Domsresumé
DomsresumeLink ↗
Mand idømt fængsel i 6½ år og udvist af Danmark Dom afsagt: 28. april 2026 38-årig mand fundet skyldig i vold med døden til følge ved den 12. juli 2025 at have stukket en 32-årig mand i hjertet med en kniv, hvorfor den 32-årige afgik ved døden. Manden blev frifundet for drab. Dom afsagt den 28. april 2026 Retten i Holstebros sagsnummer: SS 94/2026. Sagen kort fortalt Et nævningeting har fundet manden skyldig i legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter under særdeles skærpende omstændigheder og med døden til følge. Manden blev frifundet for den principale påstand om manddrab. Manden nægtede sig skyldig og gjorde gældende, at knivstikket var sket ved en ulykke eller i lovligt nødværge. Et enig nævningeting fandt manden skyldig i at have tildelt den afdøde et knivstik i brystet og flere knivsnit på ben og hænder. Nævningetinget fandt ikke, at knivstikket og knivsnittene var sket ved en ulykke eller i nødværge. Et flertal af nævningetinget fandt det ikke bevist, at tiltalte havde haft til hensigt at dræbe afdøde. Flertallet lagde navnlig vægt på, at det var afdøde, som opsøgte manden på hans værelse, at der på værelset var en konfrontation mellem manden og afdøde, hvorunder afdøde blev tildelt det dødelige knivstik, at placeringen af dette formentlig ikke har været præcist og velovervejet, at der forinden ikke havde været konflikter mellem manden og afdøde, og at manden efter knivstikket prøvede at få vidner til at tilkalde en ambulance. Et mindretal af nævningetinget fandt det bevist, at tiltalte havde haft til hensigt at dræbe afdøde. Mindretallet lagde navnlig vægt på, at manden, da han med vis kraft stak afdøde i brystet, må have anset det for overvejende sandsynligt, at afdøde ville dø som følge af knivstikket, idet knivstikket var 12 cm dybt og blev tildelt midt i brystet. Et enigt nævningeting lagde ved straffastsættelsen i skærpende retning vægt på forholdets karakter og grovhed, mandens tidligere voldsdom og hans hurtige tilbagefald til kriminalitet. I formildende retning lagde nævningetinget vægt på, at det var afdøde, som opsøgte tiltalte på hans værelse, og at der i den forbindelse opstod en konfrontation mellem dem. Manden blev desuden udvist af Danmark med et indrejseforbud for bestandig. Manden modtog dommen. Manden har under sagen været varetægtsfængslet. Manden blev efter dommen varetægtsfængslet under anken eller frem til afsoning kan påbegyndes.
Afgørelse · 28. apr. 2026
HistoriskDokumentLink ↗
RETTEN I HOLSTEBRO H ASTENI HOLSTEBRO SAMARKS DOMSTO Udskrift af dombogen DOM afsagt den 28. april 2026 Rettens nr. 99-94/2026 Politiets nr. 4100-73111-00003-25 Anklagemyndigheden mod Tiltalte tødt den Dato 1 1988 Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 13. januar 2026. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af 1. principalt straffelovens § 237, manddrab, ved den 12. juli 2025, mellem ca. kl. 00.45 og ca. kl. 01.11, på et værelse på Asylcenter 1 • Adresse 1 By 1 • at have dræbt Forurettede (F) idet tiltalte med en kniv stak F i brystet og snittede ham en gang på benet og flere gange på hænderne, alt hvilket medførte, at F pådrog sig en læsion i hjertet samt flere snitlæsioner på benene og afgik ved døden den 12. juli 2025, kl. 02.30, som følge af hjertelæsionen og forblødning. subsidiært straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, legem- sangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter i gentagelsestilfælde og under særdeles skærpende omstændigheder og med døden til følge, ved den 12. juli 2025, mellem ca. kl. 00.45 og ca. kl. 01.11, på et værelse på Asylcenter 1 Adresse 1 i By 1 under særdeles skærpende omstændigheder at have udøvet vold af særligt rå, brutal eller farlig karakter i gentagelsestilfælde mod F 1 idet tiltalte med en kniv stak F li brystet og snittede ham en gang på benet og flere gange på hænderne, alt hvilket medførte, at F pådrog sig en læsion i hjertet samt flere snit- læsioner på benene og afgik ved døden den 12. juli 2025, kl. 02.30, som føl- ge af hjertelæsionen og forblødning. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængsel. Ca 75273 side 2 Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte udvises af Danmark i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, stk. 1, med et indrejseforbud gældende for bestandig, jf. § 32, stk. 4, nr. 7. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Tiltalte har over for påstanden om udvisning ikke haft bemærk- ninger, såfremt han findes skyldig. Erstatningspart 1 har påstået, at tiltalte skal betale 176.944 kr. i forsøgertab- erstatning, jf. erstatningsansvarslovens § 14, jf. § 12 og godtgørelse i med- før af erstatningsansvarslovens § 26 a, såfremt tiltalte findes skyldig i den principale tiltale, og 151.944 kr., såfremt tiltalte findes skyldig i den subsidi- ære tiltale. Erstatningspart 2 har påstået, at tiltalte skal betale 1.224.600 kr. i forsøgertab- erstatning, Jf. erstatningsansvarslovens § 13, jf. § 12, overgangsbeløb, jf. erstatningsansvarslovens § 14 a og godtgørelse i medfør af erstatningsan- svarslovens § 26 a, såfremt tiltalte findes skyldig i den principale tiltale, og 1.199.600 kr., såfremt tiltalte findes skyldig i den subsidiære tiltale. Tiltalte har bestridt erstatningspligten. Tiltalte har anerkendt den beløbmæs- sige opgørelse af kravene. Sagens oplysninger Det ses på stillbilleder fra videoovervågningen af ] Asylcenter 1 Adresse 1 , at tiltalte den 12. juli 2025 kl. 00.46 kom gående ind mod fælle- sområdet udenfor hans værelse. Klokken 00.47 ses komme gående samme vej med en cykel. Det fremgår af asylcenterets log af brug af nøglebrikker, at døren til tiltaltes værelse blev låst op med tiltaltes nøglebrik klokken 00.48.48. I tidsrummet klokken 00.55-00.56 foretog tiltalte tre forgæves opkald til sin søster. Klokken 00.56 foretog 1 Vidne 2 (V2) opkald til V1 Vidne 1 (V1) et forgaves opkald til , og klokken 01.00 foretog | let V2 ringede klokken 01.04 112 fra fællesrummet. Politiet ankom til asylcenteret klokken 01.39. Ambulancen var da kommet, og redderne afventede, at politiet sikrede området. Politiet undersøgte herefter området, og klokken 02.01 blev tiltalte anholdt i side 3 det hus, som kaldes villaen. Klokken 02.30 blev erklæret død. Der er udarbejdet obduktionserklæring af 17. juli 2025. Af erklæringen fremgår følgende: Resume og konklusion Ved obduktionen af den 32-årige mand, der var udsat for knivstik på et asylcenter, og efterfølgende blev konstateret død, fandtes: En skarprandet læsion fortil på brystet (6) med en underliggende stik- anal gående igennem brystvæggen i 3. og 4. ribbensmellemrum, igen em lungehinden og hjertehinden sluttende med indstik i hjertets højr o og mindre bid diring (enden) ri bigelis (e0. Sril kanalen havde het • op mindre bladning ‹ ning bagud, lidt mod højre og vandret med en kønsmæssig dybde på 12 cm. 20, zd, er yder hind fen kaprende (2s, one på aire gerd an3 g- tet (1), på halsen (2, 4), brystet (5, 8), armene (16, 18, 26) og venstre bet, 131, 5, 19,24, 25,21 0g 6 ne (29,51(24, sar p (9), sen (3), ar- mene (10, 22, 23) og højre ben (30) samt arvævsdannelse med muligt nålestikmærke i højre albuebøjning (12). Blodtilsmudsning i ansigt, på brystet, ryggen og armene. Afdøde sås med følger efter genoplivende behandling i form af tube til luftvejene, knogleskrue fortil på begge skuldre, lungedræn på højre si de af brystet, skarprandet læsion på venstre side af brystkassen (oplyst følger efter hjertelungeredning) samt pads på forsiden af brystkassen til stød af hjerterytmen. Af tegn på forudbestående organforandringer fandtes let åreforkalk- ning i legemspulsären og hjertets kranspulsårer, en gul fedtet lever og sammenvoksninger mellem bugorganeme og bughulens inderside (følger efter tidligere operation). Det er oplyst, at nu afdøde havde haft en uoverensstemmelse med en anden beboer på et asylcenter vedrørende en cykel. Afdøde skulle væ- re set komme ud fra et værelse, hvor han tog sig til brystet og efterføl- gende faldt om. Der foreligger ingen lægeoplysninger vedrørende afdøde. Dødsårsagen er den påviste stiklæsion i brystet med underliggende læsion af hjertet og forblødning. De skarprandede læsioner (6, 17, 20, 21, 28, 36) er friske og følger ef- ter skarpe traumer, påført med en skarp genstand, så som en kniv, som oplyst i sagen. Læsionen på brystkassen (6) har karakter af en stiklæsi- side 4 on og af at være påført med en enægget kniv. Læsionen var uden un- hvoraf læsionerne på hænderne (17, 20, 21, 28) har karakter af afvær- gelæsioner. D,1, is-1 6, d8. 19,24-21,20, blo5) erlan boler eter mindre, u: karakteristiske stumpe traumer. De påviste sår (3, 10, 22, 23, 30) er ældre og uspecifikke. røre fra hjertelungeredning, idet der lå en kanyle ved siden af afdøde iblandt andet lægeligt udstyr. Forklaringer Der er afgivet forklaring afl tiassistent Vidne 3 (V3) Tiltalte V1 Vidne 6 (V6), V2 Vidne 8 (V8) Vidne 9 (V9), præsentant for Institut for Retsmedicin, speciallæge , og af vidnerne poli- Vidne 4 (V4) Vidne 5 (V5) Vidne 7 (V7) Vidne 10 (V10) og re- Vidne 11 (V11) Tiltalte har forklaret, at han er fra Belarus. Han er uddannet byggearbejder, men har arbejdet som mekaniker. Han rejste til Danmark den 1. april 2024 og søgte asyl. Han boede først på Asylcenter 2 li omkring 20 dage. Efterfølgende var han kortvarigt på et lukket asylcenter, og derefter kom han til Asylcenter 1 bedt om, fordi han havde en ven, 1 V6 • på Asylcenter 1. Han kendte også andre på Asyicenter 1, men det var ikke venner. Han opholdt sig for det meste på et andet asylcenter i ! By 1 | fordi der var mange fra Ukraine, og der var bedre forhold på det andet center. Han drikker et par øl hver aften, men han har ikke et alkoholmisbrug. Det skete sjældent, at han tog euforiserende stoffer. Hvis han skulle på natklub, tog han kokain. Det har han måske gjort tre gange på et år. Tiltalte vidste på gerningstidspunktet, hvem ! var, og han har set F ]i alt tre gange. Da F ankom til centeret, kom F sammen med til hans værelse, som var Nr. 1 1, for at hilse på. F var fuld og aggressiv, så han ville ikke tale med F og han bad F ogl V5 om at gå. Anden gang han så. F F lud efter| slog V5 _ Det var omkring en uge før den 11. juli 2025. Senere hørte han, at. F havde prøvet at angribe nogle andre med kniv. Han og. F havde ingen mellemværende. side 5 Den 11. juli 2025 omkring kl. 9 eller 10 bankede , F på havedøren til tiltaltes værelse. Tiltalte åbnede døren og sagde hej.. F havde en flaske vodka og to øl i händen. F spurgte efter cigaretter, men det havde tiltalte ikke. F ]havde tømmermænd, og derfor ville . F gerne drikke sammen med ham. Han sagde ja til at drikke øl. •F kom ind på hans værelse, og han lavede nogle små snacks til vodkaen. Han tændte fjernsynet og gik i bad. Da han kom ud fra badet, havde F fået meget at drikke, og F begyndte at fortælle ubehagelige historier. F foreslog, at de skulle gå hen til : V5 ]og spørge efter cigaretter. De var på værelset i omkring 1½ time. De gik hen til V5 I som boede i villaen. V5 bad dem om at sætte sig i havemøblerne. Det var den samme || V5 som Fhavde slået en uge tidligere. Stemningen var god, og l V5 kom ud med en flaske vodka og cigaretter. De sad ved havebordet. F logi V5 drak vodka, og han drak selv de to øl, som F havde haft med. De grillede noget kød, og. P1 Jog| V6 ]kom også. De sad sammen i omkring 2 timer. Derefter cyklede . P1 ] V6 F logi Sø V5 ned mod 1 Han gik selv tilbage til sit værelse, tog badetøj på og hentede en rygsæk. På vej til søen gik han forbi Lidl og hentede øl. Han nåede ned til søen omkring kl. 13, og efter yderligere to timer kom de andre fire. Han drak øl, og de andre drak også gin og vodka. Han tog tillige noget kokain, som F ]havde med. Ved anholdelsen beslaglagde politiet hans telefon, som lå på værelset. Hans telefonnummer er . Tlf nr. 1 Forevist Fotomappe vedrørende placering af sigtedes mobiltelefon (Fil 1, side 922-924) har tiltalte forklaret, at de var ved Sø Iud for' Ejendom 1, Der var de stadig kl. 17. Omkring kl. 21 var han på vej tilbage til Asylcenter 1 . De andre var gået hen for at købe mere at drikke. Han var tilbage på asylcenteret mellem kl. 22 og 23. Han var træt, men han var ikke påvirket. Han var tilbage på sit værelse for at skifte tøj, og bagefter var han nogle timer i villaen sammen med de andre. Forevist billederne i Rapport vedrørende gennemlæsning af rapport og sikring af billeder fra V5's telefon (Fil 1, side 756-758) har tiltalte forklaret, at billederne viser ham, F V6 V5 og P1 ] da de var gået fra søen og var på vej gennem skoven. Det var V5 der tog billedet, hvor. F log tiltalte holder om hinanden. Person 1 (P1) side 6 Da de kom tilbage fra søen, opholdt de alle noget tid ved villaen. Det var sent, da tiltalte gik tilbage til sit værelse. På det tidspunkt var det kun ham og P1 der var ved villaen.. F var gået til og fra villaen, og han var der ikke, da tiltalte gik tilbage til sit værelse efter midnat. Der var ingen på værelset, da han kom tilbage. Han tændte fjernsynet, lagde sig på sengen og faldt straks i søvn. Tiltalte vågnede ved, at der blev banket kraftigt på døren, som var låst. Han åbnede søvnomtumlet døren og fik øje påF 1 Han spurgte F hvad han ville. F svarede, at han skulle hjælpe med at sælge en cykel, da har ville købe mere at drikke og kokain. Det var en cykel, F havde stjålet. Tiltalte sagde, at han ikke ville hjælpe nu, men måske næste morgen. På det tidspunkt stod de i fordelingsgangen ved tekøkkenet foran tiltaltes værelse. F blev fornærmet, fordi han havde købt alkohol og kokain, og der ikke var nogen, der ville hjælpe ham med at sælge cyklen.. F kaldte dem bøsser, motherfuckere og lignende. Tiltalte sagde til Fy at han skulle gå i seng, og så kunne de snakke om det i morgen. Derefter lukkede og låste tiltalte døren. Inden tiltalte nåede hen til sengen, blev der sparket til døren. Tiltalte åbnede døren og sagde "hvad vil du". F slog ham med knytnæve lige over øjet. Tiltalte væltede ind på gulvet ved sengen på værelset på grund af slaget. F gik ind og satte sig på ham med knæene på hans arme. Tiltaltes ben var bag F F slog ham mange gange i hovedet, og han mistede bevidstheden. Han lå med hovedet i retning mod tekøkkenet og benene mod havedøren. Da han kom til bevidsthed, var alt sløret, og F sad stadig oven på ham. Han prøvede at slå F så.F kom væk fra ham. Han var bange og prøvede at beskytte sig selv. På et tidspunkt faldt der en kniv ned ved siden af ham mellem sengen og venstre side, set fra døren, af det røde gulvtæppe. Fordi han var bange, tog han kniven i hånden. På det tidspunkt troede han, at F ] ville slå ham ihjel. F vejede over 100 kg og var bokser. Han Varede- an lavd sien ik i rile g havi khi t stora igen ar de knive, der faldt ned. Han tog kniven i sin venstre hånd, som lå ved siden af kroppen, og prøvede med den anden hånd at forsvare sig og slå. F ]væk. Han holdt kniven, så bladet pegede fra hånden og op. Han kan ikke forklare, hvordan, F blev ramt af kniven. Det var en ulykke. Det var meget turbulent, og der skete mange ting på en gang. Måske faldt . F ned over kniven, da tiltalte prøvede at få ham væk. Tiltalte holdt ikke kniven foran sig. side 7 Pludselig stoppede F med at slå ham, sagde noget uforståeligt og rejste sig. Han kunne se blod midt på F's bryst. Da forstod han, at F var blevet ramt af kniven, som der også var blod på. Han tror, at det var en Lommekniv. Han ved ikke, hvor langt bladet var. Episoden varede omkring 10 minutter. Døren kan godt have stået åben imens. Da. r var gået ud af værelset, blev tiltalte liggende et par sekunder. Han var i chok. Tiltalte løb efter. F for at skaffe efter en ambulance. Da han kom ud i fællesrummet, hvor der var mange andre, lå F på ryggen på gulvet og holdt sig på brystet. F sagde noget uforståeligt. Tiltalte sagde til de andre, at de skulle ringe efter en ambulance. Han snakkede ikke med nogen at dem. Grunden til, at han ikke selv ringede, var, at han kun kunne to ord på engelsk. Han vidste heller ikke, hvor hans telefon var. Han havde stadig kniven i händen. Han havde det mærkeligt, og han forsøgte ikke at hjælpe _ , som greb ud efter hans ben. Han sparkede ikke . F _ Han husker ikke, om hans ben rørte • Det kan også have været en ubevidst bevægelse. Alle andre i fællesrummet kiggede på ham. Tiltalte løb tilbage til sit værelse og kiggede sig i spejlet, hvor han kunne se, at han havde blod i ansigtet. Han vaskede ansigtet, løb udenfor og smed kniven i en container en meter fra døren. Han vaskede den ikke. Han ved ikke, hvorfor han smed kniven ud. Det kan både have været hans eget og F's blod, som han havde i hovedet. Han fandt sin telefon og ringede til V6 , som sagde, at han var sammen med | V5 ved villaen. Tiltalte låste sin dør indefra og gik ud gennem havedøren og over til villaen. Han havde brug for at snakke med nogen. Han klædte om, fordi hans tøj var fuldt af blod. Det tøj, politiet fandt på hans værelse, og som var fuldt af blod, var hans. Han ved ikke, hvorfor han ikke blev inde i fællesrummet og ventede på ambulance og politi. Han fortalte _og _ V6 at F havde tæsket ham, ogat F faldt ovenpå kniven. | V6 rejste sig og løb over i fællesrummet. V5 ]gik for at hente is til tiltalte. Han nåede ikke at snakke mere med dem. Han havde været alene i villaen i omkring 20 minutter, da politiet kom. Døren stod halvt åben, og politiet bankede ikke på. Han husker ikke, om politiet råbte noget. Han sagde, at de skulle tage deres våben ned, og han lagde sig på gulvet. Politiet fortalte ham, at han blev anholdt, fordi der havde været slagsmål. Han fortalte ikke politiet, hvad der var sket. De spurgte ham side 8 ikke, og de spurgte heller ikke til kniven. Han forstod ikke, hvad de sagde. Han blev afhørt af politiet den 12. juli 2025 fra kl. 09.06 til kl. 09.50 på Herning Politigård. Han blev gjort bekendt med sigtelsen, og at han ikke havde pligt til at udtale sig. Advokat 1 var til stede. Tiltalte fortalte ikke politiet om det med kniven, for han kunne ikke forstå, at. F var død. Advokaten var mærkelig og råbte ad ham og sagde, at han skulle tilstå. Grunden til, at han ikke fortalte om episoden på værelset, hvor F ]blev ramt af kniven, var også, at det var en ulykke. Han sagde kun til politiet, at han ikke havde slået Fihjel. Foreholdt at det fremgår af afhøringsrapport af 12. juli 2025 (Fil 1, side 981, 3. sidste afsnit), at han forklarede, at "Da de kom tilbage til asylcentret skiltes de igen og afhørte gik ind på sit værelse. Det var sidste gang, at afhørte så F Afhørte vidste ikke hvad F eller nogen af de andre havde lavet efterfølgende", har tiltalte forklaret, at han forklarede sådan til politiet. Foreholdt at det fremgår af næstsidste afsnit på samme side, at "Afhørte forklarede, at han lagde sig til at sove inde på værelset, da han kom hjem. Da han vågnede igen var det blevet mørkt og det var meget sent. Afhørte kunne ikke komme det nærmere. Det var mørkt uden for. Afhørte bemærkede, at der var meget politi til stede. Afhørte tog en øl og gik over til V5 hvor han spurgte hvad der var sket. Efter ca. et kvarter kom politiet til stedet og afhørte blevet anholdt og sigtet for manddrab. Afhørte vidste ikke hvorfor", har tiltalte forklaret, at han forklarede sådan til politiet. Foreholdt at det fremgår af sidste afsnit på samme side, at "Afhørte forklarede, at han intet havde med drabet at gøre og da han blev anholdt vidste han slet ikke, at . F var død", har tiltalte forklaret, at han forklarede sådan til politiet. Tiltalte har herefter forklaret, at politiet pressede ham til at tilstå, og derfor fortalte han ikke sandheden. Da han fik en anden advokat, som han kunne forstå, erkendte han, at han havde haft kniven og stukket .F Grunden til, at han ikke ønskede at udtale sig, da han var i grundlovsforhør den 12. juli 2025, var, at han ikke forstod sin advokat, og at tolken omformulerede det, som han sagde. Forevist luftfoto af asylcenteret, hvor politiet har indtegnet en rute (Fil 1, side 989) forklarede tiltalte, at det viser den vej, han gik, før episoden. Da han skulle over til villaen efter episoden, gik han en anden vej. Den skraldespand, der er markeret på det andet luftfoto (Fil 1, side 990), er den side 9 skraldespand, som han smed kniven i. Forevist rapport med opkaldslog fra hans telefon (Fil 1, side 917-919) har tiltalte forklaret, at mellem kl. 00.24 og 00.32 forsøgte han flere gange at ringe til | V6 . KI. 00.33 ringede han ved et uheld til P2 ] Han ved ikke, hvem han forsøgte at ringe til mellem kl. 00.43 og 00.44. Mellem kl. 00.55 og 00.56 forsøgte han tre gange at ringe til sin søster, P3 Han ville fortælle hende, hvad der var sket, hvis han forsvandt, for han regnede med at Person 2 (P2) Person 3 (P3) 01.06 igen forsøgte seks gange at ringe til P3 . Han fik aldrig fat i hende. Han kan ikke svare på, om han mellem kl. 01.06 og 01.07 igen forsøgte at ringe til Person 4. KI. 01.08 ringede V6 ham op. De snakkede i 2 minutter og 45 sekunder. Han var på sit værelse, da V6 ringede. Han husker ikke, hvad de snakkede om. Han havde fundet sin telefon i sengen. Forevist billede af værelse Nr. 1 (Fil 1, side 214) har tiltalte forklaret, at det er hans værelse, og at sengen nederst til højre med blå dyne er hans. Tiltalte var svimmel med kvalme i flere dage efter episoden, og han havde hjernerystelse. Politiassistent V3 har forklaret, at han er politiassistent ved Midt- og Vestjyllands Politis lokalstation i By 1 Den 11. juli 2025 mødte han kl. 22 eller 23 ind til nattevagt med en kollega, Person 5 Den 12. juli 2025 efter midnat blev de sendt til Asylcenter 1 af vagtcentralen efter en melding om uro eller slagsmål. De vari By 1 mierby sen der var i eigte ter i -asl eneret D. Ane ankec, vasodate urde ikke turde gå ind i asylcenteret. Ambulancepersonalet fortalte, at der var en, der var såret af knivstik. Politiet blev ledt ind i fællesrummet af en beboervagt. I rummet lå der en blødende og livløs person på gulvet. Han ruskede i personen, som ikke var kontaktbar. Han kunne se blod. Der var andre beboere omkring ham på det tidspunkt. Flere af beboerne pegede mod et værelse, mens de på flere sprog, herunder engelsk, sagde "han har en kniv". Sammen med sin kollega prøvede han at komme ind på værelset. Adgangsdøren til værelset fra gangen til fællesarealet var låst, så de løb bagom for i stedet at komme ind ad havedøren. Der var gardiner for og ingen åbnede, da de gav sig tilkende. Derfor kastede vidnet en krukke gennem ruden for at komme ind. Da han kom ind, stod døren mod gangen til fællesarealet åben, og værelset var tomt. Hans kollega blev ved den tilskadekomne og gav førstehjælp, mens han selv fortsatte jagten på gerningsmanden. Nogle beboerne pegede ham i retning af side 10 villaen. Kollegaen kaldte vidnet op, hvor kollegaen oplyste navnet på den mulige gerningsmand. Vidnet genkendte tiltaltes navn, fordi han tidligere ar stoppet tiltalte tor spirituskørsel to gange på samme dag. Vidnet havd rukket sin pistol, da han bankede på døren ved villaen og råbte, "det « politiet". Der var ingen, der åbnede. Derefter sparkede vidnet døren ind og kiggede i værelserne. Et vindue stod åbent i den anden ende, og vidnet med hunde og særligt uddannet politipersonale. En af de ekstra betjente gik gennemsøgte villaen. Det andet makkerpar fandt tiltalte i en seng på et værelse. Tiltalte blev anholdt og iført DNA-dragt. De kunne kommunikere fornødent med tiltalte på engelsk. Vidnet har tidligere kommunikeret med tiltalte i forbindelse spirituskørslerne. Der gik minutter, fra vidnet sparkede døren ind, og til de fandt tiltalte. Man kunne ikke undgå at høre eller se, at politiet var til stede. Senere forklarede en af beboerne, at F og tiltalte havde skændtes om en cykel, og at der ikke var andre på værelset end dem. har forklaret, at han kom til Danmark for anden gang i oktober 2023. I sommeren 2025 var han asylansøger og boede på Asylcenter 1 By 1 ] hvor han havde boet siden marts 2024. Vidnet kender V1 kendte også Tiltalte F De havde ikke noget uvenskab. som havde boet på stedet ca. en måned. Om aftenen/natten mellem den 11. og 12. juli 2025 var vidnet på asylcenteret. Han sad i sofaen i fællesrummet sammen med fire venner. Han havde set tiltalte og. F den 11. juli 2025 omkring kl. 23 eller 23.30. Tiltalte gik først forbi fællesrummet. Tiltalte spurgte på engelsk, om vidnet havde et problem. Vidnet svarede nej. I forbindelse med spørgsmålet kom F gående med en cykel. Tiltalte gik ind på sit værelse, mens. F smed cyklen på gulvet. F gik hen og bankede på tiltaltes værelse og gik ind. Efter et stykke tid kom .F ud og var fyldt med blod på sit tøj. r havde været inde på værelset mellem 5 og 15 minutter. F kom over til sofaen, hvor han faldt ned over den. F havde meget ondt. Vidnet gik hen til beboervagten for at hente hjælp. Da han kom tilbage, lå. F på gulvet. Tiltalte kom og gik hen til F 7. Vidnet blev bange og trak sig tilbage. Tiltalte sagde noget til F på sit eget sprog. F havde det meget dårligt og svarede ikke. Det eneste ord, som vidnet forstod, var ambulance. Tiltalte viste med sin hånd, at de skulle ringe. Tiltalte havde blod på hovedet. F lå på siden, og tiltalte brugte armen eller foden, så. F kom om at ligge på ryggen. Vidnet tror, at tiltalte sparkede til ]. Han er i tvivl, for en af vidnets venner siger, at tiltalte side 11 brugte armen. Vidnet blev afhørt af politiet den 15. juli 2025 fra kl. 09.10 til kl. 10.32 på [Asylcenter 1 Foreholdt at det fremgår af afhøringsrapport af 16. juli 2025 (Fil 1, side 731, 2. afsnit), at han forklarede, at "Afhørte ville gerne stadig hjælpe nu afdøde, men afhørte var bange for Tiltalte| 1 det næste øjeblik kom Tiltalte lud til dem, hvorefter han gik hen til nu afdøde og sparkede ham på højre side af kroppen et par gange" har vidnet forklaret, at han forklarede sådan til politiet. Foreholdt at det fremgår af retsbog af 19. september 2025 fra indenretlig afhøring (Fil 1, side 1076-1077), at han forklarede, at "Vidnet så, Tiltalte komme ud fra værelset. Da Tiltalte ]kom ud, trak vidnets venner sig væk fra F . Maksim gik hen og sparkede til . F , Vidnet kunne se, at Tiltalte havde blod på sit hoved. Sparkene ramte. F på overkroppen. Vidnet er sikker på, at sparkene ramte . F 1. Der var tale om flere spark, måske 2-3 gange.", har vidnet forklaret, at han forklarede sådan i retten. Vidnet har herefter forklaret, at når han i dag er i tvivl om, hvorvidt tiltalte sparkede, er det fordi, en af vidnets venner siger, at tiltalte bare rørte F med hænderne for at se, om F var i live. 1 dag husker vidnet, som han forklarede til politiet og i retten, at tiltalte sparkede F ] Tiltalte var meget tæt på . F | og tiltalte virkede meget sur og frustreret. Vidnet tror, at det var derfor, at tiltalte sparkede. Han tror ikke, at tiltalte sparkede til F for at se, hvordan .F havde det. Tiltalte var i fællesrummet ved F ]imellem 30 sekunder og to minutter. iltalte sparkede F , inden han gav tegn til, at de skulle ringe efter en ambulance. Foreholdt at det fremgår af afhøringsrapport af 16. juli 2025 (Fil 1, side 731, 1. afsnit), at han forklarede, at "Ca. et minut senere kom nu afdøde gående trækkende på en cykel ind igennem opholdsrummet.", har vidnet forklaret, at der gik næsten et minut. Foreholdt at det fremgår af samme afsnit, at han forklarede, at "Nu afdøde gjorde ophold i opholdsstuen, hvor han smed cyklen ved spillebordet så den lå på gulvet væltet", har vidnet forklaret, at sådan forklarede han til politiet. Foreholdt at det fremgår af samme afsnit, at han forklarede, at "Nu afdøde gik lidt frem og tilbage i opholdsrummet, hvorefter efter han nogle få minutter senere tog cyklen igen" har vidnet forklaret, at det var nogle sekunder. Han har brugt det ord, der på urdu betyder et øjeblik. F holdt side 12 ikke pause i fællesområdet. Vidnet kunne se tiltalte gå gennem døren fra gangen og til tekøkkenet foran værelsesdørene. Han kunne ikke se dørene ind til selve værelserne. V4 har forklaret, at han er indisk statsborger, og at han sidste år var asylansøger i Danmark og boede på | Asylcenter 1 Han har set Tiltalte én gang. De er ikke venner. F kender han ikke. Vidnet er ven med / V1 1 Den 11. juli 2025 om aftenen sad de sammen i sofaen i fællesrummet på asylcenteret. På et tidspunkt kom tiltalte og F gående forbi. Tiltalte kom først, og der var nogle minutter imellem dem. F havde en cykel med. . F smed den og gik hen til døren til tiltaltes værelse. Der opstod en konflikt mellem F log tiltalte ved den første dør, og vidnet kunne se, at F log tiltalte slog på hinanden. Han tror, at F slog tiltalte. Senere gik F log tiltalte ind på tiltaltes værelse. Vidnet kunne høre, at der blev banket hårdt på døren til værelset. Han kunne ikke se, hvad der skete, da tiltalte og F var inde på værelset. Han kunne høre, at der var en konflikt inde på værelset. F log tiltalte var inde på værelset i 10-15 minutter. F kom ud fra værelset. F var fyldt med blod og kom hen mod vidnet og V1 i fællesrummet. Da F nåede hen til sofaen, faldt han omkuld. På grund af F's kropssprog, troede de, at han manglede vand. Vidnet og : V1 var bange for at give ham vand, for så kunne de blive involveret i sagen. Vidnet havde en ven, som gik efter hjælp. F lå på maven. Tiltalte kom og brugte sine fødder eller hænder til at vende F. Tiltalte havde blod i hovedet. Vidnet og V1 tror, at tiltalte sagde, at de skulle ringe efter en ambulance. Tiltalte gjorde ikke andet, de to minutter han var der. Tiltalte var sur, og vidnet var bange for, at han skulle slå dem. Tiltalte råbte ikke noget. Foreholdt at det fremgår af retsbog af 19. september 2025 fra indenretlig afhøring (Fil 1, side 1078-1079), at han forklarede, at "Vidnet lagde ikke mærke til, at Tiltalte gik forbi. Han så | Tiltalte og F sloges ved døren. F slog Tiltalte med knyttet hånd. Han så F gå ind på Tiltaltes værelse Nr. 1 ", har vidnet forklaret, at han forklarede sådan. Vidnet har herefter forklaret, at han ikke kan sige, hvem der startede med at slå, men både F og tiltalte slog. Da tiltalte kom ud fra værelset, tror vidnet, at tiltalte prøvede at hjælpe F side 13 Vidnet blev i fællesrummet, hvor F lå, indtil der kom hjælp udefra, og politiet kom. Der var ingen af beboerne, der prøvede at hjælpeF De turde ikke. Foreholdt at det fremgår af retsbog af 19. september 2025, at han forklarede, at "F bankede på døren. Døren blev låst op og åbnet, og så begyndte Tiltalte og F lat slås. De slog begge hinanden", har vidnet forklaret, at han så, at | F og tiltalte slog hinanden. Det kunne han se gennem glasset fra fællesområdet mod gården og fra gården mod gangen. V5 ]har forklaret, at han er fra Ukraine. I sommeren 2025 boede han i villaen på Asylcenter 1 som asylansøger. Han havde boet der i omkring et halvt år. Han kender et soltr erthod, og de drak nogle fange alkohol sammen. Han havde sct I. De havde et par gange på asylcenteret, men han kendte ham ikke. Omkring 14 dage før den 11. juli 2025 havde der været slagsmål mellem ham og. F men det var en afsluttet episode. Den 11. juli 2025 sad han ved villaen sammen med F og tiltalte og drak. Det var hyggeligt, og de grillede. På et tidspunkt tog de ned til Stemningen var fortsat god. På et tidspunkt i løbet af aftenen gik de tilbage mod asylcenteret. Han tog nogle billeder, da de gik tilbage gennem skoven. Han gik hen til villaen. stemningen også god. Han gik ind på sit værelse på et tidspunkt, hvor han var blevet lidt sur på de andre. Senere tog ham og V6 ind til byen efter cigaretter. Da de kom tilbage omkring midnat, var der ingen ved villaen. På et tidspunkt kom tiltalte tilbage til villaen og ind på værelset til ham og V6 Tiltalte var helt forslået i ansigtet, og vidnet kunne se blå mærker og buler. Vidnet gik ind til naboen efter is. Tiltalte fortalte, at han havde sloges med F Tiltalte var i chok, og han fortalte ikke, hvor eller hvorfor de havde sloges. Tiltalte fortalte, at han havde gennemtæsket. F . Han fortalte ikke om en kniv.: V6 løb afsted for at se om, ] havde brug for hjælp. Foreholdt at det fremgår af retsbog af 19. september 2025 fra indenretlig afhøring (Fil 1, side 1084, 1. afsnit), at han forklarede, at "Vidnet var på sit værelse i villaen, da Tiltalte kom over til villaen. Vidnet kunne se slagmærker på | Tiltalte ] Tiltalte | var i dårligt humør. Tiltalte sagde, at "Det var helt galt. Jeg har måske slået ham ihjel. Jeg skal måske i fængsei." Foreholdt om Tiltalte sagde, at han havde slået | F ihjel, forklarede vidnet, at han ikke ordret kan huske, hvad | Tiltalte sagde. V6 gik over til. F for at hjælpe. F ]. Vidnet gik ind til naboen for at hente is til Tiltalte *, har vidnet forklaret, at det er det, som han lige har forklaret. side 14 Vidnet har herefter forklaret, at tiltalte sagde, at han havde slået F hårdt. Tiltalte sagde ikke, at han måske havde slået | ihjel. Tiltalte troede, at politiet måske ville anholde ham. Foreholdt at det fremgår af samme side, 3. afsnit, at "Adspurgt, om Tiltalte sagde, at det var et uheld, forklarede vidnet, at han tydeligt kan huske, at tiltalte sagde, at han skulle i fængsel, mens han sad og holdt sig om hovedet." har vidnet forklaret, at han sagde sådan til politiet. Foreholdt at det fremgår af samme side, 7. afsnit, at han forklarede, at " Tiltalte sagde noget i retning af "jeg har ordnet ham", "jeg har stukke ham/jeg har skåret ham", , og "han er færdig", forklarede vidnet, at han forklarede sådan til politiet. Han forklarede alle udtrykkene, fordi han ikke kunne huske præcis, hvilket ordvalg tiltalte brugte, men vidnet forstod det som, at Tiltalte havde stukket F', har vidnet forklaret, at det er svært at sige, hvorfor han forklarede sådan. Der var meget snak om episoden bagefter. Det var måske derfor, at han havde forklaret sådan. Forevist fotografierne af F • tiltalte, V6 P1 og sig selv (Fil 1, side 757-758) har vidnet forklaret, at V6 tog billederne i skoven på vej hjem. Det var et udtryk for at stemningen var god, at! F og tiltalte holdt om hinanden. Forevist fotografi, som politiet tog af tiltalte i forbindelse med anholdelsen (Fil 1, side 971) har vidnet forklaret, at det er svært at se skaderne i tiltaltes ansigt på billedet. Forevist billederne af tiltaltes hovedbund og baghoved (Fil 1, side 972-973) har vidnet forklaret, at han ikke har set tiltaltes baghoved. Da de var ved søen den 11. september 2025, var der en foldekniv. Han ved ikke, hvis kniv det var. Han har ikke set, hverken tiltalte eller F gå med kniv. F og tiltalte opførte sig ligesom alle andre på asylcenteret. Han var i chok over det, der skete den aften. Han havde ikke forventet, at der kunne ske sådan noget. V6 har forklaret, at han er fra Belarus, og at han i sommeren 2025 boede på Asylcenter 1 som asylansøger. Vidnet boede i selve asylcenteret. Han havde boet der i næsten et år. Han var venner med Tiltalte - Vidnet havde kendt ] gennem fire år. F kom til Asylcenter 1 omkring to uger før den 11. juli 2025. Før det havde F boet på Asylcenter 3 side 15 Den 11. september 2025 om eftermiddagen mødtes vidnet med tiltalte og F ved villaen, hvor de sad på terrassen og drak. Stemningen var skiftevis god og præget af skænderier. Vidnet var nede ved soen sammen med VS F tiltalte og P1 ]i mindst 5 timer. De drak øl og badede. Det var meget hyggeligt, og der var ingen skænderier. Tiltalte gjorde ikke noget ved vidnet, der giorde ondt. Det havde tiltalte gjort, da de var ved villaen, men de blev gode venner igen. Forevist fotografiet af F tiltalte, V6 P1 log sig selv (Fil 1, side 757) har vidnet forklaret, at han tog billederne med en andens telefon, da de gik tilbage gennem skoven. Da vidnet kom tilbage til asylcenteret, gik han hen til villaen. På et tidspunkt var han ude at købe cigaretter og alkohol sammen med V5 De var væk i omkring tre timer. Da han kom tilbage til villaen, var der ikke andre. Efter midnat kom tiltalte over i villaen. Han vidste ikke, at tiltalte ville komme. Han havde talt i telefon med tiltalte lige inden, kl. 01.08. Tiltalte sked. se sagt, bvar ade kog tilb om, i vidn et sike forid, viad der var søskende, at tiltalte var i fængsel. I villaen fortalte tiltalte, at han havde stukket F fordi F havde slået ham mange gange. Tiltalte tog hætten af og viste sit ansigt, hvor vidnet kunne se blå mærker. Vidnet kunne også se blod i tiltaltes hoved. Tiltalte fortalte, at F Inu lå ned. Tiltalte fortalte ikke, at F var ramt i brystet. Tiltalte sagde på "gadesprog", at han havde stukket F. Tiltalte sagde ikke direkte, at han havde stukket F men det var vidnets opfattelse. Tiltalte fortalte ikke nærmere om, hvad der var sket, og han fortalte ikke noget om, hvilken kniv der var blevet brugt. Tiltalte sagde, at han troede, at han ville komme i fængsel. Tiltalte sagde, at han troede, at F var død, for der var en masse blod. Tiltalte græd også. Vidnet løb over til asylcenteret for at se til F . Han fandt. F liggende på gulvet i fællesområdet. Der var en læge, som forsøgte at hjælpe F Foreholdt at det fremgår af retsbog af 19. september 2025 fra indenretlig afhøring (Fil 1, side 1082, 1. afsnit), at han forklarede, at "Tiltalte havde sagt, at han havde slået . F ihjel. Vidnet fik først at vide, da han kom ind på værelset, at F [måske var død", har vidnet forklaret, at det ikke direkte var de ord, der blev brugt, men sådan forstod vidnet det. side 16 Foreholdt at det fremgår samme side, 2. afsnit, at han forklarede, at "Tiltalte | kom ind på værelset. Her sagde Tiltalte at F måske lå og var død. Vidnet og . sagde, at det passer jo ikke. Tiltalte tog hatten af og sagde, se hvad han har gjort ved mig. Vidnet kunne se slagmærker. Vidnet så ikke, at Tiltalte havde en kniv", har vidnet forklaret, at sådan forklarede han i retten. Foreholdt at det fremgår samme side, 3. afsnit, at "Vidnet kan ikke huske præcist, hvad . Italte sagde, men . Tiltalte sagde noget om, at han havde ridset . F Tiltalte brugte et ord svarende til "jeg åbnede ham". Tolken oplyste, at vidnet brugte et ord, som er synonymt med "jeg har stukket ham"'', har vidnet forklaret, at udtrykket "jeg åbnede ham" er det "gadesprog", der efter hans opfattelse betyder, at tiltalte havde stukket F Tiltalte sagde ikke noget om, at det et uheld. Foreholdt at det fremgår samme side, 4. afsnit, at "Vidnet blev chokeret. Vidnet sagde, vi skal over at se, om vi kan redde F Tiltalte sagde, at han troede, at F Ivar død. Det var vidnets indtryk, at Tiltalte muligvis gerne ville hjælpe F ] men Tiltalte løb ikke med over til Fy, har vidnet forklaret, det er rigtigt. Forevist fotorapport fra videoovervågning på_ Asylcenter 1 (Fil 1, side 1116-1117) forklarede han, at det er ham og . F ] som man kan se på billederne. De skulle hjælpe en pige med et tv. Vidnet har ikke set . F siden. Tiltalte sagde ikke noget om, at han forsvarede sig selv. Vidnet tror ikke, at tiltalte ville skade. F . Vidnet tror, at tiltalte handlede i selvforsvar. Det tror han, fordi han gennem 10 måneder har kendt tiltalte som en venlig person, mens. F var en voldelig person, som havde sloges flere gange, blandt andet med V5 Når vidnet siger sådan, er det fordi, vidnet er venner med tiltalte, og han ikke har kendskab til, at tiltalte har problemer. Den dag F flyttede ind på Asylcenter 1, blev politiet tilkaldt på grund af en episode med en kniv. Vidnet har hørt, at F har slået nogen i København. Engang ville F log en tredje person også slå vidnet. Forevist fotografi, som politiet tog af tiltalte i forbindelse med anholdelsen (Fil 1, side 971) har vidnet forklaret, at de mærker, som han har fortalt om, var i hovedbunden og i panden. Forevist billederne af tiltaltes hovedbund og baghoved (Fil I, side 972-973) har vidnet forklaret, at han så ikke blodet i tiltaltes baghoved. Vidnet så blodet oven på tiltaltes hoved. Det så værre ud end vå billedet. Svnet af side 17 blodet fik ham til at tro, at tiltalte var kommet alvorligt til skade. Vidnet vidste ikke, hvis blod det var. V2 ]har forklaret, at han kommer fra Colombia. I sommeren 2025 havde han boet knap et år på Asylcenter i som asylansøger. Han er oprindeligt paramediciner og brandmand. Han var beboervagt på asylcenteret. Som beboervagt havde han en nødtelefon, så han kunne ringe til politiet eller et vagtfirma, hvis der opstod problemer, når der ikke var ansatte til stede. Personalet gik normalt hjem mellem kl. 16 og 16.30. I weekenden var der slet ingen ansatte til stede. Vidnet kender Tiltalte som en beboer. De har talt sammen, men de er ikke venner. Han kender ikke noget til tiltaltes omgangskreds. Da F ankom til centeret, viste han. Fpå plads i sin egenskab af beboervagt. Bortset fra det har vidnet ikke haft noget med. at gøre. Den 11. juli 2025 var han på asylcenteret. I løbet af dagen var der en fest ved villaen. Vidnet havde ikke bemærket uro eller skænderier i løbet aftenen. Den 12. juli 2025 mellem kl. 01 og 02 modtog vidnet et nødopkald på vagttelefonen fra beboeren | V1 ] Vidnet gik på toilet, og inden han nåede afsted, ringede V1 igen. VT sagde, at vidnet skulle komme, og at det hastede. Da vidnet kom hen til fællesområdet, lå F på gulvet. F bevægede sig, da vidnet kom hen til ham. Han talte til F som ikke var i stand til at svare. F havde hul i brystet, og det så alvorligt ud, selvom der ikke strømmede blod ud. Vidnet kunne se ind til . F's hjerte, og derfor ringede han 112. 112-damen fortalte, hvad vidnet skulle gøre. Der gik omkring fire minutter fra vidnet blev alarmeret, til han ringede 112. Han ringede også efter en anden beboervagt, V7 ] Vidnet tog billeder af | F 1 som lå i en masse blod. Lidt efter kom tiltalte. Tiltalte gik hen tæt på F. Vidnet gik lidt væk. Tiltalte havde ingen tøj på overkroppen og var fuld af blod. Tiltalte så ikke forslået ud. Tiltalte var meget aktiv i forhold til F og tiltalte sagde, at vidnet skulle ringe efter en ambulance. Vidnet svarede, at det havde han gjort. Tiltalte rørte ved F med armen. Tiltalte fortalte ikke, hvad der var sket. Vidnet bad. V7 ]blive i fellesrummet, og vidnet gik selv ud for at tage imod ambulancen. Mens vidnet var udenfor, så han tiltalte komme forbi. På det tidspunkt havde tiltalte fået en trøje på. Tiltalte gentog, at vidnet skulle ringe efter en ambulance, fordi det drejede sig om en ven. Vidnet synes, at side 18 det var en underlig situation, og at tiltalte opførte sig mistænkeligt, så vidnet tog et billede af tiltalte (Fil 1, side 714). Det mistænkelige var, at tiltalte det ene øjeblik var fuld af blod, og det andet øjeblik havde han rent tøj på. Tiltalte forsvandt i skoven i retning mod villaen. Forevist foto af F liggende på gulvet i fællesrummet (Fil 1, side 713) nde på as ylcklare, afi , sig ils)e t an n tog iled emil cd epil ra, sen nde oa asv centeret (ril l også tog et billede af hans opkaldsliste (Fil 1, 716). Vidnet ringede 1-1-2 kl. 01.04, og han ringede til V7 kl. 01.19. Forud for den 11. juli 2025 havde der ikke været problemer mellem F og tiltalte. har forklaret, at han er fra Venezuela. I sommeren 2025 boede han på [Asylcenter 1 som asylansøger. Han var beboervagt, så hvis der opstod problemer på centeret, blev han kontaktet, så han kunne ringe efter hjælp. Han har et grundlæggende kendskab til førstehjælp. Han kendte Tiltalte • Vidnet har aldrig haft kontakt til F men han vidste, hvem F Ivar. Der har aldrig været problemer med tiltalte. Den dag, hvor F ankom til centeret, blev vagten tilkaldt, fordi havde brugt en kniv. Den 12. juli 2025 mellem kl. 00 og 01 var der en, der bankede voldsomt på vidnets dør. Af sikkerhedshensyn åbnede han ikke. Lidt efter talte vidnet i telefonen med V1 , som fortalte, at der var en, der var kommet til skade. Da vidnet kom hen til fællesrummet, lå F på gulvet. Han var i live, for han bevægede sig og havde besværet vejrtrækning. virkede til at ære i smerte. * sagde ikke noget til ham. Han opdagede, at der va lodspor og fik øje på F's skade. Vidnet kunne med det samme se. a det var alvorligt. 112-personen sagde,tdesklle preve at dreje F såde kunne se omfanget af Fs skader. Da de ikke havde autorisation til det, gjorde de ikke noget. På et tidspunkt forsøgte vidnet uden held at finde. Fs puls. På det tidspunkt havde F stadig farve i ansigtet. Vidnet tog et billede, hvor man kan se F ligge på gulvet (Fil 1, side 831). F låi en anden stilling, da han lavede lydene. [V1 og flere unge mennesker var allerede til stede i fællesrummet, og der var meget larm. Vidnet så ikke tiltalte i løbet aftenen. Han kunne se V2 gennem vinduet, og vidnet prøvede at få kontakt til ham for at finde ud af, hvad der var sket. Vidnet var den eneste, der var tæt på side 19 Da ambulancen ankom, kom lægen ikke straks ind. Lægen kom først ind, da politiet var ankommet. Det var meget kaotisk. V8 Asylcenter 1 været ansat i 10 år i alt. har forklaret, at den 12. juli 2025 arbejdede han på som afdelingsleder. Han er der stadig i dag og har Beboervagterne har til opgave at ringe efter hjælp, hvis der sker noget, når personalet er gået hjem. Der er ansat personale til stede mandag til fredag fra kl. 08 til kl. 16. Beboervagterne kan eksempelvis ringe til lægen, 112 eller G4S. I sommeren 2025 blev villaen brugt som beboelse for særligt udsatte personer, der havde behov for ekstra støtte. I hovedbygningen var der en afdeling for familier og kvinder, mens de enlige mænd boede i en anden del af bygningen. Vidnet kendte Tiltalte , som en, der ikke lavede problemer bortset fra nogle mindre episoder med butikstyveri eller alkohol. Han omgikkes nogle, der kunne finde på at drikke eller tage euforiserende stoffer. Vidnet kendte som havde boet på centeret i omkring 14 dage. F var blevet overført til Asylcenter 1 fra et Asylcenter 3 fordi han havde lavet problemer il By 2 I. På indflytningsdagen havde Fen konflikt med sin værelseskammerat. E blev derfor flytet til et andet værelse. Centeret hjalp ham med at lave en handlingsplan for at komme ud af alkoholmisbrug og selvskade. Den 12. juli 2025 blev vidnet vækket midt om natten ved, at en anden leder fra centeret ringede til ham. Han tog ud på centeret, som politiet havde spærret af. Vidnet hjalp med at skaffe videoovervågning. Han var ikke i fællesrummet, hvor F lå. Vidnet fik at vide, at politiet havde anholdt den formodede gerningsmand. Der er ikke almindelige nøgler til værelserne, men beboerne har en nøglebrik, som kun virker til deres eget værelse. Brikkerne har en kode, så man kan se, hvem der har fået udlevet hvilken brik. Personalets nøglebrikker er kodet, så de virker til alle døre. Forevist rapport om hændelseslog (Fil 1, side 886-889) har vidnet forklaret, at anvendelsen af nøglerne bliver registreret i en log. Det er en del af systemet, men asylcenteret bruger det ikke til noget. Registreringerne for side 20 brugernavnet" V8 ' viser de gange, vidnet har brugt sin brik. Den 12. juli 2025 om formiddagen hjalp han med at låse værelseNr. 1 Tidspunkterne i kolonnen Dato/tid viser, hvornår en nøglebrik er blevet brugt til at åbne døren til et værelse. Døren smækker, så man skal ikke låse den med nøglen. Foreholdt at det fremgår af afhøringsrapport af 17. juli 2025 (Fil 1, side 870, 3. afsnit), at han forklarede, at" ankom til Asylcenter 1 Iden 27.06.25, idet han blev overflyttet fra Asylcenter 3 Årsagen til overflytningen skyldes, at F havde øvet vold og brækket en arm på en anden beboer", har vidnet forklaret, at han ikke er sikker på, om han har sagt sådan. Der stod i oplysningerne fra | at der var noget med en brækket arm, men det var ude i byen. Foreholdt at det fremgår samme side, 3. afsnit, at han forklarede, at "Samme aften havde . F en uoverensstemmelse med de to andre personer og i den forbindelse trak F angiveligt, det der blev beskrevet som en "større kokkekniv" - de to beboere ringede efter politiet", har vidnet forklaret, at det er den episode, som han har fortalt om. Politiet kunne ikke finde F Foreholdt at det fremgår samme side, sidste afsnit, at "Afhørte var dog bekendt med, at F havde givet udtryk for, at han ikke ønskede hjælp til behandling af misbrug af alkohol", har vidnet forklaret, at tidligere havde F ikke ønsket hjælp til misbrugsbehandling. Det havde efterfølgende ændret sig, men der var ikke iværksat behandling. Foreholdt at det fremgår af samme afhøringsrapport (Fil 1, side 871, 3. afsnit), at han forklarede, at "Efterfølgende har personale hørt rygter om, at •log Titale den pågældende aften var kommet op at slås og F var den stærkeste og havde banket Tiltalte, som så havde trukket en kniv" har vidnet forklaret, at der går mange rygter på et center som deres. Efterfølgende har han hørt mange forskellige ting. Han har ikke hørt noget om, at F gik med kniv. Forevist overvågningsbillede fra den 12. juli 2025 kl. 00.46.35 (Fil 1, side 1144) har vidnet forklaret, at det er det eneste kamera i den del af centeret. Fra døren på billedet er der fem værelser, inden man kommer til tiltaltes værelse. Forevist skitse over centeret (Fil 1, side 152) har vidnet forklaret, at kameraet sidder der, hvor der står Udeladt og er en rød streg. V9 Thar forklaret, at hun kommer fra Ukraine. I juli 2025 havde * Asylcenter 3 side 21 hun boet på Asylcenter 1 i 8 måneder. Vidnet kender ham at gøre. Tiltalte men hun havde ikke noget med Vidnet har set F Ito gange, og det var virkelig negativt. Første gang var da han skulle flytte ind på centeret. Hun mødte ham på stationen i By 1 hvor han bad om hjælp til at komme til centeret. F drak og tilbød alkohol, så de ville ikke hjælpe ham. Anden gang var da hendes familie skulle til vandet. F klistrede fast til hendes familie, selvom de ikke ville have ham med. Da de afviste ham, blev han aggressiv. Det var som om, at han begyndte at afhøre dem. Han opfordrede dem til at stjæle i hele Europa. Han blev så sur, at han begyndte at råbe og skrige. Hendes datter blev meget bange. Det var omkring kl. 20 den 11. juli 2025. På et tidspunkt kom ! •ind på deres værelse og sagde, at de skulle give ham mad, og at han ville blive ved dem. På sin telefon viste han et billede af en menneskehånd med afskårne fingre. Han ville gerne skræmme dem til at blive ved ham. Det var omkring kl. 21 til 22. Det kan godt passe, at hun har sagt til politiet, at det var kl. 22.30. Da F rejste sig, kunne vidnet se skæftet af en kniv i hans bukselomme. Foreholdt at det fremgår af afhøringsrapport af 16. juli 2025 (Fil 1, side 854, sidste afsnit), at hun forklarede, at "Kort tid herefter returnerede F for at aflevere den kop han havde fået af afhørte. I forbindelse med dette bemærkede afhørte, at formentlig havde en kniv i sin venstre bukselomme. Afhørte kunne kun se dele af den øverste del af selve bladet, idet forsøgte at skjule den med sin hånd i lommen. Afhørte kunne derfor ikke beskrive kniven.", har vidnet forklaret, at hun har forklaret sådan til politiet. Senere kom F ]tilbage sammen med | V6 F opfandt en mærkelig historie om at reparere ting. V10 har forklaret, at hun er fra Ukraine. I juli 2025 havde hun boet på Asylcenter 1 i 8 måneder. Hun havde snakket med Tiltalte tre gange uden problemer. havde hun set to gange. Første gang var på togstationen, hvor han var fuld og spurgte efter vej til asylcenteret. F fortalte dengang, at han havde slået en person i By 2 , hvor han kom fra. Hun har ikke hørt om uoverensstemmelser mellem F log tiltalte. F har engang stået mellem hende og hendes datter og truet med at sælge datteren. •sammen med V6. Det var den Anden gang vidnet så L yar og Vo bankede på døren til vidnets 11. juli 2025 omkring kl. 23. side 22 værelse, og vidnets mor, V9 I, lukkede dem ind. Vidnet og V9 afviste at have brug for deres hjælp til reparationer, og V6 gik straks igen. De måtte tvinge. F ud, og i den forbindelse så vidnet en del af en kniv i venstre lomme på F's shorts. Det var en finka, som er en speciel Efterfølgende fandt vidnet et billede på internettet af en lignende kniv (Fil 3, side 13). Fs | kniv var ikke helt magen til. Vidnet kunne ikke se håndtaget, for det skjulte han med hånden. Hun så 5 cm af knivens blad stikke ud af lommen. Hun så ikke ciseleringer på skæftet, som der er på anderledes. Det kan ikke have været noget andet end en kniv. Fik kaffe sammen med dem om aftenen den 11. juli 2025 for, at han skulle blive ædru og gå igen. Grunden til, at det med kniven er beskrevet anderledes i den første afhøring, og som om vidnet har hørt det fra sin mor, er, at vidnet ikke fik lov til at udtale sig fuldt ud. Da hun blev afhørt første gang, fik hun at vide af politiet, at hun bare skulle svare ja eller nej. Det kan også være, at tolken har oversat forkert. Politimanden læste hendes rapport op efter, at hun var blevet afhørt. Vidnet sagde, at det var forkert gengivet. Politimanden sagde, at det ikke betød noget. Forevist billede, hvor F sidder i en sofa (Fil 1, side 851), har vidnet forklaret, at det er et billede fra en video, som hun optog første gang.F var hos dem den 11. juli 2025. Det var omkring kl. 22.00. Anden gang tog hun ingen billeder. Vidnet modtog i februar 2026 en indkaldelse til retsmødet fra retten. Vidnet skrev en e-mail til retten om at få kontaktoplysninger på forsvareren, da hun ønskede at blive genafhørt. Vidnet følte, at politiet ikke havde skrevet hele hendes forklaring ned ved første afhøring. Vidnet kender ikke til det danske retssystem, derfor vidste hun ikke, at hun skulle kontakte politiet, og derfor spurgte hun efter kontaktoplysninger på forsvareren. Der er nogle fra asylcenteret, som har sagt, at hun skal holde sin kæft. : V6 har også sagt sådan til hende. Speciallæge V11 har forklaret, at hun er speciallæge i ret- smedicin ved Institut for Retsmedicin ved Aarhus Universitet. Foreholdt den supplerende erklæring af 4. september 2025 (Fil 1, side 579) har hun forklaret, at hun stadig kan tiltræde den afsluttende udtalelse om, at resultatet af de supplerende undersøgelser ikke gav anledning til ændringer i det tidligere fremsendte resume og konklusion. Instituttet laver altid en supplerende erklæring, fordi det tager tid at få svar fra de retskemiske side 23 analyser, som man altid beder om, og politiet har brug for de øvrige oplysninger hurtigt. Da man undersøgte fandt man skarprandede læsioner, hudafskrabninger og blå mærker. Skarprandede læsioner kan for eksempel stamme fra en kniv. Stumpe traumer kan stamme fra slag eller anslag, men ikke fra en skarp genstand. Det kan også skyldes fald eller skub. Man fandt også sår, som man ikke kunne sige, hvor stammede fra, og stikmærker. Udtrykket "friske læsioner" dækker over læsioner, som er op til ca. 24 timer gamle. Når læsioner er ældre, kan det være svært at sige, om de er to eller fem dage gamle. Stiklæsionen på forsiden af F's brystkasse gik gennem huden, ind i muskulaturen mellem 3. og 4. ribben, gennem lungehinden, ind i hjertesækken og ind i hjertets højre forkammer. På et menneske sidder hjertet bag brystbenet, som er midt på brystet. Mange antager, at hjertet sidder til venstre i brystet, hvilket nok skyldes, at venstre side af hjertet er større end højre, og at det derfor kan føles som om, at hjertet sidder til venstre, selvom det sidder midt i brystet. Stikket havde ikke ramt ribbenene. Det er svært at graduere kraft, men når stikket var 12 cm dybt, har det krævet nogen kraft. Når der ikke er skåret knoglevæv over, kan man ikke sige, om det var med stor kraft, men det kan det godt have været. Når man måler stikkanalens dybde, måler man fra ydersiden af huden og til der, hvor læsionen slutter. Man kan ikke sige noget om knivens længde ud fra stikket. Kniven kan godt have været længere, men den kan ikke have været meget kortere, for der er stukket i et område, hvor vævet ikke giver meget efter på grund af ribbenene. Instituttet har vurderet, at kniven havde karakter af enægget kniv, fordi stiklæsionens sårvinkler var spidse i den side og mere stumpe i den anden side. Det kunne for eksempel være en køkkenkniv. Stikkanalens retning bagud, vandret og lidt mod højre fandt man ved brug af en sonde. Bagud betyder, at kanalen går fra bryst mod ryg. Mod højre betyder lidt mod afdødes højre side, og vandret betyder, at den går hverken op eller ned. Man kan ikke sige noget sikkert om, hvordan afdøde eller gerningsmanden var placeret på tidspunktet for stikket. Selve dødsårsagen var forblødning. Stikket medførte overskæring af blodkar og et hul i hjertet, hvilket fik blodet til løbe ud. Man fandt også en stor mængde blod i lungehulen, 1.000 ml, og blod i selve hjertet. Når der ikke var mere blod i hjertet, var det fordi, det var løbet ud. Der var også løbet side 24 blod ud af F's krop. Et voksent menneske indeholder cirka 5 liter blod. Man kan ikke sige, hvor hurtigt man dør af forblødning, for det afhænger af, hvor kraftigt man bløder. Man overlever meget sjældent stik i hjertet. Hvis man skal have en chance for at overleve, skal man have lægehjælp og opereres for at have stoppet blødningen. Når man bløder indvendigt, hjælper det ikke at trykke på såret, så det havde ikke gjort en forskel for_ , hvis beboerne havde forsøgt at yde førstehjælp. De fem snitlæsioner stammer fra en skarp genstand som for eksempel en kniv. Snit er bredere, end de er dybe. Ved stik er det omvendt. Afværgelæsioner er kendetegnet ved, at man får dem ved at værge sig mod et overfald. Ofte får man dem ved per refleks at gribe ud efter en kniv med hænderne for at beskytte mere vitale dele af kroppen. Forevist obduktionserklæring af 27. juli 2025 (Fil 1, side 558, 570 og 571) har vidnet forklaret, at der var tre skarprandede læsioner på højre händ, en på højre ben og en på venstre hånd. Læsionen på venstre hånd, nr. 36, er ikke markeret på skitsen over kroppen. Læsionen på benet, nr. 28, er ikke en afværgelæsion, men en snitlæsion. Der er byttet om på de to tal i sidste sætning i næstsidste afsnit på erklæringens side 2 (side 558). Det er en fejl, at læsion nr. 36 ikke er anført som en afværgelæsion. Forskellen på betegnelserne skyldes placeringen af læsionerne. Typisk bruger man ikke sit ben til at afværge. De tre snitlæsioner på højre hånd, nr. 17, 20 og 21, kalder man afværgelæsioner på grund af deres placering og almindelige menneskelige reflekser. Ud fra læsionerne kan man ikke sige noget om, i hvilken hånd eller hvordan gerningsmanden holdt kniven. Når man betegner hudafskrabningerne og de blå mærker på hænderne, nr. 15, 26 og 27, som ukarakteristiske, betyder det, at man ikke kan sige, hvordan de er opstået. De kan godt være kommet ved, at | slået med hænderne. har Forevist personundersøgelse af Tiltalte Jaf 14. juli 2025 (Fil 1, side 1027-1034) har vidnet forklaret, at udtrykket "forholdsvis friske", som er brugt vedrørende læsion 7, 8 og 10-12 (side 1027), betyder, at man har været i tvivl om læsionernes alder, men de var ikke af ældre dato. Man kan ikke se ud af personundersøgelsen, at der har været foretaget lægelig behandling af Tiltalte . Skaderne i hans ansigt kan stamme fra slag. De kan også skyldes andre ting. side 25 Ud fra personundersøgelsen kan man ikke sige, hvis blod, der blev fundet på Tiltaltes hoved. Personlige oplysninger Tiltalte ler tidligere straffet af betydning for sagen ved • dom af 20. marts 2025 fra Retten i Holstebro med 50 dages fængsel og udvisning af Danmark med et indrejseforbud i 6 år for blandt andet overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 82, nr. 5, begået den 8. august 2024, 08 • dom af 1. december 2025 fra Retten i Holstebro med 40 dages fængsel, en bøde på 21.000 kr., frakendelse af førerretten i 6 år og udvisning af Danmark med et indrejseforbud i 6 år for blandt andet overtrædelse af færdselslovens § 53, stk. 1. Tiltalte har været mentalundersøgt. Der fremgår af erklæringen af 23. sep- tember 2025, udarbejdet af læge Person 6 log overlæge, speciallæge i psykiatri, Person 7 , blandt andet følgende: " Klinisk vurdering grinende til spørgsmålet, at der er tale om fængselstatoveringer, som udefrakommende alligevel ikke forstår sig på. På begge arme ses desu. dre rusmidler. Observanden overholder delvist de forventelige formelle rammer, men afbryder hyppigt tolken i en sådan grad, at tolken flere gange må gen- tage spørgsmål og svar og italesætte for observanden, at han vanske- liggør translationen. Han sidder afslappet og tilbagelænet på stolen. Han taler, itølge tolken, i et normalt tempo og toneleje samt med nor- mai sprogmelodi. Den sproglige udfoldelse er karakteriseret ved en u- påfaldende form og en upåfaldende begrebsforståelse samt anvendelse. Der forekommer på intet tidspunkt øget latenstid eller talepres. Stem- ningslejet fremstår neutralt. Ad affektpræg er observanden overordnet høflig, venlig og samarbejdende, men ses flere gange med frustration, tendens til at være devaluerende og nogen latent irritabilitet. Adspurgt til sine overvejelser omkring det aktuelle offer samt ofre for observandens tidligere kriminalitet ytrer observanden fortrydelse og anger, hvilket dog ikke fremstår med emotionel dybde. Observander anvender omkring den voldelige adfærd i barndommen her flere over- side 26 fladiske floskuløse svar som eksempelvis, "at sådan er drengebørn" og tilføjer fnysende, at det forstår kvinder sig ikke på. ligt liv langt fra kriminalitet. gegyldigt og ubrugeligt og kun anvendes til de personer, han er tryg ved. Observanden beretter om enkeltstående psykosenære symptomer un- der tidligere tængselsophold, men har svært ved at beskrive disse de- taljeret og konsistent ved uddybende udspørgen. Observanden fremstar ikke ængstelig, tvangspræget, depressiv eller manisk. Han frembyder ingen kliniske tegn på sindssygelige afvigelser i kontakten, herunder ingen hallucinationer på synet, hørelsen eller andre sanser og virker dertil ej paranoid eller præget af systematiserede vrangforestillinger, sprogforstyrrelser, aparte mimik eller gestik. Personlighedsmæssigt virker han foruden evne til oprigtig emotionel dybde eller empati og med tendens til forsøg på manipulation og ansvarsfralæggelse. Desu- den fremstår hans adfærd præget af manglende dannelse og flere fængselsophold. Observanden er ikke kognitivt testet under mentalun- dersøgelsen, men ved samtale fremstår observanden som normalt be- gavet, hvilket understøttes af den angivne og formodede skolegang. Observanden udviser ikke tegn på alvorlige kognitive forstyrrelser, og han har en forventelig evne til at fastholde sin opmærksomhed og kon- centration. Observanden udviser god hukommelse. Konklusion Tiltalte (observanden) er herefter ikke sindssyg, og han can kke antages at have været sindssyg eller at have befundet sig i er istand, der kan sidestilles hermed på tidspunktet for det påsigted forhold. Observanden vurderes at være normalt begavet. Han lider an- giveligt af epilepsi, men vurderes ikke at have befundet sig i en af epi- lepsi betinget psykisk abnormtilstand på tidspunktet for det påsigtede. Han lider ikke af andre hjerneorganiske tilstande. Observanden var på- virket at alkohol og kokain på tidspunktet for det påsigtede forhold, men vurderes ikke at have befundet sig i en abnorm rustilstand. Observanden er en 37-årig mand, der nu er sigtet for manddrab efter han med knivstik har dræbt en medbeboer på Asylcenter 1 Han nægter sig skyldig. Observanden er født og opvokset i Hviderusland. Forældrene var gift og samboende, indtil observanden fyldte 7 år, hvorefter de blev skilt. Efter forældrenes skilsmisse mistede observanden kontakten med fa- ren. Observandens opvoksede under trange kår, opvækstmiljøet var u- side 27 kontakt til moren og lillesøsteren. ET012 Observanden oplyser, at han som 25-årig var indlagt i psykiatrien i Hviderusland i 22 dage efter et selvmordsforsøg, og han har siden for- søgt selvmord flere gange. Observanden har siden 20-års alderen haft et intermitterende forbrug af alkohol samt af rusmidler i form af kokain, amfetamin, hash og Alpha-PVP. Under opholdet i Danmark har han haft et skadeligt brug af alkohol og kokain. Observanden findes herefter, grundet den personlighedsmæssige egen ned, omfattet af straffelovens § 69. Der kan imidlertid ikke, såfremt Udlændingestyrelsen har den 27. januar 2026 udtalt følgende: "Anklagemyndigheden har efter en foreløbig gennemgang af sagen u- middelbart vurderet, at pågældende vil blive idømt 12 års fængsel. Anklagemyndigheden vurderer, at der under straffesagen bør nedlæg- ges påstand om udvisning med indrejseforbud. Pågældende er tidligere straffet for lignende kriminalitet. Anklagemyndigheden har ikke fremsendt en opgørelse opgjort på år måneder og dage over, hvor længe pågældende tidligere har afsonet side 28 frihedsstraf eller været underlagt anden strafferetlig retsfølge, der in- debærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse. Pågældende har været varetægtsfængslet siden 12. juli 2025. Jdlændingestyrelsen kan tiltræde udvisningspåstanden på baggrund ai anklagem indiedens forventes idem 12 ars sammenhorat med de it 26, stk. 2 nævnte hensyn. Opholdsgrundlag og længde pågældende fik en udrejsefrist den 2. december 2025. Tiltalte Iblev den 20. marts 2025 ved Retten i Holstebro idømt 50 dages fængselsstraf og blev samtidigt udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år. Tiltalte har ingen opholdstilladelse i Danmark og har sả- staes, ji. hervei bestemmelsen i adle dirigentens te nelsemes for. Udvisningshjemmel Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betin- gelserne for udvisning skal søges i udlændingelovens § 22, stk. 1. Danmarks internationale forpligtelser fremgår at, • Har ikke familie i Danmark, • Har sin familie i Belarus, • Har ikke arbejdet i Danmark, og • Har problemer med straffesager med Rusland i Belarus, og at mennesker fra mafiaen er efter ham der. Konsekvenser ved en eventuel udvisning Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud. Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelo- vens § 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4-7. Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5 meddeles ndrejseforbud i forbindelse med udvisning for udlændinge, som ikk ar haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måne der, dog altid for mindst 6 år. side 29 Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet, efter stk. 5, nr. 1, kan Frihedsberøvelse Tiltalte har været frihedsberøvet siden den 12. juli 2025. Rettens begrundelse og afgørelse Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet: Kendelse: Alle nævninge og dommere udtaler: Den 12. juli 2025 kl. 00.46 ses tiltalte komme gående på Asylcenter 1 Adresse 1 ind mod fællesområdet. Klokken 00.47 ses komme gående trækkende med en cykel ind mod fællesområdet. Klokken 00.48.48 blev døren til tiltaltes værelse oplåst med tiltaltes nøglebrik. Tiltalte har forklaret, at han den 12. juli 2025 efter midnat kom alene og gik ind på sit værelse, hvor han lagde sig til at sove, men blev vækket ved, at det bankede på døren. Tiltalte åbnede døren og kunne se, at det var F 1 som bankede på og ville have tiltaltes hjælp. Tiltalte lukkede og låste døren, men fordi. F sparkede på døren, åbnede tiltalte igen døren, hvor tiltalte blev slået i hovedet af F l • Tiltalte og F kom ind på værelset, hvor tiltalte faldt ned på gulvet, og. F satte sig oven på tiltalte og slog tiltalte gentagne gange i ansigtet med knyttet hånd. På et tidspunkt faldt der en kniv ned på gulvet ved siden af tiltalte, som tiltalte tog i sin venstre hånd, mens tiltalte slog F med højre hånd. På et tidspunkt stoppede F med at slå. F rejste sig. Tiltalte kunne se, at havde blod midt på brystet. Da tiltalte kunne se, at der var blod på kniven, forstod han, at var blevet ramt af kniven. forlod værelset, og kort tid efter gik tiltalte efter lud i fællesrummet. V4 har forklaret, at han den 11. juli 2025 om aftenen fra fællesrummet så, at der var en konflikt mellem tiltalte og | F Ived døren til tiltaltes værelse, hvor tiltalte og / slog på hinanden, og hvor ]senere gik ind på tiltaltes værelse. Vidnet kunne høre, at der var en konflikt inde på værelset. Efter ca. 10-15 minutter kom ud fra værelset. side 30 V1 værelse. F har forklaret, at F kom ud fra tiltaltes se, at , F gik hen mod sofaerne i fællesrummet. Vidnet kunne Thavde brug for hjælp. Vidnet forsøgte at skaffe hjælp ved at gå hen til en af beboervagternes værelse, men da vagten ikke åbnede døren, ringede vidnet til en anden beboervagt, 1 Tiltalte forsøgte i tidsrummet mellem klokken 00.55 - 00.56 tre gange at ringe til sin søster. Der var et ubesvaret opkald klokken 00.56 til [ V2'S telefon fra 1 til V1 V1 kl. 01.00. 1 og opkald fral V2 har forklaret, at han var beboervagt. Han kom hen til fællesrummet, hvor han kunne se ! ligge på gulvet og have brug for hjælp. Vidnet ringede derfor til alarmcentralen. Der var et opkald fra V2's ]telefon til 112 klokken 01.04. Politiet ankom til stedet klokken 01.39, hvor ambulancen var ankommet og holdt foran asylcenteret. Klokken 02.01 blev tiltalte anholdt. [ F blev klokken 02.30 erklæret død. Af obduktionserklæringen fremgår, at dødsårsagen var en 12 cm dyb stiklæsion i brystet med underliggende læsion af hjertet og forblødning. Herudover havde yderligere fire skarprandede læsioner på hænderne og et på højre ben. De skarprandede læsioner var friske. Læsionen på brystkassen har karakter af en stiklæsion og af at være påført med en enægget kniv. Læsionen var uden underliggende læsion af knoglevæv og må derfor antages at være påført med nogen om end ikke nødvendigvis stor kraft. Læsionerne på hænderne og højre ben har karakter af snitlæsioner, hvoraf læsionerne på hænderne har karakter af afværgelæsioner. Efter forklaringen fra tiltalte og forklaringen fra_ nævningetinget til grund, at F • lægger ]kort tid efter klokken 00.48 bankede på døren til tiltaltes værelse. Tiltalte åbnede døren og talte kort med F hvorefter tiltalte igen lukkede døren. F sparkede på døren, og da tiltalte åbnede døren, slog F tiltalte i ansigtet med knyttet hånd. Nævningetinget lægger efter forklaringen fra 1 V1 til grund, at . F ]kom ud fra værelset og gik hen til fællesrummet, hvor han faldt ned ved sofaen. V1 forsøgte at få hjælp fra beboervagten. Efter oplysningerne om opkaldsforsøg fra tiltaltes telefon og side 31 opkaldssøg fra. V1 nævningetinget til grund, at inden klokken 00.55. til V2 lægger havde forladt tiltaltes værelse Nævningetinget lægger herefter til grund, at der den 12. juli 2025 i tidsrummet mellem kl. 00.48 og kl. 00.55 på tiltaltes værelse var en konfrontation mellem tiltalte og/ 1, hvor F blev tildelt flere knivsnit i hænderne, et knivsnit på højre ben og tildelt et knivstik i brystet, der påførte F en læsion i hjertet, og at F som følge af stiklæsionen og forblødning kl. 02.30 afgik ved døden. Det var kun tiltalte og . som var til stede på værelset. Efter antallet af snitæsioner og knivstikket sammenholdt med tiltaltes forklaring om, at han havde en kniv i hånden, finder nævningetinget det bevist, at det var tiltalte, som tildelte knivstikket og snitlæsionere. Nævningetinget lægger til grund, at der ikke inden episoden havde været konflikter mellem tiltalte og F | og sammenholdt med illedere optaget om aftenen den 11. juli 2025 af blandt andet tiltalte o F l , lægger nævningetinget til grund, at stemningen mellem tiltalte og F forud for, at F bankede på døren til tiltaltes værelse kort efter klokken 00.48, havde været god. Nævningetinget finder efter karakteren af den vold, som tiltalte påførte med en kniv, og som medførte Fs dad, at volden er omfattet af straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1. Efter karakteren af knivstikket, der er påført med nogen kraft, sammenholdt med antallet af knivsnit, finder nævningetinget, at der ikke har været tale om en ulykke. Nævningetinget finder, at der ikke er tale om nødværge omfattet af straffelovens § 13, stk. 1 og 2. Nævningetinget har her lagt vægt på, at tiltalte ikke har forklaret, at han havde set, at havde en kniv. Tiltalte har forklaret, at han ikke ved, hvordan Loverfaldt ham med knynzveslag, og blev stukket, men ! være blevet stukket ved en ulykke. Uanset, at F forud for, at han blev tildelt det dræbende knivstik, gav tiltalte flere slag i ansigtet, er nævningetinget enige om, at det angreb med kniv, som tiltalte herefter udøvede, var ude af proportioner med de tildelte slag, og at angrebet således åbenbart gik ud over grænserne for lovligt nødværge. Efter tiltaltes forklaring sammenholdt antallet af snitlæsioner finder nævningetinget, at tiltaltes reaktion heller ikke har været rimeligt begrundet i den ved angrebet fremkaldte skræk og ophidselse. Spørgsmålet bliver herefter, om det er bevist, at tiltalte havde forsæt til drab ved den begåede vold. side 32 2 nœvninge udtaler: Vi finder under hensyn til knivstikkets placering, farligheden af den kniv, der må være anvendt ved overfaldet, og at knivstikket henset til skadernes omfang må være udført med en vis kraft, sammenholdt med tiltaltes efterfølgende udtalelse til V6 "jeg åbnede ham", at tiltalte måtte anse det for overvejende sandsynligt, at knivstikket ville forvolde død. Vi finder på denne baggrund, at tiltalte havde forsæt til at dræbe F , og at tiltalte derfor er skyldig i den principale påstand om drab, jf. straffelovens § 237. 3 dommere og 4 nævninge udtaler: Vi finder, uanset placeringen af knivstikket i brystet, ikke med den fornødne sikkerhed, at det er godtgjort, at tiltalte har haft til hensigt at dræbe. F , eller at det har stået tiltalte klart, at det var overvejende sandsynligt, at. ville dø som følge af knivstikket, hvorfor tiltalte frifindes for den principale påstand om drab, jf. straffelovens § 237. Vi har navnlig lagt vægt på, at det var ] • som opsøgte tiltalte minutter, at der er tale om ét dødeligt stik, som opstod under en konfrontation, hvorfor placeringen af stikket i brystet kan være tilfældigt, og tiltaltes efterfølgende reaktion, hvor tiltalte forsøgte at få vidner til at tilkalde en ambulance. Efter stemmeafgivningen frifindes tiltalte for overtrædelse af straffelovens § 237, medens han findes skyldig i overtrædelse af straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1. Alle nœvninge og dommere udtaler: Der har ikke været fremlagt oplysninger om, at tiltalte tidligere er straffet for vold. Tiltalte frifindes derfor for, at volden henføres under straffelovens § 247, stk. 1. Derfor bestemmes Tiltalte frifindes for den principale påstand om drab efter straffelovens § 237, men findes skyldig i den subsidiære påstand om vold med døden til følge efter straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1. side 33 Sanktionsspørgsmålet Straffen fastsættes som en tillægsstraf til dom af 1. december 2025 efter straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1, jf. § 89. Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 6 år og 6 må- neder. Nævningetinget har ved straffastsættelsen i skærpende retning navnlig lagt vægt på grovheden og karakteren af forholdet, at tiltalte tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet og det hurtige recidiv. I formildende retning har nævningetinget navnlig lagt vægt på, at det var F som opsøgte tiltalte på sit værelse, og der i den forbindelse opstod en konfrontation mel- lem tiltalte og Nævningetinget har ikke fundet grundlag for at give tiltalte tilståelsesrabat. Straffen fastsættes derfor til fængsel i 6 år og 6 måneder efter straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1, jf. § 89. Udvisning Tiltalte er fundet skyldig i vold med døden til følge og idømt fængsel i 6 år og 6 måneder. Betingeiserne i udlændingelovens § 22, stk. 1, for at udvise tiltalte er derfor opfyldt. Tiltalte har ikke lovligt ophold i Danmark. Han er tidligere ved dom udvist af Danmark. Tiltalte har ingen familie i Danmark, men har sin familie i Belarus. Nævninget finder derfor, at udvisning af tiltal- te ikke er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, hvorfor tiltalte udvises. Indrejseforbuddet meddeles for bestandig efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7. Erstatning Dommerne tager påstandene om erstatning til følge som nedenfor bestemt. Erstatningskravene forrentes med procesrente fra den 13. april 2026. Thi kendes for ret: Tiltalte ]skal straffes med fængsel i 6 år og 6 måneder. Tiltalte udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig, der regnes fra udrejse eller udsendelse. Tiltalte Iskal betale sagens omkostninger. side 34 Tiltalte Iskal inden 14 dage betale 1.199.600 kr. til Erstatningspart 2 og inden 14 dage betale 151.944 kr. til Erstatningspart 1 begge ved advo- kat Allan Østergaard Sørensen, Nupark 51, Byg F 2. sal., 7500 Holstebro. Beløbene forrentes med procesrente fra den 13. april 2026. Dommer 1 Dommer 2 Dommer 3