Domsresumé
DomsresumeLink ↗
Om advokatrepræsentation Spørgsmål om advokatrepræsentation skulle i første række afgøres af Advokatnævnet Sag BS-15876/2026-HJR Kendelse afsagt den 12. august 2026 A mod B Selskabet A anfægtede, at B’s advokat kunne repræsentere B i sagen mod A, idet en anden advokat, som nu var partnerindehaver i samme advokatfirma som B’s advokat, tidligere bl.a. havde været advokat for den koncern, som A indgik i, og der dermed forelå en interessekonflikt. A’s advokat havde i eget navn indgivet en klage til Advokatnævnet over B’s advokats adfærd. Nævnet afviste klagen, da A’s advokat ikke fandtes at have retlig interesse i det forhold, klagen angik. A’s advokat anmodede herefter Advokatrådets Responsumudvalg om at afgive et responsum om spørgsmålet om en mulig interessekonflikt. Udvalget afviste at afgive et responsum, da spørgsmålene vedrørte aktuelle retssager og kunne have en direkte betydning herfor. Efter udvalgets opfattelse forudsatte anmodningen om responsum i denne situation, at enten begge parter var enige om at anmode om et responsum, eller at retten anmodede om responsummet. A anmodede herefter Højesteret om enten at bestemme, at B som følge af en interessekonflikt ikke kunne lade sig repræsentere af sin nuværende advokat eller at give tilsagn om, at A kunne indhente et responsum fra Advokatrådets Responsumudvalg. Højesteret fandt, at spørgsmålet om, hvorvidt B’s advokat handlede i strid med god advokatskik ved at repræsentere B var et spørgsmål, der i første række skulle afgøres af Advokatnævnet. A havde ikke klaget til Advokatnævnet, og nævnet havde dermed ikke taget stilling til spørgsmålet. Om der forelå en interessekonflikt, og om den var til hinder for, at B blev repræsenteret af sin nuværende advokat under sagen kunne derfor ikke indbringes for domstolene. Allerede som følge heraf var der ikke anledning til at anmode Advokatrådets Responsumudvalg om at afgive en udtalelse. Højesteret tog herefter ikke A’s anmodninger til følge.
Retsbog med kendelse · 12. aug. 2026
KendelseLink ↗
HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 12. august 2026 Sag BS-15876/2026-HJR Boda Holding ApS (advokat Karsten Thomas Henriksen) mod Børne-, Ældre- og Boligministeriet (tidligere Social- og Boligministeriet) (advokat Sune Fugleholm) Boda Holding ApS har under forberedelsen af denne sag anmodet om, at Høje-steret enten bestemmer, at Børne-, Ældre- og Boligministeriet som følge af en in-teressekonflikt ikke kan lade sig repræsentere af advokatfirmaet Poul Schmith/Kammeradvokaten, eller giver tilsagn om, at Boda Holding kan ind-hente et responsum om spørgsmålet fra Advokatrådets Responsumudvalg. I påkendelsen har deltaget tre dommere: Kristian Korfits Nielsen, Jørgen Steen Sørensen og Søren Højgaard Mørup. Påstande Boda Holding ApS har anmodet Højesteret om enten at bestemme, at Børne-, Ældre- og Boligministeriet som følge af en interessekonflikt ikke kan lade sig re-præsentere af advokatfirmaet Poul Schmith/Kammeradvokaten, eller at give tilsagn om, at Boda Holding kan indhente et responsum om spørgsmålet fra Advokatrådets Responsumudvalg. Børne-, Ældre- og Boligministeriet har udtalt sig imod, at Boda Holdings an-modninger imødekommes. Sagsfremstilling Advokat Vidne 2 var i perioden fra den 22. juni 2018 til den 2. oktober 2025 Stilling 3 i AMVEST-koncernen samt advokat for koncernen og 2 dens Stilling 1, Person 1. Efter det oplyste indgår Boda Holding ApS i AMVEST-koncernen. I december 2022 anlagde Boda Holding retssag mod Børne-, Ældre- og Boligmi-nisteriet om, hvorvidt lov nr. 1311 af 27. september 2022 om ændring af lov om leje og lov om boligforhold (loft over huslejestigninger som følge af udviklingen i nettoprisindekset) udgør ekspropriation efter grundlovens § 73. Sagen blev henvist til Østre Landsret i 1. instans, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1. Børne-, Æl-dre- og Boligministeriet har under hele sagen været repræsenteret af advokat Sune Fugleholm fra advokatfirmaet Poul Schmith/Kammeradvokaten. I september 2024 blev det offentliggjort, at advokat Vidne 2 skiftede til advokatfirmaet Poul Schmith/Kammeradvokaten, hvor han den 1. marts 2025 blev registeret som indehaverpartner. Det fremgår af sagen, at advokatfirmaet Poul Schmith/Kammeradvokaten i april, juni, august og oktober 2025 udstedte fakturaer til AMVEST ApS. Den 14. november 2025 indgav advokat Karsten Henriksen en klage til Advo-katnævnet over advokat Sune Fugleholms adfærd. Den 28. april 2026 afviste Advokatnævnet advokat Karsten Henriksens klage. Af afgørelsen fremgår bl.a.: ”Advokatnævnet lægger det som ubestridt til grund, at du har indgivet klagen på egne vegne. Advokatnævnet har gennemgået sagen og har på den baggrund beslut-tet at afvise din klage, fordi nævnet finder, at du ikke har retlig inte-resse i det forhold, klagen angår. Nævnet har herved lagt vægt på, at in-teressekonfliktreglerne har som altovervejende formål at beskytte advo-katens nuværende eller tidligere klienter, og andre end disse personer vil derfor som udgangspunkt ikke have den fornødne retlige interesse i en klage, der angår interessekonflikt. Da du ikke ses personligt at have haft en klientrelation til hverken ad-vokat Sune Fugleholm eller advokat Vidne 2, finder Advokatnæv-net, at du som udgangspunkt ikke nyder beskyttelse efter disse regler. Den omstændighed, at du repræsenterer Boda Holding ApS i en verse-rende sag mod advokat Sune Fugleholms klient, kan efter nævnets vur-dering ikke føre til fravigelse af udgangspunktet. Advokatnævnets afgørelse betyder, at nævnet ikke behandler din klage yderligere. 3 Reglen om, at Advokatnævnet kan afvise klager fra personer, der ikke har retlig interesse i det forhold, klagen angår, står i retsplejelovens § 147 b, stk. 3, og i § 10, stk. 1, 1. pkt., i bekendtgørelse nr. 1630 af 19. de-cember 2024 om Advokatnævnets virksomhed ved behandling af klager over advokater m.v.” Den 5. maj 2026 anmodede advokat Karsten Henriksen Advokatrådets Respon-sumudvalg om at afgive et responsum om følgende tre spørgsmål: ”1. Er det foreneligt med de advokatetiske regler, at den sagsøgte mod-part i en retssag repræsenteres af en advokat, ”Advokat A” , i et advo-katfirma, der har fået tilknyttet en indehaverpartner, ”Advokat B” , der samtidig fungerer som advokat for den koncern, og Stilling 3 i det moderselskab, hvor det sagsøgende klientselskab er et helejet datterselskab, uden selvstændig bestyrelse? 2. Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, bør Advokat A i en sådan situation udtræde af retssagen? 3. Såfremt spørgsmål 2 besvares bekræftende, skal udtræden også ske selvom Advokat B siden er ophørt med at være advokat for, og er fra-trådt som Stilling 3 for det nævnte moderselskab?” Den 21. juli 2026 afviste Advokatrådets Responsumudvalg at afgive udtalelse i sagen, idet udvalget anførte bl.a.: ”Det fremgår af Advokatsamfundets vedtægt § 26, stk. 1, at Advokatrå-det på begæring af en advokat eller et advokatselskab kan afgive re-sponsum om god advokatskik eller andre spørgsmål, der er af alminde-lig interesse for advokater i deres virksomhed. Det fremgår endvidere af § 26, stk. 4, at Advokatrådet under en verse-rende sag efter parternes eller rettens anmodning til vejledning for ret-ten kan afgive responsum om et omtvistet salær eller om god advokat-skik i en sag, der ikke har været påkendt af Advokatnævnet. Responsumudvalget har noteret sig, at omend spørgsmålene er formu-leret som generelle spørgsmål, vedrører de aktuelle retssager og kan have en direkte betydning for disse verserende sager. Det er på den baggrund udvalgets opfattelse, at anmodningen til re-sponsumudvalget skulle have været fremsendt efter vedtægtens § 26, stk. 4. 4 Efter Responsumudvalgets opfattelse skal vedtægtens § 26, stk. 4, for-stås således, at hvis udvalgets responsum er til brug for en retssag, for-udsætter det, at enten begge parter er enige om at anmode om et re-sponsum eller at retten anmoder om responsummet. Responsumudvalget afviser af den grund at afgive udtalelse i sagen.” Parternes synspunkter Boda Holding har anført navnlig, at advokatfirmaet Poul Schmith/Kammerad- vokaten befinder sig i en interessekonflikt og må udtræde som advokat for Børne-, Ældre- og Boligministeriet i sagen. Advokater skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik, jf. rets-plejelovens § 126, stk. 1, 1. pkt. Advokatnævnet behandler klager over advoka-ters adfærd, jf. retsplejelovens § 147 b. Advokatrådet fører tilsyn med advoka-ter, jf. retsplejelovens § 143, stk. 2, 1. pkt. Retten har på embeds vegne at afvise personer, der ikke har ret til at give møde for andre, jf. retsplejelovens § 261, stk. 2. Retten påser desuden på embeds vegne, at den, der møder som rettergangsfuldmægtig for en part, er befuld-mægtiget hertil, jf. retsplejelovens § 265, stk. 1, jf. stk. 2, om advokater. Retsplejeloven anfører ingen steder, at spørgsmål om interessekonflikter og ad-vokatrepræsentation skal afvises fra domstolene, hvis spørgsmålet ikke forud er blevet behandlet af Advokatnævnet. Det er således uden betydning for Højesterets prøvelse af spørgsmålet om ad-vokatrepræsentation, om der verserer en klagesag for Advokatnævnet eller er truffet en afgørelse af Advokatnævnet. Det er for så vidt også uden betydning, at der er indleveret en anmodning til Advokatrådets Responsumudvalg, idet et responsum dog vil kunne give vejledning til Højesteret om spørgsmålet om ad-vokatrepræsentation. Domstolene skal sikre overholdelse af Den Europæiske Menneskerettigheds-konvention, herunder artikel 6 om retten til en retfærdig rettergang og artikel 8 om retten til fortrolig kommunikation. Hvorvidt advokatfirmaet Poul Schmith/Kammeradvokaten befinder sig i en in-teressekonflikt, beror på, om de oplysninger, som advokat Vidne 2 besid-der om Boda Holding og Stilling 1 Person 1, vil kunne benyttes af advokatfirmaet Poul Schmith/Kammeradvokaten i den verserende sag. Blot en potentiel risiko herfor er tilstrækkelig til, at der er en interessekonflikt. 5 Idet fortroligheden mellem klient og advokat er beskyttet af Menneskerettig-hedskonventionens artikel 8, er det oplagt, at domstolene skal vurdere, om en advokat befinder sig i en interessekonflikt med den konsekvens, at advokaten må udtræde af sagen for at undgå risikoen for, at retssagen behandles i strid med Menneskerettighedskonventionen. Børne-, Ældre- og Boligministeriet har anført navnlig, at spørgsmålet om, hvor- vidt advokatfirmaet Poul Schmith/Kammeradvokatens repræsentation af mini-steriet er i strid med de advokatetiske regler efter retsplejelovens § 147 b, stk. 1, henhører under Advokatnævnet, hvis afgørelser efter retsplejelovens §§ 147 d-g kan indbringes for domstolene. Boda Holding har ikke indgivet nogen klage til Advokatnævnet over det for-hold, som skulle begrunde, at advokatfirmaet Poul Schmith/Kammeradvokaten af advokatetiske grunde skulle være afskåret fra at repræsentere ministeriet. Advokat Karsten Henriksen har i eget navn klaget til Advokatnævnet over advokatfirmaet Poul Schmith/Kammeradvokatens repræsentation af ministeriet. Denne klage er afvist af nævnet. Da klagefristen i retsplejelovens § 147 b, stk. 2, er udløbet, er mulighederne for at klage over forholdet udtømt. Fristen i retsplejelovens § 147 b, stk. 2, kan ikke omgås ved i stedet at indgive en klage til Advokatrådets Responsumudvalg, og den kan heller ikke omgås ved at indbringe klagen direkte for domstolene. Højesterets begrundelse og resultat Boda Holding ApS har anmodet Højesteret om at bestemme, at Børne-, Ældre-og Boligministeriet som følge af en interessekonflikt ikke kan lade sig repræsen-tere af advokatfirmaet Poul Schmith/Kammeradvokaten. Boda Holding har an-ført bl.a., at en advokat hos advokatfirmaet Poul Schmith/Kammeradvokaten tidligere har været advokat for den koncern, som Boda Holding indgår i. Høje-steret er anmodet om enten selv at tage stilling til spørgsmålet om advokatre-præsentation på det foreliggende grundlag eller at give tilsagn om, at Boda Hol-ding kan indhente et responsum om spørgsmålet fra Advokatrådets Respon-sumudvalg. Højesteret finder, at spørgsmålet om, hvorvidt advokat Sune Fugleholm hand-ler i strid med god advokatskik ved at repræsentere Børne-, Ældre- og Boligmi-nisteriet, er et spørgsmål, der i første række skal afgøres af Advokatnævnet. Boda Holding har ikke klaget til Advokatnævnet, og nævnet har dermed ikke taget stilling til spørgsmålet. Om der foreligger en interessekonflikt, og om den er til hinder for, at Børne-, Ældre- og Boligministeriet repræsenteres af sin nu-værende advokat under sagen, kan derfor ikke indbringes for domstolene. Alle-rede som følge heraf er der ikke anledning til at anmode Advokatrådets Re- 6 sponsumudvalg om at afgive en udtalelse om de spørgsmål, som Boda Holding har ønsket besvaret af udvalget. Højesteret tager herefter ikke Boda Holdings anmodninger til følge. THI BESTEMMES: Boda Holding ApS’ anmodning om, at Højesteret bestemmer, at Børne-, Ældre-og Boligministeriet som følge af en interessekonflikt ikke kan lade sig repræsen-tere af advokatfirmaet Poul Schmith/Kammeradvokaten, eller giver tilsagn om, at Boda Holding kan indhente et responsum om spørgsmålet fra Advokatrådets Responsumudvalg, tages ikke til følge. Publiceret til portalen d. 12-08-2026 kl. 12:26 Modtagere: Advokat (H) Sune Fugleholm, Advokat (H) Karsten Thomas Henriksen