Retten i Næstved · Nævningesag

Tiltale for blandt andet forsøg på røveri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 21, våbenbesiddelse med tilhørende ammunition under særligt skærpende omstændigheder og til dels på offentligt tilgængeligt sted efter straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. til dels stk. 4, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, nr. 1 og nr. 3. Påstand om konfiskation

Sagsnummer: SS-2860/2025-NAEAfgørelsesdato: 22. jun. 2026Faggruppe: StraffesagInstans: 1. instansLæs sagen hos Domsdatabasen ↗
Tekst fra kildens dokumenter. Tekstudtrækket kan mangle layout, tabeller eller tekst fra skannede sider. Se originaldokumentet for den fulde gengivelse.

Domsresumé

DomsresumeLink ↗

Dom afsagt 22. juni 2026 i sag om hjemmerøveri og drabs-forsøg på Vestsjl. Dom afsagt: 22. juni 2026 Sagen kort Tidligt om morgen den 26. november 2024 blev to personer ramt af to skud affyret med et haglgevær gennem køkkendøren på deres bopæl på Vestsjl. En personen på adressen skød også gennem køkkendøren og ramte en af gerningsmændene. Gerningsmændene undløb fra stedet uden at være kommet ind. Sagsnummer: 2860/2025 Dommens resultat Retten fandt det bevist, at de fire tiltalte i forening var kørt til stedet i to biler, og at to af de tiltalte herefter gik ind på adressen med et oversavet, skarpladt haglgevær, der blev affyret to gange gennem køkkendøren, mens de to andre tiltalte ventede udenfor Nævningetingets flertal fandt det bevist, at alle fire tiltalte medvirkede til forsøget på hjemmerøveriet med det oversavede, skarpladte haglgevær. Et flertal fandt det endvidere bevist, at tre af de tiltalte havde forsæt til og var skyldige i drabsforsøg på den ene af personerne på adressen, mens den fjerde tiltalte alene blev dømt for vold af særlig grov eller farlig karakter De tiltalte blev endvidere dømt for hensynsløst at have udsat den anden persons liv og førlighed for nærliggende fare, da der blev skudt gennem køkkendøren. De tiltalte blev endvidere dømt for andre forhold – indbrud, tyveri, ulovlig besiddelse af en gaspistol, ulovlig besiddelse af mindre mængder narkotika til eget forbrug og videreoverdragelse. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 blev straffet med fængsel i 9 år; Tiltalte 3 blev straffet med fængsel i 7 år; og Tiltalte 4 blev straffet med fængsel i 6 år.

Retsbog · 20. maj 2026

RetsbogLink ↗

RETTEN I NÆSTVED Udskrift af retsbogen Den 20. maj 2026 kl. 09.30 blev retten sat af Dommer 1 (retsformand), Dommer 2 og Dommer 3 med nævninger. Retsmødet var offentligt. Rettens nr. 2860/2025 Politiets nr. 1900-73112-00009-24 Anklagemyndigheden mod Navneforbud Tiltalte 1 CPR nr. (Født 1995), Navneforbud Tiltalte 2 CPR nr. (Født 1994), Navneforbud Tiltalte 3 CPR nr. (Født 1995), Navneforbud Tiltalte 4 CPR nr. (Født 1978) og Anklager mødte for anklagemyndigheden. Der blev fremlagt anklageskrift af 23. februar 2026 med bilag samt nævnin-gelisten. Advokat Ulrik Villars Knabe Lunn var mødt som beskikket forsvarer forsva-rer for Tiltalte 1. Advokat Finn Walther Petersen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 2. Advokat Adam Henning Bengtson var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 3. Advokat Mette Marie Lorentzen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 4. De tiltalte Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 var fremstillet og bekræftede deres navne og deres fødselsdatoer. side 2 Tiltalte 4 var mødt og bekræftede sit navn og fødselsdato. Som nævninger var mødt 1.Nævning 1 2.Nævning 2 3.Nævning 3 4.Nævning 4 5.Nævning 5 6.Nævning 6 og som suppleanter 7.Nævning 7 8.Nævning 8 Nævningerne indtog deres pladser i den udtagne rækkefølge. Retsformanden bemærkede, at retsplejelovens § 66, stk. 2, var iagttaget. Retsformanden vejledte nævningerne om reglerne i retsplejelovens § 889, stk. 1. Nævningerne aflagde nævningeløftet. Person 1, Ekstra Bladet nedlagde påstand om at navneforbuddene for de tiltalte ophæves. Anklageskriftet blev læst op. Anklageren berigtigede anklageskriftets forhold 3 således, at ”i tidsrummet fra den 25. november 2024 kl. 22.30 til den 26. november 2024 omkring kl. 01.00” ændres til ”den 25. november 2024 omkring kl. 23.00” . Tiltalte 1 erkendte sig skyldig i forhold 1 og 5, og nægtede sig skyldig i forhold 3 og 4. Tiltalte 2 nægtede sig skyldig. Tiltalte 3 erkendte sig delvis skyldig i forhold 3 og nægtede sig skyldig i forhold 4. Tiltalte 4 nægtede sig skyldig i forhold 3 og 4, men er-kendte sig delvis skyldig i forhold 7. Anklageren forelagde sagen og dokumenterede herunder: -Anmeldelsesrapport fil 1, side 84 -Udskrift fra alarmopkald fil 1, side 105 -Lydfil kl. 01.39.58 (transkription fil 1, side 109) side 3 -Udskrift fra alarmopkald fil 1, side 106 -Lydfil kl. 01.47 (transkription fil 3, side 4) -Anmeldelsesrapport fil 1, side 86-87 -Rapport fil 1, side 89-90 (oplysninger om at Forurettede 1 selv affyrer skud) -Rapport, foreløbig g-stedsundersøgelse Adresse 2, fil 1, side 184-186 -Rapport, fil 1, side 119 (vedr. spor på marken) -Kort over området fil 1, side 265 -Fotorapport, fil 1, side 154 (Adresse 2) -Luftfoto, fil 1, side 575 -Fotorapport fil 1, side 154, 156, 161, 213, 627, 623 og 624 -Fotorapport fil 1, side 165, 166 og 200 -Plantegning fil 1, side 299 -Fotorapport fil 1, side 202, 203, 217, 218, 219, 228, 229, 232, 234 og 239 -Rapport fil 1, side 300-301 (indhold i pengeskab) -Fotorapport fil 1, side 309-314 -Rapport optælling af kontantbehold fil 1, side 316 -Rapport kontrolvejning af narko fil 1, side 320 -Rapport foreløbig GUS – G-sted 2. Adresse 11, By 2 fil 1, side 243-245 -Oversigtsfoto af uheldssted med drone hus Adresse 11 fil 1, side 266, 269, 715 -Fund af flaske, hus handsker og hvidt klæde fil 1, side 253-258 og 262-263 -Anmeldelsesrapport fil 1, side 95-97 -Anmeldelsesrapport fil 1, side 93 (tyveri af nummerplader) -Luftfoto, fil 1, side 283 -Fotorapport fil 1, side 273-283 -Rapport hundesøg grp. 1 – Adresse 12, By 5 fil 1, side 288 -Fotorapport fil 1, side 294 og 296 -Anholdelsesrapport fil 1, side 332 -Udskrift af retsbogen fra grundlovsforhør den 1. december 2024, fil 1, side 56-57 -Kriminalteknisk erklæring fil 1, side 685, 687 og, 694-695 (glasstykke) -Retsgenetisk erklæring fil 1, side 1281. 1291, 1301 og 1319 (DNA Tiltalte 3 – handske, drikkeflaske, hue, hvidt stof på marken) -Anholdelsesrapport fil 1, side 334 -Rapport foreløbig udtalelse, retsmedicinsk undersøgelse, SIG Tiltalte 3 Tiltalte 3, fil 1, side 1426 -Retsbog fra grundlovsforhør 29. november 2024 fil 1, side 50-51 -Anholdelsesrapport fil 1, side 337 -Rapport Ransagning Adresse 4, By 5, fil 1, side 2247+ 2257 -Retsbog fra grundlovsforhør den 11. december 2024, fil 1, side 64 + 65 side 4 Person 2, TV2, og Person 3, Sjællandske, tilsluttede sig Eks-tra Bladets påstand om ophævelse af naveneforbud. Anklageren havde ingen bemærkninger. Advokat Adam Henning Bengtson, advokat Ulrik Lunn, advokat Finn Walt-her Petersen og advokat Mette Maria Lorentzen protesterede mod ophævel-se af navneforbuddet. Spørgsmålet blev kort procederet. Retten hævet kl. 11.00. Retten sat kl. 11.17. Retten afsagde Kendelse Ved afgørelsen af, om de nedlagte navneforbud skal opretholdes, må der ef-ter ordlyden af retsplejelovens § 31 og forarbejderne hertil foretages en sam-let afvejning af de tiltaltes interesse i navneforbud i forhold til offentlighedens interesse i en fyldestgørende dækning og omtale af hovedforhandlingen. Sagen drejer sig navnlig om drabsforsøg og ulovlig besiddelse af et skydevå-ben under særligt skærpende omstændigheder i forbindelse med et hjemmerø-veri. Herefter finder retten, at der ikke er grundlag for længere at opretholde nav-neforbuddene, jf. retsplejelovens § 31, stk. 1, nr. 2, hvorfor bestemmes: Navneforbuddene for de de tiltalte ophæves. Anklageren fortsatte forelæggelsen og dokumenterede herunder: -Fotomappe fil 1, side 2568-2580 -Oversigtskort fil 1, side 1532 -Kort fil 1, side 2367 -Rapport gennemgang af videovervågning fil 1, side 2469 -ANGP-søgning fil 1, side 2349+2350 -Foto i køretøj af Tiltalte 4, fil 1, side 2385 -Ransagning af køretøj fil 1, side 2279, 915, 916, 919 -Afhøringsrapport sigtet, fil 1, side 419 -Rapport udtalelse ved løsladelse SIG Tiltalte 4, fil 1, side 434 -Anholdelsesrapport fil 1, side 341 side 5 -Retsbog fra grundlovsforhør den 28. marts 2025 fil 1, side 71 -Kriminalteknisk erklæring fil 1, side 562 + 563, side 1073 (koster 35+37), 1026, 1034 + 1035, 1047, 1224 og 1263 Forsvarerne supplerede forelæggelsen. De tiltalte blev gjort bekendt med, at de ikke havde pligt til at udtale sig. Tiltalte 3Tiltalte 3 forklarede om forhold 3 og 4, at han, in-den han blev varetægtsfængslet, boede i Vej 11 i By 5 sammen med sin kæreste. De havde fået et barn. Han arbejdede i en jern- og metalhandel. Til-talte havde dengang et misbrug, der påvirkede hans liv i negativ retning. Det gik ud over hans arbejde og hans familiære relationer. Han var på Adresse 2 på gerningstidspunktet den 26. november 2024. Tiltalte havde en narkogæld på 4.000 kr. for noget hash, som han havde ind-taget, men ikke havde betalt for. Tiltalte blev overfaldet og skulle skaffe de 4.000 kr. plus noget ekstra, vist 15-16.000 kr., som var en regning oveni el-ler renter. Det var samme dag, at han fik det at vide. Den adresse, han kørte ud til, ønsker han ikke at oplyse. Han skulle skaffe penge. Tiltalte blev tildelt spark og slag, og han blev truet med at blive stukket ned og få klippet fingre af. Der var tre, der deltog i at slå, og én, der ikke deltog, men som var til ste-de. Tiltalte skyldte kun penge til en af personerne. Volden foregik over ca. en halv time. Tiltalte skulle ud at stjæle nogle ting for at skaffe pengene. Tiltalte og nogle andre skulle stjæle nogle ting, blandt andet nummerpladerne i By 3. Tiltalte blev kørt til By 3. Der var tre andre med i bilen ud over tiltalte. Han, som tiltalte skyldte penge, var med og sad på bagsædet, hvor tiltalte også sad. De to andre sad foran. Tiltalte kendte kun en af dem, og det var ham, der sad på bagsædet. De kørte muligvis i den bil, hvor tiltaltes dna er blevet fundet. Det var de andre, der bestemte, at de skulle køre til By 3. Tiltalte vidste ikke, at der skulle stjæles nummerplader. Kun tiltalte steg ud af bilen. Tiltalte trak bare nummerpladerne af. Tiltalte steg derefter ind i bilen med nummerpladerne. De kørte så videre til Område 3 for at stjæle nogle flere nummerplader og værktøj fra en carport. De var to til tre steder. De ting, tiltalte tog, smed han ind i bilen. Nummerpladerne blev sat på en Ford Mondeo. Tiltalte er ikke sikker på den rækkefølge, som tingene skete i. Ford Mondeo’en stod i By 5 på en ejendom. Tiltalte kendte ikke stedet. Det var en af dem i bilen, der ejede Mondeo’en - ham som tiltalte skyldte penge. De stjålne nummerplader blev sat på Mondeo’en af ham, som tiltalte skyldte penge. De to andre i bilen var også til stede. De kørte derefter i to biler ud for at stjæle ting. Tiltalte kørte i Mondeo’en sammen med ham, han skyldte penge. De kørte til side 6 Område 3. Der ventede tiltalte på de andre. Tiltalte vidste ikke, hvor de andre havde været. De kom ca. ½ time senere. De mødtes på en rasteplads. Tiltalte havde stjålet fælge og dæk. Tiltalte havde ikke lavet indbrud. Rastep-ladsen var 5-10 minutters kørsel fra Adresse 2. På rastepladsen gav en af de andre et gevær, der var medbragt i den anden bil, til ham, som tiltalte skyldte penge. Tiltalte kørte derefter derfra i Mondeo’en med ham, som han skyldte penge. Tiltalte førte bilen. Den anden pegede våbenet mod tiltalte og sagde, at tiltal-te skulle lave et indbrud. Geværet var dobbeltløbet. Løbet var afkortet og sort. Skæftet var af træ. Tiltalte blev bange. Der blev ikke talt om, hvorvidt geværet var ladt. Tiltalte så ingen patroner. Da de kørte, sagde ham, som til-talte kørte med, at de skulle ud at lave indbrud. Tiltalte fik ikke at vide, hvad der skulle ske. Tiltalte fik heller ikke adressen. Da de holdt uden for huset, fik han at vide, at det var der. Den anden bil holdt bagved, lidt længere væk. Tiltalte og den anden person gik hen til huset og kravlede over et hegn. Til-talte stak sig i baglåret på hegnet. Det blødte. Tiltalte havde joggingtøj på. Det hvide stykke stof kan stamme fra en malerdragt. Tiltalte husker ikke, at nogen havde malerdragt på. Der lå kun flasker på forsædet af Mondeo’en. De gik om bag ved huset og smadrede ruden i bagdøren, der var låst, med et koben. De hoppede ind ad vinduet i døren. Døren indenfor til venstre for bagdøren var låst. Tiltalte tog fat i døren med højre hånd. Tiltalte er højrehåndet. Der blev herefter skudt inde fra køkkenet. Tiltalte stod lige foran døren. Han, som tiltalte skyldte penge, stod foran til-talte. Tiltalte husker ikke, hvordan den anden holdt geværet. Få sekunder ef-ter blev der også skudt fra deres side. Tiltalte husker kun ét skud fra deres si-de. Tiltalte husker ingen råb, men der var en hund, der gøede. De løb ud af huset igen efter 20 sekunder. Tiltalte havde ikke tænkt over, om der var no-gen hjemme. Der holdt en bil. Tiltalte skulle med for at slæbe ting. Han tror, at de andre kendte adressen. Der blev talt om den på rastepladsen, men tiltalte fik ikke noget at vide. De var kommet kørende til rastepladsen med geværet, som tiltalte straks så, og så talte de tre andre om stedet. To af de andre kendte adressen. Tiltalte gjorde bare, hvad han blev bedt om. Der blev ikke talt om, hvad man håbede på at finde. Det var tiltaltes opfattelse, at de andre godt vidste, hvad der skulle ske. Tiltalte vidste ikke, om det var me-ningen, at geværet skulle med ind i huset, men han tænker, at de andre vid-ste, at det skulle med ind. De forlod også huset gennem vinduet i bagdøren, og tiltalte så, at lyset blev tændt indenfor. Det var nok først på vej tilbage, at tiltalte stak sig på hegnet. De kørte væk derfra i Mondeoen. De var kun på adressen i nogle minutter. Den anden bil holdt stadig længere oppe ad vejen. Tiltalte kørte videre med ham, der havde skudt, og som han skyldte penge. De fulgte efter den anden bil, hvis lygter han kunne se. side 7 Det var tiltalte, der kørte bilen, som undervejs gled ud på en mark. Tiltalte forsøgte at få bilen fri. De var begge ude at skubbe bilen. De var uvenner, og der blev råbt. Den anden bil holdt lidt derfra. Der gik et par minutter med at få bilen fri. Kobenet lå i bilen, men det smed han fra sig længere nede ad ve-jen. Tiltalte vidste ikke, hvorfor han kun tog kobenet med fra stedet, hvor de var forulykket. Han gik i panik, og de skulle væk derfra. Han tabte ting i for-virring. Tiltalte kørte mod By 5. De mødtes ved en parkeringsplads ved Område 6. Der var ingen, der sagde noget om, hvad der var sket. Den person, som tiltalte var sammen med i Mondeo’en, gik over i den anden bil og kørte derfra. Tiltalte kørte ikke ad Vej 9. Tiltalte kørte over By 7 til stranden, hvor han efterlod bilen og sine sko. Tiltalte vidste ikke, om hans gældsforhold stadig bestod. Tiltalte gik til By 7, hvor han blev samlet op. Tiltalte ønsker ikke at oplyse hvem, der samlede ham op. Tiltalte havde først ringet til sin mor og fortalt lidt om, hvad der var sket, men hun ville ikke hente ham. Tiltalte tog til en adresse i By 5, hvor han tidligere havde været. Vidne 12, som boede der, var der. Tiltalte husker ikke, om Vidne 11 også var der. Tiltalte havde tidligere på aftenen, inden han fik tæsk, været på værtshus. Det var Vidne 12, Tiltalte 1 og tiltalte, der havde været på værtshus. De var der ca. ½ time og fik en enkelt genstand. De var derefter gået hjem til Vidne 12. Tiltalte husker ikke, om Vidne 11 også havde været der. Vidne 12 og Vidne 11 havde ikke været med til at udøve vold mod ham. Der var en fjerdemand, som også hav-de været voldelig over for ham, men som ikke efterfølgende var kørt med dem. Forevist fil 1, side 1726, forklarede tiltalte, at han blev kaldt Kaldenavn 1. Tiltalte hus-ker ikke, om 4.100 kr. og 16.500 kr. var de beløb, som han skyldte. Han hus-ker heller ikke, hvor meget stof det dækkede over. Tiltalte husker ikke, hvad de andre havde på af tøj. Foreholdt fil 1, side 361, andet afsnit, afhøringsrapport af 5. februar 2025, ”Adspurgt til hvad afhørte makker var iført, forklarede han, at han var iført en grå/hvid jakke og nogle bukser.” forklarede tiltalte, at han ikke husker, hvad det var for en jakke. Tiltalte husker ikke, om der var nogen, der havde gult arbejdstøj på. Tiltaltes telefonnummer var Tlf nr. 2. Forevist fil 1, side 1618, forklarede tiltalte, at det er korrekt, at der ikke var aktivitet på telefonen fra kl. 22.37 til 02.19. Tiltalte husker ikke opkaldene side 8 mellem ham og Tiltalte 1. Tiltalte ville ikke oplyse, om det var Tiltalte 1, der skulle hente tiltalte. Forevist fil 1, side 1616 forklarede tiltalte, at han ikke ved, om Tiltalte 1 gik un-der Navn. Tiltalte ved ikke, hvad beskederne handlede om. Tiltalte ved ikke, om Tiltalte 1 var i By 4. Tiltalte vil ikke oplyse, om han var sammen med Tiltalte 1. Forevist fil 1, side 1737, Call Log, nr. 66 og nr. 67 forklarede tiltalte, at han ikke vidste, om det var korrespondance med Tiltalte 1. Tiltalte husker ikke, om de havde kontakt på Snapchat. Forevist fil 1, side 1611, mastekort, forklarede tiltalte, at han havde været i By 3. Han var startet i By 5. Mondeoen blev hentet i By 5 uden for by-en. Nummerpladerne blev taget før, at Mondeoen blev hentet. Forevist fil 1, side 1686, mastekort, forklarede tiltalte, at han på det tids-punkt havde Mondeo’en. Forevist fil 1, side 1687, mastekort, forklarede tiltalte, at det var i det områ-de ude ved stranden, der blev lavet tyveri. Begge tyverier blev lavet i samme område. Anklageren foreviste video, minuttal 12.05. Tiltalte forklarede, at det godt kunne være Mondeo’en. Det var tiltalte, der kørte først. Tiltalte husker ikke, om den anden bil vendte om. Der var ikke nogen, der havde arbejdstøj på. Anklageren foreviste video, minuttal 16.50. Tiltalte forklarede, at han ikke kender området ved Vej 9. Han drejede ikke til venstre og kørte ad Vej 9. Han ved ikke, om den anden bil kør-te ad den vej. Forevist fil 1, side 1613, mastekort, forklarede tiltalte, at han da var ved By 7. Han parkerede Mondeo’en ved 3-tiden. Tiltalte ved ikke, hvorfor han ikke tidligere lod sig afhøre. Han blev rådet til det. Til sidst rådede hans forsvarer ham til at lade sig afhøre. Han har ikke følt sig tryg ved at sige, at det ikke var ham, der skød. Han er bange og har derfor ikke lyst til at nævne navnene på dem, som han kørte med. Forevist fil 1, side 1652, profilbillede, forklarede tiltalte, at det var ham selv, der lagde billedet på Facebook. Der var ikke noget signal i billedet. Tiltalte har aldrig håndteret skydevåben ud over luftgevær. side 9 Forevist fil 1, side 754, prøveresultater vedrørende GSR-partikler, forklarede tiltalte, at partiklerne på handskerne må være kommet, da han havde stod ved siden, da der blev skudt. Tiltalte var den aften påvirket af alkohol og muligvis også af stoffer. Han husker ikke, om han tog stoffer, men han fik ingen stoffer af ham, som han skyldte penge. Foreholdt fil 1, side 357, sidste afsnit, afhøringsrapport af 5. februar 2025, ”Adspurgt til om afhørte kørte mod By 4 på noget tidspunkt, forklarede af-hørte, at det gjorde de, men at han ikke vidste, hvad de skulle dernede. Afhør-te bekræftede, at han havde været længere syd på, end adressen på Vej 1.” forklarede tiltalte, at sådan har han forklaret til politiet. Han ved ikke, om de andre tre kan være kørt til By 4. Foreholdt fil 1, side 366, 4. afsnit, afhøringsrapport af 5. februar 2025, ”Foreholdt at der på billedet fremgik navnet ”Kaldenavn 1” og adspurgt om afhørte skyldte penge til Tiltalte 1, forklarede afhørte, at det gjorde han nok. Afhørte op-lyste, at han ikke kunne huske hvor meget, men at det var for narko. Foreholdt at der stod 2 beløb, 4000kr og 16500kr, forklarede afhørte, at han godt kunne genkende de 4000.” bekræftede vidnet forklaringen. Det var Tiltalte 1 han skyldte penge. Foreholdt fil 1, side 369, 4. afsnit, afhøringsrapport af 5. februar 2025, ”Adspurgt forklarede afhørte, at han kørte alene i bilen fra By 5 og ud til stranden. Ved stranden kom manden over i bilen afhørte kørte. Da manden kom over, havde han geværet med.” forklarede tiltalte, at sådan har han forklaret. Det er rigtigt, at han noget af ti-den kørte alene i Mondeoen. Foreholdt fil 1, side 371, sidste afsnit, afhøringsrapport af 5. februar 2025, ”Forsvarer spurgte, hvor personen med geværet sad under køreturen, forklare-de afhørte, at han sad på forreste passagersæde, hvor han, som afhørte huske-de det, pegede på afhørte med geværet.” forklarede tiltalte, at sådan har han forklaret til politiet. Det var i den anden bil, at han sad på bagsædet. Der kun var én person, der truede ham med ge-været. Det skulle bruges til at true ham med, muligvis også indenfor. Foreholdt fil 1, side 372, øverst, afhøringsrapport af 5. februar 2025, side 10 ”Forsvarer spurgte, hvad afhørte tænkte, at geværet skulle bruges til, forkla-rede afhørte, at det nok skulle bruges til ham, eller hvis der skulle blive pro-blemer med nogle.” forklarede tiltalte, at han ikke vidste, hvem ”nogen” var, og hvad det betød. Det skulle bruges, hvis der blev problemer med ham. Han så ikke nogen lade geværet. Adspurgt af advokat Adam Henning-Bengtson forklarede tiltalte, at han den-gang havde et misbrug af kokain. Gælden og misbruget hang sammen. Det yderligere beløb, som han skyldte, var nok en dummebøde. Foreholdt fil 1, side 1433, fra punktopstillingen, personundersøgelseserklæ-ring af 19. december 2024, forklarede tiltalte at skaderne stammede fra over-faldet. Skaderne i hovedet kom fra spark. Hullet i baglåret og haglene stam-mede dog ikke fra volden, men ingen af skaderne stammede fra anholdelsen. Der var en kniv involveret. Tiltalte ville ikke sige noget om gerningsmænde-nes udseende. Kun en person havde en kniv. Det var en SUV, som tiltalte blev sat ud i. Tiltalte ønsker ikke at sige noget nærmere om bilen. Der var ikke nogen med ude af bilen i forbindelse med småtyverierne. Tiltalte fik slag, da han i første omgang forsøgte at tage num-merplader af, fordi han ikke kunne få dem af. Tiltalte fik så taget nummerpla-derne af en anden bil. Tiltalte blev slået bagfra med knytnæve et par gange. Tiltalte havde ikke mulighed for at kontakte politiet. Tiltalte havde ikke sin telefon, fordi den lå i bilen. Det var kun samme person, der havde geværet igennem hele forløbet. Tiltalte blev bange, da han så geværet. Der blev ikke sagt noget. Der blev peget på tiltalte med geværet. Tiltalte var bange for at bliver skudt. Personen sagde ik-ke noget om, hvad geværet skulle bruges til. Der var nogen, der sagde, at han ville blive skudt. Tiltalte husker ikke, hvornår det blev sagt. Det var tiltalte og personen med geværet, der kravlede over hegnet. Kobenet smed tiltalte på en mark på vej væk derfra. Tiltalte smed det ud ad vinduet, mens han kørte mod By 7. Tiltalte var nødt til at følge med. Hvis han ikke var gået med, var han nok blevet skudt. Der var ikke no-get, der indikerede, at der var nogen hjemme på Adresse 2. Lyset var slukket. Tiltalte hørte ikke, om der var nogen, der sagde noget, da der blev affyret skud. Hunden gøede. Tiltalte tog ikke noget med fra Adresse 2. Tiltalte fortalte sin mor, at han var blevet overfaldet, og at han gerne ville hentes, men hans mor ville ikke hente ham. Hun sagde, at når han selv var kommet derud, måtte han også selv komme hjem. Hans stedfar ville ikke ud-låne bilen. Hun gik i panik i telefonen, og de kom op at skændes. side 11 Tiltalte talte ikke med sin kæreste den aften, og han fortalte hende ikke efter-følgende, hvad der var sket. Tiltalte endte hos en kammerat, hvor han sov, og tog hjem dagen efter. Hans kæreste var på et omsorgshjem. Adspurgt af advokat Finn Walther Petersen forklarede tiltalte, at den anden bil ved færdselsuheldet holdt i nærheden, henne ad vejen. De fulgtes ad. Foreholdt fil 1, side 357, andet afsnit, afhøringsrapport af 5. februar 2025, ”Adspurgt til hvilken bil de kørte afsted i, forklarede afhørte, at det var en sort SUV” forklarede tiltalte, at han ikke var sikker på farven, Adspurgt af advokat Ulrik Lunn forklarede tiltalte, at den anden bil ved færd-selsuheldet holdt 200 meter oppe ad vejen. Kobenet fik han af en af de andre personer ude ved stranden tæt på, hvor det foregik. Han smed kobenet, efter de skiltes. Tiltalte smed ikke andet end det. Tiltalte havde ikke smidt en ma-lerdragt ud eller selv haft en på. Tiltalte kørte væk fra Adresse 2 i Mon-deo’en sammen med den person, der var med inde i huset. De kørte galt på et tidspunkt. Forevist fil 1, side 2122, mastekort, forklarede tiltalte, at den person, der var med i huset, også var med i bilen. Tiltalte og personen, der var med inde i huset, kørte sammen fra huset og hen til, hvor færdselsuheldet skete. Han tænker, at personen også var med i bilen derefter. Måske havde han ikke sin telefon med. Ved stranden hoppede per-sonen med geværet over i den anden bil og kørte videre med de andre. Tiltalte vil ikke udtale sig om, hvorvidt den person, som han var inde i huset sammen med, også var ham, som han skyldte penge. Mondeo’en kom ind i spillet en halv til en hel time inden indbruddet. De hen-tede den uden for By 5. Først var tiltalte alene i Mondeo’en. Så mødtes de ved stranden. Tiltalte var ikke i By 4. Tiltalte afgav forklaring til politiet for at få ophævet besøgskontrollen for kæresten, og samtidig var det nemmere, hvis han afgav forklaring. Han er ik-ke tryg ved at være her i dag, fordi han har fortalt, at en anden skød. Han er bange, fordi han fortæller sandheden. Adspurgt af advokat Mette Marie Lorentzen forklarede tiltalte, at fra stran-den kørte de i to biler. Tiltalte kørte i Mondeo’en. Den anden person sad på passagersædet. Tiltalte havde siddet på bagsædet tidligere på aftenen i den anden bil. Der var ikke nogen, der sad på bagsædet, men tiltalte kørte i Mon- side 12 deoen. På gerningsstedet kravlede de begge ind ad vinduet i husets bagdør. Den anden person stod derefter foran tiltalte. Forevist fil 1, side 208, foto af baggang, forklarede tiltalte at det skud, der kom fra køkkenet, røg imellem dem. Den anden person stod derfor længere inde i gangen. Tiltalte husker ikke, hvad han fortalte ved personundersøgelsen. Foreholdt fil 1, side 1433, andet afsnit, personundersøgelseserklæring, ”I forbindelse med den legemlige undersøgelse oplyste undersøgte at han hav-de været indblandet i et masseslagsmål på et værtshus den 23-11-2024 og i den forbindelse havde været udsat for slag, spark og halsgreb. Undersøgte op-lyste, at der var taget halsgreb med to hænder forfra og at han havde haft sortnen for øjnene.” forklarede tiltalte, at han ikke tror, at han har sagt sådan til lægen. Han ved ikke, hvad han sagde. Han var lige blevet anholdt. Foreholdt fil 1, side 1436, sjette afsnit, personundersøgelseserklæring, ”Direkte adspurgt oplyste undersøgte, at læsionerne på begge underben og fødder (26-27, 32-35) var opstået i forbindelse med anholdelse kort forinden undersøgelsestidspunktet, hvor politiet angiveligt havde skudt ind gennem en rude og sagt til undersøgte, at han skulle kravle ud af boligen.” forklarede tiltalte, at han ikke havde nogen skader, der stammede fra anhol-delsen, som var foregået stille og roligt. Han havde ingen skader fra ger-ningsstedet udover de allerede nævnte. Forevist fil 1, side 2215, foto fra ransagning, Adresse 13, By 5, for-klarede tiltalte, at han ikke er våbeninteresseret. Foreholdt fil 1, side 369, 3. afsnit, afhøringsrapport af 5. februar 2025, af an-klageren, ”Adspurgt om personen, som truede med geværet, og om det var den samme, som var med inde på adressen, forklarede afhørte, at det var det.” forklarede tiltalte, at ham, der truede ham, var den samme, som var med inde på adressen. Tiltalte havde ikke set den anden persons mobiltelefon, så han kan ikke ude-lukke, at telefonen var i den anden bil Foreholdt fil 1, side 373, fjerde afsnit, afhøringsrapport af 5. februar 2025, side 13 ”Foreholdt at afhørte havde forklaret om en sorte SUV og at afhørtes dna var fundet på bagsædet af Tiltalte 4's bil, men at denne ikke var sort, blev af-hørte spurgt om det var Tiltalte 4's bil, som afhørte var ude at køre i den aften, for-klarede afhørte, at det troede han nok. Adspurgt om afhørte var helt sikker på, at bilen var sort, forklarede afhørte, at det var han ikke.” forklarede tiltalte, at han ikke vidste, hvis bil han kørte i. Tiltalte kendte ikke Tiltalte 4, men hvordan skulle hans dna ellers være endt i bilen. Adspurgt af advokat Adam Henning. Bengtson forklarede tiltalte, at der var ikke noget tidspunkt, hvor han var alene i bilen, efter at geværet var bragt i spil. Han kunne ikke alarmere politiet. Adspurgt af advokat Ulrik Lunn forklarede tiltalte, at han kørte alene efter de andre på et tidspunkt. Han husker ikke, hvornår det var, men det var efter, at nummerpladerne var blevet sat på bilen og inden, at geværet blev bragt i spil. Det varede nok en halv time. Der blev ikke sagt eller råbt noget fra den anden side af døren på Adresse 2. Sagen udsat. Retten hævet kl. 15.30. Dommer 1

Retsbog · 21. maj 2026

RetsbogLink ↗

RETTEN I NÆSTVED Udskrift af retsbogen Den 21. maj 2026 kl. 09.30 blev retten sat af Dommer 1 (retsformand), Dommer 3 og Dommer 2 og med nævninger. Retsmødet var offentligt. Rettens nr. 2860/2025 Politiets nr. 1900-73112-00009-24 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 CPR nr. (Født 1995), Tiltalte 2 CPR nr. (Født 1994), Tiltalte 3 CPR nr. (Født 1995), Tiltalte 4 CPR nr. (Født 1978) og Anklager mødte for anklagemyndigheden. Sagens tidligere fremlagte akter og bilag var til stede. Advokat Ulrik Villars Knabe Lunn var mødt som beskikket forsvarer forsva-rer for Tiltalte 1. Advokat Finn Walther Petersen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 2. Advokt Adam Henning Bengtson var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 3. Advokat Mette Marie Lorentzen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 4. De tiltalte Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 var fremstillet. Som nævninger var mødt 1.Nævning 1 2.Nævning 2 3.Nævning 3 side 2 4.Nævning 4 5.Nævning 5 6.Nævning 6 og som suppleanter 7.Nævning 7 8.Nævning 8 Tiltalte 1Tiltalte 1 forklarede, at han boede hos Vidne 12 i By 5 før anholdelsen. Han havde boet der i nogle måneder. Han hav-de et on/off forhold til sin kæreste og boede hos Vidne 12, når han ikke var sam-men med kæresten. Han levede af at sælge stoffer og ordne biler. Han havde selv et misbrug af stoffer. Den 25. november 2024 om aftenen var han på Værtshus med Vidne 12 og Vidne 11. Tiltalte 3 stødte til. Han kender Tiltalte 3, da Tiltalte 3 har holdt stoffer for ham mod betaling et par gange. Tiltalte 3 mang-lede penge, hvorfor han havde spurgt, om han kunne hjælpe. Tiltalte 3 havde holdt hash for ham en gang. Omkring den 20. november 2024 skulle Tiltalte 3 så holde en pose med 50 g kokain, men det gik galt for Tiltalte 3, og der kun var 10 g tilbage, da han fik posen igen. Tiltalte 3 løj over for ham og nægtede at have taget kokain fra posen, hvorfor han gav Tiltalte 3 nogle slag. Det endte med, at de blev enige om, at Tiltalte 3 skyldte ham 16.000 kr. for den manglen-de kokain. Tiltalte 3 kom til værtshuset den 25. november 2024 og sagde, at han kunne skaffe de 16.000 kr., hvis Tiltalte 3 kunne købe en bil af tiltalte. Tiltalte 3 sagde, at han ville få alle sine penge igen samme dag, hvis Tiltalte 3 kunne få bilen. Tiltalte 3 fik lov at købe bilen – en Ford Mondeo af ham for 4.000 kr. Han ved ikke, om Vidne 12 hørte samtalen. De gik alle fire hjem til Vidne 12. Klokken var ca. 23. Tiltalte 3 og han gik ud til en gård uden for By 5, hvor de skulle hente bilen til Tiltalte 3. Han ringede til Tiltalte 2, der var ude at køre med Tiltalte 4, fordi han skulle bruge noget mere kokain. Der var ikke nummerplader på bilen, som Tiltalte 3 købte af ham. Han kørte bilen frem. Tiltalte 3 kørte bilen videre fra går-den. I By 3 stjal Tiltalte 3 nogle nummerplader til bilen. Tiltalte 3 kørte ham hjem til Vidne 12. Han kan ikke huske, om Tiltalte 4 og Tiltalte 2 var med i By 3, men han mener det ikke. Han blev samlet op i By 5 af Tiltalte 4 og Tiltalte 2, og de kørte til By 4 for at hente kokainen. Han skulle bruge en oplader, fordi hans mobil var løbet tør for strøm, og han skulle have fat på leverandøren i By 4. Tiltalte 4 og Tiltalte 2 var ikke med inde hos Vidne 12. De kørte i Tiltalte 4's grå bil, en Tiguan. Han kendte Tiltalte 4 gennem arbejdet, hvor han havde mødt ham nogle gange. Han kan ikke huske, hvordan Tiltalte 4 og Tiltalte 2 var klædt. Han havde selv en grå dynejakke på. Tiltalte 4 og Tiltalte 2 havde ikke selv ærinder i By 4. Han havde lavet aftalen i By 4, inden de kørte fra By 5. Han vil ikke op-lyse navnet på den person, han skulle møde i By 4. Han var påvirket af al-kohol og stoffer. Han kan ikke huske, om de kørte direkte til By 4 eller side 3 gjorde stop under vejs. Han købte 10 g kokain i By 4. Han skulle tilbage til By 5. På vej hjem ringede Tiltalte 3, at de skulle mødes ved Område 7, så han kunne få sine penge. Tiltalte 3 kom kørende i Mondeo’en og kørte op på si-den af Tiltalte 4's bil. Tiltalte 3 sagde noget, som gjorde, at de ikke ønskede at blive på stedet, hvorfor de kørte. Han sad på bagsædet, så han hørte ikke, hvad Tiltalte 3 sagde. Tiltalte 4 og Tiltalte 2 sagde blot, at det ville de ikke være en del af. De kørte derefter direkte til By 5, hvor han blev sat af hos Vidne 12. Han vil ikke afvise, at de er kørt ad Vej 1 og forbi Min Købmand, fordi det er på vejen. Han så ikke Mondeo’en, da de kørte ad Vej 1. Han så ik-ke, at der var en bil, der var forulykket. Der blev snakket i bilen og drukket shakers og taget ”snitter” . De kørte til By 10 og holdt, hvorfra de kørte forbi Område 3. Anklageren viste kort over området, ekstrakten side 1791. Det var ikke ham, der kørte bilen, så han har svært ved at sige, hvilken vej de præcist kørte. Ved Område 7 mødte de Tiltalte 3 på en rasteplads. Tiltalte 3 kom fra samme retning, som de var kommet fra. Tiltalte 3 ringede til ham en del gange i løbet af natten. Han ringede ikke til Tiltalte 3. Tiltalte 3 bad ham om at hente ham, da han var blevet skudt. Han hentede Tiltalte 3 og kørte ham hjem til Vidne 12, hvor han gav ham forbinding på. Dagen efter skrev aviserne, hvad Tiltalte 3 havde gjort. Tiltalte 3 fortalte også i bilen, at han var blevet skudt, og at han måske selv havde skudt en mand. Han vidste ikke, om Tiltalte 3 talte sandt eller bare pralede. Han fandt senere ud af, at en af hans bekendte, Person 8, er Forurettede 1's søn. Tiltalte 3 skylder ham stadig 20.500 kr. Tiltalte 3 skylder 16.000 kr. for kokain, 4.000 kr. for Mondeoén og 500 kr. for en pose kokain på dagen. Han havde tilbudt Tiltalte 3 at lave indbrud sammen, men det ville Tiltalte 3 ikke. Han betrag-tede ikke Tiltalte 3 som en fjende, men som en ven. Han var selv presset på økonomien, men han regnede med, at Tiltalte 3 ville betale sin gæld. Der var ikke mærker efter vold, da han slog Tiltalte 3 den 20. november 2024, men det kan godt være, at der kom blå mærker senere. Anklageren dokumenterede oversigt over teleoplysninger vedrørende tiltaltes mobil, ekstrakten side 1822. Det var Tiltalte 2, som han ringede til kl. 22.17. Han vidste, at Tiltalte 2 var ude med Tiltalte 4 for at flytte en båd. Opkaldet kl. 22.49 er formentlig Tiltalte 2, der holdt uden for Vidne 12's lejlighed. Vidne 11 ringede formentlig til ham i løbet af aftenen for at høre, hvor han blev af, da Vidne 11 ventede på, at han kom til-bage med kokain. Han kan ikke huske, at de kom i kontakt med hinanden. side 4 Hans mobil var uden aktivitet, fordi den var løbet tør for strøm, hvorfor han fik Tiltalte 3's lader, på Område 2. Hans mobil var formentlig løbet tør for strøm igen, og så fik han den opladt, da han kom hjem til Vidne 12. Han kan ikke huske, hvorfor han ringede til Tiltalte 3, kl. 02.19 og kl. 02.34, men Tiltalte 3 havde nok forsøgt at få fat på ham. Anklageren dokumenterede tekstbeskeder fra Tiltalte 3's mobil til tiltaltes snap-chat, ekstrakten side 1616. Tiltalte 3 og han skulle mødes ved Område 2. Tiltalte 3 havde givet ham et al-mindeligt opkald forinden. Det kan også være over Signal. De har talt sam-men på en eller anden måde. Der skulle nok have stået, at de skulle mødes på stranden, ven. De skulle mødes derude, og så han har nok skrevet til Tiltalte 3, hvor han var, da han ikke kunne se Tiltalte 3, da han kom frem. Det var det før-ste møde, som beskederne omhandler. Anklageren dokumenterede snapchat opkald, ekstrakten side 1730. Opkaldene fra kl. 00.44.05 og frem til 00.58.26 var Tiltalte 3 og ham, der for-søgte at komme i kontakt med hinanden. Tiltalte 3 bad om noget kokain. Anklageren dokumenterede masteoplysninger for tiltalte, ekstrakten side 1813. Tiltalte 3 og han var i By 5, kørte til By 3 og stjal nummerplader og kørte re-tur til By 5. Anklageren dokumenterede masteoplysninger for tiltalte, ekstrakten side 1814. Han fik strøm på igen af Tiltalte 2, da han kom til By 4. Anklageren dokumenterede masteoplysninger for tiltalte, ekstrakten side 1790. De mødtes på Område 2 med Tiltalte 3. De kørte derefter ad Vej 1 til Område 3, og derfra til Område 7 og holdt der. Anklageren dokumenterede masteoplysninger for tiltalte, ekstrakten side 1791. side 5 Han sad på bagsædet af bilen, mens de ventede på Tiltalte 3. Han kan ikke sva-re på, hvorfor hans mobil hopper fra mastens forskellige celler. Han så ingen biler i grøften den nat. Han kan ikke svare på, hvorfor masteop-lysningerne ser ud, som de gør. Tiltalte 3's Mondeo og tiltaltes bil kan sagtens være kørt ad Vej 1 med kort mellemrum. Anklageren dokumenterede masteoplysninger for tiltalte, ekstrakten side 1815. Tiltalte er synlig på, overvågningsbillederne fra By 9, hvis man kig-ger rigtig godt efter. Han sad bag ved Tiltalte 2. Det er hans grå ærme på fo-toet, ekstrakten side 2471. Tiltalte 2 må så have haft den gule jakke på. De kørte ikke op og parkerede med slukkede lygter. De kørte direkte til stran-den. Den bil, der ses på overvågningen, er ikke Tiltalte 4's bil. Det må være en helt anden bil. Anklageren dokumenterede masteoplysninger for tiltalte, ekstrakten side 1816 og 1817. Han kan godt have været tilbage i By 5 lidt over kl. 2. Han samlede Tiltalte 3 op i By 7 ved 04-tiden. Hans forklaring for retten i grundlovsforhøret er ikke retvisende. Man taler ikke om andre i tiltaltes miljø. Anklageren dokumenterede tiltaltes forklaring til retsbogen, ekstrakten side 66. Forklaringen er ikke helt løgn, men heller ikke helt rigtig. Han ønskede ikke at blive blandet ind i Tiltalte 3's forhold, hvorfor han sagde, at Mondeo’en var solgt til Tiltalte 3 nogle dage før. Indbruddet i forhold 1 begik han, men ikke den 25. november 2024. Han har i april 2026 ønsket at blive genafhørt, efter at Tiltalte 3 var blevet af-hørt for at korrigere Tiltalte 3's forklaring. Han havde ikke forud herfor fået besked om, at politiet ønskede at afhøre ham. Anklageren dokumenterede, at der sket afhøring af tiltalte den 20. april 2026, tillægsekstrakt 1, side 4. Foreholdt fra afhøringen, tillægsekstrakten side 6, 6. linje, at Tiltalte 4 fik udvekslet noget med Tiltalte 3, forklarede tiltalte, at det var en udveksling af ord. Det tog ganske få sekunder. side 6 Anklageren dokumenterede regnskab fundet på Vidne 12's mobil, ekstrakten side 1725. Det er et regnskab, som han har lavet. Tiltalte 3's gæld fremgår af regnskabet under Kaldenavn 1. Vidne 12 tog et billede af regnskabet, der lå på tiltaltes mobil, fordi tiltaltes mobil var helt smadret og ved at gå ud. Han havde en anden Mondeo, som han har solgt til tredje mand. Tiltalte 3 har ikke fået tæsk i en halv time af fire personer, så havde Tiltalte 3 ikke rejst sig igen. Han kan ikke genkende, at Tiltalte 3 blev truet med et gevær. Han kan ikke svare på, hvorfor der er fundet et stykke hvidt klæde med hans dna på gerningsstedet. Han har ikke haft en hvid malerdragt. Han har ikke været på Adresse 2. Dna’et må stamme fra dengang, da han kørte bilen ud til Tiltalte 3. Anklageren dokumenterede fotos fra tiltaltes mobil, ekstrakten side 1711. Det er nogle mønter, som en person ville sælge til ham. Han har ikke kend-skab til mønter, og sendte derfor nogle fotos af mønterne bekendte for at få et vide, om mønterne havde nogen værdi. Anklageren dokumenterede sms-besked til Tiltalte 2 30. november 2025, ekstrakten side 1764. ”Mønter” er penge. Tiltalte 2 og han lånte penge af hinanden, og han havde brug for penge, derfor skrev han til Tiltalte 2. Han vil ikke oplyse, hvem han skyldte penge. Det var folk, der kunne blive ubehagelige, men han kan ikke uddybe det nærmere. Tiltalte 2 skar sig, og han har skiftet Tiltalte 2's forbinding. Tiltalte 2 ringede til ham, at han var på skadestuen. Han hentede Tiltalte 2. Han spurgte ikke Tiltalte 2, hvordan han var kommet til skade. På forsvarerens forespørgsel forklarede tiltalte, at han havde kørt i Mondeo’en tidligere. Det var en nød-bil, som han havde stående. Den stod bag et hegn på pladsen, hvor han havde biler stående. Han åbnede lågen ind til pladsen, kørte bilen ud og overlod den til Tiltalte 3. Han så ikke noget koben i bilen. Tiltalte 3 spurgte, om han kunne skylde et gram mere. Så ville Tiltalte 3 have pen-gene til ham om en halv time. Tiltalte 3 var ikke iført malerdragt, da de mødtes. Tiltalte 3 sagde ikke, hvordan han ville skaffe pengene. Han og Tiltalte 2 og Tiltalte 4 kørte til By 10 og vente-de på, at Tiltalte 3 kom igen med pengene. side 7 De holdt på en rasteplads i skoven og med forlygterne vendt ud mod vejen. Tiltalte 3 kom kørende fra højre. Det var her, at der var en kort ordudveksling. Forsvareren dokumenterede mastekort, ekstrakten side 2121 og 2122. Han var ikke med i Tiltalte 3's bil. Han anede ikke, at Tiltalte 3 var kørt i grøften. De kørte direkte til Område 7, hvor de holdt og ventede. Forsvareren dokumenterede mastekort, ekstrakten side 2123. Han havde sin mobil på sig hele tiden. Ingen andre holdt hans telefon i løbet af aften/natten. Tiltalte 3 fik et gram kokain ved Område 8. Tiltalte 3 fik ikke udleveret no-get våben ved Område 8. På advokat Finn Walther Petersens spørgsmål forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, hvilken påklædning Tiltalte 2 havde på, men hans forklaring om den gule jakke er baseret på billeder fra overvågningsfilmen. På advokat Adam-Henning Bengtsons spørgsmål, forklarede tiltalte, at der var folk, der skyldte ham penge for stoffer. Folk plejede at betale, så det var normalt ikke et problem. Der skete betaling per den første i måneden. Han kan ikke huske, om det var hjemme hos Tiltalte 3 eller hos Vidne 12, at han gav Tiltalte 3 nogle slag. Tiltalte 3 holdt 50 gram kokain for tiltalte. Da han hente-de kokainen nogle dage efter, manglede der 40 gram, men Tiltalte 3 nægtede at have taget kokainen. Han gav Tiltalte 3 nogle slag, men ikke noget som gav skader. Han sparkede ikke Tiltalte 3. Han kan ikke udelukke, at Tiltalte 3 havde blå mærker i ansigtet efter slag. Han slog Tiltalte 3 tre gange i ansigtet. Der var ikke andre til stede, da han slog Tiltalte 3. Tiltalte 3's forklaring om det, der skete den 25.-26. november 2024, er løgn. Det er dog rigtigt, at Tiltalte 3 skyldte ham penge. Han købte 10 gram kokain for 4.000 kr. i By 4. Tiltalte 3 sagde, at de skulle vente på ham i Område 7. Tiltalte 3 var alene i bil-en begge gange, at de mødtes. Der var heller ikke andre biler, der ankom sammen med Tiltalte 3. Han holdt løbende regnskab med, hvad folk skyldte ham. Tiltalte 3 og han blev enige om, hvad Tiltalte 3 skyldte ham, da Tiltalte 3 fik Mondeo’en. De 4.100 kr. kan dække over, at Tiltalte 3 fik 100 kr. til benzin. Han har ikke tidligere forklaret, at han slået Tiltalte 3 den 20. november 2024, fordi det ikke var relevant før nu, hvor Tiltalte 3 har løjet om det. side 8 På advokat Mette Maria Lorentzens forespørgsel forklarede han, at han har mødt Tiltalte 4 gennem Tiltalte 2. Han har talt med Tiltalte 4 to gange. Tiltalte 2 og han skulle lave noget arbejde for Tiltalte 4. Det var helt tilfældigt, at Tiltalte 4 var med den dag. Tiltalte 3 har ikke nogen relation til Tiltalte 4. Tiltalte 4 var ikke inde i lejlighe-den hos Vidne 12 hverken før eller efter den 25.-26. november 2024. På Område 2 steg han ud af bilen og gav Tiltalte 3 et gram kokain. Tiltalte 4 og Tiltalte 2 var i bilen. Han satte sig ind i bilen igen og bad om, at de kørte til Område 7 og ventede. Der var god stemning i bilen. De havde fået drinks mv. Tiltalte 4 havde ikke indtaget stoffer eller alkohol. Tiltalte 4 gjorde ham bare en tjeneste ved at køre bilen. Tiltalte 4 blev sur, da han talte med Tiltalte 3. Anklageren foreholdt fra afhøringen af 20. april 2026, tillægsekstrakten side 28, at Tiltalte 2 havde reflekstøj på, men kun en trøje, ikke benklæder, ved-stod tiltalte at have forklaret som gengivet. Han var ikke 100 pct. sikker, da han afgav den forklaring. Tiltalte 2 gik i den slags tøj hver dag. Samme rapport, tillægsekstrakten side 25, at Tiltalte 2 tidligere havde været på Adresse 2 for at lave indbrud, men at Tiltalte 2 fik skåret nosserne op i forbindelse med et andet indbrud, kunne tiltalte ikke vedstå at have forkla-ret som gengivet. Han har ikke haft kendskab til, at Tiltalte 2 lavede indbrud. Han husker dog, at Tiltalte 2 fik skåret nosserne op. Han begik indbrudstyveriet på Adresse 1, Kalundborg. Han brugte et koben til at komme ind gennem et vindue eller en terrassedør. Han tog nogle 7-stole, som han stillede hos Vidne 12. De øvrige effekter ved han ik-ke, hvad der skete med. Han var ikke alene om at begå indbruddet. Han havde kokain liggende hjemme hos Vidne 12, men der var nok kun 8 gram - i en frysepose. Anklageren dokumenterede rapporten om kontrolvejning, ekstrakten side 2247. Tiltalte 4Tiltalte 4 forklarede, at han blev anholdt på bopælen, hvor han bor sammen med sin hustru. Han var lige ophørt med selvstændig virksomhed. I dag arbejder han som projektleder for en større virksomhed. Den 25. november 2024 mødte han Tiltalte 2 på tiltaltes værksted i By 13. Tiltalte 2 var allerede på værkstedet. De skulle flytte Tiltalte 2's båd, der var opbevaret hos Tiltalte 2's svigerfar. Tiltalte 2 havde solgt båden, der skulle transporteres til By 5 til en køber. Der var ingen, der tog imod båden. Han kender ikke køberens adresse. Anklageren dokumenterede ANPG foto, ekstrakten side 2351. Det kan godt passe, at de afleverede båden ved 22.30-tiden. side 9 Tiltalte 2 blev kontaktet af en kammerat, der gerne ville hentes. Der var en knægt eller to, der skulle hente nogle stoffer. Han indvilgede i at køre for dem. Anklageren dokumenterede logning på tiltaltes telefon og kort, ekstrakten si-de 2027 og 2028. Han kender godt adressen. Han har ikke bedt telefonen om at logge adres-sen. Anklageren dokumenterede logninger fra tiltaltes mobil, ekstrakten side 2052. Tiltalte vil ikke afvise at have været på adressen før og efter. Han kender ik-ke Vidne 12, der bor på adressen. Tiltalte 2 og han blev i bilen. Tiltalte 3 og Tiltalte 1 kom ud til bilen. Han havde mødt Tiltalte 1 før. Tiltalte 3 havde han ikke set før. Han kørte dem til et hus lidt uden for byen, hvor de skulle hente en bil. Det var en køretur på 3 til 4 mi-nutter. Han kan ikke huske stemningen i bilen. Tiltalte 2, Tiltalte 1 og han kørte derfra til By 4 for at hente kokain til Tiltalte 1. Han kan ikke huske, om de var i By 3 forinden. Han kender ikke noget til et tyveri af nummerpladen. De kørte ad små veje til By 4. I By 4 fik Tiltalte 1 sin kokain, hvorefter de kør-te hjem. På vejen fik de besked om, at Tiltalte 3 skulle have noget kokain. De hentede kokainen et sted i byen. Han blev i bilen. Han kan ikke huske, om de var hjemme hos Tiltalte 2 for at låne en oplader. Han fik at vide, at han skulle køre til Område 2, hvor de skulle mødes med Tiltalte 3. Tiltalte 1 gik ud af bilen og afleverede kokainen. Tiltalte 3 var alene i bilen. De kørte derfra til et nyt sted, hvor de skulle vente. Tiltalte 1 sagde, at Tiltalte 3 ville komme og betale for kokainen, der hvor de skulle vente. Tiltalte førte bilen. De kørte til Område 7. De sad og hørte musik, og Tiltalte 2 og Tiltalte 1 tog nogle stoffer. Han kan ikke huske, hvor længe de ventede. Tiltalte 3 ankom, for ud af sin bil og råbte, at han var blevet skudt. Tiltalte rullede sit vindue ned, da Tiltalte 3 kom i sin bil. Tiltalte ville ikke være en del af det, hvorfor han kør-te fra stedet. Det var hans indtryk, at alle i bilen var rystede. Han er ikke kendt i området, så han kan ikke sige mere præcist, hvilken vej de kørte. De kørte ad den første større vej. Tiltalte så ikke Tiltalte 3 eller hans bil igen. Han så ikke en bil, der var forulykket. Tiltalte 3 og han kørte fra Område 5 nogenlunde samtidig, så det kan godt passe, at hans bil og Tiltalte 3's bil er fanget på overvågningen næsten samtidig. side 10 På vejen til Område 7 ved han ikke, hvilke byer de kørte igennem. Så godt kendt er han ikke. Han kørte ad Vej 1, så det giver god mening, at han skulle være kørt igennem By 9 for at komme til Område 7. Han kan ikke huske, om nogen i hans bil ud over Tiltalte 1 under turen var ude af bilen. Tiltalte 3 sad i hans bil, da han kørte Tiltalte 1 og Tiltalte 3 ud efter Mondeo’en. Han så ingen våben den aften. Han har ikke hørt, hvordan Tiltalte 3 ville skaffe penge til Tiltalte 1, kun at han ville skaffe nogle penge. Efter Område 7 kørte han først Tiltalte 1 hjem og derefter Tiltalte 2, hvoref-ter han selv kørte hjem. Han ved ikke, hvornår hans mobil løb tør for strøm. Han kiggede på den, og så at den var løbet tør. Anklageren dokumenterede telefonbesked af den 25. november 2024, kl. 19.45 til tiltaltes kone, Person 9, ekstrakten side 1907, og samtaler mellem Tiltalte 2 og tiltalte, side 1976. Han skrev og ringede ofte med Tiltalte 2. Det kan godt passe, at de havde talt sammen om eftermiddagen den 25. november 2024. Anklageren dokumenterede opkald til Vidne 6, den 25. november 2024, kl. 20.13, ekstrakten side 1968. Vidne 6 er hans pusher. Han slukkede ikke sin mobil, men den løb tør. Han er afhørt af politiet, men nævnte ikke Tiltalte 1, da han ikke ville blandes ind i noget. Anklageren dokumenterede fotos af mønter fundet på tiltaltes mobil, ekstrak-ten side 2031. Han havde haft nogle mønter og emblemer og et ur liggende længe - nok fra sin fars dødsbo. Tiltalte 2 kom ud til ham med nogle mønter om morgenen den 26. november 2024. Han hentede derfor en app, hvor man kunne se, hvad mønterne var værd. Anklageren dokumenterede ekstrakten side 1979, data om nedhentning app. side 11 Anklageren dokumenterede rapport om fund af ammunition og våben hos til-talte, ekstrakten side 2280 og fotos 2326. Geværerne, der blev fundet, var rigtige geværer, men de er skåret op og lagt i tagrenden. Han havde et misbrug af opioider og heroin. På forsvarerens forespørgsel forklarede tiltalte, at han havde haft mønterne og emblemerne og armbåndsurene liggende i skuffen længe. Han vidste ikke, at det var ham, der havde taget billederne, men han kan genkende effekterne. Billederne er taget på hans værksted. Han kan ikke huske, hvorfor han tog billederne den 25. november 2024. Det siger ham ikke noget. Forsvareren dokumenterede oversigtsfotos, ekstrakten side 2059ff. Det kan sagtens passe, at han har været på Vidne 12's adresse. Hans ven Person 10's mor bor i Boligområde 2. Hans telefon er lokaliseret i og omkring morens adresse. Han har formentlig været ude at køre med Person 10. Han har aldrig været hjemme hos Vidne 12. Det var hyggeligt at hænge ud med Tiltalte 2. Det var ikke unormalt, at de hang ud, også på en hverdag. Han blev anholdt af politiet og vedkendte sig at kende Tiltalte 2, men han ønskede ikke at afgive forklaring. På forespørgsel af forsvarer, advokat Bengtson, forklarede han, at Tiltalte 3 var en ung mand. 25 til 30 år gammel. Han så ham alene kortvarigt. Han så ikke skader på Tiltalte 3. Der var ikke nogen tatoveringer eller ar, der har sat sig i hans hukommelse. Tiltalte 1 var i hans bil under hele turen, bortset fra de to gange, hvor Tiltalte 1 hentede og afleverede kokain. På forespørgsel af forsvarer, advokat Walther, forklarede tiltalte, at det alene var Tiltalte 1, der var ude af bilen. Der har måske været en tissepause undervejs, hvor en eller flere af dem var ude af bilen. På forespørgsel af forsvarer, advokat Lunn, forklarede tiltalte, at Tiltalte 1 var væk i ca. 10 minutter for at hente kokain. Han kan ikke genkende Tiltalte 3's forklaring, som han har hørt den i retten. På anklagerens spørgsmål forklarede tiltalte, at hans økonomi havde været både bedre og dårligere end i november 2026. Anklageren dokumenterede tekstbeskeder mellem tiltalte og Tiltalte 2, eks- side 12 trakten side 1923 og 1913. Tiltalte bekræftede, at det var beskeder, som han havde skrevet. Tiltalte 2 og han hjalp hinanden med penge Anklageren dokumenterede afhøring af tiltalte, ekstrakten side 419, at båden blev afleveret på Vej 12 i By 3. Tiltalte vil ikke afvise at have forklaret som gengivet. Han huskede det bare som By 5. Båden blev sat af, før de hentede Tiltalte 1. Tiltalte kan erkende, at han den 3. marts 2025 på sin bopæl var i besiddelse af amfetamin og heroin til eget forbrug. Anklageren dokumenterede anmeldelsesrapport, side 2669, vedrørende fund af stoffer. Forsvareren oplyste, at der manglede dokumentation for mængden. Tiltalte 2's forsvarer oplyste, at Tiltalte 2 ikke vil svare på anklagerens spørgsmål, men gerne på spørgsmål fra sin forsvarer. På advokat Finn Walther Petersens spørgsmål forklarede tiltalte, at han ikke var med til indbruddet i forhold 2. Han har ikke noget kendskab til tyveri af nummerplader omtalt i anklageskriftets forhold 3. Han har ikke noget kend-skab til Adresse 2. Han kender ikke beboerne på adressen. Han har ikke udøvet nogen form for legemsbeskadigelse mod nogen af beboerne på adressen. Han har været i nærheden af Adresse 2 den 25.- 26. november 2024. Han var ude og køre med Tiltalte 4. De hentede Tiltalte 1 og Tiltalte 3, som skulle hente en bil. De skiltes fra Tiltalte 3, og han kørte videre sammen med Tiltalte 4 og Tiltalte 1. Tiltalte 4 satte ham af senere om natten hjemme hos ham selv. Han har aldrig mødt Tiltalte 3, før han hentede Tiltalte 3 i By 5. De hentede ham hos Vidne 12. Han kan ikke svare på, hvordan Tiltalte 3 så ud. Tiltalte 3 har ikke haft et påfaldende udseende, så ville han have lagt mærke til det. Tiltalte 1 og Tiltalte 3 blev sat af ved en gård uden for By 5. Han kendte godt adressen. Tiltalte 1 sagde bare, at de skulle ud på gården. Det er et sted, hvor Tiltalte 1 har biler opmagasineret. Han så Tiltalte 3 igen i Område 5, hvor Tiltalte 1 skulle afleve-re en pose kokain til Tiltalte 3. Der var god stemning. De hyggede sig. Han ved ikke, hvordan stemningen var hos Tiltalte 3. Han var ikke ude af bilen og talte ikke med Tiltalte 3. Han sad på forreste passagersæde. Han hørte ikke, hvad Tiltalte 1 og Tiltalte 3 talte om. De mødtes igen ved Område 7. Han havde ikke skiftet plads. Tiltalte 3 råbte, at han var blevet skudt. Han tænkte, at det var no-get lort. Så nåede han ikke at tænke mere, fordi kørte Tiltalte 4 fra stedet. Der gik herefter tre måneder, og så blev han anholdt. Han hørte en del til sagen i den side 13 tid fra medierne. Han har fået en skade ved at forcere et hegn. Det har ikke noget med denne sag at gøre. På advokat Ulrik Lunns spørgsmål, forklarede han, at han så Tiltalte 1 kørte Mondeo’en ud fra gården. Bilen blev kørt forlæns ud af lågen i hegnet, men der stod en del biler derinde, så der er også blevet bakket med bilen. På advokat Mette Maria Lorentzens spørgsmål, forklarede han, at han havde kontakten med Tiltalte 1. Tiltalte 4 og han er kammerater, og Tiltalte 4 hjælper ham ger-ne. Han hjælper også gerne Tiltalte 4. De hyggede sig. Det betød ikke så meget, hvor lang tid de skulle køre. Anklageren dokumenterede fra ekstrakten: ·side 72, grundlovsforhøret, Tiltalte 2 ·side 2098, rapport om udfindelse af ejer af mobiltelefon ·side 2126, udtræk af fejretningsdata for Tiltalte 2's mobil ·side 2118, mastekort over Tiltalte 2's mobil ·side 2119, mastekort over Tiltalte 2's mobil ·side 2120, mastekort over Tiltalte 2's mobil ·side 2121, mastekort over Tiltalte 2 og Tiltalte 1's mobil ·side 2122, mastekort over Tiltalte 2 og Tiltalte 1's mobil ·side 2123, mastekort over Tiltalte 2 og Tiltalte 1's mobil ·side 2124, mastekort over Tiltalte 2 og Tiltalte 1's mobil Sagen udsat. Retten hævet kl. 14.40 Dommer 1

Retsbog · 28. maj 2026

RetsbogLink ↗

RETTEN I NÆSTVED Udskrift af retsbogen Den 28. maj 2026 kl. 09.30 blev retten sat af Dommer 1 (retsformand), Dommer 3 og Dommer 2 og med nævninger. Retsmødet var offentligt. Rettens nr. 2860/2025 Politiets nr. 1900-73112-00009-24 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 CPR nr. (Født 1995), Tiltalte 2 CPR nr. (Født 1994), Tiltalte 3 CPR nr. (Født 1995), Tiltalte 4 CPR nr. (Født 1978) og Anklager mødte for anklagemyndigheden. Sagens tidligere fremlagte akter og bilag var til stede. Advokat Ulrik Villars Knabe Lunn var mødt som beskikket forsvarer forsva-rer for Tiltalte 1. Advokat Finn Walther Petersen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 2. Advokat Adam Henning Bengtson var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 3. Advokat Mette Marie Lorentzen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 4. De tiltalte Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 var fremstillet. Tiltalte 4 var mødt. Som nævninger var mødt 1.Nævning 1 side 2 2.Nævning 2 3.Nævning 3 4.Nævning 4 5.Nævning 5 6.Nævning 6 og som suppleanter 7.Nævning 7 8.Nævning 8 Nævningerne indtog deres pladser i den udtagne rækkefølge. Specialkonsulent Vidne 2 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret. Vidnet forklarede, forklarede, at han er ansat i politiet som telespecialist. Han blev ansat i 1987 og har siden 2018 arbejdet med dette område. Han har arbejdet med teledata i denne sag og udarbejdet sagens kort. Forevist ekstrakten, fil 1, side 2155 til 2157, oversigt over indhentet teledata, forklarede vidnet, at de udvidede teleoplysninger viser registrering af sms’er og opkald i de perioder, der er angivet i kolonnerne ”Periode FRA” og ”Periode TIL” . Hvis man befinder sig på de nævnte adresser eller i nærheden og ringer eller skriver derfra, så vil man blive registreret her. Der er også en oversigt over Tiltalte 1's og Tiltalte 3's telefoner, som ikke er lokationsbestemt. Fejlretningsdata gemmes af teleselskaberne i 14 dage. Hvis man er i et områ-de omkring en adresse, vil det blive registreret i fejlretningsdataene for områ-det, hvis telefonen er tændt. Forevist ekstrakten, fil 1, side 1532, samlerapport, forklarede vidnet, at der kun er få masteregistreringer vedrørende Tiltalte 4, fordi der ikke blev sikret fejlretningsdata vedrørende hans telefon. Forevist ekstrakten, fil 1, side 2157, oversigt over indhentet teledata, forkla-rede vidnet, at forskellen på fejlretningsdata og udvidede teleoplysninger er, at man i fejlretningsdata kan se bevægelser som følge af de mange registre-ringer, hvor der i de udvidede teleoplysninger kun sker registrering ved op-kald og afsendelse af sms’er. Hi3G-telefoni leverer kun data for, hvor en te-lefon har været inden for et interval på en time. Man kan dog se præcise tids-data ved opkald og afsendelse af beskeder, hvor telefonen registreres i andre systemer. Forevist ekstrakten, fil 1, side 2131 øverst, udtræk af fejlretningsdata – om-råde for Tiltalte 2's telefon, forklarede vidnet, at adresserne an-giver de master, som tiltaltes telefon er gået på. MME er telefonens aktivi-tetstype, hvilket vil sige sluk, tænd eller blot registrering af telefonen. side 3 Forevist ekstrakten, fil 1, side 2130 nederst, udtræk af fejlretningsdata – om-råde for Tiltalte 2's telefon, forklarede vidnet, at der kl. 00.02 er registreret et opkald fra Tiltalte 2's telefon. Her er der kryds ved hans telefon, hvilket betyder, at det er den, der er gået på masten. Teleselska-ber registrerer en masse oplysninger på én gang – nogle selskaber kan regist-rere et opkald som to opkald på én gang. Forevist ekstrakten, fil 1, side 1533 øverst, samlerapport, og side 1611, ma-stekort vedrørende Tiltalte 3's telefon, forklarede vid-net, at det kan udledes af kortet, at telefonen er registreret på masten Adresse 7 mellem kl. 22.00 og 22.59 og mellem kl. 23.00 og kl. 23.59. Li-ge nedenunder er telefonen registreret mellem kl. 22.00 og 22.59 og i By 3 mellem kl. 23.00 og 23.59. Den er så tilbage på Adresse 7 i timen fra 23.00 til 23.59. Den bevæger sig altså i 22-timen til By 3 og tilbage i 23-ti-men. Cellen i By 7 peger mod et sted mellem By 5 og By 3. Cellen stråler mod 130 grader og dækker på hver side deraf 60 grader. Man kan ikke sige, hvor langt fra cellen telefonen er. Der er i dette område langt mellem masterne, og de rækker derfor langt. Vej 2 dækker Adresse 3. Forevist ekstrakten, fil 1, side 1813, mastekort vedrørende Tiltalte 1's telefon, forklarede vidnet, at her er der mere præcise regist-reringer. Man kan se, at telefonen er i By 5 kl. 22.59 og kl. 23.23, og at den kl. 23.09 til kl. 23.23 er i By 3-området, hvor den er registreret på Vej 3. Selskaberne har hver deres celler, der ikke altid hedder det samme, men som ofte er i nærheden af hinanden. Den har været i området for Gade 1. Hvis den går på tre master samtidig, er det fordi, de overlapper hinan-den. Så er den således inden for det område, hvor de tre master dækker. Man kan dog ikke sige præcist hvor. Den kan være fra By 3 til Boligområde 1 til øst for By 5, men ikke i By 5. Kortet viser bevægelse fra By 3 mod området ved Vej 4. Forevist ekstrakten, fil 1, side 2118, mastekort vedrørende Tiltalte 2's telefon, forklarede vidnet, at telefonen har været i By 5 kort før kl. 23 og i By 3 fra kl. 23.06 til kl. 23.30. Så har den derefter været i By 5 igen. Der er således tegn på en bevægelse fra By 5 mod By 3, ophold i By 3 og så bevægelse over mod By 8. Den har også senere registreringer i By 2, hvilket passer med disse oplysninger. Dette er fejlretningsdata for et afgrænset område, og derfor kan man ikke se bevægelser uden for området. Tiltalte kom ind i sagen meget sent, og derfor har man ikke kunnet få alle da-ta. Der er oplysninger om, hvor telefonen har været senere, og derfor kan man sammenholde med dem. Adspurgt af advokat Finn Walther-Pedersen forklarede vidnet, at man, når man går på en mast, er i området. Masterne dækker bredere end pilene på mastekortene. På landet dækker de endvidere mere og længere end i byerne. side 4 Cellerne er kraftigere på landet end i byerne. En stæk mast kan overtage for en svag mast. En telefon vil befinde sig inden for vinklen af den celle, som den går på. Man kan ikke stå på den anden side af masten i forhold til, hvor man går på. Jo længere man er fra en mast, jo mere sløret bliver det. Dæknin-gen er dårligere på lang afstand, hvor man så til sidst bliver grebet af en an-den mast. Masterne er placeret for at få så stort et dækningsområde som mu-ligt. Masterne er der for, at man kan bruge telefonen. Fejlretningsdata bruges af selskaberne til fejlretning vedrørende dækning. Der kan komme noget i ve-jen for et signal, men det kastes ikke. Hvis noget blokerer for en mast, vil man enten ikke have signal eller gå på en svagere mast. Kl. 23.16 er Tiltalte 2's telefon registreret på tre master. Telefonen befandt sig da i krydsfeltet af de tre celler. Man kan så udlæse, at den er inden for området af cellerne. Hvor langt en mast rækker afhænger af, hvor stor kraft den har. Bakker, bygninger og vand har også betydning. Ved master på vand er der meget lang dækningsgrad. Adspurgt på ny af anklageren og forevist ekstrakten, fil 1, side 1813, maste-kort for Tiltalte 1's telefon, forklarede vidnet, at når Tiltalte 2's og Tiltalte 1's telefon kun går på Vej 3 i samme tidsrum, må det betyde at de er i By 3 eller tæt derpå. Forevist ekstrakten, fil 1, side 1534, kronologisk oversigt, forklarede vidnet, at Tiltalte 1's telefon fra kl. 23.23 til kl. 00.37 har flyt-tet sig. Forevist ekstrakten, fil 1, side 1814, mastekort vedrørende Tiltalte 1's telefon, forklarede vidnet, at telefonen i tidsrummet 23.23 til 00.42 er i bevægelse fra By 5 til By 4, idet der skal sammenholdes med aktivitetstyperne. Telefonen sættes kl. 23.23 på flytilstand eller slukkes. Kl. 00.37, hvor den bliver tændt, har den flyttet sig til By 4. Den er koblet af nettet, hvilket tyder på, at den ikke er løbet tør for strøm. Forevist ekstrakten, fil 1, side 1686, mastekort vedrørende Tiltalte 3's telefon, forklarede vidnet, at telefonen er i Område 4 til Område 5 og over mod By 2. Man kan ikke se, hvordan den har bevæget sig, men der er seks registreringer fra nogle master i dette tidsrum. Forevist ekstrakten, fil 1, side 1534, kronologisk oversigt og side 2119, ma-stekort vedrørende Tiltalte 2's telefon, forklarede vidnet, at tele-fonen må have bevæget sig mod syd ned igennem området og er gået på Vej 5 undervejs. Der er ikke mange master i området, og derfor er det svært at sige præcist, hvor man har været. Forevist ekstrakten, fil 1, side 2166 og side 1790, mastekort vedrørende Tiltalte 1's telefon, forklarede vidnet, at telefonen her be-væger sig nordpå frem til kl. 01.19, hvor den ikke længere i By 4, men har side 5 bevæget til til Område 2 og længere nordpå. Masten på Adresse 8 har han indhentet dækningskort på. Masten dækker gerningsstedet med et svagt signal. Forevist ekstrakten, fil 1, side 2138, mastekort, forklarede vidnet, at der ikke er modtaget fejlretningsdata fra By 4. Tiltalte 2's telefon er i området, der dækker gerningsstedet, og syd for området. Telefonen kan have befundet sig et hvilket som helst sted inden for de tre master. Forevist ekstrakten, fil 1, side 1687, mastekort vedrørende Tiltalte 3's telefon, forklarede vidnet, at der kan være mange regist-reringer, men de har kun denne ene registrering. Telefonen kan have været der i hele tidsrummet fra 01.00 til 01.59. Forevist ekstrakten, fil 1, side 2139, mastekort vedrørende Tiltalte 2's og Tiltalte 1's telefoner, forklarede vidnet, at her ses en bevægelse fra syd, hvor de laveste klokkeslæt er, og mod gerningsste-det, og efterfølgende går begge telefoner på nord for gerningsstedet, hvilket viser bevægelse. Vidnet læser registreringerne sådan, at telefonerne bevæger sig mod nord ad Vej 1 og så mod øst. Kl. 01.36 kan Tiltalte 1 have været alene. For hans vedkommende er det fejlretningsda-ta. Man kan ikke ud fra de nuværende oplysninger sige, om de tiltalte har været sammen, men meget tyder på, at de følges ad. Om de er i samme bil el-ler ej, kan han ikke sige noget om. Bevægelsen synes at have været mod nord. Forevist ekstrakten, fil 1, side 2140, mastekort vedrørende Tiltalte 2's og Tiltalte 1's telefoner, forklarede vidnet, at te-lefonerne her er kommet nord for gerningsstedet og befinder sig i området, hvor bilen forulykker. At de går på hver sin mast kl. 01.40 kan skyldes tek-nologien i telefonerne og cellerne. Områdedataene er taget for stedet, hvor bilen er forulykket. De kan være et givet sted inden for området. Forevist ekstrakten, fil 1, side 2141, mastekort, forklarede vidnet, at kun Tiltalte 1's telefon er gået på fra kl. 01.47 til kl. 01.51. Tiltalte 1's telefon går på i et længere stykke tid. Fra kl. 01.51 til kl. 01.59 går Tiltalte 2's telefon også på. Tiltalte 1's telefon går kl. 01.51 og kl. 01.54 på to master, og den må derfor være i området mellem disse. Den vil gå på den stærkeste mast. Man kan se, at telefonen bevæger sig nordpå. Forevist ekstrakten, fil 1, side 1822, teleoplysninger vedrørende Tiltalte 1's telefon og side 1793, fejlretningsdata fra kl. 01.41 til kl. 01.44, forklarede vidnet, at der ikke er nogen af aktivitetskoderne, der angi-ver, at der skulle være sket noget mærkeligt. Der er ingen registreringer fra kl. 01.44 til kl. 01.59, hvilket kan indebære, at der har været dårlig dækning. Hvis man aktivt bruger telefonen, vil der være flere aktivitetsregistreringer, side 6 end hvis den bare ligger stille uden at blive brugt. Forevist ekstrakten, fil 1, side 2131, udtræk af fejlretningsdata for Tiltalte 2's telefon, forklarede vidnet, at telefonen her kan have bevæget sig ud af området og ind igen. Det er mere usikkert. Forevist ekstrakten, fil 1, side 2142, mastekort for kl. 02.02 til kl. 02.25 for Tiltalte 1's og Tiltalte 2's telefoner, forkla-rede vidnet, at telefonerne ser ud til at have bevæget sig fra By 7 mod By 5. Tiltalte 1 ser ud til at være blevet der, mens Tiltalte 2 ser ud til at være taget øst på. Forevist ekstrakten, fil 1, side 1613, mastekort for Tiltalte 3's telefon, forklarede vidnet, at her er telefonen blevet brugt til at rin-ge med og skrive med. Registreringerne tyder på bevægelse fra By 5 til Vej 6 og så tilbage mod By 5. Forevist ekstrakten, fil 1, side 1817, mastekort for Tiltalte 1's telefon, forklarede vidnet, at telefonen er i By 5 fra kl. 03.49 til kl. 03.50. Den går på Adresse 9 fra kl. 03.52 til kl. 03.57, hvilket ligner en bevægelse fra By 5 mod sydvest og så tilbage til By 5. Kl. 03.56 er tele-fonen i bevægelse, da den går på fire master. Den må her være inden for de fire masters område. Der er mange registreringer på By 5masten alene, og derfor har den været i By 5. Kl. 03.58 til kl. 05.58 er den i By 5. Når vidnet har teleselskabernes oplysninger, koncentrerer han sig om place-ringerne af telefonerne. Der var ingen enhedslokationer på telefonerne i de-nne sag. Der var nogle beskeder i telefonerne, der var blevet slettet. Tiltalte 1 og Tiltalte 3, var ud fra der-es beskeder væk fra hinanden. Ud fra teleoplysningerne skulle der være sendt flere beskeder, men de var ikke i telefonerne. Så de er blevet slettet Adspurgt af advokat Adem Henning-Bengtson og forevist ekstrakten, fil 1, side 1611, mastekort, forklarede vidnet, at kun Tiltalte 3's telefon er registreret i tidsintervaller. Når telefonen bruges til opkald eller sms registreres der dog også. Ved søgning på internettet kommer det i fejlretningsdata, som er i tidsinterval. Det kan ikke ses af registreringerne kl. 22.00, på hvilken af de tre master, der først er sket registrering. Registrerin-ger i tidsintervaller gør, at man ikke kan se, hvornår registreringen præcist er sket. Man kan dog godt udlede noget om bevægelse. Registreringerne tyder således på bevægelse fra By 5 til By 3 omkring kl. 23 og så tilbage til By 5. Forevist ekstrakten, fil 1, side 1686, mastekort for Tiltalte 3's telefon, forklarede vidnet, at der af de seks registreringer i 24-ti-men ikke kan udledes noget bevægelsesmønster. Det er fejlretningsdata for området. Telefonen har været i området for Adresse 2. Hvor den har væ- side 7 ret helt præcist, kan ikke siges, da områdets celler rækker langt ud. Forevist ekstrakten, fil 1, side 1687, mastekort for Tiltalte 3's telefon, forklarede vidnet, at man ikke kan sige noget præcist om, hvornår registreringen på masten på Adresse 8 er sket inden for tids-intervallet. Han har ikke sammenholdt med andre oplysninger tilvejebragt af politiet. Der er ikke noget ANPG-kamera i området. Forevist ekstrakten, fil 1, side 1613, mastekort for Tiltalte 3's telefon, forklarede vidnet, at telefonen har befundet sig i området for de to celler på Vej 7 og Gade 2 inden for det tidsrum, hvor den er gået på de to master. Sms’er kan gå på celler, der står længere væk end ved et opkald, da sms’er går på et andet netværk, hvor der er længere mellem cellerne. Telefonen skanner hele tiden hvilke master, den kan nå og hvilket signal, der er stærkest. Hvis man står på en bakketop, kan man nå celler læn-gere væk, da der er bedre dækning på bakketoppe. Bag en bygning vil byg-ningen kunne dække for signaler. Adspurgt af advokat Finn Walther-Pedersen forklarede vidnet, at signaler kan kastes på en mast, men han har aldrig hørt om, at et signal kan gå i en tunnel. Forevist ekstrakten, fil 1, side 2119, mastekort for Tiltalte 2's te-lefon, og side 2121, mastekort for blandt andet Tiltalte 2, for-klarede vidnet, at på mastekortet på side 2119 er sekunder taget med for be-dre at kunne vise bevægelse. Teleselskaberne giver ham de relevante master for en bestemt adresse, og så får han data for de master. Eventuelle registre-ringer på andre master uden for området, får han ikke. Adspurgt af advokat Ulrik Lunn forklarede vidnet, at han har haft alle oplys-ninger vedrørende Tiltalte 1 fra begyndelsen. Forevist ekstrakten, fil 1, side 1791 og side 2139, mastekort, forklarede vid-net, at mastekortet på side 1791 er baseret på områdedata. Om mastekortet på side 2139 forklarede han, at der er tale om fejlretningsdata, og at Vej 8 ikke er med i områdedataene. Tiltalte 1's te-lefon ser ud til at have bevæget sig mod nord ad Vej 1. Vidnet forklarede, at hvis en telefon går på flere celler på samme mast, vil den typisk have befundet sig tæt på masten. Forevist ekstrakten, fil 1, side 2140, mastekort, forklarede vidnet, at Tiltalte 1's telefon kl. 01.45 har befundet sig nord for masten Adresse 10, og den kan således ikke på det tidspunkt have befundet sig ved den indtegnede bil på kortet. Retten hævet kl. 12.10. side 8 Retten sat på ny kl. 13.10. Advokat Lene M. Andersen mødte kl. 13.10 som bistandsadvokat for Forurettede 2. Forurettede 2 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret. Vidnet forklarede, at hun natten mellem den 25. og 26. november 2024 op-holdt sig på Adresse 2. Hun var kæreste med Forurettede 1 og var hos ham den aften. Hun gik vist i seng lidt før Forurettede 1. De var lige gået i seng, der det skete, men de var ikke faldet i søvn endnu. Hunden var også i sengen. De hørte et ordentligt brag fra baggangen, der ligger i baghuset. Det var me-get voldsomt, og de for op. Forurettede 1 gik ud i køkkenet. Hun blev inde i sove-værelset. Døren mellem soveværelset og køkkenet var åben. Der blev taget i dørhåndtaget på døren fra baggangen til køkkenet, som var låst. Hun så det, da hun stod i soveværelsesdøren. Forurettede 1 skulle da selv lige til at tage i køk-kendøren, men vendte så om. Der blev råbt udefra. Hun hørte også Forurettede 1 rå-be, men ikke lige på det tidspunkt. Forurettede 1 vendte om mod soveværelset. Hun ved ikke hvorfor. Hun var selv forvildet og stod ved siden af sengen. Hun vidste ikke, hvad hun skulle gøre. Forurettede 1 har fortalt hende, at hun havde en dyne over hovedet, da han igen kom ind i soveværelset. Han løb ud i køkkenet igen og sagde samtidig, at hun skulle ringe 112. Hun løb ind i stuen for at hente telefonen, men så hørte hun skud og bakkede ind i soveværelset igen. Hun hørte to skud og tænkte så, at nu var der klar bane, hvorpå hun løb ind efter telefon-en. Der blev så skudt for tredje gang, og hun blev ramt i lårene og i knæet. Forurettede 1 stod lidt tilbage i køkkenet mod ovnen. Han havde samlet sit meget gamle skydevåben, som han havde fået af en eks-kærestes mor. Tidligere havde han opbevaret det i et våbenskab, men det havde han solgt, og derfor opbevarede han våbenet inde i soveværelset. Sidst hun støvsugede inden den dag, ramte hun det under sengen. Hun var meget bange den nat. Forurettede 1 havde tændt lys i køkkenet, da han gik derud første gang. Hun gik igennem køkkenet for at komme ind i stuen, og da blev hun ramt af det tredje skud. Hun så ikke, at Forurettede 1 blev ramt, men bagefter sagde de begge til hinanden, at de var ramt. Forurettede 1 kommunikerede ikke med dem uden for døren. Hun husker ikke, at han skulle have råbt noget til dem, der var udenfor, men de der var derude råbte. Det lød som flere stemmer. Hun kunne ikke høre, hvad de råbte, men hun hørte flere stemmer. Hun så ikke nogen forlade huset, men det gjorde Forurettede 1. Forurettede 1 sagde, at han så nogen kravle ud ad døren, men hun turde ikke side 9 kigge ud ad vinduet. Hun talte med 112 og fejede glasskår fra ovnen op. Forurettede 1 var da inde i soveværelset, hvor han blev, indtil politiet kom. Hun fandt kun én patron, da hun fejede. Hun har ikke forstand på skydevåben. De skød først udefra gennem døren, og så skød Forurettede 1. Hun ved ikke, om det var der, at Forurettede 1 blev ramt. Han havde over 48 hagl i kroppen, så hun er sik-ker på, at han er blevet ramt af begge skud. Forurettede 1 skød lige efter det første skud. Han skød for at forsvare sig. Han havde inden hentet våbenet. Der blev først råbt og skreget efter de to første skud. Hun ved ikke, hvad der blev råbt. Det var mandsstemmer. Hun tror, at det handlede om et hjemmerø-veri. To andre fra møntklubben i By 2 er blevet skudt og dræbt, så det må have handlet om Forurettede 1's møntsamling. Han havde også en del kontanter i pengeskabet. Hun hørte ikke nogen biler, og de blev inde i huset til politiet ankom. Adspurgt af advokat Adam Henning-Bengtson forklarede vidnet, at der er et vindue i soveværelset, der som køkkenvinduet vender ud mod baghaven. Forevist ekstrakten, fil 1, side 558, rids over huset, forklarede hun, at ridset stemmer overens med virkeligheden. Hun hørte ikke nogen pusle inden bra-get. Hun lagde heller ikke mærke til, om der inden braget skete noget ved hegnet udenfor. Der blev gået meget gennem buskadset ved garagen efterføl-gende. Hun hørte ikke noget udefra inden. Der var tre skud. Mellem første og andet skud gik der kun meget få sekunder. På retsformandens forespørgsel bankede vidnet tre gange i bordet med meget kort ophold mellem de to første bank og et kort ophold mellem andet og tredje bank. Der gik lidt længere tid mellem andet og tredje skud. Forurettede 1 stod klar, da de tog i håndtaget udefra. Han stod da en halv meter fra døren. Måske råbte han noget, men det husker hun ikke. Adspurgt af advokat Finn Walther-Pedersen forklarede vidnet, at Forurettede 1 for-talte hende, at hun havde gemt sig med dynen over hovedet, og at hun stod og skreg. Sådan husker hun det ikke selv. Hun har ikke drøftet med Forurettede 1, hvad hun skulle forklare i dag. Foreholdt fra ekstrakten, fil 1, side 448, sidste afsnit, og side 450 midt for og nederst, afhøringsrapport, forklarede hun, at hun ikke har forklaret til politi-et, at Forurettede 1 skød først, eller at han skød flere gange. Det var svært ikke at få noget søvn og at blive afhørt hele natten. Foreholdt ekstrakten, fil 1, side 458, fjerde afsnit, afhøringsrapport, forklare-de hun, at hun har sagt at det kunne have været en fugl, der fløj ind i ruden. side 10 Hun har forklaret, at hun har en sygdom. Hun har ikke stemmer i sit hoved. Hun har sagt, at hun må tage forbehold for sin psykiske diagnose. Adspurgt af advokat Ulrik Lunn forklarede vidnet, at hun ikke så nogen gå ud eller ind i huset, og hun kan derfor ikke sige noget om det nærmere antal af personer. Foreholdt ekstrakten, side 458, fjerde afsnit, afhøringsrapport, forklarede hun, at sådan har hun ikke forklaret. Hun var så træt af at svare på de samme spørgsmål, at hun sagde, at det lige så godt kunne være en fugl, der var fløjet ind i ruden. Hun ved, at der var flere, der råbte. Adspurgt af advokat Mette Maria Lorentzen forklarede vidnet, at hun efter-følgende talte ganske lidt med Forurettede 1 om, hvad de havde oplevet. Han fortal-te om det med dynen og om, hvad han så gennem vinduet. Hun har en meget lille omgangskreds, som hun har fortalt, at hun havde en dårlig nat. Politiet sagde til Forurettede 1 under en afhøring, at de havde fundet tegninger over hans hus på en PC i det kriminelle miljø. Der er for nylig blevet slået to mønt-samlere ihjel fra samme forening. Der var også nogen, der forsøgte at sælge mønter til Forurettede 1 fra en af de afdøde samlere. Adspurgt af bistandsadvokaten, advokat Lene M. Andersen, forklarede vid-net, at de fandt syv hagl i hende, som de dog ikke straks fjernede. Fire hagl blev fjernet ved en operation den 22. januar 2025. Hun har stadig to hagl, der sidder inde under knæet. Det sidste hagl har hun selv taget ud af låret. De tør ikke på nuværende tidspunkt fjerne de to hagl inde under knæet, da den ope-ration vil kunne gøre mere skade end gavn. Måske vil de fjerne dem senere. Hun har måttet aflive sin hund, og hun gik inden operationen med rollator. Hun tog 25 kg på, da hun ikke kunne motionere. Hun kunne heller ikke gå med fodtøj. Hun kommer aldrig til at kunne dyrke aerobic igen. Hun har sta-dig smerter fra de to tilbagesiddende hagl. Hun var tidligere meget aktiv og gik til gymnastik, hvad hun ikke kan mere. Hun er også blevet bange for at gå ud, når det er mørkt. Bistandsadvokaten dokumenterede fra ekstrakten, fil 1, side 1424, politiat-test. Bistandsadvokaten gennemgik erstatningsopgørelsen. Bistandsadvokaten nedlagde på vegne Forurettede 2 påstand om 96.000 kr. i godtgørelse for svie og smerte, subsidiært 18.250 kr. Bistandsadvokaten tog på vegne Forurettede 2 forbehold for krav om yder-ligere godtgørelse for svie og smerte, godtgørelse for varigt mén, herunder også psykisk mén, samt erstatning for behandlingsudgifter, tab af erhvervsev-ne og tabt arbejdsfortjeneste. side 11 De tiltalte bestred pligten til at betale godtgørelse for svie og smerte samt opgørelsen af kravet. Efter votering besluttede de juridiske dommere, at udskyde erstatningskravet til Erstatningsnævnet eller eventuelt almindeligt søgsmål, jf. retsplejelovens § 992. Bistandsadvokaten forlod retsmødet. Vidne 3 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnefritagelsen, jf. retsplejelovens § 171, stk. 1, og vidneansvaret. Vidnet erklærede, at hun ønskede at afgive forklaring. Vidnet forklarede, at hun blev telefonisk kontaktet af Tiltalte 3 den nat. Hun blev vækket mellem kl. 03.10 og 03.15 af en panisk Tiltalte 3, der bad om at blive hentet. Det ville hun imidlertid ikke, da hun skul-le hente sin mand, og da hun ikke vidste, hvor Tiltalte 3 præcist befandt sig. Han sagde, at han havde fået tæsk af fire personer, og at hans tæer var ved at fryse af. Hun lagde på. De talte sammen næste morgen, hvor han ringede igen, da han havde brug for nogle cigaretter. Da hun var på vej hen til sin far, sagde hun, at de kunne mødes på halvvejen. Da de mødtes, så hun, at han havde et sæbeøje, men hun sagde ikke så meget, da hun var blevet tosset over, at han havde vækket hende natten forinden. Han ringede igen senere og spurgte, om hun ville give kaffe. Han kom og sagde, at han havde fået tæsk, fordi han skyldte penge væk. Det handlede sikkert om nogle stoffer, men det er hun ikke inde i. Han fortalte ikke selv, hvad det handlede om, og hvor me-get han skyldte væk. Hun blev sur over, at han ikke drak af kaffen, men han viste hende så, at han havde flænger inde i munden. Efter en halv time sagde hun, at han skulle skrubbe af, fordi hendes ryg ikke kunne klare mere. Han sagde ikke noget om et skyderi. Han har hverken kørekort eller bil. Han tog sig lidt til ribbenene i den ene side, da han var hos hende. Han gik, da hun bad ham om det. Hun havde ikke yderligere kontakt med ham, inden han blev anholdt. Hans far ringede senere og fortalte hende om, hvad der var sket. Foreholdt ekstrakten, fil 1, side 466, femte afsnit, afhøringsrapport, forklare-de vidnet, at sådan har hun forklaret, men hun husker ikke i dag, om han fremviste sin ryg for hende. Foreholdt ekstrakten, fil 1, side 466 de to sidste afsnit, afhøringsrapport om blandt andet, hvorfor Tiltalte 3 skyldte penge væk, forklarede hun, at sådan har hun forklaret til politiet. Det var det, han sagde til hende. Foreholdt ekstrakten, fil 1, side S 468, 2. linje, afhøringsrapport, forklarede hun, at sådan har hun forklaret til politiet. Hans sygemelding lå forud for side 12 overfaldet. Adspurgt af advokat Adam Henning-Bengtson forklarede vidnet, at Tiltalte 3 ikke havde planer om at anskaffe sig en bil. Han havde sagt, at der ville gå lang tid, inden han kunne erhverve kørekort. Hun har ikke kendskab til, at han skulle have anskaffet sig en bil og kørt i den. Han nævnte heller ikke no-get derom den 26. november 2024. Han var blå over øjet, og det trak helt ned til kæben. Han sagde, at han var blevet sparket og slået af dem, der hav-de tæsket ham. Derefter var han løbet fra stedet. Han sagde ikke noget om, hvor og hvornår det var sket. Vidne 4 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidneplig-ten og vidneansvaret. Vidnet forklarede, at hun den 26. november 2024 boede på Adresse 11. Den nat sad hun ved halv to-tiden i det bagerste af sit hus og byggede Lego. Der kom en mærkelig lyd ude fra Vej 1. Hun gik igennem sit hus og så, at der holdt en bil på skrænten over for hendes grund. Forevist ekstrakten, fil 1, side 266, luftfoto, forklarede hun, at bilen holdt, hvor den røde pil er. Den holdt med fronten mod hendes køkken og havde lys på. Den kradsende lyd kom som følge af, at bilen var kommet op at hæn-ge på kanten af skrænten. Hun så en mand komme ud af bilen, og så tænkte hun, at der ikke var brug for en ambulance. Personen steg ud og tog noget hvidt stof eller plastik i lagenstørrelse med ud fra bilen. Han rystede det og lagde det ind igen. Hun så kun en person, men fordøren til passagersædet blev åbnet lidt. Hun husker ikke, om det var før eller efter, at den hvide ting blev rystet. Det hvi-de, vil hun tro, lå på bagsædet. Så så hun ikke mere. Hun tænkte, at noget var forkert, og hun ville ringe til politiet. Hun kunne dog ikke finde sin tele-fon. Da hun fandt telefonen, tabte hun. Så hørte hun, at bilen kørte mod By 9. Det var en mørk lidt større bil. Det lignede mere en Mercedes end en Panda, men hun har ikke forstand på biler. Hun så kun én bil. Da bilen var væk, og der ikke lå nogen, der rørte sig, på stedet, ringede hun ikke til politiet. Da hun tog telefonen op fra gulvet, kom hun ved en fejl til at ringe til sin frisør. Det var lavt lys, der var på bilen. Hun blev ikke blændet. Det var de egentlige forlygter, der var tændt. Bilen holdt imellem to gadelygter. Bilen holdt på maven af skrænten, så den lyste nedad. Hun så ikke, at man skulle have for-søgt at få bilen fri. Hun talte med en politibetjent sent om natten. Hun kunne ikke rigtig se per-sonen, der steg ud af bilen. Hun husker ikke, om hun beskrev personens tøj. side 13 Foreholdt ekstrakten, fil 1, side 477, anden linje, afhøringsrapport, forklarede hun, at sådan har hun forklaret til politiet, og hun husker nu, at bilen virkede luksuriøs. Foreholdt ekstrakten, fil 1, side 477, andet afsnit, afhøringsrapport, forklare-de hun, at sådan har hun beskrevet manden over for politiet. Hun gik ud fra at der var to personer, da den modsatte dør blev åbnet, men hun så ikke an-dre personer end ham, der var ude. Foreholdt ekstrakten, fil 1, side 479, nederst, afhøringsrapport, forklarede hun, at det er længe siden, og at hun er derfor i tvivl om, hvorvidt det var det lave lys eller positionslyset, der var tændt. Foreholdt ekstrakten, fil 1, side 480, øverste afsnit, forklarede hun, at sådan har hun forklaret til politiet. Personen virkede urolig. Hun hørte ikke nogen tale eller råbe sammen. Hun husker tydeligt, at en anden åbnede passagerdø-ren. Adspurgt af advokat Adam Henning-Bengtson forklarede vidnet, at passa-gerdøren blev åbnet efter, at den anden person var stået ud af bilen. Adspurgt af advokat Ulrik Lunn forklarede vidnet, at hun ikke så en anden bil, da bilen holdt der. Det var den eneste bil, der holdt der. Vidne 5 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnep-ligten og vidneansvaret. Vidnet forklarede, at han selv kontaktede politiet. Han så eller hørte ikke selv noget natten mellem den 25. og 26. november 2024. Han var hjemme. Han blev kontaktet om morgenen af brugsuddeleren, som sagde, at han skulle rin-ge til politiet. Politiet kom ud til ham, og de kiggede hans overvågning, der filmer hele tiden, igennem. De kontrollerede endvidere kameraets tidsangivel-se. Der var en bil på overvågningen, som de interesserede sig for, og der var kun den ene. Bilen kørte længere ned ad vejen, som han bor på. Forevist ekstrakten, fil 1, side 482, mail af 26. november 2024 fra vidnet til politiet, bekræftede vidnet, at han har skrevet således. Forevist ekstrakten, fil 1, side 1532, oversigtskort, forklarede vidnet, at der i krydset ved Vej 9 ligger en brugsforretning. Bilen kørte forbi vidnets hus og drejede så til venstre ad Vej 10. Retten hævet kl. 15.15. Dommer 1 side 14

Retsbog · 3. jun. 2026

RetsbogLink ↗

RETTEN I NÆSTVED Udskrift af retsbogen Den 3. juni 2026 kl. 09.30 blev retten sat af Dommer 1 (retsformand), Dommer 3 og Dommer 2 og med nævninger. Retsmødet var offentligt. Rettens nr. 2860/2025 Politiets nr. 1900-73112-00009-24 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 CPR nr. (Født 1995), Tiltalte 2 CPR nr. (Født 1994), Tiltalte 3 CPR nr. (Født 1995), Tiltalte 4 CPR nr. (Født 1978) og Anklager mødte for anklagemyndigheden. Sagens tidligere fremlagte akter og bilag var til stede. Advokat Ulrik Villars Knabe Lunn var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 1. Advokat Finn Walther Petersen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 2. Advokat Adam Henning-Bengtson var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 3. Advokat Mette Maria Lorentzen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 4. De tiltalte Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 var fremstillet. Tiltalte 4 var mødt. Som nævninger var mødt side 2 1.Nævning 1 2.Nævning 2 3.Nævning 3 4.Nævning 4 5.Nævning 5 6.Nævning 6 og som suppleanter 7.Nævning 7 8.Nævning 8 Nævningerne indtog deres pladser i den udtagne rækkefølge. Anklageren anmodede, jf. nr. 1 i e-mailen af 2. juni 2026, om tilladelse til op-læsning af Forurettede 1's forklaring i grundlovsforhøret den 1. december 2026 (fil 1s. 57), jf. retsplejelovens § 871, stk. 2, nr. 3, og politirapporterne af 26. november 2024 (fil 1, s. 436 og 437) og 15. januar 2025 (fil 1, s. 442) om afhøringerne af Forurettede 1 og hans udtalelser, jf. retsplejelovens § 871, stk. 4. Efter votering afsagde dommerne sålydende Advokat Adam Henning-Bengtson ville ikke protestere mod begæringen i nr. 1. Advokat Finn Walther Petersen protesterede og havde lejlighed til at udta-le sig. Advokat Ulrik Lunn havde ingen bemærkninger. Advokat Mette Maria Lorentzen protesterede mod oplæsning af rapporten af 15. januar 2025 og havde lejlighed til at udtale sig. K E N D E L S E : Forurettede 1 er afgået ved døden. Herefter finder retten, at anklagerens anmodning om oplæsning af Forurettede 1's forklaring i grundlovsforhøret, der ikke er afgivet under strafansvar, men som siget, og ifølge politirapporterne bør imødekommes, jf. retsplejelovens § 871, stk. 4, hvorfor b e s t e m m e s : Anklageren må oplæse Forurettede 1's forklaring i grundlovsforhøret den 1. december 2026 (fil 1s. 57), jf. retsplejelovens § 871, stk. 2, nr. 3, og politi-rapporterne af 26. november 2024 (fil 1, s. 436 og 437) og 15. januar 2025 (fil 1, s. 442) om afhøringerne af Forurettede 1 og hans udtalelser. Anklageren og forsvarerne oplyste, at de er enige om, hvorledes anklageren før afgørelsen af skyldsspørgsmålet kan oplyse om de forstraffe, der er rele-vante, jf. straffelovens § 247, stk. 1, jf. nr. 2 i e-mailen af 2. juni 2026. side 3 Anklageren anmodede endvidere om tilladelse, jf. nr. 3 i e-mailen af 2. juni 2026, til før afgørelsen af skyldsspørgsmålet, at dokumentere en dom af 4. marts 2015 vedrørende Tiltalte 1, jf. retsplejelovens § 871, stk. 2, nr. 5. Advokat Ulrik Lunn protesterede mod anmodningen og mod, at nævningerne er til stede i retslokalet, mens anmodningen behandles. Retten oplyste, at der snarest vil blive taget stilling til, om nævningerne må være til stede i retslokalet, hvorefter parterne skal procedere spørgsmålet. Anklageren oplæste retsbogen med forklaringen fra grundlovsforhøret og de pågældende politirapporter. Forsvarer, advokat Walther, oplyste, at Tiltalte 2 ikke ønskede at afgi-ve forklaring om forhold 6 på nuværende tidspunkt. Anklageren foretog dokumentation af: Forhold 1, ekstrakten side 2652, rapport af 16. december 2024, vedr. for- søg på manddrab, Tyveri af 7’er stole, side 2653, gerningstidspunkt 6-20. november 2024 Forhold 2, ekstrakten side 2657, anmeldelsesrapport af 12. juni 2025, op-rettet af politiet på baggrund af sagsoplysninger, herunder alarmopkald, Forhold 2, ekstrakten side 2699, transaktion af alarmopkald foretaget af Tiltalte 2 iflg. Anklagemyndigheden Forhold 2, oversigtskort, støttebilag ikke bilageret, lokation By 11 Forhold 2, ekstrakten side 1452, politijournal, beskrivelse af skader på Tiltalte 2 Forhold 2, ekstrakten side 1578, foto af låge indtil Adresse 2, By 10 Forhold 6, ekstrakten side 2684, foto af Tiltalte 2 optaget i forbin-delse med anholdelse Forhold 6, ekstrakten side 2685, foto af fund af gaspistol Forhold 6, ekstrakten side 2692-93, foto af Tiltalte 2 i forbindelse med anholdelsen og iført sikkerhedsvest og handsker Forhold 6, ekstrakten side 2722 og 2726, undersøgelse af gaspistol for fingeraftryk og dna Forhold 6, ekstrakten side 2736, erklæring vedr. dna, kan tilhøre Person 4 Forhold 6, ekstrakten side 2723, kriminalteknisk undersøgelse af gaspi-stol, kan ikke optage og affyre patroner Forhold 4, ekstrakten side 436, rapport, udtalelser vedrørende Forurettede 1 Forhold 4, ekstrakten side 437, rapport, forurettede, afhøring af 26. no-vember 2024, fonetisk optaget Forhold 4, ekstrakten side 57, Forurettede 1's forklaring til retsbog under grundlovsforhør side 4 Forhold 4, ekstrakten side 442, 15. januar 2025, telefonisk afhøring af Forurettede 1 Forurettede 1 Forurettede 1 Advokat Adam Henning-Bengtson dokumenterede til forhold 4, ekstrakten 2560, rapport, indbrud på g-sted efter g-dato. Anklageren tog forbehold for erstatning i forhold 1 og 3. Vidne 6Vidne 6 var mødt og blev behørigt formanet. Vidnet forklarede til forhold 2 og 4, at Tiltalte 2 var venner med vid-nets datter. Tiltalte 2 er kommet i hendes hjem flere gange. Hun boede dengang i By 11, Adresse 17. Hun flyttede fra adressen i februar 2025. En gang blev hun vækket af Tiltalte 2. Han var kommet til skade. Hun kan ikke sige, hvil-ket tidspunkt på dagen. Tiltalte 2 var sammen med Vidne 1. Tiltalte 2 tog bukser-ne ned og viste hende skader på ”bollerne” . Der blev ringet efter en ambulan-ce, og Tiltalte 2 blev kørt på hospitalet. Anklageren dokumenterede ekstrakten side 2661, opkald til 112, den 12. no-vember 2024, kl. 07.42.28. Vidnet forklarede, at Tiltalte 2 havde skåret sig på nogle glasskår, andet sagde han ikke. Han sagde, at han havde kravlet over et hegn, men vidnet ved ikke, i hvilken forbindelse. Vidne 1 var også kommet til skade. Han var blevet spiddet i mellemkøbet. Vidne 1 ville ikke på sygehuset. Tiltalte 2 og Vidne 1 blødte på hendes gulv. De måtte derfor begge sys. Hun har ikke kendskab til, at Vidne 1 skulle være kommet til skade ved et trafikuheld. Vidnet så ikke skaderne på Vidne 1, kun at han blødte. På anklagerens forespørgsel om, hvorvidt vidnet hav-de indtryk af, om Tiltalte 2 og Vidne 1 havde lavet noget ulovligt, svarede vidnet, at det ved hun ikke noget om. Hun kan ikke bekræfte, at det var den 12. no-vember 2024. Hun kan slet ikke huske, hvornår det var. Tiltalte 2 kom forbi flere gange i hendes hjem som en ven af vidnet. Vidnet har ikke set, om Tiltalte 2 havde en taske med, når han kom på besøg. Det er så læn-ge siden, at hun ikke kan huske det. Hun kan ikke huske, at Vidne 1 og Tiltalte 2 skulle have haft et våben med hjem til hende. Der lå et våben på hendes bade-værelsesgulv en dag, hvor hun kom. Hun så ikke, hvem der var kommet med det. Det lå halvt inde under hendes badeværelsesmåtte, der smidt hen over våbenet. Hun blev sur og råbte, hvem i helvede havde lagt det der. Der var nogen i stuen, som hun råbte tilbage, men hun kan ikke huske, hvem det var. Der var ikke andre, der havde nøgle til hendes hus. Vidnets dør stod altid åben. Våbenet forsvandt. Hun bad Tiltalte 2 om at fjerne våbenet. Hun vil tro, at Tiltalte 2 fjernede våbenet, da det var væk dagen efter, at hun havde bedt ham om at fjerne det. Våbenet lignede et gevær. Vidnet viste med armene, hvor langt våbenet var - anslået 80 cm. side 5 Våbenet havde ikke nogen speciel farve. Hun kan ikke huske, hvordan løbet var på geværet. Hun kiggede ikke så meget på våbenet. Hun ville bare have våbenet ud af sit hus. Hun så ikke nogen patroner til våbenet på det tids-punkt. En uge efter fandt hun en kasse med patroner inde bag skrivebordet. Hun havde ikke lagt mærke til kassen før. Kassen blev fjernet. Hun bad om, at den blev fjernet. Hun kan ikke huske, hvem hun bad om at fjerne kassen. Vidnet er afhørt af politiet. Det var tættere på i tid. Foreholdt rapporten om afhøring af vidnet af 8. april 2025, ekstrakten side 521, side 524, afsnit 4 - at Vidne 1 og Tiltalte 2 var kommet til skade, da de skulle over et hegn - forklarede vidnet, at det var det, som Vidne 1 og Tiltalte 2 havde for-talt hende. Foreholdt samme rapport, ekstrakten side 528, 4. og 5. afsnit - at Tiltalte 2 kom på besøg og havde en taske med, hvor der stak løbet fra et våben op fra tas-ken - kan vidnet ikke huske, at hun skulle have forklaret som gengivet. Hun må have forklaret som gengivet vedrørende tidspunktet for, hvornår våbenet var på adressen. Hun kan ikke huske, at hun så Tiltalte 2 med våbenet forud for, at det lå ude på badeværelset. Hun har heller ikke set våbenet på et tidligere tidspunkt. ”Kaldenavn 2” var en gammel hashpusher fra By 2. Hun ved ikke, hvor Kaldenavn 2 boede. Kaldenavn 2 er identisk med Forurettede 1. Hun kendte ham ikke, men hun vidste, hvem han var. Hun ved ikke, hvorfor der blev begået indbrud hos Forurettede 1. Hun har aldrig været hjemme hos Forurettede 1. Hun ved ikke, om Tiltalte 2 har været hjemme hos Forurettede 1, eller om han har forsøgt indbrud hos samme. Foreholdt førnævnte rapport, ekstrakten 525, sidste afsnit - at hun efter sky-deriet kunne regne ud, hvor Vidne 1 og Tiltalte 2 var kommet til skade, på baggrund af det, som de havde talt om hjemme hos hende - forklarede vidnet, at det var jo gået galt, første gang Vidne 1 og Tiltalte 2 var ude på adressen for skyderiet, så må man jo forsøge igen. Foreholdt samme rapport, ekstrakten side 522, sidste afsnit - at Vidne 1 og Tiltalte 2 havde været hjemme hos Forurettede 1 - forklarede vidnet, at det kan godt passe. Forurettede 1 er lige så gammel hos hende. Hun ville have stoppet dem, da de ik-ke skal begå indbrud hos gamle mennesker. Hun hørte jo bagefter, at Tiltalte 2 havde været med til at begå indbruddet. Der var flere med, men hun kender alene Tiltalte 2. På anklagerens forespørgsel kender vidnet ikke navnet Tiltalte 4. Anklageren udpegede Tiltalte 4 i retten. Vidnet oplyste, at hun kender ham. Han har været hjemme hos hende en gang. På advokat Finn Walther Petersens forespørgsel, forklarede vidnet, at hun side 6 hørte om sagen, kort efter det var sket. Hun kan ikke svare på, hvem der for-talte hende om indbruddet. Sladderen gik hurtigt. Hun har ikke hørt sagen omtalt i pressen. Hun har ikke set sagen beskrevet på tv. Folk, der kom i hendes hjem, fortalte hende om sagen. Der kom en del i hendes hjem i By 11. Der kom ca. fire personer om dagen gennemsnitligt i vidnets hjem. Der kom personer i hendes hjem, der havde et misbrug af stoffer. På tidspunktet for afhøringen i april 2025 var Tiltalte 2 og hun venner -bekendte. Foreholdt ovenfor nævnte rapport, ekstrakten side 527, sidste afsnit - Tiltalte 2 var lige så fuld af løgn, som der var lort i en ko, grinede vidnet og svarede, at det havde hun nok sagt. Det var han i hvert fald nogle gange. Hun kan ikke huske årsagen til, at hun havde forklaret som gengivet. Foreholdt samme rapport, ekstrakten side 522, næstsidste afsnit - at hun hav-de set på tv og hørt fra forskellige steder, at Tiltalte 2 havde tilknytning til skyde-riet på Adresse 2 - vedstod hun at have forklaret som gengivet. Fore-holdt, at hun tidligere havde udtalt, at hun ikke havde set skyderiet omtalt på tv, forklarede hun, at hun ikke kan huske det. Vidne 1 var ikke mødt og havde ikke meldt lovligt forfald. Indkaldelse til retsmødet blev den 16. november 2025 kl. 09.15 stævnings-mandsforkyndt personligt for Vidne 1. Retten besluttede derfor, at Vidne 1, CPR nr. (Født 19970), skal an-holdes, jf. retsplejelovens § 757 og fremstilles i retsmøde torsdag den 4. juni 2026. Anklageren meddelte, at der i forhold 4 mangler citeringen af våbenlovens § 1, og anmodede om, at bestemmelsen indsættes, således at det blev våbenlo-vens § 2, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 3. Der var ingen protest eller bemærkninger hertil. Anklageren dokumenterede til forhold 4 fra: Ekstrakten side 1402, personundersøgelse af Forurettede 1, konklusion og skitse Ekstrakten side 1405 og 1406, retskemiske erklæringer vedrørende fund af stoffer og alkohol i blodet hos Forurettede 1 Ekstrakten side 1416-18, fotos af Forurettede 2's lår efter at være ramt af hagl og skader på foden Forsvarer, advokat Bengtson dokumenterede fra ekstrakten side 1433 ff, personundersøgelse af Tiltalte 3 samt skitse over skade samt side 7 ekstrakten side 1428, røntgenbillede af arm. Vidne 7Vidne 7 var mødt og blev gjort bekendt med vidnefritagelsen, jf. retsplejelovens § 171, stk. 1, og strafansvaret. Vidnet oplyste, at hun ønskede at afgive forklaring Vidnet forklarede om forhold 4, at hun og Tiltalte 3 har været kærester decem-ber 2021. De har et fælles barn, der fylder 2 år den Dato 2026. De boede sammen den 25.-26. november 2024. Hun og sønnen var på et observations-hjem, så de opholdt sig ikke i hjemmet. Der var fire dage til, at hun og søn-nen skulle hjem. Hun havde telefonisk kontakt med Tiltalte 3, men hun havde ikke tilladelse til at mødes med ham. Tiltalte 3 virkede rolig, når hun var i kon-takt med ham. Hun hørte ikke om skud i armen, men fra en ven, at Tiltalte 3 var blevet skudt i benet. Vennen hedder Vidne 11. Hun kan ikke sige, hvornår hun hørte, at Tiltalte 3 var blevet skudt, men det var nogle dage efter, at hun var kommet hjem igen. Hun og sønnen var indlagt på observationshjemmet. Hun og sønnen var ind-lagt på grund af Tiltalte 3's stofmisbrug. De skulle enten hjem til sig selv, hvis Tiltalte 3 var blevet stoffri, eller til hendes far og bo. Tiltalte 3's far Person 5 fortalte hende, at Tiltalte 3 var blevet anholdt. Person 5 for-talte også, at der var blevet skudt igennem en køkkendør og en havedør. Hun fik også at vide, at der var meget rodet i hjemmet, og at der skulle ryddes en del op, inden hun og sønnen kunne tage ophold i hjemmet. Hun har ikke kendskab til, at Tiltalte 3 havde udeståender med nogen. Efter vidnet var kommet hjem fra observationshjemmet, mødte vidnet Vidne 11's kæreste, Person 6, nogle måneder senere. Person 6 ville tale om hændelsen, hvilket var vidnet i mod, da vidnet var i det offentlige rum, og da hun ikke kendte noget til sagen. Person 6 sagde til hende, at hvis Tiltalte 1 og Tiltalte 3 ikke havde været gjort det, som var sket, ville Tiltalte 3 have fået klippet sine fingre af. En anden gang var hun hjemme hos Vidne 11. Det var et sted, hvor hun normalt ikke ville opholde sig med sin søn. Hun kom, fordi hun ville fin-de ud af, om hun kunne blive i byen, eller om hun skulle stikke af. Person 6 var også til stede. Vidne 11 fortalte, at Tiltalte 3 var blevet skudt i benet, men at nu var de rigtige fundet, og derfor kunne Vidne 11 være i fred igen. Vidne 11 om-talte igen, at Tiltalte 3 og Tiltalte 1 havde været sammen. Vidnet kender ikke de øvrige tiltalte. Vidnets papfar, Person 7, var i samme møntsamlergruppe som Forurettede 1. side 8 Foreholdt ekstrakten side 546, afhøringsrapport af 20. maj 2025, fil 1, side 547, 4. afsnit - at Tiltalte 3 ville have fået fingrene klippet af, hvis han ikke hav-de trykket af, forklarede vidnet, at Person 6 havde omtalt både Tiltalte 3 og Tiltalte 1, så hun ved ikke, om Person 6 mente Tiltalte 3 eller Tiltalte 1, da Person 6 sagde ”han” , der trykker af. Foreholdt samme rapport, ekstrakten side 547, sidste afsnit - at det sagtens kan være den 24. april 2025, at hun var hos Vidne 11 - vedstod hun at have for-klaret som gengivet. Hun er blevet afhørt mange gange. Hun har ikke kendskab til, at Tiltalte 3 kan køre bil. Hun har aldrig set ham kø-re bil. Tiltalte 3 har været ude og køre med en, der hed Vidne 2. Hun kontakte-de politiet, da hun havde fundet et sygesikringskort tilhørende Vidne 2, som hun tidligere havde lovet at finde til politiet. Adspurgt af advokat Adam Henning-Bengtson, forklarede hun, at Tiltalte 3 havde et misbrug i november 2024. Det var årsagen til, at hun og sønnen kom på observationshjem. Hjemmet bar også præg af, at Tiltalte 3 havde indta-get alkohol og stoffer, mens hun og sønnen havde været på observations-hjem. Vidnet er ikke venner med Vidne 11 og Person 6. Ingen af de to nævnte, hvor de havde deres oplysninger fra. Vidne 11 inviterede hende op i Person 6 og hans lejlighed. Vidne 11 så hende og sønnen på gaden, og Vidne 11 sagde, at han havde noget vigtigt at fortælle hende. Vidne 11 virkede som om, at han lå inde med en masse oplysninger. Det var hendes indtryk, at Vidne 11 vidste mere, end han fortalte hende, men at han ikke ville dele alle sine oplysninger. Der var nogle oplysninger, som han syntes, at det var vigtigt, at hun fik, fordi hun var sam-men med Tiltalte 3. Tiltalte 3 gav udtryk for, at han glædede sig til, at hun og sønnen kom hjem. Tiltalte 3 nævnte ikke, at han var blevet overfaldet. Det fandt vidnet først ud af senere. Det var Vidne 3, der fortalte hende, at Tiltalte 3 havde været ud-sat for vold, og at Tiltalte 3 havde udtalt, at hun var en lortemor for ikke at ville køre Tiltalte 3. Tiltalte 3 har ikke selv omtalt, at han var blevet overfaldet. Adspurgt af forsvarer, advokat Finn Walther Petersen, forklarede vidnet, at hun har talt med politiet ca. 6 gange, en gang var der tale om en afhøring af hende, og de øvrige gange kom de for at høre, hvor nogle forskellige perso-ner opholdt sig. Det var en Vidne 1 blandt andet, som de ønskede at finde. Po-litiet har også ledt efter Vidne 11. Og så er hun blevet spurgt ind til Forurettede 1. Adspurgt af advokat Ulrik Lunn, forklarede vidnet, at hendes kendskab til Vidne 11 er, at han ved meget om, hvad der sker i visse kredse. Hun har alene mødt Vidne 11 nogle få gange i forbindelse med, at hun har været ude og hand-le. Tiltalte 3 har fortalt hende om Vidne 11. Hun kender ikke Vidne 11 særligt godt. side 9 Hun har tidligere været i et kriminelt miljø, hvorfor hun har erfaring med per-soner som Vidne 11. Adspurgt af advokat Mette Maria Lorentzen, forklarede vidnet, at Tiltalte 3 havde brev- og besøgskontrol. Alle de afhøringer, som hun har været til hos politiet, er afgivet under brev -og besøgskontrollen. Det var politiet, der overvågede besøgene. Ikke personale fra kriminalforsorgen. Det er hun helt sikker på. Vidnet pb. Vidne 8 var mødt og blev behørigt formanet. Vidnet forklarede om forhold 4, at han var med til at anholde Tiltalte 2 i en bygning i By 12. Tiltalte 2 havde været eftersøgt i nogle måneder, inden han blev fundet og anholdt. Der havde været indkaldt til afhøring af Tiltalte 2, som han udeblev fra. Derfor blev der iværksat en eftersøgning af Tiltalte 2. Han kørte også Tiltalte 2 til grundlovsforhøret. Tiltalte 2 havde ikke ønsket at afgive forklaring før grundlovsforhøret. I løbet af dagen udtalte Tiltalte 2, at han ikke var mødt op til afhøringerne, men at han ville skifte forsvarer, før han lod sig afhøre. Tiltalte 2 var ikke tilfreds med sin daværende forsvarer. Tiltalte 2 fortalte, at det var Tiltalte 3, der havde været ude at skyde, og at hverken Tiltalte 2 eller Tiltalte 1 havde noget med skyderiet at gøre. Tiltalte 2 kunne ikke forstå, at Tiltalte 4 ikke var blevet fængs-let, hvis Tiltalte 2 skulle fængsles. Tiltalte 2 nævnte, at han havde været sløset med sin telefon, og at han skulle ha-ve skiftet sit telefonnummer ud tidligere, idet han ellers ikke ville være blevet anholdt. Der var løbende opfordringer under fristforlængelserne til, at de tiltalte lod sig afhøre. Adspurgt af advokat Finn Walther Petersen forklarede vidnet, at Tiltalte 2's op-holdssted blev lokaliseret på baggrund af teleoplysninger. Han kan ikke hus-ke, hvor Tiltalte 2 havde befundet sig dagen før anholdelsen. Tiltalte 2 havde en mail på sig, hvoraf fremgår, at Tiltalte 2 havde været i kontakt med advokat Finn Walther Petersen. Han kan ikke huske, om forsvaret havde alle bilagene un-der grundlovsforhøret. Adspurgt af advokat Adam Henning-Bengtson, forklarede vidnet, at Tiltalte 3 fik ophævet brev- og besøgskontrollen efter sin afhøring. Han kan bekræfte, forevist mail af 17. februar 2026, at han har skrevet mailen, og at det er dato-en for ophævelsen af besøgskontrollen. Vidnet havde været med til at afhøre Vidne 12. Under afhørin-gen forklarede Vidne 12, at han den 25. november 2024 blev bedt om at tage side 10 et foto af skærmen af Tiltalte 1's mobil. Forevist foto, ekstrakten side 1726, bekræftede vidnet, at det er det omtalte foto. Adspurgt af advokat Ulrik Lunn kan vidnet bekræfte, at Tiltalte 1 har skiftet advokat flere gange under sagen. Vidnet afhørte Vidne 7. Hun har omtalt både Vidne 11 og dennes kæreste Person 6. Sidstnævnte er ikke afhørt, da hun ikke har ønsket at afgive forklaring. Adspurgt af advokat Mette Maria Lorentzen forklarede vidnet, at Tiltalte 2 nævnte, at han var ude og flytte en bil. Han har talt med Tiltalte 2 både under indtransporten og i øvrigt. Tiltalte 2 sagde, at han havde flyttet en båd sammen med Tiltalte 4. Vidnet pa. Vidne 13 var ikke mødt. Vidnet pa. Vidne 9 var mødt og blev behørigt formanet. Vidnet forklarede til forhold 4, at hun deltog i indtransporten af Tiltalte 2 sam-men med kollega Vidne 13. Det var en lystig køretur. Tiltalte 2 var meget snak-kesalig. Tiltalte 2 havde fået oplyst, at han ikke havde pligt til at udtale sig. Tiltalte 2 fortalte, at han kendte Tiltalte 1 og Tiltalte 3, og at det var Tiltalte 3, der havde væ-ret på Vej 1 og skudt. Tiltalte 2 og Tiltalte 4 var ude og køre. Det kan sagtens passe, at Tiltalte 2 sagde, at Tiltalte 2 og Tiltalte 4 havde transporteret en båd. Tiltalte 2 havde gemt sig, indtil han fik en anden forsvarer. Tiltalte 2 ville være stukket af til udlandet, hvis han havde gjort noget rigtigt galt. Tiltalte 2 sagde, at det var dumt at gå ind i huset hos Forurettede 1, da han er i familie med Person 8. Foreholdt ekstrakten side 401, 2. afsnit, rapport udarbejdet af vidnet - at man ikke bare gik ind til Forurettede 1, medmindre man gerne ville dø pga. relationen til Person 8 - forklarede vidnet, at det er korrekt. Tiltalte 2 har været tilknyt-tet Bandidos. Vidne 10Vidne 10 var mødt og blev behørigt formanet. Vidnet forklarede om forhold 4, at han kan bekræfte, at han ringede 112 den 26. november 2024, men politiet ønskede ikke at komme ud til ham. Han rin-gede 112, da der var en bil, der var kørt i grøften, og han var bange for, at der kunne være tilskadekomne. Vidnet sad i sit hus, der ligger ud til Adresse 18. Det kan godt passe, at det var over midnat. Han går nogle gange først i seng ved 01-02 ti- side 11 den. Han reagerede på noget støj fra en bil, der bremsede. Han gik udenfor og kiggede. Han gemte sig bag hækken. Der gik to unge mænd rundt og skreg af hinanden, fordi deres bil sad fast, og de ikke kunne komme af sted lige med det samme. Det var 30 til 50 meter fra det sted, hvor han stod, at bilen var kørt galt. Mændene virkede både aggressive og bange. Bilens front vendte ud mod vejen. Lygterne var tændt. Dagen efter kom politiet. Politiet måtte ikke udtale sig, men han kunne læse om sagen på TV-Øst. Det var en hvid bil, der var kørt galt. Der stod ikke på bilen, at den tilhørte politiet. I gamle dage hed det en stationcar. De to mænd forsøgte at få bilen fri. Det var to mænd, ikke kvinder. Han kun-ne ikke høre, hvad de sagde, men han kunne fornemme på deres stemmer, at de var aggressive og på røven. Han turde ikke selv gå derover. Han gik ind og ringede. Bilen holdt der nok i ca. 30 minutter. Han så, at bilen kørte lige forbi ham. Støddæmperen var vist røget af bilen. Bilen kørte forbi i høj fart. Han så ikke andre biler i området. Der var kun denne ene bil. Det kan også være, at bilen havde holdt der i 45 minutter. Efter han havde ringet 112, gik han ud igen og kiggede. Efter 30 minutter ringede politiet, at der nok var en forbindelse med noget, som var sket på Vej 1. Han må nok heller lade være med at sige mere, da han jo ikke er blevet spurgt til det. Politiet kom hjem til ham samme aften ved 02-tiden. Foreholdt ekstrakten side 469, afhøring af vidnet den 26.november 2024, kl. 04.35, bekræftede vidnet, at der var to betjente - ikke kun i ti minutter, men en hel time. Foreholdt samme rapport, ekstrakten side 470 - at han så tre personer ude -vedstod vidnet at have forklaret som gengivet. Det kan være, at der sad en inde i bilen. Han så kun to personer ad gangen. Vidnet tør ikke svare på, hvor lang tid der gik, inden han gik ind igen første gang. Han har måske stået derude 4-5 minutter, måske 10 minutter. Han var udenfor, da bilen kørte der-fra. Han var glad for, at mændene ikke så ham. Adspurgt af advokat Finn Walther Petersen forklarede vidnet, at han så nogle billeder af politiet, der gik ude på uheldsstedet, og at der var politibiler deru-de. Det var en hjemmeside, det var ikke levende billeder. Vidnet anede ikke, hvad der var sket. Der var ikke mange flere oplysninger at få på hjemmesi-den. Han kunne af billederne udlede, at journalisterne var derude før politiet. Han kunne også se, at det handlede om et skuddrama. Det var ikke billeder fra, hvor han bor. Adspurgt af advokat Ulrik Lunn, og foreholdt det af anklageren tidligere fo-reholdte, forklarede vidnet, at der nok kun var to personer derude og ikke side 12 tre. Han vurderede, at personerne var i begyndelsen af 20’erne på grund stemmerne, og måden de bevægede sig. Han ville forvente, at voksne men-nesker ikke opførte sig på den måde. Vidnet kan ikke vurdere, om det er vig-tigt, om der var to eller tre. Han kunne jo ikke vide, om der var nogen inde i bilen eller under bilen, men han så bare to personer uden for bilen. Han havde ikke tid til at tælle personer. Han skyndte sig bare ind for at ringe til politiet. Adspurgt af advokat Mette Maria Lorentzen forklarede vidnet, at han hørte uheldet, da han var inde i sit hus, men han hørte ikke stemmer på det tids-punkt. Han kunne ikke se uheldsstedet fra sit vindue, derfor gik han udenfor. Han har ikke forstand på biler, derfor sagde han, at det var en stationcar. Han havde heller ikke været inde på TV-Øst, derfor han havde ikke set bille-derne af politibilerne. Han har en oplevelse af, at de tilstedeværende tror, at han lyver. Han har ikke sagt, at det var en bil med fire hjul. Så fræk var han ikke. Han havde sagt, at bilen var hvid. Det var en bil, hvor der var meget plads bagi. Det kunne også hedde en bondegårdsvogn. Adspurgt af advokat Ulrik Lunn forklarede vidnet, at han ringede 112 og blev smidt af, da politiet ikke kunne komme ud. Han gik ud og kiggede, der-efter ringede han til politiet, og der skete ingenting, og ca. 30 minutter efter ringede politiet i By 1 til vidnet. Han gik ud og kiggede, og da holdt bil-en der endnu. Men da politiet kom derud, var bilen kørt. Han kan ikke huske, om han havde sin mobil med ud, da han talte med politiet. Han drikker jævnt og kan bekræfte, at politiet vurderede, at han var beruset, da politiet kom derud. Det hænger sammen med, at han går dårligt på grund af nervesygdom, så folk tror, at han ikke er til at regne med. Han har dog ik-ke været fuld i ti år. Vidne 11Vidne 11 var mødt og blev behørigt formanet. Vidnet forklarede om forhold 4, at han den 25. november 2024 var på Værtshus sammen med Vidne 12 og Tiltalte 1. Tiltalte 3 kom også, men måtte vist nok ikke være på stedet. Han har kendt Tiltalte 3 i flere år. Tiltalte 1 kender han gennem en fælles kammerat. Vidne 12 har han kendt i mange år. De har boet i den samme opgang. Vidne 12 boede oven på vidnet. Tiltalte 3 kom ned til Vidne 12, efter de var gået fra Værtshus. Han kan ikke huske gåturen hjem, men han kan huske, at de var derhjemme. De drak hjemme hos Vidne 12. Til sidst var det kun ham og Vidne 12, der var tilbage. Han ved ikke, hvornår Tiltalte 1 og Tiltalte 3 forlod lejlighe-den. Han ved ikke, hvordan de to forlod stedet. Vidnet havde drukket tæt hele aftnen og natten med. Han kan ikke huske, om der kom andre til stede end dem, som han allerede har nævnt. Vidnet kender Tiltalte 2. Han har mødt Tiltalte 2 sammen med Tiltalte 1. Han kender ikke Tiltalte 4. Han kan ikke genkende ham her i retten. side 13 Tiltalte 2 kom også til stede. Han ved ikke, om Tiltalte 2 var i følgeskab med Tiltalte 4. Han ved ikke, hvad de skulle. Han kan ikke svare på, hvordan stemnin-gen var. Han vidste godt, at Tiltalte 3 havde en narkogæld til Tiltalte 1. Han kendte ikke gældens størrelse. Han havde ikke kendskab til, hvordan Tiltalte 3 skulle betale gælden tilbage. Vidnet og Vidne 12 drak videre. Tiltalte 1 kom tilbage alene. Tiltalte 1 virkede stille og rolig. Der blev ikke talt om, hvor Tiltalte 1 havde været henne. Tiltalte 3 var der også lige pludselig. Han vil ikke afvise, at Tiltalte 1 havde hentet Tiltalte 3. Tiltalte 3 havde det ikke så godt. Tiltalte 3 var skudt i benet. Foreholdt, at Tiltalte 3 var skudt i armen, kan vidnet ikke forklare det nærmere. Vidnet var meget fuld og kan ikke huske præcist, hvad der skete. Han be-mærkede ikke, at Tiltalte 3 skulle have et sæbeøje. Tiltalte 3 var oppe og køre. Det var meget normalt, når Tiltalte 3 fik noget til næsen, at han var oppe og kø-re. Vidnet sov på Vidne 12's sofa. Tiltalte 3 sov også på sofaen. Det var en u-sofa, så de sov på hver deres side. Der var ikke noget blod på Tiltalte 3. Vidne 12 hjalp Tiltalte 3 med en forbinding. Vidnet ville ikke vide noget om, hvad der var sket. Han ønskede ikke at blive indblandet i noget, men det blev han så alligevel. Han er ikke bange for at afgive forklaring i retten. Han færdes i et miljø, hvor man ikke taler om den slags. Han havde telefonisk kontakt med Tiltalte 3 i løbet af natten. Han ville høre, hvor Tiltalte 3 var henne, da de sad og drak. Han rin-gede også til Tiltalte 1. Han ville høre, hvor de blev af. Vidnet har ikke kend-skab til, at Tiltalte 3 skulle købe en bil af Tiltalte 1. Han er blevet afhørt af politiet flere gange. Han fortalte ikke politiet, at Tiltalte 1 havde forladt lejligheden, da han ikke ville blandes ind i noget. Han havde også en familie, som han skulle tænke på. Foreholdt ekstrakten side 497, sidste afhøring af vidnet den 30. maj 2025, af-høring på hjemadressen, fonetisk afhøring, at han var bange for repressalier, hvis han afgav forklaring, kunne han ikke vedstå at have forklaret som gengi-vet. Han mente bare, at han ikke ønskede at blive indblandet i noget. Han havde svært ved at huske de enkelte tidspunkter. Tiltalte 1 havde ikke bil. Vidne 12 havde en lille sort bil. Foreholdt samme rapport, ekstrakten side 498 - at Tiltalte 1, Tiltalte 3 og Tiltalte 2 skulle ud for at ordne noget, og at de gik samtidig - vedstod vidnet forklarin-gen. Der blev ikke talt om, hvad der skulle ordnes. Han gjorde sig ikke tan-ker om, hvad de skulle lave. Foreholdt samme rapport, ekstrakten side 499, at han godt kunne se, at de havde lavet noget dumt, og at det var ude ved Område 1, forklarede han, at forklaringen til dels bygger på rygter, som han havde hørt efterfølgende. Der blev ikke talt om, at de andre var ude på Område 1, eller hvad de la-vede. Der blev heller ikke sagt, at det ikke gik, som det skulle derude. Han har ikke set, at nogen af dem skulle have haft et våben. Han har ikke hørt, at Tiltalte 3 blev truet med at få sine fingre klippet af, hvis han ikke deltog. Han har heller ikke sagt til Vidne 7, at den rigtige var blevet anholdt. Det er en lille by, og folk taler meget sammen. side 14 Adspurgt af advokat Adam Henning-Bengtson, forklarede vidnet, at Vidne 7 er Tiltalte 3's kæreste. Han kendte Vidne 7 i november 2024. Han har mødt hende sammen med Tiltalte 3. Han havde ikke noget særligt forhold til Vidne 7. Hans kæreste Person 6 talte med Vidne 7. Vidne 7 har været oppe hos Person 6 og ham. Det var i lejligheden oven på Vidne 12. Det var i Gade 3. Han kan ikke huske datoen. Det var efter, at Tiltalte 3 var blevet anholdt. Han ved ikke, hvorfor hun var deroppe. Han har ikke inviteret Vidne 7. Han tænker, at Person 6 må have inviteret hende. Vidne 7 var ikke en person, der kom uanmeldt på besøg hos Person 6 og ham. Der har nok været flere til stede, men han husker ikke hvem. Han ved bare, at de ikke var de tre alene. Der var ikke nogen særlig anledning til, at Vidne 7 var derhjemme. Der skete ikke noget særligt oppe i lejligheden. Han kan ikke huske noget fra besøget. Han har ikke talt om sagen med Vidne 7. Han har ikke kendskab til, at Vidne 7 og Person 6 har talt om sagen. Foreholdt Vidne 7's forklaring forklarede vidnet, at han aldrig har sagt, at Tiltalte 3 ville få sine fingre klippet af, hvis Tiltalte 3 ikke var ta-get med. Det er ikke ham, der har sagt til Vidne 7, at Tiltalte 3 blev skudt i benet. Han har ikke kendskab til, at der skulle være uvenskab mellem Vidne 7 og Person 6, eller Vidne 7 og ham. Han har ikke nogen forklaring på, hvorfor Vidne 7 skulle have talt usandt. Han forstår ikke spørgsmålet. Han har haft nogle pro-blemer i forhold til sine børn. Han kan ikke huske, om Tiltalte 3 fulgtes med ham hjem til Vidne 12. Han kan ik-ke huske, hvornår de gik tilbage til lejligheden. Tiltalte 3 blev ikke udsat for vold i Vidne 12's lejlighed. Han har ikke kendskab til, at Tiltalte 1 skulle have givet Tiltalte 3 nogle slag i ansigtet nogle dage før den 25. november 2024. Tiltalte 3 havde ikke skader i ansigtet, som han husker det, den 25. november 2024. Foreholdt, at Tiltalte 3 ifølge personundersøgelsen havde flere mærker efter stump vold i ansigtet, kan vidnet ikke genkende, at Tiltalte 3 havde nogen ska-der. Adspurgt af advokat Finn Walther Petersen forklarede vidnet, at Tiltalte 2 ikke kom tilbage lejligheden. Politiet opsøgte ham flere gange på adressen og stillede spørgsmål. Vidne 12 blev også afhørt flere gange. side 15 Adspurgt af advokat Ulrik Lunn, forklarede vidnet, at han ikke ved, hvorfor Tiltalte 3 havde karantæne på Værtshus, men Tiltalte 3 har altid været ud-adreagerende. Adspurgt af advokat Mette Maria Lorentzen, forklarede vidnet, at han ikke ved, hvor længe Tiltalte 2 var i lejligheden. Sagen udsat. Retten hævet kl. 15.40 Dommer 1

Retsbog · 4. jun. 2026

RetsbogLink ↗

RETTEN I NÆSTVED Udskrift af retsbogen Den 4. juni 2026 kl. 09.30 blev retten sat af Dommer 1 (retsformand), Dommer 3 og Dommer 2 og med nævninger. Retsmødet var offentligt. Rettens nr. 2860/2025 Politiets nr. 1900-73112-00009-24 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 CPR nr. (Født 1995), Tiltalte 2 CPR nr. (Født 1994), Tiltalte 3 CPR nr. (Født 1995), Tiltalte 4 CPR nr. (Født 1978) og Anklager mødte for anklagemyndigheden. Sagens tidligere fremlagte akter og bilag var til stede. Advokat Ulrik Villars Knabe Lunn var mødt som beskikket forsvarer forsva-rer for Tiltalte 1. Advokat Finn Walther Petersen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 2. Advokt Adam Henning-Bengtson var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 3. Advokat Mette Maria Lorentzen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 4. De tiltalte Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 var fremstillet. Tiltalte 4 var mødt. Som nævninger var mødt side 2 1.Nævning 1 2.Nævning 2 3.Nævning 3 4.Nævning 4 5.Nævning 5 6.Nævning 6 og som suppleanter 7.Nævning 7 8.Nævning 8 Nævningerne indtog deres pladser i den udtagne rækkefølge. Efter votering afsagde dommerne følgende K E N D E L S E : Anklageren har anmodet om rettens tilladelse, jf. retsplejelovens § 871, stk. 2, nr. 5, til at oplæse en dom af 4. marts 2015 vedrørende Tiltalte 1. Tiltalte 1's forsvarer har protesteret mod anmodningen og pro-testeret mod, at nævningerne er til stede i retslokalet, mens spørgsmålet pro-cederes. Der er hverken efter ordlyden af retsplejelovens § 86 a eller bestemmelsens forarbejder grundlag for at antage, at nævningerne skal forlade retslokalet under parternes procedure om spørgsmål, der skal afgøres af dommerne ale-ne, jf. U 2023.1949 ØLK. Der er heller ikke grundlag for at antage, at nævningernes overværelse af proceduren om spørgsmålet om oplæsning af den gamle dom vil påvirke dem utilbørligt for så vidt angår skyldsspørgsmålet, som de skal afgøre efter fælles votering med dommerne. T h i b e s t e m m e s : Nævningerne skal være til stede i retslokalet, mens anklagerens anmodning procederes Anklageren dokumenterede ekstrakten, tillægsekstrakt 111, fil 4, side 3, på-taleopgivelse af 22. december 2025 til brug for afhøring af Vidne 12. Vidne 12Vidne 12 var mødt og blev behørigt formanet. Vidnet forklarede om forhold 4, at han kender Tiltalte 3 og Tiltalte 1. Tiltalte 2 kender han udseende. Tiltalte 4 side 3 har han aldrig set før. Den 25. november 2024 var han på Værtshus sammen med Vidne 11, Tiltalte 3 og Tiltalte 1. Vidnet havde drukket to flasker Morgan, så han husker ikke så meget. Vidnet forlod Værtshus først. Vidne 11, Tiltalte 3 og Tiltalte 1 kom hjem til vidnet senere. Tiltalte 2 kom også til stede - efter Tiltalte 3 og Tiltalte 1. Tiltalte 2 kom alene. Stemningen var god. Der blev drukket. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 tog til By 4 for at hente kokain. Tiltalte 3 forlod også lejligheden. Vid-net mener, at Tiltalte 3 ikke gik samtidig med Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Vidne 11 og vidnet blev tilbage og drak videre. Senere på natten kom Tiltalte 1 tilbage til lejlighe-den. Tiltalte 1 virkede normal, da han kom retur. Tiltalte 1 talte ikke om, at noget ikke var gået, som det skulle. Tiltalte 3 kom også retur, men det var endnu se-nere. Vidnet kan ikke huske, hvordan Tiltalte 3 kom hjem til vidnet. Tiltalte 3 vir-kede stille og roligt. Tiltalte 3 havde lavet et eller andet med armene eller benet. Foreholdt, at Tiltalte 3 var blevet skudt, har vidnet ikke noget kendskab hertil. Vidnet lå i sin seng, da Tiltalte 3 kom hjem. Politiet ransagede hans telefon og fandt et billede på telefonen. Han ved ikke, hvorfor han havde fotoet på sin telefon. Anklageren foreviste det omtalte foto taget af vidnets mobil, ekstrakten side 1726. Vidnet forklarede, at han ikke normalt tog den slags foto. Han var ikke be-kendt med, at Tiltalte 3 skyldte Tiltalte 1 penge. Han havde ikke kendskab til, at Tiltalte 3 skulle købe en Mondeo af Tiltalte 1. Tiltalte 1 ringede til ham i løbet af nat-ten. Han er blevet afhørt af politiet flere gange. Han er opmærksom på, at han har ændret sin forklaring undervejs. Foreholdt ekstrakten side 502, afhøring af vidnet den 10. december 2024, si-de 503, 2. afsnit, forklarede han at han og Vidne 11 var alene i lejligheden indtil kl. 2 om natten. Foreholdt ekstrakten side 505, afhøring af vidnet den 20. februar, side 506 nederste, at Tiltalte 1 også var til stede i lejligheden fra kl. 23 til 02, og at hans tidligere forklaring var forkert, samt side 512, foreholdt teleoplysninger om telefonisk kontakt med Tiltalte 1, og at han ringede til Tiltalte 1, at han skulle skrue ned for tv-et, da han ikke gad at gå ud af sin seng, vedstod vidnet forklarin-gen. Foreholdt ekstrakten side 515, afhøring af vidnet den 30. maj 2025, fonetisk afhøring af vidnet, side 516, 2. afsnit, at Tiltalte 2 hentede Tiltalte 3 og Tiltalte 1, og at Tiltalte 2 havde en anden person med, som stod udenfor, vedstod vidnet at have forklaret som gengivet. side 4 Foreholdt samme rapport, side 517, at Tiltalte 1 virkede trist, da han kom retur, kan vidnet vedstå forklaringen, men kan ikke huske det i dag. Foreholdt samme rapport, side 517, at vidnet uden for diktafon havde udtalt, at Tiltalte 1 havde sagt, at det ikke gik så godt, forklarede vidnet, at han ikke ved, om Tiltalte 1 havde begået indbrud eller ej. Der blev jo fundet tyvekoster i lejligheden senere. Han vil ikke afvise, at han har forklaret som gengivet, men han ved ikke, hvad der ikke var gået så godt. Han anede ikke, hvad Tiltalte 1 havde lavet. Tiltalte 3 er ikke blevet udsat for vold i vidnets lejlighed. Vidnet har ikke set skader på Tiltalte 3, hverken før Tiltalte 3 forlod lejligheden, og da han kom retur igen. Han har siddet i den samme arrest som Tiltalte 1 i januar 2025. De talte ikke om, hvorfor Tiltalte 1 sad fængslet. De har ikke aftalt, hvad vidnet skulle forkla-re til politiet. Foreholdt afhøringen af 26. februar 2025, side 513, at Tiltalte 1 havde bedt vid-net om at sige, at han var på pubben sammen med vidnet, kan vidnet ikke huske det i dag. Han har lige været til begravelse og har det ad helvede til. Adspurgt af advokat Adam Henning-Bengtson forklarede vidnet, at Tiltalte 3 kom til Værtshus om formiddagen. Han kan ikke huske, hvilket tøj Tiltalte 3 havde på. Der var ikke noget ved Tiltalte 3, der var mærkværdigt. Tiltalte 3 havde ikke et blåt øje. Vidnet er bekendt med, at Tiltalte 3 ikke har kørekort. Han har ikke kendskab til, at Tiltalte 1 har en bil til salg, eller at han skulle sælge biler. Værtshus lukker på hverdage mellem kl. 20 og 21. Der gik nok to ti-mer, fra han forlod Værtshus, til de andre kom hjem til hans lejlighed igen. Han kan ikke huske, om de andre kom samlet. Vidnet opholdt sig i stu-en. De andre stod i køkkenet og i haven. Vidnet opholdt sig alene i stuen. Vidnet fastholdt, at han ikke på noget tidspunkt så, at Tiltalte 3 fik tæsk, eller at Tiltalte 3 havde mærker efter slag, herunder i ansigtet. Vidnet har ikke kendskab til, at Tiltalte 3 skulle skylde penge, som det fremgår af fotoet, ekstrakten side 1726. Han har ikke kendskab til, hvorfor Tiltalte 3 skulle skylde Tiltalte 1 penge. Han har ikke hørt, at Tiltalte 3 holdt kokain for Tiltalte 1. Han har ikke kendskab til, om Tiltalte 3 har et misbrug. Han ønsker ikke at blande sig i andres forhold. Han har set Tiltalte 3 indtage kokain. Han kan ikke huske, om Tiltalte 3 tog kokain den 25. november 2024. Vidnet kan ikke huske, om han har fortalt til politiet, at der var sket noget med Tiltalte 3's ben. side 5 Foreholdt ekstrakten side 515, afhøring af vidnet den 30. maj 2025, side 517, at Tiltalte 3 havde ondt i armen, da han kom tilbage, men at han ikke kendte år-sagen, vedstod vidnet forklaringen. Vidnet er ikke bange for at afgive forklaring og har ikke fået besked på, at der er ting, som han ikke må sige. Adspurgt af advokat Finn Walther Petersen forklarede vidnet, at politiet ikke varslede ham i forvejen forud for afhøringerne, men politiet mødte bare op på adressen og sparkede døren ind. Vidnet kan ikke datoerne for afhøringerne, men han er afhørt tre gange. Foreholdt afhøringen af 5. marts 2025, ekstrakten side 507, at han ikke hav-de kontakt med nogen efter kl. 2, vedstod vidnet at have forklaret som gen-givet. Foreholdt samme afhøring, side 507, at Vidne 11 og Tiltalte 1 lå på sofaen og sov kl. 2, da vidnet vågnede, vedstod vidnet at have forklaret som gengivet. Adspurgt af forsvarer, advokat Lunn, forklarede vidnet, at han sad indenfor. Det er korrekt, at Tiltalte 3 havde karantæne, og at han derfor måtte være udenfor. Vidnet ved, at Tiltalte 3 og Tiltalte 1 ikke har kørekort. Han har lånt en bil til Tiltalte 1. Forespurgt af advokat Mette Maria Lorentzen, forklarede vidnet, at den per-son, der var sammen med Tiltalte 2, stod udenfor ved en bil, men han kunne ikke se, hvem det var. Vedkommende var ikke inde i lejligheden. Vidne 13Vidne 13 var mødt og forklarede behørigt for-manet om forhold 6, at han var på tjeneste på den 25. februar 2025. Vidnet og hans makker var i By 1 i nærheden af Adresse 5. De blev opmærksom-me på en hvid folkevogn. Der stod to personer ved bilen, en udenfor og en indenfor. Da personerne bemærkede vidnets tilstedeværelse, blev bilen sat i gear og kørte hurtigt fra stedet. Personen, der stod uden for bilen, løb fra ste-det. Vidnet løb indhentede personen, der er Tiltalte 2. Tiltalte 2 var i ført skudsikkervest. Da vidnet eftersatte Tiltalte 2, hørte han en lyd. Da Tiltalte 2 var ble-vet anholdt og lagt i håndjern, kom en person ned og overrakte ham en pi-stol, som der lige var blevet kastet på vedkommendes altan. Vedkommende var blevet bange, da pistolen fremstod som en ægte pistol. Vidnet vurderede, at det var Tiltalte 2, der havde kastet pistolen, selvom Tiltalte 2 ikke ville vedkende sig pistolen. Vurderingen var baseret på, at altanen lå på den strækning, som Tiltalte 2 havde tilbagelagt under flugten fra vidnet, og den lyd, som vidnet hør-te, da vidnet eftersatte Tiltalte 2. Der var ikke andre personer i området, som kunne have kastet pistolen. Tiltalte 2 oplyste, at han bar vesten, da han arbejder side 6 som dørmand. Anklageren dokumenterede, ekstrakten side 2662, skrivelse af 1. juli 2025 om tiltalefrafald. Vidne 1Vidne 1 blev fremstillet på baggrund af anholdelsesbeslutning til retsbogen af 3. juni 2026 og blev behørigt formanet. Vidnet forklarede til forhold 2, at han ikke kender noget til Adresse 14, By 10. Han har ikke forsøgt indbrud på adressen. Tiltalte 2 er en bekendt. Vidnet kan ikke huske, at Tiltalte 2 skulle være kommet til skade med sin testikel. Vidnet har været udsat for en ulykke og været i koma, hvil-ket har påvirket hans hukommelse. Anklageren dokumenterede ekstrakten side 2661, opkald til 112 fra Adresse 15, By 11, fra Tlf nr. 1. Vidnet kan ikke huske opkaldet. Vidnet kan bekræfte, at det er hans mobil. Han har nogle gange glemt sin mobiltelefon hos Vidne 6, så hun kan sagtens ha-ve brugt hans telefon. Han kan ikke huske, at han skulle være kommet til skade. Anklageren dokumenterede ekstrakten side 1529, politiattest, uheldstids-punkt angivet til den 12. november 2024. Vidnet forklarede, at han kørte gal i en bil og lå i kunstig koma i mere end en måned. Forehold ekstrakten side 531, fonetisk afhøring af vidnet den 1. april 2025, side 535, at Tiltalte 2 og vidnet var tyveknægte, kunne vidnet ikke vedstå at have forklaret som gengivet. Han kender ikke Tiltalte 4, kun af udseende. Han har aldrig set noget våben hjemme hos Vidne 6. Foreholdt ekstrakten side 544, rapport af 2. juni 2025, telefonisk henvendel-se fra vidnet til politiet, at han havde overhørt en samtale mellem nogle per-soner, hvis navne han ikke ønskede at oplyse, og at Tiltalte 2 var blevet bedt om at hente penge hos Forurettede 1 af en datter, der var gjort arveløs, nægtede vid-net, at han skulle have kontaktet politiet og forklaret som gengivet. Han kender ikke noget til hændelsen på Adresse 2. Foreholdt afhøringen af vidnet, ekstrakten side 535, at vidnet omtalte episo-den på Adresse 2 som et røveri og brug af våben, samt at Tiltalte 3 var ble-vet ramt, kan vidnet ikke vedstå forklaringen. Han har ikke noget kendskab til, hvad der skete på Vej 1 og kan derfor ikke udtale sig herom. side 7 Vidnet blev løsladt kl. 10.43 og forlod retten. Spørgsmålet om oplæsning før skyldkendelsen af dommen af 4. marts 2015, jf. retsplejelovens § 871, stk. 2, nr. 5, blev procederet af anklageren og advo-kat Ulrik Lunn. Efter votering afsagde dommerne følgende Kendelse: Retten finder, at der ikke foreligger omstændigheder, der giver grundlag for at antage, at en gennemgang af forholdet fra februar 2015 i den pågældende dom kan have betydning for afgørelsen af skyldsspørgsmålet i forhold 4, hvorfor bestemmes: Anklagerens anmodning om oplæsning af dommen af 4. marts 2015 tages ik-ke følge. Anklageren dokumenterede til forhold 4: Ekstrakten side 1442 og 1443, personundersøgelse af Tiltalte 1 Ekstrakten side 2407, fotos Tiltalte 1 Ekstrakten side 1447, personundersøgelse af Tiltalte 2 Ekstrakten side 1730, opkaldshistorik mellem Tiltalte 1 og Tiltalte 3 Ekstrakten, tillægsekstrakt IV, fil 5, side 9, kommunikation, app. Signal, Tiltalte 1 Ekstrakten, tillægsekstrakt IV, fil 5, side 20, mail fra telenord Ekstrakten, tillægsekstrakt IV, fil 5, side 4, oprindeligt anklageskrift Ekstrakten side 559, gerningsstedsundersøgelse af Adresse 2, By 10 Ekstrakten side 719, kriminalteknisk erklæring vedrørende skudangivelse, gerningstedsundersøgelse og farligheds vurdering Ekstrakten side 727, fotorapport af gerningssted Ekstrakten side 617, Kriminalteknisk fotomappe (fund af afskudte patro-ner) suppl. af forsvarer, advokat Bengtson Ekstrakten side 650, kriminalteknisk undersøgelse af gevær tilhørende Forurettede 1 smh. med side 656, undersøgelse af fundne haglbægre Ekstrakten side 700, sammenfatning og vurdering af gerningsstedsunder-søgelse af biluheld på Vej 1 Ekstrakten side 411, oversigtskort Ekstrakten side 2414ff, stillfotos fra overvågning fra Min Købmand Anklageren anmodede om tilladelse til at oplæse rapporten af 22. maj 2026 med videoptagelse, jf. fil 5, s. 11, om køretiden fra Min Købmand på Vej 1 side 8 til Adresse 16. Advokat Ulrik Lunn, advokat Mette Maria Lorentzen og advokat Finn Walt-her Petersen protesterede og henviste til retsplejelovens § 745 d. Parterne havde lejlighed til at udtale sig om spørgsmålet. Efter votering afsagde dommerne følgende K E N D E L S E : Retten finder, at der ikke rapporten om køretiden med videoptagelsen ikke er et efterforskningsskridt omfattet af retsplejelovens § 745 d, men en undersø-gelse foretaget af politiet, der kan dokumenteres, jf. retsplejelovens § 871, stk. 2, nr. 5, hvorfor b e s t e m m e s : Anklageren må dokumentere rapporten med videooptagelsen. Anklageren dokumenterede, tillægsekstrakt IV, fil 5, side 11, med video/ stillfotos. Advokat Finn Walther Petersen udleverede tre bilag til dommere, nævninge, anklager og forsvarere: Brev af 13. marts 2025 fra advokat Walther til By 1 Politi med an- modning om beskikkelse og at modtage sagens akter Rykkerskrivelse af 14. marts 2025 Første side fra retsbog fra grundlovsforhøret den 28. marts 2025 Lægejournal fra Forurettede 2, at læge har noteret, at Forurettede 2 skulle være skudt af sin ekskæreste Advokat Ulrik Lunn, dokumenterede ændringer i anklageskriftets forhold 4 i forhold til det oprindelige anklageskrift samt Ekstrakten side 106, opkald til 112 og sidste linje side 107, sidste linje (lydopkald blev afspillet, 03-20 inde i opkaldet) Ekstrakten side 118 sidste afsnit, rapport R075, observationer af Vidne 10 i forbindelse med afhøringen den 26. november 2024 Ekstrakten side 2471, stillfotos fra Adresse 16 Mail fra anklagemyndigheden vedrørende Forurettede 1's dødsfald, da-teret 12. december 2025 Advokat Mette Maria Lorentzen, dokumenterede fra: Ekstrakten side 130, rapport, udkald til Adresse 2 side 9 Ekstrakten side 1394, udtalelse fra kirurg Ekstrakten side 340, anholdelsesrapport for Tiltalte 4 Ekstrakten side 2351, foto fra ANPG Anklageren procederede skyldsspørgsmålet. Sagen udsat. Retten hævet kl. 15.30 Dommer 1

Retsbog · 8. jun. 2026

RetsbogLink ↗

RETTEN I NÆSTVED Udskrift af retsbogen Den 8. juni 2026 kl. 09.30 blev retten sat af Dommer 1 (retsformand), Dommer 3 og Dommer 2 og med nævninger. Retsmødet var offentligt. Rettens nr. 2860/2025 Politiets nr. 1900-73112-00009-24 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 CPR nr. (Født 1995), Tiltalte 2 CPR nr. (Født 1994), Tiltalte 3 CPR nr. (Født 1995), Tiltalte 4 CPR nr. (Født 1978) og Anklager mødte for anklagemyndigheden. Sagens tidligere fremlagte akter og bilag var til stede. Advokat Ulrik Villars Knabe Lunn var mødt som beskikket forsvarer forsvarer for Tiltalte 1. Advokat Finn Walther Petersen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 2. Advokt Adam Henning Bengtson var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 3. Advokat Mette Marie Lorentzen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 4. De tiltalte Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 var fremstillet og bekræftede deres navne og sin fødselsdatoer. Tiltalte 4 var mødt og bekræftede sit navn og fødselsdatoer. Som nævninger var mødt 2.Nævning 2 side 2 3.Nævning 3 4.Nævning 4 5.Nævning 5 6.Nævning 6 7.Nævning 7 og som suppleanter 8.Nævning 8 Nævningerne indtog deres pladser i den udtagne rækkefølge. Retsformanden bemærkede, at retsplejelovens § 66, stk. 2, var iagttaget. Nævning nr. 1 havde oplyst og var af retten blevet fritaget for hvervet på grund af lovligt forfald.. Nævning 7 (suppleant) tiltrådte retten. Forsvarerne procederede skyldspørgsmålet.. Anklageren og forsvarerne havde lejlighed til at udtale sig yderligere. De tiltalte havde lejlighed til at udtale sig. Retsformanden fritog nævningesuppleanten for sit hverv i denne sag. Sagen blev optaget til kendelse om skyldspørgsmålet. Retsformanden oplyste, at retten forventer at afsige kendelsen den 15. juni 2026 kl. 10.00 og eller den 22. juni 2026 kl. 10.00. Sagen udsat. Retten hævet kl. 14.45. Dommer 1

Dom · 22. jun. 2026

DomLink ↗

ECLI: ECLI:DK:NAE:2026:SS0000000253Kildedokument ↗

RETTEN I NÆSTVED Udskrift af dombogen D O M afsagt den 22. juni 2026 Rettens nr. 2860/2025 Politiets nr. 1900-73112-00009-24 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 CPR nr. (Født 1995), Tiltalte 2 CPR nr. (Født 1994), Tiltalte 3 CPR nr. (Født 1995) og Tiltalte 4 CPR nr. (Født 1978) Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag. Anklageskriftet er modtaget i retten den 23. februar 2026. Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 4 er tiltalt for 1. Tiltalte 1 indbrudstyveri efter straffelovens § 276 a, ved i tiden fra den 06. november 2024 til den 20. november 2024 at være brudt ind i sommerhuset på Adresse 1, Bydel, Kalundborg, og stjålet et fjernsyn LG55” B14K OLED TV 2012 (chromecast), 4 stk. 7'er-stole i rødt anilinlæder og 2 stk. hvidmalede 7'er-stole af mrk. Arne Jacobsen, en tørretumbler af mrk. LG, 24 håndklæder af mrk. Bongusta, 6 køkkenknive af mrk. Lagueole og en for-stærker/højtaler af mrk. Marshall Bluetooth, alt til en samlet værdi af 44.632 kr. 2. Tiltalte 2 forsøg på indbrudstyveri efter straffelovens § 276 a, jf. § 21, ved i tidsrum-met fra den 11. november 2024 kl. 18.00 til den 12. november 2024 kl. 06.00, i forening efter fælles forudgående aftale eller indbyrdes forståelse side 2 med Vidne 1, hvis sag er behandlet særskilt, og i tyverihensigt, at have for-søgt at bryde ind i huset beliggende på Adresse 2, Område 1, By 2, hvilket forehavende mislykkedes, da Tiltalte 2 kom til skade i forbindelse med, at de kravlede over et hegn. 3. Tiltalte 1 Tiltalte 2 Tiltalte 3 Tiltalte 4 tyveri efter straffelovens § 276, ved i tidsrummet fra den 25. november 2024 kl. 2230 til den 26. november 2024 omkring kl. 01.00 i forening efter forud-gående aftale eller fælles indbyrdes forståelse, at have stjålet to nummerpla-der fra personbil, Opel Meriva, Reg. nr. 1, der stod parkeret på Adresse 3, By 3, som de efterfølgende monterede på personbil, Ford Mondeo, Stel nr.. 4. (F4, F5 og F8) Tiltalte 1 Tiltalte 2 Tiltalte 3 Tiltalte 4 forsøg på røveri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 21, våbenbesiddelse med tilhørende ammunition under særligt skærpende omstændigheder og til dels på offentligt tilgængeligt sted efter straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. til dels stk. 4, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, og i relation til Forurettede 1 principalt forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21, subsidiært grov vold under særdeles skærpende omstændigheder efter straffelovens § 246, jf. § 245, og mere subsidiært forsætlig fareforvoldelse efter straffelovens § 252, stk. 1, og i relation til Forurettede 2 forsætlig fareforvoldelse efter straffelovens § 252, stk. 1, jf. for Tiltalte 3's, Tiltalte 1's og Tiltalte 4's vedkommende tillige straffelovens § 247, stk. 1, ved den 26. november 2024 omkring kl. 01.40, på Adresse 2, Område 1, By 2, i fo-rening og efter forudgående aftale eller fælles indbyrdes forståelse, og i den hensigt at skaffe sig uberettiget vinding i form af effekter, herunder mønt-samling og kontanter, i forbindelse med røveri i privat hjem, at have forsøgt at dræbe Forurettede 1 eller at udsætte ham for et legemsangreb under særdeles skærpende omstændigheder, eller af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde at have forvoldt nærliggende fare for Forurettede 1's liv samt for Forurettede 2's liv , idet de tiltalte, under den forudgående kørsel fra By 4 / Område 2 til Vej 1 og efterfølgende fra Vej 1 til Område 3, dels i VW Tiguan, Reg. nr. 2, der benyttes af Tiltalte 4, og dels i den i forhold 3 omtalte Ford Mondeo, uden politiets tilladelse og under særligt side 3 skærpende omstændigheder medbragte et skarpladt haglgevær, hvorpå de henvendte sig i nærheden af adressen, hvor Tiltalte 2 og Tiltalte 4 ventede et styk-ke derfra, mens Tiltalte 3 og Tiltalte 1, med det skarpladte haglgevær, trængte ind i huset ved at knuse en rude, hvorpå de på kort afstand affyrede to skud gennem en aflåst dør ind til køkkenet, hvorved de dels ramte Forurettede 1, der kan have været i livsfare som følge af adskillelige hagl i maven, her-under i tyndtarmen, kønsdelen og lårene, samt dels ramte Forurettede 2, der blev ramt af hagl på benene, hvorpå de, da Tiltalte 3 tillige blev ramt af skud affyret af Forurettede 1, sammen med Tiltalte 2 og Tiltalte 4, kørte fra Vej 1 til Område 3, hvor Tiltalte 3 og Tiltalte 1 transporterede det an-vendte våben i omtalte Ford Mondeo, mens Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 4 efter-følgende i VW Tiguan, Reg. nr. 2 transporterede det anvendte våben fra Område 3 til bl.a. By 5. 5.(11.) Tiltalte 1 overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. be-kendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 70, ved den 10. december 2024 cirka kl. 11.10 på Adresse 4 i By 5, at have været i besiddelse af 9 gram kokain med henblik på delvis vi-dereoverdragelse. 6. (F12). Tiltalte 2 overtrædelse af våbenlovens § 10, stk. 3, jf. stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1 nr. 8, ved den 25. februar 2025 ca. kl. 21.55 ud for Adresse 5, By 1, uden politiets tilladelse, at have båret et signalvåben/kombineret gas- og sig-nalvåben. 7. (13+14) Tiltalte 4 overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. be-kendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 2 og B, nr. 30, ved den 3. marts 2025 ca. kl. 12.00 på sin bopæl, Adresse 6, By 6, at have været i besiddelse af 5 gram amfetamin og 0,4 gram heroin til eget brug. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselstraf. side 4 Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af 9 gram kokain (koster H3-1/1) hos Tiltalte 1, et signalvåben/kombineret gas- og signalvåben (koster 101) hos Tiltalte 2 og 5 gram amfetamin og 0,4 gram heroin (koster H4-1/4/1, H4-1-4/4, H4-1-4/5) hos Tiltalte 4, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1, og af en sikkerhedsvest (koster 5), jf. straffelovens § 77 a. Tiltalte 1 har nægtet sig skyldig i forhold 3 og 4 og erkendt sig skyldig i forhold 1 og 5. Tiltalte 2 har nægtet sig skyldig i forhold 2, 3, 4 og 6 og protesteret mod konfiskation af sikkerhedsvesten. Tiltalte 3 har nægtet sig skyldig i forhold 3 og 4. Tiltalte 4 har nægtet sig skyldig i forhold 4 og erkendt sig delvis skyldig i forhold 7. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af Tiltalte 1, Tiltalte 3, Tiltalte 4 og Tiltalte 2 og af vidnerne specialkon-sulent Vidne 2, Forurettede 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, politibetjent Vidne 8, politassistent Vidne 9, Vidne 10, Vidne 11, Vidne 12, po-litiassistent Vidne 13 og Vidne 1 Forklaringerne er gengivet i retsbogen. Forurettede 1, der også i forbindelse med forhold 4 var tiltalt for drabsfor-søg mv. i det oprindelige anklageskrift af 15. juli 2025, afgik ved døden før hovedforhandlingen. Hans forklaringer ifølge retsbogen for et grundlovsfor-hør den den 1. december 2026 og politirapporter af 26. november 2024 og 15. januar 2025 er blevet læst op, jf. retsplejelovens § 871, stk. 4. I politiets kriminaltekniske erklæring/våbentekniske undersøgelse af 25. feb-ruar 2025 er anført blandt andet følgende: "... 7.1 Sammenfatning Gerningsstedsundersøgelsen viste, at døren mellem gang og køkken for-modentligt havde været lukket eller næsten lukket. Døren fremstod med 3 skader som efter skud med mindst ét haglgevær. Fra gangsiden sås der 2 indskudshuller og et udskudshul, hvor der på modsatte side af døren sås 2 udskudshuller og et indskudshul. side 5 I gangen sås der haglanslag som efter haglskud i væggen, der umiddelbart korresponderede med udskudshullet i døren fra gangsiden. Der blev sikret flere hagl fra gangen. I køkkenet sås der flere haglanslag som efter haglskud i væggen, køkken-skabene, ovnen, karmene ind til stuen og spejlet, der umiddelbart korre-sponderede med udskudshullerne i døren fra køkkensiden. Der fandtes yderligere et haglbærer på gulvet i køkkenet. Der blev sikret flere hagl på gulvet i køkkenet. I stuen sås der haglanslag som efter haglskud mod væggen, en stol, en kom-mode og i vinduespartiet, der umiddelbart hidrørte fra haglskuddene via køkkenet, som var fortsat ind gennem døråbningen mellem køkken og stuen. Ydermere blev der fundet et haglbæger neden for vinduespartiet. Der blev sikret flere hagl i stuen. 7.2 Vurdering Det vurderes ud fra den våbentekniske undersøgelse, at der er afgivet mindst 3 skud mod køkkendøren. Et skud fra køkkenet mod gangen og to skud fra gangen mod køkkenet. Det vurderes, at haglskuddet fra køkkenet mod gangen var fra en ikke nærmere angivet standplads, men haglskuddet var skudt fra en skrå vinkel fra højre mod venstre i nordvestlig retning. Det vurderes, at de to haglskud afgivet fra gangen mod køkkenet og stuen var fra en ikke nærmere angivet standplads, men denne var formentlig omkring gangen og døråbningen til værelset på den modsatte side af gangen. Det vurderes at, at alle 3 skudafgivelser, er afgivet på en afstand af 2 meter eller derunder, grundet skudhullernes størrelse. 7.3 Vurdering våben Der henvises til NSK-sag dok nr. 105 7.4 Vurdering farlighed Personer der måtte have befundet sig i skudbanen, i skudøjeblikkene vur-deres, at have været i potentiel livsfare. Vedr. haglspredningen på stuens sydvestlige væg, så vurderes det, at de hagl, som lavede rikochet på dørkarmen (foto 10 A), har forøget spred-ningen på stuevinduet i vestlig retning i forhold til den fri passage igennem døråbningen ind til stuen. At der ikke er registreret flere anslagsmærker i stue skyldes antagelig, at de forurettede, som også blev ramt, har stået i/foran døråbningen ind til stuen, da der fra gangen blev skudt 2 skud igennem døren ind til køkkenet. Vejledende udtalelse om farlighed af skud: Kriminalteknisk Center har i samarbejde med de danske retsmedicinske institutter om projektilers farlighed konkluderet, at projektiler med en kaliber side 6 på 4,5 til 11,4 mm, der i anslagsøjeblikket har en hastighed på over 80 m/sek. ((for kaliber 4,5 mm lufthagl dog 100 m/sek.) - for kaliber 4 mm blykugler dog 110 m/sek.) og dermed så stor hastighed, at de gennembryder huden, må anses for at være potentiel livsfarlige og dermed dræbende. I det enkelte tilfælde er lokalisationen afgørende for at afgøre livsfarligheden. For haglvåben gælder det, at indtil 2 m fra mundingen er haglspred-ningen så lille, at ladningen kan betragtes som et massivt tungt pro-jektil, der er potentielt dræbende. Herefter spredes ladningen gradvis i enkelte hagl. Disse enkelte hagl er også potentielt dræbende på længere afstande, almindeligvis op til ca. 20 m. " Forurettede 1 blev undersøgt på Retsmedicinsk Institut den 29. november 2024. I en erklæring afgivet den 11. januar 2025 om undersøgelsen er anført blandt andet følgende: "... KONKLUSION: Ved undersøgelsen den 29-11-2024, kl. 10:00 af Forurettede 1. CPR nr. (Født 1947) fandtes en efter det oplyste 77-årig mand med alderssvarende udseende. Undersøgte var vågen, rolig og medvirkede villigt til undersøgel-sen. Undersøgte fremstod ikke påvirket af alkohol, medicin eller euforiser-ende stoffer. Der var ingen tegn på akut psykisk sygdom. Der var blodtilsmudsning af højre øre, som vurderes at stamme fra læsionen her (8). Ifølge undersøgte havde han første gang bemærket dette på puden, da han vågnede efter hændelsen. Af tegn på vold påvistes mulige hudafskrabninger, mulige hagllæsioner på venstre håndryg (1), på venstre side af bugen og omkring venstre hofte (2-4), på kønsbjerg og kønsdele (5) og på begge lår (6-7). Flere af læsionerne var med omgivende underhudsblødninger. Læsionerne var knap friske, meget vel opstået på det i sagen oplyste hændelsestidspunkt og ved skud med haglgevær. Af journalmateriale fra Odense Universitetshospital fremgår, at undersøgte kort efter ankomst til hospitalet udviklede høj puls og blodtryk, at man i undersøgtes bug påviste en blodansamling med aktiv sivblødning, samt to huller i tyndtarmen, hvorfra der fjernedes to hagl. Undersøgte blev ikke behandlet med blodprodukter. På det foreliggende grundlag skønnes det, at undersøgte kan have været i livsfare, idet undersøgte uden den foretagne lægelige behandling kunne være bragt i en tilstand, som han muligvis ikke havde overlevet. I alt påvistes 37 mulige hudafskrabninger, mulige hagllæsioner fordelt på den nedre del afkroppen og på begge lår (2-7), samt 2 mulige hudafskrab-ninger, mulige hagllæsioner på venstre håndryg (1). På en CT-skanning påvistes 33 hagl, lokaliseret i relation til læsion 2-7, hvilket underbygger at der er tale om hagllæsioner. Hagllæsionemes placering taler for, at de er opstået ved affyring af et skud fra haglgevær lige forfra, dog ses enkelte, side 7 mulige hagllæsioner på venstre hofte og lår som kan være opstået ved rikochettering eller ved et yderligere skud, hvorfor det ikke helt kan udelukkes, at der kan være tale om to skud." Tiltalte 1 er tidligere straffet vedRetten i Næstveds dom af 4. marts 2015 for overtrædelse af straffelo-vens § 192 a, stk. 1, nr. 1, bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 43, våbenbekendtgørelsens § 57, stk. 4, jf. § 16, stk. 1, nr. 10, og lov om forbud mod visse doping-midler § 4, jf. § 3, stk. 1, jf. § 1, nr. 1 og nr. 2, med fængsel i 1 år, prø-veløsladt den 19. november 2015, reststraf 106 dage, vedRetten i Holbæks dom af 29. juni 2017 for overtrædelse af straffelo-vens § 285, jf. § 276, § 119, stk. 1, § 245, stk. 1, til dels jf. § 21, § 252, stk. 1, § 291 og § 293 a, 2. pkt., færdselslovens § 117, jf. § 54, stk. 1, § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt., § 118, jf. § 3, stk. 1, § 20, § 105, stk. 1, jf. § 106, stk. 1, lov om euforiserende stoffer § 3, jf. § 2, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, og § 1, stk. 1, jf. bilag 1, liste B, nr. 43, lov om euforiserende stoffer § 3, jf. § 1, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, og § 1, stk. 1, bilag 1, liste A, nr. 1, samt våbenbekendtgø-relsens § 59, jf. § 18, stk. 1, nr. 1 (dagældende § 57, stk. 4, jf. § 16, stk. 1, nr. 9), med fængsel i 8 måneder og en bøde på 35.000 kr. samt førerretsfrakendelse i 5 år fra 29. juni 2017 indtil 28. juni 2022, prøve-løsladt den 29. december 2017, reststraf 81 dage, vedRetten i Svendborgs dom uden retsmøde af 17. august 2018 for over-trædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, med en bøde på 4.000 kr., vedRetten i Svendborgs dom uden retsmøde af 20. august 2018 for over-trædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, med en bøde på 4.000 kr., vedØstre Landsrets ankedom af 6. juni 2019 for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 43 og nr. 154, knivlovens § 7, stk. 1, til dels jf. stk. 2, våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1, lov om forbud mod visse dopingmidler § 4, stk. 1, jf. § 3, jf. § 1, nr. 1, færd-selslovens § 117, stk. 2, nr. 3, nr. 6 og nr. 7, jf. stk. 1, jf. § 54, stk. 1, nr. 1 og nr. 2 (tidligere gældende § 54, stk. 1), § 117 a, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 1, jf. til dels straffelovens § 89, samt færdselslovens § 117, stk. 1, nr. 1, jf. § 54, stk. 1, nr. 2 (dagældende § 54, stk. 1, 1. pkt.) og § 118, jf. § 4, stk. 1, jf. straffelovens § 89, med fængsel i 9 måneder og en bø-de på 2.750 kr., fællesstraf med reststraffen på 81 dage ved prøveløsla- side 8 delsen den 29. december 2017, førerretsfrakendelse i 10 år fra 6. juni 2019 indtil 5. juni 2029, vedRetten i Holbæks dom uden retsmøde af 13. juni 2019 for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgø-relse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, li-ste A, nr. 1, med en bøde på 4.000 kr., vedRetten i Svendborgs dom uden retsmøde af 11. marts 2021 for over-trædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, med en bøde på 4.000 kr., vedRetten i Næstveds dom af 10. august 2022 for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, stk. 1 og 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, og bilag 1, liste B, nr. 29 og 43, og færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 1 og 2, jf. stk. 1, samt § 117, stk. 2, nr. 6, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 54, stk. 1, nr. 2, jf. til dels straffelovens § 89, samt § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 42, stk. 1, nr. 1, og § 80, stk. 1, jf. til dels straffelovens § 89, med fængsel i 80 dage og en bøde på 4.500 kr. samt førerretsfrakendelse i 10 år fra 10. august 2022 indtil 9. august 2032, forseelsesdato: 19. sep-tember 2020 og 22. april 2021, vedRetten i Holbæks dom uden retsmøde af 31. januar 2023 for tyveri ef-ter straffelovens § 276 med 5 dagbøder a 200 kr., vedRetten i Næstveds dom uden retsmøde af 12. januar 2024 for tyveri ef-ter straffelovens § 276 med 6 dagbøder a 250 kr., vedRetten i Holbæks dom uden retsmøde af 3. april 2024 for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgø-relse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, li-ste B, nr. 30 og nr. 59, med en bøde på 9.000 kr., og vedRetten i Holbæks dom af 12. september 2025 for overtrædelse straffe-lovens § 293, stk. 1, § 293a, stk. 1, og § 174, færdselslovens 117, stk. 2, nr. 3 og 6, jf. stk. 1, nr. 1 og 3, jf. § 54, stk. 1, nr. 1 og 2, § 117a, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, og § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 42, stk. 1, nr. 1, lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørel-se om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. stk. 1, jf. bil-ag 1, liste B, nr. 59, 70 og 185, samt våbenbekendtgørelsen § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, jf. straffelovens § 89 og førereretsfra-kendelse kf. færdselslovens § 1226, stk. 1, nr. 2, jf. § 128 med fængel-se i 5 måneder og førerretsafrakendelse i 10 år fra 27. september 2025. Tiltalte 2 er tidligere straffet side 9 vedRetten i Glostrups udeblivelsesdom af 21. september 2017 for overtræ-delse af færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 4, stk. 1, med en bøde på 5.500 kr. og betinget frakendt førerretten i 3 år fra 29. september 2017 indtil 28. september 2020, vedRetten i Glostrups dom af 4. maj 2018 for overtrædelse af straffelovens § 266 og § 291, stk. 1, med fængsel i 30 dage, betinget, herunder på vilkår om udførelse af samfundstjeneste i 40 timer inden for en længste-tid på 6 måneder, prøvetid 1 år, vedRetten i Nykøbing Falsters dom uden retsmøde af 12. november 2018 for overtrædelse af straffelovens § 287, stk. 1, jf. § 276, med 4 dagbø-der a 125 kr., vedRetten i Glostrups dom uden retsmøde af 24. januar 2019 for overtræ-delse af straffelovens § 302, stk. 1, nr. 1 og 2, jf. bogføringslovens § 6-9, om krav til registrering og dokumentation samt opbevaring i henhold til samme lovs § 10 og i henhold til bogføringslovens § 16 med 10 dag-bøder a 750 kr., vedRetten i Nykøbing Falsters dom uden retsmøde af 20. maj 2019 for overtrædelse af straffelovens § 287, stk. 1, jf. § 276, samt færdselslo-vens § 117 d, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt., med 10 dagbøder a 750 kr., vedRetten på Frederiksbergs dom af 22. april 2020 for overtrædelse af straffelovens § 279, jf. § 89, med fængsel i 60 dage, betinget, herunder på vilkår om udførelse af samfundstjeneste i 40 timer inden for en længstetid på 6 måneder, prøvetid 1 år, og vedRetten i Holbæks dom af 14. november 2023 for overtrædelse af straf-felovens § 285, stk. 1, jf. § 276, jf. til dels § 21, stk. 1, samt færdselslo-vens § 117, stk. 1, jf. § 54, stk. 1, nr. 1, og § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt., med fængsel i 4 måneder og førerretsfrakendelse i 3 år fra 14. november 2023 indtil 13. november 2026, prøveløsladt den 29. maj 2024, reststraf 45 dage. vedØstre Landsrets ankedom dom af 28. maj 2025 for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 4, § 171, jf. § 172, stk. 1, § 285, stk. 1, jf. § 278, stk. 1, nr. 1 og § 279, § 293a, og § 296, stk. 1, nr. 2, listra B, jf. straffelovens § 89, momslovens § 8, stk. 4, samt færdselslovens § 117, stk. 1, nr. 3, jf. § 53, stk. 1 og § 54, stk. 1, nr. 1, § 117d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt., § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1 og stk. 2, og § 21, stk. 1, samt § 118, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2-4, jf. § 42, stk. 1, nr. 1 og stk. 2, til dels jf. straffelovens § 89 og førerretsfraken-delse jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 10, jf. § 128 og § 126, stk. 1, nr. 2 og nr. 7, § 125, stk. 1, nr. 5,samt § 126, stk. 1, nr. 6, jf. § 125, side 10 stk. 2, med fængsel i 4 måneder betinget, førerretsfrakendelse i 4 år og 6 måneder fra 28. maj 2025 og bøde 20.250 kr. Tiltalte 3 er tidligere straffet vedRetten i Holbæks dom uden retsmøde af 9. maj 2019 for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgø-relse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, med en bøde på 2.000 kr., vedRetten i Næstveds dom uden retsmøde af 16. september 2022 for over-trædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 59, med en bøde på 3.000 kr., vedRetten i Holbæks dom af 6. januar 2023 for overtrædelse af straffelo-vens § 244, stk. 1, § 266, § 291, stk. 1, og § 123, færdselslovens § 117, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, og stk. 2, nr. 3, jf. § 53, stk. 1, og § 54, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt., jf. § 130, stk. 1, og lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. be-kendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bil-ag 1, liste A, nr. 1, med fængsel i 6 måneder og en bøde på 2.500 kr. samt førerretsfrakendelse i 6 år fra 12. december 2020 indtil 11. de-cember 2026, vedRetten i Holbæks dom uden retsmøde af 3. april 2024 for overtrædelse af straffelovens § 291, stk. 1, med 5 dagbøder a 200 kr., vedRetten i Holbæks dom uden retsmøde af 13. maj 2024 for overtrædelse af straffelovens § 290, stk. 1, med 5 dagbøder a 400 kr., og vedRetten i Holbæks dom uden retsmøde af 23. juli 2024 for overtrædelse af straffelovens § 287, stk. 1, jf. § 276, og lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 59, med 5 dagbøder a 700 kr. Tiltalte 4 er tidligere straffet vedRetten i Næstveds dom uden retsmøde af 20. december 2022 for over-trædelse af færdselslovens § 118, jf. § 4, stk. 1, med en bøde på 3.600 kr., forseelsesdato: 7. september 2022, og vedRetten i Næstveds dom af 18. oktober 2023 for overtrædelse af straffe-lovens § 244, stk. 1, § 245, stk. 1, jf. § 21, og § 266, stk. 1, med fængsel i 4 måneder, prøveløsladt den 27. marts 2024, reststraf 44 dage side 11 vedBødeforlæg af 30. september 2025 for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 42, stk. 1, nr. 1 med bøde 3.600 kr. vedRetten i Holbæks dom af 5. januar 2026 for overtrædelse af straffelo-vens § 266, stk. 1, våbenbekendtgørelsen § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1 og knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1 med fængsel i 60 dage. Fælles-straf med reststraffen på 44 dage ved prøveløsladelsen i henhold til dom af 18. oktober 2023. Løsladt den 3. juni 2026. vedBødeforlæg af 3. maj 2026 for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 42, stk. 1. nr. 1 med bøde 4.200 kr. Tiltalte 1 har været frihedsberøvet fra den 10. december 2024. Tiltalte 2 har været frihedsberøvet fra den 27. marts 2025. Tiltalte 3 har været frihedsberøvet fra den 28. november 2024. Tiltalte 4 har været frihedsberøvet fra den 22. juni 2026. Rettens begrundelse og afgørelse Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet: "... Forhold 4 drejer sig om forsøg på røveri af særlig grov beskaffenhed, ulovlig våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder, drabsforsøg eller vold, jf. straffelovens § 245 eller § 246, og hensynsløs fareforvoldelse i forbindelse med røveriet. Tiltalte 3 har forklaret, at Tiltalte 4 og Tiltalte 2 kort før røveriforsøget havde givet det oversavede, skarpladte haglgevær til Tiltalte 1, og at de fire tiltalte herefter fulgtes til Adresse 2 i to biler – Tiltalte 1 og Tiltalte 3 i en Ford Mondeo, der stammede fra Tiltalte 1, og Tiltalte 2 og Tiltalte 4 i Tiltalte 4's VW Tiguan. Tiltalte 3 har endvidere forklaret, at det var ham og Tiltalte 1, der gik ind på Adresse 2, hvor Tiltalte 1, der holdt det oversavede jagtgevær, skød ind gennem den lukkede dør, mens Forurettede 1 skød ud gennem den lukkede dør, mens Tiltalte 2 og Tiltalte 4 ventede i Tiguanen i nærheden. Tiltalte 3 har endelig forklaret, at de fire tiltalte fulgtes ad, da de kørte væk fra Adresse 2 i de to biler, og mødtes igen på en parkeringsplads i nærheden kort tid efter. Tiltalte 3's forklaring støttes af teleoplysningerne om hans, Tiltalte 1's og Tiltalte 2's mobiltelefoner, der var i området omkring gerningsstedet på gerningstidspunktet, af dna-erklæringer blandt andet om fund på gerningsstedet af dna, der med meget stor sandsynlighed stammer fra side 12 Tiltalte 1, og af billeder af de to biler fra overvågningskameraer i området. Tiltalte 3's forklaring støttes endvidere af de tre andre tiltaltes egne forklaringer om, at de var i området og i nærheden af gerningsstedet og mødte Tiltalte 3 kort før og kort efter røveriet, selvom disse tiltalte har nægtet at have haft noget at gøre med forholdet. Tiltalte 3's forklaring støttes også af vidneforklaringerne om, at der var to personer i og omkring Mondeoen, da den kørte galt på Vej 1 ganske kort tid efter røveriet. Spørgsmålet om, hvem der er skyldige i ulovlig våbenbesiddelse og forsøg på røveri Fire nævninger og dommerne finder det herefter bevist, at Tiltalte 1 og Tiltalte 3 som anført i anklageskriftet trængte ind på Adresse 2 med det skarpladte, oversavede haglgevær for at røve, og at de handlede i forening og efter forudgående aftale med Tiltalte 4 og Tiltalte 2, der ventede i nærheden og bagefter kørte væk sammen med dem. Alle de tiltalte må have vidst, at Tiltalte 1 var i besiddelse af haglgeværet. For så vidt angår Tiltalte 4 lægger disse voterende vægt på, at han under hele forløbet var chauffør. Tiltalte 4 må ligesom de øvrige tiltalte derfor også have været klar over, at der skulle begås et hjemmerøveri med haglgeværet. Disse voterende bemærker, at det efter en samlet vurdering af oplysningerne om Forurettede 1 kan lægges til grund, at de tiltalte forventede, at Forurettede 1, der var kendt som møntsamler og ifølge Vidne 6's forklaring også som ”en gammel hashpusher fra By 2” , var i besiddelse af særligt værdifulde effekter, hvilket støttes af oplysningerne om den møntsamling, hashen og det meget store kontantbeløb, der blev fundet i forbindelse med gerningsstedsundersøgelsen. Ingen af de tiltalte havde nogen relation til Forurettede 1 eller Forurettede 2. Tiltalte 3's forklaring om, at han deltog i forhold 4, fordi han var blevet udsat for vold og truet med yderligere vold, herunder med haglgeværet, af Tiltalte 1, støttes af den retsmedicinske undersøgelse af ham den 28. november 2024 og til dels af Tiltalte 1's forklaring. Disse voterende finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte forklaringen, men der er ikke tale om forhold, der kan føre til straffrihed, jf. straffelovens § 14, eller en ulovbestemt grundsætning om straffrihed ved ”Nichtzumutbarkeit” . Disse voterende stemmer derfor for at anse alle de tiltalte for skyldige i forsøg på røveri af særlig grov beskaffenhed, jf. straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 21, og ulovlig våbenbesiddelse, jf. straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. til dels stk. 4. To nævninger er enige i, at alle fire tiltalte deltog i forhold 4, og at Tiltalte 1, Tiltalte 3 og Tiltalte 2 er skyldige som anført af flertallet, men vil frifinde side 13 Tiltalte 4 på grund af manglende forsæt. Efter de afgivne stemmer er alle fire tiltalte herefter i forhold 4 skyldige i overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 21, og ulovlig våbenbesiddelse, jf. straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1 Spørgsmålet om straffelovens § 237, jf. § 21, § 245, § 246 og § 252 To nævninger og to dommere udtaler: På baggrund af den skete bevisførelse, som ovenfor beskrevet, lægger disse voterende til grund, at samtlige de tiltalte var bekendte med, at der til brug for hjemmerøveriet var medbragt et oversavet, dobbeltløbet, skarpladt haglgevær, og at samtlige de tiltalte – henset hertil sammenholdt med formålet med at skaffe sig adgang til Adresse 2 – har indset det som en mulighed og forholdt sig accepterende hertil, at geværet kunne blive anvendt mod den eller de personer, der befandt sig i huset, og med den følge, at den eller disse personer ville blive dræbt af skud fra geværet. Disse voterende skal hertil bemærke, at geværet ikke er udfundet, men at det fremgår af kriminalteknisk erklæring af 25. februar 2025, våbenteknisk undersøgelse, at der var tale om et haglgevær, hvis haglladning på kortere afstand kunne sidestilles med et massivt tungt projektil, og at et enkelt af disse hagl op til en afstand på 20 m almindeligvis også kan være dræbende. På baggrund af Tiltalte 3's forklaring, der har støtte i den af Forurettede 2 over for politiet på gerningsnatten afgivne forklaring, og den våbentekniske undersøgelse finder disse voterende det yderligere bevist, at Tiltalte 3 og Tiltalte 1, da Tiltalte 3 med et koben smadrede ruden i bagdøren ind til huset, vækkede Forurettede 2 og Forurettede 1, og at sidstnævnte, da Tiltalte 3 tog fat i dørhåndtaget til den aflåste køkkendør, affyrede et skud mod køkkendøren, hvorved Tiltalte 3 blev ramt af hagl i armen, og at Tiltalte 1 derefter affyrede to på hinanden følgende skud ind gennem køkkendøren, samt at han på daværende tidspunkt var bekendt med, at der befandt sig i hvert fald mindst en person i rummet på den anden side af køkkendøren. Tiltalte 1 må således på det tidspunkt have anset det for i hvert fald overvejende sandsynligt, at Forurettede 1, der stod placeret bag døren, på grund af haglgeværets farlighed måtte blive ramt og dræbt af haglladningerne. Det er indgået i disse voterendes vurdering af farligheden af skuddene, at Tiltalte 1 har stået tæt på køkkendøren, at der var tale om en ikke massiv køkkendør, at begge skud blev afgivet i brysthøjde med indgangskud over dørhåndtaget, og at Forurettede 1 blev ramt i maveregionen og nedefter og kan have været i livsfare. side 14 Disse voterende finder det hermed bevist, at samtlige de tiltalte er skyldige i overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21. Disse voterende bemærker for en ordens skyld, at der, når der ikke er stemmer nok til at dømme Tiltalte 4 for overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, så meget desto mere er grundlag for at dømme ham for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1. Forurettede 2, der tillige befandt sig i huset, blev ramt i benet af hagl fra de ovenfor omtalte skud affyret af Tiltalte 1 ind gennem køkkendøren og med formentlig varige mén til følge. Forurettede 2 har forklaret, at Forurettede 1 råbte til hende, at hun skulle ringe efter politiet, før Tiltalte 1 affyrede skud gennem køkkendøren. Tiltalte 1 var dermed bekendt med, at der befandt sig yderligere en person i huset. Med henvisning hertil og det tidligere anførte om de tiltalte og deres viden forud for, at Tiltalte 3 og Tiltalte 1 brød ind i huset og af farligheden af de affyrede skud, finder disse voterende det bevist, at samtlige de tiltalte har gjort sig skyldige i overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 1. To nævninger er enige med de to nævninger og to dommere for så vidt angår Tiltalte 1, Tiltalte 3 og Tiltalte 2, og stemmer derfor for at anse dem for skyldige i drabsforsøg, jf. straffelovens § 237, jf. § 21, og hensynsløs fareforvoldelse, jf. straffelovens § 252, stk. 1, men for at frifinde Tiltalte 4 på grund af manglende forsæt. To nævninger og en dommer udtaler: Disse voterende anser det som anført ovenfor bevist, at Tiltalte 1 og de andre tiltalte kom til gerningsstedet for at begå et hjemmerøveri med geværet, men ikke for at dræbe Forurettede 1, og at det var Tiltalte 1, der holdt det oversavede haglgevær og affyrede de to skud med det oversavede jagtgevær gennem den lukkede dør til køkkenet. Disse voterende lægger i overensstemmelse med den våbentekniske undersøgelse til grund, at ”Personer [på den anden side af døren] der måtte have befundet sig i skudbanen, i skudøjeblikkene vurderes, at have været i potentiel livsfare.” Oplysningerne om skudvekslingen, og hvor Forurettede 2 og Forurettede 1 befandt sig, er imidlertid usikre. Tiltalte 1 må have vidst, at der befandt sig en eller flere personer i køkkenet og de andre rum på den anden side af den lukkede dør, men der er ikke grundlag for at fastslå, hvad Tiltalte 1 må være gået ud fra med hensyn til, hvor personerne befandt sig i forhold til de to skudbaner gennem den lukkede dør. side 15 Disse voterende bemærker i den forbindelse, at Tiltalte 3's, Forurettede 1's og Forurettede 2's forklaringer om skudvekslingen er usikre og modstridende for så vidt angår antallet af skud, der blev affyret, rækkefølgen af skuddene, hvor lang tid der gik mellem skuddene, og hvad Forurettede 1 foretog sig i forløbet. Efter oplysningerne om den retsmedicinske undersøgelse af Forurettede 1 og Forurettede 1's egen forklaring lægger disse voterende til grund, at han kun blev ramt af en mindre del af de affyrede hagl fra det ene skud, hovedsageligt omkring underlivet, skridtet og på lårene. Han må derfor have stået helt uden for skudbanen for det ene skud og i udkanten af skudbanen for det andet skud. Disse voterende finder, at der herefter er en nærliggende mulighed for, at Tiltalte 1 alene skød for at skræmme eller som en hurtig reaktion på Forurettede 1's skud og ikke indså eller accepterede muligheden for at dræbe. Det er derfor betænkeligt at lægge til grund, at Tiltalte 1, havde forsæt til drab, heller ikke sandsynlighedsforsæt eller eventualforsæt/dolus eventualis. Der er herefter ikke grundlag for at dømme Tiltalte 1 eller nogen af de andre tiltalte for drabsforsøg. Tiltalte 1 må imidlertid have indset og accepteret risikoen for, at Forurettede 1 på den anden side af døren ville blive ramt af hagl. Han er derfor skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, i overensstemmelse med den subsidiære tiltale, dog at der ikke er grundlag for at henføre forholdet også under straffelovens § 246. Som anført ovenfor medvirkede Tiltalte 3, Tiltalte 2 og Tiltalte 4 til røveriet med det skarpladte våben. Det er ubetænkeligt at lægge til grund, at alle de tiltalte anså det for en nærliggende mulighed, at Forurettede 1 ville gøre modstand, og at det skarpladte, oversavede haglgevær så skulle affyres. Herefter finder disse voterende, at Tiltalte 1's skud med haglgeværet ligger inden for det, som de øvrige tiltalte forudsatte som muligt og accepterede. Disse voterende stemmer derfor for også at dømme Tiltalte 3, Tiltalte 2 og Tiltalte 4 for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, i forhold 4. Af de grunde, der er anført ovenfor af de to nævninger og to dommere, stemmer disse voterende for også at dømme alle fire tiltalte for overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 1, i forhold 4. Efter de afgivne stemmer er Tiltalte 1, Tiltalte 3 og Tiltalte 2 herefter i forhold 4 skyldige i overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 21, § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. til dels stk. 4, § 237, jf. § 21, og § 252, stk. 1, mens Tiltalte 4 er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 21, § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, § 245, stk. 1, og § 252, stk. 1. side 16 Efter Tiltalte 1's erkendelse og det i øvrigt oplyste er det bevist, at han er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276 a, i overensstemmelse med tiltalen i forhold 1. Der blev ikke anmeldt noget forsøg på indbrud i forhold 2, og oplysningerne om forholdet er sporadiske og usikre. Der er derfor enighed om, at det ikke er bevist, at Tiltalte 2 er skyldig i forhold 2. Alle nævningerne og dommerne finder efter Tiltalte 3's forklaring, at de tiltalte handlede i forening, da de i Tiltalte 4's bil kørte til By 3 og stjal nummerpladern. De er derfor alle skyldige i forhold 3. I forhold 5 er det ved Tiltalte 1's erkendelse og det i øvrigt oplyste bevist, at han i overensstemmelse med tiltalen er skyldig i besiddelse af 9 g kokain inkl. vægten af den plastikpose, hvori kokainen blev opbevaret, med henblik på videreoverdragelse. I forhold 6 er det ved politibetjentens forklaring bevist, at det var Tiltalte 2, der var i besiddelse af gas-/signalpistolen og kastede den fra sig, da politiet kom. Han er derfor skyldig i overensstemmelse med tiltalen i dette forhold I forhold 7 er det ved Tiltalte 4's delvise erkendelse og oplysningerne i anmeldelsesrapporterne bevist, at han var i besiddelse af amfetaminen og heroinen til eget brug, og han er derfor skyldig i overensstemmelse med tiltalen i dette forhold. ..." Sanktionsspørgsmålet Samtlige voterende lægger ved fastsættelsen af straffene navnlig vægt på den meget alvorlige karakter af forhold 4 - forsøg på hjemmerøveri med et skar-pladt, oversavet jagtgevær, drabsforsøg, vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter og hensynsløs fareforvoldelse - og herudover de tiltaltes tidligere straffe for tilsvarende kriminalitet. For så vidt angår Tiltalte 3 lægger samtlige voterende vægt på, at han kort før forhold 4 blev overfaldet og truet til at deltage. Hans straf skal derfor nedsættes, jf. straffelovens § 82, stk. 1, nr. 6. Der er herefter afgivet 6 stemmer for at fastsætte straffene til Tiltalte 1 og Tiltalte 2 til fængsel i 10 år og og 6 stemmer for at fast-sætte disse straffe til fængsel i 9 år. Der er afgivet 6 stemmer for af fastsætte straffen til Tiltalte 3 side 17 til fængsel i 8 år og 6 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 7 år. Der har været enighed om at fastsætte straffen for Tiltalte 4 til fængsel i 6 år. Efter de afgivne stemmer fastsættes straffene herefter således: Tiltalte 1 skal straffes med fængsel i 9 år, jf. straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276 a og § 276, § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 21, § 252, stk. 1, § 237, jf. § 21, § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. til dels stk. 4, jf. våbenlovens § 2, sk. 1, nr. 1 og nr. 3, jf. § 1, og lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 70. Straffen er en tillægsstraf til straffen i dom-men af 12. september 2025, jf. straffelovens § 89. Tiltalte 2 skal straffes med fængsel i 9 år, jf. § straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 21, § 285, stk. 1, jf. § 276, § 252, stk. 1, § 237, jf. § 21, § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. til dels stk. 4, jf. våbenlovens § 2, sk. 1, nr. 1 og nr. 3, jf. § 1, og våbenlovens § 10, stk. 3, jf. stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 8. Straffen omfatter den betingede straf i ankedommen af 28. maj 2025, jf. straffelovens § 61, stk. 1. Tiltalte 3 skal straffes med fængsel i 7 år, jf. straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276, § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 21, § 252, stk. 1, § 237, jf. § 21, og § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. til dels stk. 4, jf. våbenlovens § 2, sk. 1, nr. 1 og nr. 3, jf. § 1. Tiltalte 4 skal straffes med fængsel i 6 år, jf. straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276, § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 21, § 252, stk. 1, § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. til dels stk. 4, jf. våbenlovens § 2, sk. 1, nr. 1 og nr. 3, jf. § 1, og lov om euforiserende stoffer § 3, stk.1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 2 og B, nr 30. Straffen er en tillægsstraf til straf-fen i dommen af 5. januar 2026, jf. straffelovens § 89. Påstanden om konfiskation af narkotikaen i forhold 5 og 7 og det ulovlige våben i forhold 6, tages til følge, jf., straffelovens § 75 , stk. 2, nr. 1. Tiltalte 2 var iført sikkerhedsvesten, mens han på gaden var i besid-delse af det ulovlige våben i forhold 6, og han er straffet for overtrædelse blandt andet af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, i forhold 4. Her-efter finder retten, at der er en sådan risiko for, at sikkerhedsvesten vil blive brugt i forbindelse med ny kriminalitet, navnlig overtrædelse af våbenlovgiv-ningen, at den bør konfiskeres, jf. straffelovens § 77 a. Thi kendes for ret: side 18 Tiltalte 1 skal straffes med fængsel i 9 år. Tiltalte 2 skal straffes med fængsel i 9 år. Tiltalte 3 skal straffes med fængsel i 7 år. Tiltalte 4 skal straffes med fængsel i 6 år. Hos de tiltalte konfskeres 9 g kokain, et kombineret gas - og signalvåben, en sikkerhedsvest, 5 g amfetamin og 0,4 g heroin. De tiltalte skal betale sagens omkostninger, således at de hver især betaler udgiften til egen advokat. Dommer 1 Dommer 2 Dommer 3

Retsbog · 22. jun. 2026

RetsbogLink ↗

RETTEN I NÆSTVED Udskrift af retsbogen Den 22. juni 2026 kl. 10.00 blev retten sat af Dommer 1 (retsformand), Dommer 2 og Dommer 3 med nævninger. Retsmødet var offentligt. Rettens nr. 2860/2025 Politiets nr. 1900-73112-00009-24 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 CPR nr. (Født 1995), Tiltalte 2 CPR nr. (Født 1994), Tiltalte 3 CPR nr. (Født 1995), Tiltalte 4 CPR nr. (Født 1978) og Anklager mødte for anklagemyndigheden. Sagens tidligere fremlagte akter og bilag var til stede. Advokat Ulrik Villars Knabe Lunn var mødt som beskikket forsvarer forsvarer for Tiltalte 1. Advokat Finn Walther Petersen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 2. Advokt Adam Henning-Bengtson var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 3. Advokat Mette Marie Lorentzen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 4. De tiltalte Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 var fremstillet. Tiltalte 4 var mødt. Som nævninger var mødt 1.Nævning 2 side 2 2.Nævning 3 3.Nævning 4 4.Nævning 5 5.Nævning 6 6.Nævning 7 Nævningerne indtog deres pladser i den udtagne rækkefølge. Retten afsagde følgende K E N D E L S E : Forhold 4 drejer sig om forsøg på røveri af særlig grov beskaffenhed, ulovlig våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder, drabsforsøg eller vold jf. straffelovens § 245 eller § 246, og hensynsløs fareforvoldelse i forbindelse med røveriet. Tiltalte 3 har forklaret, at Tiltalte 4 og Tiltalte 2 kort før røveriforsøget havde givet det oversavede, skarpladte haglgevær til Tiltalte 1, og at de fire tiltalte herefter fulgtes til Adresse 2 i to biler – Tiltalte 1 og Tiltalte 3 i en Ford Mondeo, der stammede fra Tiltalte 1, og Tiltalte 2 og Tiltalte 4 i Tiltalte 4's VW Tiguan. Tiltalte 3 har endvidere forklaret, at det var ham og Tiltalte 1, der gik ind på Adresse 2, hvor Tiltalte 1, der holdt det oversavede jagtgevær, skød ind gennem den lukkede dør, mens Forurettede 1 skød ud gennem den lukkede dør, mens Tiltalte 2 og Tiltalte 4 ventede i Tiguanen i nærheden. Tiltalte 3 har endelig forklaret, at de fire tiltalte fulgtes ad, da de kørte væk fra Adresse 2 i de to biler, og mødtes igen på en parkeringsplads i nærheden kort tid efter. Tiltalte 3's forklaring støttes af teleoplysningerne om hans, Tiltalte 1's og Tiltalte 2's mobiltelefoner, der var i området omkring gerningsstedet på gerningstidspunktet, af dna-erklæringer blandt andet om fund på gerningsstedet af dna, der med meget stor sandsynlighed stammer fra Tiltalte 1, og af billeder af de to biler fra overvågningskameraer i området. Tiltalte 3's forklaring støttes endvidere af de tre andre tiltaltes egne forklaringer om, at de var i området og i nærheden af gerningsstedet og mødte Tiltalte 3 kort før og kort efter røveriet, selvom disse tiltalte har nægtet at have haft noget at gøre med forholdet. Tiltalte 3's forklaring støttes også af vidneforklaringerne om, at der var to personer i og omkring Mondeoen, da den kørte galt på Vej 1 ganske kort tid efter røveriet. Spørgsmålet om, hvem der er skyldige i ulovlig våbenbesiddelse og forsøg på røveri Fire nævninger og dommerne finder det herefter bevist, at Tiltalte 1 og Tiltalte 3 som anført i anklageskriftet trængte ind på Adresse 2 med det side 3 skarpladte, oversavede haglgevær for at røve, og at de handlede i forening og efter forudgående aftale med Tiltalte 4 og Tiltalte 2, der ventede i nærheden og bagefter kørte væk sammen med dem. Alle de tiltalte må have vidst, at Tiltalte 1 var i besiddelse af haglgeværet. For så vidt angår Tiltalte 4 lægger disse voterende vægt på, at han under hele forløbet var chauffør. Tiltalte 4 må ligesom de øvrige tiltalte derfor også have været klar over, at der skulle begås et hjemmerøveri med haglgeværet. Disse voterende bemærker, at det efter en samlet vurdering af oplysningerne om Forurettede 1 kan lægges til grund, at de tiltalte forventede, at Forurettede 1, der var kendt som møntsamler og ifølge Vidne 6's forklaring også som ”en gammel hashpusher fra By 2” , var i besiddelse af særligt værdifulde effekter, hvilket støttes af oplysningerne om den møntsamling, hashen og det meget store kontantbeløb, der blev fundet i forbindelse med gerningsstedsundersøgelsen. Ingen af de tiltalte havde nogen relation til Forurettede 1 eller Forurettede 2. Tiltalte 3's forklaring om, at han deltog i forhold 4, fordi han var blevet udsat for vold og truet med yderligere vold, herunder med haglgeværet, af Tiltalte 1, støttes af den retsmedicinske undersøgelse af ham den 28. november 2024 og til dels af Tiltalte 1's forklaring. Disse voterende finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte forklaringen, men der er ikke tale om forhold, der kan føre til straffrihed, jf. straffelovens § 14, eller en ulovbestemt grundsætning om straffrihed ved ”Nichtzumutbarkeit” . Disse voterende stemmer derfor for at anse alle de tiltalte for skyldige i forsøg på røveri af særlig grov beskaffenhed, jf. straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 21, og ulovlig våbenbesiddelse, jf. straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. til dels stk. 4. To nævninger er enige i, at alle fire tiltalte deltog i forhold 4, og at Tiltalte 1, Tiltalte 3 og Tiltalte 2 er skyldige som anført af flertallet, men vil frifinde Tiltalte 4 på grund af manglende forsæt. Efter de afgivne stemmer er alle fire tiltalte herefter i forhold 4 skyldige i overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 21, og ulovlig våbenbesiddelse, jf. straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1 Spørgsmålet om straffelovens § 237, jf. § 21, § 245, § 246 og § 252 To nævninger og to dommere udtaler: På baggrund af den skete bevisførelse, som ovenfor beskrevet, lægger disse voterende til grund, at samtlige de tiltalte var bekendte med, at der til brug for hjemmerøveriet var medbragt et oversavet, dobbeltløbet, skarpladt haglgevær, og at samtlige de tiltalte – henset hertil sammenholdt med side 4 formålet med at skaffe sig adgang til Adresse 2 – har indset det som en mulighed og forholdt sig accepterende hertil, at geværet kunne blive anvendt mod den eller de personer, der befandt sig i huset, og med den følge, at den eller disse personer ville blive dræbt af skud fra geværet. Disse voterende skal hertil bemærke, at geværet ikke er udfundet, men at det fremgår af kriminalteknisk erklæring af 25. februar 2025, våbenteknisk undersøgelse, at der var tale om et haglgevær, hvis haglladning på kortere afstand kunne sidestilles med et massivt tungt projektil, og at et enkelt af disse hagl op til en afstand på 20 m almindeligvis også kan være dræbende. På baggrund af Tiltalte 3's forklaring, der har støtte i den af Forurettede 2 over for politiet på gerningsnatten afgivne forklaring, og den våbentekniske undersøgelse finder disse voterende det yderligere bevist, at Tiltalte 3 og Tiltalte 1, da Tiltalte 3 med et koben smadrede ruden i bagdøren ind til huset, vækkede Forurettede 2 og Forurettede 1, og at sidstnævnte, da Tiltalte 3 tog fat i dørhåndtaget til den aflåste køkkendør, affyrede et skud mod køkkendøren, hvorved Tiltalte 3 blev ramt af hagl i armen, og at Tiltalte 1 derefter affyrede to på hinanden følgende skud ind gennem køkkendøren, samt at han på daværende tidspunkt var bekendt med, at der befandt sig i hvert fald mindst en person i rummet på den anden side af køkkendøren. Tiltalte 1 må således på det tidspunkt have anset det for i hvert fald overvejende sandsynligt, at Forurettede 1, der stod placeret bag døren på grund af haglgeværets farlighed måtte blive ramt og dræbt af haglladningerne. Det er indgået i disse voterendes vurdering af farligheden af skuddene, at Tiltalte 1 har stået tæt på køkkendøren, at der var tale om en ikke massiv køkkendør, at begge skud blev afgivet i brysthøjde med indgangskud over dørhåndtaget, og at Forurettede 1 blev ramt i maveregionen og nedefter og kan have været i livsfare. Disse voterende finder det hermed bevist, at samtlige de tiltalte er skyldige i overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21. Disse voterende bemærker for en ordens skyld, at der, når der ikke er stemmer nok til at dømme Tiltalte 4 for overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, så meget desto mere er grundlag for at dømme ham for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1. Forurettede 2, der tillige befandt sig i huset, blev ramt i benet af hagl fra de ovenfor omtalte skud affyret af Tiltalte 1 ind gennem køkkendøren og med formentlig varige mén til følge. Forurettede 2 har forklaret, at Forurettede 1 råbte til hende, at hun skulle ringe efter politiet, før Tiltalte 1 affyrede skud gennem køkkendøren. Tiltalte 1 var dermed bekendt med, at der befandt sig yderligere en person i huset. Med henvisning hertil og det side 5 tidligere anførte om de tiltalte og deres viden forud for, at Tiltalte 3 og Tiltalte 1 brød ind i huset og af farligheden af de affyrede skud, finder disse voterende det bevist, at samtlige de tiltalte har gjort sig skyldige i overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 1. To nævninger er enige med de to nævninger og to dommere for så vidt angår Tiltalte 1, Tiltalte 3 og Tiltalte 2, og stemmer derfor for at anse dem for skyldige i drabsforsøg, jf. straffelovens § 237, jf. § 21, og hensynsløs fareforvoldelse, jf. straffelovens § 252, stk. 1, men for at frifinde Tiltalte 4 på grund af manglende forsæt. To nævninger og en dommer udtaler: Disse voterende anser det som anført ovenfor bevist, at Tiltalte 1 og de andre tiltalte kom til gerningsstedet for at begå et hjemmerøveri med geværet, men ikke for at dræbe Forurettede 1, og at det var Tiltalte 1, der holdt det oversavede haglgevær og affyrede de to skud med det oversavede jagtgevær gennem den lukkede dør til køkkenet. Disse voterende lægger i overensstemmelse med den våbentekniske undersøgelse til grund, at ”Personer [på den anden side af døren] der måtte have befundet sig i skudbanen, i skudøjeblikkene vurderes, at have været i potentiel livsfare.” Oplysningerne om skudvekslingen, og hvor Forurettede 2 og Forurettede 1 befandt sig, er imidlertid usikre. Tiltalte 1 må have vidst, at der befandt sig en eller flere personer i køkkenet og de andre rum på den anden side af den lukkede dør, men der er ikke grundlag for at fastslå, hvad Tiltalte 1 må være gået ud fra med hensyn til, hvor personerne befandt sig i forhold til de to skudbaner gennem den lukkede dør. Disse voterende bemærker i den forbindelse, at Tiltalte 3's, Forurettede 1's og Forurettede 2's forklaringer om skudvekslingen er usikre og modstridende for så vidt angår antallet af skud, der blev affyret, rækkefølgen af skuddene, hvor lang tid der gik mellem skuddene, og hvad Forurettede 1 foretog sig i forløbet. Efter oplysningerne om den retsmedicinske undersøgelse af Forurettede 1 og Forurettede 1's egen forklaring lægger disse voterende til grund, at han kun blev ramt af en mindre del af de affyrede hagl fra det ene skud, hovedsageligt omkring underlivet, skridtet og på lårene. Han må derfor have stået helt uden for skudbanen for det ene skud og i udkanten af skudbanen for det andet skud. Disse voterende finder, at der herefter er en nærliggende mulighed for, at side 6 Tiltalte 1 alene skød for at skræmme eller som en hurtig reaktion på Forurettede 1's skud og ikke indså eller accepterede muligheden for at dræbe. Det er derfor betænkeligt at lægge til grund, at Tiltalte 1, havde forsæt til drab, heller ikke sandsynlighedsforsæt eller eventualforsæt/dolus eventualis. Der er herefter ikke grundlag for at dømme Tiltalte 1 eller nogen af de andre tiltalte for drabsforsøg. Tiltalte 1 må imidlertid have indset og accepteret risikoen for, at Forurettede 1 på den anden side af døren ville blive ramt af hagl. Han er derfor skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, i overensstemmelse med den subsidiære tiltale, dog at der ikke er grundlag for at henføre forholdet også under straffelovens § 246. Som anført ovenfor medvirkede Tiltalte 3, Tiltalte 2 og Tiltalte 4 til røveriet med det skarpladte våben. Det er ubetænkeligt at lægge til grund, at alle de tiltalte anså det for en nærliggende mulighed, at Forurettede 1 ville gøre modstand, og at det skarpladte, oversavede haglgevær så skulle affyres. Herefter finder disse voterende, at Tiltalte 1's skud med haglgeværet ligger inden for det, som de øvrige tiltalte forudsatte som muligt og accepterede. Disse voterende stemmer derfor for også at dømme Tiltalte 3, Tiltalte 2 og Tiltalte 4 for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, i forhold 4. Af de grunde, der er anført ovenfor af de to nævninger og to dommere, stemmer disse voterende for også at dømme alle fire tiltalte for overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 1, i forhold 4. Efter de afgivne stemmer er Tiltalte 1, Tiltalte 3 og Tiltalte 2 herefter i forhold 4 skyldige i overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 21, § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. til dels stk. 4, § 237, jf. § 21, og § 252, stk. 1, mens Tiltalte 4 er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 21, § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, § 245, stk. 1, og § 252, stk. 1. Efter Tiltalte 1's erkendelse og det i øvrigt oplyste er det bevist, at han er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276 a, i overensstemmelse med tiltalen i forhold 1. Der blev ikke anmeldt noget forsøg på indbrud i forhold 2, og oplysningerne om forholdet er sporadiske og usikre. Der er derfor enighed om, at det ikke er bevist, at Tiltalte 2 er skyldig i forhold 2. Alle nævningerne og dommerne finder efter Tiltalte 3's forklaring, at de tiltalte handlede i forening, da de i Tiltalte 4's bil kørte til By 3 og stjal nummerpladern. De er derfor alle skyldige i forhold 3. I forhold 5 er det ved Tiltalte 1's erkendelse og det i øvrigt side 7 oplyste bevist, at han i overensstemmelse med tiltalen er skyldig i besiddelse af 9 g kokain inkl. vægten af den plastikpose, hvori kokainen blev opbevaret, med henblik på videreoverdragelse. I forhold 6 er det ved politibetjentens forklaring bevist, at det var Tiltalte 2, der var i besiddelse af gas-/signalpistolen og kastede den fra sig, da politiet kom. Han er derfor skyldig i overensstemmelse med tiltalen i dette forhold I forhold 7 er det ved Tiltalte 4's delvise erkendelse og oplysningerne i anmeldelsesrapporterne bevist, at han var i besiddelse af amfetaminen og heroinen til eget brug, og han er derfor skyldig i overensstemmelse med tiltalen i dette forhold. T h i b e s t e m m e s : Tiltalte 1 er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276 a og § 276 i forhold 1 og 3, straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 21, § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. til dels stk. 4, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, jf. § 1, straffelovens § 237, jf. § 21, og § 252, stk. 1, i forhold 4 og lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 70 i forhold 5. Tiltalte 2 er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276 i forhold 3, straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 21, § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. til dels stk. 4, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, jf. § 1, straffelovens § 237, jf. § 21, og § 252, stk. 1, i forhold 4 og våbenlovens § 10, stk. 3, jf. stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1 nr. 8, i forhold 6. Tiltalte 3 er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276, i forhold 3 og straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 21, § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. til dels stk. 4, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, jf. § 1, straffelovens § 237, jf. § 21, og § 252, stk. 1, i forhold 4. Tiltalte 4 er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276 i forhold 3, straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 21, § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. til dels stk. 4, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, jf. § 1, straffelovens § 245, stk. 1, og § 252, stk. 1, i forhold 4 og lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 2 og B, nr. 30, i forhold 7. Kendelsen blev udleveret til tiltalte, anklageren og forsvareren. De tiltaltes personlige forhold blev dokumenteret. side 8 Tiltalte 1 forklarede, at han har et barn på 5 år. Der er fælles forældremyndighed. Advokat Henning-Bengtson oplyste, at Tiltalte 3 har gennemgået et misbrugsforløb under varetægtsfængslingen. Tiltalte 4 forklarede om sine personlige forhold, at han er samlevende på 14 år. Han har to piger. Han havde været projektleder i et større firma i ca. et år, da han blev varetægtsfængslet og forinden selvstændig. Han har eget hus. Sanktionsspørgsmålet blev procederet. De tiltalte havde lejlighed til at udtale sig. Retten optog sagen til dom. Retsformanden oplyste, at retten forventer at afsige dommen kl. 15.15. Retten blev midlertidigt hævet kl. 13.45 Retsmødet fortsatte kl. 15.15 Efter votering afsagde retten dom. De tiltalte blev gjort bekendt med dommens konklusion og reglerne om anke. Tiltalte 1 ankede dommen med påstand om frifindelse for det ikke erkendte, subsidiært formildelse. Tiltalte 2 ankede dommen med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Tiltalte 3 ønskede betænkningstid Tiltalte 4 ankede dommen med påstand om frifindelse for det ikke erkendte, subsidiært formildelse. Retsformanden fritog herefter nævningerne for deres hverv. Retten fastsatte salær på 201.156 kr. med tillæg af moms til den beskikkede forsvarer advokat Ulrik Lunn. Kørsel godtgøres med 3.787,56 kr. med tillæg af moms. Beløbene betales af Tiltalte 1. Der er ikke grundlag for rejsetidssalær eller kørselsgodtgørelse, der ikke vedrører faktisk rejsetid og kørsel, i forbindelse med et retsmøde i Østre Landsret. Retten fastsatte salær på 144.983,75 kr. med tillæg af moms til den side 9 beskikkede forsvarer advokat Adam Henning-Bengtson. Salæret betales af Tiltalte 3. Retten fastsatte salær på 134.650 kr. med tillæg af moms til den beskikkede forsvarer advokat Mette Marie Lorentzen. Salæret betales af Tiltalte 4. Retten fastsatte salær på 16.782,50 kr. med tillæg af moms til den beskikkede bistandsadvokat Lene M. Andersen. Salæret betales af Forurettede 2's retshjælpsforsikring, subsidiært af statskassen. Anklageren påstod Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 4 varetægtsfængslet under eventuel anke, eller indtil fuldbyrdelse kan iværksættes, jf. retsplejelovens § 769, stk. 1, jf. § 762, stk. 2, nr. 1. Tiltalte 1 og Tiltalte 3 havde ingen bemærkninger, mens Tiltalte 2 og Tiltalte 4 protesterede. Spørgsmålet blev procederet og Tiltalte 2 og Tiltalte 4 havde lejlighed til at udtale sig. Efter votering afsagde dommerne følgende Kendelse De tiltalte er nu idømt fra 6 til 9 års fængsel for alvorlig, personfarlig kriminalitet. Herefter finder retten, at hensynet til retshåndhævelsen kræver, at de tiltalte er varetægtsfængslet under anken, eller indtil dommen kan fuldbyrdes, jf. retsplejelovens § 769, stk. 1, jf. § 762, stk. 2, nr. 1. Thi bestemmes: Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 4 skal fortsat være varetægtsfængslet under anken, eller indtil fuldbyrdelsen kan iværksættes. De tiltalte blev vejledt om reglerne for kære og tog forbehold herfor. Anklageren anmodede om beslaglæggelse af beløbet på 2.450 kr., jf. ransagningsrapporten af 10. december 2024, fil 1, s. 2247, hos Tiltalte 1, jf. retsplejelovens § 1002, stk. 1. Advokat Ulrik Lunn havde ingen bemærkninger. side 10 Retten besluttede at beslaglægge beløbet, jf. retsplejelovens § 1002, stk. 1. Det beslaglagte skal anvendes til fyldestgørelse af forurettedes krav på erstatning, dernæst sagsomkostninger osv., jf. retsplejelovens § 807 d. Sagen sluttet. Retten hævet kl. 15.35 Dommer 1

Importeret 27. sep. 2026 · Senest kontrolleret 27. sep. 2026Om data og betingelser →