Domsresumé
DomsresumeLink ↗
Midlertidigt forbud og påbud til Zuccarello AS Østre Landsret har den 17. juni 2026 afsagt kendelse angående en kære indgivet af DK Company A/S (”DKC”). Sagen angik, om der skulle meddeles midlertidigt forbud og påbud til det norske selskab Zuccarello AS (”Zuccarello”) som følge af varemærkekrænkelse. Spørgsmålet var navnlig, om betingelsen i retsplejelovens § 413, nr. 2, om, at modpartens adfærd nødvendiggør, at der meddeles forbud eller påbud (”forbudsretlig aktualitet”), var opfyldt. Landsretten fandt − i modsætning til Sø- og Handelsretten − at det var tilfældet, og meddelte, betinget af sikkerhedsstillelse, midlertidigt forbud og påbud i overensstemmelse med mere subsidiære påstande, som DKC havde nedlagt. Landsrettens kendelse kan læses her Sø- og Handelsrettens kendelse kan læses her Sagen blev i landsretten behandlet på skriftligt grundlag.
Retsbog med kendelse · 17. jun. 2026
KendelseLink ↗
ØSTRE LANDSRET KENDELSE afsagt den 17. juni 2026 Sag BS-15448/2026-OLR (10. afdeling) DK Company A/S (advokat Jonas Rubien) mod Zuccarello AS (advokat Patris Hajrizaj) og Sag BS-17123/2026-OLR (10. afdeling) Zuccarello AS (advokat Patris Hajrizaj) mod DK Company A/S (advokat Jonas Rubien) Sø- og Handelsretten har ved kendelse af 17. marts 2026 (BS-50361/2025-SHR) frifundet Zuccarello AS (”Zuccarello”) for DK Company A/S’ (”DKC”) på -stande om midlertidigt forbud og påbud og pålagt DKC inden 14 dage til Zuc -carello at betale sagsomkostninger med 250.000 kr. 2 DKC har kæret frifindelsen af Zuccarello (BS-15448/2026-OLR). Zuccarello har ligeledes kæret med påstand om, at DKC’ anmodning om midlertidigt forbud og påbud skal afvises og om forhøjelse af de tilkendte sagsomkostninger (BS-17123/2026-OLR). Landsdommerne Katja Høegh, Anne Bendfeldt Westergaard og Louise Hau- berg Wilhelmsen har deltaget i kæresagernes afgørelse. Sagerne har været behandlet på skriftligt grundlag. Påstande DKC har nedlagt påstand i det væsentlige som for Sø- og Handelsretten som følger: Påstand 1 Zuccarello forbydes at gøre erhvervsmæssig brug af betegnelsen ”WARDROBE ESSENTIALS” for salg og markedsføring af beklædningsgenstande i Danmark. Subsidiært Zuccarello forbydes at gøre erhvervsmæssig brug af betegnelsen ”WARDROBE ESSENTIALS” for salg og markedsføring af beklædningsgen -stande til kvinder i Danmark. Mere subsidiært Zuccarello forbydes at gøre erhvervsmæssig brug af betegnelsen ”WARDROBE ESSENTIALS” for salg og markedsføring af beklædningsgen -stande i Danmark som sket i sagens bilag 12. Mere subsidiært Zuccarello forbydes at gøre erhvervsmæssig brug af betegnelsen ”WARDROBE ESSENTIALS” for salg og markedsføring af beklædningsgen -stande i Danmark som sket i sagens bilag 33. Påstand 2 Zuccarello forbydes at gøre erhvervsmæssig brug af det i bilag 4 afbillede figur -mærke ved salg og markedsføring af beklædningsgenstande i EU. Subsidiært Zuccarello forbydes at gøre erhvervsmæssig brug af det i bilag 4 af- billede figurmærke ved salg og markedsføring af beklædningsgenstande til kvinder i EU. Mere subsidiært Zuccarello forbydes at gøre erhvervsmæssig brug af det i bilag 4 afbillede figurmærke ved salg og markedsføring af beklædningsgenstande i EU som sket i sagens bilag 12. 3 Mere subsidiært Zuccarello forbydes at gøre erhvervsmæssig brug af det i bilag 4 afbillede figurmærke ved salg og markedsføring af beklædningsgenstande i EU som sket i sagens bilag 33. Mere subsidiært Zuccarello forbydes at gøre erhvervsmæssig brug af det i bilag 4 afbillede figurmærke ved salg og markedsføring af beklædningsgenstande i Danmark. Mere subsidiært Zuccarello forbydes at gøre erhvervsmæssig brug af det i bilag 4 afbillede figurmærke ved salg og markedsføring af beklædningsgenstande til kvinder i Danmark. Mere subsidiært Zuccarello forbydes at gøre erhvervsmæssig brug af det i bilag 4 afbillede figurmærke ved salg og markedsføring af beklædningsgenstande i Danmark som sket i sagens bilag 12. Mere subsidiært Zuccarello forbydes at gøre erhvervsmæssig brug af det i bilag 4 afbillede figurmærke ved salg og markedsføring af beklædningsgenstande i Danmark som sket i sagens bilag 33. Påstand 3 Zuccarello påbydes at tilbagekalde alle produkter omfattet af påstand 1, som Zuccarello har råderet over fra sine forhandlere og samarbejdspartnere i Dan -mark. Påstand 4 Zuccarello påbydes at tilbagekalde alle produkter omfattet af påstand 2, som Zuccarello har råderet over fra sine forhandlere og samarbejdspartnere i EU, subsidiært Danmark. Over for Zuccarellos påstand om forhøjelse af de af Sø- og Handelsretten fast -satte sagsomkostninger har DKC påstået frifindelse. (Landsretten antager, at DKC hermed mener stadfæstelse, for så vidt som landsretten i øvrigt måtte stadfæste den kærede kendelse). Zuccarello har påstået afvisning, subsidiært stadfæstelse, og har endvidere påstået, at de af Sø- og Handelsretten tilkendte sagsomkostninger skal forhøjes. Supplerende sagsfremstilling DKC har i tre nye mere subsidiære påstande 1 og 2 henvist til bilag 33, som er et fotografi taget på Mandatory CPH-messen i København den 5.-7. august 2025, der ser ud som følger: 4 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt Zuccarello som hævdet af DKC er an- svarlig for en varemærkekrænkelse ved at bruge tegnet WARDROBE ESSENTI- ALS og det ovenfor viste W-tegn på den nævne messe, eller om andre (enkelt- personerne, Person 4, Person 8 og Person 5, og/eller Kaare Lund Agenturer og/eller Wardrobe Essentials AS) som anført af Zuccarello var ansvarlige for præsentationen af WARDROBE ESSENTIALS-teg -net og W-tegnet på messen, er der for landsretten yderligere fremlagt: - Skærmprint fra hjemmesiden kaarelund.no af 11. juli 2025, hvoraf frem -går, at Kaare Lund Agenturer på dette tidspunkt repræsenterede ”WAR -DROBE ESSENTIALS” i hele verden. Det fremgår ikke, hvilken fysisk el -ler juridisk person Kaare Lund Agenturer dermed repræsenterede. - En mailkorrespondance, hvori Person 4 den 11. september 2025 til Person 6 fra OPP Regnskap AS og Person 1 skrev: ”Hei Person 6 5 Får du signert denne overdragserklæringen. Vi registrerte merkenavnet på Zuccarello AS i starten, men nå som vi har eget selskap, så bør vi ha det i Wardrobe Essentials AS Så om du fyller ut og signerer og sender det til Person 12 i Acapo er det helt gull. …” hvorefter Person 6 den 13. september 2025 til Person 4 sendte en erklæring af 11. september 2025 underskrevet af bestyrelsesfor- mand for Zuccarello, Person 3, om overdragelse af varemærket WARDROBE ESSENTIALS til Wardrobe Essentials AS, og hvorefter Person 4 Person 4 den 15. september 2025 videresendte erklæringen til ad- vokatfirmaet Acapo Onsagers. - Advokatfirmaet Acapo Onsagers anmodning af 15. september 2025 til Patentstyret om registrering af overdragelse af det norske varemærke WARDROBE ESSENTIALS fra Zuccarello til Wardrobe Essentials AS. - Mailkorrespondance den 18. december 2025 mellem Person 13 fra Mandatory CPH og DKC’s advokat, hvoraf fremgår, at sidstnævnte stillede følgende spørgsmål: ”Som oplyst har du ikke pligt til at svare på mine spørgsmål, men som drøftet ønsker jeg blot at afklare et faktuelt forhold med hen- blik på at undgå at indkalde dig som vidne i en sag der lige nu ver- serer ved Sø- og Handelsretten. Jeg kan på jeres hjemmeside konstatere, at tøjmærket ”Wardrobe Essentials” deltog på Mandatory messen den 5-7 august 2025. Jeg skal venligst bede dig be- eller afkræfte, hvorvidt selskabet Zuc- carello AS og/eller Person 1 var indehaver af messestanden vedrørende ”Wardrobe Essentials” på messen i august måned. …” hvortil Person 13 svarede: ”Jeg ønsker ikke at udtale mig om forhold, der er personfølsomme eller relaterer sig til en verserende sag. Det forhold, du henviser til, er i givet fald et anliggende mellem din klient og det omtalte brand og vedrører ikke Mandatory. Manda- tory har hverken involvering i eller mening om de forhold, der ef- terspørges, og jeg kan derfor ikke bidrage med oplysninger herom. 6 Jeg ønsker endvidere ikke at medvirke til eller kommentere på en eventuel indkaldelse af mig personligt, herunder som vidne. I så fald dette måtte ske. Vil jeg i den forbindelse foreslå, at du afklarer med din klient forinden, hvorvidt der er et ønske om at få den fulde sandhed belyst, før der rettes yderligere henvendelser til mig. Jeg anbefalere derfor Patrade Legal Advokatanpartsselskab at rette henvendelse direkte til de implicerede parter.” Vedrørende forløbet af varemærkeoverdragelsen og DKC’s viden herom har Zuccarello yderligere fremlagt bl.a.: - Kundgørelse af 22. september 2025 i Norsk Varemærketidende vedrø -rende den registrerede overdragelse af det norske varemærke WAR -DROBE ESSENTIALS fra Zuccarello til Wardrobe Essentials AS. - DKC’s advokats brev til Patentstyret af 29. september 2025 med udbyg -ning af den tidligere indleverede indsigelse mod registrering af det nor -ske varemærke WARDROBE ESSENTIALS. - WIPO’s anerkendelse af 14. oktober 2025 af modtagelse af anmodning af 30. september 2025 om registrering af overdragelse af den internationale ansøgning indgivet af Zuccarello til Wardrobe Essentials AS. - Overvågningsadvisering af 1. oktober 2025 vedrørende det omstridte va -remærke. - Korrespondance mellem Patentstyret i Norge og DKC’s advokat den 6. og 10. oktober 2025 i den norske indsigelsessag, herunder stemplet brev fra Patentstyret af 6. oktober 2025 til DKC’s advokat oplyst modtaget den 15. oktober 2025, hvoraf fremgår, at indehaver af det norske varemærke nu er Wardrobe Essentials AS. Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt betingelsen i retsplejelovens § 413, nr. 2, er opfyldt, har DKC udover at henvise til Zuccarellos vedtægtsbestemte formål som, jf. udskrift af 26. marts 2026 fra Brønnøysundregistrene (CVR i Norge), er, at ”[s]elge markedsføringstjenster, utvikling, produksjon og salg av klær, inve- stere i fast eiendom herunder kjøp, salg og utleie, investering og deltagelse i an- dre selskaper og annet som naturlig hører inn under dette” , yderligere fremlagt og henvist til: - En registreringsoversigt over Zuccarellos varemærker pr. den 17. marts 2026 som viser, at Zuccarello har følgende varemærker, der er registreret i bl.a. klasse 25 (nærmere bestemt , jf. den yderligere del af oversigten, 7 som ikke gengives her ”Clothing; Footwear; Headgear; Underwear; Sto -ckings; Swim wear; Sportswear): - Markedsføring af sportsbeklædningsgenstande på hjemmesiden 500le -vel.com under et Person 1-brand bl.a. som følger: Billede udeladt pga. personfølsomme oplysninger - En udskrift fra proff.no vedrørende Person 1 af 26. marts 2026 ifølge hvilken Person 1 ejer 100% af aktierne i Thirtysix Invest AS (selskabet som ejer Zuccarello) og er med i ledelsen af Powerplay Group AS, som ifølge en udskrift af 26. marts 2026 fra Brønnøysundregistrene (CVR i Norge) sælger vandrensende produkter, som fjerner bakterier og kalk i vandrør. - Zuccarellos årsregnskab for 2024, hvoraf fremgår bl.a., at der i balancen under omsætningsaktiver er varer til en værdi af 97.058 NOK, at der er salgs- og driftsindtægter på 4.025.637 NOK, idet det i en note angives 8 ”inntekter ved salg av varer og tjenester vurderes til virkelig verdi” , og det er i resultatopgørelsen angivet, at selskabet har vareforbrug samt ”driftskostnad på 1.284.000 NOK. Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget de for Sø- og Handelsretten fremsatte an- bringender. DKC har i sit sammenfattende processkrift af 3. juni 2026 sammenfattet sine yderligere anbringender for landsretten som følger (bilagshenvisninger ude- ladt): ” DKC er indehaver af de påberåbte danske og europæiske varemærke- rettigheder, hvorfor DKC som altovervejende udgangspunkt har rets- krav på at få meddelt forbud ved påviste krænkelser af disse jf. U.2015.2011H. Zuccarello har – som tiltrådt af Sø- og Handelsretten – krænket DKC’s påberåbte varemærkerettigheder, hvorfor selskabet har udvist en ad- færd, der nødvendiggør meddelelsen af et forbud. Et forbud afspejler DKC’s primære retsmiddel som varemærkeindehaver jf. Betænkning; 2012 nr. 1530 (Reform af den civile retspleje VII), der henviser til Folke -tingstidende 1988-89, Tillæg A, sp. 276 f og 293. De danske domstole er forpligtede til at sikre DKC en effektiv retshånd- hævelse af dennes immaterielle rettigheder i henhold til retshåndhævel- sesdirektivet (2004/48/EF). EU-Domstolen pålægger i medfør af afgørelserne 316/05 (Nokia) og C-280/15 (Nikolajeva) de nationale domstole alene at nægte forbud i de særlige situationer, hvor ekstraordinære omstændigheder gør meddel- elsen af forbud meningsløst. Sådanne særlige omstændigheder forelig- ger ikke i denne sag. Varemærkeforordningens artikel 130 udtrykker et generelt EU-retligt udgangspunkt om, at en konstateret krænkelse eller konkretiseret trus- sel herom skal mødes med forbud, medmindre» særlige grunde « taler imod, uanset om forbuddet er foreløbigt eller permanent. Dette under- støttes af Højesterets præmisser i U.2015.2011H for så vidt angår kræn- kelse af danske varemærkerettigheder. Retsplejelovens regler om midlertidige forbud bygger på behovet for hurtig og effektiv håndhævelse, navnlig ved immaterielle krænkelser. Forskellen mellem foreløbige og permanente forbud er derfor alene processuel, og hensynene i C-316/05 (Nokia) og C- 280/15 (Nikolajeva) gør sig så meget desto mere gældende i sager om sådanne foreløbige forbud. Person 3's forklaring for retten (i forbindelse med forbudssa- gens hovedforhandling) kan ikke tillægges den store bevisværdi, lige- 9 som det under alle omstændigheder ikke i sig selv kan medføre, at et forbud må anses for unødvendigt jf. den citerede retspraksis. Zuccarello driver ifølge dennes vedtægter virksomhed med udvikling, produktion og salg af beklædningsgenstande, hvilket i endnu højere grad understøtter behovet for at få meddelt et forbud. Et selskabs bran- che- og aktivitetskode kan dog alene kan tjene som indicium og må - under alle omstændigheder - anses for irrelevant i situationer, hvor sel- skabet allerede har udøvet krænkelsen inden for en snæver tidsperiode forud for sagens anlæg. Zuccarellos synspunkt om, at de af Sø- og Handelsretten fastsatte sagsomkostninger i den indkærede kendelse ikke er i overensstemmelse med retshåndhævelsesdirektivets artikel 14 bestrides. Efter EU-Domstolens praksis i C-57/15 (United Video Properties Inc.) skal omkostningerne være rimelige og forholdsmæssigt afpassede, og de nationale domstole skal foretage en konkret vurdering af bl.a. sagens karakter, omfang og forløb, herunder ud fra billighedshensyn. Sø- og Handelsrettens omkostningsfastsættelse er i overensstemmelse hermed, idet Zuccarellos advokatomkostninger på kr. 442.633 fremstår upropor- tionale, navnlig henset til sagens udfald.” DKC har anført, at forbud og påbud ikke bør betinges af sikkerhedsstillelse, da DKC har godtgjort, at betingelserne for forbud og påbud er opfyldt. Zuccarello har selv angivet, at selskabet ikke agter at anvende de omstridte kendetegn, så en sikkerhedsstillelse må i givet fald være beskeden. DKC har indleveret en opgørelse, hvoraf fremgår, hvor mange timer der er brugt af advokatfuldmægtig (18 t) og advokat (81,5 t) på kæresagen. Det er til- lige oplyst, hvad der er brugt af timer på advokatsekretær. Zuccarello har i sit sammenfattende processkrift af 3. juni 2026 sammenfattet sine yderligere anbringender for landsretten som følger (bilagshenvisninger og henvisninger til ekstrakt og materialesamling udeladt): ”Zuccarello AS har i forbindelse med kæremålet for Østre Landsret i det væsentligste gentaget sine anbringender for Sø- og Handelsretten, herunder ad formaliteten, retlig interesse, rette sagsøgte, forbudsretlig aktualitet og forbudsretlig passivitet. Zuccarello AS har for Østre Landsret endvidere suppleret sine anbrin- gender, herunder for at imødegået DKC’s nye anbringender, som pri- mært har relateret sig til synspunkter om C-316/05 (Nokia) og C-280/15 (Nikolajeva). Derudover har Zuccarello AS med henvisning til Sø- og Handelsrettens præmisser suppleret sine anbringender om, at indleve- ring af en varemærkeansøgning er en myndighedsrettet handling, som ikke udgør en overtrædelse af varemærkeretten, da det ikke udgør et indgreb i varemærkets funktion. Zuccarello AS har endvidere fremlagt yderligere dokumenter til støtte for, at DKC kendte eller burde have 10 kendt til overdragelsen af varemærket, før forbudsbegæringen blev ind- leveret den 14. oktober 2025, og at overdragelsen af varemærkerne alle- rede blev iværksat den 15. september 2025 (det norske varemærke) hhv. den 30. september 2025 (den internationale varemærkeansøgning). Zuccarello AS har kontrakæret Sø- og Handelsrettens kendelse af 17. marts 2026, idet Zuccarello AS begærer sig tillagt højere sagsomkostnin- ger end tilkendt af Sø- og Handelsretten. For Østre Landsret har Zucca- rello AS udbygget synspunktet om, at DKC’s procesadfærd skal komme DKC til skade såvel processuelt som ved fastsættelsen af sagsomkost- ninger.” Zuccarello har for så vidt angår en eventuel sikkerhedsstillelse anført, at den bør være på ikke under 5 mio. kr. navnlig henset til, at DKC’s påstande er me- get vidtgående og uklart afgrænsede og rækker geografisk udover Danmark, li- gesom forbudsbegæringen hviler på et spinkelt og utilstrækkeligt grundlag. Zuccarello har indgivet en omkostningsopgørelse, hvoraf fremgår, at Zuccarello har haft og forventer at have advokatudgifter ekskl. moms for Sø- og Handels- retten på 356.722,27 kr. til dansk advokat og ca. 100.196,17 kr. (omregnet fra NOK) til norsk advokat og for landsretten på 300.000 kr. til dansk advokat og 59.168,59 kr.(omregnet fra NOK) til norsk advokat. Landsrettens begrundelse og resultat Formaliteten Zuccarello har for landsretten gentaget sin principale påstand om afvisning, og har til støtte herfor ligesom for Sø- og Handelsretten gjort gældende, at DKC’s påstande er for bredde og uklare til at danne grundlag for midlertidigt forbud-og påbud, og at DKC savner retlig interesse, herunder at sagen er anlagt mod en forkert person. Zuccarello har endvidere gjort gældende, at der ikke er vær- neting, for så vidt som DKC’s påstande og anbringender angår handlinger udenfor Danmark. Landsretten finder som Sø- og Handelsretten, at der ikke er grundlag for at af- vise kæren som følge af den måde, hvorpå DKC har formuleret sine påstande. Om der – for så vidt som landsretten i øvrigt måtte finde betingelserne for at meddele midlertidigt forbud og påbud er opfyldt− kan meddeles forbud og på - bud, som principalt påstået af DKC, eller alene i et mindre omfang, må bedøm- mes som en del af landsrettens stillingtagen til sagens realitet. Det, som Zucca- rello har anført om manglende retlig interesse, herunder at sagen ikke er anlagt mod rette sagsøgte, angår efter landsrettens opfattelse endvidere sagens realitet. DKC har i kæresagen alene påberåbt sig en krænkelse af DKC’s danske og EU-varemærker begået på Mandatory CPH-messen i København den 5.-7. august 2025. Der er værneting her i landet for en sådan krænkelse. 11 Zuccarellos påstand om afvisning tages herefter ikke til følge. Realiteten Sagen angår, om Zuccarello har krænket DKC’s ret til - EU-figurmærket EUTM015516206 (registreret i klasserne 18, 25 og 35), - EU-ordmærket EUTM018303481 MY ESSENTIAL WARDROBE (registre -ret i klasse 18 og 35) og - det danske ordmærke VA 2022 02183 MY ESSENTIAL WARDROBE (re -gistreret i klasse 18 og 25) ved på Mandatory CPH-messen i København den 5.-7. august 2025 at bruge va- remærket/tegnet WARDROBE ESSENTIALS og følgende W-figur til markedsføring af tøjmærket ”Wardrobe Essentials” . Landsretten bemærker indledningsvis, at WARDROBE ESSENTIALS-tegnet og W-figuren, jf. det fremlagte fotografi (bilag 33) og udstillerlisten fra messen, er blevet anvendt erhvervsmæssigt på messen den 5.-7. august 2025 i forbindelse med varer eller tjenesteydelser, som er identiske med eller ligner de varer eller tjenesteydelser, for hvilke DKC’s varemærker EUTMPas nr. 1 (EU-figurmærke) og VA Pas nr. 2 (dansk ordmærke) er beskyttet. Der må efter landsrettens opfattelse anses for i offentlighedens bevidsthed at være risiko for forveksling, jf. varemærkelovens § 4, stk. 2, nr. 2, og Europa-Parlamentet og Rå- dets forordning (EU) 2017/1001 af 14. juni 2017 om EU-varemærker (kodifika - tion) (EU-varemærkeforordningen) artikel 9, stk. 2, litra b. Brugen af WAR- DROBE ESSENTIALS-tegnet og W-figuren har dermed udgjort en krænkelse af DKC’s varemærker. Den senere indehaver af det norske varemærke WARDROBE ESSENTIALS, Wardrobe Essentials AS, blev stiftet den 7. april 2025. Den 5.-7. august 2025, hvor WARDROBE ESSENTIALS-tegnet og W-figuren blev brugt på messen i København, var Zuccarello fortsat registreret indehaver af det norske vare- mærke. Der skete således først overdragelse af varemærket den 11. september 12 2025, hvor Zuccarellos bestyrelsesformand, Person 3, underskrev en overdragelseserklæring. Person 3 forklarede for Sø- og Handelsretten bl.a.: ”Person 1 har ham bekendt ikke tidligere etableret et tøjmærket, og har ikke en baggrund inden for mode. Zuccarello AS … har aldrig investeret i tøj. … Zuccarello AS har aldrig solgt tøj.” Det fremgår imidlertid af det for landsretten fremlagte, at der under Person 1- carello-/Zuccarello-brands sælges sportstøj, og at Zuccarello har varemærker re- gistreret i klasse 25. Zuccarellos vedtægtsbestemte formål er endvidere udover investering i fast ejendom at foretage markedsføring, udvikling, produktion og salg af beklædningsgenstande. Person 1's erhvervsmæssige aktiviteter i Norge består ifølge udskriften fra proff.no af 26. marts 2026 i at eje aktierne i Thirtysix Invest AS, som er ejer af Zuccarello, og at være en del af ledelsen i Po- werplay Group AS, som ifølge en udskrift af 26. marts 2026 fra Brønnøysundre- gistrene (CVR i Norge) sælger vandrensende produkter – ikke tøj. Som påpeget af DKC indikerer indholdet af Zuccarellos årsregnskab fra 2024 desuden, at Zuccarello sælger varer, og ikke blot er beskæftiget med investering i fast ejen- dom. Zuccarello har ikke bestridt, at Person 4, Person 8 og Person 5Person 5 Person 5 på messen i København den 5. - 7. august 2025 markedsførte tøj- mærket ”Wardrobe Essentials” . Zuccarello har ikke ført nogen af disse tre per- soner eller repræsentanter for Kaare Lund Agenturer som vidner og har heller ikke fremlagt vidneerklæringer fra de pågældende. Person 3, der er det eneste vidne, Zuccarello har ført, forklarede for Sø- og Handelsretten, at ”han ikke havde information om forbudssagen, og først blev kontaktet om denne for to uger siden. Han ved ikke, hvem der indtil da havde med forbudssagen at gøre, men vil tro, at det var Person 4.” Person 4 var endvidere den, som den 6. marts 2025 instruerede det norske advokatfirma Acapo Onsa- gers om at indgive ansøgningen om det norske varemærke WARDROBE ES- SENTIALS med Zuccarello som indehaver. Det fremgår desuden af mailkorre- spondancen den 11. – 15. september 2025 om overdragelse af varemærket fra Zuccarello til Wardrobe Essentials AS, at det var Person 4, som tog ini- tiativ til overdragelsen, og ikke − som forklaret af Person 3 i Sø- og Handelsretten − Person 3. Landsretten finder, at det på den ovennævnte baggrund må anses for sandsyn- liggjort, at Person 4 og de øvrige to personer, som markedsførte tøj- mærket ”Wardrobe Essentials” på Mandatory CPH-messen i København den 5.-7. august 2025 under brug af WARDROBE ESSENTIALS-tegnet og W-figu -ren, agerede som repræsentanter for Zuccarello. Zuccarello må dermed anses 13 for ansvarlig for den skete krænkelse. Det er herefter også for landsretten sand- synliggjort, at DKC har den ret, der søges beskyttet ved forbuddet eller påbud- det, jf. retsplejelovens § 413, nr. 1. Landsretten finder endvidere, at Zuccarellos adfærd nødvendiggør, at der med- deles forbud i overensstemmelse med DKC’s mere subsidiære påstande 1 og 2, der henviser til bilag 33, jf. retsplejelovens § 413, nr. 2. Henset til den på messen den 5. – 7. august 2025 skete markedsføring og efter bevisførelsen i øvrigt må det endvidere anses for nødvendigt at meddele påbud i overensstemmelse med påstand 3 og 4 begrænset til at angå de mere subsidiære påstande 1 og 2, der henviser til bilag 33. Landsretten bemærker i den forbindelse at den omstæn- dighed, at Zuccarello ikke længere er ejer af det norske varemærke, ikke bety- der, at Zuccarello ikke fortsat vil have mulighed for at begå tilsvarende kræn- kelse i Danmark eller det øvrige EU. Forbudsanmodningen blev indleveret den 14. oktober 2025 ca. 2 måneder efter krænkelsen den 5. - 7. august 2025. Herefter, efter sagens karakter og forløbet i øvrigt finder landsretten, at betingelsen i retsplejelovens § 413, nr. 3, er opfyldt. Herefter, og da hensyn som nævnt i retsplejelovens § 414, stk. 1 og 2, ikke kan anses for at være til hinder herfor, tager landsretten DKC’s mere subsidiære på- stande 1 og 2, som henviser til bilag 33, til følge som nedenfor bestemt. Påstand 3 og 4 tages ligeledes til følge som nedenfor bestemt, jf. varemærkelovens § 44, stk. 1, nr. 1. Da DKC alene har sandsynliggjort at have den ret, som søges beskyttet, betin- ges meddelelsen af forbud og påbud af, at DKC stiller sikkerhed på 100.000 kr., jf. retsplejelovens § 415, stk. 1, 2 og 3. Ved fastsættelsen af sikkerhedens stør -relse har landsretten lagt vægt på, at Zuccarello intet har oplyst om et konkret tab, som Zuccarello vil lide, såfremt der meddeles forbud og påbud, og at Zuc- carello har tilkendegivet ikke at agte at bruge de omstridte kendetegn mere. Sikkerhedsstillelsen skal indgives til Østre Landsret senest den 24. juni 2026. Sagsomkostninger Efter kæresagens udfald skal Zuccarello betale sagsomkostninger til DKC for begge instanser med 350.750 kr. Heraf er 350.000 kr. til dækning af udgift til ad- vokat ekskl. moms og 750 kr. er til dækning af retsafgift for Sø- og Handelsret- ten. Der er taget hensyn til at sikre, at en væsentlig og passende del af de rimelige udgifter, som den part, der må anses for at have vundet sagen, har afholdt, bæ- res af den tabende part, jf. artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettig - 14 heder, som fortolket af EU-Domstolen i navnlig dom af 28. juli 2016 i sag C-57/15 (United Video Properties), idet sagens forløb er taget i betragtning. Det er herunder indgået, at kæresagen har været behandlet på skriftligt grundlag. THI BESTEMMES: Hvis DK Company A/S senest den 24. juni 2026 stiller sikkerhed på 100.000 kr., vil landsretten meddele følgende forbud og påbud: Zuccarello AS forbydes at gøre erhvervsmæssig brug af betegnelsen ”WAR- DROBE ESSENTIALS” for salg og markedsføring af beklædningsgenstande i Danmark som sket i sagens bilag 33. Zuccarello AS forbydes at gøre erhvervsmæssig brug af det i bilag 4 afbillede fi -gurmærke ved salg og markedsføring af beklædningsgenstande i EU som sket i sagens bilag 33. Zuccarello AS påbydes at tilbagekalde alle produkter omfattet af den mere subsidiære påstand 1, som henviser til bilag 33, som Zuccarello AS har råderet over fra sine forhandlere og samarbejdspartnere i Danmark. Zuccarello AS påbydes at tilbagekalde alle produkter omfattet af den mere subsidiære påstand 2, som henviser til bilag 33, som Zuccarello AS har råderet over fra sine forhandlere og samarbejdspartnere i EU. Zuccarello AS skal inden 14 dage til DK Company A/S betale 350.750 kr. sagsomkostninger for begge instanser. Sagsomkostningerne forrentes efter ren -telovens § 8 a. Kæreafgiften tilbagebetales til DK Company A/S. Publiceret til portalen d. 17-06-2026 kl. 10:00 Modtagere: Kærende Zuccarello AS, Indkærede DK COMPANY A/S