter, at der i Sagsøgers tilfælde skulle ske fratagelse af indfødsretten. Der er ikke grundlag i sagen for at fravige dette udgangspunkt. Ministeriet gør i den forbindelse gældende, at der ikke foreligger afgørende forhold, der taler imod at fratage Sagsøger sin danske indfødsret, hvorfor afgørelsen er proportional, jf. afsnit 4.2.5 i de almindelige lovbemærkninger til lovforslag nr. 138 af 28. januar 2004. For det første har Sagsøger en ikke ubetydelig tilknytning til Pakistan. Det må lægges til grund, at han i kraft af sin opvækst i en familie, hvor begge forældre stammer fra Pakistan og talte punjabi med hinanden, som minimum har et vist kendskab til pakistansk 41 skik, kultur og levevis samt til det pakistanske sprog. Dette udgør en fornøden tilknytning til, at fratagelsen af Sagsøgers dan- ske indfødsret er berettiget, jf. også Højesterets præmisser i dom- men af 5. oktober 2022 (U.2023.34H). Det er i den forbindelse uden betydning, at punjabi ikke er Paki- stans officielle sprog, da det tales af en meget stor del af befolknin- gen. Det er ligeledes ikke afgørende, i hvilket omfang SagsøgerSagsøger Sagsøger kan læse, skrive eller forstå punjabi. Det afgørende er, at han gennem sin opvækst har opnået et kendskab til pakistansk kultur, levevis og sprog. Det af Sagsøger anførte om, at hans far an- giveligt skulle have taget afstand til sit pakistanske ophav, er udo- kumenteret og ændrer i øvrigt ikke ved Sagsøgers tilknyt- ning til Pakistan. Sagsøger fik i 2015 udstedt et Pakistan Origin Card (POC), uanset at han som pakistansk statsborger ikke behøvede dette. Det understøtter, at Sagsøger har et vist tilhørsforhold til Paki- stan, idet det må have formodningen imod sig, at han skulle have fået udstedt et POC uden at have til hensigt at anvende det. SagsøgersSagsøgers Sagsøgers forklaring om, at han angiveligt alene erhvervede kor- tet for det tilfælde, at der skulle opstå en nødsituation under morens ophold i Pakistan, er udokumenteret. Tværtimod forkla- rede Sagsøger ved behandlingen af sagen i Østre Landsret (Østre Landsrets kendelse af 6. december 2023, s. 4): ” Han fik oprindeligt et Pakistan Origin Card (POC), fordi hans mor bad ham om hjælp til at få et, hvilket hun fik. Han syntes, det kunne være sjovt, hvis han også selv fik et. Han har ikke forsøgt at få ud stedt et nyt POC efter dette er udløbet, dels fordi han ikke har nogen interesse heri, og dels fordi han ikke kan få det uden at have et dansk pas.” Uanset at det ikke ud fra de foreliggende oplysninger kan lægges til grund, at Sagsøger havde en meget væsentlig tilknytning til Pakistan på tidspunktet for ministeriets afgørelse den 14. april 2021 (bilag 1), må han dog anses for at have en vis – ikke ubetydelig – tilknytning til Pakistan. Hans tilknytning adskiller sig dermed væsentligt fra den situation, der forelå i Højesterets dom af 22. marts 2023 (U.2023.2647H), hvor appellanten alene havde en meget ringe tilknytning til sit andet statsborgerskabsland, Iran. I den sag havde appellanten ingen kontakt til slægtninge i Iran, forstod ikke Irans officielle sprog, farsi, og havde alene været på ferie i Iran et par gange som barn. Højesteret fandt på den baggrund, at propor- 42 tionalitetskravet i indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, ikke kunne anses for opfyldt. I forlængelse heraf bemærkes, at Højesteret i den nævnte dom fandt, at der ved proportionalitetsafvejningen ikke kunne lægges vægt på den tilknytning til Syrien, som appellanten havde fået ved at være indrejst uden tilladelse fra de syriske myndigheder og have opholdt sig først i et område, der dengang var kontrolleret af Isla- misk Stat og efterfølgende i Udeladt-lejrene. På tilsvarende vis kan der i denne sag ikke lægges vægt på den tilknytning, SagsøgerSagsøger Sagsøger har fået til Syrien gennem sit ophold i landet. Det er derimod ikke med Højesterets dom af 22. marts 2023 fast- slået, at der ikke kan lægges vægt på den tilknytning, SagsøgerSagsøger Sagsøger har fået gennem sit – efter det oplyste lovlige – længere ophold i Tyrkiet, hvor han har stiftet familie og bosat sig. Sagsøger har selv oplyst, at han har boet fast i Tyrkiet siden 2017, hvor han også har fået børn, ligesom han i 2016 blev meddelt visum et år ad gangen indtil 2021 (Københavns Byrets dom af 27. marts 2023, s. 10-11). Der er ikke støtte i loven eller forarbejderne for, at det alene er de lande, hvori Sagsøger har statsborgerskab, der skal inddra- ges ved proportionalitetsafvejningen. Tværtimod fremgår det af forarbejderne til indfødsretslovens § 8 B, stk. 3 (lovforslag nr. 38 af 22. oktober 2019, punkt 2.2.2), at der ved proportionalitetsafvejnin- gen bør lægges vægt på personens tilknytning her til landet og til "udlandet, herunder det eller de lande, den pågældende tillige er statsbor ger i". Sagsøgers tilknytning til Tyrkiet må på tidspunktet for ministeriets afgørelse anses for særdeles stærk, hvilket – foruden tilknytningen til Pakistan – kan tillægges betydning ved proportio- nalitetsafvejningen. Det forhold, at Sagsøger, som følge af fratagelsen af sin dan- ske indfødsret, angiveligt ikke længere har opholdstilladelse i Tyr- kiet, er uden betydning for proportionalitetsafvejningen. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at han rent faktisker blevet næg - tet opholdstilladelse, ligesom det ikke er dokumenteret, at han ikke skulle kunne opnå opholdstilladelse i Tyrkiet som pakistansk stats- borger. Den omstændighed, at Sagsøgers hustru og to børn den 19. juli 2024 – flere år efter at Sagsøger blev frataget sin danske indfødsret den 14. april 2021 (bilag 1) – blev meddelt opholdstilla- 43 delse og flyttede til Danmark, er ligeledes helt uden betydning for proportionalitetsafvejningen i forhold til Sagsøgers tilknyt- ning til Tyrkiet. I øvrigt skal proportionalitetsvurderingen foretages på afgørelses- tidspunktet, den 14. april 2021. Dette følger af de almindelige regler for prøvelse af myndighedsafgørelser efter grundlovens § 63 og fremgår eksplicit af Højesterets behandling af proportionalitets- spørgsmålet i de to sager om indfødsretslovens § 8 B, stk. 3 (dom af 5. oktober 2022, trykt U.2023.34H, og dom af 22. marts 2023, trykt U.2023.2647H). Sagsøger har henvist til, at grundlovens § 63 indebærer, at tertiære momenter kan inddrages i vurderingen. Dette er imidlertid uden relevans for proportionalitetsvurderingen. Grundlovens § 63 bestemmer, at domstolene er berettigede til at påkende ethvert spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser, men bestemmelsen udgør ikke et selvstændigt grundlag for at ud- vide de momenter, som forvaltningen lovligt kan inddrage ved en proportionalitetsvurdering. Proportionalitetsvurderingen skal således foretages på afgørelses- tidspunktet i 2021 – på et tidspunkt, hvor Sagsøgers hustru og to børn endnu ikke var blevet meddelt dansk opholdstilladelse og var flyttet til Danmark. Disse forhold kan derfor ikke indgå i proportionalitetsvurderingen. Samlet gøres det gældende, at Udlændinge- og Integrationsministe- riets afgørelse af 14. april 2021 (bilag 1) om fratagelse af Sagsøgers Sagsøgers danske indfødsret er i overensstemmelse med proportiona- litetskravet efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 3.” Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Rettens begrundelse og resultat Sagsøgerens handlemåde Den 14. april 2021 besluttede sagsøgte at fratage sagsøgeren hans danske stats- borgerskab. Ved afgørelsen vurderede sagsøgte, at sagsøgeren havde udvist en handlemåde, som var til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser. Sagsøgte henviste ved afgørelsen blandt andet til PET’s notat af 8. marts 2021, hvoraf fremgår, at politiet i 2019 havde modtaget oplysninger om, at sagsøge- ren i 2016 udrejste til Syrien for at tilslutte sig Jabhat al-Nusrah, som ubestridt er en terrororganisation, og at han muligvis skulle have deltaget i kamphand- 44 linger i Syrien. Det fremgår endvidere, at Nordic Liaison Officer den 9. maj 2019 havde oplyst, at de tyrkiske myndigheder havde oplysninger om, at sagsøgeren havde foretaget ind- og udrejse af Istanbul flere gange via lufthavnene Atatürk og Sabiha Gökcen i årene 2015 til 2017, herunder sidste gang den 10. maj 2017 fra Atatürk. Der foreligger ikke oplysninger om, hvor han rejste hen. Endelig fremgår det, at Statsadvokaten i København den 27. oktober 2020 havde vurde- ret, at sagsøgeren ville kunne sigtes for overtrædelse af straffelovens § 114 c, stk. 3, subsidiært § 114 e samt for overtrædelse af straffelovens § 114 j, stk. 1. Det var herefter PET’s vurdering, at sagsøgeren flere gange havde været udrejst til Syrien i årene 2015 til 2017, og at han senest udrejste til Syrien i maj 2017, hvor han tilsluttede sig al-Nusra fronten. Det var endvidere PET’s vurdering, at sagsøgeren kunne have modtaget træning og militære færdigheder, ligesom det ikke kunne udelukkes, at han havde deltaget i kamphandlinger i Syrien. Sagsøgeren har bestridt at have været i Syrien som beskrevet. Han har endvi- dere bestridt at have været en del af al-Nusra fronten og at have modtaget kamptræning. Han har forklaret, at han kun havde været i Syrien én gang, da han fra 2009-2010 var otte måneder på sprogskole i Damaskus med Syddansk Universitet for at lære arabisk. Han har siden 2017 boet fast i Tyrkiet. Under sagens lukkede del er der fremkommet flere oplysninger, som bestyrker PET’s vurdering. Under disse omstændigheder lægger retten til grund, at sagsøgerens handlin- ger må anses for omfattet af straffelovens § 114 c, stk. 3, der omfatter at lade sig hverve til at begå terrorhandlinger, herunder ved at have tilsluttet sig en væb- net styrke, § 114 e, 1. pkt., der omfatter fremme af virksomheden for grupper el- ler sammenslutninger, der begår eller har til hensigt at begå terrorhandlinger, og § 114 j, stk. 1, der omfatter indrejse og ophold uden tilladelse i områder som fastsat af justitsministeren. Retten bemærker, at der herved også kan lægges vægt på ophold foretaget forud for lovens ikrafttræden. Retten finder herefter ikke grundlag for at tilsidesætte sagsøgtes vurdering om, at sagsøgeren har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser, jf. indfødsretslovens § 8 B, stk. 3. Sagsøgerens statsborgerskab Efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, kan fratagelse af dansk indfødsret ikke ske, hvis den pågældende derved bliver statsløs. Det er ubestridt, at sagsøgeren blev pakistansk statsborger ved fødslen som barn af to pakistanske forældre, og at han senere erhvervede dansk indfødsret som biperson ved sine forældres naturalisation i 1990. 45 Det følger af art. 14, stk. 1, i The Pakistan Citizenship Act, at pakistansk stats- borgerskab som udgangspunkt fortabes, hvis en person opnår statsborgerskab i et andet land. Dog følger det af art. 14, stk. 3, at forbuddet mod dobbelt stats- borgerskab ikke finder anvendelse og ikke skal anses for på noget tidspunkt at have fundet anvendelse for personer, som er eller har været pakistanske stats- borgere, og som samtidig er statsborgere i et land, som Pakistan har anerkendt dobbelt statsborgerskab med. Det er i den forbindelse oplyst, at Pakistan siden 2017 har tilladt dobbelt statsborgerskab i forhold til Danmark. Endvidere følger det af art. 14, stk. 1A, at forbuddet heller ikke gælder for personer, som endnu ikke er fyldt 21 år. Retten lægger herefter til grund, at sagsøgeren ikke mistede sit pakistanske statsborgerskab ved erhvervelsen af dansk indfødsret. Sagsøgeren har ikke i øvrigt fremlagt oplysninger, der understøtter, at han skulle være blevet løst fra sit pakistanske statsborgerskab. Retten finder herefter, at sagsøgte med rette har lagt til grund, at sagsøgeren har pakistansk statsborgerskab. Det af sagsøgeren i øvrigt anførte, herunder om at han i 2015 fik udstedt et Pakistan Origin Card, kan ikke føre til et andet resultat. Proportionalitet Det er efter forarbejderne til indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, en betingelse, at fra- tagelse af dansk statsborgerskab ikke må udgøre et uproportionalt indgreb. Der skal således foretages en konkret proportionalitetsafvejning af fratagelsens be- tydning for den pågældende sammenholdt med handlemådens grovhed. Der findes i den forbindelse ikke godtgjort grundlag for at statuere, at sagsøgte ikke ved sin afgørelse har foretaget en sådan proportionalitetsvurdering. Ved afvejningen kan der blandt andet lægges vægt på varigheden og karakte- ren af sagsøgerens ophold i Danmark henholdsvis udlandet, hvor han har haft sin opvækst, hans familiemæssige forhold og øvrige tilknytning til Danmark henholdsvis udlandet samt hans sprogkundskaber. Retten finder, som foran anført, at den handlemåde, sagsøgeren har udvist, må anses for omfattet af straffelovens § 114 c, stk. 3, § 114 e og § 114 j, stk. 1, idet sagsøgeren gentagne gange er rejst til Syrien til områder, der ubestridt var om- fattet af indrejseforbud eller opholdsforbud, og i den forbindelse at have tilslut- tet sig en terrororganisation, og at handlemåden dermed er af en sådan alvor, at han som udgangspunkt kan fratages sin danske indfødsret, medmindre dette udgør et uforholdsmæssigt indgreb over for ham. Det fremgår af sagen, at sagsøgeren blev født i Danmark, hvor han har haft hele sin opvækst i Odense. Sagsøgeren voksede op med sine forældre, der begge 46 stammede fra Pakistan, og sine fire ældre søskende. Han havde været i Pakistan én gang som ung. På afgørelsestidspunktet havde han fortsat sin mor og fire sø- skende i Danmark. Han havde familie i Pakistan, men han havde efter det oply- ste ikke kontakt til denne. I 2015 fik han udstedt et Pakistan Origin Card. Retten finder efter en samlet vurdering, at sagsøgeren på tidspunktet for sagsøgtes afgørelse ikke havde en væsentlig tilknytning til Pakistan, men at han dog ikke var helt uden tilknytning til landet, herunder ved at han havde søgt om og opnået et Pakistan Origin Card, hvilket understøtter, at sagsøgeren øn- skede et styrket bånd til Pakistan. Retten lægger endvidere vægt på, at sagsøge- ren gennem sin opvækst i en familie, hvor begge forældre stammede fra Paki- stan, må have opnået kendskab til pakistansk skik, kultur og levevis samt til sproget punjabi. Punjabi er ikke et officielt sprog i Pakistan, men er dog et ho- vedsprog i landet. Derudover lægger retten til grund, at sagsøgeren tillige blandt andet gennem sin skolegang i Danmark har opnået kendskab til engelsk, der er et officielt sprog i Pakistan. Indtil sin frivillige udrejse i 2017 til Tyrkiet havde sagsøgeren en stærk tilknyt- ning til Danmark. Ved udrejsen til Tyrkiet var han 32 år. Sagsøgeren tog heref- ter fast ophold i Tyrkiet, hvor han stiftede familie, og hvor han i hvert fald frem til 2021 havde opholdstilladelse. Samtidig opretholdt han efter sin forklaring kun en sparsom kontakt til Danmark og familien her. På tidspunktet for sagsøg- tes afgørelse havde sagsøgeren således ikke længere en stærk tilknytning til Danmark. Retten finder det endvidere ikke godtgjort, at afgørelsen havde konkret betyd- ning for sagsøgeren. Da sagsøgte traf afgørelse, befandt sagsøgeren sig ikke i Danmark. Han boede i Tyrkiet med sin kæreste, der er syrisk statsborger, og de- res to børn, som aldrig havde været i Danmark. Sagsøgeren har oplyst, at afgø- relsen medførte problemer for ham i Tyrkiet, herunder kunne han ikke få for- længet sin opholdstilladelse og heller ikke tage arbejde, mens børnene hverken kunne komme i børnehave eller blive behandlet på offentlige sygehuse. Der fo- religger dog ikke nærmere dokumentation herfor, og retten lægger til grund, at familien fortsat opholdt sig i Tyrkiet indtil 2024, hvor kæresten og børnene flyt- tede til Danmark. Efter en samlet vurdering finder retten herefter, at sagsøgtes afgørelse om frata- gelse af dansk statsborgerskab ikke udgør et uproportionalt indgreb. Idet det tillige bemærkes, at sagsøgeren under sagen har haft tilstrækkelig mu- lighed for at varetage sine interesser, er der ikke grundlag for at tilsidesætte sagsøgtes afgørelse som ugyldig. 47 Af de grunde, der er anført foran, er der heller ikke grundlag for at hjemvise sa -gen til fornyet behandling i sagsøgte. Derfor tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge. Efter sagens karakter skal ingen af parterne betale sagsomkostninger til den an -den part eller til statskassen. T H I K E N D E S F O R R E T: Udlændinge- og Integrationsministeriet frifindes. Ingen af parterne skal betales sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen. Publiceret til portalen d. 23-10-2026 kl. 13:00 Modtagere: Advokat (L) Hans August Becker, Anden partsrepræsentant Særlig advokat, Sagsøger, Advokat (L) Amalie Starch Larsen, Sagsøgte Udlændinge- og Integrationsministeriet