Retsbog · 17. mar. 2026
RetsbogLink ↗
Den 17. marts 2026 kl. 09.00 holdt Sermersooq Kredsret offentligt retsmøde i retsbygnin-gen i Nuuk. Midlertidig Kredsdommer behandlede sagen. Domsmand 1 og Domsmand 2 var domsmænd. Tolk 1 var tolk. Reglerne i retsplejelovens § 42 og § 52, stk. 2 er overholdt. Rettens nr. 8/2026 Politiets nr. 5516-97411-00002-25 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (født 1999) Anklager var mødt for anklagemyndigheden. Retten fremlagde anklageskrift af 29. december 2025 på dansk og grønlandsk med bilag. Advokat Benedikte Dahl Nielsen var mødt som beskikket forsvarer. Tiltalte var mødt og bekræftede navn og fød-selsdato. Tiltalte blev gjort bekendt med, at hun ikke havde pligt til at udtale sig. Anklageskriftet blev læst op. Tiltalte erkendte sig delvist skyldig. Tiltalte er-kendte de faktiske forhold, men var uenig med antal knivstik, og de påståede anvendte knive, og forsættet til manddrab, men var enig med resten. Anklageren fremsatte påstand om anbringelse i anstalt i 8 år. Der nedlægges endvidere påstand om tortgodtgørelse, jf. erstatningsansvarslovens § 26 a til Forurettedes efterladte foreløbig til (der tages forbehold for yderligere erstatningsbeløb): - 100.000 kr. i tortgodtgørelse til afdøde Forurettedes barn Erstatningspart. - 100.000 kr. i tortgodtgørelse til afdøde Forurettedes barn Vidne 1. - 100.000 kr. i tortgodtgørelse til afdøde Forurettedes barn Vidne 2. Forsvareren ville fremsætte sin påstand under procedure. Anklageren gav en fremstilling af sagen. Tiltalte Forklaring på grønlandsk Forklaring på grønlandsk Forklaring på grønlandsk Forklaring på grønlandsk Forklaring på grønlandsk Forklaring på grønlandsk Forklaring på grønlandsk Forklaring på grønlandsk Forklaring på grønlandsk Forklaring på grønlandsk Forklaring på grønlandsk Forklaring på grønlandsk Forklaring på grønlandsk Forklaring på grønlandsk Forklaring på grønlandsk Forklaring på grønlandsk Forklaring på grønlandsk Forklaring på grønlandsk Oversat af Tolk 2 Tiltalte forklarede på grønlandsk og delvist dansk blandt andet, at hun var vågnet, da hendes mor havde ringet til hende. Moren var på vej hjem, og ville have at tiltalte hentede hendes indkøb. Tiltalte gik ud efter at have rul-let en cigaret, og moren var allerede ankommet. Moren sagde, at hun havde købt noget grønt og sodavand. Tiltales lillesøster var blevet student. Tiltalte fulgte med på Facebook live. Tiltalte sad på sofaen. Vasketøjet var ved at blive færdige med at blive centrifugeret. Moren skulle snart holde fri. Så kom moren ind. Moren hang vasketøjet. Tiltalte gik ind på værelset og ryddede op. Moren var meget glad, da hendes barn var blevet student. Moren ville ud for at ryge. Tiltalte kunne se, at hendes mor var meget lykkelig og glad. Tiltalte ville give sin mor en kram. Moren sagde til tiltalte, at livet altid bliver godt igen, selvom det har været hårdt. Moren var rigtig glad. Det var morens først barn, der blev student. Moren spillede musik på sin mobil. Tiltaltes kusine ringede til hende, og spurgte hende om, hun havde lyst til at spise med. Tiltalte sagde til sin kusine, at hun ville komme. Moren havde sagt til tiltalte, at hun ville drikke. Tiltaltes kusine ringede igen, mens hun stadig var hjemme for at høre om hun var på vej. Tiltalte sagde, at hun nok skulle komme, når hun var blevet færdig med at gøre sig klar. Moren var ikke til at forstå. Tiltalte og hendes ven havde aftalt, at de ikke skulle drikke alkohol. Moren sagde til tiltalte, at hun vidste at til-talte og hendes ven, havde gang i en konkurrence om, hvem der kunne afholde sig fra at drikke alkohol i længst tid. Moren sagde til tiltalte, at hun ville være sammen med hende, og kunne ikke forstå, at tiltalte ikke havde lyst til at være sammen med hende. Tiltalte for-talte sin kusine, at hun alligevel ikke skulle komme. De første 3 gæster kunne vinde soda-vand og bananer. Tiltalte havde vist sin mor, at andre også havde lavet sådan en konkur-rence, og det var derfor moren lavede denne konkurrence. Tiltaltes storebror og en anden var hjemme hos dem. Moren sagde til storebroren, at han skulle ud og købe flere øl i butik-ken. Person 1 sagde til tiltalte, at hun skulle give besked, når de gik i gang med at drikke. Person 1 og Vidne 6 var allerede gået i gang med at drikke. Tiltalte og hendes mor aftalte, at de ville tage hjem til Vidne 6, dog ikke med alle øl. De gik ud. Tiltalte skulle tage til Nuuk for at tage en uddannelse. Moren plejede at fortælle tiltalte, at hun ville savne hende. De tog hjem til Vidne 6. Da de ankom hjemme hos Vidne 6, havde de det hyggeligt. De drak stille og ro-ligt. De snakkede om ting fra barndommen. Tiltalte snakkede løbende med sin lillesøster. Person 1 og tiltaltes mor plejede, at blive hurtige fulde. Vidne 6 var ved at falde i søvn. Til-talte og hendes mor aftalte, at de ville tage hjem for at drikke videre. De boede ikke langt væk. Da de skulle til at gå ud, rejste Vidne 6 sig op, og sagde at hun ville komme med for at drikke videre. De tog hjem og drak videre. De havde det hyggeligt. Når tiltaltes mor bliver fuld, plejede hun ikke passe på, hvad hun sagde og hun plejede ikke at tænke sig om. Vidne 6 faldt i søvn flere gange på sofaen. Person 1 gik, for at drikke videre et andet sted. Vidne 6 vågnede og spurgte efter en pose. De fortalte Vidne 6, at Person 1 havde taget posen med. Vidne 6 blev vækket af tiltaltes mor, og blev bedt om at tage hjem for at sove. Så gik Vidne 6. Tiltalte og hendes mor blev alene tilbage hjemme. Der var ikke så mange øl tilbage. De rin-gede til tiltaltes storebror og bad ham om, at købe flere øl, men han ville ikke købe flere øl. De ringede derefter til en bekendt, og bad denne person om, at købe flere øl. Denne per-son, kom med flere øl, men vedkommende var der i kort tid. Tiltalte og hendes mor blev alene tilbage hjemme igen. Moren begyndte med, at bande. Tiltalte tog sin mor i armen, og beroligede hende. Tiltalte bad sin mor om, at trække vejret dybt. Det plejede at hjælpe, men det hjalp ikke. Moren blev ved med at brokke sig, og sagde grimme ting. Moren gik ind i køkkenet for at hente en kniv. Moren gav kniven til tiltalte, og bad hende om at slå hende ihjel. Tiltalte lagde kniven på sofaen, og beroligede sin mor. Moren sagde til tiltalte, at hun ville slås ihjel på samme måde som sin far. Tiltalte rejste sig op, og gik ind i køkke-net. Tiltalte tog en kniv, og sagde til sin mor ’det kan være at jeg måske gøre det’. Tiltalte satte sig ned igen, og drak en del. Moren sagde flere gange, at hun ville slås ihjel på samme måde som sin far. Tiltalte tog denne kniv, som hun selv havde hentet, og stak sin mor to gange. 1 gang i hovedet og 1 gang på knæet. Første stik, føltes hårdt. Tiltalte hentede en øl, og satte sig på sofaen. Tiltalte kunne se, at hendes mor blødte. Tiltalte gik ind til na-boen, og bankede på døren. Tiltalte bad sin nabo om at ringe til politiet, fordi hun havde stukket sin mor med en kniv. Tiltalte gik hjem igen, og drak videre. Tiltalte kunne se, at der var blod på hendes mors ansigt. Moren sagde gentagne gange til tiltalte, at hun skulle slå hende ihjel. Tiltalte tog kniven igen, og stak sin mor videre. Tiltalte stoppede og drak vi-dere. Tiltalte ventede på politiets ankomst. Moren lå på gulvet. Der gik lang tid, inden poli-tiet kom. Politiet tog tiltalte og satte hende ind i patruljebilen. Tiltalte ventede på politiet. 2 politifolk gik ind hjemme hos dem. Vidne 4 gik forbi. Vidne 4 skulle vist hente sin søn. Ambu-lancen kom, hvorefter tiltaltes mor blev sat ind i ambulancen. Tiltalte kunne se, at hendes mor var i live. Moren blev kørt på sygehuset. Det blev tiltalte også efterfølgende. Tiltalte skulle undersøges. Tiltalte blev i stedet kørt på politistationen, og var blevet iført en dragt inden kørslen. Tiltalte vidste ikke, hvor længe hun var på politistationen. Tiltalte blev hen-tet igen, og blev kørt på sygehuset, da hun skulle undersøges. Tiltalte var blevet undersøgt over det hele for at se om, hun havde skader. Da de blev færdige med at undersøge til-talte, havde de sagt til hende, at hun var blevet undersøgt færdigt. Tiltalte havde spurgt dem om, hvordan hendes mor havde det. De havde fortalt tiltalte, at hendes mor var af-gået ved døden. Tiltalte troede ellers, at hendes mor var i live. Det var sådan, dagen slut-tede. Adspurgt forklarede tiltalte, at hendes mor havde bedt hende om at slå hende ihjel. Det var ikke første gang moren bad tiltalte om det. Det havde tiltaltes mor gjort mange gange. Tiltalte vidste ikke, hvor mange gange, hun havde stukket sin mor. Tiltalte kunne heller ikke huske, hvor hun stak sin mor henne. Tiltalte havde stukket sin mor i torsoen. Adspurgt forklarede tiltalte, at hun var gået ind til naboen, da hun ville have at naboen rin-gede til politiet. Tiltalte havde ikke ydet sin mor først hjælp. Tiltalte havde sagt til sin nabo, at de skulle ringe til politiet. Tiltalte havde hentet en kniv i køkkenet, da hendes mor blev ved med at sige, at tiltalte skulle stikke hende. Kniven havde et sort skæfte, og spidsen af kniven var knækket. Tiltaltes mor ville slås ihjel. Det gjorde moren ved at snakke grimt. Til-talte havde forsøgt at berolige sin mor flere gage, men det hjalp ikke. Tiltalte troede ellers, at hendes mor ville falde til ro. Tiltalte ville skræmme sin mor med kniven, da hun ikke ville falde til ro. Moren sad på sofaen, da tiltalte kom tilbage. Tiltalte blev foreholdt, at hun ifølge politirapport den 14. juli 2025, bilag M-3-5-2, side 5, sidste afsnit, over for politiet skulle have forklaret: ”afhørte forklarede, at Forurettede blev ved med at sige, at afhørte skulle slå hende ihjel. Afhørte rejste sig og tog kniven, hvorefter hun gik hen til Forurettede, som lå på gulvet på ryggen ved sofaen. Afhørte lukkede øjnene og stak Forurettede igen. Afhørte forklarede, at hun ikke vidste, hvor mange gange hun havde stukket Forurettede, eller hvor hun havde stukket hende. Afhørte forklarede, at hun gik amok og stak flere gange med lukkede øjne. Afhørte forklarede flere gange, at hun var ”helt væk” , da knivstik-kene stod på. Afhørte kunne ikke styre sig selv.” og herefter side 6, 2. afsnit ”advokaten af-bød her afhørte, idet advokaten mente, at der i forbindelse med grundlovsforhøret var blev brugt et andet ordvalg end amok’ i forbindelse med oversættelsen. Hvorfor advokaten spurgte, om der var det afhørte mente. Afhørte og token snakkede herefter sammen, hvor tolken foreslog ordet panik.” Tiltalte kunne huske at have forklaret sådan til politiet. Adspurgt om tiltalte kunne uddybe om, hvad hun mente med at hun ikke kunne styre sig selv, svarede hun, at hun havde fået black out, mens hun gjorde det, og det var derfor hun ikke kunne styre sig selv. Tiltalte havde ikke stukket sin mor med en anden kniv. Tiltalte havde stukket sin mor med den kniv med knækket spids. Tiltalte blev foreholdt, at hun ifølge retsbog af 27. juni 2025 fra grundlovsforhøret, side 7, 7. afsnit, i retten skulle have forklaret: ”Anklageren sagde at der var steak- og brødkniv, hertil forklarede hun at hun ikke husker om hun brugte begge knive. Hun brugte i hvertfald sort kniv, mellemstor kniv, den er lidt ødelagt. Den hun hentede er ikke en brødkniv den er lidt mindre end brødkniven. Det er den hun stak hende med primært.” Tiltalte kunne huske at have forklaret sådan. Adspurgt om tiltalte kunne uddybe om, hvad hun mente med at hun primært havde stuk-ket med, svarede hun, at hun hele tiden havde brugt den kniv med knækket spids. Moren var i live, da hun blev sat ind i ambulancen, fordi hun bevægede sig. Tiltalte sad på sofaen og ventede på politiet. Da politiet kom ind, stod tiltalte op. Tiltalte fik ingen skader fra hændelsen. Moren hentede en brødkniv. Tiltalte stak sin mor i hendes ansigt 1 gang og 1 gang på knæet. Tiltalte stak sin mor først i hendes hoved, fordi hun stak sin mor i hendes ansigt. Tiltalte holdt sine øjne lukkede hele tiden, mens hun stak sin mor. Da tiltalte stak sin mor på hendes knæ, stak hun hende længere nede. Tiltalte kunne se, at hendes mor blødte fra hendes ansigt. Tiltalte tog den samme kniv, altså kniven med sort skæfte og med knækket spids. Brødkniven lå på kanten af sofaen. Tiltalte havde lagt kniven på sofaen. Adspurgt forklarede tiltalte, at hun havde blåmærker på sin skulder, men de var gamle ska-der. Tiltalte fik de blåmærker, mens hun spillede Olsen sammen med en bekendt. Denne person tildelte tiltalte knytnæveslag på hendes skulder. Adspurgt forklarede tiltalte, at hun ikke var den eneste, der havde oplevet sin mor for-tælle, at hun ville slås ihjel. Det plejede moren at sige, når hun var fuld. Alle tiltaltes sø-skende havde oplevet det også. Vidne 1 havde oplevet det. Moren havde tit bedt tiltalte om at slå hende ihjel. Moren ville dræbes på samme måde som sin far. Moren havde også på et tidligere tidspunkt hentet knive. Tiltalte vidste ikke, hvor hun havde stukket sin mor i torsoen, da hun havde lukket sine øjne. De var ikke langt fra hinanden. Retsformanden bemærkede, at tiltalte viste retten, hvordan hun havde holdt kniven. Tiltalte trak sin højre hånd op mod sin skulder med knyttet hånd, og fortalte at spisen af kniven vendte mod hendes mor, og at det var sådan, hun havde stukket sin mor med kni-ven. Adspurgt forklarede tiltalte, at hun ikke havde sigtet efter noget bestemt, da hun stak sin mor, og at hun ikke vidste, hvor hun havde stukket sin mor. Tiltalte stoppede første gang med at stikke sin mor, da der skulle ringes efter politiet. Tiltalte vidste, at hun havde stuk-ket sin mor med kniven. Adspurgt om hvorfor tiltalte stoppede med at stikke sin mor med kniven for anden gang, svarede hun, at hun bare var stoppet. Tiltalte holdt kniven i sin højre hånd. Moren var ble-vet ved med at sige til tiltalte, at tiltalte skulle dræbe hende. Tiltalte vidste ikke om, hendes mor sagde noget andet. Tiltalte havde ikke set sin mor gå rundt i lejligheden efter hændel-sen. Tiltalte havde spurgt sygeplejersken eller politiet om sin mor, hvorefter de blev oplyst, at hendes mor var afgået ved døden. Forklaringen blev oplæst på grønlandsk. Tiltalte vedstod forklaringen. Politibetjent Vidne 3 var mødt via televideo fra By 1 i henhold til ret-tens beslutning af 27. februar 2026. Vidnet blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret. Politibetjent Vidne 3 Forklaring på grønlandsk Forklaring på grønlandsk Forklaring på grønlandsk Forklaring på grønlandsk Forklaring på grønlandsk Forklaring på grønlandsk Forklaring på grønlandsk Forklaring på grønlandsk Forklaring på grønlandsk Forklaring på grønlandsk Forklaring på grønlandsk Forklaring på grønlandsk Forklaring på grønlandsk Oversat af Tolk 2 Politibetjent Vidne 3 forklarede på dansk blandt andet, at han havde været på ar-bejde den 26. juni. Vidnet sad på stationen i forbindelse med en anden sag. Vagttelefonen ringede. Vidnet blev oplyst om muligt knivstikkeri, som angiveligt var blevet begået af Tiltalte. Vidnet og hans kollega, Person 2, kørte afsted og i løbet af få minutter an-kom de udenfor rækkehuset. Så kom de op til huset. Hoveddøren var åben. De kom på reposen. Så kom tiltalte løbende ud, halvgrinende. Vidnet så tiltalte. Tiltalte havde blod på sine hænder. Tiltalte stak sine hænder i lommen. De bad tiltalte om at vise hænder for at undgå, at hun overfalder dem. De gik ind. Tiltalte blev anholdt stående, og det foregik stille og roligt. Tiltalte sagde, at hun havde slået sin mor ihjel. Tiltalte sagde, at det endeligt var lykkedes for hende at slå sin mor ihjel, eller lignende. Det var der, at det gik op for dem, at tiltalte havde slået sin mor ihjel. Der var frit udsyn mod stuen fra det sted, hvor Person 2 stod. De kunne se meget blod. Person 2 gik ind til kvinden. Kvinden lå livløs. Tiltalte blev sat ind på bagsædet i patruljebilen. Vidnet gik ind i huset for at hjælpe Person 2. Det var svært at se omfanget af kvindens skader. Kvinden blødte fra hovedet. Der var meget blod. De skulle finde ud af, hvad der helt præcist var sket. Kvindens øjne var helt åbne. De klippede kvindens bluse, og kunne se blod. Der var et knivstik omkring kvindens hjerte. Vidnet kon-taktede ambulancen. Ambulancen kom kort tid efter. Med hjælp fra portørerne, blev kvin-den lagt i en båre og ind i ambulancen. Vidnet trak sig ud fra huset og holdt øje med til-talte. De tilkaldte en kollega, som kunne hjælpe. Adspurgt forklarede vidnet, at der var frit udsyn mod stuen, hvis man kommer ind i gan-gen. Der var en sofa, og kvinden lå lidt ved siden af den. Der var tydeligt drikkelag, da der var mange tomme øldåser. De så knivene. De trak sig tilbage for at lave gerningsstedsun-dersøgelse. Adspurgt forklarede vidnet, at han kunne huske, at have set 2 – 3 knive. Der var en kniv på sofaen og en kniv på gulvet. Vidnet kunne ikke huske placeringen af knivene. Der var en brødkniv og en steakkniv. Adspurgt forklarede vidnet, at tiltalte havde udtalt, at det nu var lykkedes at slå hendes mor ihjel, og at de kunne nå at rede hende. Person 2 stodtættest på stuen. Vidnet forklarede, at tiltalte havde en mærkelig adfærd. Tiltalte grinte, og syntes at det var en joke. Som om det ikke var gået op for tiltalte, hvad der var sket. Vidnet havde aldrig op-levet sådan noget før. Adspurgt forklarede vidnet, at Person 2 kom ind i ambulancen, og kørte med i ambulancen, da kvinden skulle på sygehuset. Vidnet havde i mellemtiden kontaktet 2 kollegaer, som havde biler. Vidnets kollega, Person 3, kom, og de gik ind i gerningsstedet. Vidnet sikrede, at ingen kom ind. De ville sikre gerningsstedet ordentligt. Tiltalte sad i patruljebilen. Person 4 blev på gerningsstedet, og bevogtede stedet. Person 3 og vidnet kørte til sygehuset. Tiltalte blev kørt på politistationen og ind i detentionen, og skulle afvente på, at lægerne fik tid til at undersøge kvinden færdigt. Adspurgt forklarede vidnet, at kvinden ikke bevægede sig. Kvinden var helt fjern. Kvinden var ikke til at rede. Adspurgt forklarede vidnet, at politiet ikke havde banket på døren. Tiltalte løb ud, da poli-tiet ankom til stedet. De så blod på tiltaltes hænder. Anholdelsen skete lige udenfor døren. Person 2 kunne se ind i stuen. Adspurgt forklarede vidnet, at politiet ikke kørte med udrykning, og brugte ikke blinklys. Adspurgt forklarede vidnet, at han havde skrevet anmeldelsesrapporten, og nogle andre rapporter. Vidnet vidste ikke, hvornår han sidst havde haft adgang til akterne. De havde gemt sagen i en USB-stik. Adspurgt forklarede vidnet, at Person 2 var gået ind, som den første. Person 2 havde stået længst inde i huset. Vidnet stod længst mod reposen. Adspurgt forklarede vidnet, at han ikke havde haft en fornemmelse om tiltalte ville stikke af. Tiltalte var samarbejdsvillig. Tiltalte gemte sine hænder i lommerne, og var blevet bedt om at vise hænder, hvilket hun gjorde. Tiltalte gjorde ikke modstand, da hun blev lagt i håndjern. Adspurgt forklarede vidnet, at blodet på kvindens kranie var størknet. De søgte efter flere skader. Det var ikke muligt at krave sig frem. De klippede i kvindens tøj. Forklaringen blev oplæst på dansk. Politibetjent Vidne 3 vedstod forklaringen. Forklaring på grønlandsk Oversat af Tolk 2 Tiltalte forklarede supplerende, at hun ikke havde grint. Vidnet forklarede, at tiltalte havde gemt sine hænder, men det havde tiltalte ikke. Tiltalte havde ikke sagt, at hun havde slået sin mor ihjel. Så vidt tiltalte kunne huske, var der ingen kommer i hendes bukser. Tiltalte følte sig ikke, at hun skulle grine. Vidne 4 var mødt via televideo fra By 1 i henhold til rettens beslut-ning af 27. februar 2026. Vidnet blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret. Vidne 4 Forklaring på grønlandsk Forklaring på grønlandsk Forklaring på grønlandsk Forklaring på grønlandsk Forklaring på grønlandsk Oversat af Tolk 2 Vidne 4 forklarede på grønlandsk blandt andet, at hun denne aften, havde væ-ret på vej i seng omkring klokken 22. Der blev banket på døren, og døren blev åbnet med det samme. Det var tiltalte. Tiltalte kom ikke ind, og spurgte om, hvor moren var henne. Vidnet var på vej ned fra 1. sal. Tiltalte lukkede døren. Tiltalte havde sagt til Vidne 5, at hun havde stukket sin mor. Vidne 5 gik op til 1. salen for at sige det videre til vidnet. Vidne 5 så for-skrækket ud i ansigtet, og fortalte vidnet, at tiltalte havde stukket sin mor. Vidne 5 bad Person 5 om at ringe til politiet. Vidnet gik ud i gangen, og kunne høre moren sige ’slå mig ihjel’. Vidnet kunne høre tiltalte sige med det samme, at hun plejede at sige, at hun ville slås ihjel, hver gang hun havde drukket. Det var efter Person 5 havde ringet til politiet. Det var hvad vidnet hørte. Vidnet gik fra gangen med det samme. De ventede på politiets ankomst. Adspurgt forklarede vidnet, at hun ikke kunne huske, hvor mange gange hun havde hørt moren sige, at hun ville slås ihjel. Det havde vidnet måske hørt 2 gange denne dag. Vidnet vidste ikke om moren havde sagt det før. Det var Forurettede, der sagde det. Vidnet kunne gen-kende Forurettedes stemme. Adspurgt om vidnet forhold til Forurettede, svarede hun, at hun arbejdede sammen med Forurettede. Vidnet vidste ikke om, hvorvidt Forurettede havde haft overvejelser om at slå sig selv ihjel. Vidnet kunne i starten af dagen høre, at de var glade, da Forurettedes datter var blevet færdigt med GU. De ville hygge sig. Vidnet kunne ikke huske andet. Tiltalte og Person 1 var kommet i løbet af dagen. Adspurgt forklarede vidnet, at klokken måske var lidt i 22, eller måske 15, da tiltalte duk-kede op, og indtil hun hørte råberi. Adspurgt forklarede vidnet, at hun og Forurettede i juni måned havde været naboer i 2 år. Vidnet havde på et tidligere tidspunkt kontaktet politiet omkring deres naboer. Det var af hensyn til vidnets børn. Vidnet havde hørt skænderier fra naboerne. Det havde vidnet anmeldt til politiet. Vidnets børn plejede at vågne, hvis de kunne høre naboerne skændes. Vidnet havde set Forurettede fuld på et tidligere tidspunkt. Forurettede plejede at hygge sig. Vidnet ryger nogle gange sammen med Forurettede udenfor, hvis hun havde mødt hende udenfor. Vidnet drikker ikke alkohol. Forklaringen blev oplæst på grønlandsk. Vidne 4 vedstod forklaringen. Forklaring på grønlandsk Oversat af Tolk 2 Tiltalte forklarede supplerende, at da hun åbnede døren hjemme hos naboen havde sagt til dem om, at de skulle ringe til politiet, og at hun havde stukket sin mor. Tiltalte gik ikke ind. Vidne 5 var mødt via televideo fra By 1 i henhold til rettens beslutning af 27. februar 2026. Vidnet blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret. Vidne 5 Forklaring på grønlandsk Forklaring på grønlandsk Forklaring på grønlandsk Forklaring på grønlandsk Forklaring på grønlandsk Oversat af Tolk 2 Vidne 5 forklarede på grønlandsk blandt andet, at 2 børn havde været hjemme hos dem om aftenen, mens forældrene var ovenpå. Det var mens de spiste. Der blev banket på døren. Da vidnet åbnede døren, sagde tiltalte, at hun havde stukket nogen. Tiltalte havde sagt til vidnet, at han skulle komme med. Vidnet lukkede døren og låste døren. Vidnet bad Person 5 om at ringe til politiet. Tiltalte virkede panisk og så forskrækket ud. Vidnet så ikke tiltaltes hænder. Tiltalte kom ikke ind i lejligheden. Retsformanden bemærkede, at vidnet med sin højre hånd viste retten, hvordan tiltalte havde bedt vidnet om at komme. Vidnet rakte sin højre hånd frem. Vidnets håndflade vendte opad, og han bevægede sine fingre frem og tilbage. Adspurgt forklarede vidnet, at tiltalte havde sagt, at hun havde stukket nogen med en kniv. Forurettede er vidnets nabo. Vidnet kunne nogle gange i weekender høre, at de fester. Vidnet hørte ikke Forurettede eller tiltalte sige noget i løbet af aftenen. Adspurgt om hvordan tiltaltes kropssprog var, da hun stod ved døren, svarede vidnet, at tiltalte måske var stresset. Vidnet var blevet meget forskrækket. Vidnet kiggede derfor ikke ordentligt efter. Forklaringen blev oplæst på grønlandsk. Vidne 5 vedstod forklaringen. Vidnets forklaring gav ikke tiltalte anledning til supplerende forklaring. Vidne 1 var mødt via televideo fra By 1 i henhold til rettens beslutning af 10. marts 2026. Forklaring på grønlandsk Forklaring på grønlandsk Forklaring på grønlandsk Forklaring på grønlandsk Forklaring på grønlandsk Forklaring på grønlandsk Forklaring på grønlandsk Forklaring på grønlandsk Forklaring på grønlandsk Oversat af Tolk 2 Vidnet oplyste, at hun er søster til tiltalte. Hun blev gjort bekendt med, at hun ikke havde pligt til at afgive forklaring, og at hun, hvis hun vælger at afgive forklaring, er undergivet sædvanlig sandhedspligt og -ansvar. Vidnet erklærede, at hun gerne vil afgive forklaring, og afgav herefter forklaring. Adspurgt om vidnet kunne forklare om, hvordan hendes mor var, svarede hun på grøn-landsk, at hun ikke vidste hvad hun skulle svare. Vidnet forklarede blandt andet, at moren var en glad person. Moren er en rolig og kærlig person. Vidnet var opvokset hos sin mor, og havde altid boet hjemme hos hende. Alle sø-skende boede hjemme hos moren. Vidnets søskende er Vidne 2, Tiltalte, Vidne 1 og Erstatningspart. Moren havde også passet, sin niece Person 6. Moren drak meget, og det var derfor, at vidnet og hendes lillesøster havde boet hos en plejefamilie dengang de var små. Moren havde det nogle gange dårligt, og andre gange var hun helt normal. Adspurgt om hvad normalt var, svarede vidnet, hvis der ikke var sket noget, selvom moren drak. Moren gav dem morgenmad og andet. Moren bliver nogle gange sur, hvor hun græ-der. Moren plejede at snakke med dem. Nogle gange var det normalt og godt. Dengang, da de var børn, drak moren og græd højt. Nogle gange plejede moren ikke tale til dem. Moren var begyndt med at snakke om, at hun havde lyst til at dø. Adspurgt forklarede vidnet, at moren havde udtalt til hende om, at hun ville begå selv-mord. Hver gang moren snakkede om selvmord, plejede vidnet ikke at være ligeglad. Vid- net plejede at holde øje med om, hun havde det godt, og plejede at holde øje med hende indtil hun faldt i søvn. Adspurgt forklarede vidnet, at moren ikke plejede at snakke om selvmord, når hun var ædru. Det var ikke hverdag. Når moren plejede at snakke om selvmord, når hun havde smerter. Moren var meget glad. De var de alle sammen. Da vidnets søster fik uddannelses-bevis, ville de hygge sig. Det var først senere, vidnet fandt ud af, hvad der var sket. Moren havde aldrig bedt vidnet om at skade hende. Moren talte aldrig sådan. Sådan plejede moren at snakke, når hun var fuld, og så ud som om, at hun havde fået black out. Dagen ef-ter plejede det at gå godt igen. Moren begyndte med at få selvmordstanker, efter hun havde fået hjerneblødning. Moren havde aldrig sagt, hvordan hun ville dø. Moren plejede at snakke om selvmord overfor sin nærmeste familie, men ikke over for andre mennesker. Moren lider af gigt. Moren bliver ked af det og vil gerne dø, men det er sjældent. Adspurgt forklarede vidnet, at moren aldrig havde givet udtryk for, at hun ville have sine børn til at slå hende ihjel. Forklaringen blev oplæst på grønlandsk. Vidne 1 vedstod forklaringen. Vidnets forklaring gav ikke tiltalte anledning til supplerende forklaring. Vidne 2 var mødt via televideo fra By 1 i henhold til rettens beslutning af 10. marts 2026. Forklaring på grønlandsk Forklaring på grønlandsk Forklaring på grønlandsk Forklaring på grønlandsk Forklaring på grønlandsk Forklaring på grønlandsk Forklaring på grønlandsk Forklaring på grønlandsk Forklaring på grønlandsk Oversat af Tolk 2 Vidnet oplyste, at hun er søster til tiltalte. Hun blev gjort bekendt med, at hun ikke havde pligt til at afgive forklaring, og at hun, hvis hun vælger at afgive forklaring, er undergivet sædvanlig sandhedspligt og -ansvar. Vidnet erklærede, at hun gerne vil afgive forklaring, og afgav herefter forklaring. Vidnet forklarede på grønlandsk blandt andet, at moren var kærlig overfor sine børn, også overfor andre mennesker. Moren er også venlig. Vidnet boede sammen med sin mor. Den-gang, da der skete noget, flyttede vidnet til sin kæreste. Selvom vidnet boede hos sin mor, opholdt hun sig for det meste af tiden hos sin kæreste. Vidnet kommer dog ofte hjem til sin mor. Der blev holdt fester hjemme hos vidnets mor. Vidnet plejede også at drikke sam-men med dem, men ikke hverdag. Vidnet drak kun, hvis hun selv havde lyst. Adspurgt forklarede vidnet, at hendes mor var begyndt med at drikke meget, efter hun havde fået hjerneblødning. Moren kunne også finde på at sige, at de skulle slå hende ihjel. Det havde vidnet hørt mange gange. Moren plejede at sige noget ubehageligt. Moren ple-jede at være provokerende, når hun var fuld. Det kunne moren gøre ved at råbe. Adspurgt forklarede vidnet, at hendes mor havde bedt hende om at skade hende. Moren havde også sagt til vidnet, at hun skulle slå sin mor ihjel. Moren ville ikke live, da hun ikke var glad for sit liv. Moren plejede også at sige, at hun ville begå selvmord, og at de skulle udøve vold mod hende. Moren havde også sagt, at de skulle tage kvælertag på hende. Moren havde forsøgt at begå selvmord. Det havde vidnet opdaget. Moren havde sat en snor rundt omkring sin hals, og havde fastgjort snoren på trapperne. Moren plejede at få selvmordstanker, når hun var fuld. De plejede at spørge deres mor dagen efter om, hvorfor hun havde sagt det. Moren plejede at sige, at hun ikke kunne huske det, og at hun var træt. Vidnet havde set sin mor forsøge at begå selvmord 1 gang. Det havde vidnet sagt til sin mor, hvorefter hun sagde undskyld. Vidnet vidste ikke om hendes mor var seriøs om-kring selvmord, men det var der, vidnet tog sin mor på ferskgerning med snoren. Moren havde sagt, at hun havde lyst til at dø. Vidnet blev foreholdt, at hun ifølge politirapport den 5. marts 2026, ikke bilageret, side 2, 2. afsnit, over for politiet skulle have forklaret: ”Har forurettede tidligere italesat selv-mord/selvskade o.l.? Afhørte forklarede, at hun aldrig havde snakket om det, men var me-get viljestærk. Efter hjerneblødningen, kunne hun til tider når hun var fuld, sige til hendes børn at de skulle slå hende ihjel. Dette kunne hun dog heller aldrig huske dagen efter. Af-hørte var ikke af den opfattelse, at Forurettede mente hvad hun sagde i fuldskab.” Vidnet bekræftede at have forklaret sådan til politiet. Adspurgt forklarede vidnet, at moren ikke plejede at mene, det hun sagde, hvis hun var be-ruset. Forklaringen blev oplæst på grønlandsk. Vidne 2 vedstod forklaringen. Vidnets forklaring gav ikke tiltalte anledning til supplerende forklaring. Vidne 6 var mødt via televideo fra By 1 i henhold til rettens beslutning af 27. februar 2026. Vidnet blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret. Vidne 6 Forklaring på grønlandsk Forklaring på grønlandsk Oversat af Tolk 2 Vidne 6 forklarede på grønlandsk blandt andet, at de havde drukket dengang, da Forurettedes datter fik uddannelsesbevis. De drak øl. Forurettede havde sagt, at de ville komme hjem til vidnet. Vidnet havde sagt ja. De hyggede sig. Det var Vidne 1, der fik uddannelsesbevis. De tog videre hjem til Forurettede. De var 4. Der var Tiltalte, Person 1, Forurettede og vidnet. De var glade. Kort tid efter, tog Person 1 et andet sted. Der var 3 tilbage. Der var Forurettede, Tiltalte og vidnet. De drak øl. Vidnet sagde, at hun ville gå ud. Vidnet gik fra stedet. Tiltalte og Forurettede var glade, da vidnet gik. Adspurgt forklarede vidnet, at hun ikke havde lagt mærke til om nogen havde skændes. De var glade, da vidnet gik. Der skete ingenting, mens vidnet var til stede. Forurettede plejede at være glad, når hun var fuld. Forurettede var fuld. Vidnet gik efter hendes datter var gået. Vidnet kunne ikke huske tidspunktet for, da hun forlod Forurettedes hjem. Vidnet og Forurettede er i familie med hinanden, og havde et tæt forhold. De havde kun drukket sammen denne dag. Forklaringen blev oplæst på grønlandsk. Vidne 6 vedstod forklaringen. Forklaring på grønlandsk Oversat af Tolk 2 Tiltalte forklarede supplerende, at hendes mor havde bedt Vidne 6 om at tage hjem for at sove. Det var det hun ikke nævnte. Anklageren dokumenterede bilag, der fremgår af bevisfortegnelsen. Udeladt Anklager og forsvarer redegjorde for deres opfattelse af sagen. Anklageren påstod Tiltalte dømt efter anklage-skriftet. Forsvareren påstod anbringelse i anstalt i 1 år og 3 måneder, subsidiært anbringelse i an-stalt i 3 år og 6 måneder. Tiltalen skulle henføres til grov vold med døden til følge. Tiltalte havde lejlighed til at udtale sig. Efter votering afsagde retten dom. Tiltalte blev gjort bekendt med dommens kon-klusion og reglerne om anke. Retten redegjorde for forskellen mellem anke til frifindelse og anke til formildelse. Tiltalte havde lejlighed til at tale med sin forsvarer. Tiltalte erklærede, at hun ønskede betænk-ningstid. Anklageren oplyste, at anklagemyndigheden modtog dommen. Domsmændene fratrådte. Anklageren påstod Tiltalte tilbageholdt efter dom, jf. retsplejelovens § 368, stk. 2, jf. § 359, stk. 2. Forsvareren og Tiltalte protesterede ikke. Tiltalte er nu dømt for overtrædelse af krimi-nallovens § 86, stk. 1 – manddrab. Da Tiltalte er blevet foranstaltet med anbrin-gelse i anstalt i 8 år, finder retten, at der fortsat er grundlag for at tilbageholde hende, jf. retsplejelovens § 359, stk. 2. Betingelserne for at tilbageholde Tiltalte efter dom er derfor opfyldt, jf. retsplejelovens § 368, stk. 2, hvorfor Retten bestemte, at Tiltalte skal være tilbage-holdt under eventuel anke eller indtil fuldbyrdelse af dommen kan iværksættes, jf. retsplej-elovens § 368, stk. 2, jf. § 359, stk. 2. Retten fastsatte salær på 24.660 kr. til advokat Benedikte Dahl Nielsen. Salæret betales af statskassen. Sagen sluttet. Retten hævet kl. 17.59. Kredsdommer
Dom · 17. mar. 2026
DomLink ↗
Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor.Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor.Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor.Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. Dom på grønlandsk, Dansk version, se nedenfor. D O M afsagt af Sermersooq Kredsret den 17. marts 2026 Rettens nr. 8/2026 Politiets nr. 5516-97411-00002-25 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (født 1999) Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 29. december 2025. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af: 1. Kriminallovens § 86, stk. 1 - manddrab ved den 26. juni 2025 i tidsrummet mellem cirka klokken 21.00 og 22.45, på Adresse i By 1, at have stukket sin mor, Forurettede, ca. 75 gange med en steak -og brødkniv, hvoraf et af stikkene ramte hjertet, hvilket resulterede i, at hun i mulig kombination med et større blodtab, afgik ved døden. Påstande Anklagemyndigheden har fremsat påstand om anbringelse i anstalt i 8 år. Der nedlægges endvidere påstand om tortgodtgørelse, jf. erstatningsansvarslovens § 26 a til Forurettedes efterladte foreløbig til (der tages forbehold for yderligere erstatningsbeløb): - 100.000 kr. i tortgodtgørelse til afdøde Forurettedes barn Erstatningspart. - 100.000 kr. i tortgodtgørelse til afdøde Forurettedes barn Vidne 1. - 100.000 kr. i tortgodtgørelse til afdøde Forurettedes barn Vidne 2. Tiltalte har erkendt sig delvist skyldig. Tiltalte har erkendt de faktiske forhold, men er uenig med antal knivstik, og de påstået anvendt knive, forsættet til manddrab, men er enig med resten. Tiltalte har fremsat påstand om anbringelse i anstalt i 1 år og 3 måneder, subsidiært anbringelse i anstalt i 3 år og 6 måneder. Tiltalen skal henføres til grov vold med døden til følge. Sagens oplysninger Forklaringer Der er under sagen afgivet forklaring af Tiltalte, og vidneforklaringer af politibetjent Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 1 og Vidne 2. Tiltalte, har afgivet forklaring den 17. marts 2026. Forklaringen er refereret i retsbogen. Politibetjent Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 1 og Vidne 2 har afgivet forklaringer den 17. marts 2026. Forklaringerne er refere-ret i retsbogen. Dokumenter Elektroniske sagsakter: Side 5 – anmeldelsesrapport af 27. juni 2025, bilag A-1-1 Side 48 – fotomappe vedrørende gerningssted indendørs af 27. juni 2025, bilag B-1-4-1-1 Side 67 – kriminalteknisk erklæring af 28. august 2025, (side 6 ud af 12), bilag B-1-11-1 Side 79 – kriminalteknisk erklæring af 7. august 2025, bilag B-1-13-1 Side 90 – obduktionserklæringen af 17. juli 2025 (resume og konklusion), bilag C-2-6-4 Side 107 – skitse af afdødes krop af 17. juli 2025, bilag C-2-6-4 Side 94 – obduktionserklæring af 17. juli 2025 (angivelse af læsionsdybde), bilag C-2-6-4 Side 383 – supplerende erklæring af 1. september 2025, bilag C-2-8-1 Side 510 – retskemisk erklæring af 18. juli 2025, bilag M-3-11-1 Side 477 – fotomappe vedrørende personundersøgelse af sigtede af 27. juni 2025, bilag M-3-6-1-1 Side 110 supplerende erklæring – fotomappe af 2. juli 2025, bilag C-2-6-5 (side 219, 220, 224, 240, 245, 283, 289, 290, 311, 333, 334, 321, 346 og 355) Side 73, kriminalteknisk erklæring af 28. august 2025 (vurdering) Side 129 – Supplerende erklæring – fotomappe af 2. juli 2025, bilag C-2-6-5 (foto 19, 20, 22 og 23) Særskilt fil: kriminalteknisk fotomappe (ikke dateret), bilag b-1-11-1-1 Personlige oplysninger Elektroniske sagsakter side 488 (side 502 klinisk vurdering og konklusion) - Retspsykiatrisk erklæring vedrørende Tiltalte af 13. oktober 2025, hvor blandt andet fremgår: ”… Klinisk vurdering Observanden er en 25-årig østgrønlandsk kvinde med et alderssvarende udseende. Hun er lille af vækst, men hun er normalt proportioneret, og der er ingen syndromale træk. Hun er iklædt almindeligt tøj og er normalt soigneret. Hun fremtræder normalt begavet. Hun kan redegøre kronologisk for sit livsforløb, hun taler et godt dansk, og idet det ikke er hendes modersmål, vidner det om en sproglig god begavelse. Der er enkelte sproglige formulerin-ger, som kan være vanskelige at forstå. Hun taler i lange sætninger, og hun har ikke en unødvendig detaljeringsgrad, og hun har et stort ordforråd. Hun virker tillidsfuld og er ikke garderet i kontakten. Hun giver en god emotionel kontakt, hun påvirkes naturligt følelses-mæssigt ved svære emner, hvorved hun bliver grådlabil. Hun er præget af skyld, og hun udviser god evne til empati. Der er et godt emotionelt medsving. Stemningslejet er neut-ralt, og der er ingen tegn til sygelige stemningssvingninger. Der ses ingen sindssygelige afvi-gelser i kontakten, herunder basale kontaktforstyrrelser, sprogforstyrrelser, hallucinations-præget distraktion, aparte mimik, gestik eller adfærd. Observanden har ingen symptomer på angst, depression, mani eller psykose herunder per-ceptionsforstyrrelser, hallucinationer, tankeforstyrrelser, styringsoplevelser eller vrangfo-restillinger. Hun er ikke sindssyg, og hun er ikke mentalt retarderet. Konklusion Tiltalte (observanden) er er herefter ikke sindssyg, og det kan heller ikke anta-ges, at hun har været sindssyg eller har befundet sig i en tilstand ligestillet hermed på tiden for den påsigtede kriminalitet. Observanden er normalt begavet. Hun lider ikke af epilepsi eller andre hjerneorganiske sygdomme. Observanden var under indflydelse af alkohol på tidspunktet for den påsigtede handling, hun havde drukket 10-12 øl, men der er ikke no-get, der tyder på, at hun kan have befundet sig i en tilstand af patologisk rus. Observanden er tidligere ustraffet. Hun er nu sigtet for manddrab, hvilket hun erkender. Observanden er en 25-årig kvinde fra Grønland. Hun er opvokset i østgrønland i By 1, hvor forældrene var samlevende indtil observanden var 10 år gammel, hvor faren flyttede hjemmefra. Observanden er nummer 4 i en søskendeflok på 6, hvoraf 2 storesøstre har be-gået selvmord. De øvrige søskende er raske og velfungerende. Observandens opvækst var præget af omsorgssvigt. Moren havde et alkoholoverforbrug og udsatte observanden for vold. Faren var ofte bortrejst, idet han arbejdede på et skib, der sejlede på langfart. Obser-vanden har været udsat for et seksuelt overgreb som 2-årig og har siden oplevet flere seksuelle krænkelser. Observanden blev frivilligt anbragt i plejefamilie, da hun var 12 år gammel, og hun har boet ved flere forskellige plejefamilier. Fra hun var 14 til 16 år, boede hun på børnehjemmet i By 2, hvilket hun husker tilbage på som en god tid, da der var strukturerede pædagogiske rammer, som hun ikke havde været vant til hjemmefra. I sit voksenliv har observanden været i flere voldelige parforhold. Hun er aktuelt ikke i et par-forhold, og hun var op til det påsigtede bosiddende hjemme hos sin mor. Observanden har gennemført folkeskolens afgangseksamen i 9. klasse, og hun har været et halvt år på efterskole i Danmark. I de seneste år har hun gået på Skole 1 med henblik på at forbedre sine karakterer fra folkeskolen, hvilket lykkedes, og hun afsluttede i sommeren 2025 med et pænt resultat. Hun har ønske om at videreuddanne sig. Observanden begyndte at ryge cannabis og drikke alkohol, da hun var cirka 13 år gammel. Hun har i en periode været i misbrugsbehandling, hvilket havde god effekt. Op til det påsig-tede røg hun hash ca. 3-4 gange om måneden. Hun har aldrig oplevet sindssygelige symp-tomer under indflydelse af cannabis. Op til det påsigtede har observanden haft et alkoho-loverforbrug, idet hun drak sig beruset af større mængder alkohol 3-4 gange om ugen. Observanden er ikke kendt med psykiske lidelser, og hun har aldrig modtaget behandling i psykiatrien. Hun har ikke tidligere reageret med vold eller trusler herom. Hun har vanligvis en god impulskontrol. I mentalundersøgelsen er observanden uden tegn til sindssygdom. Ved aktuelle psykologi-ske undersøgelse er hun fundet normalt begavet. På tidspunktet for den påsigtede hand-ling var observanden under kraftig indflydelse af alkohol og i en følelsesmæssig belastet til-stand, hvorved hun mistede kontrollen over sig selv. Uagtet, at observanden nu er sigtet for og erkender sig skyldig i drab, vurderes hun ikke fremover at udgøre en så nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, at forvaring er nødvendig. Hun er tidligere ustraffet, og hun har ingen historik med voldelig adfærd. Det vurderes, at observanden ikke kan henføres til personkredsen beskrevet i den grønlandske kriminallovs § 161. Observanden findes herefter ikke indeholdt i den grønlandske kriminallovs § 156. Hvis ob-servanden findes skyldig i det påsigtede, kan der ikke peges på nogen foranstaltning som mere formålstjenlig end almindelig straf til imødegåelse af risikoen for fremtidig ligeartet kriminalitet.” - Rådgivningscenter for børn og unge af 5. november 2012, hvoraf blandt andet fremgår: ”Skærpet underretning i h t LTF nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge… …Vedr.: Opfølgning på underretning om vilkårene for Tiltalte, CPR nr. (født 1999), By 1. Det er gennem en samtalelærer i Skole 2 blev inddraget i den meget be-kymrende sag i f m tjenesterejsen i efteråret 2012, den 27. september, og I den forbindelse er vi gjort bekendt med at skolen tidligere har indsendt underretninger om elevens vilkår til Velfærdsforvaltningen, hvori der er udtryk for stor bekymring for hende. Det handler om komplekse problemstillinger såsom tidlige traumatiseret barndom, udsat for gentagne omsorgssvigt og om kønslig omgang herunder samleje med mindreårige, ud-ført af en voksen mand overfor Tiltalte, hvor den samme mand også havde forgrebet sig på to andre piger på Tiltaltes alder, hvoraf to piger blev gjort gravide, og efterfølgende udsatte sig selv for livsfare ved at afbryde deres graviditet på egen hånd. Samtalelæreren havde med forældres og Tiltaltes samtykke ledsaget hende til sygehuset for at behandles for kønssygdomme, som hun havde gået med i lang tid. Tiltalte er meget særlig udsat og er i stor risikogruppe, hvis hun ikke ydes rette behandlingshjælp, som kan give hende ressource til at blive selvhjulpet, når hun kommer i voksenalderen. Udfra sagens store bekymrende karakter havde Skole 2 også drøftet sagen med sagsbehand-lerne i VF i By 1 den 8. oktober 2012. Skole 2 blev igen inddraget i f m tjenesterejsen i Bygd i perioden 10. – 13. oktober, hvor klasselæreren ønskede rådgivning i forhold til den nye elev, hvor der blev givet udtryk for bekymring og skolen havde på daværende tidspunkt endnu ikke modtaget elevens mappe fra Skole 2 eller filialkontoret. Generelle forhold. Ønske fra skoler i bygderne, under Skole 2's betjening af bygderne, var at der sørges for at sko-len sendes relevant oplysninger fra forældre/Velfærdsforvaltningen, når børnene fra By 1 anbringes i en af bygderne. Især når de drejede sig om særlig udsatte elever...” - Psykolograpport vedrørende Tiltalte af 11. april 2014, hvoraf blandt andet fremgår: ”… Indstilling Tiltalte på 14 år 4 mdr. er indstillet til pædagogisk/psykologisk udredning af Døgninstitution, By 2 i henhold til Døgninstitutionsafdelingens oven-nævnte engangsprojekt… … Konklusion og anbefalinger Tiltalte udviser let manisk utålmodighed, vredagtighed og letvakt aggressivitet si sin adfærd på institutionen og i testsituationen. Da hun på trods af konstant protest altid gør, hvad hun bliver bedt om, vurderes det, at årsagen er et forsøg på at passe på sin personlige inte-gritet. Samme adfærd ses ikke i skolen. På baggrund af sin vedholdenhed og viljestyrke, som især ses i skolen, vurderes det, at hun har gode muligheder for at lære hensigtsmæs-sig adfærd under de for hende rette betingelser, ligesom det er lykkes for hende i skole-sammenhæng. Hun profiterer af tydelige grænser, anvisninger, accept og anerkendelse, der styrker hendes selvopfattelse. Det vurderes på baggrund af de kognitive testresultater, der ligger indenfor normalområ-det, at Tiltalte fagligt vil kunne gennemføre en erhvervsuddannelse, hvilket er hendes frem-tidsønske. Tiltalte har angiveligt profiteret af den pædagogik, der anvendes på institutionen. Hun er afholdt i personalegruppen og oplever accept, hvilket styrker hendes selvopfattelse. Det anbefales, at forsætte denne på samme måde, evt. i nærmeste samarbejde med skolens lærere. Det anbefales, at man i skolen fortsætter – evt. i nærmere samarbejde med institutionens personale – med at anvende denne pædagogik, som Tiltalte tydeligvis profiterer af. Det vurderes, at hun med den rette opbakning vil kunne opnå endnu bedre såvel faglige som personlige resultater. Tiltaltes adfærd er angiveligt væsentligt forskellige i skolen og på institutionen, og hun pro-fiterer på forskellige vis af begge institutionens håndtering af hende. Det anbefales derfor, at institutionspersonalet og lærerne mødes og udarbejder en fælles strategi for tydeliggø-relse af forventninger til Tiltalte, rammer for hendes adfærd, anerkendelse af hensigtsmæs-sig adfærd og anerkendelse af hendes person med henblik på at give hende mulighed for at udnytte sit potentiale og etablere de bedst mulige vilkår for en hensigtsmæssig udvik-ling. Tiltaltes motoriske uro og utålmodige adfærd kan evt. være tegn på, at hun har brug for ud-fordringer, der giver mening for hende. Det anbefales institution og skole at arbejde på at finde nye passende udfordringer til hende af såvel faglig som af praktisk karakter. Tiltalte har en påvirkelig adfærd. Det anbefales derfor personalet at være opmærksomt på, i hvilken udstrækning Tiltalte, der trods protester alligevel altid gør, hvad hun bliver opfor-dret ti, udviser samme adfærd i forhold til de andre beboere på institutionen. En uhen-sigtsmæssig afsmitning fra disse andre giver grund til bekymring. Det vurderes, at Tiltalte vil profitere af psykologisk terapi, hvor hun får mulighed til at bear-bejde det tidligere seksuelle misbrug, og hvor der er fokus på at udvikle de ressourcer, hun tydeligvis ifølge denne undersøgelse har.” Tiltalte har om sine personlige forhold forkla-ret, at hun skulle have været taget til Nuuk i august måned. Tiltalte skulle have været star-tet på TNI flex. Hvis Tiltalte får karakterer, ville hun tage GU. Det var hendes plan. Tiltalte havde altid ønsket at tage en uddannelse som socialmedhjælper, eller tage en højere ud-dannelse. Tiltalte har på nuværende tidspunkt ikke en uddannelse. Tiltalte drømmer om at læse videre. Adspurgt forklarede Tiltalte, at hun og hendes partner lige var gået fra hinanden. Tiltalte blev anholdt den 27. juni 2025 og har været tilbageholdt under sagen. Sagsbehandlingstid Hændelsen er foregået den 26. juni 2025. Anklageskriftet er dateret den 29. december 2025, og er blevet modtaget i retten den 30. december 2025. Hovedforhandlingen er blevet afholdt den 17. marts 2026, hvor dommen også blev afsagt. Rettens begrundelse og afgørelse Om skyldsspørgsmålet Tiltalte har erkendt sig delvist skyldig. Tiltalte har erkendt de faktiske forhold, men er uenig med antal knivstik, og de påstået an-vendt knive, forsættet til manddrab, men er enig med resten. Retten lægger bevisførelsen til grund, idet Forurettede er mor til Tiltalte. Forurettedes dag startede godt, da hun ville fejre sin datters, Vidne 1's studenterdag. Forurettede var meget lykkelig. Forurettede og Tiltalte tog hjem til Vidne 6 for at drikke. På et tidspunkt tog Forurettede og Tiltalte hjem igen for at drikke videre. Vidne 6 og Person 1 tog med hjem til Forurettede. De drak videre. På et tids-punkt gik deres gæster lidt efter lidt. Forurettede og Tiltalte blev derfor alene tilbage. I løbet af fe-sten, hentede Forurettede en kniv i køkkenet, og gik tilbage i stuen. Forurettede bad Tiltalte om at hun skulle slå sin mor ihjel, og gav kniven til Tiltalte. Tiltalte tog kniven fra Forurettede og beroligede hende. Senere følte Tiltalte sig provokeret af Forurettede. Tiltalte gik ind i køkkenet, og tog en kniv, hvorefter hun gik tilbage i stuen, og sagde til sin mor ”det kan være at jeg måske gøre det” , med kniven i hånden. Tiltalte stak sin mor i hovedet 1 gang, og stak hende derefter 1 gang på knæet med lukkede øjne. Tiltalte drak flere øl, hvorefter hun tog hjem til naboen. Tiltalte fortalte sin nabo, at hun havde stukket én, og bad naboen om, at ringe til politiet. Tiltalte tog herefter hjem igen, og drak videre. Ifølge Tiltalte, blev hun af sin mor igen bedt om at slå hende ihjel, hvorefter hun stak sin mor løs med lukkede øjne. Tiltalte sigtede ikke efter noget bestemt, og stak sin mor mest i torsoen. Tiltalte stak sin mor med en kniv med knæk-ket spids, og med sort skæfte i begge omgange. Efter Tiltalte havde stukket sin mor i anden omgang, satte hun sig ned på sofaen, og drak videre, mens hun ventede på politiet. Tiltalte fik black out midt i hændelsen. Kriminalteknisk undersøgelsen viste, at Tiltaltes fingeraftryk og DNA var på den omhandlende kniv. Politibetjent Vidne 3 forklarede i retten, at politiet var blevet tilkaldt til noget knivstikkeri, som angiveligt var blevet begået af Tiltalte. Vidne 3 og hans kollega Person 2 kørte straks til adressen. Ved deres ankomst, så de Tiltalte løbe ud halvgrinende, og med blod på hænderne, ligesom Tiltalte så ud til at gemme sine hænder i sine lommer. De foretog anholdelse af Tiltalte, og hun var samarbejdsvillig, da hun blandt andet også viste sine hænder, da hun blev bedt om det kort tid inden hun blev lagt i håndjern. Person 2 havde frit udsyn til stuen fra reposen, og kunne derfor se Forurettede ved so-faen. De konstaterede at Forurettedes øjne var åbne, men Forurettede virkede fjern. De klippede i Forurettedes tøj for at se omfanget af hendes skader. De så et stik i Forurettedes hjerte, og konstaterede at hun ikke var til at rede. De observerede størknet blod på Forurettedes kranie, hvorefter de tilkaldte as-sistance. Vidne 3 forklarede også, at Tiltalte havde en underlig adfærd, idet hun grinte, og sagde til dem, at de kunne være at de kunne nå at rede Forurettede, eller lignende. Vidne 3 forkla-rede videre, at han aldrig havde set noget lignende før. På flere fotos af Tiltalte, som var blevet optaget på sygehuset, se hende smile. Forurettede blev kørt på sygehuset, hvorefter hun blev konstateret død. Ifølge obduktionserklæringen og supplerende erklæringen antages dødsårsagen fortsat at være læsion i hjertet, med blødning ud i hjertesækken, muligt i kombination med større blodtab, ligesom der var 77 læsioner, hvor nr. 31 var den dødbrin-gende stik. Der var 12 stik, og 9 snit, hvor resten af læsionerne var overfladiske, ligesom der var hudafskrabninger med videre. Retten afviser, at Tiltalte har begået grov vold med døden til følge, på baggrund af antallet af knivlæsioner. Retten finder det bevist, at Tiltalte har gjort sig skyldig i den rejste tiltale. Retten finder Tiltalte skyldig for overtrædelse af kriminallovens § 86, stk. 1 – manddrab. Om foranstaltningen Efter retspraksis fastsættes foranstaltningen for overtrædelse af kriminallovens bestem-melser om manddrab, som udgangspunkt som ubetinget anbringelse i anstalten. Ifølge mentalundersøgelsen, var Tiltalte ikke sindssyg på gerningstidspunktet I denne sag finder retten, at der ved valget af foranstaltning navnlig skal lægges vægt på til den skærpende retning, at Tiltalte i beruset til-stand havde stukket sin egen mor, Forurettede, ca. 75 gange med en kniv, hvoraf knivstik nr. 31 var den dødbringende stik, idet stikket ramte hjertet, med det resultat, at hun i mulig kombination med et større blodtab, afgik ved døden. Tiltalte havde efter hændelsen, ikke forsøgt at hjælpe sin mor, og havde heller ikke tjekket om hendes mor, fortsat var i live. På baggrund af sagens alvorlige karakter og grovhed, finder retten det nødvendigt at an-bringe Tiltalte i anstalt, for at forebygge, at hun begår yderligere lovovertrædelser. Foranstaltningen fastsættes efter kriminallovens § 86, stk. 1, og derfor som anbringelse i anstalt i 8 år, jf. kriminallovens § 146. Retten tager påstanden om tort godtgørelserne til følge som nedenfor bestemt. Retten har herved lagt vægt på, at Forurettede har haft et godt og tæt forhold til sine børn, ligesom hendes døtre, Vidne 1 og Vidne 2, har beskrevet deres mor, som en kærlig mor, ikke bare overfor sine børn, men også overfor andre mennesker. Forurettedes børn har mistet deres mor pludseligt, uventet og på en virkelig grov måde. Efter retsplejelovens § 480, stk. 1 betaler statskassen sagens omkostninger. Thi kendes for ret: Tiltalte idømmes anbringelse i 8 år. Tiltalte skal inden 4 uger betale 100.000 kr. i tort godtgørelse til Erstatningspart, boende Adresse, By 1. Tiltalte skal inden 4 uger betale 100.000 kr. i tort godtgørelse til Vidne 1, boende Adresse, By 1. Tiltalte skal inden 4 uger betale 100.000 kr. i tort godtgørelse til Vidne 2, boende Adresse, By 1. Statskassen skal betale sagens omkostninger. Kredsdommer PINERLUTTULERINERMI SULIANUT SULIAREQQITASSANNGORTITSINISSAMUT ILITSERSUUT Eqqartuussivittut siullertut eqqartuussutit suliareqqitassanngortinneqarnerisa maleruagas-sartai takuneqarsinnaapput eqqartuussisarnermi inatsimmi (inatsit normu 305 ullormi 30. april 2008-imeersoq Kalaallit Nunaanni eqqartuussisarnermik inatsit) Suliareqqitassanngortitsinermi piffissaliussaq: Eqqartuussutip ullulerneqarneranit ullut 14-it qaangiutsinnagit siumoortumik eqqartuussu-tip ullussaanik tusarlerneqareersimagaanni, imaluunniit siumoortumik eqqartuussutip tus-arliunneqarnissaata ullussaanik nalunaarfigineqarsimanngikkaanni, taava tamanna pissaaq nalunaarutiginnittartup tusarliussineraniit. Eqqartuussut suliareqqitassanngortinneqassappat tamanna pissaaq Eqqartuussisoqarfim-mut eqqartuussutip aalajangerneqarfianut oqaatigalugu imaluunnit allakkatigut, politiinut kommunfoged-mulluunniit. Aamma suliareqqitassanngortitsineq eqqartuussummik nalu-naarutiginnittumut ingerlaannaq nalunaarutigisinnaavat. Suliareqqitassanngortitsiguit qinnuigineqarputit ilanngullugu nalunaarutigissagit, sulia-reqqitassanngortitsineq pisuunermut uppernarsaatinut tunnganersoq imaluunniit pineqaa-tissinneqarnerup sivisussusilerneqarneranut. NAJUUTINNGITSOORNERUP KINGUNERANIK EQQARTUUSSUTIT Najuutinngitsoornerup kinguneranik eqqartuussut suliareqqitassanngortinneqarsinnaann-gilaq. Najuutinngitsoorsimasutut eqaartuuneqaruit, aammaarlugu suliap suliareqqinneqarnissaa Eqqartuussisoqarfimmut noqqaassutigisinnaavat. Eqqartuussisoqarfik ullut 14-it qaangiut-sinnagit attaveqarfigisinnaavat eqqartuunneqarnerpit ilinnut tusarliunneqarneranit. Eqqartuussisoqarfiup suliaq suliareqqikkusunngippagu, Eqqartuussivik Immikkut Ittumik Maalaaruteqarfigineqarsinnaasumut aalajangerneq ingerlateqqinneqarsinnaavoq, Eqqartuussisoqarfiup aalajangerneraniit sap. ak. sisamat qaangiutsinnagit. ANKEVEJLEDNING I KRIMINALSAGER Reglerne om anke af domme i 1. instans findes i retsplejeloven (lov nr. 305 af 30. april 2008 om rettens pleje i Grønland) Ankefristen er: 14 dage fra dommens dato hvis man i forvejen har fået oplyst datoen for domsafsigelsen eller fra datoen for forkyndelsen af dommen, hvis man ikke har fået oplyst datoen for domsafsigelsen. Ankes dommen, skal dette ske ved mundtlig eller skriftlig besked til den Kredsret, der har afsagt dommen eller over for politiet eller en kommunefoged. Du kan også give besked om anke straks over for den person, som forkynder dommen for dig. Hvis du anker, bedes du oplyse, om anken vedrører beviserne for skyldsspørgsmålet eller udmålingen af foranstaltningen. UDEBLIVELSESDOMME En udeblivelsesdom kan ikke ankes. Er du dømt som udeblevet, kan du anmode Kredsretten om at genoptage sagen. Du skal kontakte Kredsretten inden 14 dage efter, at du har fået underretning om dommen. Hvis Kredsretten nægter at genoptage sagen, kan afgørelsen indbringes for Den Særlige Klageret inden 4 uger efter rettens afgørelse.