Retten i Grønland · Almindelig civil sag

Sag om, hvorvidt sagsøgtes afslag på uddannelsesstøtte til sagsøgers udgift til undervisningsafgift er gyldig

Sagsnummer: BS-48904/2023-GRLAfgørelsesdato: 11. maj 2026Faggruppe: CivilsagInstans: 1. instansLæs sagen hos Domsdatabasen ↗
Tekst fra kildens dokumenter. Tekstudtrækket kan mangle layout, tabeller eller tekst fra skannede sider. Se originaldokumentet for den fulde gengivelse.

Dom · 11. maj 2026

DomLink ↗

RETTEN I GRØNLAND DOM afsagt den 11. maj 2026 Sag BS-48904/2023-GRL Sagsøger (beskikket advokat Georg Schjerven Hansen) mod Departement for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke (Juridisk chefkonsulent Anden partsrepræsentant) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Sagen, der er anlagt den 25. september 2023, angår, hvorvidt sagsøgte,Departement for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirkes (herefter departementet)afslag den 16. februar 2023 på uddannelsesstøtte til SagsøgersSagsøgers (herefter Sagsøger) udgift til undervisningsafgift ergyldig. Retten afsagde den 16. december 2024 udeblivelsesdom i sagen. Sagen blev den24. januar 2025 genoptaget i medfør af retsplejelovens § 232, stk. 1, 2. pkt. Sagen er i henhold til rettens beslutning af 30. marts 2026 afgjort på skriftligtgrundlag i medfør af retsplejelovens § 242. Sagsøger har principalt nedlagt påstand om, at departementet skal dække Sagsøgers udgifter med 63.336,76 NOK inden 14 dage med tillæg af forsin-kelsesrenter til betaling sker, subsidiært at departementets afgørelse af 16. februar 2023 er ugyldig. 2 Sagsøger har endvidere nedlagt påstand om, at Sagsøger/det offentlige tilkendes sagsomkostninger. Departement har nedlagt følgende påstande: •Departements afgørelse af 16. februar 2023 fastholdes. •Eventuelle økonomiske mellemværender mellem Sagsøger og fogeden i Norge er Departementet uvedkommende. •Sagsøger dækker sagens omkostninger. Sagsøger er meddelt fri proces. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 238, stk. 2. Oplysningerne i sagen Ved afgørelse af 29. marts 2022 godkendte Uddannelsesstøtteforvaltningen, Dispensationsudvalget Sagsøgers ansøgning om uddannelsesstøtte i form af stipendium og frirejser. Udvalget meddelte samtidigt afslag på ansøgningen om dækning af undervisningsafgift. Af afgørelsen fremgår herom: ”… Sagens fakta Det fremgår af din ansøgning, at du har søgt om at blive optaget på ud- dannelsen filmproduktion hos Noroff i Oslo, Norge, som er en erhvervsuddannelse. Du oplyser, at du har haft mediefag på gymnasiet på A niveau, og har væ- ret Stilling i Katuaq i 5 år. Du har produceret nogle kortfilm, som er vel modtaget af publikum i Nor- den. Du har valt filmproduktion, da det er det, du brænder for, og fagligt er bedst til – du ønsker ligeledes at udvide dine kompetencer og give mere lys til grønlandske kreative kunstnere. Du ønsker at i fremtiden at producere film. Du anfører, at det er billigere at tage en uddannelse i Norge end i Dan- mark i forhold til andre filmskoler. 3 Uddannelsen starter 15. august 2022 og varer 1 år. Uddannelsen koster 61.000 NOK pr. semester, ligesom der skal betales en ”registreringsafgift” på 1900 norske kroner. Der er således tale om en betalingsuddannelse. … Retsgrundlag … Endelig er spørgsmålet om tilskud til dækning af undervisningsafgifter re- guleret af reglerne i § 14, stk. 1-4 i Selvstyrets bekendtgørelse nr. 9. af 19. juli 2017 om uddannelsesstøtte. Dispensationsudvalgets vurdering …hvorfor Dispensationsudvalget har truffet afgørelse om, at der kan ydes uddannelsesstøtte til uddannelsen i medfør af uddannelsesstøttelovens § 12, stk. 1. Opmærksomheden skal i den forbindelse henledes på det for- hold, at der alene kan ydes uddannelsesstøtte i form af stipendium m.v. til den pågældende uddannelse. Det fremgår nemlig af uddannelsesstøttebekendtgørelsens § 14, stk. 4, nr. 2, at den uddannelsessøgende skal modtage klip for at modtage tilskud til dækning af undervisningsafgift eller undervisningsafgiftslån. Det fremgår samtidig af reglerne i uddannelsesstøttebekendtgørelsens §§ 20-27, at der alene ydes klip til videregående uddannelse, jf. ligeledes uddannelsesstøt- telovens § 14, stk. 1, 2. pkt. Der er derfor ingen mulighed for at dække undervisningsafgifterne til den af dig ansøgte uddannelse. …” Afgørelsen om afslag på dækning af undervisningsafgift blev påklaget den 3. februar 2023. Ved mail af 6. februar 2023 til departementet fra Noroff fremgår blandt andet: ”…Noen vil gjerne kalle det en yrkesuddannelse, men vi foretrekker å kalle det Høyere fagskolegrad (Higher Professionel dergree), ettersom dette er en profesjonsutdanning. Yrkesutdannelse brukes mest som begreb på utdanning på videregående nivå (Secundary education). …” Ved mail af samme dag fra departementet til Noroff fremgår: 4 ”….Jeg har brug for at vide hvilken niveau uddannelsen ligger på hvis det kan lade sig gøre. Er der tale om en studieforberedende, erhvervs- eller videregående ud- dannelse? Hvis der er tale om en videregående uddannelse, så er der en fejl på jeres hjemmeside, da der står at det er en erhvervsuddannelse. …” Af mail af 8. februar 2023 fra Noroff til departementet fremgår blandt andet: ”… Dette er ikke en videregående uddannelse:) …” Ved afgørelse af 16. februar 2023 tiltrådte departementet, at der var meddelt af- slag. Af afgørelsen fremgår blandt andet: ”… Vedrørende: Klage vedrørende fejl i det Grønlandske Hus i Køben- havns bevillingsskrivelse og anmodning om ændring af Dispensations- udvalgets afgørelse af 29. marts 2023 om uddannelsesstøtte til uddan- nelse på filmskolen Noroff Oslo Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke har den 3. februar 2023 modtaget din klage over, hvad du betegner som tilbagekaldelse af en begunstigende forvaltningsakt i relation til sag om uddannelsesstøtte fra Grønlands Selvstyre til Sagsøger i forbindelse med uddannelse på filmskolen Noroff Oslo. Du anfører i klageskrivelsen, at Sagsøger har kontaktet Kontoret for Fri Rettshjælp i Oslo kommune med henblik på juridisk bistand i sagen, og at du har sendt klage til både Uddannelsesstøtteforvaltningen i Nuuk (USF) og Det Grønlandske Hus i København, idet det er vanskeligt for dig at vurdere klageadgangen på grund af manglende klagevejledning. Du anfører principielt, at DGH’s afgørelse af 1. september 2022 er ugyldig, da DGH ikke kan tilbagekalde en begunstigende forvaltningsakt, jf. den forvaltningsretlige grundsætning om beskyttelse af berettigede forvent- ninger. Endvidere anfører du principielt, at det, som du benævner som den ”oprindelige” afgørelse fra USF, bygger på et forkert faktum, hvorfor Sagsøger bør tildeles støtte efter § 14 i Selvstyrets bekendtgørelse nr. 5 9 af 19. juli 2017 om uddannelsesstøtte. Subsidiært anfører du, at Sagsøger får erstattet hans udestående beløb med Noroff. Du anfører endvidere, at Sagsøger fik bevilget uddannelsesstøtte i medfør af, hvad du angiver som en afgørelse af 11. maj 2022, som blev sendt via DGH på vegne af USF, og at det heraf fremgik, at Sagsøger bl.a. ville kunne få betalt 75% af semesterafgiften, der var på kr. 6100. I forlængelse heraf anfører du, at Sagsøger skaffede sig en lejlighed og påbegyndte uddannelsen i Oslo, efter at have forsikret sig i forhold til omstændighederne ved den 31. marts 2022 at anmode DGH om en forklaring på menneskesprog. Du henviser herefter til DGH’s e-mail af 11. maj 2022, hvori DGH anfører, at bevillingen omfatter en studiestartsrejse, årlig feriefrirejse, en hjemrejse til Nuuk efter endt uddannelse og ret til at få 75% af uddannelsen betalt i henhold til uddannelsesstøttebekendtgørelsens § 14. Endelig blev det op- lyst, at der kunne optages lån til de sidste 25%. Desuden henviser du til retspraksis inden for forvaltningsretten om, at en afgørelse ikkekan tilbagekaldes, når den, som afgørelsen omhandler, i god tro har indrettet sig i henhold til afgørelsen og samtidig har berettigede forventninger til afgørelsens opfyldelse. Du tilføjer samtidig, at DGH der- for ikke kunne tilbagekalde den begunstigende afgørelse, hvorfor afgørel- sen om tilbagekaldelse af 1. september 2022 er ugyldig, mens den oprinde- lige afgørelse af 11. maj 2022 er gyldig. Herudover mener du, at USF’s afgørelse bygger på et forkert faktum og henviser i den forbindelse til USF’s e-mail af 20. december 2022 om, at ud -dannelsen ikke er på videregående niveau, idet dette efter din opfattelse bestrides. Du anfører således, at der er tale om en 2-årig kort videregående uddannelse, som kan sidestilles med det, man i Danmark kalder en Er- hvervsakademiuddannelse eller Akademiuddannelse. Samtidig anfører du bl.a., at der er stor forskel på erhvervsuddannelser i Norge og i Dan- mark. Derfor mener du ikke, at der er grundlag for at give afslag efter ud- dannelsesstøttebekendtgørelsen. Afslutningsvis gentager du, at DGH’s af- gørelse af 11. maj 2022 er gyldig, og at USF’s afgørelse af 29. marts 2022 skal omgøres til gunst for Sagsøger og subsidiært, at DGH er ansvar- lig for det udestående beløb fra Noroff Fagskole. Departementet skal indledningsvis bemærke, at det fremgår af sagen, at Sagsøger ved elektronisk skrivelse af 8. marts 2022 suppleret af elek- tronisk skrivelse af 21. marts 2022 ansøgte Dispensationsudvalget i Grøn- lands Selvstyre, der sekretariatsbetjenes af USF, om uddannelsesstøtte til uddannelsen. 6 Dispensationsudvalget traf afgørelse i sagen den 29. marts 2022 og afgørel- sen blev fremsendt til Sagsøger ved e-mail af 31. marts 2022. Det fremgik i den forbindelse udtrykkeligt af afgørelsen, at der ikke er mulig- hed for at dække undervisningsafgifterne til den af ham ansøgte uddan- nelse. Dispensationsudvalget anførte i forlængelse heraf, at Sagsøger på den baggrund kan modtage uddannelsesstøtte i form af stipendium og fri- rejser i henhold til gældende regler. Der kan således næppe på dette tidspunkt være tvivl om, at Sagsøger har været vidende om, at der ikke er mulighed for at betale undervis- ningsafgifterne til uddannelsen. Endvidere fremgår det af sagen, at Sagsøger i oktober måned 2022 anmodede om genbehandling af sagen. Dispensationsudvalget besvarede anmodningen ved elektronisk skrivelse af 20. december 2022, hvori det fremgik, at Dispensationsudvalget ikke havde fundet grundlag for at æn- dre afgørelsen. Dette skyldtes, at der ikke blev fremlagt nye oplysninger og særligt det forhold, at der er tale om en erhvervsuddannelse, som fal- der helt uden for hjemmelsgrundlaget i uddannelsesstøttebekendtgørel- sens § 14 om betaling af undervisningsafgifter. Dispensationsudvalget har således på intet tidspunkt truffet afgørelse om eller på anden måde tilkendegivet, at Sagsøger skulle have været be- rettiget til betaling af undervisningsafgifter. Dispensationsudvalget har heller ikke på et senere tidspunkt i forløbet ændret Udvalgets afgørelse af 29. marts 2022. Derfor er der heller ikke grundlag for at aktualisere et spørgsmål om, hvorvidt Dispensationsudvalget har trukket en begunsti- gende forvaltningsakt tilbage. Departementet, herunder USF, blev imidlertid den 9. januar 2023 på bag- grund af en henvendelse fra en advokat i Nuuk orienteret om, at DGH, som i henhold til aftale med Departementet skulle sørge for den praktiske udmøntning af afgørelsen, herunder i forhold til udarbejdelse af bevil- lingsskrivelse, udbetalinger m.m., ved en fejl havde fremsendt en bevil- lingsskrivelse den 11. maj 2022, hvori det fremgik, at bevillingen bl.a. om- fattede dækning af undervisningsafgifter. Den pågældende advokat frem- sendte samtidig kopi af en e-mail fra DGH, hvori DGH beklagede fejlen. Departementet kontaktede herefter DGH om sagen. DGH orienterede den 10. januar 2023 Departementet om, at man havde sendt Sagsøger en 7 bevillingsskrivelse, hvori det blev anført, at han udover andre nævnte ty- per af uddannelsesstøtte også kunne modtage uddannelsesstøtte i form af betaling af undervisningsafgifter. DGH oplyste samtidig, at man havde sendt en korrigeret bevillingsskrivelse til Sagsøger den 1. september 2022 med bemærkning om, at den nye bevillingsskrivelse erstattede bevillings-skrivelsen af 11. maj 2022. Departementet har på den baggrund vurderet, om DGH’s efterfølgende udmøntning af Dispensationsudvalgets afgørelse af 29. marts 2022 ved fremsendelse af en fejlbehæftet bevillingsskrivelse af 11. maj 2022 kan be-grunde en ændring af Dispensationsudvalgets afgørelse 29. marts 2022, f.eks. med henvisning til principperne om berettigede forventninger og spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om en tilbagetrækning af en begun- stigende forvaltningsakt, som du lægger op til i din klage. Departementet har i den forbindelse inddraget spørgsmålet om afgørel- sens entydighed, spørgsmålet om, hvor længer der gik, inden DGH korri- gerede den fejlagtige oplysning i bevillingsskrivelsen, hjemmelsgrundla- get for afgørelsen og spørgsmålet om, hvorvidt den uddannelsessøgende burde have indset, at der var problemer i forhold til bevillingsskrivelsen. Det kan i forlængelse heraf konstateres, at Sagsøger i afgørelsen af 29. marts 2022 udtrykkeligt blev meddelt, at der ikke er hjemmel til at be- vilge tilskud til dækning af undervisningsafgifter til den pågældende ud- dannelse og at Sagsøger alene vil modtage uddannelsesstøtte i form af stipendium og særydelser. Det kan samtidig konstateres, at Dispensationsudvalgets skrivelse af 29. marts 2022 er en forvaltningsretlig afgørelse, som er udarbejdet som myn- dighedens direkte svar på Sagsøgers dispensationsansøgning. SagsøgerSagsøger kan derfor ikke fra det tidspunkt i form af den 31. marts 2022, da han modtog Dispensationsudvalgets afgørelse have været i tvivl om sin retsstilling. DGH’s efterfølgende udmøntning af Dispensationsudvalgets afgørelse bl.a. ved fremsendelse af en fejlbehæftet bevillingsskrivelse af 11. maj 2022, hvor der henvises til Dispensationsudvalgets afgørelse og DGH’s gentagelse af fejlen i DGH’s e-mail 1. april 2022 kan ikke i sig selv ændre ved dette. Dette skyldes, at Sagsøger klart og entydigt ved Dispensationsudvalgets afgørelse af 29. marts 2022 blev meddelt, at der ikke er hjemmel til at dække undervisningsafgifterne til den ansøgte uddannelse. DGH’s efter-følgende fejl er derfor ikke ensbetydende med, at der alene af den grund indtræder god tro hos Sagsøger i forhold til indholdet af 8 Dispensationsudvalgets afgørelse. Hertil kommer, at det manglende hjem- melsgrundlag fremgår af en generel retsforskrift, hvilket skal sammenhol- des med, at det almindeligvis ikke er muligt at påberåbe sig manglende kendskab til indholdet af en generel retsforskrift som støtte i en sag. Der er derfor ikke fundet grundlag for at antage, at DGH’s fejlbehæftede forsøg på at udmønte Dispensationsudvalgets afgørelse kan foranledige en anden retsstilling i forhold til Sagsøger. Med hensyn til det i klageskrivelsen anførte om, at Dispensationsudval- gets afgørelse om, at der ikke er tale om en videregående uddannelse, skulle bygge på et forkert faktum, skal Departementet bemærke, at Depar- tementet har undersøgt dette spørgsmål bl.a. ved at konsultere uddannel- sesinstitutionens hjemmeside og ved direkte henvendelse herom til ud- dannelsesinstitutionen. Uddannelsesinstitutionen har i den forbindelse ved elektronisk skrivelse af 6. februar 2023, som er vedlagt denne skrivelse, meddelt Departemen- tet, at der ikke er tale om en videregående uddannelse. Derfor finder De- partementet ikke grundlag for at tilslutte sig din kritik af, at Dispensa- tionsudvalgets bemærkning om, at der ikke er tale om en videregående uddannelse. På den baggrund er der ikke mulighed for at imødekomme klagen. …” Ved mail af 17. februar 2023 fra Sagsøgers repræsentant til departement påklages Departements afgørelse foreløbigt med henvisning til, at der er sket en forkert anvendelse af uddannelsesbegreberne på henholdsvis norsk og dansk. Samme dag sender departementet en mail til Noroff. Af mailen fremgår: ”…Har du en isced kode på uddannelsen? Når jeg siger videregående uddannelse, så mener vi uddannelser på uni- versitetsniveau eller lignende. Jeg tror, at når I siger videregående uddan- nelse, så mener I gymnasielle uddannelser? …” Ved mail af 21. februar 2023 skrev Noroff til departementet, at ”Våre fagskole uddannelser er ”higher vocational degrees” (ISCED 5) og våre høyskoleutdan- nelser er på bachelor nivå (ISCED 6)” . 9 Ved mail af 28. februar 2023 fra departementet til Sagsøgers repræsentant fremgår: ”… Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke, som Uddannelses- støtteforvaltningen (USF) er en afdeling under, har truffet afgørelse i sa- gen ved skrivelse af 16. februar 2023. Det blev i den forbindelse oplyst, at afgørelsen ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Det skal i samme anledning bemærkes, at afgørelsen er truffet i henhold til grønlandsk lovgivning, således at det relevante retlige grundlag er blevet sammenholdt med fakta i sagen. Departementet forbeholder sig i den sammenhæng fortolkningskompetencen i forhold til grønlandske retsreg- ler. Det kan i forlængelse heraf oplyses, at uddannelsesinstitutionen ved elektronisk skrivelse af 23. februar 2023 igen har bekræftet, at der er tale om en erhvervsuddannelse og ikke en videregående uddannelse. Det af dig anførte om, at den omhandlede uddannelse i Danmark ville blive be- tragtet som en videregående uddannelse, uanset uddannelsesinstitutio- nens udsagn herom, kan derfor ikke ændre på Departementets vurdering af sagen. Departementet finder på den baggrund ikke grundlag for at initiere en genbehandling af sagen. …” Efter mail af 2. marts 2023 fra Sagsøgers repræsentant til departementet fastholdt departementet ved mail af 13. marts 2023 afgørelsen. Af mailen frem- går: ”… Som det også fremgår af Departementets afgørelse af 16. februar 2023, har Departementet efter en konkret gennemgang af sagen vurderet, at der er tale om en erhvervsuddannelse, hvilket i det hele stemmer overens med uddannelsesinstitutionens tilkendegivelser om samme. Departementet har samtidigt konstateret, at der ikke er fremlagt nyt i sa- gen, som kan foranledige en genbehandling. …” Der er endvidere under sagen fremlagt udskrift fra ”Store norske Leksikon” om videregående opplæring i Norge samt uddrag af International Standard Classi- fication of Education ISCED 2011. Af en udskrift af hjemmesiden vedrørende uddannelsen fremgår blandt andet: 10 ”… Toårig utdanning Filmproduksjon Film Production Praktisk utdanning for deg som vil jobbe i filmbransjen, med fokus på grundig opplæring i bransjeutstyr. Du lærer å bruke AI-verktøy som ef- fektiviserer studentproduksjonene dine, og forbereder deg på teknologi- ske innovasjoner. … Hvorfor studere Filmproduksjon? Studiet passer for deg som ønsker å jobbe som regissør, manusforfatter, produsent eller med foto, klipping eller lyd. Etterspørselen etter filmkom- petanse øker, spesielt med strømmetjenester som produserer flere filmer og serier. Filmstudenter fra Noroff er høyt anerkjent i bransjen, og tidli- gere studenter har jobbet på store nasjonale og internasjonale produksjo- ner. Ved Noroff får du praktisk erfaring på flere produksjoner, opplæring i filmskaping og spesialisering i ulike filmroller. Dette gjør deg klar for film- bransjen. Faglærerne har lang erfaring og et stort nettverk i bransjen, og du vil også få tilgang til gjesteforelesere med spesialkompetanse. Jobbmuligheter I tillegg til store film- og TV-produksjoner, har tidligere studenter jobbet med reklamefilm, musikkvideo eller oppdragsfilm. Flere har også gått sammen og startet egne produksjonsselskaper. Etter studiet i filmpro- duksjon kan du blant annet jobbet som: •Regissør •Manusforfatter •Produsent •Fotograf •Lydtekniker •Klipper …” 11 Det er i sagen oplyst, at det muligt at tilmelde sig et år ved at vælge Filmpro- duktion 1. Parternes synspunkter Sagsøger har i sit påstandsdokument anført følgende: ”… Indledning: Sagen angår gyldigheden af Departementets vedtag dateret 16.02.2023 om afslag på dækning af undervisningsudgifter, jf. Selvstyrets Bekendtgørelse nr. 9 af 19. juli 2017 om uddannelsesstøtte § 14 (Uddannelsesstøttebe -kendtgørelsen). Det anføres fra denne side, at vedtaget fra Departementet bygger på for- kert retsanvendelse og faktumsforståelse, idet Departementet bl.a. har fejl- tolket uddannelsesterminologier i henholdsvis Norge, Danmark og Grøn- land, og dermed har givet afslag på urigtigt retslig og faktiskt grundlag. Fejltolkningen har derfor resulteret i inkasskoinddrivelse af undervis- ningsudgiften i Norge. Sagsgangen: I vedtaget fra Uddannelsesstøtteforvaltningen som er dateret 29.03.2022 fik Sagsøger afslag af Dispensationsudvalget på dækning af sin semesteraf- gift med henvisning til uddannelsesstøttebekendtgørelsen § 14, stk. 4, nr. 2. Dispensationsudvalget mente, at uddannelsen, som Sagsøger havde søgt om at få dækket undervisningsudgifterne til, ikke var en uddannelse hvor man modtager klip. I afslaget fulgte ikke en klagevejledning med. D. 03.02.2023 klagede Kontoret for fri rettshjelp ved Person 1 på vedtaget dateret 29.03.2022 og anførte, at der var lagt forkert faktum til grund i vedtaget og at Sagsøger således opfyldte vilkårene efter uddannel- sesstøttebekendtgørelsens § 14, idet at uddannelsen er at anse som en vi- deregående uddannelse – i dansk forstand. Sagen blev sendt videre til Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke, hvor Departementet opretholdte afslaget i vedtag af 16.02.2023 -stadigvæk med fejl faktum lagt til grund. D. 25.09.2023 sendte Advokatfirmaet Schjerven Hansen v/advokat Georg Schjerven Hansen stævning til Retten i Grønland. 12 Sagens faktiske og juridiske side: Det gøres gældende, at Departementets afgørelse af 16.02.2023 er ugyldig som følge af en fejlagtig faktumforståelse ved vurderingen af, hvad der udgør en videregående uddannelse i henholdsvis Norge, Grønland og Danmark. Departementet har primært begrundet afslaget med henvisning til Noroffs hjemmeside samt en mailkorrespondance af 06.02.2023 mellem Person 2 fra Departementet og Opptaks- og studievejleder ved Noroff Høyskole i Norge, Person 3, og Person 4 fra Noroff Høyskole. I korrespondancen spørger Person 2, om den pågældende uddannelse er en ’’videregående uddannelse’’: Person 2: ’’(...) Er der tale om en studieforberedende, erhvervs- el- ler videregående uddannelse? (...)’’ Hvortil Person 3 svarer: Person 3: ‘’Dette er ikke en videregående utdannelse.’’ Bilag 1 – Mailkorrespondance Når Person 3 anfører, at der ikke er tale om en ‘’videregående utdannelse’’, må dette forstås i norsk terminologi. I Norge anvendes betegnelsen ‘’vide- regående utdannelse’’ om gymnasiale uddannelser. Dette underbygges af den historiske udvikling i det norske uddannelses- system, hvor ’’gymnas’’ og ’’yrkesskole’’ frem til 1974 var to adskilte ud - dannelsestyper på gymnasialt niveau. Ved reformen i 1974 blev disse ter- minologierne samlet under den fælles betegnelse ’’videregående opplæ- ring’’ (uddannelse), som Norge i dag betegner uddannelser på gymnasialt niveau efter grundskolen. Bilag 2 – Bekræftelse på historisk udvikling og begrebet: ’’videregående utdanning’’ Person 3's svar skal derfor forstås således, at uddannelsen ikke er gymnasial, og ikke som en vurdering af, om uddannelsen udgør en videregående ud- dannelse i dansk forstand. Det fremgår endvidere af mailkorrespondance af samme dato mellem Person 2, Person 3 og Person 4, at Person 4 udtrykkeligt bekræfter, at uddannelsen er at anse som en videregående uddannelse i dansk forstand: 13 Person 4:” Noen vil gjerne kalle det en yrkesutdanning, men vi foretrekker å kalle det Høyere fagskolegrad (Higher Professional Degree), ettersom dette er en profesjonsutdanning. Yrkesutdanning brukes mest som begrep på utdanning på videre- gående nivå (Secondary education).” Person 4's udtalelse tydeliggør, at betegnelsen ’’yrkesutdanning’’ i norsk sammenhæng primært anvendes om uddannelser på gymnasialt niveau (secondary education), og at den omhandlede uddannelse derimod er en højere professionsuddannelse (higher professional degree), hvilket svarer til en videregående uddannelse i dansk terminologi, herunder uddannel- ser som kategoriseres som akademiuddanelser i Danmark og i Grønland. Denne forståelse underbygges yderligere af Person 3, som i en efter-følgende mail af 21.02.2023 bekræfter uddannelsens placering i henhold til internationale standarder (ISCED): Person 2 : ”Har du en ISCED-kode på uddannelsen? Når jeg siger videregående uddannelse, så mener vi uddannelser på universitetsniveau eller lignende. Jeg tror, at når I siger videre- gående uddannelser, så mener I gymnasiale uddannelser.” Hvortil Person 3 svarer: Person 3 : ” Våre fagskoleutdannelser er ‘higher vocational degrees’ (ISCED 5) (…) (…) 5, den også :)” (Tolkning: Filmproduksjonsutdanningen på Noroff Høyskole) Bilag 3 - Mailkorrespondance Person 3's svar dokumenterer således, at uddannelsen er klassificeret som ISCED-niveau 5, hvilket internationalt kategoriseres som en kort videregå- ende og højere uddannelse (short-cycle tertiary education). Dette niveau svarer til det, der, i dansk ret, betegnes som en videregående uddannelse, og betegnes i norsk sammenhæng som ’’høyere utdanning’’. Bilag 4 – ISCED level 5 14 Det er dermed dokumenteret gennem mailkorrespondancen, at Departe- mentets afgørelse af 16.02.2023 bygger på en forkert forståelse af den an- vendte terminologi og en sammenblanding af nationale uddannelsesbe- greber, til trods for direkte internationale uddannelseshenvisninger. De- partementets vedtag bygger sig således på et urigtigt faktisk grundlag. Departementet kan derfor heller ikke alene henvise til, at uddannelsen på uddannelsesinstitutionens hjemmeside fremstår som en erhvervsuddan- nelse, i dansk forstand, uden at inddrage den dokumenterede klassifice- ring efter internationale og norske standarder. Til sammenligning indpla- ceres danske erhvervsuddannelser på niveau ISCED 3. I påstandsdokumentet fra Departementet af 09.02.2026 henviser Departe- mentet endvidere til bemærkningerne til uddannelsesstøtteloven, og anfø- rer, at det er Naalakkersuisut, altså i praksis Departementet, der har kom- petencen til at foretage indplacering af uddannelser i henhold til loven. Denne side bestrider ikke Departementets kompetence hertil. En sådan indplacering må imidlertid uanset ske på et retligt og faktisk korrekt grundlag og skal bygge på en korrekt anvendelse af de relevante faktiske og retlige terminologier i Norge – og selvsagt anvendes efter internatio- nale standarder som ISCED. Såfremt Departementet træffer en afgørelse på grundlag af et urigtigt faktum, vil afgørelsen være ugyldig, som den er i herværende sag. Departementet henviser også til en mail fra Uddannelses- og Forsknings- ministeriets Center for Uddannelsesstøtte. I mailen gengives et svar fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen v/Person 5, hvori følgende anføres: ”(…) Et studieår svarer til 60 fagskolepoint og er ikke det samme som ECTS. Det er op til de videregående uddannelsesinstitutioner i Norge at beslutte, om de vil give merit på baggrund af fagskolepo- int. Ifølge vores kollegaer i Norge sker det sjældent.” Bilag 5 – Mailkorrespondance Uddannelses- og Forskningsstyrelsen henviser herefter til et link fra NO- KUT. Dette link underbygger imidlertid ikke de fremsatte påstande i mai- len. Linket indeholder alene generelle oplysninger om fagskoleuddannel- ser i Norge og forholder sig hverken til anvendelsen af fagskolepoint/stu- diepoeng eller til, om den konkrete uddannelse er at anse som en videre- gående uddannelse i dansk forstand. 15 Bilag 6 – Screenshot fra NOKUTs hjemmeside Det anførte i svarmailen fra Uddannelse- og Forskningsstyrelsen er desu- den faktuelt forkert. For det første giver den omhandlede uddannelse ikke 60 fagskolepoint pr. studieår. Begrebet ”fagskolepoeng” blev ved Lov om høyere yrkesfaglig utdanning (fagskoleloven) af 2018 erstattet af betegnel- sen ”studiepoeng” for fagskoleuddannelser i Norge. Studiepoeng er i dag udtrykkeligt reguleret i lovens § 17 a, og den nærværende uddannelse er omfattet af denne lovgivning. Bilag 7 - Fagskoleloven Anførslen fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen synes således at bygge på enten en misforståelse eller en forældet praksis vedrørende norske fagskoleuddannelser – før år 2018. Dette understøttes af, at fagskoleud- dannelser efter gældende norsk ret anerkendes som højere uddannelser (tertiary education). Det skal videre bemærkes at fagskoler, som Noroff Høyskole, i realiteten kan sidestilles med danske erhvervsakademier, herunder eksempelvis ” Erhvervsakademi København” og ”Zealand – Sjællands Erhvervsaka- demi” . Disse uddannelsesinstitutioner udbyder uddannelser, der utvivl- somt er anerkendt som videregående uddannelser i både Danmark og Grønland. En tilsvarende vurdering må derfor lægges til grund for nær- værende uddannelse og uddannelsesinsitution. Bilag 8. Screenshot fra uddannelsesinstitutionernes hjemmesider Endelig anfører Uddannelses- og Forskningsstyrelsen i sin mail, at der er tale om en ”postsekundær ikke-videregående uddannelse” . Denne beteg- nelse svarer efter ISCED-systematikken til ISCED-niveau 4. Bilag 9 – ISCED level 4 Styrelsen redegør imidlertid ikke for indplaceringen ved at angive en kon- kret ISCED-kode eller redegøre for grundlaget herfor. Dette står i direkte modsætning til de oplysninger, som foreligger fra ud- dannelsesinstitutionen selv (se bilag 2), hvor Noroff Høyskole udtrykke- ligt har oplyst, at den omhandlede uddannelse er indplaceret på ISCED-niveau 5 (short-cycle tertiary education – kort videregående uddannelse). 16 Når Uddannelses- og Forskningsstyrelsen reelt lægger til grund, at uddan- nelsen hører under ISCED-niveau 4, uden at forholde sig til den dokumen- terede ISCED-5-klassifikation, foreligger der en åbenbar og ubegrundet af- vigelse fra den internationale klassifikationsstandard. En sådan terminolo- gisk omkvalificering kan ikke ske uden saglig og dokumenteret begrun- delse, og ligger samtidig helt udenfor Styrelsens mandat. Sammenfattende bygger Departementets afgørelse sig således på en fejlag- tig forståelse af både faktum og gældende uddannelsesterminologi. Den omhandlede uddannelse er dokumenteret klassificeret som ISCED-niveau 5 og dermed en videregående uddannelse i dansk, grønlandsk og interna- tional forstand. Afgørelsen af 06.02.2023 er derfor truffet på urigtigt faktisk grundlag og er dermed ugyldig. …” Departementet har i sit påstandsdokument anført følgende: ”… Anbringender Departementets påstand knytter sig til reglerne i Inatsisartutlov nr. 12 af 22. november 2011 om uddannelsesstøtte som ændret ved inatsisartutlov nr. 16 af 6. juni 2016 om uddannelsesstøtte (uddannelsesstøtteloven) og Selvstyrets bekendtgørelse nr. 9 af 19. juli 2017 om uddannelsesstøtte (ud- dannelsesstøttebekendtgørelsen). Det fremgår af uddannelsesstøttelovens § 6, at uddannelsesstøtte ydes til uddannelsessøgende, der gennemgår en studieforberedende uddannelse, en erhvervsmæssig grunduddannelse eller en videregående uddannelse, hvis uddannelsen er støtteberettigende, jf. §§ 7-8. Det præciseres samtidig i bemærkningerne til bestemmelsen, at for så vidt angår de enkelte uddannelsers indplacering i de nævnte grupper vil dette i sidste instans foretages af Naalakkersuisut, hvorved i praksis forstås res- sortdepartementet. Der er ikke i bestemmelsen indsat konkrete regler om, hvordan typificeringen skal foretages. Derudover fremgår det af uddannelsesstøttelovens § 14, stk. 1, 1. pkt., at uddannelsesstøtte kan ydes i form af stipendium, børnetillæg, særydelser, løntilskud til arbejdsgivere og studielån. Endvidere fremgår det af § 14, stk. 2, at særydelser kan bestå af frirejser, betaling af indkvarteringsudgifter, udlæg for indkvarteringsudgifter, dæk- ning af udgifter til transport, godstransport, undervisningsafgifter, be- 17 handlingsudgifter, bogudgifter, deltagerudgifter i forbindelse med grøn- landsk undervisning, tilskud til bus- og togkort, nødvendig ekstraunder- visning og til studieophold i og uden for Grønland. Det fremgår samtidigt af bemærkningerne til stk. 2, at det forhold, at en type særydelser er angivet i stk. 2, ikke er ensbetydende med, at det i be- kendtgørelsesform også skal angives, at der skal ydes uddannelsesstøtte i form af samtlige af de i bestemmelsen nævnte særydelsestyper. Det kan i den forbindelse bestemmes, at der alene ydes en række af de nævnte særy- delsestyper, ligesom der i medfør af forslagets § 14, stk. 4 kan fastsættes, at eksempelvis visse særydelser alene er forbeholdt bestemte uddannelsesty- per. Herudover fremgår det af uddannelsesstøttelovens § 14, stk. 4, at Naalak- kersuisut efter høring hos de grønlandske uddannelsessøgendes organisa- tioner fastsætter regler om uddannelsesstøttens formål, art og omfang, overgangsordninger, regler om hvilke former for uddannelsesstøtte der ydes i forhold til de enkelte uddannelser og yderligere kriterier for tilde- ling af uddannelsesstøtte. Der er tale om den centrale bemyndigelsesbe- stemmelse i relation til udarbejdelse af en bekendtgørelse om uddannel- sesstøtte. I forlængelse heraf anføres det i bemærkningerne til bestemmelsen, at det i bekendtgørelsesform kan reguleres, hvornår der kan ydes frirejser, dæk- ning af udgifter til godstransport, betaling af indkvarteringsudgifter, støtte til transportudgifter, støtte til anskaffelse af bøger, dækning af udgifter til grønlandsundervisning og nødvendig ekstraundervisning, studielån, dækning af behandlingsudgifter, dækning af undervisningsafgifter m.v. Samtidig fremgår det af bemærkningerne, at bemyndigelsen også kan be- nyttes til at fastsætte regler om, at der f.eks. alene ydes visse særydelser til bestemte uddannelser. Naalakkersuisut har benyttet bemyndigelsesbestemmelsen til at udstede uddannelsesstøttebekendtgørelsen. Det er på den baggrund bl.a. fastsat i uddannelsesbekendtgørelsens § 2, stk. 1, at der ved en erhvervsuddannelse forstås en uddannelse, der i hen- hold til uddannelsesplanen for den pågældende uddannelse giver er- hvervskompetence på faglært niveau og som almindeligvis varer mere end 2 år. Samtidig fremgår det af bestemmelsen stk. 2, at der ved en kor- tere erhvervsuddannelse forstås en erhvervsuddannelse, der almindeligvis varer 2 år eller mindre og som i henhold til uddannelsesplanen for den på- gældende uddannelse ikke niveaumæssigt anses for faglært. 18 Endvidere er det i uddannelsesstøttebekendtgørelsens § 3 fastsat, at der ved en videregående uddannelse forstås en uddannelse, der forudsætter en bestået gymnasial uddannelse, herunder et særligt tilrettelagt gymnasi- alt uddannelsesforløb eller en erhvervsuddannelse. Denne bestemmelse suppleres af § 1, stk. 2, i Inatsisartutlov nr. 14 af 12. juni 2019 om videregående uddannelser, som ændret ved Inatsisartutlov nr. 15 af 1. december 2021, hvoraf det fremgår, at der ved en videregående uddannelse forstås en uddannelse af overvejende teoretisk og bogligt ind- hold, der forudsætter bestået gymnasial uddannelse, herunder et særligt tilrettelagt gymnasialt uddannelsesforløb eller en erhvervsuddannelse. Det fremgår desuden af bestemmelsens 2. pkt., at videregående uddannel- ser omfatter bachelor-, kandidat, ph.d.-, erhvervsakademi-, diplom- og masteruddannelser. Endvidere er der i § 14 i loven om videregående uddannelser fastsat føl- gende om akademiuddannelser. ”§ 14. En erhvervsakademiuddannelse er en uddannelse på mellem 120- 180 ECTS-point, der er tilrettelagt som et selvstændigt, afrundet uddannel- sesforløb, der normalt veksler mellem teori og praksis. Stk. 2. En erhvervsakademiuddannelse kan udbydes som deltidsuddan- nelse på 60 ECTS-point, der er rent teoretisk, hvis den studerende har mindst 2 års relevant erhvervserfaring.” Der er endvidere i uddannelsesstøttebekendtgørelsens § 14, stk. 1-4 fastsat regler om tilskud til dækning af undervisningsafgifter. Hvis Departemen- tet således har besluttet at støtteberettige en uddannelse enten generelt, jf. uddannelsesstøttelovens § 8, stk. 3, eller på et individuelt grundlag, jf. ud- dannelsesstøttelovens § 12, kan Departementet i henhold til reglerne i ud- dannelsesstøttebekendtgørelsens § 14, stk. 1-4, vurdere, i hvilken udstræk- ning der kan ydes tilskud til betaling af undervisningsafgifter i forhold til den pågældende betalingsuddannelse, hvorved forstås en uddannelse, der kræver deltagerbetaling. Det fremgår i den forbindelse af uddannelsesstøttebekendtgørelsens § 14, stk. 4, nr. 2, at den uddannelsessøgende skal modtage klip for at modtage tilskud til dækning af undervisningsafgift eller undervisningsafgiftslån. Det fremgår som nævnt ovenfor af uddannelsesstøttelovens § 14, stk. 1, 2. pkt. og af uddannelsesstøttebekendtgørelsens §§ 20-27, at der alene ydes klip til videregående uddannelser. 19 Dette er ensbetydende med, at reglerne om tilskud til betaling af undervis- ningsafgifter i uddannelsesstøttebekendtgørelsens § 14, stk. 1-4 alene fin- der anvendelse på videregående uddannelser. Lovgivningen indeholder i den forbindelse ingen dispensationsmuligheder i forhold til denne regel. I forhold til sagsøgers påstand om, at Departementets afgørelse bygger på et forkert faktum, at der reelt er tale om en kort videregående uddannelse, at der er stor forskel på erhvervsuddannelser i Norge og i Danmark, og at den omhandlede uddannelses ECTS-points indikerer, at der er tale om en videregående uddannelse, skal det bemærkes, at Departementets afgørelse ikke knyttede sig til kriterier vedrørende ETCS-points. Departementet traf sin afgørelse ud fra en gennemgang af uddannelsesinstitutionens beskri- velse af uddannelsen, og ikke ud fra f.eks. spørgsmålet om antallet af ECTS-points og eventuelle terminologiske forskelle mellem danske og norske uddannelser. Departementet baserede navnlig sin kategorisering af uddannelsen på, at den 2-årige filmproduktionsuddannelse er designet til at give praktiske færdigheder og viden inden for filmproduktion. Det fremgår samtidig af uddannelsesinstitutionens oplysninger, at der er tale om en uddannelse, der fokuserer på praktisk træning i filmproduk- tion med henblik på en grundig oplæring i det udstyr, der anvendes i filmbranchen og at studiet starter med en introduktion til tekniske arbejds- processer, herunder kamerateknik, grundlæggende fortællemetoder og re- digeringssoftware. Senere bibringes eleverne en dybdegående forståelse af produktionsprocessen og de forskellige fagfunktioner, der er nødvendige for at producere film. I det andet studieår kan der ske specialisering inden for områder som manuskript, instruktion, produktion, fotografering, lys, redigering eller lyd. Det er på den baggrund Departementets overordnede vurdering, at der er tale om en praktisk og arbejdsmarkedsrettet uddannelse med et direkte fo- kus på at forberede eleverne til specifikke jobfunktioner inden for forskel- lige brancher i form af en faglig specialisering med mulighed for efterføl- gende videreuddannelse. Derfor indplacerede Departementet uddannel- sen som en erhvervsuddannelse i henhold til uddannelsesstøttelovens § 6. Hertil kommer som nævnt, at den konkrete indplacering af en uddannelse i forhold til de 3 nævnte uddannelseskategorier foretages af Departemen- tet. Der er i den forbindelse ingen holdepunkter i lovgivningen eller i sa- gen i øvrigt, der understøtter en antagelse om, at indplaceringen skal fore- tages på grundlag af en beregning af ECTS-points. 20 I øvrigt skal det bemærkes, at uddannelsen heller ikke i Danmark betrag- tes som en videregående uddannelse, jf. vedlagte korrespondance med Uddannelses- og Forskningsministeriets Center for Uddannelsesstøtte i Danmark. Se bilag 1. Uddannelses- og Forskningsministeriet anfører i den forbindelse, at der er tale om en erhvervsrettet uddannelse, som niveau- mæssigt ligger mellem en ungdomsuddannelse og en videregående ud- dannelse. Desuden henvises der i den nævnte korrespondance også til Ud- dannelses- og Forskningsstyrelsens bemærkning, som ligeledes er vedlagt. Det bemærkes i den forbindelse, at der er tale om, hvad Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan en ”postsekundær ikke videregående uddan- nelse” . I forhold til sagsøgers bemærkning om, at uddannelsen svarer til en dansk erhvervsakademiuddannelse eller akademiuddannelse skal det anførte sammenholdes med skolens beskrivelse af uddannelsen. Skolen oplyser i den forbindelse, at uddannelsen er en praktisk uddannelse for personer, som vil arbejde i filmbranchen. Uddannelsen fokuserer på grundig oplæ- ring i brancheudstyr og man lærer at brug AI-værktøjer til at effektivisere produktioner under studiet og forberede den studerende på teknologiske innovationer. Se i den forbindelse vedlagt bilag 2. Endvidere skal skolens beskrivelse af uddannelsen sammenholdes med, hvad der i loven om videregående uddannelser er fastsat om erhvervsaka- demiuddannelser, jf. lovens § 14. Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at en erhvervsakademiuddannelse er en uddannelse på mellem 120-180 ECTS-points, der er tilrettelagt som et selvstændigt, afrundet uddannelses- forløb, der normalt veksler mellem teori og praksis. Endvidere fremgår det af bestemmelsens stk. 2, at en erhvervsakademiuddannelse kan udby- des som en deltidsuddannelse på 60 ECTS-points, der er rent teoretisk, hvis den studerende har mindst 2 års relevant erhvervserfaring. Dette stemmer ikke overens med skolens beskrivelse af uddannelsen. Det kan samtidig heraf sluttes, at det ikke er korrekt, at uddannelsen sva- rer til en erhvervsakademi- eller akademiuddannelse. Der er derfor fortsat Departementets vurdering, at der ikke er tale om en videregående uddannelse i henhold til grønlandsk lovgivning. …” Rettens begrundelse og resultat Retsgrundlaget Efter Inatsisartutlov nr. 12 af 22. november 2011 om uddannelsesstøtte med se- nere ændring (uddannelsesstøtteloven) § 6 ydes uddannelsesstøtte til uddan- 21 nelsessøgende, der gennemgår en studieforberedende uddannelse, en erhvervs- mæssig grunduddannelse eller en videregående uddannelse, hvis uddannelsen er støtteberettigende, jf. §§ 7 og 8. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår blandt andet vedrørende § 6, at ”… Endelig er videregående uddannelser en betegnelse for de uddannelser, man kan søge om optagelse på efter en studieforberedende uddannelse. Videregående uddannelser typisk opdeles i kortere, mellemlange og lange videregående uddannelser. For så vidt angår de enkelte uddannelsers ind- placering i de nævnte grupper vil dette i sidste instans foretages af Naa- lakkersuisut. …” Af uddannelsesstøttelovens § 14, stk. 1, fremgår, at uddannelsesstøtte kan ydes i form af stipendium, børnetillæg, særydelse, løntilskud til arbejdsgivere og stu- dielån, og at uddannelsesstøtten på videregående uddannelse ydes inden for en begrænset tidsperiode efter en klippekortmodel. Efter § 14, stk. 2, kan særydelser bestå af frirejser, betaling af indkvarteringsud- gifter, udlæg for indkvarteringsudgifter, dækning af udgifter til transport, god- stransport, undervisningsafgifter, behandlingsudgifter, bogudgifter, deltager- udgifter i forbindelse med grønlandsk undervisning, tilskud til bus- og togkort, nødvendig ekstraundervisning og til studieophold i og uden for Grønland. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår følgende vedrørende § 14, stk. 2: ”… Som det er tilfældet nu, vil det blive præciseret i uddannelsesstøttebe- kendtgørelsen, hvilke særydelser, der kan ydes og under hvilke betingel- ser. At en type særydelser er angivet i stk. 2, er ikke ensbetydende med, at det i bekendtgørelsesform også skal angives, at der skal ydes uddannelses- støtte i form af samtlige de i bestemmelsen nævnte særydelsestyper. Det kan i den forbindelse bestemmes, at der alene ydes en række af de nævnte særydelsestyper, ligesom der i medfør af forslagets § 14 stk. 4 kan fastsæt- tes, at eksempelvis visse særydelser alene er forbeholdt bestemte uddan- nelsestyper. …” Efter § 14, stk. 4, fastsætter Naalakkersuisut regler om uddannelsesstøttens for- mål, art og omfang, overgangsordninger, regler om hvilke former for uddannel- sesstøtte der ydes i forhold til de enkelte uddannelser og yderligere kriterier for tildeling af uddannelsesstøtte. 22 Selvstyret udstedte i medfør af uddannelsesstøtteloven den 19. juli 2017 be- kendtgørelse nr. 9 (uddannelsesstøttebekendtgørelsen). I bekendtgørelsens §§ 1-3 er henholdsvis studieforberedende uddannelser, er- hvervsuddannelser og videregående uddannelser defineret. Af § 2 fremgår, at ved en erhvervsuddannelse forstås en uddannelse, der i hen- hold til uddannelsesplanen for den pågældende uddannelse giver er- hvervskompetence på faglært niveau og som almindeligvis varer mere end 2 år, og at ved en kortere erhvervsuddannelse forstås en erhvervsuddannelse, der al- mindeligvis varer 2 år eller mindre og som i henhold til uddannelsesplanen for den pågældende uddannelse ikke niveaumæssigt anses for faglært. Af § 3 fremgår, at ved en videregående uddannelse forstås en uddannelse, der forudsætter en bestået gymnasial uddannelse, herunder et særligt tilrettelagt gymnasialt uddannelsesforløb, eller en erhvervsuddannelse. I Inatsisartutlov nr. 14 af 12. juni 2019 § 1, stk. 2, om videregående uddannelser med senere ændring, fremgår det, at der ved en videregående uddannelse for- stås ”en uddannelse af overvejende teoretisk og bogligt indhold, der forudsæt- ter en bestået gymnasial uddannelse, herunder et særligt tilrettelagt gymnasialt uddannelsesforløb eller en erhvervsuddannelse. Videregående uddannelser omfatter bachelor-, kandidat-, ph.d.-, erhvervsakademi-, diplom- og masterud- dannelser.” Af lovens § 14 fremgår, at en erhvervsakademiuddannelse er en ud- dannelse på mellem 120-180 ECTS-point, der er tilrettelagt som et selvstændigt, afrundet uddannelsesforløb, der normalt veksler mellem teori og praksis, og at en erhvervsakademiuddannelse kan udbydes som en deltidsuddannelse på 60 ECTS-point, der er rent teoretisk, hvis den studerende har mindst 2 års relevant erhvervserfaring. Efter uddannelsesstøttebekendtgørelsens § 14, kan der ydes tilskud til betaling af undervisningsafgifter til en betalingsuddannelse. Det fremgår af bestemmel- sens stk. 4, nr. 2, at der ikke ydes tilskud til dækning af undervisningsafgift eller undervisningsafgiftslån, hvis den uddannelsessøgende ikke modtager klip. Det fremgår af uddannelsesstøttebekendtgørelsens §§ 20-27, at alene videregå- ende uddannelser er omfattet af klippekortmodellen. Den konkrete sag Henset til beskrivelsen af den uddannelse, som Sagsøger har søgt om til- skud til undervisningsafgiften til, og da retten ikke finder, at departementet ved afgørelsen af 16. februar 2023 samt departementets senere mails af 28. februar 2023 og 13. marts 2023 har inddraget usaglige hensyn i afgørelsen, finder retten, 23 at der ikke er grundlag for at tilsidesætte det skøn, som departementet har udø- vet ved vurdering af, hvorvidt den ansøgte uddannelse kan kvalificeres som en videregående uddannelse i uddannelsesstøttelovens og uddannelsesstøttebe- kendtgørelsens forstand. Oplysningen om uddannelsens ISCED kvalificering, og den omstændighed, at der anvendes forskellige terminologier i henholdsvis Grønland, Norge og Dan- mark, kan ikke føre til et andet resultat. Herefter, og sådan som sagen er forelagt, gives departementet medhold, dog så- ledes at retten frifinder departementet. Sagsomkostninger Henset til sagens udfald skal ingen af parterne betale sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen. Retten har ved afgørelsen lagt vægt på, at de- partementet ikke har antaget advokatbistand under sagen. THI KENDES FOR RET: Udeblivelsesdom af 16. december 2024 ophæves. Departement for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke frifindes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.

Importeret 26. okt. 2026 · Senest kontrolleret 27. okt. 2026Om data og betingelser →