Domsresumé
DomsresumeLink ↗
Dom i nævningesag om vold og voldtægt Dom afsagt: 22. juni 2026 Forvaring for grov vold, mishandling, frihedsberøvelse, trusler og voldtægt Den tiltalte, en 40-årig mand, blev ved rettens dom af 22. juni 2026 af et enigt nævningeting fundet skyldig i over en periode på 1½ døgn i februar 2025 over for den forurettede, som han kortvarigt havde en kæresterelation til, at have begået gentagen vold af særlig rå, brutal og farlig karakter samt mishandling i form af skub, slag, spark, halsgreb mv. (straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1), trusler om at ville slå hende ihjel (straffelovens § 266) langvarig frihedsberøvelse i hendes lejlighed og hans bil samt under kørsel forskellige steder på Sjælland (straffelovens § 261, stk. 2, jf. stk. 1) samt to tilfælde af voldtægt og et tilfælde af andet seksuelt forhold end voldtægt i form af tvungen oralsex, alt under anvendelse af magt (straffelovens § 216, stk. 1, 1. pkt., og § 225, jf. § 216, stk. 1, 1. pkt.). Den tiltalte, der tidligere er straffet flere gange for personfarlig kriminalitet over for forskellige forurettede, som både har været tilfældige personer og personer, som han havde en relation til, blev af et enigt nævningeting dømt til forvaring efter straffelovens § 70, stk. 1. Der blev ved sanktionsfastsættelsen lagt vægt på indholdet af en retspsykiatrisk erklæring og en udtalelse fra Retslægerådet, tiltaltes personlighedsmæssige egenart, hans tidligere kriminalitet, forholdene i sagen og hans adfærd i den forbindelse, herunder den hensynsløse og fortsatte grove voldsudøvelse mod et i vidt omfang værgeløst offer, som han i ganske kort tid havde haft en kæresterelation til, og som han tillige voldtog. Retten fandt på denne baggrund, at den tiltalte frembyder en så nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, at det er påkrævet for at forebygge denne fare, at han dømmes til forvaring i stedet for fængsel. Den forurettede blev ved dommen tilkendt en samlet godtgørelse efter erstatningsansvarsloven for bl.a. tort på 132.500 kr. Den tiltalte ankede dommen til landsretten. Sagen er behandlet under rettens sagsnr. S 9-3771/2025.
Retsbog · 18. maj 2026
RetsbogLink ↗
RETTEN I ROSKILDE Udskrift af retsbogen Den 18. maj 2026 kl. 09.30 blev retten sat i retssal 1 af Dommer 1 (retsformand), Dommer 2 og Dommer 3 med nævninger. Retsmødet var offentligt. Rettens nr. 9-3771/2025 Politiets nr. 1200-73251-00007-25 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (født 1986) - hovedforhandling dag 1 - - navneforbud - Anklager var mødt for anklagemyndigheden. Der blev fremlagt anklageskrift af 27. oktober 2025 med bilag samt nævnin-gelisten. Advokat Christina Schønsted var mødt som beskikket forsvarer. Journalist Person 2 var mødt for Sjællandske Nyheder. Tiltalte, var fremstillet og bekræftede sit navn og sin fødselsdato. Som nævninger var mødt 1.Nævning 1 2.Nævning 2 3.Nævning 3 4.Nævning 4 5.Nævning 5 6.Nævning 6 og som suppleant 7.Nævning 7 Nævningerne indtog deres pladser i den udtagne rækkefølge. Std 75229 side 2 Anklageren udleverede ekstrakter til nævningerne og suppleanten. Retsformanden bemærkede, at retsplejelovens § 66, stk. 2, var iagttaget. Retsformanden bemærkede, at der er nedlagt navneforbud vedrørende tiltal-te, og at det således er forbudt offentligt at gengive tiltaltes navn, stilling eller bopæl eller på anden måde offentliggøre tiltaltes identitet. Retsformanden bemærkede, at det er forbudt at give offentlig meddelelse om navn, stilling eller bopæl på forurettede eller på anden måde at offentliggøre forurettedes identitet. Nævningerne aflagde nævningeløftet. Retsformanden vejledte nævningerne om reglerne i retsplejelovens § 888, 2. pkt., og § 889, stk. 1. Anklageskriftet blev læst op. Anklageren berigtigede forhold 1 således, at ”idet han fratog Forurettede sine nøgler og sin telefon” erstattes af ”idet han fratog Forurettede hendes nøgler og hendes telefon” . Anklageren berigtigede straffehjemmelen i anklageskriftets forhold 3-8 til færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 1, nr. 2 og nr. 3, jf. stk. 1. Forsvareren oplyste, at tiltalte nægtede sig skyldig i forhold 1, som det er an-givet i anklageskriftet, men erkendte sig skyldig i vold efter straffelovens § 244. Tiltalte nægtede sig skyldig i forhold 2 og erkendte sig skyldig i forhold 3-8. Anklageren forelagde sagen og dokumenterede herunder fra -den digitale ekstrakt side 258 – oversigtsfoto af lejlighed -den digitale ekstrakt side 115 og 116 – fotos af forurettede -den digitale ekstrakt side 752, 755 og 756 – personundersøgelses-erklæring Forsvareren havde lejlighed til at supplere forelæggelsen. Tiltalte blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig. Retten midlertidigt hævet kl. 10.15. side 3 *** Retten sat på ny kl. 10.25. Tiltalte forklarede til forhold 1 og 2, at han var i et forhold med Forurettede. De mødtes nytårsaften mellem 2024 og 2025 hos hans lille-bror. Forurettede var med til nytårsfesten med en af tiltaltes kammerater, Person 3, som Forurettede havde set lidt til. Den 4. januar 2025 kontaktede Forurettede tiltalte, fordi hun ikke kunne få fat på Person 3, som han sov hos. Han prøvede at væk-ke Person 3, men det lykkedes ikke. Han foreslog i stedet, at han kunne komme hjem til hende, så hun ikke skulle være alene. Hun sagde først nej, men skif-tede derefter mening. Da han kom hjem til hende, kunne han se, at hun var stiv. Han begyndte at drikke med hende. Aftenen gik, og da de skulle i seng, havde de sex. Næste morgen vækkede hun ham og sagde, at han var nødt til at køre, fordi hendes børn kom. Han tog hjem til sine forældre, hvor han boede på det tidspunkt, og hørte først fra hende mandagen efter via Messenger. Hun spurgte, om han ikke vil-le komme igen. Han sagde til hende, at det var mærkeligt, at hun viste inte-resse for ham, når hun også sås med en anden. Det endte med, at han tog derhjem, og de drak endnu engang. Han sov hos hende, og dagen efter tog han på arbejde. Den efterfølgende uge tog han hjem til Forurettede i lejligheden på Vej 2 hver eller hver anden dag efter arbejde. De begyndte at ses meget i de uger, hun ikke havde sine børn. Det var stadig tidligt i deres for-hold, så han ville ikke inddrage børnene i relationen. I de uger, hun ikke havde sine børn, var han hos hende stort set hele tiden. Fredag den 31. januar 2025 blev han uvenner med sin far, som han arbejdede hos i et praktikforløb gennem kommunen. Han kørte fra arbejdet og ringede til Forurettede, som sagde, at han skulle komme til hende. Han ville egentlig bare være sammen med sine kammerater, men tog alligevel hjem til Forurettede, fordi det jo var meget hyggeligt. Hun havde været på hospitalet for at få lavet en kikkertundersøgelse, så han hentede hende på hospitalet om eftermiddagen, og de tog sammen hjem til hende. Han var hos hende i en hel uge, og de drak stort set hver dag og tog kokain, ecstasy og MDMA. De havde i perioden hård sex flere gange. Torsdag den 6. eller fredag den 7. februar sagde hans krop fra. Han kunne ikke holde noget i sig. Forurettede havde det fint, og hun var meget hjælpsom og tog sig af ham. Hun hjalp for eksempel med at tørre op, hvis han ikke kunne nå ud på toilettet. Han lå syg frem til søndag den 9. februar, hvor han fik me-re energi og kunne holde maden i kroppen. Han havde det dog stadig dårligt. De kørte en tur til Elgiganten, fordi Forurettede ville have et nyt TV. De var der-nede i et par timer, da Forurettede forsøgte at køre et lån igennem, som blev af- side 4 vist. De kørte bagefter hjem og ryddede op i lejligheden, der var godt rodet efter lang tid med fester og sex. Forurettedes plejemor, Vidne 1, plejede at komme meget i lejligheden for at se til Forurettede, fylde køleskabet op, og sådan noget lignende. Han havde aldrig mødt hende før søndag aften, hvor han tilbød, at hun kunne komme og spise tarteletter med dem. Forurettede ringede til hende og inviterede hende på mad. Han havde næsten mistet stemmen, men de hyggede sig, og Vidne 1 spurgte ind til dem. Forurettede var stoppet med at ryge, og det var Vidne 1 glad for. Han røg ikke selv. På det tidspunkt var stemningen god. Vidne 1 gik ved 20-21-tiden, fordi hun var træt. De ryddede op og skulle til at sætte film på, men han spurgte i stedet Forurettede, om de kunne gå en tur, fordi han havde det dårligt. De gik hånd i hånd i parken og ned til Netto for at købe noget at drikke. De købte vodka, for Forurettede ville gerne have et enkelt glas. Han husker ikke, om han selv fik noget. Han var endelig begyndt at kunne holde ting i kroppen. De så film og faldt i søvn. Om mandagen stod han stod op ved 10-tiden. I løbet af søndagen havde han talt med sin far om, at de skulle mødes om mandagen og tale tingene igen-nem. Han talte også med sin ven, Vidne 4, som skulle aflevere sin lejlighed den 12. februar, og som derfor havde brug for hjælp til at pakke. Han aftalte med Vidne 4, at han ville komme derhjem, efter han havde været hos faren. Stemningen mellem Forurettede og ham var fin, og de kyssede hinanden farvel om morgenen. Hun ringede til ham i løbet af dagen. Han aftalte med sin far, at han skulle komme på arbejde igen dagen efter, tirsdag den 11. februar. Da klokken var mellem 21 og 22, ringede han til Forurettede og spurgte, om hun kunne varme nogle rester til ham. Han var hjemme fra Vidne 4 ved 22-tiden, og hun havde lavet maden som aftalt. Hun havde drukket, fordi hun kedede sig, indtil han kom hjem. Han fortalte, at det var gået godt med familien, og at han kunne arbejde igen. Han skulle starte med at aflevere en skibsskrue i Ringsted dagen efter. Han havde fået en flaske rom af Vidne 4 som tak for hjælpen. Han tog et glas og derefter flere. De havde hård sex. Stemningen var fin, da han kom hjem den aften. Forurettede var ikke i dårligt humør, men hun var trist, fordi hun havde været alene hele dagen. Det var hun ikke god til. Når de havde hård sex, var det på bordene og rundt omkring i lejligheden med halsgreb, slag på numsen og i ansigtet. Han følte, at det var kontrolleret. Det var slag med indersiden af hånden. Det var dominerende og hårdhændet. Sådan havde sex mellem dem også været ugen før. Det kunne godt give mærker. Det var gensidigt, og de slog og modtog begge. De havde ingen af-tale om, hvordan det skulle foregå. Når den ene begyndte, gjorde den anden det også, og omvendt. Det havde stået på over flere uger, så det var normalt, at deres sex blev mere intens, når de drak. Hvis de var ædru og lå og slappe- side 5 de af, var det mere kærlig sex. De havde ikke et sikkerhedsord. Ingen af dem havde sagt fra over for det, de gjorde ved hinanden. De havde talt om må-den, de havde sex på, men ingen af dem havde givet udtryk for, at det var gå-et over grænsen. Fordi han er mand og kan tage hårdere fat, så det mere voldsomt ud på hende. Stemningen var fin om mandagen. Forurettede kedede sig og havde ikke noget at lave. Hun var trist, og derfor blev han hos hende. Tirsdag den 11. februar sent om eftermiddagen var det meningen, at Forurettede skulle hente noget at drikke. Han var selv på toilettet, og kunne ikke gå med. Hun forlod lejligheden, men fik ikke lukket døren ordentligt. Da han kom ud fra toilettet, gik han ud i opgangen for at se, hvad hun lavede, siden døren ik-ke var lukket. Hun lå nede for enden af trappen. Hun var faldet og havde slå-et højre side af hovedet. Hun var konfus, og han hjalp hende op og ind på so-faen. Hun kunne ikke svare på, hvad der var sket. Han hentede noget koldt fra fryseren til hendes hoved. Hun havde slået den ene side af hovedet, men det var ikke så hævet til at starte med. Hun var kontaktbar, så han tog bilen til Netto for at købe en flaske vodka. Han var væk fra lejligheden i 10 minut-ter. Da han kom tilbage, var hun faldet i søvn på sofaen. Hun havde musik kørende fra telefonen, og han tog sin telefon og satte noget musik på. Tidligt på aftenen vågnede hun og stod op og lavede nogle småting i lejligheden, mens hun drak. Han var chokeret over, at hun var skvattet ned ad trappen. Ingen af dem tænkte på lægehjælp. Forurettede ville hellere være hjemme. De tal-te ikke om lægehjælp. De var fulde. Han tænkte ikke, at hun ville til lægen, fordi hun ikke sagde noget om det. Han drak selv videre og hørte musik. Da hun vågnede, ville hun høre et nummer, så hun satte musik på med hendes egen telefon. Forurettede lod sin telefon ligge på bordet, og han så, at hun fik en SMS fra en, der hed Vidne 3. Han sagde: ”Vidne 3 skriver” til hende, og hun bad ham give hende telefonen, men han nægtede. Han ville vide, hvem Vidne 3 var, for hen-des reaktion virkede mærkelig. Det ville hun ikke fortælle ham. Han læste hendes beskeder og kunne se, at hun havde talt med Vidne 3 om at mødes sam-me dag. Han blev sur, og hun prøvede at få fat i telefonen. Han har også ve-ninder, som han taler med, men det var ikke på samme måde. Han kiggede beskederne mellem Forurettede og Vidne 3 igennem, og han kunne se, at de havde talt sammen siden før, han selv mødte hende. De skrev med hjerter og sådan. Han tog fat i hende, fordi han blev sur. Han gav hende nogle lussinger og skubbede hende op mod væggen og døren. Hun gjorde modstand, og han skubbede til hende og til ting i lejligheden. Han var sur og ked af det. Han pakkede sine ting, mens han råbte ad hende. Han slog hånden igennem stue-døren, så der kom et hul. Inde i soveværelset stod en reol på tværs, som skjulte sengen fra døren. Han slog også til den, mens han pakkede sit tøj. Hun var fulgt efter ham ind i soveværelset, og han skubbede til hende, så hun side 6 ramte en anden reol, der væltede. Han gik rundt i lejligheden for at finde sine ting. De diskuterede frem og tilbage, og hun sagde, at han ikke skulle gå, men han ville væk. Hun tog måske fat i hans arm, men hun slog ham ikke. Han bad hende lade ham være. Han var ikke kommet afsted på arbejde om morgenen som planlagt, så han havde skuffet sin far endnu en gang. Han håbede at komme afsted dagen ef-ter i stedet. Han kunne ikke tage hjem til sine forældre i den tilstand, og han undersøgte sine muligheder. Tiden gik, og der gik måske nogle timer eller lidt mere, mens han stadig var i lejligheden. Han faldt til ro. Han sagde, at han havde brug for en pause, og det sagde Forurettede ikke noget til. Ved 21-22-tiden fik de lyst til mere at drikke, så de ville køre ud for at købe noget. Nede på parkeringspladsen var der igen noget tumult mellem dem. De blev uven-ner, og han blev udadreagerende igen, tog fat i hende og skubbede til hende. Hun havde ramt et ømt punkt hos ham ved at skrive med Vidne 3. Han havde tidligere fortalt hende om, at en ekskæreste havde været sammen med hans fætter, mens han var i fængsel, og at det havde såret ham meget. Han vidste godt, at han ikke skulle slå. Han husker ikke, hvad hun havde sagt, som fik ham til at reagere igen. Adspurgt om han havde trukket Forurettede ind i lejligheden, da hun ville gå der-fra som anført i anklageskriftet, afviste han at have gjort sådan. Problemerne startede først tirsdag aften, hvor han så, at hun havde skrevet med Vidne 3 og planlagt at mødes med ham. Han blev anholdt onsdag kl. 5.15-5.30 om mor-genen. Forurettede kunne sagtens forlade lejligheden i perioden forud for episo-den med Vidne 3's besked. Der havde de ingen konflikter. De havde dyrket sex mandag aften eller tirsdag morgen. Det var altid gensidig sex. Alle anklager op til Vidne 3's besked tirsdag aften forstår han ikke, for der var ikke nogen problemer mellem dem. Forurettede prøvede at få fat på telefonen, efter han havde læst beskeden fra Vidne 3, men hun kunne ikke tage den fra ham. Han bad hende fortælle, hvem Vidne 3 var. Han havde måske telefonen 15-20 minutter, hvorefter han kastede telefonen. Han ved ikke, hvad der skete med den. Hun begyndte at beskylde ham for, at han også talte med andre damer. Han svarede, at han rigtigt nok talte med dem, men at han ikke sås med nogen. I løbet af den seneste uge havde han haft hendes nøgler flere gange, fordi han flyttede alle sine ting hjem til hende fredag den 31. januar. Hendes papmor kom tit i lejligheden, mens hun sov, og det var hun træt af, så hun gav ham morens nøgle. Man behøvede kun en nøgle for at komme ind i lejligheden. Der var en drejelås på indersiden af døren, når man skulle ud. Der var ikke nogen, der havde været sure eller kede af det forud for den af- side 7 ten. De havde da haft nogle diskussioner tidligere, men det var aldrig fysisk. Hun ramte et ømt punkt ved at have været ham utro. Den hårde sex kom naturligt undervejs, da de var stive og påvirkede af stof-fer. De var begge med på det. De havde haft den slags sex i 40 dage. De hav-de også stille og rolig sex, når de ikke var påvirkede. Forevist -den digitale ekstrakt side 114, fotorapport, foto 1, foto af forurette-de, forklarede han, at han kun havde givet hende lussinger med flad hånd og bag-hånd. Han har ikke slået med knyttet hånd. Forevist -den digitale ekstrakt side 115, fotorapport, foto 2, foto af forurette-de, forklarede han, at Forurettedes skader stammede fra faldet på trappen, lussinger-ne og måske også fra da hun ramte reolen i soveværelset. Det var måske kommet, da den lille reol, som stod oppe på den større reol, væltede ned. Han ved ikke, om den faldt ned over hende. Forevist -den digitale ekstrakt side 116, fotorapport, foto 3, foto af forurette-de, forklarede han, at skaderne nok var kommet af tumulten i lejligheden, hvor han skubbede hende rundt. Han tog også hårdt fat i hende. Forevist -den digitale ekstrakt side 117-19, foto 4-6, fotos af forurettede, forklarede han, at de blå mærker kunne være opstået ved sex og ved tumul-ten i lejligheden. Han husker ikke at have sparket hende, men han kan ikke afvise, at det skete. Under den hårde sex slog Forurettede også ham. Det var ikke noget, han fik mærker af udover måske et par rivemærker en gang imellem. Forurettede fik let blå mærker. I forbindelse med episoden i lejligheden tog han fat med højre hånd i hendes krave og pressede hende mod væggen. Det skete også nede ved bilen. Herudover var halsgrebene sket i forbindelse med sex. Han tog mest fat med højre hånd forfra. Det var altid kun med én hånd, al-drig begge. Hun besvimede ikke. Han havde kun fat om halsen på hende ved voldsepisoden den 11. februar, og mens de havde hård sex. Han tænkte ikke, at hun havde brug for lægehjælp. Skaderne var ikke så slemme til at starte side 8 med. De ser også værre ud på billederne. Aftenen mellem den 11. og 12. september gik han i seng mellem kl. 23.00 og 00.00, mens Forurettede sad og drak videre i stuen. Hun var alene i 6 timer. Da hun senere lå inde i sengen, skrev hun til sin plejemor, at han lå ved siden af, og at hun havde brug for hjælp. Han vågnede, da politiet sad på ryggen af ham. Planen var, at han skulle op og videre fra lejligheden. Han kom ikke på arbejde den 11. februar, men var i stedet for sammen med Forurettede. Forevist -den digitale ekstrakt side 853, foto 2, foto af skrue, forklarede tiltalte, at det var den skibsskrue, han skulle aflevere hos smeden i Ringsted. Den havde ligget på gulvet i bilen hele tiden. Han pressede den ik-ke op imod Forurettedes ansigt. Han forstår ikke, hvorfor hun har forklaret så-dan. Skibsskruen vejede 15 kg, og han forstår ikke, hvordan han, i den til-stand han var i, skulle kunne løfte den og presse den mod hende i bilen. Han har presset hende op mod ruden i bilen, men ikke med skibsskruen. Forevist -videoovervågning fra parkeringsplads, videogennemgang, den digitale ekstrakt side 387ff, forklarede han, at det er hans bil, der holder helt nederst i højre hjørne på vi-deoen. De gik ned til bilen, fordi de skulle hente sprut på tanken i By 1. Efter hændelsen foran bilen kørte de til tanken, som var lukket. De kørte der-for tilbage til parkeringspladsen, da han kom i tanke om, at Circle K på Vej 3 havde døgnåbent, så de kørte dertil i stedet. De diskuterede Vidne 3 på vejen. De stoppede ved en lille by, hvor han frustreret ringede til sin kammerat, Person 4 og råbte og skreg. Person 4 lagde på. Han ringede i stedet op til Vidne 4 og fortalte, at Forurettede havde været ham utro, og at han var kom-met til at slå hende. Vidne 4 bad ham slappe af og tage hjem og sove den ud. Han blev sur på Vidne 4, så han slog på skærmen i bilen, der smadrede. Han bad Forurettede ringe op til Vidne 3. Hun ringede ham op og græd og græd, og hun kunne ikke sige noget. Han tog telefonen fra hende og råbte ad Vidne 3. Deref-ter gav han hende telefonen igen. De kørte videre mod tanken, hvor han gik ind, mens han lod nøglen sidde i bilen. Derefter kørte de hjem til lejligheden. Han satte sig i stuen, mens hun gik ind i soveværelset. De fik begge et par glas efter de kom hjem. Han gik ind i soveværelset, hvor Forurettede lå og græd. Han sagde, at hun skulle stoppe med at græde. Hun ville gerne have, at han kom ind og lå hos hende. Det gjorde han så, og hun puttede sig ind til ham. De havde stille sex. Han vågnede, da betjentene kom. De diskuterede ude på parkeringspladsen, og hun var ked af det. Han tror, at side 9 hun var påvirket af at være kommet til skade. Hun var stiv, træt og ked af det over at være blevet opdaget i at have været ham utro. Hun havde kasket på, men det var ikke unormalt. Hun gik nogle gange med kasket. Han ved ik-ke, om der var en årsag til det den aften. Hun havde selv taget den på. Hun kunne godt have taget den på for at dække nogle mærker, men han ved det ikke. Han ville ikke have, at hun skulle dække noget. Forevist -videoovervågning fra parkeringsplads kl. 22:56:24, videogennem-gang, den digitale ekstrakt side 397ff, forklarede han, at de havde været på tanken i By 1, som var lukket. Han troede, at de kørte helt ind i parkeringsbåsene, da de kom tilbage. Han kørte den forkerte vej ud fra parkeringspladsen, da de kørte mod Circle K. Stem-ningen mellem dem var ikke god. De havde diskuteret meget undervejs. Han havde mange spørgsmål til tingene, og han ville vide, hvad der foregik, og hvem Vidne 3 var. Han sad på førersædet i bilen. Han ved ikke, om han tog fat i Forurettede, så hun ikke kunne komme ud af bilen. Han var frustreret. Forurettede var aldrig tilbageholdt af ham. Det kan godt være, at han bad hende vente med at gå, til de var færdige med at diskutere. Hun gik ikke derfra. Han ved ikke, om det var fordi hun ikke ville gå, eller fordi hun ikke kunne. Han ved ikke, om han holdt fast i hende. Det kan han ikke huske. Hun var ked af det og græd hele tiden. Han fik ikke særlig meget ud af hende. Han var selv ked af det, oprevet og sur. Forevist -videoovervågning fra parkeringsplads kl. 22:57:12, videogennem-gang, den digitale ekstrakt side 401, forklarede han, at han først kom i tanke om, at de kunne køre til den anden tank, da de var gået ud af bilen. De kørte tit til tanken i By 1, fordi der var længere dertil, så de kunne høre musik i bilen. Forevist -videoovervågning fra parkeringsplads kl. 22:57:29, videogennem-gang, den digitale ekstrakt side 402, forklarede han, at man ikke kan se Forurettedes kasket på videoen. Han husker ikke, hvorfor han tog fat i hende uden for bilen. Han hev hende op ved hæt-ten. Han ved ikke, om hun kunne stå selv. Hun var vel ked af det. De disku-terede, og han sagde nogle ting til hende. Han var vred og sur og følte sig udnyttet. Inde i bilen skubbede han hende ned i siden. Han ved ikke, om han slog hende. Han husker ikke, hvad der skete, for det er halvandet år siden. side 10 Retten midlertidigt hævet kl. 11.35. Retten sat på ny kl. 11.45. Forevist -videoovervågning fra parkeringsplads kl. 23:05:00, videogennem-gang, den digitale ekstrakt side 417ff, forklarede tiltalte, at han ikke husker, om han hev Forurettede ud af bilen. De dis-kuterede, men han husker ikke situationen. Hun forlod ikke bilen selv. Forevist -videoovervågning fra parkeringsplads kl. 23:05:02, videogennem-gang, den digitale ekstrakt side 417ff, forklarede han, at han ikke husker den bevægelse, han laver på videoen. Han ser frustreret ud. Han husker ikke, hvordan han reagerede, da hun faldt til jorden. Han trampede ikke. Det ligner mere, at han skubbede til hende med foden. Han ved ikke, hvorfor han holdt hende fast. Han husker det ikke. Han har ikke på noget tidspunkt sagt, at han ville slå Forurettede ihjel. Han sagde heller ikke, at han ville finde et sted at grave hende ned. Hun har sagt så me-get for at ramme ham tilbage, fordi han havde gjort så mange ting mod hen-de. Det han gjorde, var ikke okay, men det var hendes måde at ramme ham på. Det var gensidig sex hele vejen igennem. De havde sex den 11. februar efter episoden ved bilen. Han lagde sig på hendes sædvanlige plads inderst i sen-gen, og hun ville putte med ham. Der havde de normal, stille sex. Det var hende, der lagde sig ind til ham, og så tog det ene det andet. Hun havde mu-lighed for at gå væk. Når de havde sex, gik de nogle gange ”ned på hinan-den” , altså havde oralsex, og han havde sagt til hende, at han godt kunne li-de, at man holdt ham for næsen. Det skete under den hårde sex, som de hav-de nogle gange, men ikke den aften. Han husker ikke, om de talte om deres præferencer forud for den hårde sex, men efterfølgende talte de nogle gange om, hvad der havde været godt. Tiltalte forklarede til forhold 3-6, at han ved en tidligere dom fik frakendt fø-rerretten og ikke måtte køre bil. Han erkender at have ført bilen i de pågæl-dende dage uden at have haft førerret. Tiltalte forklarede til forhold 7, at han blev stoppet af en civil betjent, og at Forurettede kom og hentede ham. side 11 Tiltalte forklarede til forhold 8, at han blev stoppet samme dag som i forhold 7 og af den samme betjent efter at have været ude ved smeden og hente nog-le ting til arbejdet. Han blev stoppet ved By 2, hvor betjenten så ham gå ud fra førersædet på en tankstation. Betjenten blev træt af ham, for han havde faktisk været rigtig flink ved ham ved første standsning. Betjenten gav Forurettede nøglen til bilen og bad hende køre den hjem. Ejeren af bilen var hans ven, Person 5, som blev orienteret om, at han var blevet stoppet. Retten midlertidigt hævet kl. 12.00. *** Retten sat på ny kl. 13.00. Vidne 1 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret. Vidnet forklarede, at hun er Forurettedes plejemor. Hun har kendt Forurettede, siden hun var 3 år. De er som mor og datter, og hun vil beteg-ne dem som tætte. Selvfølgelig var der nogle problematiske teenageår, men de har en nær relation. Hun betragter Forurettede som sin datter. Der har som i andre mor/datter-relationer været perioder, hvor de har været mere eller mindre tætte, men de har altid været der for hinanden. Det er hendes indtryk, at Forurettede ville kontakte hende, hvis hun er utryg eller har behov for hjælp. Før var hun en glad og sjov pige, men efter denne episode har hun ændret sig. Vidnet har mødt tiltalte én gang, hvor hun var hjemme og spise tarteletter med ham og Forurettede i lejligheden på Vej 2. Hun husker ikke, hvor-når hun hørte om tiltalte første gang. Det var på et tidspunkt efter nytårsaften i januar 2025. Det var Forurettede, der fortalte hende om ham. Forurettede sagde ik-ke, at de var kærester, kun at de havde mødt hinanden. Hun husker ikke, hvordan Forurettede beskrev deres relation. Hendes indtryk var, at Forurettede og til-talte ikke havde kendt hinanden før nytårsaften. Søndag den 9. februar 2025 var hun hjemme hos dem og spise tarteletter, som tiltalte lavede. Det var hendes livret, så det var derfor, hun var kommet. Stemningen var anderledes. Der var et eller andet, hun ikke syntes om. Tiltal-te var meget ”på” over for Forurettede. Han kom ud fra køkkenet og skulle hele tiden hen til Forurettede. Det syntes hun ikke var normalt. Det var som om, at Forurettede var blevet sat på stolen for at underholde hende. Hun var vant til, at Forurettede også var med i køkkenet, og hun plejede også selv at gå med derud. Hun lagde mærke til, at det var som om, at Forurettede ”sad fast” på stolen, for hun var ligesom blevet placeret på stolen og rejste sig ikke igen. Hun tænkte side 12 ikke over, at hun ellers opførte sig anderledes, end hun plejede. Det sluttede med, at hun gik, efter at de havde spist. Det blev ikke nogen sen forestilling for hendes vedkommende. Dagene efter var hun i kontakt med Forurettede via SMS. Hun fik nogle lidt mærkelige beskeder, men tænkte ikke videre over det. Hun tænkte, at tiltalte var der, og så var alt vel godt. Vidnet og Forurettede plejede at kommunikere meget kærligt med hjerter og sådan noget, og de var normalt ikke korte for hovedet. Det var anderledes beskeder, hun fik i de dage. Det var måden, be-skederne var skrevet på, der var anderledes. Hun husker ikke, hvad der konkret var anderledes ved beskederne, men hun husker bare, at de var an-derledes, end de plejede. Hun tænkte, at Forurettede var voksen, så hun spurgte ikke ind til alt muligt, selvom hun gerne ville, men hun studsede da over det. Hun tænkte, at Forurettede ville fortælle det, hvis der var noget galt. Onsdag morgen den 12. februar 2025 fik hun en SMS fra Forurettede om, at hun skulle ringe til politiet med det samme, fordi Forurettede var fanget og ville blive bortført. Vidnet fik det underligt. Hun blev bange. Forurettede skrev også, at hun ikke måtte ringe til hende. Vidnet svarede, at hun ville komme med det sam-me. Foreholdt -den digitale ekstrakt side 521, udlæsning af korrespondance, forklarede vidnet, at hendes nummer er det, der er kodet ind som ”Mormor” . Hun vågnede ikke af beskederne lige med det samme. Hun blev nervøs over, hvor længe beskederne havde ligget der. Hun skrev, at hun kom med det samme. Hun så billederne, som Forurettede havde sendt, og tænkte det allervær-ste. Hun tænkte: ” ”Er Forurettede i live?” . Hun tog en jakke på ud over sin pyja-mas. Hun løb alt, hvad hun kunne, selvom hun har KOL. Hun og Forurettede bor 3-4 blokke fra hinanden. Det var forfærdeligt. Hun husker ikke om beskeden om, at Forurettede ville blive bortført, blev sendt med det samme. Hun husker det som én samlet besked. Hun gik op i Forurettedes lejlighed, som hun havde nøgle til. Hun listede ind og så, at Forurettede lå i sengen, og at tiltalte lå ved siden af. Tiltalte sov, men gryntede som om han var ved at vågne. Hun spurgte, om Forurettede kunne stå op. Hun var bange for, at tiltalte vågnede og ville gå amok på hende også, så hun gik ud af lejligheden igen. Forurettede havde blod ud af øj-nene og på kroppen, da hun så hende ligge i sengen. Hun så helt forfærdelig ud. Foreholdt -den digitale ekstrakt side 515, udlæsning af korrespondance, forklarede hun, at det var den besked, hun henviste til, da hun snakkede om side 13 bortførelse. Forurettede kaldte ikke på hende, da hun kom ind i lejligheden. Hun lå bare på sengen og kiggede. Hun spurgte hviskende Forurettede, om hun kunne rejse sig. Forurettede sagde ikke noget, men formede et nej med munden. Vidnet prøvede ikke at bære eller trække i Forurettede, fordi tiltalte begyndte at vågne. Hun skyndte sig ud. Hun husker ikke, om Forurettede sagde noget, da hun kom ind i soveværelset. Hvis Forurettede havde kunne rejse sig, havde hun prøvet. Vidnet lagde ikke mærke til så meget i lejligheden, men så at en dør var smadret, og et spejl var vendt om. Det man ser på billederne af Forurettede, var sådan Forurettede så ud, da hun kom op til hende. Forurettede virkede forslået og mishandlet og så ikke ud til at kunne gøre noget. Forurettede virkede bange i øjnene. Det var også derfor, hun ikke tvang hende op af sengen. Hun kunne ikke løfte Forurettede, men hun ville bare have hende væk. Hun sagde til Forurettede, at hun ville gå ud igen. Hun løb ned fra lejligheden og ringede til politiet. Hun havde svært ved at taste nummeret ind, for hun tror, at hun var i chok. Hun fik sagt til alarm-centralen, hvem hun var, hvor hun var, og hvad det drejede sig om. Da politiet kom, kom patruljen løbende fra bilen, og hun forklarede dem, hvor de skulle hen. Hun blev inviteret ind til underboen, som hun kendte lidt. Hun så Forurettede, da hun blev løftet ned fra lejligheden på en båre. Forurettede var indpakket i et tæppe. Hun tror, at Forurettede var nøgen, da hun så hende i lejlig-heden. Overkroppen var i hvert fald nøgen. Der var flere politi- og ambulan-cefolk på stedet. De var meget søde. De var flere til at bære Forurettede ned, og de fortalte hende, at tiltalte også ville blive ført ned fra lejligheden. Hun ville beskytte Forurettede og tage med hende på sygehuset. Hun sagde til hende, at hun elskede hende, og at hun var der for hende. Retten blev midlertidigt hævet kl. 13.25. Retten sat på ny kl. 13.35. Vidnet forklarede, at Forurettede og tiltalte gerne ville være kommet og drikke kaffe hos hende et par dage før, hun var hos dem og spise tarteletter. Hun ville dog ikke have tiltalte ind i sin lejlighed, og hun afslog derfor at drikke kaffe med dem. Da de så inviterede hende til at spise sin livret, sagde hun ja til invitationen for at være lidt mere imødekommende. Hun havde en dårlig fornemmelse omkring tiltalte. Det var nok på grund af nogle beskeder, hun fik fra Forurettede, eller en 6. sans. Hun kan ikke sige det. Hun havde sin egen nøgle til lejligheden. Hun husker ikke, at Forurettede bad hende aflevere nøglen tilbage. Det var meget rart at have en ekstra nøgle lig-gende, hvis Forurettede smækkede sig ude. Hun husker ikke, at de talte om noget side 14 med nøglerne. Næste gang hun så Forurettede var på sygehuset. Forurettede havde politiovervåg-ning, da hun ankom, og hun måtte identificere sig overfor betjentene. Hun ventede til Forurettede var færdig med nogle undersøgelser. Forurettede havde det skidt, og det var voldsomt. Det, der står klarest for hende, er synet af Forurettede i lejligheden, hvor hun blødte ud af øjnene. Hun frygtede for Forurettedes liv og for, om hun ville blive blind. Hun kan ikke huske, hvad de talte om på hospi-talet. Forurettede er ikke længere sit gamle jeg. Der skete noget med hende dengang, og hun er blevet anderledes. Hun er blevet mere udfarende, end hun nogen-sinde har været. Hun har altid været hendes kærlige lille pige, og nu er hun mere udfarende og skælder ud, og det har hun aldrig gjort før på den måde. Hendes psyke er anderledes. Vidnet siger ikke noget til det, for hun tænker, at det må være en reaktion på alt det, der sker. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun ikke var klar over, at tiltal-te var flyttet ind i Forurettedes lejlighed på Vej 2. Hun syntes godt nok, at han var der meget, men hun husker ikke, at Forurettede havde fortalt, at han var flyttet ind. Hun mener, at hun og Forurettede talte om, hvad der var sket, kort efter. Som hun forstår det, gik noget galt den aften, hun havde været der for at spise. Forurettede fik tæv, men hun kan ikke svare på, om tævene var sam-me aften. Hun ved ikke, hvor de var henne, og hvornår det var, men hun fik nogle ting at vide af Forurettede, som hun helst ikke ville høre. Forurettede ville ger-ne tale om det. Forurettede fortæller hende gerne om mandlige bekendtskaber. Hun husker, at Forurettede havde en kammerat, der hed Vidne 3. Han var ikke en kæreste. Det kan også have været noget, hun antog, at han ikke var. Hun har fået fortalt, at til-talte ringede op til Vidne 3, og så skulle Forurettede sige nogle ting til ham. Forurettede var bange for tiltalte, så hun gjorde, som han sagde. Hun tror, at tiltalte var jaloux, men hun ved det ikke. På det tidspunkt havde Forurettede måske et alkoholmisbrug, men det var ikke noget, vidnet tænkte over. Hun så ikke Forurettedes alkoholforbrug som et mis-brug, men hun drak, når hun for eksempel var sammen med veninderne, og børnene ikke var der. Hun lagde ikke rigtig mærke til, hvordan lejligheden så ud den morgen. Hun var ikke inde i stuen. Soveværelset var rodet, og hun husker, at et spejl var vendt om, og et skab var smadret. Døren ind til stuen var ødelagt. Der var u-sædvanligt rodet. Hun tænkte, at Forurettede ikke turde tale, da hun lå i sengen. Underboen kunne ikke undgå at se, hvordan Forurettede så ud, da hun blev båret side 15 ned. Underboen havde hørt tumult og grov snak fra Forurettedes lejlighed. Un-derboen havde aldrig hørt Forurettede tale på den måde før. Hun husker ikke at have snakket med tiltalte om, at han skulle hjælpe hende i hendes kolonihavehus. Hun ved ikke, om Forurettede let får blå mærker. Hun tror, at de ville have talt om det, hvis det var tilfældet, for vidnet får selv let blå mærker. Hun ved ikke, om man skal bruge en nøgle for at komme ud af Forurettedes lej-lighed. Hendes og Forurettedes lejligheder er ret ens, men der er foretaget nogle udskiftninger af fast inventar i lejlighederne løbende. Hun har selv en vrider, og hun tror også, at der er en vrider i Forurettedes lejlighed, men hun kan ikke huske det. Hun er kodet ind som ”Mormor” , fordi hun er mormor til Forurettedes børn, selvom hun er Forurettedes plejemor. *** Politibetjent Vidne 2 mødte som vidne via videolink fra Ret-ten i Grønland og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret. Vidnet forklarede, at hun var på patrulje den 12. februar 2025 i Køge. De blev kaldt ud til en lejlighed på Vej 2, hvor der befandt sig en kraf-tigt forslået kvinde. De fik at vide, at gerningsmanden også var til stede på adressen. På parkeringspladsen mødte de en kvinde, der var mor eller pleje-mor til kvinden i lejligheden. Hun fortalte, at hun havde en nøgle til lejlighe-den, og at manden stadig var der. De fik nøglen og gik op og bankede på. Efter noget tid åbnede en kvinde døren. Hun nærmest hang op ad døren, var nøgen og havde blod i ansigtet. Hun var meget forslået, særligt i ansigtet. De spurgte, om der var andre i lejligheden, og hun pegede mod et værelse. Hun næsten hviskede: ”Han er derinde” . Det var voldsomt at se kvinden, for hun var kommet slemt til skade. Vidnet ville helst sikre og hjælpe kvinden, men hun skulle også sikre sig selv og sin kollega. Hun og makkeren løb forbi kvinden og ind i soveværelset, hvor lyset var slukket. Hun husker ikke, om de tændte lyset med det samme. Der lå en so-vende mand i sengen. Hun tror, at de tændte lyset, før de råbte, at det var politiet. Henset til kvindens skader, skulle de have ham pacificeret og anholdt med det samme. Vidnet fokuserede på at få fat i manden, så han ikke kunne gøre dem ondt. Manden var lidt forvirret og lige vågnet. Hun husker ikke, hvad han sagde. I første omgang bemærkede hun ikke, hvordan lejligheden så ud. Manden var utilfreds, da det gik op for ham, at han var blevet lagt i hånd-jern. Han vred sig lidt rundt. Hun husker ikke, om han sagde noget. side 16 Hendes kollega blev ved manden og holdt ham nede på sengen. Imens skyndte hun sig rundt for at afsøge resten af lejligheden for andre personer eller gerningsmænd. Hun gik tilbage til gangen, hvor kvinden lå. Hun var svær at komme i kontakt med og virkede svækket. Der lå et tæppe i entreen, som hun lagde om kvinden. Hun nærmest bar kvinden ind til sofaen i stuen og tjekkede, om hun havde behov for førstehjælp. Hun tog også billeder af kvinden. Hun blev i stuen, indtil ambulancen ankom. Mens hun spurgte kvin-den ind til, hvad der var sket, kiggede hun rundt i lejligheden. Hun så blandt andet et hul i døren ind til stuen, som om en havde slået med en knytnæve. Der lå papir med blod på rundt i lejligheden og et viskestykke med en pose frosne ærter. Kvinden var ikke bevidstløs, men hun var konfus. Kvinden græd meget og var meget angst. Vidnet kunne godt snakke med kvinden, men kvinden havde ingen tidsfornemmelse og vidste ikke, hvilken dag eller hvad klokken var. Det var vidnets indtryk, at det, der var sket, var sket over en længere periode. Vidnet havde svært ved at afkode, hvad der var sket. Kvinden sagde, at det havde strakt sig over cirka 3 dage. Kvinden, der hed Forurettede, blev kørt til hospitalet. I lejligheden sagde ambu-lanceredderne, at hendes skader var ret omfattende, så de lagde hende på en vakuumbåre, så de kunne få hende ned gennem opgangen. Ambulanceredder-ne snakkede blandt andet om brud på nakken og indre blødninger. Vidnet og hendes makker kørte selv efter ambulancen mod skadestuen i Kø-ge efter at have afspærret lejligheden. De ankom samtidig med ambulancen. Hun talte med Forurettede igen på skadestuen, hvor de tog flere billeder af hen-de. Vidnet vidste ikke, at Forurettede senere blev undersøgt på Rigshospitalet. Der var vidnet ikke med. Forurettede var i samme mentale tilstand på hospitalet, som da hun lå på sofaen, men hun tror, at Forurettede havde fået mere ro på, da hun kom væk fra lejligheden og manden. I sofaen havde hun flere angstanfald og spurgte flere gange til, hvor manden var. Hun kunne ikke se ordentligt ud af øjnene på grund af blodet. Vidnet lagde en hånd på Forurettede, og var nødt til at forsikre hende om, at hun var i sikkerhed. Da de kom på skadestuen, var hun mere rolig, fordi hun var kom-met væk, men hun havde stadig svært ved at præcisere, hvad der var sket og hvornår. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at Forurettede forklarede hende, at hun var blevet slået over 3 dage. Hun sagde, at hun var blevet slået, sparket og voldtaget. Hun var også blevet kørt rundt i tiltaltes bil. Hun hørte ikke mere specifikt om voldtægterne, for Forurettede var for oprevet til at tale mere om det. side 17 Ærterne, som vidnet så i lejligheden, var ikke længere frosne, da hun så dem. Hun fik et indtryk af, at der havde været vold i lejligheden, fordi der var blod på vægge og gulve, et hul i døren og papir med blod i alle rum. Ting var ka-stet rundt, og der var rodet i lejligheden. Hun husker ikke, om der var tegn på drikkelag. Foreholdt -den digitale ekstrakt side 96, anmeldelsesrapport, hvoraf fremgår: ”Lejligheden fremstod rodet og der sås tegn på drikkelag.” , forklarede vidnet, at hun ikke husker at have skrevet sådan, men at hun hen-holder sig til det i rapporten anførte. Kvinden virkede let beruset og lugtede også af alkohol. Det var svært at præcisere nærmere, fordi kvinden var så svækket, men kvinden fortalte, at der var blevet fyldt alkohol på hende. Kvinden sagde, at hendes telefon var blevet taget fra hende i løbet af de 3 da-ge. Vidnet husker ikke, at kvinden fortalte, hvordan hun var kommet i kon-takt med plejemoren. Kvinden havde fået fat i telefonen, mens manden sov og havde sendt billeder til plejemoren. Tiltalte var ikke svær at vække. De tilkendegav, at de var fra politiet, og de tændte formentlig lyset først. Det lignede, at han vågnede, da de kom ind i rummet og talte til ham. Hun havde meget lidt med ham at gøre, for hendes makker blev hos ham, mens hun gik ind til Forurettede. Hun husker ikke at have spurgt dem, hvorfor der lå frosne ærter. I forhold til voldtægten spurgte hun Forurettede ind til det, men Forurettede kunne ikke komme nærmere ind på det. Hun var angst, oprevet og kunne ikke hus-ke, hvad der var sket. Hun husker ikke, om Forurettede selv sagde, at hun ikke kunne komme nærmere ind på det. Foreholdt -den digitale ekstrakt side 94, anmeldelsesrapport, hvoraf fremgår: ”Tiltalte havde også voldtaget hende, hvilket hun dog ikke på nuvæ-rende kunne komme nærmere ind på.” , forklarede vidnet, at det ikke bringer yderligere op, når hun hører det igen. Hun var med på Køge sygehus, men ikke med videre på Rigshospitalet. Hun talte ikke med underboen. *** Tiltalte forklarede adspurgt af forsvareren, at han ikke ville beskrive hans og Forurettedes forhold som velfungerende. Der var meget druk, og de havde begge side 18 svære perioder og ting, de kæmpede med. Det var dem begge, der drak. Forurettede var glad for vodka og sovepiller, og hun byttede sig også til Seroqu-el, der er et antipsykotisk præparat, ved en veninde, der boede i nærheden. Både han og Forurettede tog MDMA, ecstasy og kokain. Han tvang hende ikke til at drikke eller tage stoffer. Forurettede var meget klodset, og hun tabte ting ned i hovedet på sig selv, tabte glas, eller slog foden ind i dørtrin. Det skete hele tiden. Hun blev nemt påvirket af alkohol, men prøvede at følge med ham, selvom han kunne drikke meget mere. Da de var ude at køre, var de begge ret berusede. Hans tolerance var højere. Når de drak så tæt, havde hun svært ved at gå ordentligt og lige. Hun kunne godt vælte, som man også kan se på videoen fra overvågningen på parkeringspladsen. De drak sjældent bare et glas eller to. De drak meget. Forevist -den digitale ekstrakt side 252, foto 5, foto af lejlighed, bekræftede han, at det er soveværelset. Han mener, at der var en reol ovenpå den anden reol, som var røget ned ved tumulten. Forevist -den digitale ekstrakt side 244, foto 16, foto af lejlighed, forklarede han, at han den nat lå på en anden plads i sengen, end han plejede. Han lå inderst mod vinduet, mens Forurettede lå yderst mod døren. Han havde ikke styr på, hvor Forurettedes telefon var. Reolen til venstre i billedets forgrund er den, hvor han havde sit tøj. Forevist -den digitale ekstrakt side 100, foto 2, foto af tiltalte, forklarede han, at det er rigtigt, at han om natten lå og sov i den side, hvor han også blev anholdt. Forevist -den digitale ekstrakt side 101, foto 3, foto af lejlighed, forklarede han, at det ikke var hans telefon ved siden af sengen. Han ved ik-ke, om det er Forurettedes, men det må det være. *** Retsformanden bemærkede, at den for Forurettede beskikkede bistandsadvokat har anmodet om, at tiltalte føres ud og i lytterum under Forurettedes forklaring under næste retsmøde. side 19 Advokat Christina Schønsted og tiltalte samt anklageren havde ingen be-mærkninger hertil. Sagen udsat til fortsat hovedforhandling den 21. maj 2026 kl. 09.30, hvilket blev tilkendegivet de tilstedeværende. Retten hævet kl. 14.30. Dommer 1
Retsbog · 21. maj 2026
RetsbogLink ↗
RETTEN I ROSKILDE Udskrift af retsbogen Den 21. maj 2026 kl. 09.30 blev retten sat i retssal 1 af Dommer 1 (retsformand), Dommer 2 og Dommer 3 med nævninger. Retsmødet var offentligt. Rettens nr. 9-3771/2025 Politiets nr. 1200-73251-00007-25 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (født 1986) - hovedforhandling dag 2 - - navneforbud - Anklager var mødt for anklagemyndigheden. Det tidligere fremlagte var til stede. Advokat Christina Schønsted var mødt som beskikket forsvarer. Tiltalte, var fremstillet. Tiltalte blev gjort bekendt med, at han fortsat ikke har pligt til at udtale sig. Advokat Pernille Lauritsen var mødt som bistandsadvokat for Forurettede. Bistandsadvokaten anmodede om, at tiltalte forlod retssalen under vidnet Forurettedes forklaring. Hverken anklageren, forsvareren eller tiltalte havde bemærkninger hertil. Retsformanden besluttede herefter, at tiltalte skulle forlade retssalen under Forurettedes forklaring, jf. retsplejelovens § 856, stk. 1. Bistandsadvokaten anmodede om, at dørene lukkes under Forurettedes vidneforklaring, jf. retsplejelovens § 29 a, stk. 1. Std 75229 side 21 Hverken anklageren eller forsvareren havde bemærkninger hertil. Der var ikke repræsentanter fra pressen til stede. Retten afsagde K E N D E L S E I sager om overtrædelse af straffelovens § 216 og § 225, jf. § 216, skal døre-ne lukkes under forurettedes forklaring, når den pågældende anmoder om det, jf. retsplejelovens § 29 a, stk. 1. Tiltalte er tiltalt for bl.a. voldtægt af Forurettede, jf. straffe-lovens 216, stk. 1, 1. pkt., samt voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, jf. § 225, jf. § 216, stk. 1, 1. pkt. Forurettede har anmodet om dørlukning. Betingelserne i retsplejelovens § 29 a, stk. 1, for, at dørene skal lukkes, er derfor opfyldt, hvorfor b e s t e m m e s : Dørene lukkes under Forurettedes vidneforklaring. Anklageren anmodede om tilladelse til, at efterforskeren på sagen er til stede under Forurettedes forklaring under lukkede døre. Forsvareren og bistandsadvokaten havde ikke bemærkninger hertil. Retten imødekom anmodningen. Dørene blev lukket kl. 09.40. Spørgsmålet om navneforbud i forhold til Forurettede, jf. rets-plejelovens § 31, stk. 1, nr. 2, under hensyn til, at en offentlig gengivelse vil udsætte hende for unødvendig krænkelse, blev drøftet. Retsformanden bemærkede, at det efter retsplejelovens § 1017 b er strafbart i forbindelse med omtale af en sag om overtrædelse af straffelovens kapitel 24 om seksualforbrydelser eller i øvrigt med henblik på en sådan sag at give of-fentlig meddelelse om navn, stilling eller bopæl på den forurettede eller på anden måde at offentliggøre den pågældendes identitet, og at der på den bag- side 22 grund ikke var behov for yderligere navneforbud. Bistandsadvokaten tilkendegav, at der på denne baggrund ikke var anmod-ning om yderligere navneforbud. Tiltalte blev ført i lytterum. En af rettens medarbejdere kom til stede i retssalen og bekræftede, at man fra lytterummet kunne høre, hvad der blev sagt i retssalen. Forurettede mødte som vidne og blev gjort bekendt med vid-nepligten og vidneansvaret. Vidnet forklarede, Dørlukning Dørlukning Dørlukning Dørlukning side 23 Dørlukning Dørlukning Dørlukning Dørlukning Dørlukning Dørlukning DørlukningDørlukning Dørlukning side 24 Dørlukning Dørlukning Dørlukning DørlukningDørlukning Dørlukning Dørlukning DørlukningDørlukning Dørlukning Dørlukning DørlukningDørlukning side 25 Dørlukning Dørlukning DørlukningDørlukning Dørlukning Dørlukning DørlukningDørlukning Dørlukning Dørlukning DørlukningDørlukning Dørlukning Dørlukning side 26 Dørlukning Dørlukning DørlukningDørlukning Dørlukning Dørlukning DørlukningDørlukning Dørlukning Retten midlertidigt hævet kl. 10.30. Retten sat på ny kl. 10.45. Sagens videre tilrettelæggelse blev drøftet. Der vvar enighed om, at vidnerne Vidne 3 og Vidne 4 under hensyn til den nu forløbne tid flyttes til torsdag den 28. maj 2026 hen-holdsvis kl. 09.30 og kl. 10.00. Forurettede forklarede videre, at Dørlukning side 27 Dørlukning Dørlukning DørlukningDørlukning Dørlukning Dørlukning Dørlukning Dørlukning Dørlukning Dørlukning side 28 Dørlukning Dørlukning Dørlukning Dørlukning DørlukningDørlukning Dørlukning Dørlukning DørlukningDørlukning Dørlukning Dørlukning DørlukningDørlukning Dørlukning Dørlukning DørlukningDørlukning side 29 Dørlukning Dørlukning Dørlukning Dørlukning Dørlukning Dørlukning Dørlukning Dørlukning Dørlukning Dørlukning DørlukningDørlukning Dørlukning Dørlukning side 30 Dørlukning Dørlukning Dørlukning Dørlukning Dørlukning Dørlukning Dørlukning DørlukningDørlukning Dørlukning side 31 Dørlukning Dørlukning DørlukningDørlukning Dørlukning Dørlukning DørlukningDørlukning Dørlukning Dørlukning DørlukningDørlukning Dørlukning Dørlukning DørlukningDørlukning Dørlukning Dørlukning DørlukningDørlukning Dørlukning side 32 Dørlukning Dørlukning DørlukningDørlukning Dørlukning Dørlukning DørlukningDørlukning Dørlukning Dørlukning DørlukningDørlukning Dørlukning Retten midlertidigt hævet kl. 11.45, idet vidnet var meget påvirket af at afgi- side 33 ve forklaring. Retten sat på ny kl. 11.55. Vidnet forklarede, at Dørlukning Dørlukning DørlukningDørlukning Dørlukning Dørlukning Dørlukning Dørlukning side 34 Dørlukning Dørlukning Dørlukning Dørlukning Dørlukning Dørlukning Dørlukning DørlukningDørlukning side 35 Dørlukning Dørlukning Dørlukning Dørlukning DørlukningDørlukning Dørlukning Dørlukning Dørlukning DørlukningDørlukning Dørlukning side 36 Dørlukning Dørlukning Dørlukning Dørlukning Dørlukning Dørlukning Dørlukning Dørlukning Dørlukning side 37 DørlukningDørlukning Dørlukning Dørlukning Dørlukning Dørlukning DørlukningDørlukning Dørlukning Dørlukning side 38 Dørlukning Dørlukning DørlukningDørlukning Dørlukning Dørlukning Dørlukning Dørlukning Dørlukning side 39 Dørlukning DørlukningDørlukning Dørlukning Dørlukning Dørlukning Dørlukning Dørlukning DørlukningDørlukning Dørlukning Dørlukning DørlukningDørlukning side 40 Dørlukning Dørlukning Dørlukning DørlukningDørlukning Dørlukning Dørlukning Dørlukning Dørlukning DørlukningDørlukning Dørlukning side 41 Dørlukning Dørlukning Dørlukning Dørlukning DørlukningDørlukning Dørlukning Dørlukning Retten midlertidigt hævet kl. 13.50, idet vidnet var meget påvirket af at afgi-ve forklaring. Retten sat på ny kl. 13.55. Forsvareren oplyste, at hun i lytterummet havde talt med tiltalte, der havde kunnet høre vidnets forklaring, og at der ikke var yderligere spørgsmål. Adspurgt af bistandsadvokaten forklarede vidnet, at Dørlukning Dørlukning side 42 Dørlukning Dørlukning Dørlukning Bistandsadvokaten bemærkede, at det kunne være ønskeligt at have nogle opdaterede lægelige rapporter, men grundet bistandsadvokatskifte er disse ikke indhentet endnu, hvorfor der er mange forbehold i erstatningsopgørel-sen. Bistandsadvokaten tog på denne baggrund forbehold for yderligere erstat-ningskrav. Bistandsadvokaten nedlagde påstand om erstatning på 260.000 kr., som op-gjort i erstatningsopgørelsen af 18. maj 2026, og redegjorde nærmere herfor. Tiltalte bestred erstatningspligten og opgørelsen af kravet. Sagen udsat til fortsat hovedforhandling den 28. maj 2026 kl. 09.30, hvilket blev tilkendegivet de tilstedeværende. Retten hævet kl. 14.15. Dommer 1 side 43
Retsbog · 28. maj 2026
RetsbogLink ↗
RETTEN I ROSKILDE Udskrift af retsbogen Den 28. maj 2026 kl. 09.30 blev retten sat i retssal 1 af Dommer 1 (retsformand), Dommer 2 og Dommer 3 med nævninger. Retsmødet var offentligt. Rettens nr. 9-3771/2025 Politiets nr. 1200-73251-00007-25 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (født 1986) - hovedforhandling dag 3 - - navneforbud - Anklager var mødt for anklagemyndigheden. Det tidligere fremlagte var til stede. Advokat Christina Schønsted var mødt som beskikket forsvarer. Tiltalte var fremstillet. Tiltalte blev gjort bekendt med, at han fortsat ikke har pligt til at udtale sig. Vidne 3 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidne-pligten og vidneansvaret. Vidnet forklarede, at han kender Forurettede. De lærte hinanden at kende for 2-3 år siden under en fodboldfest i By 4, hvor han bor. De sås løst med jævne mellemrum i 1½-2 års tid, men havde ikke et forhold. I perioden omkring februar 2025 skrev Forurettede og vidnet løst sammen, og de sås en gang eller to hver måned. De har ikke haft et egentligt kæresteforhold. Forurettede er 10 år ældre end ham, og de vidste godt begge to, at de ikke ville blive ”mor, far og børn” sammen. De hyggede sig bare og havde det godt sammen, mere var der ikke i det. Std 75229 side 45 Foreholdt -den digitale ekstrakt side 552, korrespondance, hvoraf fremgår: ”Har vi en aftsle d. 14 smukke?” , forklarede vidnet, at han ikke genkender nummeret, der er skrevet fra. De skrev sammen over Messenger. Han kan sagtens have skrevet sådan til Forurettede. Det kunne godt være en optakt til at de skulle drikke nogle øl eller noget vin den dag. Foreholdt -den digitale ekstrakt side 552, korrespondance, hvoraf fremgår: ”Eeeeh hvad sker der Forurettede?” , forklarede vidnet, at han genkender beskeden. Forurettede svarede ham ikke, og det plejede hun at gøre. Det var underligt, at hun ikke svarede. Foreholdt -den digitale ekstrakt side 552, korrespondance, hvoraf fremgår: ”Mhm okay.. fair nok” , forklarede vidnet, at han havde skrevet den besked. Foreholdt -den digitale ekstrakt side 553, korrespondance, hvoraf fremgår: ”Er du vågen??” ”Nej sov” , forklarede vidnet, at han ikke husker den specifikke dato, men det var deres korrespondance. At skrive til ham om natten, var typisk for Forurettede. Det kunne hun godt finde på. Hun havde det normalt fint med, at han sov. Foreholdt -den digitale ekstrakt side 553, korrespondance, hvoraf fremgår: ”Hvad sker der ?” , forklarede vidnet, at han ikke husker den specifikke besked. Foreholdt -den digitale ekstrakt side 454, korrespondance, hvoraf fremgår: ”Gider dig ikke når du afviser mig” , forklarede vidnet, at han ikke ved, hvad Forurettede tænkte der. Hun tænkte måske, at han ikke ville ses, fordi han ikke svarede om natten. Hun kunne godt finde på at svare sådan, og hun kunne godt være følelsesladet og udad- side 46 reagerende og kunne drage hurtige konklusioner. Foreholdt -den digitale ekstrakt side 554ff, korrespondance, hvoraf fremgår: ”Afviser dig?? What” ”Du har ringet 2 gange hvor jeg sov” ”Hvordan er det at afvise dig” ”Ring lige” ”Ring lige når du kan” *Ubesvaret opkald kl. 09:43:55* ”Vil du ikke hente mig i By 1 nu” , forklarede vidnet, at han delvist husker beskeden fra Forurettede om, at han skul-le hente hende. Han tænkte ikke så meget over beskeden. Klokken var kvart i 11, og han var på arbejde. Det var ikke en almindelig besked, for hun havde ikke skrevet sådan før, men han tænkte ikke videre over det. Hun kunne godt finde på at bede ham hente sig, men ikke på den måde. Foreholdt -den digitale ekstrakt side 556, korrespondance, hvoraf fremgår: ”Hvad laver duuu? Er du på druk” , forklarede vidnet, at han kunne fornemme, at Forurettede ikke havde sovet så meget den nat. Han vidste, at hun godt kunne feste en del, og det kunne godt være, at festen ikke var stoppet endnu, da hun skrev til ham. Foreholdt -Den digitale ekstrakt side 559, korrespondance, hvoraf fremgår: ”Vill du eller ej mødes” ”Jamen har først fri kl. 18” , forklarede vidnet, at Forurettede normalt selv kørte bil. Når hun så bad ham om at hente hende i løbet af formiddagen, måtte det betyde, at hun nok var påvir-ket. Han regnede sig frem til, at hun ikke bare sad derhjemme i stuen, men at hun var ude at feste. Det var ikke så hyppigt, at hun festede til næste dag. Han aflæste det på måden, hun skrev til ham. Foreholdt -den digitale ekstrakt side 563, korrespondance, hvoraf fremgår: ”Slet mig så” ”Hvad” , forklarede vidnet, at han tænkte, at Forurettede var dum og fuld, og at hun skulle sove den ud. Hun kunne godt skrive sådan, når tingene ikke gik efter hendes side 47 hoved. Det lagde han ikke så meget i. Foreholdt -den digitale ekstrakt side 571, lydopkald den 11. februar 2025 kl. 21:59:56, forklarede vidnet, at han ikke husker opkaldet. Foreholdt -den digitale ekstrakt side 571, korrespondance, hvoraf fremgår: ”Forurettede du skal ikke være ude og køre” , forklarede vidnet, at han husker situationen lidt. Han husker også, at hun rin-gede til ham. Telefonen ringede, mens han sad med nogle gutter og så film. Han gik ud på toilettet, fordi han kunne se, at det var Forurettede, der ringede. Hun græd i telefonen, og han kunne ikke forstå, hvad hun sagde. Han tænk-te, at hun var sammen med en mand, som hun sås med, og at manden var ble-vet sur, fordi han havde opdaget, at Forurettede og vidnet skrev sammen. Vidnet lagde ikke så meget i det. Der lød en mandsstemme i telefonen. Stemmen lød sur, og den pågældende sagde noget om, at de skulle mødes. Han kunne hø-re, at Forurettede ikke syntes, det var så fedt. Han forestillede sig, at manden, Forurettede var sammen med, gerne ville have fat i ham, fordi han og Forurettede havde snakket sammen. Han var sammen med sine venner, og hvis han havde vidst, hvad der var sket med Forurettede, var de kørt afsted og havde hentet hen-de. Mandens stemme var ikke rolig. Det var et ret panisk og kaotisk opkald, hvor Forurettede græd i baggrunden. Manden sagde ikke supermeget. Det ville ikke være en god idé at mødes med manden, og han ville heller ikke bare kø-re fra sine venner. Hvis han fortalte vennerne, hvad der skete, ville de nok med ham. Han spurgte Forurettede i telefonen: ”Hvad sker der? hvad sker der?” Forurettede græd og hulkede. Han lagde på. Han skrev til Forurettede, fordi han kun-ne høre, at de var ude at køre, og han troede, at det var hende, der førte bil-en. Foreholdt -den digitale ekstrakt side 572, lydopkald den 11. februar 2025 kl. 22:07:26, forklarede vidnet, at opkaldet var ligesom det første. Manden i telefonen spurgte, om de skulle mødes, og Forurettede græd. Han tænkte, om det var seri-øst, og om der var et problem. Han kendte Forurettedes problemer, og han kendte til de mennesker, som hun kunne finde på at omgås med. Fyren var nok blevet sur over, at de skrev sammen. I dag tænker han tilbage på, hvor-for han ikke reagerede på, at Forurettede græd. Dengang tænkte han, at hun var fuld, og at det ikke kunne være så seriøst. Hun tudbrølede ikke, men han side 48 kunne næsten ikke forstå, hvad hun sagde. Han fik ikke en forståelse af, at der var noget sindssygt i gang. Det lød, som om Forurettede og manden bare var uvenner, og han tænkte, at de selv skulle løse det. Vidnet og Forurettede var ikke forelskede i hinanden. Hun festede og var sam-men med dem, som hun ville. Han var ikke mere i kontakt med Forurettede den aften. Han husker ikke, hvor-når de talte sammen sidst. Han skrev til hende de efterfølgende dage og spurgte om, hvad der foregik, og hvor hun var henne. Han skrev også til hen-des mor og spurgte hende om, hvor Forurettede var. Manden sagde ikke direkte noget om, at de skulle mødes, men der var noget i tonen, der lagde op til det. Det var et kaotisk opkald. Foreholdt -den digitale ekstrakt side 478 og side 479, afhøring af vidne den 5. marts 2025, hvoraf fremgår: ”Tiltalte sagde efterfølgende at han gerne ville mødes med afhørte fordi han ville gøre afhørte fortræd.” , forklarede vidnet, at han husker at have forklaret sådan til politiet. Det er sta-dig det, han mener, at der blev sagt. Foreholdt -den digitale ekstrakt side 479, afhøring af vidne den 5. marts 2025, hvoraf fremgår: ”Tiltalte sagde at han ville smadre afhørte eller lignende.” , forklarede vidnet, at det helt sikkert godt kan passe. Foreholdt -den digitale ekstrakt side 479, afhøring af vidne den 5. marts 2025, hvoraf fremgår: ”Afhørte ville ikke have problemer, så han afsluttede opkaldet og blokkerede Forurettede.” , forklarede vidnet, at han ikke ville skabe yderligere problemer mellem Forurettede og manden. Han vidste ikke, hvad manden var for Forurettede. Han blokerede hende, fordi de blev ved med at ringe. Han husker ikke, om han først fik fat i Forurettede eller hendes mor. Da de ende-lig talte sammen, fortalte Forurettede, hvad der var sket, og at hun ikke var der-hjemme, men et andet sted, hvor hun boede nu. Hun forklarede, hvad der var sket i de dage, og vidnet var i chok. Han læste efterfølgende op på deres be-skeder. Hun forklarede, at hun var blevet holdt fanget, og at der var sket nogle ting. De talte også om telefonopkaldet den 11. februar 2025, og vidnet side 49 sagde, at han ikke vidste, hvad der var sket. Hvis han havde vidst det, havde han reageret anderledes dengang. De talte ikke om beskederne, de havde sendt til hinanden i de dage. De talte mere om, hvad der var sket med hende og hvorfor. Foreholdt -den digitale ekstrakt side 479, afhøring af vidne den 5. marts 2025, hvoraf fremgår: ”Forurettede fortalte ligeledes at det var Tiltalte, der skrev be-skederne tirsdag d. 11. februar 2025.” , forklarede vidnet, at Forurettede havde fortalt, at det primært var manden, der skrev eller instruerede hende i, hvad hun skulle sige og skrive. Han er usikker på, om de beskeder, han fik mens han var på arbejde, var nogle, hun selv havde skrevet. De kunne dog godt lyde som hende. Han havde ikke hørt mandsstemmen før opkaldene. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at det efter hans opfattelse var Forurettede selv, der skrev den 11. februar. Det var ud fra måden, hun skrev på. Han gik ud fra, at hun var påvirket, så retorikken kunne godt være anderle-des end normalt. Forurettede havde høje forventninger til sig selv, og nogle gan-ge ville hun gerne være fuld for at have det godt og komme væk fra sit kede-lige liv. Han mener ikke, at ordet ”dramatisk” passer på Forurettede, men han ved ikke, hvilket ord, han vil bruge om hende, der beskriver hende. Hun kun-ne måske godt være lidt dramatisk. Han vil ikke gøre sig klog på, om hun havde taget eller røget noget udover at have drukket alkohol. Han og Forurettede sås løst, og de havde et seksuelt forhold. Hun ville nok have fortalt ham, hvis hun fik en ny relation til en anden mand. Hun nævnte ikke noget om tiltalte. Han husker ikke, hvornår de aftalte at ses den 14. februar. De planlagde ty-pisk en uge eller to fremad, når de skulle ses. De plejede at drikke vin, snak-ke og se en film sammen. De sås løst, og det varierede, hvor meget de snak-kede sammen. I januar og februar 2025 talte de mere sammen end normalt, og de sås hyppigere, end de plejede. De mødtes typisk om aftenen hos en af dem eller på en bodega i By 4 eller i Køge. Han husker ikke, hvornår i ja-nuar/februar 2025, han så hende sidst. De snakkede sammen i perioden og sås i tide og utide. Han hørte aldrig om tiltalte. Foreholdt -den digitale ekstrakt side 567, korrespondance, hvoraf fremgår: ”Er du sammen med alle mulige fyre?” , forklarede vidnet, at han godt kunne fornemme, at hun var i selskab med side 50 nogle. Han var ikke interesseret i at se hende, hvis hun også sås med andre. Det var ikke noget, de havde talt om, men det var bare sådan, han havde det. Deres relation gik ikke så dybt. Hun kunne godt ses med andre, men så skul-le de to bare ikke ses. Han ved ikke, om hun vidste, at han havde det sådan, og det var ikke noget, de havde lavet regler om. Foreholdt -den digitale ekstrakt side 558, korrespondance, hvoraf fremgår: ”*blinkende abe-emoji*” , forklarede vidnet, at han forestillede sig, at hun stadig festede. Hun kunne godt have sendt sådan en emoji tidligere. Han talte med Forurettede, inden han blev afhørt af politiet. Han tror, at hun på det tidspunkt fortalte ham, hvad der var sket. Hun sagde, at hun var blevet holdt fanget, seksuelt misbrugt og ikke måtte komme ud af lejligheden. Hun kunne ikke skrive eller ringe til ham, fordi hun havde fået taget sin telefon. Hun havde fået taget sit tøj og var blevet udsat for vold. De talte sammen en eller to gange før afhøringen. Han husker ikke, om de talte eller skrev. Det er et par måneder siden, de sidst skrev sammen. Forurettede har mødt en, som han også kender, og i respekt for det stoppede han med at snakke med hende. Indtil da havde de lidt kontakt. Forurettede skrev til ham fra en ny Facebook-pro-fil inden afhøringen. Han havde skrevet til Forurettedes mor, selvom han overho-vedet ikke kendte hende, for Forurettede svarede ikke, og han var nervøs for alt muligt. Forurettede havde ikke supermange venner og veninder. Han fandt Forurettedes mor, Vidne 1, på Facebook. Foreholdt -den digitale ekstrakt side 479, afhøring af vidne den 5. marts 2025, hvoraf fremgår: ”Et par dage efter opkaldet, blev afhørte kontaktet af Forurettedes stedmor, Vidne 1, som faciliterede en kontakt mellem afhørte og Forurettede.” , forklarede vidnet, at han forklarede sådan til politiet. Han husker ikke, hvem der skrev til hvem. Det kan godt være, at det var Vidne 1, der skrev til ham først. Forurettede havde prøvet at kontakte ham, men han havde blokeret hende og slettet hende efter telefonopkaldene den 11. februar. Hun ville nok gerne forklare, hvorfor hun ikke havde svaret og sådan. Retten midlertidigt hævet kl. 10.25. *** Retten sat på ny kl. 10.35. side 51 Vidne 4 mødte som vidne via videolink fra Retten i Randers og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret. Vidnet forklarede, at han var i tæt kontakt til tiltalte i februar 2025. De sås næsten hver dag. Han husker ikke, at tiltalte skulle hjælpe ham med at flytte. Der er sket meget i vidnets liv siden, men det passer nok meget godt. Han havde hørt om Forurettede fra nogle i By 5, men kender hende ikke rigtig. Han er i tvivl, om det var tiltalte, der fortalte ham om hende. Navnet Forurettede sagde ham ikke rigtigt noget. Hvis det var hende, tiltalte så dengang, har han kun set hende i en time. Han vidste ikke, at hun hed Forurettede. Tiltalte kom ikke til flytningen som aftalt. En aften kom tiltalte forbi hos ham med en pige. Han ved ikke så meget om sagen, og det sagde han også til politiet dengang. Han kender ikke pigen, han kender kun tiltalte. Han husker, at tiltalte ringede til ham, inden tiltalte blev varetægtsfængslet. Tiltalte lagde på, og så kunne vidnet ikke få fat på ham igen. Tiltalte var op-pe at køre, og han forsøgte at få ham til at falde ned igen ved at sige ”rolig, rolig” . Så lagde tiltalte på. Det var noget med noget utroskab, og at Forurettede skulle have skrevet og været sammen med alle mulige. Det er det eneste, han ved. Han husker ikke, hvad tiltalte sagde om utroskaben. Han vidste ikke, hvor tiltalte var, da han ringede. Han prøvede at finde ud af det, men tiltalte tog ikke telefonen. Han tror ikke, at han var sammen med Forurettede, da han ringede. Foreholdt -den digitale ekstrakt side 382 og side 383, afhøring af vidne den 25. februar 2025, hvoraf fremgår: ”Tiltalte havde sagt ”Jeg er kommet til at slå hende” eller lignende og efterfølende sagt ”Jeg har taget hende med ud og køre” eller lignende.” , forklarede vidnet, at han ikke husker at have forklaret sådan. Han husker no-get med, at tiltalte fortalte, at han havde slået på et anlæg. Det er så længe si-den, så han husker ikke, hvad tiltalte sagde. Foreholdt -den digitale ekstrakt side 382 og side 383, afhøring af vidne den 25. februar 2025, hvoraf fremgår: ”Afhørte havde sagt til Tiltalte, at Tiltalte skulle tænkte sig om, så han ikke gjorde noget dumt. Efterfølgende hørte afhørte en der græd i baggrunden.” , forklarede vidnet, at han ikke husker det. Han husker ikke, om Forurettede var med. Han husker kun det med anlægget. Han mener ikke, at tiltalte var sam-men med nogle, da han ringede. Han fik ikke kontakt med tiltalte efterfølgen- side 52 de, men han fik at vide, at tiltalte var blevet anholdt. Han havde for sjov kørt lidt på tiltalte i forhold til, at tiltalte og Forurettede var kærester. Da de endelig blev kærester, kom de sammen hjem til ham, hvor de var i cirka en time. Det kan godt være, at det var mere end en time. Han ken-der hende overhovedet ikke. Under besøget virkede det som om, at de havde det godt og var glade. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han og tiltalte talte sammen hver dag i perioden. Op til det hidsige opkald virkede tiltalte fin, og han var, som han plejede. Tiltalte brokkede sig altid lidt, men der var ikke noget i re-lation til Forurettede. Tiltalte virkede glad for, at de var blevet kærester, og han virkede nyforelsket. Tiltalte plejede at gå rimelig langsomt frem med kære-ster, og han havde normalt svært ved at sætte titel på forholdet. Det kan godt passe, at de først havde en aftalte om, at tiltalte skulle hjælpe med at flytte, hvor han ikke kom, og at han så kom en anden dag i stedet. Der var det dog for sent, for han var flyttet. Det er rigtigt, at tiltalte fik en flaske Captain Morgan af ham. Han har nok fået et par stykker. Forurettede og tiltalte kom på besøg hos ham. De virkede glade. De drak en drink eller to sammen, før de kørte igen. De snakkede bare. Han mindes ikke, at tiltalte og Forurettede tog stoffer hos ham. Han kan ikke sætte flere ord på det med, at Forurettede havde skrevet og været sammen med andre mænd. Retten midlertidigt hævet kl. 10.52. *** Retten sat på ny kl. 11.05. Anklageren dokumenterede fra sagens digitale ekstrakt: -side 98 ff., fotorapport fra gerningsstedet -side 113 ff., fotorapport af forurettede på gerningsstedet -side 129 ff., fotorapport af forurettede på Køge Sygehus -side 214 ff., resumé om gerningsstedsundersøgelse -side 851 ff., fotomappe vedrørende skibsskrue -side 247 ff., fotomappe vedrørende soveværelse -side 987, rapport om teledatagennemgang for Tlf nr. 1 og Tlf nr. 2 for den 10. februar 2025 -side 988 ff., rapport om teledatagennemgang for Tlf nr. 1 og Tlf nr. 2 for den 11. februar 2025 side 53 -side 495 og 498 ff., personundersøgelseserklæring af tiltalte foretaget den 12. februar 2025, konklusion -side 745 og 752 ff., personundersøgelseserklæring af forurettede fo-retaget den 12. februar 2025, konklusion -side 801 og 803, retsgenetisk erklæring Forsvareren dokumenterede fra sagens digitale ekstrakt: -side 180, rapport om spontane udtalelser af sigtede, sidste afsnit -side 206, rapport om samtykke Tiltalte -side 962 og 963, rapport om teledatagennemgang for Tlf nr. 1 og Tlf nr. 2 for den 10. februar 2025 -side 496, personundersøgelseserklæring af tiltalte foretaget den 12. februar 2025, 7. afsnit -side 501, konklusion af retskemisk erklæring vedrørende tiltalte, -side 747, personundersøgelseserklæring af forurettede foretaget den 12. februar 2025, 4. afsnit -side 367, socialsygeplejeskes notat af 13. februar 2025, 2. afsnit -side 905, rapport om konklusion i retsgenetisk erklæring -side 374, rapport om hastesikring af fejlretningsdata på telefonnum-mer -side 459 ff., rapport om videogennemgang -side 485 ff., stillfotos af videoovervågning Parterne tilkendegav, at der var enighed om, at tiltalte tidligere var dømt for forsætligt legemsangreb, og at straffelovens § 247, stk. 1, således finder an-vendelse i sagen. Bevisførelsen blev sluttet. Sagen udsat til fortsat hovedforhandling den 3. juni 2026 kl. 09.30, hvilket blev tilkendegivet de tilstedeværende. Retten hævet kl. 11.50. Dommer 1 side 54
Retsbog · 3. jun. 2026
RetsbogLink ↗
RETTEN I ROSKILDE Udskrift af retsbogen Den 3. juni 2026 kl. 09.30 blev retten sat i retssal 1 af Dommer 1 (retsformand), Dommer 2 og Dommer 3 med nævninger. Retsmødet var offentligt. Rettens nr. 9-3771/2025 Politiets nr. 1200-73251-00007-25 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (født 1986) - hovedforhandling dag 4 - - navneforbud - Anklager var mødt for anklagemyndigheden. Det tidligere fremlagte var til stede. Advokat Christina Schønsted var mødt som beskikket forsvarer. Journalist Person 7 var mødt fra Ekstra Bladet. Tiltalte var fremstillet. Tiltalte blev gjort bekendt med, at han fortsat ikke har pligt til at udtale sig. Forsvareren bemærkede, at der var enighed om, at tiltalte allerede i grund-lovsforhøret udtalte sig om sagen, hvilket anklageren bekræftede. Skyldspørgsmålet blev procederet. Anklageren påstod tiltalte kendt skyldig i overensstemmelse med anklage-skriftet. Retten blev midlertidigt hævet kl. 10.30. Retten sat på ny kl. 10.45. Std 75229 side 55 Forsvareren påstod frifindelse i det ikke erkendte omfang. Der var lejlighed til replik og duplik. Tiltalte havde lejlighed til at udtale sig. Retsformanden fritog nævningesuppleanten for dennes hverv i sagen. Sagen blev optaget til kendelse om skyldspørgsmålet. Retsformanden oplyste, at retten under hensyn til de berammede retsdage i sagen forventer at afsige kendelsen den 22. juni 2026 kl. 9.30. Sagen udsat til fortsat hovedforhandling den 22. juni 2026 kl. 09.30, hvilket blev tilkendegivet de tilstedeværende. Retten hævet kl. 11.30. Dommer 1
Dom · 22. jun. 2026
DomLink ↗
RETTEN I ROSKILDE Udskrift af dombogen D O M afsagt den 22. juni 2026 (dommerne Dommer 1, Dommer 2 og Dommer 3 med nævninger) Rettens nr. 9-3771/2025 Politiets nr. 1200-73251-00007-25 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (født 1986) (advokat Christina Schønsted) Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift af 27. oktober 2025 er modtaget den 29. oktober 2026. Tiltalte, pt. arrestant, er tiltalt for 1. (1, 2, 5) (1200-73251-00007-25) (1200-74121-00003-25) (1200-74265-00054-25) legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter og mishandling efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, trusler efter straffelo-vens § 266, stk. 1, og langvarig frihedsberøvelse efter straffelovens § 261, stk. 2, jf. stk. 1, ved i perioden fra den 9. februar 2025 til den 12. februar 2025 ca. kl. 06.00 i lejligheden beliggende på Adresse 1, i Køge, samt i personbil med Reg. nr. flere steder på Sjælland at have frihedsbe-røvet Forurettede langvarigt og som tidligere straffet for vold at have udøvet legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter samt mis-handlet Forurettede, idet tiltalte -fra i hvert fald den 10. februar 2025, ca. kl. 21.40 og til den 12. feb-ruar 2025, ca. kl. 05.30 frihedsberøvede Forurettede langvarigt, idet han fratog Forurettede hendes nøgler og telefon, låste døren til lejlighe-den og ved i hvert fald i ét tilfælde trak Forurettede ind i lejligheden, Std 75274 side 2 da hun forsøgte at flygte fra lejligheden, hvilket alt medførte, at hun ikke kunne forlade stedet, -i perioden slog Forurettede adskillige gange med flad og knyttet hånd i hovedet og på kroppen samt slog Forurettede i hovedet med sin albue, ligesom tiltalte sparkede hende flere gange på kroppen samt adskillige gange tog hårdt fat om Forurettedes hals, hvorunder hun i ét tilfælde besvimede, og i flere tilfælde skubbede hende ind i et skab, døre og møbler på adressen, samt holdt Forurettede hårdt op imod bilens rude ved brug af en skibsskrue, hvilket alt medførte at Forurettede pådrog sig skader i form af et flækket øjenlåg og adskillige underhudsblød-ninger på kroppen, -i perioden flere gange udtalte, at han ”ville slå hende ihjel” , og at han kørte og ledte efter et sted, hvor han kunne grave hende ned eller lig-nende, hvilket var egnet til at skabe frygt for Forurettedes liv, helbred eller velfærd. 2. (3, 4, 10) (1200-72305-00010-25) (1200-72305-00011-25) (1200-72375-00051-25) voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1, 1. pkt., og voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, jf. straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 1, 1. pkt., samt blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232, stk. 1, 1. led, ved i perioden fra den 9. februar 2025 til den 12. februar 2025 ca. kl. 06.00 på Adresse 1, i Køge flere gange at have haft samleje og andet seksuelt forhold end samleje med Forurettede, der ikke havde samtykket heri, og ved uanstændigt forhold at have krænket hendes blufærdighed, idet tiltalte tvang Forurettedes hoved ned til sin penis og indførte sin penis i hendes mund og bevægede den frem og tilbage, hvorun-der han i flere tilfælde holdte Forurettede for næsen, alt imens tiltalte udtalte: ”Hvor længe kan du holde vejret?” eller lignende, ligesom tiltalte i flere til-fælde indførte sin penis i Forurettedes skede, alt imens Forurettede – på grund af frygt i forbindelse med det i forhold 1 anførte – var ude af stand til at sige fra over for tiltalte. 3 (6.) (1200-8140-00249-25) overtrædelse af færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 2, ved d. 9. februar 2025 fra ca. kl. 12.55 til ca. kl. 15.10 fra parkeringspladsen, ved Adresse 1 i Køge, at have ført personbil, Seat Altea med Reg. nr., ad offentlige veje i Køge Kommune, selvom han ved side 3 Retten i Glostrups dom af den 27. april 2022 blev ubetinget frakendt fører-retten indtil den 11. maj 2033. 4. (7.) (1200-81409-00250-25) overtrædelse af færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 1, nr. 2 og nr. 3, jf. stk. 1, ved den 10. februar 2025 ca. kl. 11.45 til ca. kl. 22.00 fra parkeringspladsen, ved Adresse 1 i Køge, at have ført personbil, Seat Altea med Reg. nr. ad offentlige veje i Køge Kommune, selvom han ved Retten i Glostrups dom af den 27. april 2022 blev ubetinget frakendt fører-retten indtil den 11. maj 2033. 5. (8.) (1200-81409-00251-25) overtrædelse af færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 1, nr. 2 og nr. 3, jf. stk. 1, ved den 11. februar 2025 ca. kl. 11.42 til ca. kl. 11.46 fra parkeringspladsen, ved Adresse 1 i Køge, at have ført personbil, Seat Altea med Reg. nr. ad offentlige veje i Køge Kommune, selvom han ved Retten i Glostrups dom af den 27. april 2022 blev ubetinget frakendt fører-retten indtil den 11. maj 2033. 6. (9.) (1200-81409-00252-25) overtrædelse af færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 1, nr. 2 og nr. 3, jf. stk. 1, ved den 11. februar 2025 ca. kl. 21.50 ca. kl. 23.10 fra parkeringspladsen, ved Adresse 1 i Køge, at have ført personbil, Seat Altea med Reg. nr. ad offentlige veje i Køge Kommune, selvom han ved Retten i Glostrups dom af den 27. april 2022 blev ubetinget frakendt fører-retten indtil den 11. maj 2033. 7. (11.) (1200-81685-00037-25) overtrædelse af færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 1, nr. 2 og nr. 3, jf. stk. 1, ved den 16. januar 2025 ca. kl. 15.40, at have ført personbil, Seat Altea med Reg. nr. ad Vej 1 mod syd i Køge Kommune, selvom han ved Retten i Glostrups dom af den 27. april 2022 blev ubetinget side 4 frakendt førerretten indtil den 11. maj 2033. 8. (12.) (1200-81685-00039-25) overtrædelse af færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 1, nr. 2 og nr. 3, jf. stk. 1, ved den 16. januar 2025 ca. kl. 17.25, at have ført personbil, Seat Altea med Reg. nr. ud for Adresse 2 mod øst i Køge Kom-mune, selvom han ved Retten i Glostrups dom af den 27. april 2022 blev u-betinget frakendt førerretten indtil den 11. maj 2033. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om forvaring. Tiltalte har erkendt sig delvis skyldig i forhold 1 for så vidt angår vold omfat-tet af straffelovens § 244, erkendt sig skyldig i forhold 3-8 og i øvrigt nægtet sig skyldig. Tiltalte har over for påstanden om forvaring nedlagt påstand om frifindelse. Forurettede har nedlagt påstand om, at Tiltalte skal betale 267.500 kr. i erstatning med tillæg af rente efter erstat-ningsansvarslovens § 16. Kravet er opgjort som godtgørelse for svie og smerte i 30 dage på 7.500 kr. og tortgodtgørelse på 260.000 kr. Tiltalte har heroverfor nedlagt påstand om frifindelse. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Forurettede, Vidne 1, politibetjent Vidne 2, Vidne 3 og Vidne 4. Forklaringerne og en række oplysninger, som tiltale og vidnerne har været foreholdt, eller som er dokumenteret under forklaringerne, fremgår af retsbo-gen. Der er under sagen endvidere dokumenteret en række oplysninger fra -fotorapporter vedrørende forurettede, -undersøgelser af gerningsstedet og fotos herfra side 5 -videoovervågningsoptagelser bl.a. på og ved gerningsstedet og stillbilleder herfra -teledataoplysninger samt -personundersøgelser af tiltalte og forurettede *** Af konklusionen i Retspatologisk Afdelings personundersøgelseserklæring af 12. marts 2025 vedrørende Forurettede fremgår bl.a.: ”Ved undersøgelsen den 12-02-2025 kl. 11:30 af Forurettede, …, fandtes en efter det oplyste 37-årig kvinde med alderssva-rende udseende. Undersøgte fremstod påvirket af medicin, men med-virkede villigt til undersøgelsen. Undersøgte frembød ingen tegn på akut, psykisk sygdom. Af journaloplysninger fremgik, at undersøgte var ved fuld bevidsthed ved ankomsten til Akutmodtagelsen. Hun var stabil i blodtryk, puls og vejrtrækning. Ved CT-skanning påvistes ingen indre læsioner eller blødninger i hoved, bryst- eller bughule og ingen knoglebrud. Hun blev udskrevet den efterfølgende dag uden behandling af de påviste læsio-ner. Af tegn på vold påvistes underhudsblødninger i hovedbunden (1), an-sigtet (2, 3, 5-8, 10, 11), på halsen (4), venstre øre (9), højre overarm (17, 18), albue (19) og underarm (20), venstre overarm (22, 23) og un-derarm (24), brystet (25, 26), under venstre bryst (27), på ryggen (28), højre lår (31, 32), knæ (33), underben (34, 35), venstre lår (39), knæ (40), underben (41, 43) og fod (45), blodudtrædninger i mundhulen (12-15) og på tungen (16), samt hudafskrabninger på højre håndryg (21), højre flanke (29), sædebalde (30) og fod (37), venstre hofte (38) og ankel (44). Læsionerne var friske til knapt friske og meget vel opstået i det i sagen oplyste hændelsestidsrum, som var mellem seks timer til op tre døgn forud for den retsmedicinske undersøgelse. Læsionerne var opstået ved let til moderat stump vold. Læsionerne i hovedbunden (1), ansigtet (2, 5-8) og på venstre øre (9) kan meget vel være opstået ved slag med hånd og/eller genstand, som i sagen oplyst. Læsionerne på kinderne (3, 10), kæben (11) og i mundhulen (13-16) kan meget vel være opstået ved klemning af ansigtet, som i sagen op- side 6 lyst. Læsionen i ganen (12) kan meget vel være opstået ved oral indtrængen med penis eller fingre, som i sagen oplyst. Læsionerne på højre side af halsen (4) kan meget vel være opstået ved de i sagen oplyste halsgreb. De øvrige læsioner (17-35, 37-41, 43-45) kan være opstået, som i sa-gen oplyst, ved slag eller ved at undersøgte i forbindelse med hændels-en var blevet skubbet ind i ting og hevet op og ned af trapper, om end anden opståelsesmåde ikke kan udelukkes. Der er i sagen oplysninger om halsgreb. Der påvistes ingen punktfor-mede blodudtrædninger i højre øjes bindehinder eller andre steder, som kunne undersøges. Der påvistes læsioner på halsen (4), som kan være opstået ved halsgreb. Undersøgte har oplyst, at hun i forbindelse med de angivne halsgreb havde sortnen for øjnene og vejrtrækningsbesvær, men ikke huskede om hun var besvimet. Hun havde ikke haft afgang af urin i forbindelse med det passerede. Hun havde efterfølgende hals-smerter og let forandret stemme, men ikke synkebesvær. På det foreliggende grundlag må det antages, at undersøgte kan have været i livsfare, idet det kan tilføjes, at der i litteraturen er beskrevet enkelte tilfælde af chokudløst hjertestop ved vold mod halsens blodkar og nerveplexer. Det skal bemærkes, at forekomst af punktformede blodudtrædninger ikke kan udelukkes, idet undersøgelsen var vanskeliggjort af udbredte underhudsblødninger i de områder af ansigtet, hvor der vanligvis ses punktformede blodudtrædninger. Desuden kunne venstre øjes binde-hinder slet ikke inspiceres grundet hævelse. Derudover skal anføres, at det er velkendt, at punkformede blodud-trædninger kan forsvinde hurtigt, og at det derfor ikke kan udelukkes, at de kan have været til stede tidligere, men er forsvundet i løbet af det tre døgn lange tidsrum for hændelsen. Det skal desuden anføres, at såvel den i sagen oplyste orale indtrængen af penis samtidig med at der blev holdt for undersøgtes næse, som den i sagen oplyste placering af sok i munden på undersøgte meget vel kan have medført vanskeliggjort vejrtrækning som følge af hel eller delvis ydre og indre spærring af luftvejene, og at det ikke kan udelukkes, at dette kan have været medvirkende til det ovenfor anførte forløb og side 7 symptomer med vejrtrækningsbesvær og sortnen for øjnene. Ved undersøgelse af de ydre kønsdele påvistes en slimhindeafskrabning (46) mellem den venstre indre og ydre kønslæbe. Læsionen var frisk og meget vel opstået, som oplyst af undersøgte, ved vaginal indtrængen med penis, fingre eller ved forsøg herpå. Der fandtes ingen læsioner af vaginalindgangen. Vagina og endetarmsåbningen blev ikke undersøgt, da der ikke var faciliteter til at udføre en gynækologisk undersøgelse. Af yderligere tegn på vold påvistes hudafskrabninger på højre ankel (36) og venstre underben (42). Disse læsioner var af ældre dato, opstå-et forud for det i sagen oplyste hændelsestidspunkt, ved let stump vold.” Den nærmere bevisførelse fremgår af retsbogen. Personlige forhold Tiltalte er tidligere straffet, senest vedRetten i Glostrups dom af 27. april 2023 for overtrædelse af straffe-lovens § 252, stk. 1, samt færdselslovens § 117, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 2, nr. 1, 6. og 8, jf. § 53, stk. 1, og § 54, stk. 1, nr. 1, § 117 a, stk. 2, nr. 2 og § 118, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 10, jf. § 3, stk. 1, § 4, skt. 1 og 2, § 14, stk. 1, § 15, stk. 1 og 4, og § 41, stk. 1 og 2, alt jf. straffelovens § 89, med fængsel i 5 måneder og frakendelse af førerretten i 10 år fra 12. maj 2023 indtil 11. maj 2033. Løsladt den 5. februar 2024, vedRetten i Glostrups dom af 22. december 2022 for overtrædelse af straf-felovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, og knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, med fængsel i 4 måneder, vedØstre Landsrets ankedom af 7. januar 2020 for overtrædelse af straffe-lovens § 119, stk. 4, § 124, stk. 1, § 164, stk. 1, § 244, stk. 1, § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, § 266, § 285, stk. 1, jf. § 276, § 287, stk. 1, jf. § 276, § 288, stk. 1, nr. 1, § 291, stk. 1, § 293 a, færdselslovens § 117, stk. 1, nr. 2 og 3, jf. stk. 2, nr. 6, jf. § 53, stk. 1, § 54, stk. 1, nr. 1, § 117 a, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 4, stk. 1, § 67, stk. 2, jf. stk. 1, knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1 og § 2, stk. 1, nr. 8, våbenbekendtgørelse § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1, lovgivningen om euforiserende stoffer og Skatteministeriets lovbekendtgørelse nr. 16 af 9. januar 2013 § 20, jf. § 2, alt jf. til dels § 89, med fængsel i 2 år og 3 måneder samt frakendelse af førerretten i 10 år fra 7. januar 2020 indtil 6. januar 2030. Løsladt den 28. juli 2021 med prøvetid indtil den side 8 28. juli 2022. Reststraf: 173 dage, vedKøbenhavns Byrets dom af 18. december 2018 for overtrædelse af straffelovens § 244, § 260, stk. 1 og § 293 a, med fængsel i 60 dage. Tiltalte har været mentalundersøgt. Det fremgår af konklusionen i erklæring af 25. august 2025 bl.a.: ”Observanden er herefter ikke sindssyg og var det ikke på tidspunktet for det påsigtede. Han var i perioden for det påsigtede påvirket af alko-hol og kortvarigt også af centralstimulerende amfetamin, men der fin-des ikke tegn til, at en abnorm rustilstand har foreligget. Han er lavt normalt begavet og ikke kendt med hjerneorganisk lidelse. Observanden oplyser, at han er vokset op nær Køge under almindelige forhold sammen med sine forældre og brødre. Skolegangen var upro-blematisk og afsluttedes med 9. klasse afgangseksamen, men efterføl-gende fuldførte han ingen af de uddannelser, han påbegyndte. Han har skiftevis arbejdet som Stilling og modtaget kontanthjælp, og hans voksenliv har generelt været præget af flere afsoninger, der har påvirket hans boligforhold, kæresteforhold og sociale liv. Forud for ak-tuelle varetægtsfængsling modtog han kontanthjælp og var påbegyndt et afklarende forløb med mentor, psykolog og psykiater gennem job-centret. Han havde ophold hos sin kæreste, som var forurettede, og sin far. Herudover bestod hans netværk af nærmeste familie, et par venner og kontakten til en 11-årig datter, som han altid har haft stabilt samvær med, når han var på fri fod. Observanden drak første gang alkohol som 17-årig, og begyndte som 27-28-årig et misbrug, hvor han hyppigt kombinerede alkohol med centralstimulerende stoffer. Han havde et tiltagende alkoholmisbrug op til sin anholdelse og anvendte indimellem også centralstimulerende stoffer. Han modtog grundet sit alkoholmisbrug abstinensbehandling initialt under varetægtsfængslingen. Observanden har aldrig været indlagt på psykiatrisk afdeling og kun haft kontakt til psykiatere i fængsler og som led i rusmiddelbehandling. Han fik her som 30-årig stillet en ADHD-diagnose. Han har i en perio-de været i behandling med opmærksomhedsfremmende medicin, men behandlingen er aktuelt fjernet af fængselspsykiateren, der i stedet har behandlet ham med en mindre dosis antidepressivt virkende medicin mod hans angst for lukkede rum. Observanden findes ved samtalerne ikke sindssyg. Han fremstår grund- side 9 læggende præget af sin lave normale begavelse og afvigende træk i per-sonligheden. Dette understøttes af den psykologiske undersøgelse, der viser, at han er lavt normalt begavet og uden tegn til psykose, men præget af en svær dyssocial personlighedsforstyrrelse kombineret med en mangeårig misbrugsproblematik. Det vurderes samlet set, at der er høj risiko for recidiv til ligeartet kri-minalitet. Observanden findes herefter omfattet af straffelovens § 69, men man ikke, såfremt han findes skyldig, pege på nogen foranstaltning, jf. straf-felovens § 68, 2. pkt. til imødegåelse af betydelig risiko for fremtidig li-geartet kriminalitet, som mere formålstjenlig end straf. Der må ud fra observandens personlighedsmæssige egenart antages at bestå en væsentlig fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, hvorfor anvendelse af forvaring i stedet for fængsel findes påkrævet for at forebygge denne fare.” Sagen har været forelagt Retslægerådet. Af Retslægerådets udtalelse af 13. oktober 2025 fremgår bl.a.: ”Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet, på baggrund af frem-sendte akter med erklæring af 23. august 2025 ved overlæge Person 1, Retspsykiatrisk Klinik, Justitsministeriet, om Tiltalte udtale, at han ikke er sindssyg og ikke kan antages at have været sindssyg på tiden for det påsigtede. Han er normalt bega-vet. På tiden for det påsigtede var Tiltalte påvir-ket af misbrugsstoffer, men der er ikke holdepunkter for abnorm reak-tion herpå. Tiltalte er opvokset under stabile forhold. Han har afsluttet folkeskolen med bestået afgangsprøve. Efterfølgende har han forsøgt at uddanne sig, men har ikke gennemført noget af det på-begyndte. Han har i perioder været beskæftiget med ufaglært arbejde. Han har i ungdomsårene påbegyndt et misbrug, der efterhånden er ble-vet mere omfattende og blandet. Tiltalte har levet omskifteligt, og han er talrige gange straffet, herunder også for personfarlig kriminalitet. Tiltalte har kun udelukkende haft kontakt med psykiat-rien i forbindelse med misbrugsbehandling under afsoning. Han har fået stillet diagnosen ADHD og kortvarigt modtaget medicinsk behandling herfor. Aktuelt behandles han med antidepressivt virkende medicin, side 10 med henblik på at dæmpe klaustrofobisk angst for ophold i lukkede rum. Ved mentalundersøgelsen findes Tiltalte ikke sindssyg, men svært personlighedsmæssigt afvigende. Især er han præ-get af såkaldt dyssociale træk som manglende empati og ansvarsfølelse, aggressiv adfærd samt manglende hensyn til sociale normer. Ved psy-kologisk undersøgelse findes han lavt normalt begavet. Der vurderes at være høj risiko for recidiv til personfarlig kriminalitet. Efter Retslægerådets vurdering kan Tiltalte her-efter henføres til personkredsen omtalt i straffelovens § 69. Såfremt han findes skyldig i det påsigtede, kan der ikke peges på foranstaltnin-ger efter samme lovs § 68, 2. pkt., som mere formålstjenlige end straf, til forebyggelse af yderligere lovovertrædelser. Retslægerådet vurderer endvidere, at Tiltalte, på baggrund af hans personlighedsmæssige forstyrrelse, det nu påsigtede og tidligere kriminalitet, må antages at udgøre en nærliggende risiko for andres liv, legeme, helbred eller frihed, og at anvendelse af forva-ring med stor sandsynlighed er påkrævet for at forebygge denne fare.” Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 12. februar 2025. Rettens begrundelse og afgørelse Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet: ”Forhold 1 og 2 Alle nævninger og dommere udtaler: Tiltalte har erkendt, at han i den nævnte lejlighed og på den nævnte parkeringsplads i begrænset omfang har udøvet vold omfattet af straf-felovens § 244 over for Forurettede ved i lejligheden at have tildelt hende lussinger, taget fat i hende, skubbet hende, herunder bl.a. ind i en dør og en reol, og taget halsgreb på hende med én hånd og ved på parkeringspladsen at have taget fat i hende og skubbet hende samt taget halsgreb på hende med én hånd. Herudover har han erkendt at have taget halsgreb på hende i forbindelse med frivillig hård sex. Forurettede, der har været meget påvirket af at afgive forklaring om forløbet, har afgivet en sammenhængende og sikker for-klaring med svingende detaljeringsgrad, hvor hun har givet udtryk for, side 11 hvornår hun var i tvivl, og uden nogen tendens til overdrivelse, om at have været udsat for en række verbale, fysiske og seksuelle overgreb fra tiltaltes side. Hun og tiltalte har efter hendes forklaring forud for det omhandlede forløb dyrket sex frivilligt, men der har på intet tids-punkt været tale om frivillig hård sex, hvilket hun tydeligt havde tilken-degivet, at hun ikke ville. Forurettedes forklaring har været særdeles troværdig og understøttes af optagelserne fra overvågningsvideoen på parkerings-pladsen, de konstaterede skader på hende og de foreliggende fotos he-raf, herunder de fotos hun sendte til Vidne 1, de fotos politiet tog ved ankomsten til lejligheden, og de fotos der blev taget i forbindelse med de lægelige undersøgelser. Forklaringen understøttes videre af forklaringen fra Vidne 1 om hendes observationer, gennemgående indtryk af situationen, korrespon-dancen med og de tilsendte fotos af Forurettede og de skader, som hun så på Forurettede i lejligheden. Forklaringen understøttes yderligere af Vidne 3's for-klaring om hans indtryk af situationen under kontakten med Forurettede og tiltalte den 11. februar 2025 og af politibetjent Vidne 2's forklaring om Forurettedes fremtræden og tilstand ved politiets ankomst til lejligheden den 12. feb-ruar 2025. Heroverfor har tiltaltes forklaring om forløbet fremtrådt åbenbart utro-værdig, tilpasset de i øvrigt foreliggende oplysninger og konstrueret til lejligheden. Forurettedes forklaring lægges herefter til grund. Efter bevisførelsen – navnlig forklaringerne fra Forurettede, Vidne 1 og politibetjent Vidne 2, sammen-holdt med tiltaltes forklaring, optagelserne fra overvågningsvideoen i opgangen og på parkeringspladsen, skaderne på Forurettede og de foreliggende fotos heraf, gerningsstedsundersøgelserne og de foreliggende fotos herfra, de retsmedicinske undersøgelser samt de fo-religgende teleoplysninger – lægges det herefter til grund, at tiltalte i perioden fra i hvert fald den 10. februar 2025 om aftenen, hvor han kom tilbage til lejligheden, til den 12. februar 2025 om morgenen, hvor han faldt i søvn, og hvor politiet kl. ca. 06.00 kom til stedet, i den nævnte lejlighed og i og ved den nævnte personbil slog Forurettede adskillige gange med flad og knyttet hånd i hovedet og på side 12 kroppen, slog hende i hovedet med albuen og sparkede hende flere gange på kroppen, ligesom han flere gange tog hårdt fat om hendes hals, hvorunder hun i hvert fald i ét tilfælde faldt sammen på gulvet, da han slap hende, og var tæt på at besvime, flere gange skubbede hende ind i et skab, døre og møbler på adressen samt holdt hende hårdt op imod bilens rude med en hård genstand, alt hvorved hun pådrog sig skader i form af et flækket øjenlåg og adskillige underhudsblødninger. Det lægges videre til grund, at tiltalte i den nævnte periode i lejligheden og bilen flere gange sagde til Forurettede, at han ville slå hende ihjel, og at han kørte og ledte efter et sted, hvor han kunne grave hende ned eller lignende, hvilket var egnet til at skabe frygt for hendes liv, helbred eller velfærd. Dette udgør legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter og – navnlig under hensyn til at der er tale om en intens og gentagen voldsu-døvelse over for et i vidt omfang værgeløst og underlegent offer i det anførte tidsrum – tillige mishandling efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, idet tiltalte tidligere er dømt for forsætligt legemsangreb, samt trusler efter straffelovens § 266, stk. 1. Endvidere lægges det efter den nævnte bevisførelse til grund, at tiltalte i perioden fra i hvert fald den 10. februar 2025 om aftenen, hvor han kom tilbage til lejligheden, til den 12. februar 2025 om morgenen, hvor politiet kom til stedet, i og ved den nævnte lejlighed og personbil, hvori de kørte til flere steder på Sjælland, frihedsberøvede Forurettede. Der er herved lagt vægt på, at tiltalte i perioden udøvede vold og frem-satte trusler som anført ovenfor, fratog Forurettede hen-des nøgler og telefon og i hvert fald i ét tilfælde trak hende ind i lejlig-heden, da hun forsøgte at flygte. Bevisresultatet understøttes i øvrigt af, at tiltalte i hvert fald i ét tilfælde ligeledes trak hende ind i bilen, da hun forsøgte at stige ud, og tvang hende til at tage alt tøjet af og forbli-ve nøgen i lejligheden. Under de foreliggende omstændigheder har Forurettede – på grund af den anførte udøvede vold og tvang, de foreliggende trusler og den i situationen liggende trussel om yderligere vold samt hendes frygt for konsekvenserne ved at forsøge at forlade de nævnte steder – været undergivet en sådan systematisk og kontinuerlig kontrol fra til-taltes side, at hun ikke kunne forlade disse steder. Dette udgør frihedsberøvelse efter straffelovens § 261, stk. 1, og under side 13 de foreliggende omstændigheder og under hensyn til varigheden og ka-rakteren af frihedsberøvelsen har denne været langvarig. Friheds-berøvelsen er dermed omfattet af straffelovens § 261, stk. 2, jf. stk. 1, og tiltalte har under de foreliggende omstændigheder handlet med det til domfældelse fornødne forsæt. Den omstændighed, at tiltalte under forløbet kortvarigt forlod lejlighe-den og forlod bilen på en tankstation, og at Forurettede i de situationer muligt kunne have forladt lejligheden eller bilen, kan, li-gesom den omstændighed at der var mere end én nøgle til lejligheden, og at døren kunne låses op indefra, under hensyn til de ovenfor nævnte omstændigheder ved frihedsberøvelsen ikke føre til en anden bedøm-melse. Efter den nævnte bevisførelse lægges det til grund, at tiltalte i den nævnte periode fra den 10. februar 2025 om aftenen til den 12. februar 2025 om morgenen i den nævnte lejlighed og bil i hvert fald to gange havde samleje med Forurettede og i hvert fald én gang andet seksuelt forhold end samleje, idet han i den forbindelse tvang hendes hoved ned til sin penis, som han indførte i hendes mund og be-vægede frem og tilbage, hvorunder hun ikke kunne få vejret, alt imens han udtalte: ”Hvor længe kan du holde vejret?” eller lignende. Det lægges videre til grund, at Forurettede ikke havde samtykket i nogen del af disse forløb, og at hun på grund af det oven-for beskrevne forløb og frygt som følge heraf samt tiltaltes overvindel-se af hendes verbale og fysiske modstand var ude af stand til at mod-sætte sig dette, hvilket tiltalte må have indset. Dette udgør voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1, 1. pkt., og vold-tægt ved andet seksuelt forhold end samleje, jf. straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 1, 1. pkt., samt blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232, stk. 1, 1. led, idet den sidstnævnte straffebestemmelse, således som gerningsbeskrivelsen er formuleret i tiltalen, dog absorberes af de førnævnte straffebestemmelser og derfor ikke citeres særskilt. I det anførte omfang er det herefter bevist, at tiltalte er skyldig i legem-sangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter og mishandling efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, trusler efter straffelovens § 266, stk. 1, og langvarig frihedsberøvelse efter straffelovens § 261, stk. 2, jf. stk. 1, i forhold 1 og voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1, 1. pkt., samt voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, jf. straffe-lovens § 225, jf. § 216, stk. 1, 1. pkt., i forhold 2. side 14 Forhold 3-8 Alle nævninger og dommere udtaler: Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Erkendelsen understøt-tes af de i øvrigt foreliggende oplysninger og lægges til grund. Det er herefter bevist, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af færdselslo-vens § 117 a, stk. 2, nr. 1, nr. 2 og nr. 3, jf. stk. 1, i forhold 3-8. Efter stemmeafgivningen, jf. retsplejelovens § 891, stk. 4, er tiltalte he-refter skyldig i det ovenfor beskrevne omfang. T h i b e s t e m m e s : Tiltalte, er skyldig i -legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter og mishand-ling efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, trusler efter straffelovens § 266, stk. 1, og langvarig frihedsberøvelse efter straffelovens § 261, stk. 2, jf. stk. 1, i forhold 1, -voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1, 1. pkt., og voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, jf. straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 1, 1. pkt., i forhold 2 samt -overtrædelse af færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 1, nr. 2 og nr. 3, jf. stk. 1, i forhold 3-8. Sanktionsspørgsmålet Alle nævninger og dommere udtaler: Tiltalte er ved rettens kendelse fundet skyldig i legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter og mishandling efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, trusler efter straffelovens § 266, stk. 1, langvarig frihedsberø-velse efter straffelovens § 261, stk. 2, jf. stk. 1, voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1, 1. pkt., og voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, jf. straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 1, 1. pkt., samt overtrædelse af færdsels-lovens § 117 a, stk. 2, nr. 1, nr. 2 og nr. 3, jf. stk. 1. Efter indholdet af den retspsykiatriske erklæring og Retslægerådets udtalelse finder retten, at tiltalte er omfattet af straffelovens § 69, og at der ikke kan peges på foranstaltninger mere formålstjenlige til imødegåelse af risikoen for ny ligeartet kriminalitet end straf, jf. straffelovens § 68, 2. pkt. Der er i forhold 3-8 ubestridt tale om niendegangskørsler i frakendelsestiden. side 15 Tiltalte er tidligere straffet flere gange for personfarlig kriminalitet over for forskellige forurettede, som både har været tilfældige personer og personer, som han havde en relation til. Ved dom af 18. december 2018 er tiltalte straffet med fængsel i 60 dage for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 244 og § 260, stk. 1, ved slag i ansigtet med knyttet hånd på en tilfældig forbipasserende og tvang under anvendelse af trusler mod en anden tilfældig forbipasserende som led i brugstyveri af de-nnes bil. Ved dom af 7. januar 2020 er tiltalte straffet med fængsel i 2 år og 3 måneder for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 244, stk. 1, § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, § 266 og § 288, stk. 1, nr. 1, for vold ved bl.a. slag i hovedet med en gryde eller lignende, slag med en metalstige og dødstrusler mod én person og slag mod hovedet på en anden person med et aluminiumsbat, som ramte de-nnes ben, som følge af en uoverensstemmelse om opmagasineret gods og un-der undvigelse fra afsoning for anden kriminalitet, slag i hovedet på en tredje person som følge af en trafikal uoverensstemmelse samt røveri af en bil og slag i hovedet på en tilfældig fjerde person. Ved dom af 22. december 2022 er tiltalte straffet med fængsel i 4 måneder for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, for vold mod en daværende kæreste ved bl.a. at have kastet hende på gulvet, taget halsgreb på hende, tildelt hende slag og spark i hovedet og på kroppen, mens hun lå ned, og slået hende med et toiletbræt. Herudover er tiltalte ved dom af 27. april 2023 straffet med en tillægsstraf af fængsel i 5 måneder for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 252, stk. 1, og færdselsloven for ved kørsel under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden og på særlig hensynsløs måde forsætligt at have forvoldt nærliggende fare for andre trafikanters liv eller førlighed ved at køre hen over spærrelinjen til den modsatrettede vognbane og køre mod færdselsretningen, hvorved tre modkørende personbiler måtte foretage undvigemanøvrer med henblik på at undgå sammenstød med tiltalte, hvorefter tiltalte fortsatte sin kørsel mod færdselsretningen. Tiltalte har i denne sag som anført gjort sig skyldig i legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter og mishandling, alvorlige trusler, langvarig fri-hedsberøvelse, to tilfælde af voldtægt under anvendelse af magt og tvang samt et tilfælde af voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje under an-vendelse af magt og tvang. Ved mentalundersøgelsen er det konkluderet, at tiltalte fremstår præget af sin side 16 lave normale begavelse og afvigende træk i personligheden samt en svær dys-social personlighedsforstyrrelse kombineret med en mangeårig misbrugsprob-lematik. Det vurderes samlet set, at der er høj risiko for recidiv til ligeartet kriminalitet. Tiltalte findes omfattet af straffelovens § 69, men der kan ikke peges på anden foranstaltning end straf til imødegåelse af betydelig risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet. Der må ud fra observandens personligheds-mæssige egenart antages at bestå en væsentlig fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, hvorfor anvendelse af forvaring i stedet for fængsel fin-des påkrævet for at forebygge denne fare. Retslægerådet har vurderet tiltalte som svært personlighedsmæssigt afvigen-de og især præget af dyssociale træk som manglende empati og ansvarsfølel-se, aggressiv adfærd samt manglende hensyn til sociale normer, og der vur-deres at være høj risiko for recidiv til personfarlig kriminalitet. Tiltalte er ef-ter Retslægerådets vurdering omfattet af straffelovens § 69, men der kan ikke peges på andre foranstaltninger som mere formålstjenlige end straf til fore-byggelse af yderligere lovovertrædelser. Retslægerådet har endvidere vurde-ret, at tiltalte på baggrund af sin personlighedsmæssige forstyrrelse, det nu påsigtede og tidligere kriminalitet, må antages at udgøre en nærliggende risi-ko for andres liv, legeme, helbred eller frihed, og at anvendelse af forvaring med stor sandsynlighed er påkrævet for at forebygge denne fare. Efter indholdet af den retspsykiatriske erklæring og Retslægerådets udtalelse og på baggrund af det ovenfor anførte, tiltaltes personlighedsmæssige egen-art, hans tidligere kriminalitet, forholdene i denne sag og tiltaltes adfærd i den forbindelse, herunder den hensynsløse og fortsatte grove voldsudøvelse mod et i vidt omfang værgeløst offer, som han i ganske kort tid havde haft en kæ-resterelation til, og som han tillige voldtog, finder vi, at tiltalte frembyder en så nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, at det er på-krævet for at forebygge denne fare, at han i medfør af straffelovens § 70, stk. 1, dømmes til forvaring i stedet for fængsel. Der er på denne baggrund afgivet 12 stemmer for, at tiltalte skal idømmes forvaring. Erstatning Efter de juridiske dommeres bestemmelse fastsættes tortgodtgørelsen efter erstatningsansvarslovens § 26 til 125.000 kr. Der er herved lagt vægt på navnlig karakteren og grovheden af den begåede kriminalitet og dennes på-virkning af og følger for forurettede. Efter de foreliggende oplysninger om de skader, som Forurettede blev påført som følge af det fastslåede forløb, og de i øvrigt foreliggende side 17 oplysninger om hendes helbredstilstand og personlige forhold, tages påstan-den om godtgørelse for svie og smerte efter erstatningsansvarslovens § 3, jf. § 1, til følge. Erstatningskravet forrentes med rente efter erstatningsansvarslovens § 16 fra den 18. juni 2026. Thi kendes for ret: Tiltalte, dømmes til forvaring. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Tiltalte skal inden 14 dage betale 132.500 kr. til Forurettede c/o bistandsadvokat advokat Pernille Lauritsen med tillæg af rente efter er-statningsansvarslovens § 16 fra den 18. juni 2026. Dommer 1
Retsbog · 22. jun. 2026
RetsbogLink ↗
RETTEN I ROSKILDE Udskrift af retsbogen Den 22. juni 2026 kl. 09.30 blev retten sat i retssal 1 af Dommer 1 (retsformand), Dommer 2 og Dommer 3 med nævninger. Retsmødet var offentligt. Rettens nr. 9-3771/2025 Politiets nr. 1200-73251-00007-25 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (født 1986) - hovedforhandling dag 5 - - navneforbud - Anklager var mødt for anklagemyndigheden. Det tidligere fremlagte var til stede. Advokat Christina Schønsted var mødt som beskikket forsvarer. Tiltalte var fremstillet. Tiltalte blev gjort bekendt med, at han fortsat ikke har pligt til at udtale sig. Efter votering afsagde retten følgende k e n d e l s e Forhold 1 og 2 Alle nævninger og dommere udtaler: Tiltalte har erkendt, at han i den nævnte lejlighed og på den nævnte parke-ringsplads i begrænset omfang har udøvet vold omfattet af straffelovens § 244 over for Forurettede ved i lejligheden at have tildelt hende lussinger, taget fat i hende, skubbet hende, herunder bl.a. ind i en dør og en reol, og taget halsgreb på hende med én hånd og ved på parkeringspladsen at Std 75229 side 57 have taget fat i hende og skubbet hende samt taget halsgreb på hende med én hånd. Herudover har han erkendt at have taget halsgreb på hende i forbin-delse med frivillig hård sex. Forurettede, der har været meget påvirket af at afgive forkla-ring om forløbet, har afgivet en sammenhængende og sikker forklaring med svingende detaljeringsgrad, hvor hun har givet udtryk for, hvornår hun var i tvivl, og uden nogen tendens til overdrivelse, om at have været udsat for en række verbale, fysiske og seksuelle overgreb fra tiltaltes side. Hun og tiltalte har efter hendes forklaring forud for det omhandlede forløb dyrket sex frivil-ligt, men der har på intet tidspunkt været tale om frivillig hård sex, hvilket hun tydeligt havde tilkendegivet, at hun ikke ville. Forurettedes forklaring har været særdeles troværdig og under-støttes af optagelserne fra overvågningsvideoen på parkeringspladsen, de konstaterede skader på hende og de foreliggende fotos heraf, herunder de fo-tos hun sendte til Vidne 1, de fotos politiet tog ved ankomsten til lejlig-heden, og de fotos der blev taget i forbindelse med de lægelige undersøgel-ser. Forklaringen understøttes videre af forklaringen fra Vidne 1 om hendes observationer, gennemgående indtryk af situationen, korrespondancen med og de tilsendte fotos af Forurettede og de skader, som hun så på Forurettede i lejligheden. Forklaringen understøttes yderligere af Vidne 3's forklaring om hans indtryk af situationen under kontakten med Forurettede og tiltalte den 11. februar 2025 og af politibetjent Vidne 2's forklaring om Forurettedes fremtræden og tilstand ved politiets ankomst til lejligheden den 12. februar 2025. Heroverfor har tiltaltes forklaring om forløbet fremtrådt åbenbart utroværdig, tilpasset de i øvrigt foreliggende oplysninger og konstrueret til lejligheden. Forurettedes forklaring lægges herefter til grund. Efter bevisførelsen – navnlig forklaringerne fra Forurettede, Vidne 1 og politibetjent Vidne 2, sammenholdt med til-taltes forklaring, optagelserne fra overvågningsvideoen i opgangen og på parkeringspladsen, skaderne på Forurettede og de foreliggende fotos heraf, gerningsstedsundersøgelserne og de foreliggende fotos herfra, de retsmedicinske undersøgelser samt de foreliggende teleoplysninger – lægges det herefter til grund, at tiltalte i perioden fra i hvert fald den 10. februar 2025 om aftenen, hvor han kom tilbage til lejligheden, til den 12. februar side 58 2025 om morgenen, hvor han faldt i søvn, og hvor politiet kl. ca. 06.00 kom til stedet, i den nævnte lejlighed og i og ved den nævnte personbil slog Forurettede adskillige gange med flad og knyttet hånd i hovedet og på kroppen, slog hende i hovedet med albuen og sparkede hende flere gange på kroppen, ligesom han flere gange tog hårdt fat om hendes hals, hvorunder hun i hvert fald i ét tilfælde faldt sammen på gulvet, da han slap hende, og var tæt på at besvime, flere gange skubbede hende ind i et skab, døre og møbler på adressen samt holdt hende hårdt op imod bilens rude med en hård genstand, alt hvorved hun pådrog sig skader i form af et flækket øjenlåg og adskillige underhudsblødninger. Det lægges videre til grund, at tiltalte i den nævnte periode i lejligheden og bilen flere gange sagde til Forurettede, at han ville slå hende ihj-el, og at han kørte og ledte efter et sted, hvor han kunne grave hende ned el-ler lignende, hvilket var egnet til at skabe frygt for hendes liv, helbred eller velfærd. Dette udgør legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter og – navn-lig under hensyn til at der er tale om en intens og gentagen voldsudøvelse over for et i vidt omfang værgeløst og underlegent offer i det anførte tidsrum – tillige mishandling efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, idet til-talte tidligere er dømt for forsætligt legemsangreb, samt trusler efter straffe-lovens § 266, stk. 1. Endvidere lægges det efter den nævnte bevisførelse til grund, at tiltalte i peri-oden fra i hvert fald den 10. februar 2025 om aftenen, hvor han kom tilbage til lejligheden, til den 12. februar 2025 om morgenen, hvor politiet kom til stedet, i og ved den nævnte lejlighed og personbil, hvori de kørte til flere ste-der på Sjælland, frihedsberøvede Forurettede. Der er herved lagt vægt på, at tiltalte i perioden udøvede vold og fremsatte trusler som anført ovenfor, fratog Forurettede hendes nøgler og telefon og i hvert fald i ét tilfælde trak hende ind i lejligheden, da hun forsøg-te at flygte. Bevisresultatet understøttes i øvrigt af, at tiltalte i hvert fald i ét tilfælde ligeledes trak hende ind i bilen, da hun forsøgte at stige ud, og tvang hende til at tage alt tøjet af og forblive nøgen i lejligheden. Under de foreliggende omstændigheder har Forurettede – på grund af den anførte udøvede vold og tvang, de foreliggende trusler og den i situationen liggende trussel om yderligere vold samt hendes frygt for konsek-venserne ved at forsøge at forlade de nævnte steder – været undergivet en sådan systematisk og kontinuerlig kontrol fra tiltaltes side, at hun ikke kunne forlade disse steder. side 59 Dette udgør frihedsberøvelse efter straffelovens § 261, stk. 1, og under de foreliggende omstændigheder og under hensyn til varigheden og karakteren af frihedsberøvelsen har denne været langvarig. Frihedsberøvelsen er dermed omfattet af straffelovens § 261, stk. 2, jf. stk. 1, og tiltalte har under de fore-liggende omstændigheder handlet med det til domfældelse fornødne forsæt. Den omstændighed, at tiltalte under forløbet kortvarigt forlod lejligheden og forlod bilen på en tankstation, og at Forurettede i de situationer muligt kunne have forladt lejligheden eller bilen, kan, ligesom den omstæn-dighed at der var mere end én nøgle til lejligheden, og at døren kunne låses op indefra, under hensyn til de ovenfor nævnte omstændigheder ved friheds-berøvelsen ikke føre til en anden bedømmelse. Efter den nævnte bevisførelse lægges det til grund, at tiltalte i den nævnte pe-riode fra den 10. februar 2025 om aftenen til den 12. februar 2025 om mor-genen i den nævnte lejlighed og bil i hvert fald to gange havde samleje med Forurettede og i hvert fald én gang andet seksuelt forhold end samleje, idet han i den forbindelse tvang hendes hoved ned til sin penis, som han indførte i hendes mund og bevægede frem og tilbage, hvorunder hun ik-ke kunne få vejret, alt imens han udtalte: ”Hvor længe kan du holde vejret?” eller lignende. Det lægges videre til grund, at Forurettede ikke havde samtyk-ket i nogen del af disse forløb, og at hun på grund af det ovenfor beskrevne forløb og frygt som følge heraf samt tiltaltes overvindelse af hendes verbale og fysiske modstand var ude af stand til at modsætte sig dette, hvilket tiltalte må have indset. Dette udgør voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1, 1. pkt., og voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, jf. straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 1, 1. pkt., samt blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232, stk. 1, 1. led, idet den sidstnævnte straffebestemmelse, således som gerningsbeskrivel-sen er formuleret i tiltalen, dog absorberes af de førnævnte straffebestemmel-ser og derfor ikke citeres særskilt. I det anførte omfang er det herefter bevist, at tiltalte er skyldig i legems-angreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter og mishandling efter straffe-lovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, trusler efter straffelovens § 266, stk. 1, og langvarig frihedsberøvelse efter straffelovens § 261, stk. 2, jf. stk. 1, i for-hold 1 og voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1, 1. pkt., samt voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, jf. straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 1, 1. pkt., i forhold 2. Forhold 3-8 side 60 Alle nævninger og dommere udtaler: Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Erkendelsen understøttes af de i øvrigt foreliggende oplysninger og lægges til grund. Det er herefter bevist, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 1, nr. 2 og nr. 3, jf. stk. 1, i forhold 3-8. Efter stemmeafgivningen, jf. retsplejelovens § 891, stk. 4, er tiltalte herefter skyldig i det ovenfor beskrevne omfang. T h i b e s t e m m e s : Tiltalte, er skyldig i legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter og mishandling efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, trusler efter straffe-lovens § 266, stk. 1, og langvarig frihedsberøvelse efter straffelovens § 261, stk. 2, jf. stk. 1, i forhold 1, voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1, 1. pkt., og voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, jf. straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 1, 1. pkt., i forhold 2 samt overtrædelse af færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 1, nr. 2 og nr. 3, jf. stk. 1, i forhold 3-8. Kendelsen blev udleveret til tiltalte, anklageren og forsvareren. Retten blev midlertidigt hævet kl. 09.45. *** Retsmødet fortsatte kl. 10.00. Anklageren dokumenterede tiltaltes forstraffe, erklæring fra Retspsykiatrisk afdeling af 25. august 2025 og Retslægerådets udtalelse af 13. oktober 2025. Sanktionsspørgsmålet blev procederet. Anklageren nedlagde påstand om forvaring, subsidiært fængsel i ikke under 4 år og 6 måneder. Forsvareren nedlagde påstand om frifindelse for påstanden om forvaring, ikke over 4 års fængsel og i øvrigt rettens mildeste dom. side 61 Tiltalte havde lejlighed til at udtale sig. Retten optog sagen til dom. Retsformanden oplyste, at retten forventer at afsige dommen kl. 12.00. Retten blev midlertidigt hævet kl. 11.00. *** Retsmødet fortsatte kl. 12.30. De ovennævnte var atter mødt. Efter votering afsagde retten dom. Domfældte blev gjort bekendt med dommens konklusion og reglerne om an-ke. Domfældte ankede dommen til frifindelse i det ikke erkendte omfang og for-mildelse. Forsvareren anmodede om, at navneforbuddet udstrækkes til at gælde også under anke af sagen. Anklageren protesterede og henviste til lovovertrædelsens grovhed. Parterne redegjorde for deres synspunkter. Der var ingen repræsentanter for pressen til stede. Domfældte havde lejlighed til at udtale sig. Efter votering afsagde de juridiske dommere følgende k e n d e l s e Efter retsplejelovens § 31, stk. 1, nr. 2, kan retten i straffesager forbyde, at der sker offentlig gengivelse af navn, stilling eller bopæl for sigtede (tiltalte) eller andre under sagen nævnte personer, eller at de pågældendes identitet på anden måde offentliggøres, når offentlig gengivelse vil udsætte nogen for unødvendig krænkelse. Ifølge § 31, stk. 3, skal retten ved afgørelsen om nav-neforbud tage hensyn til bl.a. lovovertrædelsens grovhed og samfundsmæssi-ge betydning. Et navneforbud kan efter § 31, stk. 4, udstrækkes til at gælde side 62 også under en eventuel anke af sagen, hvis anken omfatter bedømmelse af beviserne for tiltaltes skyld. Ved afgørelsen af, om det nedlagte navneforbud skal udstrækkes til at gælde under anken, må der efter ordlyden af retsplejelovens § 31 og forarbejderne hertil foretages en samlet vurdering, hvor der tages hensyn til lovovertræ-delsernes grovhed og samfundsmæssige betydning, og hvor domfældtes inte-resse i navneforbud vejes op mod den offentlige interesse i at kunne få oplyst tiltaltes identitet, herunder navnlig i sager om alvorlige forbrydelser. Domfældte er dømt til forvaring for forhold af betydelig grovhed. Pressens dækning af sådanne forhold er af betydelig offentlig interesse, og offentlighed i strafferetsplejen er i sager af alvorlig karakter særlig påkrævet for at sikre borgernes indsigt i domstolenes behandling af straffesager. På denne baggrund og under hensyn til de samfundsmæssige hensyn, der be-grunder videst mulig offentlighed under hovedforhandlinger i straffesager, og da hensynet til domfældtes interesse i opretholdelse af et navneforbud under anken ikke heroverfor kan føre til et andet resultat, finder retten, at offentlig gengivelse af domfældtes navn, stilling eller bopæl eller anden offent-liggørelse af hans identitet på nuværende tidspunkt ikke vil udsætte ham for en sådan unødvendig krænkelse, at der er grundlag for at opretholde navne-forbuddet, jf. retsplejelovens § 31, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 3. T h i b e s t e m m e s : Anmodningen om, at det også under anken forbydes offentligt at gengive navn, stilling og bopæl for Tiltalte, eller at hans identi-tet på anden måde bliver offentliggjort, tages ikke til følge. * Retsformanden fritog herefter nævningerne for deres hverv. Anklageren påstod domfældte varetægtsfængslet under eventuel anke, eller indtil fuldbyrdelse kan iværksættes, jf. retsplejelovens § 769, stk. 1, jf. § 762, stk. 1, nr. 2, subsidiært § 762, stk. 2, nr. 1. Anklageren henviste til domfældtes forstraffe og lovovertrædelsens grovhed. Domfældte og forsvareren var indforståede med varetægtsfængsling i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 1. Anklageren frafaldt anmodningen om fængsling efter retsplejelovens § 762, side 63 stk. 1, nr. 2. Retten besluttede, at domfældte skal forblive varetægtsfængslet under even-tuel anke, eller til fuldbyrdelse kan iværksættes, jf. retsplejelovens § 769, stk. 1, jf. § 762, stk. 2, nr. 1. Forsvareren oplyste, at der vil blive eftersendt en salærindstilling. Retten fastsatte efter den til sagen medgåede tid og det til sagen medgåede arbejde salær på 20.550 kr. med tillæg af moms til den for Forurettede beskikkede bistandsadvokat, advokat Pernille Lauritsen. Salæret betales af retshjælpsforsikring, subsidiært statskassen. Sagen sluttet. Retten hævet kl. 12.50. Dommer 1